naturhistorisk museum - århus

Transkript

1 EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel ( klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie Nielsen og Tanja Sørensen, Naturhistorisk Museum Lærervejledning Hjemme på skolen: Det er en god idé at lade eleverne arbejde med emnet, inden man løser dette opgavesæt. Forskellen på krybdyr og padder er vigtig at forklare. Mange synes nok at salamandre og firben ligner hinanden meget. Men de tilhører to forskellige dyre-grupper. Firben er et krybdyr og salamanderen er en padde. Krybdyr lægger æg, som de graver ned. I æggene er, som hos fugle, en hinde (amnionhinden), som omslutter fostret. Man kan sige, at ægget danner et lille akvarium, hvori fostret udvikler sig. Padder derimod er afhængige af at lægge deres æg i vand, ellers ville de udtørre, da æggene mangler amnionhinden. Padderne søger til vandhullerne i april og hunnen lægger æggene direkte i vandet, mens hannen klamrer sig til hende og befrugter æggene straks herefter - også kaldet udvendig befrugtning. (Krybdyr parrer sig og befrugtningen af hunnens æg foregår indvendig). Paddeæg udvikler sig til haletudser i løbet af dage. Haletudserne er paddernes larver, som er meget forskellige fra de voksne dyr. Larverne er afhængige af vand og ånder, ligesom fisk ved hjælp af gæller. I løbet af 2-3 måneder udvikler haletudsen sig til en voksen padde. Den får lemmer og udvikler lunger. Udover lungeåndedrættet har padder også et hudåndedræt lidt i stil med mange insekter. Når padderne går i dvale, ofte i en mudderbund i et vandhul, kan de få den ilt, de behøver for at opretholde livet ved at ilten i vandet trænger gennem huden. Padder i Danmark går i dvale fra oktober til april. Det kan det anbefales, at selve opgaven først udleveres på museet. Efter besøget gennemgås opgaven på klassen, hvor man kan få en god snak om de forskellige løsningsforslag.

2 Lærervejledning - fortsat: Supplerende materiale i serien Natur og Museum. Hæfterne kan købes på museet eller bestilles on-line på Danmarks padder Danmarks krybdyr Nye dyr i Danmark Dyrenes sociale liv På museet: Opgaverne om Danmarks padder løses på 1. sal ved montrerne 67, 69 og 71. Det vil være en god idé, at dele eleverne op, så de på skift kan løse andre opgaver (for eksempel noget fra opgavesættet: Vandløbets dyreliv i Danmarkshallens afsnit De ferske vande ). runden er den, at der næppe er plads til en hel klasse ad gangen ved montrerne på 1. sal. Yderligere oplysninger: Skoletjenesten, Naturhistorisk Museum, Universitetsparken, 8000 Århus C, Tlf Træffetid kl undtagen onsdage. Hjemmeside: [email protected]

3 1. Frøer, tudser og salamandre hører til den gruppe dyr, der kaldes padder. I montre 69 på 1. sal kan du læse, at padder opdeles i halepadder og springpadder. Hvilke forskelle er der mellem de to grupper? 2. Hvilken gruppe tilhører butsnudet frø? 3. Hvilken gruppe tilhører stor salamander? 4. Sæt kryds ved dem som hører til springpadderne.

4 Strandtudse Løgfrø Bjergsalamander Klokkefrø Lille salamander rønbroget tudse 5. Vi har 3 forskellige slags salamandre i Danmark. Hvad hedder de? Bjergsalamanderen er et meget sjældent og truet dyr i Danmark. Den findes kun omkring Åbenrå i Sønderjylland. De 2 andre arter er mere almindelige.

5 6. Salamandre ligner firben. Firben kan tabe halen, det kan salamandre ikke. En anden forskel kan du finde på dyrenes hud. Hvordan er firbenenes hud? Sæt kryds. Dækket af skæl lat Dækket af hår 7. Hvordan er salamandrenes hud? Dækket af skæl lat Dækket af hår 8. Firben og salamandre lever på forskellige steder. Hvor kan man møde et firben? På land I vand Begge steder 9. Hvor kan man møde en salamander? På land I vand Begge steder Se også i montre 71.

6 10. En tredje forskel på salamandre og firben kan du finde ved at tælle tæerne på deres forben. Hvor mange tæer er der på forbenene af et firben? Hvor mange tæer er der på forbenene af en salamander? _ 11. Find stor salamander i udstillingen. Hannen er øverst og hunnen nedenunder. De er begge i yngledragt. Hvilke forskelle er der mellem han og hun? _

7 12. Springpadder kan opdeles i frøer og tudser. Hvordan er huden hos frøer og tudser? Sæt kryds. Frøer har glat hud Frøer har vortet hud Tudser har glat hud Tudser har vortet hud 13. Hvordan er bagbenene hos frøer og tudser? Frøerne har lange bagben Frøerne har korte bagben Tudserne har lange bagben Tudserne har korte bagben 14. Hvordan tror du frøer og tudser bevæger sig på land? Frøer kravler Frøer hopper Tudser kravler Tudser hoopper

8 15. Find klokkefrøen i udstillingen Klokkefrøen er truet i Danmark og findes kun på de sydlige øer. Hvordan kender man klokkefrøen fra alle andre danske padder? Kig på dyrene og sæt kryds. Klokkefrøen har en lys rygstribe Klokkefrøen har store lyserøde pletter på ryggen Klokkefrøen har orange pletter på undersiden 16. Find løvfrøen i udstillingen. Løvfrøen er også truet i Danmark og findes kun i den sydlige del af landet. Den er dog blevet udsat nogle steder omkring Århus. Løvfrøen har en slags sugekopper på fødderne. Hvad bruger den dem til? _ 17. Hvorfor tror du løvfrøen er grøn? Den lever af grønne planter Den er sværere at opdage for fjender

9 18. Hvor tror du padderne lægger deres æg? På land I vand 19. Hvor ser man haletudserne? På land I vand 20. Alle padder i Danmark er fredet. Det vil sige, at de ikke må slås ihjel eller holdes i fangenskab. Alligevel bliver der færre af dem! Hvorfor tror du, at der gør det? Sæt kryds. Der bliver færre og færre af de små vandhuller Vandet i vandhullerne er blevet forurenet Engene er blevet afvandet og opdyrket Alle padder og krybdyr blev fredet 1. marts Man må derfor hverken indsamle dem, slå dem ihjel, handle med dem, holde dem i fangenskab eller have dem som præparater. Det er dog tilladt at indsamle æg og haletudser i begrænset omfang af de almindelige arter til undervisningsbrug. Husk blot at sætte dyrene ud igen på det sted, hvor de blev indsamlet.