Strandtudseprojektet ved Refsvindinge
|
|
- Randi Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strandtudseprojektet ved Refsvindinge Af Lene Rasmussen Zoologisk Have er andet end løvebrøl og klappegeder. Zoologisk Have er også naturbevarelse, såvel internationalt som nationalt. Der afsættes årligt millionbeløb på budgettet til at støtte eller aktivt deltage i projekter. Støtten strækker sig fra mærkning af næsehorn, kamp mod krybskytteri til bevarelse af Zoos danske padder. Det er arbejdet med padderne, jeg fortæller om i denne artikel. Nogle NHF-medlemmer husker måske, at jeg på en Nordisk Frødag fortalte om Klokkefrø-projektet på Hjortø. Det er ikke det projekt, jeg gengiver i denne artikel, men vil for god ordens skyld lige nævne, at projektet stadig kører og i øvrigt er udvidet til også at indebære udsætninger på andre sydfynske øer. Jeg vil gerne inddrage medlemmerne i et projekt på strandtudsen. I Zoo har vi strandtudser fra tre lokaliteter: Refsvindinge, Estland og Halmø. Denne artikel omhandler strandtudsen fra Refsvindinge på Fyn. Tilbage i 2008 fik vi en henvendelse fra Amphi Consult. Amphi Consult er et konsulentfirma, som arbejder kommercielt med padder. Det er mit indtryk, at alle ansatte i Amphi er virkelig dygtige på deres felt og har en stor passion for padder. I København Zoo, har vi gennem årene haft en del samarbejde til gavn for begge parter og i sidste ende for padderne. Lidt om strandtudsen Strandtudsen er truet i Danmark. Tidligere var strandtudsen almindelig i hele landet, og engang levede den hele vejen rundt om Sjællands kyst. Trods navnet lever den også inde i landet. Dens tolerance over for saltholdigt vand samt dens tilknytning til strandenge, som er dens foretrukne ynglested, har i tidernes morgen angiveligt udløst navnet. Strandtudsen kan endog yngle i de såkaldte rockpools, som kan være meget saltholdige, idet de indeholder rent havvand. Fig.1. Par af strandtudsen i amplexus. 14 Nordisk Herpetologisk Forening
2 Fig. 2. Her ses den gule rygstribe som kendetegner strandtudsen tydeligt Fig.3. Kvækkende han af strandtudsen. Nr /
3 Efterhånden som vandet fordamper, efterlader det vandet i en høj saltkoncentration, indtil en regnperiode opspæder det lidt. Det moderne landbrug og padder generelt er ikke en ideel kombination. Katastrofalt for eksempelvis strandtudsen, idet dens ynglevandhuller er forsvundet i takt med, at græssende kvæg på strandengene er blevet et særsyn. Et ufravigeligt krav til strandtudsens yngelvandhul er, at det skal være nyligt oversvømmet og have lav vegetation. Oversvømmelser forekommer stadigvæk - i et regnfuldt forår - men høj vegetation betyder, at de strandtudser, der måtte være i området, ikke finder stedet egnet, og ynglen udebliver. Således bliver det udelukkende et opholdssted for strandtudsen. Strandtudsen kaldes paddernes vagabond, idet den formår at vandre mere omkring end de øvrige padder i sin søgen efter et ynglevandhul. Strandtudsen har i nogle tilfælde fundet frem til grusgrave, som ikke længere er aktive, og taget dem som opholdssteder. Arbejdes der i grusgraven, hvorved nye vandhuller opstår, kan strandtudsen godt finde på at bruge grusgraven til at yngle i. Strandtudsen deler helst ikke ynglevandhul med nogen. Er der tegn på fisk eller andre artsfæller som fx butsnudet frø fravælger strandtudsen vandhullet. Det gør den, fordi dens haletudser ikke er særligt konkurrencedygtige. Disse faktorer fornemmer hannerne, og findes vandhullet uegnet, kvækker hannen ikke, og hunnerne holder sig væk. Gentager dette sig over en årerække, uddør strandtudsen fra området, hvilket siger sig selv. Lange udredninger om strandtudsens systematik og anatomi finder du ikke i denne artikel. Kort fortalt kan strandtudsen forveksles med både grønbroget tudse og almindelig skrubtudse. Har man set en strandtudse på nært hold, er man ikke i tvivl. Strandtudsen har en gullig stribe på langs midt på ryggen og gullige øjne, som er meget klare. Denne beskrivelse er meget generel. Som for mange andre arter er der undtagelser. Strandtudsen er fascinerende at arbejde med. Den er rolig og sindig. Personligt synes jeg, den er utrolig smuk med sine gyldne øjne Strandtudsen ved Refsvindinge Længe før Zoo kom ind i billedet, havde Amphi Consult og en lokal beboer Ole Nikolajsen forsøgt at hjælpe strandtudsen i området ved Refsvindinge. Strandtudsernes ynglevandhul var blevet invaderet, idet der rundt om ynglevandhullet var bygget et nydeligt parcelhuskvarter. Trods Oles ihærdige forsøg på at fortælle og inddrage børnene i, at det var et vigtigt vandhul for strandtudsens fremtid, havde Fig..4. Vandhulllet i villakvarteret i Tisvildeleje 16 Nordisk Herpetologisk Forening
4 områdets børn brugt vandhullet til udsætning af fisk. Som tidligere nævnt, blev dette hermed strandtudsens undergang i området. Grundet hurtig reaktion fra Ole Nikolajsen lykkedes det i forsommeren 2008 at observere en nylagt ægstreng. Var æggene blevet i vandhullet, var de endt som føde til fiskene. Det scenarie så vi heldigvis ikke. I stedet modtog Zoo æggene. Efterfølgende blev vandhullet pumpet tørt for anselige mængder fisk samt gamle cykler og andet skrald. Ved ankomsten var æggene i et stort kar med vand, og allerede dagen efter var der udvikling i æggene. Det endte med 530 små tudser, som gik på land i løbet af sommeren. I Zoo avler vi selv foderdyr, hvilket betyder, vi kan fodre dyrene kraftigt. Derfor var de små tudser godt og hurtigt polstrede og klar til naturen. Amphi Consult havde fået kontakt til nogle beboere tæt ved vandhullet i villakvarteret. De ville gerne lægge grund til tudserne, og den sommer satte vi 510 små velnærede strandtudser ud ved Refsvindinge samt uden for byen - på Bøgebjerget. Vi fordelte udsætningen til nogle lavt vandende vandhuller, en nedlagt grusgrav samt et lille vandhul hos Niels og Lene velvidende, at ingen af disse vandhuller på noget tidspunkt ville blive egnede ynglevandhuller. Det har vi siden rådet bod på. Niels og Lene har stillet deres grund til rådighed. Der er bogstavlig talt blevet gravet i deres baghave. Zoo finansierede udgravningerne, og Amphi Consult forestod selve gravearbejdet. Selve det at grave et vandhul, lyder egentlig meget enkelt, men hullet skal jo gerne holde vand, i hvert fald helst så længe det tager haletudserne at udvikle sig til tudser. Det er kun gavnligt, at vandhullet tørrer helt ud, men når foråret kommer, skal der stå vand i det igen, så det bliver tiltrækkende for tudserne i deres yngleperiode. Derfor laves der inden den endelige udgravning nogle prøvevandhuller. Bestående af små vandhuller på ca. 2 x 2 meter og en meter dybt. Disse prøvevandhuller står vinteren over, og ret hurtigt ses det, hvilke af hullerne der holder vand, og hvilke der bliver tørlagt selv efter en lang periode med regn. Det har i korte træk noget med lerlaget og strukturen i jorden at gøre. Det prøvevandhul, der så mest fornuftigt ud i forhold til tudsernes behov, blev udvidet til et rigtigt vandhul. Derudover blev et lille eksisterende vandhul udvidet; herudover blev yderligere et mindre vandhul gravet den vinter. Det viste sig desværre ret hurtigt, at det store vandhul ikke holdt vand helt så godt, som vi ønskede. Derfor tog vi året efter den beslutning at i lægge en plastmembran med risiko for, at det aldrig vil blive tørlagt. Vi opvejede fordele og ulemper og landende på den beslutning, at det er nemmere for os at tømme et vandhul med pumper end at tilføre nyt vand. Ganske Fig. 5. Udgravning af nye vandhuller til strandtudsen Nr /
5 Fig..6.Vandhullet klarede ikke at holde vand i løbet af året, og var derfor ikke egnet. Grundvandet stod ikke højt nok Fig..7. Der lægges plastfolie i vandhullet, for at sikre at det ikke udtørrer oer sommeren. Det ville være katastrofalt hvis dammen tørrede ud imens den var fyldt med haletudser 18 Nordisk Herpetologisk Forening
6 vist ligger der en nedlagt grusgrav ved siden af, men ejerne ønsker ikke at bidrage eller deltage i projektet, desværre. Tværtimod har de fyldt søerne op med fisk og ænder. Ænderne blev en ekstra udfordring for os, da de ikke kender deres besøgstid og ynder at holde til i vores vandhul. Derfor måtte vi tage konsekvensen, og få vandhullet indhegnet. Opdrættet i Tropehusets avlscenter Fra ægstrengen, vi fik i zoo i 2008, beholdt vi selv 15 tudser. I 2011 var de kønsmodne, og det var et stort ønske for os at kunne opdrætte strandtudser i Zoo og sætte opdrættet ud i vores nygravede vandhuller. I Zoos avlscenter blev der lavet et strandtudse-habitat bestående af en landdel på ca. 7 x 2 m med græs og barkstykker til skjul. Anlægget bestod af et vandområde, opmålt til 5 x 2 m indeholdende krybvene og lidt vandpest til æglægningen. Da de 15 tudser blev introduceret for anlægget, var de meget aktive. Vanddelen var på det tidspunkt kun fyldt med et par cm vand. Tudserne havde god appetit men viste derudover ikke store tegn på parringsadfærd. Jeg holdt øje med vejrudsigten, og efter en uges tid rullede regntunge skyer ind over landet. Ved aftenstid startede regnen, og jeg tog til strandtudserne i Zoo. Jeg efterlignede vejret indenfor ved at overpøse deres anlæg med vand fra en vandslange, alt imens regnen trommede larmende på glastaget. Efter 20 minutter var vanddelen fyldt og oversvømmet og landdelen godt gennemvædet. Det satte gang i sagerne. Kort herefter begyndte de første hanner at kvække højlydt, og da jeg en time senere atter forlod Zoo, var der to par i amplexus. Hele den efterfølgende dag var der heftig aktivitet. Fire par klamrede, og der var et kor af kvækkende hanner det meste af dagen. Næste morgen mødte jeg synet af en lang fin ægsnor, der snoede sig rundt i vegetationen. Det første strandtudseopdræt var avlet i Zoo. Det var startskuddet på et efterhånden omfattende opdræt på strandtudser. Det er stort set den samme metode, der anvendes hver gang. Æggene fjernes straks efter æglægning og flyttes til store kar, hvor de klækker. Udviklingen går stærkt. Den høje temperatur i avlscenteret spiller også ind, men generelt udvikler strandtudsens haletudser sig ret hurtigt. Der kommer hurtigt et mylder af liv i karret, hvor flere tusinde haletudser rasper mad på siderne, bunden og på vandplanterne. Hvert kar er tilsluttet en udvendig pumpe, der dagligt suger foderrester og ekskrementer fra bunden. Foderet består af knust tetra rubin, spirulina og kinakål, der for at ødelægge fibrene har været overhældt med kogende vand - ellers indtager haletudserne det ikke. Når haletudserne har nået en anselig størrelse, er de klar til transport. Fig.8.Avlsanlægget i Zoo Nr /
7 Fig. 9. Nylagte æg fra strandtudser Fig..10. Et kar fyldt med en ny generation af strandtudse haletudser 20 Nordisk Herpetologisk Forening
8 Fig. 11. De små haletudser fodres med en masse forskellige ting. På billedet får de kinakål som er blevet skoldet med kogende vand, da det ødelægger fiberstrukturen og dermed bliver nemt at spise for haletudserne Fig.12. Haletudserne er blevet placeret i spande, med en iltsten i hver spand og bliver gjort klar til at blive transporteret til deres nye levested. Nr /
9 Fig. 13. Familiens børn udsætter de første haletudser i deres vandhul. Ved at engagere de lokale i projektet får de mere ejerskab over det. Fig.14. En strandtudse som er ved at være igennem metamorfosen 22 Nordisk Herpetologisk Forening
10 Transport af haletudser foregår altid i spande, som fyldes helt op med vand. Eventuel luft trykkes ud, når låget sættes på for at undgå, at vandet skvulper og haletudserne derved kommer til skade under transporten. Som regel pakkes spandende dagen før. Hver spand har tilsluttet en iltsten, som kører natten over. Haletudserne fodres ikke i spandende. Selve optællingen er skønsmæssig ud fra den metode, at man tæller 100 stk. i en spand og anslår, hvor meget de fylder, derefter ganges der op, når man kigger i en fyldt spand. Haletudserne klarer sig fint en lang dag i en spand, medmindre nogle begynder at metamorfosere. Sker det, bliver vandkvaliteten så dårlig, at hele spanden dør på kort tid. Så enten skal transporten foregå, mens haletudserne er forholdsvis små, ellers først når udviklingen til tudse er sket. Små tudser transporters i smartbokse, hvor der står lidt vand i bunden, og indeholder mos og blade, som de små tudser sidder på, eller gemmer sig under. Udsætninger Sommeren 2011, foretog vi de første udsætninger af Zoos opdrættede dyr. Vi satte vi ca haletudser og 405 små strandtudser ud ved Refsvindinge. Vi satte ud i vandhullerne hos Lene og Niels samt i vandhullet i villakvarteret. Haletudserne klarede sig tilsyneladende godt. Idet vi i løbet af sommeren kunne observere landgang og et vrimmel af små tudser rundt om vandhullerne. I Zoo havde vi for alvor knækket koden til opdræt af strandtudser. Nuværende status lyder på, at ca haletudser og 915 små tudser fra Zoos opdræt er sat ud ved Refsvindinge. Amphi Consult fik tilladelse til, at der måtte udsættes strandtudser med fynske gener på Thurø Rev. Der har vi sat haletudser og 400 små tudser ud. Vi er nu nået dertil, hvor de første tudser, vi satte ud, er ved at blive kønsmodne. Derfor vil vi i den kommende sommer aflægge området et besøg i de tidlige morgentimer i håb om at høre kvækkende strandtudser. Det vil være fantastisk at opleve, og må være et tegn på, at arbejdet og udsætningerne har båret frugt. Arbejdet vil fortsætte både med opdræt i Zoo men også med habitatpleje, således at der kan komme strandtudser tilbage til endnu flere lokaliteter på Fyn. Uden hjælp fra Niels og Lene, der har stillet deres jord til rådighed og altid er positive over for de tiltag, der laves, ville det ikke have været muligt at rede strandtudsen i Refsvindige. De skal have et stort anerkendende skulderklap. I Zoologisk Have vil vi i fremtiden fokusere endnu mere på naturbevarelsesprojekter i Danmark og Europa. Zoos væsentligste bidrag ligger i ex-situ-delen med fokus på opdræt til udsætninger, genbank eller reservebestande. Fig.15. Niels og Lene med børnene. Uden familier som denne vil det være svært at gennemføre naturbevarelse og lave nye vandhuller til en art som strandtudsen. Det at lægge jord til naturbevarelse er en desværre ikke en selvfølge for mange mennesker idag 2013/ Nr. 2
Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind
Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind For 10 år siden regnede man med, at der var maks 170 lokaliteter for strandtudser fordelt over hele landet. Af dem var de 20 såkaldte indlandslokaliteter,
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik
Overvågning af padder Randers kommune 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2010
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2010
Overvågning af padder Randers kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2011
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2016
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2016 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2016 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik
Overvågning af padder Randers kommune 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2017
Overvågning af padder Randers kommune 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2017
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2009
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2009
Overvågning af padder Randers kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereRegistrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2018
Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2018 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1 Indhold Introduktion og baggrund... 3 Undersøgte levesteder og registreringer... 3 Forslag til pleje af de enkelte
Læs mereTeknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2014
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik
Overvågning af padder Randers kommune 2012 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2012 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2013
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereTeknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2014
Overvågning af padder Randers kommune 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereRegistrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2017
Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2017 Effektovervågning i forbindelse med projektet Sikring af den midtfynske bestand af strandtudser 2013-2015 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1 Indhold
Læs mereGrøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis
Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2015
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereAmphi Consult v. Peer Ravn
Opdræt og udsætning af strandtudse, Bufo calamita, i Slagelse, Næstved og Vordingborg Kommune i forbindelse med gennemførelse af EU-LIFE projekt SemiAquaticLife, 2018. Amphi Consult v. Peer Ravn Strandtudse
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2008
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2008 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2008 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mereUndersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016
Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Udført for Billund Kommune af Ravnhøj Consult, 2016 Vandhullet S10a nyanlagt med indvandring af
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2015
Overvågning af padder Randers kommune 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereE n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e
Ve l p a n s r e t Truer faren, trækker skildpadden hoved og lemmer ind og stoler på det beskyttende skjold, mens den venter på at faren driver over. For en skildpadde har god tid. E n p l a d s i s o
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie
Læs mereDen Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København
Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,
Læs mereHvordan sikre rent vand i en ny sø?
Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå
Læs mereRapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn
Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina, i Næstved og Slagelse Kommune i forbindelse med gennemførelse af EU-LIFE projekt SemiAquaticLife, 2018. Rapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn
Læs mereOvervågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004
Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult
Læs mereRegistrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017
Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå
Læs mereStrandtudsen i Vadehavsområdet
Strandtudsen i Vadehavsområdet - hvordan har den det? Vadehavsforskning 2015 Syddansk Universitet 15. april 2015 John Frikke Nationalpark Vadehavet Strandtudsen hvad er nu det? Strandtudsen hvad er nu
Læs mereA4 Basisregistrering af padder og markfirben på de danske projektområder
Rapport A4 Basisregistrering af padder og markfirben på de danske projektområder Version nr. 4, 1. juni 2017 Udarbejdet af Niels Damm og Peer Ravn Ansvarlig partner: Amphi International ApS Baggrund Denne
Læs mereN15-2 Hvordan beskyttes arterne i praksis? Medindehaver af Amphi Consult, Lars Christian Adrados
N15-2 Hvordan beskyttes arterne i praksis? Medindehaver af Amphi Consult, Lars Christian Adrados Min baggrund: Medgrundlægger af Amphi Consult i 1992; Formidlingserfaring rådgiver på en TV serie om padder
Læs mere============================================================================
fødekasse, hvornår og hvordan ses det??? Indsendt af Edi Jensen - 2013/08/03 06:16 Jeg er meget nybegynder i Guppyopdræt. Jeg gik glip af første fødsel, hun fødte i fællestanken. Men da der stadig er mange
Læs mereNatura2000 Indsatsplan. Strandtudse
Natura2000 Indsatsplan Strandtudse Udarbejdet af miljøkonsulent Lars Hansen Kerteminde Kommune 2007 Indsatsplan for Strandtudse i Kerteminde Kommune Forekomst af Strandtudser i Kerteminde Kommune Strandtudsen
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereKrible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog
RNATURVEJLEDE Krible Krable bog til børnehavebørn (Barnets navn) Krible Krable Bog Bidragsydere til materialet Tekst: Charlotte Buchhave, pædagogisk udviklingskonsulent, Randers kommune Helle-Marie Taastrøm,
Læs mereTeknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Rapport fra 2015 Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Forsidefoto: Klokkefrø Bombina bombina - Peer Ravn, Amphi Consult Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen
Læs mereIndsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI
MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Indsats for særligt beskyttede padder Motorveje medfører generelt konflikter mellem den tætte trafik og dyrearters vandring og behov for beskyttede levesteder. I 2004
Læs mereVinterroning. Og jo det kan være ganske koldt om vinteren. Men det gælder uanset om du er på land eller på vand.
Brrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr. Er det ikke koldt at ro om vinteren? Vinterroning Søby Rev 26.3.2013 Det er nok den mest anvendte reaktion, når jeg fortæller, at vinterroning i havkajak er noget, jeg godt
Læs mereAfrapportering af løgfrøprojekt ved Lidsø
Afrapportering af løgfrøprojekt ved Lidsø Baggrund for projektet Lolland Kommune besluttede i 2010, at foretage en grundig undersøgelse af udbredelsen af padder opført på habitatdirektivets bilag IV. Undersøgelsen
Læs mereTeknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen, Bombina bombina, var
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereOvervågning af padder 2011
NATURA 2000 INDSATSPLAN Lars Hansen Overvågning af padder 2011 Lars Hansen:U Overvågning tekst] D A R B E J D E Taf Apadder F N A Ti UKerteminde R K O N S U L Kommune E N T. D K Fi O2011[Skriv R KERTEM
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereI det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.
Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,
Læs mereEnviNa Temadag om LIFE Nature 24. januar 2013
EnviNa Temadag om LIFE Nature 24. januar 2013 Oplæg om de 2 LIFE projekter LIFE Klokkefrø og LIFE BaltCoast med fokus på internationalt samarbejde på tværs af landegrænser omkring Østersøen og herunder
Læs merePadderne i Odsherred Kommune. En sammenfatning af vores nuværende viden om arterne
Padderne i Odsherred Kommune En sammenfatning af vores nuværende viden om arterne Limno Consult Odsherred Kommune Ny viden om Odsherreds frøer, tudser og salamandre Frøers og tudsers kvækken fylder stadig
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Læs mereNaturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs merePasningsvejledning til marsvin
Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt
Læs mereDanmarks krybdyr og padder
Danmarks krybdyr og padder kom tættere på Danmarks Krybdyr & Padder Findes der skildpadder i Danmark, er tudser slimede og hvorfor ses den giftige hugorm stort set aldrig? De danske padder og især danske
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereStor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16
Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2013 Indhold Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16 Tekst & fotos:
Læs mereVandhuller. Oprensning og nyanlæg
Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af Vandhuller i Favrskov Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt
Læs mereUndersøgelse af paddebestanden i to småsøer i Gyngemose Park og i tre nærliggende småsøer i 2012 for Gladsaxe Kommune
Undersøgelse af paddebestanden i to småsøer i Gyngemose Park og i tre nærliggende småsøer i 2012 for Gladsaxe Kommune Orbicon, oktober 2012 Rekvirent Gladsaxe Kommune Naturteam Rådhus Alle 7 2860 Søborg
Læs mereIndhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6
Ringsted Kommune Att: Berit Thøgersen NOTAT: Søer på Odinsvej Tilsyn/besigtigelse: Kåre Fog Tekst: Martin Hesselsøe og Kåre Fog Dato:. udgave 27. juni 20 Indhold:. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER...
Læs merelave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe.
Vi kører blade Jeg er lige kommet hjem fra skole, har klædt om, og ved ikke rigtig hvad jeg skal lave. Jeg går op på mit værelse og tager kassen med mit legetøj. I kassen ligger alt mit Tekno ingeniørsæt,
Læs mereBeretning fra turneringsudvalget:
Beretning fra turneringsudvalget: Set fra min pind som formand for Turneringsudvalget har det været en god sæson. Det har været lidt nemmere at få enderne til at hænge sammen i år, men det har også meget
Læs merePraksis for dispensationer til oprensning af søer. Orientering
Praksis for dispensationer til oprensning af søer Orientering Naturbeskyttelseslovens 3 Søer over 100 m2 er beskyttede Søer under 100 m2 er beskyttede, hvis de støder op til eller indgår i arealer med
Læs mereFå alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder
Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt
Læs mereVandhuller. Oprensning og nyanlæg
Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af vandhuller i Norddjurs Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2008
Overvågning af padder Randers kommune 2008 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2008 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereBestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle
Læs mere============================================================================
Mistet malleæg Indsendt af Edi Jensen (Medlem) - 2015/04/16 17:43 Til Vejle fik jeg nogle store flotte maller af Heidi. Og jeg har ventet meget tålmodigt på at der skulle komme unger. De sidste par dage
Læs mereUdgået dokument - se ny version 6. juni 2018
Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina Dokumenttype: Teknisk anvisning til intensiv overvågning TA. nr.: A15 Version: 2 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Kåre Fog² Gyldig fra:
Læs mere1.B's sommerfugle logbog
2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for
Læs mereLøvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017
Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017 Fredericia Kommune Trafik & Natur 2017 Rapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune, 2017 Moniteringen er gennemført
Læs merePræsentation af kandidater til Schweiss- og Sporudvalget Dennis Carlsen
Præsentation af kandidater til Schweiss- og Sporudvalget Dennis Carlsen Hej. Mit navn er Dennis, jeg er 27 år, arbejder som kok og jeg bor i lønstrup med min kæreste. Vi har 3 beagler; Johnson, Smiley
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereTrækfuglespillet. Introduktion
Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt
Læs merePaddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012
Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012 3. udgave 23. november 2012 Udført af: Per Klit Christensen og Niels Damm AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning
Læs mereTak for jeres deltage i projektet Den Store Plantejagt, der har som mål at øge elevernes kendskab
Februar 2017 Den Store Plantejagt Tak for jeres deltage i projektet Den Store Plantejagt, der har som mål at øge elevernes kendskab til biodiversitet med fokus på den danske flora og fauna gennem undervisning
Læs mereGRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015
GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereLøgfrøen ved Sevel Skovby
Afrapportering for projektet Løgfrøen ved Sevel Skovby Pleje af eksisterende vandhuller og etablering af nye vandhuller i området ved Sevel Skovby og Ryde Bavnehøj Reference nr.: 2014-A-68 Projektansvarlig:
Læs mereNaturprojekt Nordals, Naturpleje på Strandenge på Nordals ref nr A-108
15. Juni Fonden Arboretet Sønderborg den 10. december 2015 Kirkegårdsvej 3A 2970 Hørsholm Orientering - midtvejdsevaluering Naturprojekt Nordals, Naturpleje på Strandenge på Nordals ref nr. 2014-A-108
Læs mereArbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015
Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereEtablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro
Side 1/6 Amphi Consult v/ Per Klit Christensen Vistelhøjvej 5, Skarrild 6933 Kibæk Dato: 28-09-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-117-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling
Læs mereAnnie Sørensen Nordvej 6 3400 Hillerød Sendt pr. mail til: nordvej6@gmail.com. Dispensation til oprensning af sø og tilladelse til etablering af ny sø
Annie Sørensen Nordvej 6 3400 Hillerød Sendt pr. mail til: nordvej6@gmail.com Dispensation til oprensning af sø og tilladelse til etablering af ny sø Ejendommen på matr. nr. 8e, Alsønderup By, Alsønderup,
Læs mereTeknik og Miljø. Slutrapport
Teknik og Miljø Slutrapport for natur- og miljøprojektet: Det åbne lands flora og fauna i Natura 2000- område nr. 162, Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø Naturkvalitetsplan 2010-2014
Læs mereTitel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina
Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina Dokumenttype: Teknisk anvisning til intensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Kåre Fog² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet ² Amphi Consult
Læs mereUnder opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under
Læs mereMARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten
FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang
Læs mereNOTAT Vurdering af forventede effekter af vindmølleprojekt på Avedøre Holme på bestanden af grønbroget tudse. 2. udgave. Forfatter: John Frisenvænge.
Til: DONG Energy Teglholmen A.C. Meyers Vænge 9 2450 København SV Att: Birte Hansen (birha@dongenergy.dk) 26. marts 2008 NOTAT Vurdering af forventede effekter af vindmølleprojekt på Avedøre Holme på bestanden
Læs mereKompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.
Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?
Læs mereSkema til undersøgelse af vandhuller og småsøer
Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mere