Overordnet screening af udfordringer

Transkript

1 1 - screeningsskema_bælum Hører til journalnummer: P Overordnet screening af udfordringer Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Projektets placering Projektet berører følgende myndigheder Ansøgning om vindmøller ved Bælum projektet er VVM pligtigt, og kræver derfor Kommuneplantillæg, VVM og lokalplan. 4 vindmøller på 150 meter med en minimumskapacitet på 2,0 MW. EcoPartner Møllerne placeres i en lige række umiddelbart vest for Lille Vildmose Aalborg Kommune Aalborg Kommune, Naturstyrelsen (Lille Vildmose er Natura 2000 område) Anlæggets karakteristika: Ja Nej 1. Arealbehovet i ha: Ukendt 2. Er der andre ejere end Bygherre?: 2 lodsejere. 3. Det bebyggede areal í m2 og bygningsmasse i m3 Ikke angivet. 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: 150 m 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Ikke angivet, mangler endvidere angivelse af eventuelle vendepladser og anlægspladser. Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: - 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: - 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Andet affald: Spildevand: 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: Der forventes et mindre forbrug i anlægsfasen, ingen forbrug i driftsfasen. Der forventes et mindre forbrug i anlægsfasen, ingen forbrug i driftsfasen. Der forventes mindre mængder af affald i anlægs- og driftsfasen. Der vil være tale om større mængder i forbindelse med en nedlæggelse af møllerne. Det er ikke angivet om projektet evt. kræver en dræning af arealer. 1

2 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: Det er ikke muligt (på det tilsendte materiale) tydeligt at se de foretagne støjberegninger, men ifølge teksten er de overholdt. 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener:: Det forventes ikke at der vil opstå vibrationsgener. 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: () Det fremgår ikke tydeligt af materialet, at skyggeforhold er overholdt. Det fremgår af teksten, at der skal indbygges automatisk skyggestyring, så den anbefalede grænse på 10 timer overholdes. 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: Marker i drift. 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: Der er ikke lokalplan 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: Anlægget er VVM pligtigt, og kræver derfor også kommuneplantillæg, da det ikke er med i Kommuneplan Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: Møllerne vil automatisk kaste en støjzone, hvor inden for der ikke kan etableres støjfølsom arealanvendelse. Konsekvenszonen vil omfatte en del af Aalborg Kommune. Projektet er grænseoverskridende og Aalborg Kommune skal høres. 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: Projektet vil ikke berøre et område udlagt til råstoffer. 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: Området ligger ca. 200 m fra NATURA 2000-område Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemarksskov i Aalborg Kommune. Udpegningsgrundlag for habitat- og fuglebeskyttelsesområde er vedlagt som bilag 1. Konflikter i forhold til Natura 2000 område nr. 17 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemarkskov flagermus og fugle Vindmøllers påvirkning af fugle og flagermus Vindmøller kan have negative konsekvenser for flagermus på følgende måder: - Skader på, forstyrrelser eller ødelæggelse af fouragerings områder og trækruter - Skader på, forstyrrelser eller ødelæggelse af yngle- og overvintringspladser - Kollisions risiko - Desorientering af flyvende flagermus ved emission af ultralyd Flagermus De tre flagermusearter registreret i området er alle nævnt som arter der har risiko for kollision med vindmøller ifølge EURO- 2

3 BAT. Forvaltningen kender ikke flagermusenes konkrete træk/strejfruter i området, men det må formodes at området benyttes af de nævnte arter. Ca. 2,5 km nord for projektområdet findes et vigtigt overvintringssted for flagermus: Smidie Kalkgrubber. I åbne jordbrugslandskaber bør vindmøller ikke bygges alt for tæt på levende hegn, skovbryn og andre ledelinjer eller i forlængelse af sådanne ledelinjer. 200 meter anses være en passende minimumsafstand mellem en vindmølle og nærmeste træbevoksning i et hovedsageligt åbent jordbrugslandskab (Vindkraftens effekter på fågler och fladdermöss). Træerne i laggzonen langs Lille Vildmose må formodes at blive brugt som ledelinje for områdets flagermus. Fugle De store fugle (rovfugle, traner, storke, gæs og svaner) anses for mere sårbare overfor kollision vindmøller end små fugle. De små fugle anses mere sårbare overfor forstyrrelser fra vindmøller. Nogle af fuglearterne (sort stork, hvepsevåge, rød glente, natravn, hedelærke og rødrygget tornskade) yngler og lever i mere eller mindre uforstyrrede skove eller på delvist tilgroede heder og overdrev. Det anses for sandsynligt at fuglene krydser projektområdet for at komme til yngle- og levesteder der findes i mindre skove øst for projektområdet. Rapporten Vindkraftens effekter på fågler och fladdermöss angiver havørn og kongeørn som værende de mest risikotruede rovfugle i forhold til kollision med vindmøller. Rapporten kommer med forslag til sikkerhedsafstande til f.eks. rovfuglereder og ynglekolonier for forskellige arter, f.eks. 2-3 km fra havørne- og kongeørnereder. Hovedparten af sangsvaner søger føden på land, hvor de fouragerer på landbrugsafgrøder. Her foretrækker de hvede- og rapsmarker, kartoffel- og roemarker, men de fouragerer også på græsmarker. Sædgæs søgte tidligere føden på enge om moser men har ændret vaner og foretrækker nu de mere næringsrige kulturarter. De søger primært deres føde på dyrkede arealer. Det anses for sandsynligt at sangsvaner og sædgæs bruger projektarealerne til at søge føden på. Konklusion Arealet hvorpå vindmøllerne ønskes opstillet benyttes med stor sandsynlighed af flagermus og fugle optaget på habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Det er forvaltningens vurdering at opstillingen af vindmøller på et areal så tæt på et NATURA 2000-område (habitat- og fuglebeskyttelsesområde) vil være uhensigtsmæssigt i forhold til de arter som skal ydes beskyttelse. 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevandt: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: 3

4 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: Store vindmøller har stor visuel indflydelse på deres omgivelser og kan ses på stor afstand. Vindmøllernes påvirkning af landskabet aftager dog gradvist i forhold til afstanden. Zonegrænser er derfor et nyttigt redskab til at vurdere de landskabelige konsekvenser ved opstilling af store vindmøller. Der arbejdes med følgende konsekvenszoner: nærzone, mellemzone og fjernzone. Vindmøllernes indvirkning på landskabet vurderes i forhold til tre overordnede afstandszoner: Nærzonen, hvor vindmøllerne er klart dominerende. Mellemzonen, hvor vindmøllerne optræder på lige fod med andre landskabselementer. Fjernzonen, hvor vindmøllerne ikke i væsentlig grad påvirker oplevelsen af landskabet. Zonernes omgang er afhængig af møllernes totalhøjde og følger fast defineret model. Kilde: Store vindmøller i der åbne land (Miljøministeriet, 2007). I de følgende vurderinger er der arbejdet med nær- og mellemzone, som er angivet på det vedlagte kort (bilag 2). Landskabsbeskrivelse Det potentielle vindmølleområde ligger i den østlige del af kommunen ca. 200 m fra kommunegrænsen til Aalborg Kommune, og grænser op til naturområdet Lille Vildmose. Byerne Smidie, Lille Brøndum, Bælum, Svanfolk, Solbjerg og Kongerslev ligger inden for nærzonen til vindmølleområdet. Derudover ligger bl.a. hovedgården Kongstedlund, Svanfolk Bakker og Lille Vildmose indenfor nærzonen. I området Lille Vildmose er der flere fugletårne samt et besøgscenter tilknyttet mosen, og området rummer stor rekreativ værdi. Vest for vindmølleområdet forløber den internationale vandrerute Nordsøstien. Ruten ligger ca. 700 m fra vindmøllerne. Disse udflugtsmål ligger alle inden for nærzonen. På kyststrækningen øst for vindmølleområdet ligger flere turistområder inden for mellemzoenn: Dokkedal, Mulbjergene og Øster Hurup mv. Landskabet er et marint forland, som er karakteriseret af at være åbent og fladt med gode udsigtsmuligheder, hvilket giver området karakter af storskalalandskab. Området udgøres dels af gamle fjordarme, der bl.a. omslutter moræneøen Smidie, de gamle kystskrænter og den storbakkede moræne mod Kongerslev og Svanfolk. Området karakteriseres som et overgangslandskab. Et overgangslandskab er et landskab, som ligger på grænsen mellem forskellige landskabstyper. Vindmølleområdet er placeret på det marine forland, og bag kystskrænten ligger et større morænelandskab. Kystskrænten er en markant landskabsovergang, der adskiller de to landskabstyper og har stor betydning for oplevelsen af landskabet og kontrasterne mellem forskellige typer landskaber. Området er uden tekniske anlæg (dog står en mindre vindmølle på Smidiebakken, men denne er udpeget i Kommuneplanen som uønsket, og der er ambitioner om, at denne skal fjernes). Kommuneplan I dag er området udpeget som særligt værdifuldt landskab samt større uforstyrret landskab. Arealer udpeget som værdifuldt landskab skal jf. kommuneplanen så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større uforstyrrede landskaber skal så vidt muligt friholdes for etablering eller udvidelse af anlæg og støjkilder med stor påvirkning af omgivelserne. Det er få steder, hvor man kan opleve et uforstyrret landskab fri for visuelt dominerende eller støjende anlæg og aktiviteter. Med udpegningen som større uforstyrret landskab søges det sikret, at der ikke sker indgreb i de få tilbageværende større landskaber, der er upåvirkede af sådanne anlæg. Nye anlæg bør i stedet lokaliseres i mere robuste landskaber, der ikke har samme landskabelige hensyn. Landskabet omkring Lille Vildmose er udpeget som et geologisk interesseområde. Landskabet er et storslået marint forland skabt ved landhævning kombineret med strandvolds- og barrieredannelse. Jf. kommuneplanen skal anlæg kunne indpasses, så det ikke tilslører eller ødelægger de landskabelige træk eller den geologiske dannelse, der er grundlaget for udpegningen. Vurdering Store vindmølle er synlige over store afstande og vil især i nærzonen fremstå markante i landskabet. Ved etablering af vindmøller i det foreslåede område, vil et uforstyrret landskab blive væsentligt forstyrret. De nære omgivelser til det potentielle vindmølleområde er velbesøgte udflugtsmål pga. områdets store rekreative værdier: Lille Vildmose, Nordsøstien mv. I området Lille Vildmose er der adskillige besøgsmål fx fugletårne, stier og besøgscenter. Besøgscenteret ligger ca. 6 km fra 4

5 vindmølleområdet, og Aalborg Kommune har et forventet besøgstal på minimum gæster om året. Ved etablering af en vindmøllepark på den ansøgte placering, vurderes vindmøllerne i væsentlig grad at ville påvirke de rekreative værdier, fordi vindmøllerne vil tilføre landskabet et forstyrret udtryk og give naturområdet et teknisk præg. Vindmølleområdet er beliggende nær stejle, oprindelige kystskrænter, der står skarpt i landskabet som geologiske strukturer, der formidler landskabets dannelseshistorie. Etablering af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 m i nær tilknytning til disse skrænter vil medføre, at deres markante karakter udviske eller reduceres, fordi de ved siden af en så høj mølle vil virke små og ubetydelige. En placering af vindmøller ved kystsider, vurderes derfor at ville påvirke landskabsopfattelsen samt have en uheldig påvirkning af opfattelsen af geologiske elementer. Se figur 1. I dag er der opstillet en vindmøllepark syd for Lille Vildmose ved Veddum i Mariagerfjord Kommune. Etablering af en yderligere vindmøllepark i tilknytning af mosen, vil give en visuel kumulativ effekt fra forskellige punkter i landskabet. Dette vil bl.a. kunne opleves fra udsigtspunktet på Smidieøen. Da der er tale om et markant overgangslandskab, hvor der er flere landskabstyper indenfor nærzonen til vindmøllerne, kan det være uheldigt at opstille vindmøller i området. Større tekniske anlæg så som vindmøller skaber en særlig landskabsæstetik. Når landskabet bliver domineret af større tekniske anlæg, nedtones landskabets oprindelige karakter ligesom karakteren af de tekniske anlæg vil præge landskabskarakteren. Figur 1 Illustration af vindmølle placeret ved kystskrænt. Kilde: Store vindmøller i det åbne land (Miljøministeriet) På baggrund af landskabelige interesser og rekreative værdier, samt de vurderingsprincipper Miljøministeriet opstiller i Store vindmøller i der åbne land fra 2007, vurderes det, at området ikke er egnet til opstilling af vindmøller. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): () Både i forhold til natur og landskab Der er opstillet vindmøller i nærområdet, hvilket kan give en visuel kumulativ effekt. 36. Er der andre kumulative forhold? 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: Det vurderes at støj og skyggepåvirkninger vil have en rimelig udbredelse i landskabet. Visuelle påvirkninger vil have en stor udbredelse i landskabet. 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: Der er ikke tale om et tætbefolket område og det forventes derfor ikke at berøre et stort antal personer. 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen/mc s område: Projektet er placeret umiddelbart op ad grænsen til Aalborg Kommunen og Natura 2000 område (statslige interesse), projektet er grænseoverskridende og Aalborg Kommune skal høres. 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: Lokalt kan alle miljøpåvirkningerne både enkeltvis og samlet være væsentlige. 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: Mht. de visuelle og naturmæssige påvirkninger kan der være tale om komplekse miljøpåvirkninger. Lys- og støjpåvirkninger vurderes ikke at være komplekse. 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: Så længe vindmøllerne er i drift, vil der være miljøpåvirkninger. 5

6 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: Reversibel: Konklusion Projektet er grundlæggende i strid med retningslinjerne i Kommuneplan 2013 for så vidt angår særligt værdifuldt landskab og større uforstyrret landskab. På baggrund af en konkret vurdering af landskabelige interesser og rekreative værdier, samt de vurderingsprincipper Miljøministeriet opstiller i Store vindmøller i der åbne land fra 2007, vurderes det, at området ikke er egnet til opstilling af vindmøller. Der kan være tvivl om konsekvenserne af møllerne i forhold til Natura 2000 området (Lille Vildmose) og udpegningsgrundlaget heri. Ligeledes er der i området dyrearter, som er registreret på Habitatdirektivets bilag IV (Flagermus), hvor der aktivt skal tages stilling til beskyttelse. Varig så længde møllen er i drift. 6

7 2 - CNM - Bilag 1 (lovgivning og udpegningsgrundlag Na Hører til journalnummer: P Bilag 1: LOVGIVNING OG UDPEGNINGSGRUNDLAG NATURA 2000 Lovgivning: Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Habitatbekendtgørelsen) Bekendtgørelsen fastsætter bindende forskrifter for myndighederne om planlægning og administration for at sikre, at forbudet mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for dyrearter og den strenge beskyttelse af plantearter i henhold til direktivets artikel 12 og artikel 13 efterkommes. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte naturtyper og i Danmark naturligt hjemmehørende arter, der er medtaget i EF-habitatdirektivets bilag I og II og i EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, samt regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter og forekomster, der er relevante som følge af EFfuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde F7: Lille Vildmose Arter på bilag 1, jf. artikel 4 stk. 1 Andre arter, jf. artikel 4 stk. 2 Ynglende Trækgæst Kriterier Bevaringsprognose i området jf. Natura 2000 planen Rørdrum Y F3 Ikke vurderet Sort stork Y F1 Ukendt Sangsvane T F2 Ikke vurderet Hvepsevåge Y F3 Gunstig Havørn Y Tn F1, F2 Ikke vurderet Blå kærhøg Y F1 Ukendt Kongeørn Y F1 Gunstig Trane Y F1 Gunstig Tinksmed Y F1 Ukendt Stor hornugle Y F1 Ukendt Mosehornugle Y F1 Ukendt Natravn Y F3 Ukendt Sortspætte Y F1 Ukendt Hedelærke Y F3 Ukendt Rødrygget Y F3 Ukendt tornskade Skarv Y F4 Gunstig 7 Side 1 af 2

8 Sædgås T F6 Gunstig Signaturforklaring: Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. Det er desuden angivet, hvilke kriterier der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder ovennævnte betingelser: F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. Udpegningsgrundlag (dyrearter) for Habitatområde H18: Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemarkskov Stor Vandsalamander Odder Damflagermus Bilag IV arter der kan påvirkes af vindmøller Dværgflagermus Sydflagermus 8 Side 2 af 2

9 3 - Bilag 2_kort over lille vildmose_a3 Hører til journalnummer: P Geodatastyrelsen 5km Vindmøller ved Lille Vildmose Nærzone (4,5 km) og mellemzone (10 km) Tidspunkt: :33:28 Målestoksforhold: 1: