STATUS over råstofforsyningen i Region Sjælland

Transkript

1 STATUS over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen i 1993 samlet set for hele Danmark, figur 1. Den lavere indvinding af råstoffer skal ses i sammenhæng med den lavere aktivitet inden for bygge- og anlægssektoren. Figur 1. NYT FRA DANMARKS STATISTIK, Nr maj På landsplan blev der i 2009 indvundet 19,3 mio. m3 sand, sten og grus hvilket er 33 % mindre end året før. Sand, grus og sten udgør 76 % af den samlede indvinding og er dermed den største gruppe af råstoffer, hvor indvindingen af kalk og kridt udgør 11 % for De øvrige typer af råstoffer bliver indvundet i mindre mængder. Indberetningerne for Region Sjælland afspejler denne tendens, idet den samlede indvinding i regionen er faldet fra 7,6 mio. m3 i 2006 til 5,3 mio. m3 i 2009, et fald på 33 %. Langt størstedelen af de råstoffer, der indvindes i Danmark, bruges her i landet. Danmark er med andre ord selvforsynende når det gælder sand, grus, sten, ler, kalk og tørv. Som det fremgår af tabel 1, indvinder Region Sjælland 1/5 af den samlede råstofmængde i Danmark. På lokalt niveau er indvindingsmængderne stærkt varierende. Roskilde Kommune har således Danmarks rekord med den største indvinding af sand, grus og sten på 1,7 mio. m3 hvilket svarer til næsten 10 % af Danmarks forbrug. Statistik om råstoffer på land Siden 2007 er data om råstofindvindingen på land indsamlet af kommunerne, som sender tallene videre til Danmarks Statistik. Oplysninger om landindvindingen kan findes i Danmarks Statistiks databank under Miljø og energi, Råstofindvinding. Statistik over råstofindvindingen på havet publiceres af By- og Landskabsstyrelsen på 1

2 Tabel 1. NYT FRA DANMARKS STATISTIK, Nr maj At tallene er foreløbige er udtryk for, at ikke alle indberetningerne er indrapporteret til Danmarks Statistik. Tallene er udtryk både for indvindingen på land og for de sømaterialer der indskibes i havnene. Med i tallene fra Danmarks Statistik over indvinding af råstoffer tæller også de mængder der hentes på havet. I Region Sjælland blev der i 2009 loset ca m3 sand, grus, sten og ral samt fyldsand. Det er med andre ord ubetydelige mængder af de råstoffer der anvendes i regionen der kommer fra havet. Indvindingen i Region Sjælland Som det fremgår af tabel 1 ligger Region Sjælland på en tredjeplads i forhold til den mængde af sand, grus og sten som indvindes på landsplan. Kalk og kridt indvindes kun i større mængder i Region Nordjylland hvor Region Sjælland står for ca. 20 % af det samlede forbrug. I forbindelse med regionens første råstofplan blev der udarbejdet en status for råstofindvindingen i regionen. I de forløbne 3 år har der ikke været de store ændringer i forsyningsmønstret. Den væsentligste ændring ligger det fald i indvindingsmængder som nedgangen i bygge- og anlægssektoren har medført og som er beskrevet ovenfor. Figur 2 giver en grafisk illustration af udviklingen i råstofindvindingen fra 2006 til 2009 på regionalt niveau. I regionen ses nedgangen i indvindingsmængder først og fremmest med hensyn til indvinding af grus, sand og sten som er den største råstofgruppe der indvindes regionalt. Kalk og ler ligger på nogenlunde samme niveau i den første del af perioden men ses at falde betydelige ved overgangen fra 2008 til 2009, se figur 3. Øvrige råstoffer viser derimod en kraftig stigning som på nuværende tidspunkt ikke kan forklares. Stigningen som er på ca. 800 % afspejles mest markant ved overgangen fra 2006 til 2007, sammenfaldende med udmøntningen af kommunalreformen. Øvrige råstoffer dækker fx muld men det virker usandsynligt at der skulle være sket en så kraftig stigning i indvinding af denne ressource. En anden forklaring kan være at der kan være fejl i indberetningerne. 2

3 Figur 2. Tal fra Danmarks Statistik som viser udviklingen i indvindingen af råstoffer i Region Sjælland fordelt på kategorier. Figur 3. Indvindingen af kalk/kridt i perioden 2006 til Forbrug af ressourcen Råstoffer formodes anvendt lokalt idet hver kilometer som råstofferne skal transporteres er med til at fordyre prisen for byggeri og anlæg. Afstand er således en væsentlig faktor når det skal afsættes. Det er de almindelige markedskræfter der styrer forbrug, pris og dermed transport af råstofferne. Råstofkvaliteten er også afgørende for hvor lang en transport der må forventes. Råstofferne som indvindes i Region Sjælland formodes først og fremmest at blive anvendt i regionen. Det er Region Sjællands vurdering at i 2006 hvor regionen havde den største indvinding i nyere tid blev omkring 30 % eksporteret til hovedstadsregionen. Beregningen var baseret på et gennemsnitligt forbrug pr. indbygger på 6 m3. Den størrelse holder ikke længere hvor der ikke er den store aktivitet i bygge- og anlægssektoren men billedet formodes at være generelt. Region Sjælland baserer således ressourcebehovet på en formodet fortsat afsætning til hovedstadsregionen som ikke har mulighed for at finde råstoffer af tilstrækkelig god kvalitet. Vejdirektoratets skøn over transportafstande viste i 2007 at Region Sjælland var den region med den længste transport af sand, grus og sten på omkring 44 km. 3

4 Råstofkvaliteter i Region Sjælland I 2008 udgav Vejdirektoratet en rapport Råstofforsyning i Danmark. Rapporten er Vejdirektoratets bud på hvor råstofbehovet ligger i fremtiden baseret på planlagte projekter og en opgørelse af hvor der er mangel på bestemte kvaliteter. Rapportens datagrundlag er fra perioden og er indhentet hos Danmarks Statistik samt danske grus- og betonproducenter. Nedenstående er fra denne rapport. Der blev i gennemsnit i perioden indvundet ca. 6,0 mio. m 3 råstoffer på land ifølge tabel 2. Heraf bruges 27 % til beton, 60 % til veje og anlæg, og de resterende 13 % bruges andet, så som singels og større sten (> 32 mm), stenmel og ballastskærver. Tabel 2. Indvinding af sand, grus og sten i Region Sjælland (tal i m 3 ). Fordelingen mellem kvaliteterne for vej- og anlægsmaterialer er: 48 % opfyldningssand, 23 % bundsikringsmateriale, og 29 % stabilt grus. I forhold til det landsdækkende gennemsnit er der relativt set en overindvinding af stabilt grus, en passende indvinding af opfyldningssand, mens der indvindes for lidt bundsikringsmateriale. Idet der er en større indvinding end der er behov for i Region Sjælland, vil der være et overskud både af stabilt grus og opfyldningssand, mens der stadig vil være underskud af materiale til bundsikring. For betonmaterialerne er fordelingen på 42 % sand og 58 % sten, hvilket stemmer meget godt overens med den fordeling, der er ved betonproduktionen. I tabel 3 er den relative fordeling mellem sand, sten og miljøklasse givet. Procentvis indvindes der i Region Sjælland for lidt sand i miljøklasse E, mens der indvindes procentvis passende mængde P- og A-sand. Hvad angår sten indvindes der for lidt i samtlige miljøklasser. 4

5 Tabel 3. Fordelingen af tilslag til beton i Region Sjælland. Tages den overskydende råstofindvinding i betragtning vil der ikke være mangel på sand og sten i Passiv miljøklasse, men idet der sker en stor eksport til Region Hovedstaden, må der konkluderes at der med undtagelse af P-sand er mangel på alle kvaliteter til beton tilslag. Af spørgeskemaerne fra grusgravene kan det ses, at grusproducenterne forventer at de enkelte grusgrave vil være tømte inden for de næste 7-21 år. Hvis det antages at produktionen forbliver, som den har været over perioden vil det ved en gennemsnits betragtning svarer 11 år. Hertil kommer dog at der findes interesse- og graveområder, hvor der ikke er indvinding i dag, men disse ligge hovedsagligt i det tidligere Vestsjællands Amt. Samtidig skal det bemærkes at grusgravene i gennemsnit forventer en stigning i produktionen på 23 %, hvilket måske nok er i overkanten. Men stiger produktionen med 5 % vil reserverne reduceres med et år i gennemsnit. Ud fra en vægtet gennemsnitligt er der ifølge grusgravene kun råstofreserver i de nuværende grave frem til år Tabel 4. Råstoffer indvundet på havet og losset i Region Sjællands havne (tal i m 3 ). Af tabel 4 fremgår det, at ca. 72 % af de materialer der bliver indvundet på havet og losset i Region Sjællands havne bliver brugt som materialer til veje, anlæg og beton, mens de resterende 28 % anvendes til kystfodring og havneudvidelser. I Region Sjælland sker den største losning af sømaterialer ( m 3 ) i kommunerne Køge, Kalundborg, Nakskov, Næstved og Stubbekøbing. I de to tidligere amter Roskilde og Vestsjælland, hvor der finde store grusgrave er der kun en kommune, hvor der losses store mængder sømaterialer, mens der i det tidligere Storstrøms amt er tre kommuner, hvor der losses store mængder råstoffer. 5

6 Importen af råstoffer fra udlandet til Region Sjælland har i perioden i gennemsnit været på m 3, mens eksporten til udlandet har været på m 3. Netto er importen via søvejene på m 3. Over halvdelen af de importerede materialer losses i Køge havn, mens der også er en væsentlig import til Næstved, Nakskov, Korsør og Holbæk havne. Eksporten foregår stort set kun fra Korsør havn. Region Sjællands egen vurdering af restressourcen var ikke i overensstemmelse med den vurdering der blev fremført i rapporten idet regionen skønnede at, med det daværende (store) forbrug ville der være ressourcer til endnu 20 år. Vejdirektoratets rapport peger altså på at der er mangel på materialer til bundsikring, der mangler sand i miljøklasse E og sten i alle miljøklasser og på grund af eksport til Region Hovedstaden vil der være mangel på kvaliteter til betontilslag. Samtidig gør Vejdirektoratet opmærksom på behovet for industrihavne hvis der skal findes reelle alternativer til råstofferne som hentes på land. Restressource i de nuværende graveområder I juni måned 2010 var der 85 aktive gravetilladelser i regionen. Det er 14 færre råstofgrave end ved sidste opgørelse i Råstofferne indvindes i 15 af regionens 17 kommuner, se tabel 5. Kun Køge og Solrød kommuner indvinder slet ikke råstoffer. Kalk og kridt indvindes stort set kun i Faxe og Stevns og ler fremgår som en ikke betydelig råstof i regionen. Råstofferne sand, grus og sten indvindes i 13 af regionens kommuner. Men som det fremgår af tabellen er det meget varierende hvor meget der indvindes i de enkelte kommuner. Beregnet restressource fordelt på kommuner Kommune Sand, grus, sten m 3 Ler m 3 Kalk/Kridt m 3 Faxe Greve Guldborgsund Holbæk 268 1) Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø ) Stevns Vordingborg ) 10 3) I alt Tabel 5. Oversigt over restressourcen i de udlagte graveområder fordelt på regionens kommuner. 1) udenfor graveområde 2) heraf m 3 udenfor graveområde 3) heraf udenfor graveområde Regionale graveområder ligger i kommunerne: Greve (ligger sammen med Roskilde), Kalundborg, Roskilde, Slagelse og Sorø. Øvrige graveområder betegnes som lokale graveområder 6

7 Baggrunden for at nogle kommuner producerer mere end andre skyldes hovedsagelig at råstofferne ikke er fordelt jævnt i regionen. Kalundborg, Sorø og Roskilde er forsat de kommuner der producerer flest råstoffer fordi de naturgivne forhold, de geologiske aflejringer er til stede. I forbindelse med udarbejdelse af debatoplæg til første offentlighedsfase for regionens første råstofplan blev det illustreret med et kort hvordan kommunernes råstof produktion så ud i forhold til indbyggertal, se figur 4. Kommunegrænserne er markeret med en sort linje. Det fremfår af figuren at nogle kommuner producerer flere råstoffer end der må forventes forbrugt ud fra befolkningstallet i kommunen. Det ses ved de lyse markeringer indenfor kommunegrænsen. Jo mørkere farve jo mindre produceres der indenfor det pågældende delområde. Denne fordeling af hvor råstofferne indvindes og således af hvilke kommuner der kan forsyne sig selv er ikke ændret siden Endvidere afspejler figuren ikke hvilke kvaliteter af råstoffer der kan hentes hvor. Det er vanskelligt at kortlægge hvor præcis hvor i regionen de forskellige kvaliteter findes. Her støtter regionen sig til Vejdirektoratets analyse af det generelle billede af hvilke råstofkvaliteter der er mangel på i regionen. Regionale skævheder Den gældende råstofplan blev baseret på en sammenskrivning af de tre regionplaner for de tidligere amter hvilket på nogle områder medførte en skævhed internt i regionen. Der blev derfor med vedtagelsen af den gældende råstofplan lagt op til at planen skulle revideres efter 4 år og i perioden op til revisionen stod en række opgaver for regionen at løse. Her skal de væsentligste fremhæves: Nye graveområder Udlæg af nye graveområder, hvor bla. de indkomne forslag vurderes med henblik på om de kan udlægges som graveområde. Der skal udføres kortlægning for råstoffer og der skal iværksættes undersøgelser med henblik på at finde egnede potentielle graveområder med særlig fokus på den sydlige del af regionen, hvor der kun er få og små råstofgrave. 7

8 Interesseområder Der skal foretages en revurdering af interesseområder. Det er ikke hensigtsmæssigt at interesseområderne er udlagt på forskellig baggrund. Derfor vil regionen arbejde på, at grundlaget bliver harmoniseret inden næste plan foreligger. Naturklagenævnsafgørelse Der blev klaget over regionens råstofplan og afgørelsen har medført at regionens retningslinjer for efterbehandling af råstofgrave er blevet tilrettet i overensstemmelse med afgørelsen. Der er behov for at se på retningslinjerne om der skal justeres yderligere og hvordan konsekvensen af Naturklagenævnsafgørelsen kan/skal indarbejdes i den kommende plan. August,