Undersøgelse af paddebestanden i to småsøer i Gyngemose Park og i tre nærliggende småsøer i 2012 for Gladsaxe Kommune

Transkript

1 Undersøgelse af paddebestanden i to småsøer i Gyngemose Park og i tre nærliggende småsøer i 2012 for Gladsaxe Kommune Orbicon, oktober 2012

2 Rekvirent Gladsaxe Kommune Naturteam Rådhus Alle Søborg Lene Madsen Telefon tmflma@gladsaxe.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Telefon pngr@orbicon.dk Sag Projektleder Per Nissen Grøn Rapport og fotos Per Nissen Grøn Kvalitetssikring Gitte Spanggaard Figurer Kirsten Nygaard Revisionsnr. 1 Udgivet Oktober 2012 Undersøgelse af paddebestanden i to småsøer i Gyngemose Park og i tre nærliggende småsøer i 2012 for Gladsaxe Kommune

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning Baggrund og formål med undersøgelsen Beliggenhed af de to søer Metoder ved undersøgelsen Resultater Vandstandsforhold i søerne Vandstandsforhold i lavbundsarealerne Paddebestandene i søerne og lavbundsarealerne Udviklingen i frøbestanden Øvrige paddearter Vegetationen i søerne Vegetationen i lavbundsarealerne Vegetationen i vandbassinet De tre søer ved Gyngemosen Beliggenhed af de tre søer Vandstanden i søerne Paddebestanden i søerne Vegetationen i søerne Samlet vurdering Vandstandsforhold i søerne og lavbundsarealerne Vegetationen i søerne og lavbundsarealerne Paddebestandene i søerne og lavbundsarealerne Beskyttelse og pleje af leve- og ynglestederne for padderne De tre søer ved Gyngemosen /72

4 1 Sammenfatning Formålet med undersøgelsen I perioden april-august 2012 er der gennemført en undersøgelse af paddebestanden i to småsøer i Gyngemose Park i Gladsaxe Kommune. Området husede tidligere Danmarks Radio, men der er nu anlagt boligblokke på størstedelen af området. Formålet med undersøgelsen har været at lave en beskrivelse af paddebestanden samt af vandstands- og vegetationsforholdene i de to søer og tilhørende lavbundsarealer. Desuden er undersøgt de samme forhold i tre nærliggende og nyetablerede småsøer. Undersøgelsens resultater er sammenlignet med tilsvarende undersøgelser i årene , så udviklingen kan beskrives. Resultaterne vil indgå i vurderingerne af hvilke foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre paddebestanden i området, som bl.a. indbefatter spidssnudet frø, der er omfattet af EF-habitatdirektivet som en strengt beskyttet art. Dette indebærer, at denne arts yngle- og levesteder skal beskyttes. I kommunens lokalplan for området er derfor krav om, at bestanden af spidssnudet frø sikres og bevares. Vandstandsforhold i søerne og lavbundsarealerne De to småsøer er begge temporære søer, der i nedbørsfattige år udtørrer om sommeren. I plejeplanen for området fra 2010 er det derfor et krav, at der skal pumpes vand ind i søerne, hvis vandstanden bliver for lav i paddernes yngleperiode fra april til juli. I 2012 var det nødvendigt at pumpe vand ind i søerne i slutningen af maj og i juni for at opretholde en passende vandstand, idet haletudserne normalt forvandler sig og går på land i slutningen af juni. En del nedbør i juli og august medførte, at sø 2 ikke udtørrede i løbet af sommeren, mens sø 1 periodevis udtørrede efter midten af juli. De fem lavbundsarealer ved søerne var alle vanddækkede til og med juni, hvorefter de i varierende omfang var udtørret i juli og august. Lavbundsarealerne blev anlagt i 2009 for at sikre skjul- og fourageringssteder for padderne i nærheden af søerne, men som følge af vanddækning om sommeren og en stærk tilgroning med bredbladet dunhammer har de været forholdsvis dårlige levesteder for padderne, og har også været relativt dårlige ynglesteder som følge af de tætte og udstrakte bevoksninger af dunhammer. Vegetationen i søerne og lavbundsarealerne Undersøgelsen af vegetationen i søen syd for Gyngemose Parkvej (sø 1) viste, at der ikke var sket større ændringer i artssammensætningen og arternes hyppigheder fra 2011 til Sumpvegetationen var stadig domineret af tykakset star, mens undervandsvegetationen var domineret af vandmosser og kransnålalger. Ligesom de tidligere år var der også en del trådalger, da søen er næringsrig og klarvandet. Af træerne omkring søen var bånd-pil dominerende, og den blev skåret ned langs sydbredden før paddernes yngleperiode. I søen nord for Gyngemose Parkvej (sø 2) var der fra 2011 til 2012 heller ikke sket væsentlige ændringer i artssammensætningen og arternes hyppigheder, idet der dog havde været en lille forøgelse i udbredelsen af tagrørsbevoksningerne. Vegetationen var stadig stærkt domineret af tykakset star og i lidt mindre grad af tagrør. I undersøgelsesperioden er tagrør gradvis blevet mere udbredt, og pilebuskene har langsomt bredt sig i søen. Buskene og 3/72

5 tagrørsbevoksningerne samt en del star-bevoksningerne blev i 2012 skåret ned før yngletiden for padderne, men havde en forholdsvis hurtig genvækst i løbet af sommeren. Nedskæringen var imidlertid med til at skabe gode æglægningssteder for padderne i april i form af åbne og lavvandede arealer. Alle fem lavbundsarealer ved de to søer var vanddækket og groede ligesom de foregående år helt til med bredbladet dunhammer i løbet af foråret og sommeren i Arealerne var som følge heraf dårlige leve- og fourageringssteder for padderne om sommeren, men moderat gode ynglesteder om foråret. For at forbedre dem som ynglesteder og gøre dem mere lysåbne med en bedre udviklet vegetation blev dunhammerbevoksningerne skåret ned både i marts og august I øvrigt var der kommet en del bevoksninger med sumpplanter og undervandsplanter i det store vandbassin mellem boligblokkene. Paddebestandens udvikling i søerne Undersøgelsen af paddebestanden gennem årene har vist, at der i forhold til basisundersøgelsen i 2005 har været en stor tilbagegang for både butsnudet frø og spidssnudet frø indtil Således faldt antallet af æglæggende hunner af spidssnudet frø fra ca. 95 i 2005 til ca. 15 i 2009 og ca. 14 i Derefter fulgte en stigning til ca. 46 i 2011 og et fald til ca. 28 i For butsnudet frø var der en næsten tilsvarende udvikling med et fald fra ca. 240 æglæggende hunner i 2005 til ca. 33 i 2009 og ca. 54 i 2010, hvorefter der var en stigning til ca. 130 i 2011 og et fald til ca. 74 i I øvrigt viste undersøgelsen i 2012, at spidssnudet frø og butsnudet frø ynglede meget fåtalligt i to af lavbundsarealerne. For begge frøarter har der således været et betydeligt fald i bestanden fra 2011 til 2012, idet bestanden af begge arter er næsten blevet halveret. Dette skyldes en stor tilbagegang i sø 2, mens den har været en svag fremgang for sø 1. I 2012 udgjorde bestanden af spidssnudet frø kun 29% af bestanden i 2005, mens bestanden af butsnudet frø i 2012 kun udgjorde 31% af bestanden i Bestanden af spidssnudet frø var i 2012 således ikke særlig stor eller stabil, og den må betegnes som stærk truet, mens bestanden af butsnudet frø har en størrelse, så den kan betegnes som moderat truet. Desuden viste undersøgelsen i 2012, at lille vandsalamander ynglede i begge søer og alle lavbundsarealerne samt i det store vandbassin mellem boligblokkene. Arten havde tilsyneladende en forholdsvis god ynglesucces, idet der observeredes en del salamanderlarver i slutningen af juni i søerne samt i de to lavbundsarealer ved sø 1. En betydelig del af larverne nåede formentlig at forvandle sig og gå på land, inden flere af vandområderne udtørrede senere på sommeren. Ligesom de foregående år blev der også i 2012 registreret skrubtudse på gennemvandring af området, men arten ynglede ikke i de to søer eller i nogen af lavbundsarealerne. Årsager til tilbagegangen i frøbestanden Den væsentligste årsag til den store tilbagegang for bestanden af spidssnudet frø og butsnudet frø har sandsynligvis været bygge- og anlægsaktiviteterne i området. Ud over at vandringsvejene for frøerne til og fra søerne har været forringede i årene med boligbyggeri, synes søerne heller ikke at have været helt tilfredsstillende som ynglesteder, idet begge søer tilsyneladende udtørrede lidt tidligere på sommeren efter anlæggelsen af boligblokkene. En stor del af 4/72

6 haletudserne har således ikke kunnet nå at forvandle sig til frøer og vandre på land, inden søerne udtørrede. Denne tidligere udtørring hænger bl.a. sammen med, at tilstrømningen af vand til søerne fra det omgivende terræn er blevet mindre som følge af boligbyggeriet. Desuden forekommer leve- og fourageringsforholdene for frøerne ikke at have været særlig gode i nærheden af de to søer, idet der gennem alle undersøgelsesårene kun er observeret forholdsvis få voksne frøer omkring søerne efter æglægningen. Størstedelen af frøerne er tilsyneladende ret hurtigt vandret til andre leve- og fourageringssteder uden for Gyngemose Park, bl.a. det nærliggende naturområder i Gyngemosen. De nyetablerede lavbundsarealer omkring søerne, som skulle fungere som opholds- og fourageringsområder for frøerne efter æglægningen, har været vandfyldte om foråret og sommeren samt tilgroet med dunhammer. De vandfyldte arealer har derfor ikke været gode som skjule- og fourageringssteder for frøerne, der især lever af landinsekter. Beskyttelse og pleje af yngle- og levestederne for padderne For at sikre paddebestanden i Gyngemose Park, især bestanden af spidssnudet frø, er der gennem årene gennemført en række foranstaltninger til gavn for padderne. Desuden er der lavet en plejeplan i 2010 for området, der bl.a. fastlægger kravene til pleje af de to søer og de omgivende landarealer. I følge plejeplanen skal der pumpes vand ind i søerne, når vandstanden når et kritisk lavt niveau. I planen er det også bestemt, at pilebuskene og tagrørsbevoksningerne i søerne hvert år skal skæres ned inden paddernes yngletid, så søerne bliver mere lysåbne. Disse to forhold betyder en væsentlig forbedring af yngleforholdene for padderne med hensyn til vandstand og lysåbenhed. Med henblik på at sikre frie og sikre passageforhold for padderne fra deres vinteropholdssteder og til ynglestederne er der i 2009 etableret faunapassager ved begge søer. Ved sø 2 er der anlagt en faunapassage, så padderne kan passere under Gyngemose Parkvej og vandre mellem Gyngemosen og søen. Langs Gyngemose Parkvej er der etableret et paddehegn, som skal lede frøerne ned mod sø 1, hvor der er der anlagt en faunapassage under vejen inden søen. Dette skal sikre frie passageforhold mellem sø 1 og Gyngemosen. Effektiviteten af disse faunapassager er ikke kendt. I 2009 er der ved søerne etableret lavbundsarealer, der efterfølgende hvert år har været vandfyldte og er groet helt til med bredbladet dunhammer i løbet af sommeren. Bunden i disse lavbundsarealer skal derfor hæves, så de ikke er vanddækket om foråret og sommeren, og dunhammerbevoksningerne skal fjernes, hvis lavbundsarealerne skal fungere som levesteder for bl.a. spidssnudet frø, der især lever af landinsekter. Da arealerne imidlertid er blevet ynglesteder for både frøer og salamandere bør de forblive vandækkede. Det er imidlertid vigtigt, at de tætte bevoksninger af dunhammer hvert år skæres ned eller fjernes fra lavbundsområderne, som det skete i marts og august i For at forbedre paddernes overvintringsmuligheder i området er der i 2009 etableret en række nye overvintringssteder i form af sand- og stenbunker, hvor der er hulrum for frøer. Desuden er der enkelte steder i området udlagt kvasbunker, der skal fungere som skjule- og overvintringssteder for frøerne. I hvilket omfang disse overvintringsområder bruges af padderne er ikke kendt. I øvrigt kan forekomsten af katte i området og ænder i søerne måske være en 5/72

7 medvirkende årsag til reduktionen af frøbestanden. I begge søer ynglede der i 2012 et par gråænder, og haletudser indgår som en del af føden for gråand. Det er derfor vigtigt, at der ikke sker udsætning og fodring af ænder i søerne. Der er således de seneste år gennemført en lang række foranstaltninger, der skal skabe bedre leve- og yngleforhold for padderne i Gyngemose Park. Desuden er der lavet en plejeplan, der fastlægger pleje og drift af området. Disse foranstaltninger og plejen har foreløbig ikke medført en stor og stabil bestand af spidssnudet frøer, idet bestanden må betegnes som stærk truet i De tre småsøer ved Gyngemosen Med henblik på at sikre padderne flere ynglesteder i området er der i efteråret 2010 etableret to nye småsøer ved Gyngemosen, som ligger i nærheden af Gyngemose Park. Desuden er der i efteråret 2011 etableret en ny småsø ved Gyngemosehallen og Gyngemosen. Undersøgelsen af disse søer i 2012 viste, at de alle havde en stærkt faldende vandstand fra april til juni, og at de var mere eller mindre udtørrede i juli og august. Vandstanden i søerne om sommeren er derfor meget afhængig af mængden af nedbør det enkelte år. I de to søer fra 2010 var der indvandret en del sump- og undervandsplanter, men vegetationen var endnu ikke særlig veludviklet. I søen fra 2011 var der indvandret en del planter af bredbladet dunhammer, som sandsynligvis vil blive stærkt dominerende i de kommende år. Der blev ikke registreret nogen ynglende paddearter i de tre søer, hvilket formentlig især var en følge af, at der på paddernes yngletidspunkt i april 2012 kun var lidt vegetation i søerne og dermed dårlige betingelser for æglægning. Med tiden kan det forventes, at søerne bliver ynglested for padder, herunder spidssnudet frø, når de gror mere til med vegetation. 6/72

8 2 Baggrund og formål med undersøgelsen Efter anmodning fra Gladsaxe Kommune har Orbicon A/S i 2012 gennemført en undersøgelse af paddebestanden i to småsøer i Gyngemose Park og i tre nærliggende småsøer. Gyngemose Park husede tidligere Danmarks Radio, men er nu overtaget af Sjælsø Gruppen AS, der har etableret boliger på området, efter at Danmarks Radio er flyttet til Ørestaden på Amager. I årene har Orbicon A/S gennemført tilsvarende undersøgelser af paddebestanden i de to småsøer i Gyngemose Park. Formålet med den første undersøgelse i 2005 var at tilvejebringe en statusbeskrivelse af paddebestanden, inden anlægsarbejdet blev påbegyndt. Desuden blev der foretaget en beskrivelse af de to småsøers tilstand med hensyn til bl.a. vegetations- og vandstandsforhold. Statusundersøgelsen i 2005 viste, at der var en relativ stor ynglebestand af spidssnudet frø og butsnudet frø samt en moderat stor bestand af lille vandsalamander i de to søer. Af disse paddearter er spidssnudet frø omfattet af EFhabitatdirektivet som en strengt beskyttet art (bilag IV-art), dvs. både arten og dens levesteder skal beskyttes. I Gladsaxe Kommunes lokalplan 176 for området er der fastlagt en række bestemmelser, der skal sikre, at beskyttede paddearters yngle- og levesteder tilgodeses i overensstemmelse med habitatdirektivet efter etableringen af Gyngemose Park. De to småsøer i området skal derfor bevares som yngleområder, og en række forhold omkring søerne skal bl.a. sikre paddearternes frie vandring til de to yngleområder, levesteder på land og overvintringssteder. Ud over undersøgelsen af paddebestanden og søernes tilstand er der desuden foretaget en vurdering af de foranstaltninger, der er blevet gennemført af Sjælsø Gruppen med henblik på at sikre de beskyttede paddearter og småsøer i området under og efter bygge- og anlægsarbejdet. Dette har omfattet forskellige beskyttelsesforanstaltninger, etablering af våde lavninger og faunapassager for padderne samt pleje af yngle- og levestederne. Orbicons undersøgelser med hensyn til padderne har vist, at bestanden af spidssnudet frø og butsnudet frø i forhold til 2005 er gået stærkt tilbage i årene , hvorefter der har været en del fremgang fra 2009 til Den samlede bestand af spidssnudet frø udgjorde i 2011 dog kun 48% af bestanden i 2005, og tilsvarende udgjorde bestanden af butsnudet frø kun 54% af bestanden i I årene havde lille vandsalamander en fremgang, mens skrubtudse kun blev registreret med enkelte individer på gennemvandring til andre yngleområder i nærheden. Gladsaxe Kommune vil overvåge udviklingen i paddebestanden under og efter byggeriets afslutning med udgangspunkt i registreringen af paddebestanden i Overvågningen vil ske én gang om året og ophøre efter, at nybyggeri og anlægsarbejdet er afsluttet, eller senest når paddebestanden vurderes at være stabil. Denne overvågning vil indgå i vurderingerne af, hvilke hensyn der er nødvendige for at sikre paddebestanden fremover. Det gælder bl.a. med hensyn til småsøernes tilstand, faunapassager, levesteder og overvintringsområder for padderne. 7/72

9 Med henblik på at sikre paddebestanden i området, herunder især spidssnudet frø, har Gladsaxe Kommune i efteråret 2010 etableret to nye småsøer i det nærliggende moseområde, Gyngemosen. Undersøgelsen i 2011 viste, at der endnu ikke var begyndt at yngle padder i de to søer. I efteråret 2011 har Gladsaxe Kommune etableret endnu en lille sø i nærheden af Gyngemose Park ved Gyngemosehallen. Undersøgelsen i foråret og sommeren 2012 har haft til formål at beskrive følgende forhold: Paddebestandens artssammensætning og -størrelse i de to småsøer i Gyngemose Park samt i de tre anlagte småsøer i nærheden. Tilstanden i småsøerne og lavbundsarealerne i Gyngemose Park samt i de tre småsøer i nærheden med hensyn til vandstand, vegetation mv. Udviklingen i paddebestanden og søernes tilstand i Gyngemose Park i forhold til årene Vurdere om foranstaltningerne til beskyttelse og forbedring af leveforholdene for padderne har været tilfredsstillende. Nærværende rapport indeholder resultaterne af undersøgelsen i 2012 af paddebestanden samt vandstands- og vegetationsforholdene i småsøerne og lavbundsarealerne ved søerne i Gyngemose Park samt i de tre nærliggende småsøer. Desuden er sammenlignet med resultaterne af undersøgelsen af disse forhold i årene Han af butsnudet frø i sin yngledragt i sø 1. I yngletiden har den som regel en blåliggrå farve, mens den har en mere lysebrun farve udenfor. Foto: 13. april /72

10 3 Beliggenhed af de to søer Beliggenheden af de to småsøer i Gyngemose Park fremgår af figurerne 1-3. Figur 1. De to småsøer i Gyngemose Park i Gladsaxe Kommune. Afgrænsningen af området svarer til Gladsaxe Kommunes lokalplan 176, som omfatter den tidligere TV-by. Småsøerne ligger syd og nord for Gyngemose Parkvej. Der er etableret nye boliger omkring begge søer i løbet af årene /72

11 Figur 2. De to småsøer i Gyngemose Park i Gladsaxe Kommune. Afgrænsningen af området svarer til Gladsaxe Kommunes lokalplan 176, som omfatter den tidligere TV-by. Småsøerne ligger syd og nord for Gyngemose Parkvej. Der er etableret nye boliger omkring begge søer i løbet af årene Luftfotoet er fra /72

12 Figur 3. Gyngemose Park i Gladsaxe Kommune med placeringen af de to småsøer (sø 1 og sø 2) mellem de nye boliger samt de etablerede lavbundsarealer ved søerne (arealerne A1, B1, A2, B2 og C2). Desuden er vist beplantningsforholdene i Gyngemose Park. Kortet er fra plejeplanen for Gyngemose Park fra februar 2010: Gyngemose Park. Bindende plejeplan for beplantning og friarealer i områder med levesteder for frøer. Planen er udarbejdet af Amphi Consult. 11/72

13 Sø 1 syd for Gyngemose Parkvej er omgivet af høje boligblokke. Der er græsarealer og piletræer langs søen, der her ses fra sydøst. Foto: 4. april Sø 1 syd for Gyngemose Parkvej er en lavvandet sø med piletræer langs en stor del af sydbredden. Piletræerne langs sydbredden blev skåret ned i marts 2012 for at gøre søen mere lysåben. Vandarealet i søen var ca. 400 m 2 i begyndelsen af april. Her ses søen fra nordvest. Foto: 4. april /72

14 Sø 2 nord for Gyngemose Parkvej er en våd moselavning, der har udbredte bevoksninger af tykakset star og tagrør. Der er enkelte pilebuske, som blev skåret ned sammen med tagrør og en del af star-bevoksningerne i marts Her ses søen fra sydøst med det tidligere højhus for Danmarks Radio i baggrunden. Foto: 10. april Sø 2 syd for Gyngemose Parkvej havde i 2012 det meste af foråret og sommeren et vandareal på m 2. I den nordvestlige del findes et åbent og lavvandet areal med bevoksninger af tykakset star, og som normalt er ynglested for frøerne. Arealet var åbent bl.a. som følge af, at en del af star-bevoksningerne var skåret ned i marts Foto: 10. april /72

15 4 Metoder ved undersøgelsen Tidspunkt Der blev i 2012 gennemført undersøgelser på følgende 8 dage: 4. april, 10. april, 16. april, 17. april, 25. april, 25. maj, 23. juni og 27. august. Undersøgelserne blev gennemført af Per Nissen Grøn, Orbicon A/S. Padder Paddebestandene i søerne blev undersøgt med henblik på at kunne vurdere størrelsen af de forskellige paddearters bestande og deres ynglesucces. Dette blev gjort ved at undersøge søerne og det omgivende terræn på de ovennævnte datoer, hvor der registreredes voksne padder, kvækkende hanner, æg, haletudser, larver af vandsalamander og nyforvandlede unge padder. Lavbundsarealerne blev også undersøgt for, om der ynglede paddearter her. De voksne og unge padder blev ud over selve søerne også eftersøgt på de omkringliggende arealer omkring søerne for bl.a. at undersøge, i hvilket omfang de voksne fouragerede i nærheden af søerne samt deres muligheder for at vandre til og fra ynglestederne. Desuden blev der ketsjet efter voksne vandsalamandere i søerne. Ved besøgene i april blev der lyttet efter kvækkende hanner og optalt ægklumper af frøerne. Antallet af ægklumper i søerne blev optalt i perioden april, idet butsnudet frø og spidssnudet frø i 2012 gennemførte deres æglægning i de to første uger af april. En ægklump er det antal æg, som en enkelt hun har lagt, og det er som regel en velafgrænset klump af æg. Ved at tælle antallet af ægklumper fås således antallet af voksne hunner. Med hensyn til æg af vandsalamander blev de eftersøgt på vandplanterne i søerne, men de små æg af salamanderne er dog ret vanskelige at finde på vandplanterne. Det skal bemærkes, at de to arter af frøer ofte lægger deres ægklumper oven i hinanden på det samme sted, og det kan derfor være vanskeligt at optælle antallet af klumper helt præcist disse steder. Desuden kan det være vanskeligt at skelne æggene mellem spidssnudet frø og butsnudet frø efter nogle dage. Dette betyder, at der er en vis usikkerhed med hensyn til antallet af ægklumper af de to arter og dermed paddebestandenes størrelse. Der blev ketsjet efter haletudser samt larver af lille vandsalamander den 25. maj, 23. juni og 27. august. Dette blev gjort og for at kunne vurdere klækningssuccessen af æg og haletudser hos spidssnudet frø og butsnudet frø samt hvor hurtigt haletudserne udviklede sig til unge padder. Desuden blev det vurderet, i hvilket omfang lille vandsalamander havde ynglet i søerne. Vegetation Der blev foretaget en registrering af vegetationen i søerne lavbundsarealerne, dvs. de arealer som var vanddækket i maj og juni Der blev anvendt følgende skala til beskrivelsen af de enkelte plantearters dækningsgrad af bundarealet i de enkelte søer og lavbundsarealer: 14/72

16 Skala Beskrivelse Bundareal dækket 6 Fuldstændig dækkende % 5 Dækkende 75-95% 4 Meget almindelig 50-75% 3 Almindelig 25-50% 2 Ret almindelig 5-25% 1 Spredt 1-5% ++ Fåtallig 0,5-1% + Meget fåtallig 0-0,5% Tabel 1. Skala anvendt ved vurdering af plantearternes dækningsgrad i de to søer og lavbundsarealerne i Gyngemose Park samt i de to nyetablerede søer i Gyngemosen i Registreringen af planter i søerne og lavbundsarealerne omfattede vand- og sumpplanter samt fugtig- og tørbundsplanter, som voksede i søområdet og lavbundsarealerne i maj-august. Der blev registreret planter, mosser og alger. Fysiske forhold På hver af undersøgelsesdagene blev vanddybden i søerne og lavbundsarealerne målt for at kunne beskrive udviklingen i vandstandsforholdene i løbet af foråret og sommeren. Desuden blev vandspejlets areal i søerne opgjort ved hvert besøg. Endvidere blev vandtemperaturen i søerne målt. Fotos Ved hver besigtigelse blev der taget en række elektroniske fotos af søerne og deres omgivelser samt af vegetationsforholdene og ægklumpernes placering. På baggrund af antallet af ægklumper kan opgøres antallet af æglæggende hunner, idet en ægklump er det antal æg, som en enkelt hun har lagt. Her er ægklumper fra sø 1, hvoraf den nederste er ældst, og haletudserne er under udvikling. Foto: 13. april /72

17 5 Resultater 5.1 Vandstandsforhold i søerne Udviklingen i vandstanden i søerne i 2012 er vist på figur 4, hvor der til sammenligning er vist vandstanden i årene i samme tidsperiode. Desuden er vist nedbøren for de 7 første måneder for årene samt gennemsnittet for årene Nedbør (mm) Middel jan feb marts april maj juni juli Vandstand (cm) Sø 1 0 jan feb marts april maj juni juli Vandstand (cm) Sø 2 0 jan feb marts april maj juni juli Figur 4. Vandstanden i de to småsøer i Gyngemose Park i undersøgelsesperioderne 7. april-10. juli 2005, 7. april-15. juli 2006, 29. marts-11. juli 2007, 12. marts-30. juni 2008, 28. marts-23. juli 2009, 1. april-30. juni 2010, 6. april-17. juli 2011 og 4. april-23. juni Desuden er vist den samlede nedbør for månederne januar-juli i årene for Københavnsområdet samt gennemsnittet af årene Vejrdata er fra Danmarks Meteorologiske Institut. 16/72

18 Sø 1, syd for Gyngemose Parkvej I 2012 faldt vandstanden fra 32 til 10 cm fra den 4. april til 25. maj. Der var kun et lille fald i vandstanden i april, mens der var et langt større fald i maj, idet vandstanden kun var 10 cm den 25. maj. Herefter blev der pumpet vand ind i søen til en vandstand på omkring 25 cm. Der faldt en del nedbør i juni og juli, og denne nedbør bevirkede sammen med enkelte indpumpninger af vand, at søen først udtørrede i slutningen af august, idet vandstanden kun var 2 cm den 27. august. Uden indpumpning af vand var søen sandsynligvis allerede udtørret i begyndelsen af juni. I de tidligere undersøgelsesår fra 2005 til 2011 har der også været en faldende vandstand i foråret og forsommeren. I årene 2005, 2006 og 2008 udtørrede søen i begyndelsen af juli, mens dette ikke var tilfældet i 2007, 2009 og 2010 som følge af meget nedbør sidst på foråret og først på sommeren. I 2008 og 2011 var søen formentlig udtørret i løbet af juni, hvis der ikke var pumpet vand til søen begge år. Med hensyn til vandareal i 2012 havde søen i undersøgelsesperioden et areal i intervallet m 2, hvor det største areal blev målt den 4. april og det mindste den 25. maj. Der var således et fald i vandarealet fra ca. 400 m 2 i begyndelsen af april til ca. 100 m 2 i slutningen af maj, hvorefter vandarealet lå i intervallet m 2 i resten af sommeren indtil slutningen af august, hvor søen praktisk talt var udtørret. Søen havde i 2005 en usædvanlig høj vandstand på op til 70 cm i begyndelsen af april og et vandareal på ca m 2. I 2006 var vandstanden kun 26 cm i begyndelsen af april, og vandarealet var ikke større end ca. 200 m 2 i hele undersøgelsesperioden. I de følgende år var vandarealet i april 2007 op til ca. 700 m 2, i april 2008 op til ca. 700 m 2, i april 2009 op til ca. 700 m 2, i april 2010 op til ca. 500 m 2 og i april 2011 op til 400 m 2. Den høje vandstand og det store vandareal i 2005 skyldtes blandt andet især, at træer og buske langs søen var fjernet i efteråret 2004, hvorved søen havde fået et større areal i forbindelse med udjævningen af bredderne. Samtidig blev de omgivende jordarealer pløjet og fræset, så der blev skabt et stort vandafstrømningsareal omkring søen, og der var en stor vandtilførsel til søen. I 2006 og 2007 var der næsten ingen afstrømningsarealer omkring søen på grund af bygge- og anlægsaktiviteter, og vandtilstrømningen til søen var derfor langt mindre. Dette har også været tilfældet i de følgende år. I 2007, 2009 og 2011 faldt der en del nedbør, og selv om vandafstrømningsarealet var blevet indskrænket, var der forholdsvis høje vandstande disse undersøgelsesår. I følge Danmarks Meteorologiske Institut faldt der i Københavnsområdet i de første 6 måneder af nedbør 252 mm i 2005, 241 mm i 2006, 623 mm i 2007, 285 mm i 2008, 308 mm i 2009, 261 mm i 2010, 396 mm i 2011 og 329 mm i 2012, mens der i gennemsnit faldt 248 mm i de samme måneder i årene Der var således den største mængde nedbør i årene 2007, 2009, 2011 og Det synes at være ret normalt for søen at udtørre midt på sommeren eller i løbet af sensommeren. Sø 1 er således en temporær sø, der periodevis vil 17/72

19 kunne være mere eller mindre udtørret afhængig af nedbøren. Reduktionen i afstrømningsområdet størrelse og tilgroning med piletræer synes imidlertid at betyde, at søen tørrer tidligere ud end før boligblokkene blev bygget. Det blev derfor indført i 2010 i plejeplanen, at der kan pumpes vand til søen. Sø 2, nord for Gyngemose Parkvej Der var et jævnt fald i vandstanden i 2012 fra 24 cm den 4. april til 11 cm den 25. maj. Herefter blev der pumpet vand ind i søen til en højde på omkring 25 cm. Der faldt en del nedbør i juni og juli, og dette bevirkede sammen med indpumpning af vand enkelte gange, at søen ikke udtørrede i løbet af sommeren, så vandstanden var 18 cm den 27. august. Haletudserne og salamanderlarverne havde således gode opvækstbetingelser. I 2006 blev et gammelt overløbsdræn i søen stoppet til i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdet i området. Overløbsdrænet havde de tidligere år ret hurtigt drænet søen ned til en lav vandstand hvert forår. Samtidig med tilstopningen af det gamle dræn blev der i 2006 etableret et nyt overløbsdræn i søen, der tillod en højeste vandstand i søen på omkring 35 cm. Dette dræn blev sænket lidt i 2007, så vandstanden i dette år og i de efterfølgende år har været lidt lavere end i I årene 2005, 2006 og 2008 tørrede søen ud i løbet af juli, mens dette ikke var tilfældet i 2007, 2009 og 2011 på grund af store mængder nedbør i juni og juli, især i I 2010 blev der derfor indføjet en ordning i plejeplanen, så der kan pumpes vand til søen, hvis vandstanden bliver for lav. Sø 2 er således normalt en temporær sø, som periodevis vil kunne være udtørret om sommeren og efteråret i nedbørsfattige år, såfremt der ikke pumpes vand til søen. Udtørringen af søen i 2005, 2006 og 2008 var således ret normal, mens den forholdsvis høje vanddybde i 2007, 2009, 2011 og 2012 var unormal på grund af store nedbørsmængder i sommermånederne juni og juli samt de sidste to år indpumpning af vand. Sø 2 havde i 2012 et vandareal, der faldt fra ca. 900 m 2 den 4. april til ca. 400 m 2 den 25. maj. Herefter lå vandarealet i intervallet m 2 resten af sommeren. Søen havde i perioden april-maj i årene et vandareal på m 2, hvorefter arealet i juni var på m 2. I 2007 var der i juni-juli et vandareal på m 2. I 2005, 2006 og 2008 var søen udtørret i juli, mens dette ikke var tilfældet i 2007, 2009, 2010, 2011 og I årene skyldtes det det bl.a. indpumpning af vand til søen. I undersøgelsesperioden har sø 2 i forhold til sø 1 generelt haft en lidt mere stabil vandstand og vandareal, når der ses bort fra indpumpning af vand. 5.2 Vandstandsforhold i lavbundsarealerne Begge lavbundsarealerne ved sø 1 var vanddækkede i perioden april-juni i Fra den 4. april til den 23. juni havde lavbundsareal A1 et fald i den største dybde fra 45 til 15 cm, hvorefter der var et fald til 10 cm den 27. august. I juli og august var der en lav vandstand, men arealet udtørrede tilsyneladende ikke på noget tidspunkt. I lavbundsareal B1 faldt den største dybde fra 31 cm til 6 cm fra den 4. april til den 23. juni, hvorefter arealet udtørrede i 18/72

20 løbet af juli og også var tør i august. Begge lavbundsarealer var vanddækkede i perioden april-juli i 2009, 2010 og De tre lavbundsarealer ved sø 2 var vanddækket i perioden april-juni I alle tre lavbundsarealer var der et fald i vandstanden fra 4. april til 23. juni. Således havde lavbundsareal A2 havde et fald i den største dybde fra 35 til 8 cm, lavbundsareal B2 et fald i den største dybde fra 38 til 18 cm og lavbundsareal C2 et fald i den største dybde fra 40 til 20 cm. A2 udtørrede i løbet af juli og var også udtørret i august, mens B2 og C2 havde en lav vandstand i juli, og den 27. august var den henholdsvis 13 og 15 cm. De tre lavbundsarealer var vanddækket i perioden april-juli i 2009, 2010 og Nordvest for sø 2 ved Æblelunden er der også etableret to lavbundsarealer, men begge arealer var tørre og næsten vegetationsløse i hele undersøgelsesperioden april-august Der voksede kun enkelte tørbundsplanter i begge lavbundsarealer. Den lerholdige og faste jordbund var formentlig for tør og hård til, at der kunne etablere sig en fugtigbundsvegetation. I foråret 2012 blev der i stedet gravet et nyt og dybere lavbundsareal ved siden af de to nævnte lavbundsarealer. Ved de to småsøer i Gyngemose Park er der etableret lavbundsarealer, hvis primære funktion er at fungere som raste- og fourageringssted for spidssnudet frø, når de er groet til med fugtigbundsplanter. Ved Æblelunden nordøst for sø 1 er de to etablerede lavbundsarealer ikke dybe nok og har for fast en jordbund til, at der har kunnet udvikle sig en fugtigbundsvegetation, og der derfor gravet et nyt lavbundsareal ved siden af. Her ses det nygravede lavbundsareal fra sydvest. Foto: 25. maj /72

21 Sø 1 havde i 2005 et større areal end sædvanlig, hvilket bl.a. var en følge af, at en stor del af træerne og buskene langs bredderne var fjernet i efteråret 2004, hvorved søen havde fået et større vandareal i forbindelse med udjævningen af bredderne. Der var kun piletræer i den centrale del af søen. Her ses søen fra sydvest med højhuset for Danmarks Radio i venstre side af billedet. Foto: 7. april Sø 1 havde i 2006 et langt mindre vandareal, og dette var især en følge af bygge- og anlægsaktiviteterne, idet søens vandtilstrømningsområde var blevet mindre og dermed også vandtilførslen til søen. Her ses søen fra sydøst med højhuset for Danmarks Radio i højre side af billedet. Foto: 7. april /72

22 Sø 1 havde i 2007 et ret stort areal som følge af, at der faldt meget nedbør både i foråret og sommeren. Piletræerne langs syd- og vestbredden var skåret ned for at gøre søen mere lysåben. Her ses søen fra sydvest med højhuset for Danmarks Radio i baggrunden. Foto: 7. april Sø 1 havde i 2008 kun et moderat stort areal, da der ikke faldt særlig meget nedbør i foråret og sommeren. De nedskårne piletræer langs syd- og vestbredden begyndte hurtigt at skyde op igen. Her ses søen fra vest. Foto: 17. april /72

23 Sø 1 havde i 2009 et moderat stort areal, da der faldt lidt nedbør i foråret og en del nedbør i forsommeren. Piletræerne langs bredden blev skåret ned i marts 2009 før paddernes yngleperiode for at gøre søen mere lysåben. Her ses søen fra sydøst. Foto: 15. april Sø 1 havde også i 2010 et moderat stort areal, da der faldt lidt nedbør i foråret og en del nedbør i forsommeren. Piletræerne langs bredden blev for sent skåret ned 14. april 2010 i paddernes yngleperiode for at gøre søen mere lysåben. Her ses søen fra nordvest. Foto: 19. april /72

24 Sø 1 havde i 2011 et relativt lille vandareal i april og maj, da der ikke faldt særlig meget nedbør i foråret, mens vandarealet var ret stort i juni og juli som følge af indpumpning af vand og en del nedbør. Piletræerne langs bredden blev for sent skåret ned 27. april 2011 efter paddernes yngleperiode for at gøre søen mere lysåben. Her ses søen fra sydvest. Foto: 14. april Sø 1 havde også i 2012 et forholdsvis lille vandareal i april og maj, da der ligesom i 2011 ikke faldt ret meget nedbør i foråret, mens vandarealet var ret stort i juni og juli som følge af indpumpning af vand og en del nedbør. Piletræerne langs bredden blev skåret ned i marts 2012, så søen var lysåben før paddernes yngleperiode i april. Her ses søen fra sydøst. Foto: 4. april /72

25 Sø 2 er en våd moselavning. I efteråret 2004 var der fældet træer på søens omgivende terræn, der desuden var blevet udjævnet og fræset. Her ses søen fra sydøst i foråret 2005 med højhuset for Danmarks Radio i baggrunden. Foto: 7. april Sø 2 havde det samme vandareal i 2006 som i 2005 trods bygge- og anlægsaktiviteterne, da der var etableret et nyt afløbsdræn fra søen med en højere vandspejlskote. Søen set fra sydøst med højhuset for Danmarks Radio i baggrunden. Foto: 7. april /72

26 Sø 2 havde i 2007 lidt mindre areal end i 2006, da det nye afløbsdræn var sænket lidt. Søen set fra sydøst med højhuset for Danmarks Radio i baggrunden. Foto 7. april Sø 2 havde i 2008 det samme areal som i 2007, da afløbsdrænet sad i samme højde som i Der var spredte bevoksninger af pilebuske. Søen set fra sydøst med det tidligere højhus for Danmarks Radio i baggrunden. Foto: 22. april /72

27 Sø 2 havde i 2009 det samme vandareal som i 2008, da afløbsdrænet sad i samme højde. En række pilebuske samt bevoksninger med tagrør i den nordvestlige del af søen var blevet fjernet i marts Søen set fra sydøst med det tidligere højhus for Danmarks Radio i baggrunden. Foto: 15. april Sø 2 havde i 2010 det samme vandareal som de tidligere år, da afløbsdrænet sad i samme højde. En række pilebuske i den nordvestlige del af søen var blevet fjernet midt i april Søen set fra sydøst med det tidligere højhus for Danmarks Radio i baggrunden. Foto: 27. maj /72

28 Sø 2 havde i 2011 det samme vandareal som de tidligere år, da afløbsdrænet sad i samme højde. En række pilebuske og tagrørsbevoksninger var blevet fjernet midt i marts 2011, og der var skabt lysåbne vandarealer. Søen set fra sydøst med det tidligere højhus for Danmarks Radio i baggrunden. Foto: 27. april Sø 2 havde i 2012 det samme vandareal som de forgående år, hvor der har været etableret afløbsdræn i søen. Ligesom tidligere blev pilebuske og tagrørsbevoksninger skåret ned i marts 2012 for at skabe lysåbne vandarealer. Søen set fra sydøst med det tidligere højhus for Danmarks Radio i baggrunden. Foto: 25. maj /72

29 5.3 Paddebestandene i søerne og lavbundsarealerne Spidssnudet frø og butsnudet frø i 2012 Ved den første besigtigelse den 4. april blev der i og ved sø 1 registreret otte voksne individer af butsnudet frø og 4 voksne individer af spidssnudet frø. Der var ca. 28 ægklumper i søen, fordelt på ca. 22 af butsnudet frø og ca. 6 af spidssnudet frø. I sø 2 registreredes 4 voksne individer af butsnudet frø og 3 voksne individer af spidssnudet frø. Der var 6 ægklumper i søen, fordelt på 4 af butsnudet frø og 2 af spidssnudet frø. Æglægningen var formentlig begyndt 1-2 dage før, dvs. omkring 2. april. Vandtemperaturen var på undersøgelsestidspunktet 5,5 grader i sø 1 og 5,8 grader i sø 2. Ved besigtigelsen den 10. april registreredes 10 voksne individer af butsnudet frø og 4 voksne individer af spidssnudet frø i og ved sø 1. Der var ca. 56 ægklumper i søen, fordelt på ca. 44 af butsnudet frø og ca. 12 af spidssnudet frø. I sø 2 registreredes 8 voksne individer af butsnudet frø og 4 voksne individer af spidssnudet frø. Der var ca. 32 ægklumper i søen, fordelt på ca. 22 af butsnudet frø og ca. 10 af spidssnudet frø. Vandtemperaturen var ved besigtigelsen på 7,1 grader i sø 1 og 7,8 grader i sø 2. Ved besigtigelsen den 16. april registreredes 12 voksne frøer af butsnudet frø og 7 voksne individer af spidssnudet frø ved sø 1. Der var ca. 66 ægklumper i søen, fordelt på ca. 50 af butsnudet frø og ca. 16 af spidssnudet frø. I sø 2 registreredes 8 voksne individer af butsnudet frø og 6 voksne individer af spidssnudet frø. Der var ca. 36 ægklumper i søen, fordelt på ca. 24 af butsnudet frø og ca. 12 af spidssnudet frø. I forhold til den 10. april var der i de to søer tilsammen kun sket en forøgelse fra ca. 88 ægklumper til ca. 102 ægklumper. Vandtemperaturen var 8,7 grader i sø 1 og 9,2 grader i sø 2. Ved besigtigelsen den 17. april registreredes det samme antal ægklumper som den 16. april, og æglægningen var tilsyneladende ovre. Dette blev bekræftet ved besigtigelsen den 25. april, idet der ikke var lagt nogen nye ægklumper, og de fleste af æggene var klækket til små haletudser. I sø 1 registreredes 4 voksne individer af butsnudet frø og 3 voksne individer af spidssnudet frø, mens der i sø 2 registreredes 6 voksne individer af butsnudet frø og 4 individer af spidssnudet. Vandtemperaturen var ved besigtigelsen på 10,2 grader i sø 1 og 10,9 grader i sø 2. Ved besigtigelse den 25. maj var alle ægklumper i begge søer klækket til haletudser, som var ret store. Der blev kun registreret 3 voksne individer af butsnudet frø og 2 voksne individer af spidssnudet frø ved sø 1 samt et enkelt voksent individ af butsnudet frø og 2 voksne individer af spidssnudet frø ved sø 2. Hovedparten af de voksne frøer var tilsyneladende vandret væk fra søerne og formentlig til det nærliggende moseområde, Gyngemosen. Vandtemperaturen var ved besigtigelsen på 16,5 grader i sø 1 og 17,6 grader i sø 2. Det samlede antal ægklumper for spidssnudet frø og butsnudet frø er anført i tabel 2. Da de to arter for hovedparten af ægklumpernes vedkommende havde lagt dem oven i hinanden på det samme sted, og de to arters æg kan være svære at skelne fra hinanden efter få dage, kan det være vanskeligt at opgøre antallet af ægklumper helt præcist for hver art, og alle tal i tabellen er cirkaangivelser. 28/72

30 Paddeart Antallet af ægklumper Sø 1 Sø 2 I alt Spidssnudet frø Ca. 16 Ca. 12 Ca. 28 Butsnudet frø Ca. 50 Ca. 24 Ca. 74 I alt Ca. 66 Ca. 36 Ca. 102 Tabel 2. Antallet af ægklumper af spidssnudet frø og butsnudet frø i de to søer i Gyngemose Park i Gladsaxe Kommune, april Da en ægklump svarer til det antal æg, som en enkelt hun lægger, var der i sø 1 ca. 16 æglæggende hunner af spidssnudet frø og ca. 50 æglæggende hunner af butsnudet frø. Af de ca. 66 æglæggende hunner af brune frøer var de 24% således spidssnudet frø og de 76% butsnudet frø, dvs. spidssnudet frø udgjorde en fjerdedel af den ynglende frøbestand. I sø 2 var der ca. 12 æglæggende hunner af spidssnudet frø og ca. 24 æglæggende hunner af butsnudet frø. Af de ca. 36 æglæggende hunner af brune frøer var de 33% således spidssnudet frø og de 67% butsnudet frø, dvs. spidssnudet frø udgjorde en tredjedel af de ynglende frøer. Antages det, at hunnerne udgjorde halvdelen af bestanden, havde spidssnudet frø en bestand på ca. 32 voksne individer i sø 1 og en bestand på ca. 24 voksne individer i sø 2. Den samlede bestand af spidssnudet frø i de to søer var således på ca. 56 voksne individer. Butsnudet frø havde en bestand på ca. 100 voksne individer i sø 1, mens bestanden var på ca. 48 voksne individer i sø 2, så den samlede bestand for de to søer var på ca. 148 voksne individer. Den totale bestand af brune frøer var således på ca. 204 voksne individer i Ved besigtigelsen den 23. juni havde alle haletudser udviklet ben, og de fleste ville gå på land i løbet af få dage. I bredzonen og i de nærmeste omgivelser af begge søer blev der registreret enkelte nyforvandlede små frøer. Bedømt ud fra størrelsen af disse var de først gået på land efter midten af juni. Der observeredes 2 voksne individer af butsnudet frø og 1 spidssnudet frø ved sø 1 samt 1 voksent individ af butsnudet frø og 1 voksent individ af spidssnudet frø ved sø 2. Vandtemperaturen i sø 1 var 17,2 grader og 18,4 grader i sø 2. Ved besigtigelsen den 27. august fandtes enkelte små frøer af begge arter på de omkringliggende arealer ved sø 1 og sø 2. I betragtning af det antal æg og haletudser, som blev registreret i søerne, var der kun relativt få småfrøer i nærheden af søerne og lavbundsarealerne. Dette kunne tyde på en ringe overlevelse, eller at de var vandret væk fra området. Af voksne individer blev der registreret et enkelt individ af butsnudet frø og spidssnudet frø ved sø 1 samt en enkelt spidssnudet frø ved sø 2. På figur 5 er vist vandtemperaturen i de to søer i undersøgelsesperioden. Det ses, at temperaturen i hele undersøgelsesperioden generelt var højere i sø 2 end i sø 1. Dette skyldtes især, at sø 2 ligger mere åbent i området og ikke har så stor en beskygning fra træer og boligblokke, mens sø 1 i højere grad er omgivet af skyggende boligblokke og piletræer langs søbredden. Denne forskel i vandtemperatur har indflydelse på, hvor hurtigt paddeæggene klækkes og haletudserne udvikles. Denne udvikling skete derfor lidt hurtigere i sø 2. 29/72

31 25 20 Vandtemperatur ( C) Sø 1 Sø jan feb marts april maj juni juli Figur 5. Vandtemperaturen i de to søer i Gyngemose Park i Gladsaxe Kommune, 4. april-23. juni Af voksne frøer blev der efter æglægningen ved besigtigelserne i perioden 25. april-27. august kun registreret et forholdsvis lille antal omkring søerne og lavbundsarealerne, hvilket gjaldt både for spidssnudet frø og butsnudet frø. Sø- og lavbundsarealerne fungerede således kun som raste- og fourageringsområde for enkelte voksne frøer, især spidssnudet frø. Skjul- og fødeforholdene var muligvis ikke så attraktive. Efter yngletiden vandrede de fleste frøer tilsyneladende væk fra de to småsøer, og formentlig især til det nærliggende vådområde Gyngemosen, hvor der forekommer at være gode skjul- og fødeforhold for frøerne. I lavbundsarealet A1 ved sø 1 blev der registreret 4 ægklumper af butsnudet frø og 1 ægklump af spidssnudet frø, mens der registreredes 3 ægklumper af butsnudet frø og 1 ægklump af spidssnudet frø i lavbundsarealet A2 ved sø 2. Begge arter ynglede således fåtalligt i de to vandfyldte lavbundsarealer, hvilket også var tilfældet i Lavningerne var også vandfyldte i 2009 og 2010, men der blev ikke lagt æg i dem. I de kommende år kan det forventes, at lavningerne vil blive ynglested for et stigende antal brune frøer, da lavningerne rummer lysåbne og lavvandede arealer. Da lavningerne er stærkt tilgroet med bredbladet dunhammer, vil det imidlertid være nødvendigt at fjerne disse bevoksninger, hvis lavningerne skal være gode ynglesteder for padder. 5.4 Udviklingen i frøbestanden I tabel 3 og 4 er anført antallet af ægklumper af de to brune frøarter i henholdsvis hver af søerne og tilsammen i årene Antallet af ægklumper Paddeart Sø 1 Sø Spidssnudet frø Butsnudet frø I alt Tabel 3. Antallet af ægklumper af spidssnudet frø og butsnudet frø i sø 1 og sø 2 i Gyngemose Park i Gladsaxe Kommune, Alle tal er cirkaangivelser. 30/72

32 Samlede antal ægklumper i sø 1 og sø 2 Paddeart Spidssnudet frø Butsnudet frø I alt Tabel 4. Det samlede antal ægklumper af spidssnudet frø og butsnudet frø i de to søer i Gyngemose Park i Gladsaxe Kommune, Alle tal er cirkaangivelser. I sø 1 var der et fald i antallet af ægklumper for spidssnudet frø fra ca. 65 i 2005 til ca. 6 i Herefter har der været en lille stigning de to følgende år til ca. 16 ægklumper i For butsnudet frø var der også et stort fald i antallet af ægklumper fra ca. 150 i 2005 til ca. 13 i 2008, hvorefter der har været en stigning i de følgende år til ca. 50 i For de to brune frøarter tilsammen var der et fald i antallet af ægklumper fra ca. 215 i 2005 til ca. 22 i 2008, hvorefter der i de følgende år har været en stigning til ca. 66 i I forhold til 2005 var bestanden i 2012 af spidssnudet frø således 75% mindre og for butsnudet frø 67% mindre samt for de to arter tilsammen 69% mindre. I sø 2 var der et fald i antallet af ægklumper af spidssnudet frø fra ca. 30 i 2005 til ca. 7 i 2009, hvorefter der var en stigning til ca. 31 i Herefter har der været et fald til ca. 12 ægklumper i For butsnudet frø var der et fald i antallet af ægklumper fra ca. 90 i 2005 til ca. 16 i 2009, hvorefter der var en stigning til ca. 89 ægklumper i Herefter har der været et fald til ca. 24 i For de to arter tilsammen var der et fald i antallet af ægklumper fra ca. 120 i 2005 til ca. 23 i 2009, hvorefter der var en stigning de to næste år til 120 i Herefter var der et stort fald til ca. 36 ægklumper i I forhold til 2005 var bestanden i 2012 af spidssnudet frø således 60% mindre og for butsnudet frø 73% mindre samt for de to arter tilsammen 70% mindre. Udviklingen i frøbestanden for sø 1 og sø 2 er vist på figur 6. Totalt for de to søer har tilbagegangen fra 2005 til 2012 for spidssnudet frø været på 71%, for butsnudet frø på 69% og for de to arter tilsammen på 70%. Fra 2008 til 2010 var der ikke ret store ændringer i bestanden for både spidssnudet frø og butsnudet frø, idet der dog var en lille stigning i bestanden af butsnudet frø fra 2009 til Fra 2010 til 2011 skete der en stor stigning i bestanden af begge arter, hvilket især gjaldt for sø 2 og i mindre grad for sø 1. Fra 2011 til 2012 har der været en lille fremgang for de to arter i sø 1, mens der har været en stor tilbagegang for begge arter i sø 2. Bestanden af spidssnudet frø var således i 2012 endnu ikke særlig stor eller stabil, og den må stadig betegnes som truet i de to søer i Gyngemose Park. 31/72

33 350 Antal ægklumper Sø 1 + Sø Spidssnudet frø Butsnudet frø Begge arter Antal ægklumper Spidssnudet frø Butsnudet frø Ialt Sø Antal ægklumper Spidssnudet frø Butsnudet frø Ialt Sø Figur 6. Antallet af ægklumper af spidssnudet frø og butsnudet frø i de to søer i Gyngemose Park, Øvrige paddearter I sø 1 og sø 2 samt i alle de vandfyldte lavbundsarealer registreredes en del voksne hunner og hanner af lille vandsalamander på alle undersøgelsesdage i perioden 4. april-25. maj Den 25. maj og 23. juni registreredes mange larver af lille vandsalamander i søerne og lavbundsarealerne, og der havde tilsyneladende været en ret god ynglesucces. Den 27. august var der endnu enkelte store larver i den vandfyldte sø 2, mens sø 1 var udtørret på dette tidspunkt. Langt hovedparten af larverne af lille vandsalamander forvandler sig og går på land i løbet af juli og august, men enkelte larver først forvandles og går på land i september. 32/72

34 Indtil 2010 var lille vandsalamander kun fåtalligt ynglende i de to søer, der nogle år udtørrede for hurtigt til, at larverne kunne nå at udvikle sig og gå på land. I 2010 og 2011 havde hovedparten af larverne mulighed for at nå at udvikle sig og gå på land, idet søerne ikke udtørrede i løbet af sommeren, hvilket bl.a. skyldtes indpumpning af vand. Dette var formentlig en af hovedårsagerne til, at bestanden var ret stor og havde spredt sig i området, så de fandtes i alle de vandfyldte lavbundsarealer i Der registreredes således i 2012 en del larver af lille vandsalamander i alle de vandfyldte lavbundsarealer (A1, B1, A2, B2 og C2). Især var der mange larver af lille vandsalamander i de største af lavningerne, dvs. A1, B1 og A2, mens der var færre i de to mindre lavbundsarealer B2 og C2. Desuden registreredes enkelte larver af lille vandsalamander i det store vandbassin mellem boligblokkene. Den samlede bestand af lille vandsalamander i området var således blevet langt større i 2012 i forhold til de foregående år. Der blev den 4. april 2012 observeret to voksne skrubtudser, som formentlig var på gennemvandring af området, idet der ikke blev registreret kvækkende hanner eller æg af skrubtudse i søerne eller i lavbundsarealerne. Det drejede sig formentlig om skrubtudser, som var på vandring til et andet vådområde for at yngle. Den yngler således i søer i den nærliggende Gyngemose og i Rektorsøen ved Blågårds Seminarium. I årene blev skrubtudse også kun observeret med enkelte individer, og der har ikke været registreret ynglende skrubtudser eller æg i søerne i Gyngemose Park. Med tiden kan det forventes, at skrubtudse vil komme til at yngle i vandbassinet mellem boligblokkene i Gyngemose Park, når bassinet efterhånden gror til med vandplanter. Lille vandsalamander var almindelig i begge søer og alle lavbundsarealer i Der var en god ynglesucces, idet der observeredes en del salamanderlarver i de to søer og lavbundsarealerne. Her er det en voksen han af lille vandsalamander, som stadig har yngletidens blå farve på den nederste del af halen. Foto: 25. maj /72

35 Han af spidssnudet frø i yngletiden i begyndelsen af april 2005 fra sø 1. I yngletiden udvikler hannen ofte en gråviolet og gulliggrøn farve, der dog hurtigt kan ændres til den normale lysebrune farve, hvis den f.eks. forstyrres. Foto: 7. april Han af spidssnudet frø på lavt vand i sø 2 med dens normale lysebrune farve. Arten varierer geografisk med hensyn til farve, og frøerne i Gyngemose Park hører til varieteten maculata, der bl.a. har pletter som et omvendt V i nakken. Foto: 7. april /72

36 Han af butsnudet frø ved sø 2 uden for yngletiden, hvor den har sin normale lysebrune farve samt mørke bånd og pletter. Arten har en stor variation i farve og mønstrene af pletter. Foto: 9. juni Han af butsnudet frø i sø 1 i yngletiden i midten af april. I yngletiden har hannerne ofte en blåliggrå farve. Foto: 17. april /72

37 Ægklump fra en enkelt hun af spidssnudet frø på lavt vand i sø 1. Æggene er vanskelige at skelne fra æg af butsnudet frø, men de har bl.a. en mere klar æggelé. Foto: 18. april Ægklump fra butsnudet frø på lavt vand i sø 2. Æggene har som regel en mere uklar æggelé end hos æg fra spidssnudet frø. Foto: 18. april /72

38 Hovedparten af ægklumperne af butsnudet frø og spidssnudet frø i sø 1 blev i 2012 lagt i nærheden af vandstandspælen, mens de øvrige ægklumper blev lagt i græsvegetationen på lavt vand. Gennem alle undersøgelsesår har ægklumperne været lagt i den sydlige og sydvestlige del af søen. Foto: 10. april Ægklumperne af butsnudet frø og spidssnudet frø blev i sø 2 i 2012 hovedsagelig lagt i et lysåbent og lavvandet område lige vest for vandstandspælen. Som det ofte er tilfældet lagde begge arter deres ægklumper oven i hinanden på det samme sted. Her er det mellem planter af tykakset star. Foto: 10. april /72

39 Haletudsen af spidssnudet frø har en jævnt tilspidset hale, og den øverste halebræmme begynder allerbagerst på ryggen. Her en haletudse fra sø 2, hvor bagbenene er ved at blive dannet. Foto: 12. juni Haletudsen af butsnudet frø har en afrundet hale, og den øverste halebræmme begynder et stykke inde på ryggen. Her en haletudse fra sø 2, hvor bagbenene er ved at blive dannet. Foto: 12. juni /72

40 5.6 Vegetationen i søerne Med henblik på at kunne følge udviklingen i vegetationen i de to søer i Gyngemose Park er der i årene gennemført en registrering af forekomsten af plantearter og deres hyppighed i søerne, tabel 5 og 6. Registreringen har omfattet vand-, sump- og fugtigbundsplanter, idet der kun er blevet medtaget landplanter, som voksede i søbassinerne. Vegetationen i sø 1 Forekomsten af plantearter og deres hyppighed i sø 1 i årene er anført i tabel 5. Sø 1 Planteart Hyppighed Blomsterplanter: Tykakset star Vejbred-skeblad Almindelig fredløs Bittersød natskygge Bånd-pil Knæbøjet rævehale Lyse-siv Tudse-siv Almindelig star Almindelig sumpstrå Blære-star Grenet pindsvineknop Grå-pil Lancetbladet ærenpris Kryb-hvene Lav ranunkel Lådden dueurt Manna-sødgræs Sværtevæld Tigger-ranunkel Almindelig rapgræs Fliget brøndsel Kær-padderok Liden andemad Sump-evighedsblomst Vand-pileurt Almindelig mjødurt Bleg pileurt Butbladet skræppe Eng-rapgræs Eng-rævehale Fersken-pileurt Gåse-potentil Hænge-pil Tykbladet ærenpris /72

41 Sø 1 Planteart Hyppighed Grå-bynke Vild kørvel Ager-tidsel Almindelig hundegræs Burre-snerre Dunet dueurt Kruset skræppe Kær-tidsel Løgkarse Pastinak Rørgræs Stor nælde Almindelig vinterkarse Bredbladet dunhammer Enårig rapgræs Glat vejbred Lucerne Muse-vikke Mælkebøtte Rød-kløver Børstebladet vandaks Eng-gedeskæg Eng-rottehale Knippe-star Kruset tidsel Smalbladet vikke Stortoppet hvene Tofrøet vikke Håret star Bidende ranunkel Nikkende brøndsel Eng-forglemmigej Almindelig skvalderkål Feber-nellikerod Sump-forglemmigej Ager-padderok Rose Ager-sennep Lugtløs kamille Sildig gyldenris Almindelig hyld Tagrør Almindelig kamgræs Hvid stenkløver Korsknab Rød svingel Cikorie /72

42 Sø 1 Planteart Hyppighed Dag-pragtstjerne Gul fladbælg Gul kløver Virginia asters Kattehale Eng-karse Almindelig eg Mosser: Spids spydmos Kær-seglmos Kransnålalger: Almindelig kransnål Skør kransnål Alger: Dusk-vandhår Slimtråd Tabel 5. Plantearter i sø 1 i maj-juli i Gyngemose Park, Hyppighedsangivelse: 6 = fuldstændig dækkende, 5 = dækkende, 4 = meget almindelig, 3 = almindelig, 2 = ret almindelig, 1 = spredt, ++ = fåtallig og + = enkelte. I øvrigt henvises til tabel 1 i afsnittet med metoder med hensyn til planternes dækningsgrad. I 2012 var den almindeligste art i sø 1 tykakset star, der havde store sammenhængende bevoksninger, mens almindelig fredløs, almindelig sumpstrå og grenet pindsvineknop var almindelige og stedvis havde sammenhængende bevoksninger. Desuden havde bånd-pil en del træer på de højereliggende partier. De fleste af disse træer blev skåret ned i marts 2012 for at gøre søen mere lysåben. Herudover var følgende arter forholdsvis almindelige og havde stedvise småbevoksninger: vejbred-skeblad, bredbladet dunhammer, bittersød natskygge, liden andemad, lyse-siv, manna-sødgræs, knæbøjet rævehale, krybhvene, blære-star og grå-pil. De øvrige arter var kun spredt eller fåtalligt forekommende. Af mosser fandtes meget almindeligt kær-seglmos (Drepanocladus aduncus) og ret almindeligt spids spydmos (Calliergonella cuspidata). Kransnålalger var repræsenteret med spredte bevoksninger af almindelig kransnål (Chara vulgaris) og skør kransnål (Chara globularis). Der var en del grønne trådalger på søbunden og på planterne. Trådalgerne bestod især af dusk-vandhår (Cladophora glomerata) og knap så hyppigt af slægten slimtråd (Spirogyra sp.). Af undervandsplanter i søen fandtes således en betydelig mængde vandmosser og en del kransnålalger. Fra 2005 til 2006 var de væsentligste ændringer, at der indvandrede en lang række plantearter til søbassinet, hvoraf enkelte ikke var vådbundsarter. Denne kolonisering af arter af bl.a. landplanter skyldtes, at søområdet var mindre vanddækket i 2006 i forhold til /72

43 Fra 2006 til 2007 var de væsentligste ændringer, at en række vådbundsarter blev lidt mere hyppige, bl.a. vejbred-skeblad, knæbøjet rævehale, kryb-hvene, lyse-siv, grenet pindsvineknop, blære-star, liden andemad og vand-pileurt. Fra 2007 til 2008 var de største ændringer, at vandmosserne og trådalgerne var blevet mere hyppige samt at der var indvandret kransnålalger. Der blev registreret enkelte nye arter i 2008, og det omfattede fortrinsvis tørbundsarter, da dele af søbassinet ikke var vanddækket i juni. Alle arter fra de tidligere undersøgelsesår blev også fundet i Fra 2008 til 2009 var de betydeligste ændringer, at kær-seglmos var blevet meget almindelig. Desuden havde bredbladet dunhammer og grenet pindsvineknop fået flere bevoksninger. Endvidere var den invasive art, sildig gyldenris, blevet en del hyppigere. Endelig var der indvandret enkelte planter af tagrør, hvilket på længere sigt kan blive en trussel med hensyn til tilgroning. Der blev fundet enkelte nye arter, og næsten alle arter fra 2008 var til stede. Fra 2009 til 2010 var de største ændringer, at tykakset star og spids spydmos var blevet mere hyppige. Desuden var trådalgen dusk-vandhår betydeligt mere hyppig. Hovedparten af arterne fra 2009 var til stede, og desuden var der indvandret enkelte nye arter. Vegetationen var domineret af vådbundsarter som tegn på, at størstedelen af søen var vanddækket i foråret og forsommeren Fra 2010 til 2011 var der ikke sket større ændringer i de dominerende plantearters udbredelse og hyppighed. Trådalgerne var blevet mindre hyppige. Vegetationen var blevet lidt mere domineret af vådbundsarter, mens tørbundsarterne var blevet mere fåtallige som tegn på, at hovedparten af søen var vanddækket i sommeren Hovedparten af arterne fra 2010 blev genfundet, og der var ikke indvandret nye arter. Fra 2011 til 2012 var der heller ikke sket væsentlige ændringer i de dominerende plantearters udbredelse og hyppighed. Alle de hyppigste arter var således vådbundsarter, som generelt var blevet lidt mere almindelige. Der var heller ikke sket større ændringer med hensyn til mosser, kransnålalger og alger. De fleste af tørbundsarterne var forsvundet eller blevet mere fåtallige som følge af, at søen var vanddækket i hovedparten af sommeren Der var ikke indvandret nye arter. Vegetationen i sø 2 Forekomsten af plantearter og deres hyppighed i sø 2 i årene er anført i tabel 6. 42/72

44 Sø 2 Planteart Hyppighed Blomsterplanter: Tykakset star Tagrør Bånd-pil Almindelig star Almindelig rapgræs Grå-pil Lådden dueurt Sylt-star Blære-star Eng-rævehale Gåse-potentil Knæbøjet rævehale Kær-padderok Nyse-røllike Almindelig fredløs Bævreasp Dunet dueurt Kryb-hvene Lav ranunkel Vand-pileurt Ager-padderok Bredbladet dunhammer Håret star Rørgræs Sump-kællingetand Tudse-siv Eng-forglemmigej Eng-nellikerod Kær-tidsel Muse-vikke Liden andemad Glanskapslet siv Lyse-siv Blågrå siv Vejbred-skeblad Butbladet skræppe Eng-rapgræs Draphavre Almindelig hundegræs Eng-rottehale Fløjlsgræs Rød svingel Almindelig kamgræs Sump-kællingetand Lucerne Kruset skræppe /72

45 Sø 2 Planteart Hyppighed Ager-tidsel Lancet-vejbred Horse-tidsel Gul kløver Rød kornel Almindelig hvidtjørn Rose Hvid-kløver Gul fladbælg Strand-vandranunkel Lancetbladet ærenpris Nikkende star Stor nælde Tigger-ranunkel Cikorie Dag-pragtstjerne Eng-brandbæger Knippe-star Rød-el Hassel Korsknap Almindelig sumpstrå Mosser: Spids spydmos Kær-seglmos Alger: Dusk-vandhår Slimtråd Tabel 6. Plantearter i sø 2 i maj-juli i Gyngemose Park, Hyppighedsangivelse: 6 = fuldstændig dækkende, 5 = dækkende, 4 = meget almindelig, 3 = almindelig, 2 = ret almindelig, 1 = spredt, ++ = fåtallig og + = enkelte. I øvrigt henvises til tabel 1 i afsnittet med metoder med hensyn til planternes dækningsgrad. Sø 2 har karakter af en våd sump på tørvebund, og den var i 2012 ligesom de tidligere år domineret af star- og tagrørsbevoksninger. Tykakset star var således stærkt dominerende med store sammenhængende bevoksninger og dækkede knap tre femtedele af søens areal. Desuden var tagrør dominerende, idet den havde sammenhængende bevoksninger i den nordlige del af søen og dækkede knap to femtedele af søens areal. Af øvrige arter af starer blev registreret spredte bevoksninger af almindelig star, sylt-star, knippe-star, nikkende star, blære-star og håret star. Af øvrige forholdsvis almindelige arter fandtes vådbundsarterne knæbøjet rævehale, lådden dueurt, kryb-hvene og liden andemad. Endvidere fandtes spredte bevoksninger af bånd-pil og grå-pil i de centrale dele af søen samt af 44/72

46 bævreasp i randen af søområdet. De øvrige arter var kun spredt eller fåtalligt forekommende. Af mosser fandtes områdevis sammenhængende bevoksninger af kær-seglmos (Drepanocladus aduncus) og spids spydmos (Calliergonella cuspidata). Desuden fandtes en del bevoksninger af grønne trådalger, især i de centrale dele af søen, bestående hovedsagelig af dusk-vandhår (Cladophora glomerata) og i mindre grad af slægten slimtråd (Spirogyra sp.). De væsentligste ændringer fra 2005 til 2006 var, at tagrør blev mere almindelig samt i mindre grad almindelig star, almindelig rapgræs og grå-pil. Alle disse arter er vådbundsarter. Desuden indvandrede der enkelte nye våd- og fugtigbundsarter på randarealerne af søen. Denne udvikling var et udtryk for, at søbassinet var mere vådt i 2006 i forhold til 2005 som følge af en højere vandstand i foråret og forsommeren. Fra 2006 til 2007 var de væsentligste ændringer, at tagrør havde bredt sig lidt mere på bekostning af tykakset star. Desuden var vådbundsarterne bredbladet dunhammer, lådden dueurt, kryb-hvene og eng-rævehale lidt mere almindelige. Desuden var der langt flere bevoksninger af de grønne trådalger duskvandhår som følge af, at der var sket en oprodning af jorden omkring søen i forbindelse med byggeriet, hvorved der var frigivet en del næringsstoffer fra jorden, hvilket gav anledning til en større algevækst end de tidligere år. Fra 2007 til 2008 var de væsentligste ændringer, at tagrør var blevet mere udbredt og havde fortrængt bevoksninger af tykakset star. Desuden var der flere trådalger, idet de havde store sammenhængende bevoksninger af måtteagtig karakter i de centrale dele af søen. Endvidere havde bevoksningerne af piletræer bredt sig lidt mere. Den større forekomst af tagrør, piletræer og trådalger betød, at der var færre lysåbne vandflader i søen. Fra 2008 til 2009 var den betydeligste ændring tilgroningen med tagrør, selv om den var skåret ned i marts 2009, på bekostning af tykakset star, der dog stadig var langt den hyppigste art med store sammenhængende bevoksninger i den sydlige og mellemste del af søen. Desuden var kær-seglmos blevet en del hyppigere. Der var lidt mindre trådalger end i Pilebuskene var skåret ned i marts 2009, men groede ret hurtigt op igen i løbet af vækstsæsonen. Der registreredes enkelte nye arter, hvoraf især strand-vandranunkel var ret almindelig. Fra 2009 til 2010 var den væsentligste ændring, at tagrør havde forsat sin tilgroning af den nordligste del af søen, så den nu dækkede mere end en fjerdedel af søområdet. Tykakset star var dog stadig den dominerende art i søen, og havde store sammenhængende bevoksninger i den mellemste og sydlige del af området. Der var lidt flere trådalger end i Pilebuskene blev skåret ned den 14. april 2010, men groede hurtigt op igen i løbet af foråret og sommeren. Fra 2010 til 2011 var der ikke sket større ændringer i vegetationen med hensyn til dominerende arter og artsantallet. Generelt var vådbundsarterne blevet mere hyppige, mens tørbundsarterne var blevet mindre hyppige, da hovedparten af søbassinet var vådt i Tagrørsbevoksningerne blev skåret ned i marts 2011, men bredte sig langsomt i løbet af vækstsæsonen. 45/72

47 Fra 2011 til 2012 var der ikke sket væsentlige ændringer for de to dominerende arter, tykakset star og tagrør. Tagrørsbevoksningerne havde bredt sig lidt, selv om de blev skåret ned i marts 2012, men bevoksningerne af tykakset star var stadig mest dominerende. Flere af tørbundsarterne var forsvundet eller blevet mindre hyppige som følge af, at søbassinet var vådt hele sommeren i Der blev ikke registreret nogen nye arter i forhold til 2011 og de tidligere undersøgelsesår. Alle de registrerede plantearter i og omkring de to søer er typiske for næringsrige vand- og jordområder, og der blev ikke fundet nogen karakteristiske arter for næringsfattig vand og jord. Plantearterne var således ret typiske for næringsrige vandhuller og næringsrige mose- og engarealer. Arterne er alle forholdsvis almindelige og udbredte på Sjælland bortset fra den hyppigste art, tykakset star, der har en spredt forekomst. Tykakset star er den hyppigste planteart i de to søer i Gyngemose Park, hvor den har store sammenhængende bevoksninger i begge søer. Her er det i sø 2. Arten har en spredt forekomst på landsplan. Foto: 25. maj /72

48 Sø 1 groede til med sumpplanter i løbet af sommeren, så der kun var få åbne vandflader. I forgrunden ses bevoksninger af tykakset star, som var den dominerende plante i søen, der her ses fra sydvest. Piletræerne langs sydsiden af søen blev skåret ned i marts 2012 for at gøre søen mere lysåben. Foto: 25. maj De omkringliggende boligblokke ved sø 1 gav det en del beskygning af søen i april og maj, så den var helt beskygget i nogle timer sidst på formiddagen og eftermiddagen. Den relativt høje sumpvegetation var områdevis også med til at give en del beskygning af vandfladen i søen, der her ses fra nordvest. Foto: 25. maj /72

49 Sø 2 er en våd moselavning, og vegetationen domineres af tætte og sammenhængende bevoksninger af tykakset star, der dækkede omkring tre femtedele af søens areal. Arten dominerer især i den østlige og midterste del af søen. Foto: 25. maj Den vestlige og nordvestlige del af sø 2 har tætte og sammenhængende bevoksninger af tagrør. Bevoksningerne blev skåret ned i marts 2012, men bredte sig alligevel lidt, så de dækkede omkring to femtedele af søens areal. På længere sigt vil det muligvis være nødvendigt at oprense en del af tagrørsbevoksningerne, hvis ikke hele søen skal ende som en tagrørssump. Foto: 25. maj /72

50 5.7 Vegetationen i lavbundsarealerne For at kunne følge udviklingen i vegetationen i lavbundsarealerne, som er blevet etableret i nærheden af de to søer i Gyngemosepark, blev der i 2012 på samme måde som i 2010 og 2011 gennemført en registrering af forekomsten af plantearterne og deres hyppighed i lavbundsarealerne, tabel 7. Registreringen omfattede vand-, sump- og fugtigbundsplanter, da alle lavbundsarealerne ligesom i 2010 og 2011 var vanddækket hele eller næsten hele sommeren i Placeringen af lavbundsarealerne fremgår af figur 3. Lavbundsarealer Planteart Hyppighed A1 B1 A2 B2 C2 Blomsterplanter: Bredbladet dunhammer Knæbøjet rævehale Vejbred-skeblad Lancetbladet ærenpris Kryb-hvene Lav ranunkel Lådden dueurt Manna-sødgræs Liden andemad Lyse-siv Glanskapslet siv Sværtevæld Almindelig rapgræs Kær-padderok Ager-padderok Butbladet skræppe Kattehale Tykakset star Almindelig fredløs Bittersød natskygge Bånd-pil Tudse-siv Almindelig sumpstrå Grenet pindsvineknop Grå-pil Tigger-ranunkel Fliget brøndsel Vand-pileurt Eng-rapgræs Eng-rævehale Tykbladet ærenpris Kruset skræppe Rørgræs Stor nælde Håret star Nikkende brøndsel /72

51 Lavbundsarealer Planteart Hyppighed A1 B1 A2 B2 C2 Eng-forglemmigej Rød svingel Almindelig mjødurt Sump-evighedsblomst Bleg pileurt Svømmende vandaks Vandspir Gåse-potentil Almindelig hundegræs Rød-kløver Kruset tidsel Feber-nellikerod Sildig gyldenris Fløjlsgræs Hvid-kløver Gul fladbælg Kors-andemad Tue-siv Tagrør Rød-el Mosser: Spids spydmos Kær-seglmos Kransnålalger: Almindelig kransnål Skør kransnål Trådalger: Dusk-vandhår Slimtråd Tabel 7. Plantearter i lavbundsarealerne ved sø 1 og sø 2 i maj-juni i Gyngemose Park, Hyppighedsangivelse: 6 = fuldstændig dækkende, 5 = dækkende, 4 = meget almindelig, 3 = almindelig, 2 = ret almindelig, 1 = spredt, ++ = fåtallig og + = enkelte. I øvrigt henvises til tabel 1 i afsnittet med metoder med hensyn til planternes dækningsgrad. Lavbundsareal A1 ved sø 1 var stærkt domineret af bredbladet dunhammer, som havde store sammenhængende bevoksninger, og den dækkede mere end halvdelen af vandområdet. Af øvrige forholdsvis almindelige sumpplanter fandtes vejbred-skeblad, almindelig sumpstrå, glanskapslet siv, kryb-hvene, knæbøjet rævehale, manna-sødgræs og lyse-siv. I den centrale del af arealet var der en åben vandflade, hvor der fandtes en del bevoksninger af undervandsplanter, især af kær-seglmos, almindelig kransnål og skør kransnål. Af flydebladsplanter var liden andemad ret almindelig. Som det er typisk for et forholdsvis nyt vandområde fandtes der en del trådalger af især dusk-vandhår. I forhold til 2011 var den væsentligste udvikling, at bredbladet dunhammer var blevet endnu mere dominerende. 50/72

52 Lavbundsareal B1 syd for sø 1 domineredes af bredbladet dunhammer, der havde store sammenhængende bevoksninger i størstedelen af vandområdet. De almindeligste sumpplanter herudover var vejbred-skeblad, glanskapslet siv, grenet pindsvineknop, almindelig sumpstrå, lådden dueurt, knæbøjet rævehale, kryb-hvene og manna-sødgræs. Af undervandsplanter fandtes en del bevoksninger af især almindelig kransnål, skør kransnål og kær-seglmos samt en del trådalger af især dusk-vandhår. Flydebladsplanterne var domineret af liden andemad. Af særlige arter fandtes vandplanten vandspir. I forhold til 2011 var arealet blevet mere tilgroet, og især bredbladet dunhammer og grenet pindsvineknop var blevet mere hyppige. Lavbundsareal A2 ved sø 2 var stærkt domineret af bredbladet dunhammer, som dækkede størstedelen af vandområdets areal med tætte bevoksninger. Af øvrige forholdsvis almindelige sumpplanter fandtes vejbred-skeblad, grenet pindsvineknop, lådden dueurt, knæbøjet rævehale, kryb-hvene, mannasødgræs og glanskapslet siv. Undervandsvegetationen omfattede en spredt forekomst af mosser, kransnålalger og kors-andemad samt en del trådalger af især dusk-vandhår. Flydebladsplanten liden andemad var ret almindelig. I forhold 2011 var de største ændringer i vegetationen, at bredbladet dunhammer var blevet endnu mere dominerende, og at grenet pindsvineknop og glanskapslet siv var blevet mere almindelige. Desuden var tagrør indvandret. Lavbundsareal B2 ved sø 2 var helt groet til med bredbladet dunhammer, der havde tætte og sammenhængende bevoksninger. Af de øvrige sumpplanter var knæbøjet rævehale, kryb-hvene, manna-sødgræs og lyse-siv almindelige. Undervandsplanterne omfattede en spredt forekomst af mosser, kransnålalger, kors-andemad og trådalger. Desuden var flydebladsplanten liden andemad almindelig. I forhold til 2011 var den største ændring, at bredbladet dunhammer var blevet endnu mere dominerede. Lavbundsareal C2 ved sø 2 var stærkt groet til med bredbladet dunhammer, der havde tætte og sammenhængende bevoksninger. Desuden var sumpplanterne knæbøjet rævehale og kryb-hvene almindelige. Af undervandsplanter var der en spredt forekomst af mosser, kransnålalger, kors-andemad og trådalger. Hos flydebladsplanterne var svømmende vandaks og liden andemad ret almindelige. I forhold til 2011 var den væsentligste ændring, at bredbladet dunhammer var blevet mere dominerede. For at gøre lavbundsarealerne mere lysåbne blev bevoksningerne af dunhammer i alle de ovennævnte lavbundsarealer slået og en del af planterne hevet op med rod i marts og august Vegetationen i vandbassinet Vegetationen i det store vandbassin mellem boligblokkene blev ikke detaljeret undersøgt. Det observeredes dog, at der var udbredte og tætte bevoksninger af undervandsplanterne butbladet vandaks og strand-vandranunkel. Desuden var der en del steder bevoksninger af sumpplanter, bl.a. af tykakset star, knippe-star, bredbladet dunhammer og grenet pindsvineknop. På længere sigt kan det forventes, at vandbassinet vil få en del vegetation af sump- og undervandsplanter, såfremt det ikke bliver oprenset. Et vegetationsrigt bassin vil være til fordel for padderne, der vil kunne benytte det som yngleområde. 51/72

53 Lavbundsareal A1 ved sø 1 var stærkt domineret af bredbladet dunhammer, der dækkede hovedparten af arealet. I den centrale del og strækningsvis langs bredden var der åbent vand. Lavbundsarealet ses her fra sydøst. Foto: 25. maj Lavbundsareal B1 syd for sø 1 var stærkt domineret af bredbladet dunhammer, der dækkede en stor del af lavningen, så der kun var få steder med åbent vand. Der var en vis beskygning af lavningen fra de omkringliggende boligblokke. Her ses arealet fra syd. I baggrunden ses lavbundsareal A1 og Sø 1. Foto: 25. maj /72

54 Lavbundsareal A2 ved sø 2 var stærkt domineret af bredbladet dunhammer, som havde tætte og sammenhængende bevoksninger på hele arealet, der her ses fra sydøst. Der var åbne vandflader langs en del af bredden. I baggrunden ses det store vandbassin mellem boligblokkene. Foto: 25. maj Lavbundsareal B2 ved sø 2 var helt groet til med bredbladet dunhammer, og de øvrige plantearter var kun fåtalligt tilstede. Arealet ses her fra syd med lavbundsareal A2 og det store vandbassin i baggrunden. Foto: 25. maj /72

55 Lavbundsareal C2 var helt groet til med bredbladet dunhammer, der havde tætte og sammenhængende bevoksninger, mens de øvrige plantearter ikke var særlig hyppige. Der var kun få åbne vandflader. Her ses arealet fra syd. Foto: 25. maj I det store vandbassin mellem boligblokkene er der ved at indvandre vandplanter. Her er det en bevoksning af sumpplanten tykakset star og med bevoksninger af strandvandranunkel i baggrunden. Såfremt vegetationen ikke fjernes, vil vandområdet kunne blive ynglested for flere paddearter i fremtiden, idet det kun var lille vandsalamander, som ynglede her i Foto: 25. maj /72

56 Alle lavbundarealerne ved Sø 1 og Sø 2 er stærkt groet til med bredbladet dunhammer, så der kun er få lysåbne steder, hvor den øvrige vegetation kan vokse eller åbne vandflader, hvor padderne kan lægge æg. Her er det lavbundsareal A1 ved Sø 1 set fra sydvest. Foto: 25. maj For at gøre lavbundsarealerne mere lysåbne og give mulighed for, at der kan udvikle sig en lav sump- og vandvegetation blev dunhammerbevoksningerne skåret ned i marts og august I august blev en del af dunhammerplanterne også rykket op med rod. Her er det lavbundsareal A1 ved Sø 1 set fra sydvest efter slåning og oprykning af dunhammerplanterne i august. Foto: 27. august /72

57 6 De tre søer ved Gyngemosen 6.1 Beliggenhed af de tre søer Beliggenheden af de tre anlagte småsøer (sø 3, sø 4 og sø 5) i randen af Gyngemosen fremgår af figur 7. Figur 7 De tre anlagte småsøer er beliggende i randen af moseområdet, Gyngemosen, der ligger øst for Gyngemose Park. Søerne er anlagt med henblik på at sikre paddebestanden i området, herunder spidssnudet frø. Sø 3 og sø 4 blev anlagt i efteråret 2010, mens sø 5 blev anlagt i efteråret /72

58 Figur 8 De tre småsøer i randen af Gyngemosen er gravet i efteråret 2010 (sø 3 og sø 4) og i efteråret 2011 (sø 5). Luftfotoet er fra sommeren /72

59 6.2 Vandstanden i søerne Sø 3 havde i begyndelsen af april 2012 en største vanddybde på ca. 70 cm, hvorefter der var et fald til ca. 35 cm i slutningen af maj og herefter til ca. 15 cm i slutningen af juni. I juli og august var søen mere eller mindre udtørret, men som følge af en del nedbør var der en største vandstand på ca. 30 cm i slutningen af august. Søen er således en temporær sø, som afhængig af nedbørsmængden vil kunne udtørre om sommeren. I 2011 var der en største vanddybde på ca. 30 cm midt i juli, og søen udtørrede formentlig ikke helt i resten af sommeren dette år. Sø 4 havde en største vanddybde på ca. 65 cm i begyndelsen af april 2012, og herefter faldt den til ca. 35 cm i slutningen af maj og yderligere til kun ca. 10 cm i slutningen af juni. Søen var udtørret i størstedelen af juli og august, og der var kun vand i søen i disse to måneder i forbindelse med kraftigt nedbør. Søen er derfor en temporær sø, som vil kunne udtørre om sommeren afhængig af nedbørsmængden. I 2011 var der en største vanddybde på ca. 40 cm midt i juli, og søen udtørrede formentlig ikke i løbet af sommeren. Sø 5 havde en største vanddybde på ca. 40 cm i første halvdel af april 2012, hvorefter den faldt til ca. 10 cm i slutningen af maj. I størstedelen af juni og juli var søen udtørret. Vandstanden i søen er især afhængig af hvor store mængder overfladevand, som tilføres via et udløbsrør, og vandstanden er derfor ret svingende om foråret og sommeren. Som følge af en del nedbør var der en største vandstand på ca. 20 cm i slutningen af august. Søen er således også en temporær sø. 6.3 Paddebestanden i søerne Der blev ikke registreret nogen kvækkende hanner af frøer og tudser eller haletudser/larver af vandsalamandere, og der var således ikke nogen paddearter, som ynglede i de tre søer i Dette skyldes formentlig især, at der på paddernes yngletidspunkt i april næsten ingen vegetation var i søerne. I juni og august observeredes nogle få voksne individer af butsnudet frø samt en enkelt spidssnudet frø i og omkring søerne. Når søerne er mere groet til med vegetation, kan det forventes, at butsnudet frø, spidssnudet frø og lille vandsalamander vil begynde at yngle i disse. 6.4 Vegetationen i søerne Den registrerede vegetation i de tre søer fremgår af tabel 8. Registreringen omfattede vand- og sumpplanter i søen samt fugtigbundsplanter på søbredderne i maj-august /72

60 Sø 3 Sø 4 Sø 5 Planteart Hyppighed Planteart Hyppighed Planteart Hyppighed Blomsterplanter: Blomsterplanter: Blomsterplanter: Bredbl. dunhammer 3 Tykakset star 3 Bredbl. dunhammer 3 Tagrør 3 Bredbl. dunhammer 3 Manna-sødgræs 1 Glanskapslet siv 2 Glanskapslet siv 2 Knæbøjet rævehale 1 Vejbred-skeblad 2 Tudse-siv 2 Kryb-hvene 1 Knæbøjet rævehale 2 Vandpest 2 Glanskapslet siv 1 Strand-vandranunkel 2 Lådden dueurt 2 Tudse-siv 1 Manna-sødgræs 1 Rød-el 2 Lyse-siv ++ Kryb-hvene 1 Knæbøjet rævehale 2 Lådden dueurt ++ Tudse-siv 1 Manna-sødgræs 2 Eng-forglemmigej ++ Almindelig rapgræs 1 Kryb-hvene 2 Tigger-ranunkel ++ Fliget brøndsel 1 Lyse-siv 2 Kær-ranunkel ++ Lådden dueurt 1 Liden andemad 2 Vand-pileurt ++ Liden andemad 1 Almindelig rapgræs 1 Liden andemad ++ Enkelt pindsvineknop 1 Kær-star 1 Vejbred-skeblad ++ Lyse-siv 1 Skov-kogleaks 1 Kær-snerre ++ Butbladet vandaks ++ Håret star 1 Bånd-pil + Håret star ++ Grå-pil 1 Grå-pil + Grå-pil ++ Fliget brøndsel 1 Kær-guldkarse + Eng-rævehale ++ Eng-forglemmigej 1 Fliget brøndsel + Eng-forglemmigej ++ Sværtevæld 1 Almindelig rapgræs + Tigger-ranunkel ++ Lav ranunkel 1 Trådalger: Rød-el ++ Almindelig mjødurt 1 Dusk-vandhår 3 Vand-pileurt ++ Enkelt pindsvineknop 1 Slimtråd 1 Vand-mynte ++ Sump-forglemmigej ++ Kær-padderok ++ Bånd-pil ++ Lav ranunkel ++ Strand-vandranunkel ++ Sump-forglemmigej + Eng-rørhvene ++ Almindelig gyldenris + Vejbred-skeblad ++ Skov-kogleaks + Kær-guldkarse ++ Kær-guldkarse + Lancetbladet ærenpris + Mosser: Tigger-ranunkel + Spids spydmos + Sump-forglemmigej + Kransnålalger: Kær-guldkarse + Almindelig kransnål 3 Mosser: Skør kransnål 1 Spids spydmos ++ Trådalger: Kransnålalger: Dusk-vandhår 2 Almindelig kransnål 2 Slimtråd 1 Skør kransnål 2 Trådalger: Dusk-vandhår 3 Slimtråd 1 Tabel 8. Plantearter i sø 3, 4 og 5 i randen af Gyngemosen, maj-august Hyppighedsangivelse: 6 = fuldstændig dækkende, 5 = dækkende, 4 = meget almindelig, 3 = almindelig, 2 = ret almindelig, 1 = spredt, ++ = fåtallig og + = enkelte. I øvrigt henvises til tabel 1 i afsnittet med metoder med hensyn til planternes dækningsgrad. 59/72

61 I sø 3 var der en del sumpplanter langs bredderne, og i takt med den faldende vandstand indfandt en række fugtigbundsplanter sig i bredzonen. Mange af disse er pionerplanter, som hurtigt indvandrer til nyopståede bare og fugtige jordflader. De hyppigste sumpplanter var bredbladet dunhammer og tagrør, som begge havde sammenhængende bevoksninger i bredzonen. Desuden havde glanskapslet siv, knæbøjet rævehale og vejbred-skeblad en del bevoksninger på bredden, mens de øvrige arter var fåtallige eller meget fåtallige. Af undervandsplanter fandtes en del bevoksninger af strand-vandranunkel og spredte bevoksninger af butbladet vandaks samt lidt båndblade af enkelt pindsvineknop. Desuden fandtes en del bevoksninger af almindelig kransnål (Chara vulgaris) og skør kransnål (Chara globularis). Herudover fandtes en spredt forekomst af trådalgerne dusk-vandhår og slimtråd. Af flydebladsplanter fandtes fåtalligt liden andemad og vand-pileurt. I forhold til at søen på undersøgelsestidspunktet var knap 2 år gammel, skete indvandringen af planter til søen kun i et moderat tempo. I sø 4 var der strækningsvis en del sumpplanter i bredzonen, og der fandtes sammenhængende bevoksninger af tykakset star og bredbladet dunhammer. Desuden var der en del bevoksninger af manna-sødgræs, knæbøjet rævehale, kryb-hvene, glanskapslet siv, tudse-siv, lyse-siv, lådden dueurt og rød-el. De øvrige sumpplanter var fåtalligt eller meget fåtalligt forekommende. Sumpplanterne omfattede en del pionerplanter, som hurtigt indvandrer til åbne og fugtige jordflader, da søen var udtørret en stor del af juli og august. Af undervandsplanter fandtes en del bevoksninger af vandpest og småbevoksninger af strand-vandranunkel samt lidt båndblade af enkelt pindsvineknop. Desuden fandtes spredte bevoksninger af kransnålalgerne almindelig kransnål (Chara vulgaris) og skør kransnål (Chara globularis) samt en del trådalger af især dusk-vandhår. Af flydebladsplanter var liden andemad ret almindelig. Søen var på undersøgelsestidspunktet knap 2 år gammel, og indvandringen af planter synes kun at ske i et moderat tempo, hvilket bl.a. skyldes udtørring om sommeren. I sø 5 var sumpvegetationen domineret af bredbladet dunhammer, der havde bevoksninger i en stor del af søen. Spredt fandtes sumpplanterne mannasødgræs, knæbøjet rævehale, kryb-hvene, glanskapslet siv og tudse-siv. De øvrige sumpplanter var fåtalligt eller meget fåtalligt forekommende. Af undervandsplanter fandtes kun trådalgerne dusk-vandhår og slimtråd, hvoraf den førstnævnte var almindelig. Af flydebladsplanter fandtes liden andemad spredt langs bredden. På undersøgelsestidspunktet var søen knap et år gammel, og vegetationen var endnu ikke særlig veludviklet. Dette skyldtes også, at søen periodevis var udtørret en stor del af sommeren i /72

62 Sø 3 ved moseområdet Gyngemosen i maj Søen er anlagt i september 2010 for at skabe et godt ynglested for padder, herunder spidssnudet frø. Der var kun lidt vegetation i søen i foråret og sommeren 2011, hvilket formentlig var den væsentligste årsag til, at der ikke ynglede nogen paddearter i søen dette år. Søen ses her fra syd med Gyngemosen i venstre side af billedet. Foto: 25. maj Sø 3 ved moseområdet Gyngemosen i maj Søen havde en del flere sump- og undervandsplanter i forhold til samme tid i I april 2012 var der imidlertid ikke særlig mange planter i søen, og der ynglede ikke nogen paddearter i søen i Der er foreløbig kun sket en moderat hurtig indvandring af planter til søen. Foto: 25. maj /72

63 Sø 4 ved moseområdet Gyngemosen i maj Søen blev anlagt i september 2010 for at skabe et godt ynglested for padder, heriblandt spidssnudet frø. Vandet var svagt brunt som følge af udsivning af humusstoffer fra tørvejorden. Der indvandrede ikke særlig mange planter til søen i 2011, og der ynglede ikke nogen paddearter. Søen ses her fra nordøst med Gyngemosen i venstre side af billedet. Foto: 25. maj Sø 4 ved moseområdet Gyngemosen i maj Søen havde en mere veludviklet sump- og undervandsvegetation end i 2011, men indvandringen af planter skete ikke særlig hurtig, da søen var udtørret det meste af juli og august i Der var i øvrigt en del trådalger i søen. Der ynglede ikke nogen paddearter i Foto: 25. maj /72

64 Sø 5 ved moseområdet Gyngemosen i maj Søen blev anlagt i efteråret 2011, og har en svingende vandstand, der er ret afhængig af tilførslen af overfladevand via et udløbsrør. Der var ikke indvandret ret meget vegetation i foråret 2012, og der ynglede ikke nogen paddearter. Søen ses her fra nordvest ned mod Gyngemosen, som søen har afløb til. Foto: 25. maj Sø 5 ved moseområdet Gyngemosen i august Der var indvandret del sumpplanter i løbet af juli og august, og bredbladet dunhammer var blevet dominerende. I de kommende år vil søen formentlig gro til i dunhammerbevoksninger, og muligvis blive mindre egnet som ynglested for padder. Foto: 27. august /72

65 7 Samlet vurdering 7.1 Vandstandsforhold i søerne og lavbundsarealerne Undersøgelserne i årene har vist, at både sø 1 og sø 2 er temporære søer, som vil udtørre i løbet af sommeren, hvis der kun falder lidt nedbør om foråret og sommeren. Det er derfor nødvendigt, at der pumpes vand ind i begge søer i perioden maj-juli for at sikre en passende vandstand i nedbørsfattige år. Dette sikrer, at haletudserne kan nå at forvandle sig og gå på land i slutningen af juni, og at hovedparten af larverne af lille vandsalamander kan forvandle sig og gå på land i løbet af juli. Det er en fordel for padderne, at begge søer er temporære, da det friholder søerne for fisk, der sædvanligvis æder haletudserne og larverne af salamanderne. Sø 1 synes at have en lavere vandstand og udtørre hurtigere, efter at boligblokkene er bygget. Dette skyldes formentlig især, at søens vandtilstrømningsareal er blevet mindre som følge af boligbyggeriet, og at søen hurtigt gror til med piletræer, hvilket er med til at øge fordampningen af vand fra søen via piletræernes blade. I sø 2 har fjernelse af et gammelt afløbsdræn og etablering af et nyt afløbsdræn sikret en vis vandstand både om foråret og i forsommeren, såfremt der falder tilpas meget nedbør. Såfremt plejeplanen overholdes, vil der ske tilledning af vand til søerne så det sikres, at udtørringen af disse først sker hen på sommeren, når alle haletudserne har forvandlet sig til små frøer og er gået på land. De to lavbundsarealer ved sø 1 og de tre lavbundsarealer ved sø 2 har alle år siden deres etablering i 2009 været vanddækket i perioden april-juni. Lavbundsarealerne ved søerne er anlagt for at sikre, at padderne efter yngletiden har levesteder på land, hvor de kan skjule sig og fouragere, hvilket især gælder for spidssnudet frø. Det har derfor ikke oprindeligt været hensigten, at arealerne skulle være dækket af vand om foråret og en del af sommeren, hvilket imidlertid har været tilfældet i årene Lavbundsarealerne ved søerne har derfor været forholdsvis dårlige levesteder for padderne, men giver mulighed for, at padderne kan yngle her. I 2011 og 2012 ynglede butsnudet frø og spidssnudet frø fåtalligt i to af lavbundsarealerne, og lille vandsalamander ynglede i alle lavbundsarealerne. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at bevare alle lavbundsarealer vandfyldte og dermed som potentielle ynglelokaliteter for padder. Ved Æblelunden nordøst for sø 2 har de to små lavbundsarealer i 2011 og 2012 været helt tørre og næsten uden vegetation, så de var uden værdi for frøerne. Der er derfor i foråret 2012 gravet et nyt og dybere lavbundsareal, hvor der formentlig kan etablere sig en fugtigbundsvegetation, som frøerne kan benytte som raste- og fourageringssted i fremtiden. 7.2 Vegetationen i søerne og lavbundsarealerne Undersøgelsen i 2012 af vegetationen i sø 1 viste, at der ikke var sket større ændringer i artssammensætningen og de dominerende plantearters hyppighed i forhold til Sumpvegetationen var således stadig domineret af tykakset star og almindeligt forekommende var grenet pindsvineknop, almindelig fredløs og almindelig sumpstrå, mens undervandsvegetationen var domineret af 64/72

66 vandmosser og de plantelignende kransnålalger. Ligesom de tidligere år var der også en del trådalger som følge af, at søen er næringsrig. Desuden var bånd-pil almindelig langs søen, og den blev skåret ned langs sydbredden i marts 2012 for at gøre søen mere lysåben af hensyn til padderne. I sø 2 viste undersøgelsen i 2012, at der heller ikke her var sket væsentlige ændringer i vegetationen med hensyn til artssammensætning og dominerende arter i forhold til Tykakset star har alle år været den helt dominerende art med store sammenhængende bevoksninger i det meste af søen, men tagrør har også været meget hyppig alle år. Tagrørsbevoksningerne havde bredt sig lidt mere i forhold til 2011, selv om de blev skåret ned i marts Samtidig blev også piletræerne i søbassinet skåret ned. Tilgroningen med tagrør kan på længere sigt blive en trussel mod bevoksningerne, og i fremtiden vil det muligvis være nødvendigt at opgrave en del af tagrørsbevoksningerne, for at bevare de udstrakte star-bevoksninger og åbne vandflader. Lavbundsarealerne ved de to søer var i 2012 dækket af vand i perioden apriljuni, og der var næsten kun våd- og fugtigbundplanter i lavbundsarealerne. Alle de fem arealer var kraftigt vokset til med bredbladet dunhammer, som havde tætte og sammenhængende bevoksninger, og der var kun få åbne steder med undervandsvegetation. I alle lavbundsarealerne var der en del trådalger, som det er typisk for nyanlagte vandområder, idet lavbundsarealerne blev etableret i For at gøre lavbundsarealerne mere lysåbne blev bevoksningerne af dunhammer slået i marts og august Ved slåningen i august blev en del af dunhammerplanterne også revet op med rod. 7.3 Paddebestandene i søerne og lavbundsarealerne Basisundersøgelsen af paddebestanden i 2005 før byggeriet af boligblokkene viste, at der var en forholdsvis stor bestand af både spidssnudet frø og butsnudet frø i de to søer. Herefter gik de to arter stærkt tilbage i begge søer indtil Fra 2009 til 2010 var der ingen ændring i bestanden af spidssnudet frø og en moderat fremgang for butsnudet frø. Spidssnudet frø havde således en samlet bestand af æglæggende hunner på ca. 95 i 2005, hvorefter der var et fald til kun ca. 15 i 2009 og ca. 14 i Butsnudet frø havde en samlet bestand af æglæggende hunner på ca. 240 i 2005 og herefter et fald til kun ca. 33 i 2009 og en stigning til ca. 54 i Fra 2010 til 2011 var der imidlertid en stor fremgang i antallet af æglæggende hunner af begge arter, idet antallet for spidssnudet frø steg fra ca. 14 til ca. 46, mens fremgangen for butsnudet frø var fra ca. 54 til ca Ynglebestanden af spidssnudet frø var således blevet tredobbelt så stor, mens bestanden af butsnudet frø var blevet mere end dobbelt så stor. Fra 2011 til 2012 har der imidlertid været et stort fald i antallet af æglæggende hunner for begge arter. Således har der været et fald for spidssnudet frø fra ca. 46 til ca. 28 og for butsnudet frø fra ca. 130 til ca. 74. Ynglebestanden af de to arter er således næsten blevet halveret fra 2011 til 2012, hvilket dækker over en stor tilbagegang i sø 2, mens der var en svag fremgang i sø 1. Totalt for de to søer har tilbagegangen fra 2005 til 2012 for spidssnudet frø været på 71%, for butsnudet frø på 69% og for de to arter tilsammen på 70%. Bestanden af spidssnudet frø i 2012 var således ikke ret stor eller stabil, 65/72

67 og den må betegnes som stærk truet, mens bestanden af butsnudet frø har en størrelse, så den kan betegnes som moderat truet. I øvrigt blev der i 2012 i to af lavbundsarealerne tilsammen registreret 2 æglæggende hunner af spidssnudet frø og 7 æglæggende hunner af butsnudet frø. Den væsentligste årsag til den meget store tilbagegang for bestanden af spidssnudet frø og butsnudet frø har sandsynligvis været bygge- og anlægsaktiviteterne i området. I forbindelse med byggeriet har der været gennemført en række beskyttelsesforanstaltninger, som skulle sikre paddernes vandring til de to søer om foråret. Der er bl.a. blevet opsat paddehegn, som skulle lede frøerne uden om udgravningerne til boligblokkene. Paddehegnene har uden tvivl været med til at sikre, at en del padder har kunnet vandre til de to søer, men har ikke kunnet forhindre, at bestanden alligevel gik stærkt tilbage. Ud over at vandringsvejene for frøerne til og fra søerne har været forringede i årene med boligbyggeri, forekommer søerne heller ikke at have været helt tilfredsstillende som ynglesteder, idet begge søer tilsyneladende udtørrede lidt tidligere på sommeren efter anlæggelsen af boligblokkene. En stor del af haletudserne har således ikke kunnet nå at forvandle sig til frøer og vandre på land, inden søerne udtørrede i slutningen af juni eller begyndelsen af juli. Denne tidlige udtørring hænger bl.a. sammen med, at søernes vandafstrømningsområder er blevet mindre som følge af boligbyggeriet. Det er derfor indført i plejeplanen, at der skal pumpes vand ind i søerne, hvis vandstanden bliver for lav om foråret eller sommeren. Desuden er søerne under tilgroning med piletræer, hvilket giver en øget fordampning af vand via piletræernes blade samt en beskygning af vandfladerne. Det er derfor også indført i plejeplanen, at piletræerne hvert år skal skæres ned før den 1. marts, dvs. før frøernes æglægning i begyndelsen af april. En forringelse af sø 1 som ynglested kan også skyldes, at vandtemperaturen er blevet lidt lavere end tidligere, da søen nu er mindre solbeskinnet som følge af de høje boligblokke. Således har vandtemperaturen i sø 1 været lidt lavere end i sø 2, efter at boligblokkene er anlagt. Endvidere synes leve- og fourageringsforholdene ikke at have været særlig gode i nærheden af de to søer, idet der gennem alle undersøgelsesårene kun er observeret relativt få voksne frøer omkring søerne efter æglægningen. Størstedelen af frøerne er tilsyneladende ret hurtigt vandret til andre leve- og overvintringssteder uden for Gyngemose Park, formentlig især de nærliggende naturområder i Gyngemosen. De nyetablerede lavbundsarealer omkring søerne, som skulle fungere som opholds- og fourageringsområder for frøerne efter æglægningen, har været vandfyldte om foråret og sommeren samt stærkt tilgroet med dunhammer. Arealerne har således ikke været helt gode som fourageringssteder for frøerne. En medvirkende årsag til tilbagegangen i frøbestanden kan også være, at de etablerede overvintringssteder ikke har fungeret særlig godt, da nogle af jordbunkerne muligvis rummer for få store sten og dermed gode hulrum, hvor frøerne kan ligge sammen og overvintre. I øvrigt viste undersøgelsen i 2012, at lille vandsalamander ynglede i begge søer og alle lavbundsarealerne samt i det store vandbassin mellem boligblok- 66/72

68 kene. Arten havde tilsyneladende en forholdsvis god ynglesucces, idet der observeredes en del salamanderlarver i søerne og i lavbundsarealerne i slutningen af juni. En betydelig del af larverne nåede formentlig at forvandle sig og gå på land, inden flere af vandområderne udtørrede senere på sommeren. Ligesom de foregående år blev der også i 2012 registreret skrubtudse på gennemvandring af området, og arten ynglede ikke i de to søer eller i nogen af lavbundsarealerne i Gyngemose Park. 7.4 Beskyttelse og pleje af leve- og ynglestederne for padderne For at sikre paddebestanden i Gyngemose Park, især bestanden af spidssnudet frø, er der gennem årene gennemført en række foranstaltninger til gavn for padderne. Dette er bl.a. sket gennem etablering af faunapassager, som skal sikre paddernes frie vandring til de to ynglesøer. Desuden er der nær søerne etableret lavbundsarealer og beplantninger i området, der skal fungere som leve- og fourageringssteder for padderne efter yngleperioden. Endvidere er der etableret sten- og jordbunker for at skabe overvintringssteder for padderne. Herudover er der lavet en plejeplan for området, der bl.a. fastlægger kravene til pleje af søerne og de omgivende landarealer samt de gennemførte foranstaltninger til gavn for padderne. I plejeplanen er der således indført, at der skal pumpes vand ind i søerne, hvis vandstanden når et kritisk lavt niveau. Der blev i 2012 indpumpet vand til begge søer første gang den 25. maj og efterfølgende enkelte gange i løbet af juni og juli. Dette betød, at haletudserne kunne nå at udvikle sig og kravle på land inden søerne udtørrede. I plejeplanen er det også bestemt, at piletræerne i og langs de to søer hvert år skæres ned inden paddernes yngletid, så søerne bliver mere lysåbne, og solen bedre kan opvarme søvandet. Indpumpning af vand og nedskæring af piletræerne medfører en væsentlig forbedring af yngleforholdene for padderne med hensyn til vandstand og lysåbenhed. I marts 2012 blev piletræerne langs sydbredden af sø 1 skåret ned, og i sø 2 blev pilebuske og bevoksninger af tagrør skåret ned. Herved blev der skabt åbne og lavvandede vandområder i søerne. Med henblik på at sikre frie og sikre passageforhold for padderne fra deres vinteropholdssteder og til ynglestederne er der i 2009 etableret faunapassager ved begge søer. Ved sø 2 er der anlagt en faunapassage, så padderne kan passere under Gyngemose Parkvej og vandre mellem Gyngemosen og søen. Langs Gyngemose Parkvej er der etableret et paddehegn, som skal lede frøerne gennem en lang og forholdsvis smal korridor bestående af en skrånende og buskbevokset skrænt ned mod sø 1. Her er der anlagt en faunapassage under vejen inden søen. Dette skal sikre frie passageforhold mellem sø 1 og Gyngemosen. Effektiviteten af disse faunapassager er ikke undersøgt eller kendt. Skjul- og fourageringsmulighederne for padderne er tilsyneladende ikke særlig gode omkring de to søer, idet der i 2012 kun blev observeret få voksne frøer efter yngletiden. Der er etableret lavbundsarealer ved søerne i 2009 for at forbedre leve- og fourageringsmulighederne for spidssnudet før, der især lever af landinsekter. Disse arealer har været vandfyldte og stærkt tilgroede med bredbladet dunhammer siden deres etablering. Hvis lavbundsarealerne skal fungere som levesteder for spidssnudet frø, skal bunden i disse lavbundsarealer hæves, så de ikke er vanddækket, og dunhammerbevoksningerne skal 67/72

69 fjernes. Da arealerne imidlertid er blevet ynglesteder for både frøer og salamandere, bør de forblive som ynglesteder i fremtiden. Det er samtidig vigtigt, at bevoksningerne af dunhammer skæres ned/fjernes fra lavbundsarealerne. For at forbedre paddernes overvintringsmuligheder i området er der i 2009 etableret en række nye overvintringssteder i form af sand- og stenbunker, hvor der er hulrum for frøer. I hvilket omfang disse overvintringssteder fungerer er ikke kendt. Desuden er der enkelte steder i området udlagt kvasbunker, der skal fungere som skjule- og overvintringssted for frøerne. I den tidligere TV-by forekom der dog at være lidt flere steder, hvor frøerne havde mulighed for overvintring. I øvrigt er forekomsten af katte og hunde i området samt ænder i søerne muligvis en medvirkende årsag til reduktionen af frøbestanden. I begge søer ynglede der således et par gråænder i 2012, og haletudser indgår som en del af føden for gråand. Det er derfor vigtigt, at der ikke sker udsætning og fodring af ænder i søerne. Hvad bilkørslen i området har betydet for antallet af frøer i Gyngemose Park er ikke nærmere kendt. Der er således de seneste år gennemført en række foranstaltninger, der skal skabe bedre leve- og yngleforhold for padderne i Gyngemose Park. Desuden er der lavet en plejeplan, der fastlægger pleje og drift af området. Bestanden af spidssnudet frø er dog endnu ikke særlig stor eller stabil, idet den i 2012 kun udgjorde 29% af bestanden i 2005 før anlæggelsen af boligblokkene, og den må fortsat betegnes som stærk truet. 7.5 De tre søer ved Gyngemosen Med henblik på at sikre padderne i området, herunder især spidssnudet frø, er der i efteråret 2010 etableret to nye småsøer ved Gyngemosen, som ligger i nærheden af Gyngemose Park. Desuden er der etableret en ny småsø ved Gyngemosehallen og Gyngemosen i efteråret Undersøgelsen af disse tre søer i 2012 viste med hensyn til vandstanden, at den faldt stærkt i alle tre søer fra begyndelsen af april til juni, hvorefter de var mere eller mindre udtørrede i juli og august. Søerne er således temporære, og vandstanden er stærkt afhængig af mængden af nedbør. I de to søer fra 2010 var der indvandret en del sump- og undervandsplanter, men vegetationen var endnu ikke særlig veludviklet. I søen fra 2011 var der indvandret en del planter af bredbladet dunhammer, som formentlig vil blive stærkt dominerende i de kommende år. Der blev ikke registreret nogen ynglende paddearter i de tre søer, hvilket formentlig især var en følge af, at der på yngletidspunktet i april 2012 kun var lidt vegetation i søerne og dermed dårlige muligheder for æglægning for padderne. Med årene kan det forventes, at søerne bliver ynglested for padder, herunder spidssnudet frø, når de gror mere til med vegetation. 68/72

70 For at sikre at frøerne fra det nærliggende moseområde, Gyngemosen, har frie og sikre passageforhold til sø 2 er der etableret en faunapassage for padder under Gyngemose Parkvej. I hvilket omfang faunapassagen benyttes af padderne i yngletiden er ikke undersøgt. Foto: 10. april For at vandre fra Gyngemosen til sø 1 har padderne kun mulighed for at vandre gennem en forholdsvis smal korridor med buskbevoksninger, hvis de ikke vil vandre på åbne arealer, hvoraf hovedparten består af asfaltvej. I korridoren er der etableret et langt paddehegn, så padderne ikke kan kravle ud på Gyngemose Parkvej. Foto: 6. april /72

71 For at forbedre paddernes overvintringsmuligheder er der i 2009 etableret en række overvintringssteder i Gyngemose Park i form af bl.a. stenbunker, hvor der er hulrum for frøer. I hvilket omfang disse benyttes af padderne er ikke kendt. Foto: 25. maj Der er flere steder i Gyngemose Park udlagt kvasbunker, der skal fungere som skjul- og overvintringsområder for padder. Her er det ved Æblelunden nord for sø 2, hvor der er udlagt en del kvasbunker. Foto: 4. april /72

72 I plejeplanen for Gyngemose Park er der bestemmelser for driften af friarealer og beplantninger i området. Plejen foregår ekstensivt for mange af arealerne, så der efterhånden bliver bedre leve- og skjulforhold for padderne i takt med, at arealerne gror til med urter, buske og træer. Foto: 27. august I forbindelse med opførelsen af boligblokkene i Gyngemosepark har der gennem årene været opsat paddehegn af krydsfiner, så padderne ikke har kunnet bevæge sig ind på byggepladsen. Her er det et paddehegn vest for sø 1 i forbindelse med anlægs- og byggearbejde i Foto: 25. maj /72

73 Inden paddernes yngletid i slutningen af marts og i april er det vigtigt, at piletræer og høje sumpplanter skæres ned i de to småsøer, så der skabes åbne vandflader, hvor padderne kan lægge æg. Her er det sø 2 set fra vest, hvor det ud over pilebuske og bevoksninger af tagrør også er vigtigt at skære de udstrakte bevoksninger af tykakset star ned. Foto: 10. april Alle de fem lavbundsarealer ved de to småsøer er helt groet til med bredbladet dunhammer. For at disse arealer kan fungere som ynglested eller leve- og fourageringområde for padderne er det vigtigt, at de tætte bevoksninger af dunhammer skæres ned eller helt fjernes i flere omgange. Her er det lavbundsareal A1 ved sø 1, hvor bevoksningerne af dunhammer er skåret ned og fjernet i august Foto: 27. august /72