HÅNDBOG FOR TURNERINGSLEDERE

Transkript

1 HÅNDBOG FOR TURNERINGSLEDERE Dansk Golf Union Organisation Side 2 Målsætning 3 Kompetence 4 Rådgivningsvirksomhed 5 Turneringsplanlægningspolitik 6 Opgaver 7 2. Spille- og turneringsformer Spilleformer Side 9 Turneringsformer 10 Slagspilturneringer 11 Hulspilturneringer 13 Holdturneringer 15 Specialturneringer Fælles bestemmelser og anbefalinger for turneringer Inddeling af turneringer Side 20 Inddeling af deltagerne 22 Vigtige fællesbestemmelser Forberedelse og afvikling af en turnering Forberedelse af en turnering Side 32 Afvikling af en turnering 49 Særligt om DGU-turneringer Klubbens turneringsudvalg Organisation Side 61 Målsætning 64 Hovedopgaver 65 Særlige opgaver Propositioner for DGU-turneringer DGU-turneringer Side 83 DGU-juniorturneringer 143 Ranglister 166 Internationale turneringer 175 Generelle sanktionsbestemmelser Lokale regler Fastsættelse af lokale regler Side 185 Lokale reglers indhold 187 Markeringer på banen 191 Ordensforskrifter Bestemmelser Amatørreglerne Side 201 Råd og hjælp til konfliktløsning Pressekontakt Side Stikordsregister Side

2 1. DANSK GOLF UNION (Indhold) Målsætning Side 3 Kompetence 4 Rådgivningsvirksomhed 5 Planlægningspolitik for turneringer 6 DGU s turneringskomités opgaver

3 MÅLSÆTNING Alment Vedr. turneringer DGU s formål er at arbejde for golfspillets udbredelse i Danmark, og med hensyn til turneringer, golf-, handicap- og amatørregler er målsætningen formuleret således: DGU ønsker at fremme åben golf, dvs turneringer, hvor såvel amatører som professionelle kan deltage. DGU vil arbejde for et differentieret udbud af turneringer for både motionister og elitespillere. For motionister på klub-, regions- og landsplan og for elitespillere på regions-, lands- og internationalt plan. Konkurrencevirksomheden skal tilrettelægges med hensyntagen til de medlemmer i klubberne, der ikke er interesseret i at deltage i turneringer. DGU vil arbejde for, at der i samarbejde med de professionelles organisationer hvert år kan vises professionel golf på højt plan i Danmark. DGU skal arrangere danske mesterskaber for relevante spillergrupper og skal derudover arrangere de turneringer, som DGU finder behov for, og som ikke i forvejen arrangeres i klub- eller privat regi. DGU s udgifter i forbindelse med afvikling af turneringer kan dækkes af sponsorindtægter. DGU skal med jævne mellemrum påtage sig at arrangere nordiske og europæiske mesterskaber. Udgifterne hertil dækkes principielt af DGU s budget, men sponsordækning af udgifterne skal så vidt muligt opnås. Vedr. Golf-, Handicap- og Amatørreglerne DGU vil arbejde for, at alle golfspillere får et nødvendigt kendskab til golfreglerne, amatørreglerne, handicapsystemet, course rating med slope systemet samt etikettereglerne. Dette skal ske bl.a. ved hjælp af udgivelse af håndbøger og andre publikationer, artikler i blade, foredragsvirksomhed og anvendelse af dommere og turneringsledere i DGU s turneringer. Internationalt vil DGU arbejde for en forenkling af golfreglerne samt en lempelse af amatørreglerne

4 KOMPETENCE DGU s kompetence vedrørende turnerings-virksomheden i Danmark optræder i 3 former med varierende "retskraft": 1) ønsker, 2) anbefalinger, 3) bestemmelser. Ønsker - "kan" Ønsker eller forslag om en bestemt løsning eller fremgangsmåde, som turneringskomiteen fremsætter, argumenterer for og håber på, at de involverede klubber eller andre turneringsarrangører vil følge. Eksempelvis: DGU ønsker, at de større åbne turneringer fordeler sig jævnt over hele sæsonen og gør denne så lang som muligt. Anbefalinger - "bør" Anbefalinger af en bestemt løsning eller fremgangsmåde. Ofte i situationer med alternative løsninger. Anbefalinger vil være motiverede med, at den anbefalede løsning normalt er den bedste ud fra nærmere angivne kriterier, og/eller med hensynet til at ensartede problemer løses ens. Det vil ofte være afgørende for en DGU-godkendelse, at en anbefaling følges. Eksempelvis: DGU anbefaler, at klubmesterskaber spilles uden aldersbegrænsninger. Bestemmelser "skal" Bestemmelser, der siger, at en bestemt løsning eller fremgangsmåde skal anvendes i visse eller alle turneringer. Bestemmelsesformen angiver den bedste løsning og/eller sikrer, at den samme løsning anvendes overalt. Der skal være "retssikkerhed" i den forstand, at spillerne på forhånd ved, hvordan en række væsentlige problemer vil blive løst. Eksempelvis: Konsekvensen af for sen ankomst til start. Følgerne af ikke at overholde en bestemmelse afhænger af situationen: 1) i turneringer, der arrangeres eller skal godkendes af DGU, er bestemmelserne automatisk en del af propositionerne og dermed en gyldighedsbetingelse. 2) i åbne turneringer er bestemmelserne også en gyldigheds-betingelse, medmindre særlige omstændigheder ved turneringen berettiger andre løsninger, og dette er præciseret overfor deltagerne. 3) i lukkede klubturneringer kan turneringsledelsen principielt vedtage, hvad den vil, sålænge golfreglerne overholdes, og hvis det er en handicaptællende turnering, inden for de rammer, der gælder for sådanne. Dog vil markant og gentagen afvigelse fra bestemmelser og gængs praksis selv i lukkede klubturneringer kunne få konsekvenser for klubben i form af henstillinger og midlertidig udelukkelse fra deltagelse i åbne turneringer. Mellem de 3 kompetenceformer vil der ofte være en udvikling, idet et ønske bliver til en anbefaling, som efter en vis almindelig brug bliver til en bestemmelse. I kapitel 3 gennemgås DGU s generelle bestemmelser og anbefalinger vedr. turneringer og andre konkurrencemæssige forhold

5 RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED En af DGU s opgaver er rådgivning og information til klubber, andre turneringsarrangører og til spillerne. Den almindelige rådgivning og information til klubbernes turneringsudvalg sker ved denne Håndbog For Turneringsledere, som løbende ajourføres, ved kurser for især nye turneringsledere og ved cirkulæreskrivelser til klubberne. Den individuelle rådgivning om konkrete problemer fås ved telefonisk eller skriftlig henvendelse til DGU s sekretariat, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, telf.: / , hvor man enten straks kan svare eller i løbet af kort tid indhente svar fra DGU s turneringskomité. For så vidt angår spillere, skal disse først forelægge problemet for turneringsledelsen eller evt. en dommer. Afgørelser Hvis der i forbindelse med en turnering opstår regelproblemer, som en dommer eller turneringsledelse ikke kan løse, skal problemet af turneringsledelsen forelægges DGU s regelkomité, som træffer en endelig og bindende afgørelse. Hvis DGU s regelkomité ikke kan træffe afgørelse, skal problemet af komitéen forelægges The Royal & Ancient's Rules Committee, som træffer en endelig og bindende afgørelse. Hvis den eller de involverede spillere ikke er enig i den afgørelse, som er blevet truffet af dommeren eller af turneringsledelsen, kan spillerne gennem klubbens komité indsende en af parterne i fællesskab udformet redegørelse for problemet til DGU s regelkomité, og anmode om en udtalelse om rigtigheden af den trufne afgørelse. Det samme kan spillerne gennem klubbens sekretær via DGU gøre til The Royal & Ancient Golf Club of St. Andrews, for såvidt angår en afgørelse truffet af eller en udtalelse fra DGU s regelkomité. Den i første instans trufne afgørelse vil være endelig og bindende, uanset hvilken udtalelse en højere instans måtte fremkomme med, medmindre klare og væsentlige golfregler helt åbenbart er blevet tilsidesat ved den oprindelige afgørelse. Jfr. Golfreglerne: 2-5 og 34-1, 34-2, Såfremt striden ikke drejer sig om et regelproblem, men om korrekt forståelse og/eller anvendelse af turneringens propositioner eller lignende, kan spørgsmålet forelægges DGU s turneringskomité til udtalelse eller afgørelse. Turneringskomitéens udtalelse eller afgørelse gives kun, hvis turneringen er afviklet i overensstemmelse med golfreglerne og med DGU s bestemmelser og anbefalinger for turneringer. Voldgift I øvrigt kan parterne i enighed anmode DGU s Amatør- og Ordensudvalg om at fungere som voldgiftsret. Det gælder særligt, hvis problemet har etiske aspekter. Anmodning herom indsendes til DGU s sekretariat. DGU s turneringskomité kan henvise et forelagt problem til Amatør- og Ordensudvalget, hvis problemets karakter tilsiger det

6 DGU s planlægningspolitik på turneringsområdet Hvert år udarbejder DGU en turneringsplan over samtlige DGU-turneringer. Denne turneringsplan forsøger derudover at medtage andre elitearrangementer, der kan have interesse for danske golfspillere, der spiller golf på højt niveau, hvad enten de er juniorer, elitespillere eller seniorer. Når turneringsplanen udarbejdes, sker det på baggrund af en planlægningspolitik, der forsøger at tilgodese alle de hensyn og interesser, der kan være til fremme af elitegolfen i Danmark. Som følge heraf må turneringspolitiken være dynamisk, hvorfor det er vigtigt konstant at få reaktioner fra både spillere og klubber. I DGU vil vi være lydhøre og om nødvendigt ændre vor planlægningspolitik, såfremt der viser sig behov herfor. Følgende principper ligger bag den aktuelle turneringsplanlægning: Sæsonen Spilledage Turneringslængde Banevalg Sammenfald af turneringer Klubeliteturneringer Terminer Fra den sidste weekend i april til den sidste weekend i oktober. Sæsonen deles i tre perioder: foråret, sommeren og efteråret, således at turneringen så vidt muligt spredes ligeligt i de tre perioder. Hverdage vil (primært af hensyn til klubberne) gradvist forsøges inddraget, ikke mindst i skolernes sommerferie. Som hovedregel afvikles turneringer dog forsat i weekends. Der opereres i slagspil primært med 54-hullers turneringer afviklet over to dage. Såfremt der ønskes afviklet 72-hullers turneringer (eks. DM i slagspil), bør der afsættes tre dage hertil. DGU ønsker at sprede sine elitearrangementer blandt så mange klubber som muligt. Der stilles i øjeblikket ikke formelle krav til en banes standard, men en turnering skal kunne afvikles under sportsligt korrekte betingelser. Dette kan i praksis medføre en prioritering fra DGU s banekonsulenter. Da sæsonen i Danmark er kort, og listen over turneringer, der ønskes afviklet er lang, kan sammenfald i turneringsplanen ikke undgås. Såvel klubber som spillere må acceptere, at de ind i mellem skal træffe et valg (og dermed også et fravalg). DGU er behjælpelig med at koordinere og indplacere disse turneringer, således at resultatet bliver bedst muligt for klubberne og spillerne. Men det er den enkelte klub, der suverænt er ansvarlig for alle forhold vedr. en klubeliteturnering. Det er DGU s målsætning, at en foreløbig turneringsplan (uden baner) skal udarbejdes inden 1. september for det efterfølgende år, således at klubberne kan tilrettelægge deres egen turneringsplan. En endelig DGUturneringplan (med baner) skal herefter være klubberne i hænde senest medio december

7 DGU s TURNERINGSKOMITÉ s ORGANISATION OG OPGAVER Turneringskomiteen er en af DGU s faste komitéer. Komitéen består af 4 medlemmer. Medlemmerne udpeges af DGU s bestyrelse, der ligeledes udpeger komitéens formand. Turneringskomitéen refererer til DGU s bestyrelse. Turnerings komitéen er ansvarlig for propositioner for alle DGU-turneringer. at afgøre tvister iht propositionerne. internationale amatørmesterskaber og landskampe, når disse afholdes i Danmark. afholdelse af relevante turneringsrelaterede kurser. ajourføring af DGU s Turneringshåndbog i samarbejde med DGU s sekretariat. uddannelse af DGU s turneringsledere

8 2. SPILLE- OG TURNERINGSFORMER (Indhold) Spilleformer side 9 Turneringsformer side 10 Slagspilturneringer side 11 Hulspilmatcher side 13 Single Threesome Foursome Greensome Three-ball Four-ball Slagspil Hulspil Generelt Spillerbetegnelser Single Threesome Foursome Greensome Four-ball Stableford Flagspil "Par"turneringer Eclectic Single Threesome Foursome Greensome Three-ball Best-ball Three-ball om point Four-ball High and Low Four-ball aggregate Fire-bold om 12 point Specialturneringer side 16 Bermuda Bisque Blind makker Chicago system Cross country Derby Discard Four ball average Færrest putts Hallington Hidden hole Kicker Længste drive Miniatureturnering Mix turnering Nassau Nærmest hullet Points holdturnering Puttekonkurrence Round robin Scotch el. Irish twosome Scramble Snoreturnering Solo-kølleturnering Sunningdale 3-kølleturnering Trøst-turnering Vinderturnering Holdturneringer side

9 SPILLEFORMER Golfkonkurrencer udkæmpes i forskellige spilleformer med to, tre eller fire spillere involveret, og resultatet kan beregnes på flere forskellige måder, dvs. i forskellige turneringsformer. Single Spilleformerne er: En match mellem to spillere (hulspil). I slagspil bruger man også undertiden udtrykket single om to spillere, der spiller sammen. Det er dog her mere hensigtsmæssigt at bruge udtrykket to-bold. Threesome Foursome En turnering, hvor en spiller spiller mod to andre, der skiftes til at slå til én bold (som i foursome) (Regel 29, def.). En turnering, i hvilken to spillere danner par og spiller mod et andet par. Hvert par spiller kun én bold, idet partnerne skiftes til at slå til bolden og også skiftes til at slå fra tee-stederne. (Regel 29, def.) Mixed foursome er en turnering, hvor hvert par består af en kvinde og en mand. Greensome Three-ball Greensome er en variation af foursome, idet begge spillere i parret slår ud fra teestedet og vælger den bedste bold, som spilles videre af den spiller, hvis bold ikke er valgt. Herefter skiftes spillerne til at slå som i foursome. En turnering, hvor 3 spillere spiller mod hinanden med hver sin bold. Hver spiller deltager i 2 forskellige matcher. (Regel 30, def.) Udtrykket "tre-bold" bruges som betegnelse for tre spillere, som spiller med hinanden i en slagspilturnering. Four-ball En turnering, hvor to spillere spiller mod 2 andre spillere, således at det er de 2 siders bedste bold, der tæller på hullet (Regel 30, def. hulspil, regel 31 def. slagspil). Udtrykket fire-bold bruges som betegnelse for 4 spillere, som spiller med hinanden i en slagspilturnering

10 TURNERINGSFORMER Slagspil og hulspil danner grundlag for en lang række golfkonkurrence typer, som alle kan afvikles med eller uden handicap. Slagspil Hulspil Generelt I slagspil spiller deltagerne et fastsat antal huller, som regel en eller flere 18 hullers runder, og den spiller, (eller det par), der har anvendt det mindste antal slag for samtlige huller, er vinder. (Regel 3.1) I hulspil spiller to modstandere mod hinanden om hvert enkelt hul af et fastsat antal, som regel 18 eller 36 huller. Den spiller, der har anvendt det mindste antal slag på et hul, vinder dette. Den spiller, der har vundet flest huller, er vinder. Turneringen slutter, når den ene part har flere hullers forspring, end der er huller tilbage at spille. (Regel 2.3) Slagspil og hulspil har forskellig karakter, især derved, at i hulspil er resultatet kun af betydning for de to involverede modstandere, mens den enkelte spillers resultat i slagspil er af betydning for alle de andre deltagere i turneringen. Slagspil og hulspil spilles da også i visse henseender efter forskellige regler, hvor forskellen kort kan beskrives således, at spillerne i hulspil undertiden har nogle valgmuligheder, mens spillerne i slagspil ingen valgmuligheder har. Det vigtigste eksempel er, at man i slagspil skal spille bolden i hul, mens man i hulspil kan opgive et hul og kan give modstanderen et slag, som man ikke tror, at han kan kikse, f.eks. et kort put. (Regel 2-4). Disse forskelle medfører, at man ikke samtidig kan spille hulog slagspil. (Regel 33.1). Spillerbetegnelser Det skal bemærkes, at man i "Par"- og Stableford-turneringer, som betragtes som slagspilturneringer, bør opgive et hul, når man ikke kan spille hullet i "par" eller opnå points (Regel 32.1). I hulspil taler man om modstandere; i slagspil om medslagspillere. I Foursome og Four-ball taler man om partnere, par eller sider

11 SLAGSPILTURNERINGER Slagspil Alle deltagerne spiller det fastsatte antal huller, og den laveste score vinder. Single Threesome Foursome Greensome I single tildeles fuldt handicap for hver 18-hullers runde. (1/2 hcp. for en 9-hullers runde). Partnerne tildeles halvdelen af deres samlede antal tildelte slag. Halve slag rundes op. I Foursome tildeles parret halvdelen af deres samlede antal tildelte slag Halve slag rundes op. Slagspil: I greensome slagspil er parrets antal tildelte slag lig med: Laveste antal tildelte slag x 0,6 + højeste antal tildelte slag x 0,4. Der rundes op/ned. Eks.: Spiller 1: Tildelte slag 5 og spiller 2: tildelte slag 16 dvs 5 x 0, x 0,4 = 9,4 som afrundes til 9. NB: Driver begge spillere boldene out of bounds eller tabt, må kun én spiller drive om. Partnerne bestemmer selv hvem, og vedkommende skal slå fra partnerens teested. Four-ball I Four-ball tildeles hver spiller fuldt antal slag, og hver spillers handicapslag fordeles på hullerne efter handicapnøglen, således at parrets laveste nettoscore på hvert hul kan konstateres og tilsammen udgøre parrets 18 hullers score. I en Four-ball aggregate udgøres parrets resultat af spillernes sammenlagte score. Der tildeles hver spiller fuldt antal slag, som fordeles efter handicapnøglen. Stableford Alle deltagerne spiller det fastsatte antal huller. På hvert hul opnås points efter følgende skala: Nettoscore lig med par giver 2 points 1 slag over par giver 1 point mere end 1 slag over par giver 0 points 1 slag under par giver 3 points 2 slag under par giver 4 points 3 slag under par giver 5 points 4 slag under par giver 6 points NB: en bold, som ikke kan give point, bør samles op. Undladelse heraf kan af turneringsledelsen bedømmes som unødig forsinkelse af spillet (regel 6.7). Fuld tildeling af antal slag, idet disse fordeles efter banens handicapnøgle Flagspil Par-turnering Hver deltager får udleveret et flag, som skal placeres der, hvor hans bold ligger, når han har brugt så mange slag, som banens par + hans antal tildelte slag udgør. Har spilleren ikke anvendt alle sine slag efter 18 huller, fortsætter han på en ny runde, indtil slagene er brugt. Vinder er den spiller, som når længst. Hvis flere ligger tilsyneladende lige, skal der foretages opmåling af, hvem der ligger nærmest hullet. Fuld tildeling af antal slag. Benævntes tidligere Bogey-turnering. Der konkurreres mod hullets par. Opnås en nettoscore lig med hullets par, får man et 0. Opnås en score bedre end par, får man et +. Opnås en score dårligere end par får man et -. Summen af + og - giver resultatet

12 Eclectic Turneringen spilles over 2-3 runder som slagspil, Stableford eller parturnering. Det bedste resultat (point eller bruttoscore) på hvert hul, som spilleren har opnået i nogen af runderne, noteres og udgør tilsammen spillerens 18-hullers resultat. Handicap tildeles med ¾ af antal slag for hver runde. Der rundes op/ned eller regnes med kvarte slag i slagspil. Handicapslagene fordeles efter banens handicapnøgle i Stableford eller par-turnering, men fratrækkes eclectic- bruttoscoren ved slagspil. Kan også spilles over mange runder over en tidsperiode. I så fald tildeles ½ antal slag med afslutningsdagens handicap

13 HULSPILMATCHER Hulspil En match (der består af en fastsat runde, medmindre komiteen har bestemt noget andet), vindes af den side, der er flere huller op, end der er huller tilbage at spille Komiteen kan, for at få afgjort en halveret match, udstrække den fastsatte runde til så mange huller, der kræves, for at matchen kan vindes. (Regel 2-3) Single Threesome Foursome Greensome I single tildeles fuldt handicap på den måde, at spilleren med det højeste handicap får slag svarende til forskellen mellem de 2 spilleres handicap. Slagene fordeles efter banens handicapnøgle. Partnerne tildeles halvdelen af deres samlede antal slag. Siden med det højeste handicap får forskellen mellem sidernes handicap. Slagene fordeles efter handicapnøglen. Halve slag rundes op. Parret med det højeste samlede antal slag tildeles halvdelen af forskellen til det andet pars sammenlagte handicap. Halve slag rundes op. I Greensome tildeles siden (parret) slag således: Laveste antal tildelte slag x 0,6 + højeste antal tildelte slag x 0,4 = antal tildelte slag beregnet med decimal. Eksempel: Spiller 1: antal tildelte slag 5, spiller 2: antal tildelte slag 16, dvs. 5 x 0, x 0,4 = 9,4. Siden med højeste værdi tildeles et antal slag, som er lig med den afrundede forskel til den anden sides værdi, f.eks. 9,4-8,7 = 0,7, som afrundes til 1. Slagene fordeles efter handicapnøglen. NB: driver begge spillere boldene out of bounds eller tabt, må kun en spiller drive om. Partnerne bestemmer selv hvem, og vedkommende skal slå fra partnerens teested. Three-ball Best-ball Three-ball om point Hver af spillerne spiller mod de to andre samtidig. Fuld handicaptildeling som i single. Tildeling af slag foretages i overensstemmelse med handicapnøglen, efter at laveste antal tildelte slag er nulstillet, og øvrige antal tildelte slag er sat i relation hertil. Den ene spiller mod de to eller 3 andre spilleres bedste bold på hvert hul. Fuld handicaptildeling som i Three-ball. Også kaldet "Amerikaner" eller "Københavner". Hulspilmatch mellem 3 spillere, som deler 6 points pr. hul efter følgende regler: Bedste (netto)score får 4 points, næstbedste 2 og dårligste 0. Er en spiller bedst og de to andre lige gives 4,1,1. Er to spillere bedst og lige gives 3,3. Er alle lige gives 2,2,2 Undertiden tilføjes den regel, at hvis den bedste score er 2 eller flere slag bedre end det næstbedste, får den bedste score alle 6 points. Handicaptildeling som i Three-ball. Four-ball Kun sidernes bedste bolde (score) sættes op mod hinanden til afgørelse af, om hullet vindes, halveres eller tabes. Når en bold er uden chance for at konkurrere, bør den tages op

14 High and low Four-ball aggregate Spilles som Four-ball med den tilføjelse, at også de to dårligste bolde sættes op mod hinanden. Hvert hul kan således vindes 2 up, 1 up eller halveres. Denne match er en udvidelse af Fourball, idet både den bedste bold vinder 1 point, og det bedste sammenlagte (aggregate) score vinder 1 point. Handicaptildeling som i Four-ball. Four-ball om 12 point I denne hulspilmatch deler de fire spillere 12 points pr. hul efter følgende regler: Bedste (netto) score får 6 points, næstbedste 4, tredjebedste 2 og sidste 0. Er en spiller bedst og to lige næstbedst, gives 6,3,3,0. Er en spiller bedst og de tre andre lige, gives 6,2,2,2. Er to spillere bedst og lige, gives 5,5 den tredje 2 og den sidste 0. Er tre spillere bedst og lige, gives 4,4,4,0 Er alle lige, gives 3,3,3,3. Handicaptildeling som i Best-ball. Undertiden også kaldet "københavner" eller "amerikaner"

15 HOLDTURNERINGER I holdturneringer spiller 2 eller flere hold mod hinanden én eller flere gange. I sidstnævnte tilfælde taler man om en serieturnering. Holdturneringer er værdifulde og populære, da de bidrager til at øge sammenhold og holdånd og giver den enkelte spiller et ekstra incitament til at kæmpe. I det traditionelt stærkt individuelt prægede golfspil er dette ellers svagt repræsenterede egenskaber. Den sædvanlige form er holdturnering, i hvilken holdenes spillere møder hinanden i hulspil i singler og Foursomes. Således spilles f.eks. europamesterskaberne og DGU s danmarksturnering og Sparinvest Thomas Bjørn Cup (juniorturnering). Normalt spilles der 18 huller i den enkelte kamp, som kan halveres. Ved deltagelse af et stort antal hold, indledes ofte med en slagspilkvalifikation, hvorfra de bedste hold går videre til hulspilmatcher efter cup-system, ofte seedede efter resultaterne i slagspilkvalifikationen. Det bedst kendte og samtidig mest omfattende eksempel på en hulspil holdturnering er Ryder Cup, som spilles over 3 dage mellem to hold bestående af de 12 bedste professionelle i USA og i Europa. Der spilles både foursomes, four-ball og singles. Holdkamp afvikles (for at spare tid) ofte i form af slagspil Hver deltager spiller f.eks. 72 hullers slagspil, og spillernes sammenlagte scores udgør holdets resultat. Sådan spilles f.eks. verdensmesterskaber og nordiske mesterskaber. I mindre højtidelige holdturneringer, f.eks. venskabsturneringer mellem to klubber, spilles ofte Stableford, og ofte således, at et vist antal, f.eks. de 5 bedste scores, udgør holdets resultat

16 SPECIALTURNERINGER Bermuda Bisque Blind makker Chicagosystem Hulspilmatch, som gives et islæt af slagspil. Vindes et hul med 1 slag, bliver spilleren 1 up, vindes det med 2 eller flere slag, bliver spilleren 2 up. Fuld handicaptildeling. Straffeslag tildeles efter slagspilregler. Hulspilmatch, hvor handicapslagene ikke fordeles efter nøglen, men kan tages på de huller, hvor spilleren ønsker det. Han kan også bruge flere slag på samme hul. Anvendelsen af handicapslaget skal besluttes, inden spilleren forlader green. Efter turneringen er begyndt, parrer turneringsledelsen ved lodtrækning spillerne. Partnernes sammenlagte nettoresultater udgør parrets resultat. Denne spilleform kan bruges i sammenhæng med de fleste turneringsformer og kan også indlægges som en ekstra turnering i turneringen. Stablefordvariant. Hver spiller gives en pointkvote baseret på hans handicap efter følgende tabel: Hcp.kvote Hcp.kvote Hcp.kvote Hcp.kvote Hcp.kvote Hcp.kvote Cross country Slagspilturnering - velegnet til vinterspil - hvor hullerne ikke spilles i deres normale forløb, men ad den vej, spillerne finder bedst, idet en bane på 9 huller "udlægges" af turneringledelsen f.eks. således: 1. hul: fra 1. tee til 3. green, 2. hul: fra 4. tee til 6. green, 3. hul: fra 7. tee til 13. green etc. I en variant finder turneringledelsen et startsted et par kilometer fra banen, hvorfra alle spiller igennem terrænet til et bestemt hul på banen, f.eks. 18. hul. Bolden spilles overalt, som den ligger. Hvis en bold er tabt eller uspillelig, må en ny tees op nær det sted, hvor bolden formodes tabt eller er uspillelig, med tillæg af 2 straffeslag. Derby Discard Four ball average En morskabsturnering for et begrænset antal spillere, 10-15, helst med nogenlunde samme antal tildelte slag eller fra scratch. Alle spiller 1. hul samtidig. De tre spillere med højeste scores udgår. Efter 2. hul udgår igen de tre højeste scores. På 3. hul elimineres 2 spillere. På 4. hul også 2 spillere. Fra 5. hul elimineres kun en spiller pr. hul, indtil vinderen er fundet. Ved lige scores om eliminationspladserne afholdes sudden death pitch-off, d.v.s. en indspilskonkurrence til flaget blandt de involverede. Spilleren længst fra hullet elimineres. En variant, som bedst indlægges i en anden turnering, går ud på, at den, der spiller flest huller i (netto) par eller bedre i træk, vinder. Ved lige points regnes der med bedste nettoscore. Hver spiller kan på 3 huller efter eget valg erstatte sin score med par. Fuld tildeling af slag. Parrets slagspilresultat udgøres af gennemsnittet af deres bruttoscore på hvert hul. Et halvt slag i resultatet rundes op til et helt slag. Halvdelen af partnernes sammenlagte antal tildelte slag fratrækkes. I en variant anvendes den bedste nettoscore på hvert hul

17 Færrest antal put Hallington Hidden hole Kicker Indlagt konkurrence i slagspilturneringer, hvor spilleren med laveste antal puts (slag på green) er vinder Stablefordvariant. Spiller man hullet i par, opnår man et antal points, som er lig med par. Spiller man hullet 1 eller 2 slag dårligere end par, trækkes disse 1 eller 2 slag fra parværdien. Spiller man hullet under par, belønnes man med, at der lægges det antal slag, man går bedre end parværdien, til parværdien. Eks.: spilles et par 5-hul i 7 slag, opnår man 5-2 = 3 points. Spilles derimod et par 5-hul i 4 slag, opnår man = 6 points. Forskellen i dygtighed udlignes ved, at man til slut, efter at have sammentalt de opnåede points tillægger hver enkelt spillers antal tildelte slag. Spilleresultatet bliver således det opnåede antal points + antal tildelte slag. Efter en slagspilrunde udtrækker turneringsledelsen et på forhånd fastsat antal huller. Resultatet er herefter summen af scoren på disse huller. En forholdsmæssig del af de tildelte slag fratrækkes. Anvendes normalt som en ekstra turnering indlagt i den ordinære turnering. I stedet for at få tildelt handicapslag har spilleren ret til at slå et hvilket som helst slag om, indtil han har brugt sit handicap. Omslag skal slås, inden spilleren går frem til bolden. Slagspilregler. Længste drive Konkurrencen afholdes på en bred og rimelig flad fairway. Hver deltager slår 3 bolde. Kun bolde, der ender på fairway, tæller. Gennemsnittet af de tællende slag udgør resultatet. Hvis deltagerne ikke har samme styrke, hvilket er bedst, kan "handicap" indregnes på den måde, at der tillægges et antal meter svarende til spillerens handicap. Konkurrencen kan indlægges i en turnering på den måde, at det længste drive på et bestemt angivet hul vinder. Den første spiller anbringer et skilt med plads til notering af sit navn, der hvor hans drive ender, (kun drives på fairway tæller). En spiller, der slår længere, flytter skiltet frem og noterer sit navn. Miniature turnering Mixturnering 36-hullers turnering. Først spilles 9-hullers slagspilkvalifikation. På grundlag heraf deles spillerne i grupper med de 8 bedste nettoscores i første gruppe, de næste 8 scores i anden gruppe etc. I hver gruppe spilles herefter 3 hulspilrunder efter cup-system, hvorefter man har vinder og runner up i hver gruppe. Sammensætningen til første hulspilrunde i grupperne sker ved seedning, laveste score mod højeste, næstlaveste mod næsthøjeste etc. En variant er at sætte 9 spillere i hver gruppe og spille Round Robin i Three-ball i hver gruppe. 18-hullers slagspilturnering, hvor scoren anvendes til at simulere en række forskellige turneringer, hvor spillerne på forhånd har tilmeldt sig til alle eller nogle. På grundlag af scoren kan der f.eks. "spilles" slagspil, Stableford parturnering, blind-makkerturnering, hidden hole. Endvidere kan indlægges f.eks. længste drive, nærmest flaget, færrest puts. Hvis spillerne skal betale separat indskud for hver konkurrence, de tilmelder sig, er turneringsformen velegnet til at rejse penge f.eks. til juniorafdelingen. Nassau Slagspilturnering mellem 2, 3 eller 4 spillere om 3 points. Vinderen af de første 9 huller får 1 point, vinderen af de sidste får 1 point, og vinderen af hele turneringen får 1 point. Fuld tildeling af slag. Nærmest hullet Point-holdturnering Indlagt konkurrence, hvor det teeslag, der ender nærmest hullet på et bestemt eller flere par 3 huller, præmieres. Markering med skilt, som angivet ovenfor under længste drive. Det er kun bolde på green, der tæller. 2 eller flere hold af en hvilken som helst størrelse spiller slagspil mod hinanden. Vinderholdet er det, som har opnået flest points efter følgende skala:

18 nettoscores over nettoscores fra nettoscores fra nettoscores fra nettoscores fra nettoscores fra nettoscores under 90 til 85 til 80 til 75 til 70 til 100 giver giver 5 89 giver giver giver giver giver 75 points points points points points points points Putteturnering Round robin Scotch eller Irish twosome Scramble Snoreturnering På puttinggreen kan afvikles en række af ovennævnte turneringer til stort fornøjelse og træning. Man kan også udmærket have en klubmester i putting. Pulje-turneringsform, hvor alle spiller mod alle i hulspilmatcher. Den, der vinder flest matcher, er vinder. Walk-over tæller som sejr. Hvis kampen afvikles som three-balls, spares tid. Ved et større antal deltagere kan der spilles i flere puljer, idet puljevinderne mødes i en finalekamp eller finalepulje. Matchformen sikrer i modsætning til det sædvanlige cupsystem, at alle spillere får flere kampe, og at en enkelt dårlig runde ikke bliver altafgørende. Variant af greensome. Par-3 hullerne spilles som i greensome. På par-4 og par-5 hullerne driver begge. Derefter slår begge andetslaget til partnerens bold. Efter andetslaget vælges, hvilken bold man vil spille videre med, idet man skiftevis slår til bolden, indtil den er i hul (handicap som i greensome). Holdturnering for 2, 3 eller 4 spillere. Holdene bør sammensættes således, at tildeling af slag er unødvendigt. På hvert hul driver alle. Herefter vælger man det bedste drive, hvorfra alle så slår deres tredieslag og så fremdeles. Turneringen spilles efter slagspilregler. I en variant forsynes hver spiller med en snor af samme længde, f.eks. 30 cm, og spilleren kan flytte sin bold snorens længde, så mange gange som antallet af tildelte slag angiver. Turneringen spilles efter slagspilregler. Solo-kølle turnering Hvert hold består af 7 spillere, hvoraf en er kaptajn. Hver spiller får til opgave at spille med en og kun en kølle af følgende: driver, 3-wood, 3 jern, 5 jern, 7 jern, 9 jern eller putter. Holdet spiller en bold, og kaptajnen bestemmer, hvilken spiller (kølle), der skal slå. Sunningdale Hulspilmatch, som spilles uden tildelte slag. I stedet skal en spiller, når han bliver 2 up, afgive slag på de følgende huller, så længe han er 2 (eller flere) up. 3-kølle turnering Hver spiller må kun medbringe og anvende et begrænset antal køller, f.eks. 3 stk. Trøst-turnering Vinderturnering Der afholdes en sæsonafslutning for alle dem, som ikke er blevet placeret i sæsonens turneringer. Vinderne og runner-ups i alle sæsonens turneringer mødes i en sæsonfinale

19 3. FÆLLES BESTEMMELSER OG ANBEFALINGER FOR TURNERINGER Inddeling af turneringer Åbne, lukkede, private og invitationsturneinger Side 20 Scratch- og handicapturneringer Internationale turneringer DGU-turneringer Større åbne scratchturneringer Professionelle turneringer 21 Åbne klubturneringer Klubturneringer Handicaptællende turneringer Inddeling af deltagere Amatører og professionelle Side 22 Non-amatører Danske - udlændinge Hjemmeklub 23 Gruppeinddeling Officielle aldersgrænser 24 Anbefalede yderligere aldersgrænser Vigtige fællesbestemmelser Turneringsbestemmelser Side 25 Tilmelding Afbud Aflysning Deltagerbegrænsning Cut 26 For sen ankomst til start Afbrydelse af turneringen Frit spil før turneringen 27 Afgørelser ved lige resultater Maksimal spilletid 28 Udfyldelse af scorekort Protester og afgørelser 29 Regler Hole-in-one Banerekorder

20 INDDELING AF TURNERINGER Åbne, lukkede, private og invitationsturneringer Udbuddet af turneringer kan for overskuelighedens skyld inddeles i forskellige grupper på grundlag af, hvem der står som arrangør og hvem, der må deltage. Lukkede turneringer er turneringer forbeholdt en bestemt afgrænset gruppe deltagere, f.eks. en klubs medlemmer. Åbne turneringer burde så konsekvent være turneringer, hvor alle kan deltage. Imidlertid er man af praktiske grunde nødt til at begrænse deltagelsen i åbne turneringer f.eks. i henhold til alder, køn, handicap eller lignende. Lukket - åben refererer derfor til, om spillere fra kun en eller fra flere/alle klubber kan deltage. En mellemting er invitationsturneringer, som har deltagelse af spillere fra flere klubber, men kun de spillere, som arrangørerne personligt inviterer til at deltage. Private runder er alle de venskabelige dyster, som udkæmpes mellem de enkelte spillere, som ikke er arrangeret af noget organ, men af spillerne selv. Scratch- og handicapturneringer Turneringer spilles enten med tildelte slag (netto) eller uden tildelte slag (brutto eller scratch). I handicapturneringer bør der være en præmie til de(n) bedste scratchscore, mens der i scratchturneringer ikke bør være nogen handicappræmie. Brutto og netto bør ikke sammenblandes. F.eks. bør man ikke arrangere en X-pokal turnering, hvor der spilles i en scratchrække og en handicaprække, og hvor X-pokalen vindes af bedste scratchscore, mens andre præmier uddeles i handicaprækkerne. Der er reelt tale om to turneringer med forskellige deltagergrupper og forskellige præmier. Der bør derfor inviteres til og afvikles to selvstændige turneringer, som da gerne kan spilles samtidigt, hvis det af andre grunde er ønskeligt. Internationale amatør turneringer Disse er arrangeret af internationale organisationer i form af mesterskaber, f.eks. VM arrangeret af World Amateur Golf Council (W.A.G.C), EM, arrangeret af European Golf Association (E.G.A.), eller Nordiske Mesterskaber, arrangeret af Nordisk Golf Union (N.G.U.). Invitationerne til disse mesterskaber tilgår DGU, som udtager de spillere/hold, som skal deltage som Danmarks repræsentanter. Internationale turneringer arrangeres også af nationale unioner, som regel i form af åbne nationale mesterskaber. Også her tilgår invitationerne DGU, som udtager spillere til deltagelse. Til visse af disse mesterskaber kan der tillige ske individuel tilmelding. Turneringer med international deltagelse arrangeres endvidere af golfklubber med den nationale unions godkendelse. På samme måde skal de nationale unioner godkende de internationale turneringer, som i stigende omfang arrangeres af kommercielle sponsorer, som regel i det format, at vinderne af nationale kvalifikationsturneringer mødes i en international finale. DGU-turneringer DGU-turneringer er de turneringer, som DGU arrangerer og afvikler i samarbejde med de klubber, hvor turneringerne spilles. Det drejer sig fortrinsvis om danmarksmesterskaber, Danmarksturneringen, Faxe Tour, Faxe Challenger, Faxe Kondi Tour, senior-ranglisteturneringer samt Sparinvest Thomas Bjørn Cup og Junior Cup. Se i øvrigt kapitel 4 om afvikling af DGU-turneringer og kapitel 6 om deres propositioner

21 Større åbne scratchturneringer Dette er betegnelsen for de eliteturneringer, som klubberne arrangerer og som DGU udsender program over samt anvender til ranglisteberegning. Kriterierne for status som "større åben scratchturnering" er følgende: Turneringen skal arrangeres af / i samarbejde med en klub med fuldt medlemskab af DGU eller tilsvarende nationalt forbund. Turneringen skal afvikles over min. 54 huller - dog undtaget Faxe-finalen og åbne svenske juniorturneringer over min. 36 huller. Turneringen skal afvikles som scratchturnering. Turneringen skal afvikles efter de af Royal & Ancient sidst vedtagne golfregler og præmierne skal overholde gældende Amatørregler. Turneringen skal være åben. Lukket/åben refererer udelukkende til, om spillere fra kun én eller flere/alle klubber kan deltage. Ved overtegning udgår spillere med højeste handicap, alternativt dårligste ranglisteplacering. Max. handicapgrænse: herrer hcp. 4,4 - damer hcp. 11,4. Antal af wild cards til arrangerende klub er max. 6 stk., som kun kan gives til spillere, der opfylder respektive handicapgrænser. Turneringen afvikles fra hvid/blå tee, hvor disse forefindes. Turneringen skal være anmeldt til og efterfølgende godkendt af DGU. Resultatlister fra samtlige runder indsendes til DGU s sekretariat senest første hverdag efter turneringen. Listerne skal være påført deltagernes hjemmeklub. Scorekort fra samtlige runder alternativt resultatliste med angivelse af hver rundes stableford point.-skal fremsendes til respektive hjemmeklubber senest første hverdag efter turneringen. DGU bestemmer ikke, hvor og hvornår den enkelte turnering skal spilles, men DGU søger at medvirke til, at kollisioner og overmætning af markedet så vidt muligt undgås ved at indsamle en oversigt over de turneringer af denne art, som klubberne planlægger i det kommende år, og ved at rådgive klubber, som påtænker at arrangere sådanne turneringer. Professionelle turneringer Det er en del af DGU s målsætning at søge indflydelse på alle golfaktiviteter i Danmark, herunder også turneringer for professionelle spillere. Endvidere forsøges de professionelle turneringer, der arrangeres i Danmark, koordineret med DGU s turneringsplan, så uheldige overlapninger undgås. Åbne klubturneringer Klubturneringer Handicaptællende turneringer Åbne klubturneringer er handicapturneringer, som er åbne for spillere fra flere klubber. Klubturneringer ( lukkede) er alle turneringer arrangeret af en klub og forbeholdt dennes medlemmer. En "tællende" turnering er en turnering, der kan anvendes til handicapregulering, når den er spillet under slagspilbetingelser og er arrangeret af: 1) DGU. 2) Udenlandske unioner. 3) Officielle underafdelinger af DGU, f.eks. landsdelskredse. 4) Klubber med fuldt medlemskab af DGU. 5) Klubber med fuldt medlemskab af udenlandske unioner. Handicapkomiteen eller turneringsledelsen for en tællende turnering i en klub, der ikke er spillerens hjemmeklub kan, hvis den skønner, at spillerens spillehandicap er for højt, nedsætte hans spillehcp, efter at han har haft lejlighed til at udtale sig. Denne nedsættelse gælder kun for den turnering, den blev foretaget i

22 INDDELING AF DELTAGERE Amatører - professionelle Turneringer her i landet, arrangeret af eller i samarbejde med DGU, er forbeholdt amatører, medmindre andet er bestemt af propositionerne for turneringen. Ligeledes er turneringer arrangeret af golfklubber, som er medlem af DGU, forbeholdt amatører, medmindre andet er bestemt af propositionerne. Note: Propositionerne skal være i overensstemmelse med klubbens vedtægter og love. Eftersom både professionelle og non-amatører (se nedenstående) kan være medlemmer af danske golfklubber, anbefales det klubberne at sikre sig, at - propositionerne tager højde for hvilke medlemskategorier, der er berettiget til at deltage i de enkelte turneringer. Professionelle golfspillere, d.v.s. golfinstruktører i danske golfklubber og spillere, som lever af at spille golf, er medlemmer af PGA of Denmark, som i samarbejde med golfklubber og evt. DGU, arrangerer turneringer for sine spillere. En tredje gruppe er spillere, som ved overtrædelse af amatørreglerne har mistet deres amatørstatus, (non-amatører). Derved bliver de ikke automatisk professionelle og medlemmer af PGA of Denmark. Hertil kræves visse spillemæssige kvalifikationer samt, at de har gennemgået og bestået træneruddannelsen. Til denne tredje gruppe hører også tidligere professionelle, som har ansøgt om generhvervelse af amatørrettigheder, og som befinder sig i karantæneperioden. Mellem de rene amatørturneringer og de rene pro-turneringer findes flere blandingsformer: Åben turnering, hvor pro'er og amatører spiller - som regel slagspil - med/mod hinanden. Hvis en amatør vinder, gælder amatørpræmieregulativet, hvis en pro vinder, modtager han pengepræmien. Pro/am turnering, hvor én pro danner hold med som regel tre amatører. På de vindende hold modtager pro'en en pengepræmie og amatørerne præmier i henhold til propositionerne og præmieregulativet. Som det fremgår af ovenstående kan klubberne afgøre, om non-amatører og professionelle medlemmer af klubben (samt måske især klubbens egne instruktører uden at være medlemmer af klubben) kan deltage i såvel åbne som lukkede klubturneringer. Pro'en skal almindeligvis spille fra scratch, men han (M/K) kan dog være tildelt et officielt handicap, hvis klubben fører et handicapregister for ham. Nonamatører kan spille med handicap, hvis klubben fører et handicap-register for spilleren. På alle baner har medlemmerne af PGA of Denmark i bred almindelighed mulighed for lejlighedsvis greenfeefrit spil på samme måde som f.eks. klubbernes formænd. Hvis en pro ikke er tilknyttet en klub, kan en klub give ham adgang til at spille på klubbens bane, normalt mod et vederlag. Danske/ udlændinge I lukkede klubturneringer kan alle klubbens medlemmer, hvad enten de er danske statsborgere eller ej, deltage, såfremt ikke andet udtrykkeligt fremgår af propositionerne. DGU anbefaler, at udenlandske medlemmers turneringsrettigheder ikke begrænses. En undtagelse kan være klubmesterskaber, men dog ikke hvis det udenlandske medlem har valgt klubben som hjemmeklub I holdturneringer - jvf. propositionerne for danmarksturneringen

23 I åbne individuelle turneringer skal udenlandske spillere, hvad enten de er medlem af danske golfklubber eller ej, kunne deltage. Medlemskab af en anerkendt udenlandsk klub bør dog være en betingelse og eventuelt kræves dokumenteret sammen med handicap. I DGU turneringer vil det af propositionerne fremgå, hvem der kan deltage. Hjemmeklub En spiller, der kun er medlem af én klub, har automatisk denne som hjemmeklub. En spiller, der er medlem af flere klubber, skal vælge én af disse som sin hjemmeklub og give meddelelse herom til alle andre klubber, han er medlem af. Spilleren kan skifte hjemmeklub ved skriftligt at meddele dette til de klubber, han er medlem af. Hjemmeklubben har betydning i følgende forhold: 1. hjemmeklubben er spillerens handicapmyndighed. 2. i holdturneringer kan spilleren kun repræsentere sin hjemmeklub. 3. DGU anbefaler, at spilleren kun kan deltage i klubmesterskaberne i sin hjemmeklub. 4. kun hjemmeklubben må yde udgiftsdækning i henhold til amatørreglerne. 5. ved skift af hjemmeklub indtræder i visse henseender en karantæne på 90 dage regnet fra den dag, skriftlig meddelelse om skiftet er givet de klubber, spilleren er medlem af. Karantænen har den virkning, at spilleren i karantæneperioden hverken kan repræsentere sin nye eller sin gamle hjemmeklub i repræsentative turneringer. Gruppeinddeling Enkelte lukkede klubturneringer kan for selskabelighedens skyld spilles i én gruppe, uanset køn, alder og handicap, men de fleste og i hvert fald alle åbne turneringer skal både af praktiske og sportslige grunde inddeles i selvstændige grupper/delturneringer efter et eller flere af følgende kriterier: køn, alder og handicap. Efter køn: Scratchturneringer skal spilles i en række for kvinder og en række for mænd. Større handicapturneringer bør også fortrinsvis opdeles i en dame- og en herrerække. Efter handicap: Scratchturneringer forbeholdes spillere under et vist handicap eller i en bestemt hcpgruppe f.eks. eliteturneringer for spillere med max. hcp herrer 5.0 og damer 12.0 eller subeliteturneringer for spillere med hcp for herrer: min. 5.1 og max og for damer: min og max Åbne handicapturneringer bør som tidligere nævnt være rettet mod en eller flere bestemte grupper af spillere. Eksempelvis handicap I øvrigt bør handicapturneringer i klubregi inddeles i 3-4 grupper med nogenlunde lige mange deltagere i hver, f.eks. A-gruppen: 0-12,4 B-gruppen: 12,5-20,4 C-gruppen: 20,5-36,0 D-gruppen: 37 -? Hvis gruppegrænserne er fastlagt på forhånd, skal der i propositionerne tages forbehold for, at en gruppe med for få deltagere lægges sammen med en anden gruppe. Hvis kun antallet af grupper er fastlagt på forhånd, kan man efter tilmeldingen sætte gruppegrænserne således, at grupperne bliver lige store, men styrkeforskellen inden for gruppen må ikke blive for stor. I øvrigt skal man være opmærksom på, at ordet handicapgrænse kan betyde to ting:

24 1. Normalt det højeste (laveste) handicap en spiller må have for at deltage i turneringen/gruppen. 2. Undertiden dog det højeste handicap en spiller må anvende ved resultatberegningen, idet spilleren gerne må deltage, selv om spillerens handicap er for højt. Om ændring af handicap under turnering se handicapsystemet, I nogle turneringer, især for juniorer og yngre spillere anbefales det, at man inddeler spillerne i mindre handicapgrupper med en spændvidde på f.eks. 6 slag, og så spiller scratch inden for den enkelte gruppe. Grupperne kan om nødvendigt konkurrere indbyrdes ved at tillægge gruppens spillere et fælles handicap. Eksempelvis: Gruppen 0-6 har hcp. 3, gruppen 7-12 har hcp. 9, gruppen har hcp. 15, gruppen har hcp. 21 etc. Efter alder: I overensstemmelse med den overvejende internationale praksis anvendes i Danmark kalenderårsprincippet for overgangen mellem aldersklasser, dvs. at aldersklassen begynder den 1. januar og slutter den 31. december i det pågældende år. Eksempelvis: En spiller der fylder 18 år den 6. maj 2002 er junior til og med 31. december Det bemærkes, at man endnu i enkelte udenlandske turneringer anvender et andet skæringstidspunkt, som regel turneringens afslutningsdag. Officielle aldersgrænser De gældende aldersgrænser i danske og i de fleste udenlandske turneringer er: Juniorer: til og med 18 år Damer og Herrer: Seniorer, damer: Senior, herrer: Mid-age, damer: Mid-age, herrer: fra og med 19 år fra og med 50 år fra og med 55 år fra og med 35 år fra og med 35 år Anbefalede yderligere aldersgrænser Puslinge: Drenge/piger: Ynglinge: Veteraner, damer: Veteraner, herrer: til og med 12 år fra og med 13 år til og med 15 år fra og med 19 år til og med 21 år fra og med 60 år fra og med 65 år DGU anbefaler, at det ikke tillades en spiller at deltage i flere turneringer samtidig. En juniorspiller må således vælge, om han vil deltage i juniorklassen eller dame/herreklassen, hvis turneringen spilles samtidig i begge klasser. (Som undtagelse se om klubmesterskaber i kapitel 5)

25 VIGTIGE FÆLLES TURNERINGSBESTEMMELSER Propositioner - invitation Følgende oplysninger skal som minimum fremgå af turneringens propositioner og invitation: 1) turnerings- og spilleform 2) tid, sted, gebyr og tilmeldingsfrist 3) deltagerkvalifikationer, deltagerbegrænsning, mindste antal deltagere 4) afgørelsesmåde ved lige resultater 5) præmier 6) evt. afbud Herudover bør en række yderligere oplysninger fremgå af propositionerne. Disse omtales i kapitel 4 sammen med praktiske eksempler. Tilmelding Afbud Tilmelding skal i alle åbne turneringer ske skriftligt, enten på en dertil opsat tilmeldingsliste eller pr. brev, telefax, eller pr. postanvisning sammen med turneringsgebyret. I klubturneringer bør tilmelding også ske skriftligt, som regel på en tilmeldingsliste i klubhuset. Afbud skal meddeles så hurtigt som muligt og til den/det organ, som har modtaget tilmeldingen, eller direkte til turneringsledelsen, hvis afbud er nødvendigt lige inden start. Udeblivelse uden afbud, eller afbud uden rimelig grund bør medføre sanktioner f.eks. i form af karantæne fra en eller flere af de følgende turneringer. Ved åbne turneringer bør turneringsledelsen give en udebleven spillers hjemmeklub meddelelse om forseelsen. Aflysning En turnering kan kun aflyses, hvis det på forhånd fastsatte mindste antal deltagere ikke tilmelder sig, eller turneringen, på grund af banens tilstand eller vejret, ikke lader sig afvikle. Hvis der i mesterskaber kun tilmelder sig én spiller, er vedkommende mester. Turneringsledelsen skal give deltagerne besked om aflysningen og tilbagebetale indskud, men arrangørerne er ikke forpligtet til at godtgøre deltagerne udgifter, som de måtte have afholdt i anledning af turneringen. Deltagerbegrænsning Ved for mange tilmeldte til en turnering anvendes i scratch-turneringer handicapprincippet, dvs. at de tilmeldte med laveste handicap har prioritet. Hvis der i turneringen ikke er plads til alle spillere med det højeste handicap, kan der enten trækkes lod blandt alle spillere med dette højeste handicap om de ledige pladser, eller højeste handicap udgår. I handicapturneringer anvendes udover handicapprincippet også prioritetsprincippet; dvs. de først tilmeldtefår pladserne. Dette forudsætter dog, at tilmeldingstidspunkterne kan konstateres. Hvis det er praktisk muligt og ønskeligt at indsætte erstatninger for spillere, der melder afbud, skal der foretages lodtrækning om prioritetsstillingen blandt de spillere, der ikke er kommet med i turneringen. Spillerne på denne reserveliste tilbydes så ledige pladser efter tur i overensstemmelse med lodtrækningen eller evt. i hcp-orden

26 Cut En særlig form for begrænsning af deltagerantallet i - eller rettere under - en turnering er et cut, hvorved forstås, at man i slagspilturneringer over flere runder skærer et vist antal af de dårligst placerede spillere fra, når en del, som regel halvdelen, af turneringen er spillet. Spilleorden Se herom i kapitel 4. Fordelene ved et cut er: 1) det er nemmere rent praktisk at afvikle runderne efter cuttet 2) turneringen kan afsluttes rimeligt tidligt på sidstedagen (ofte søndag) 3) publikum kan koncentrere sig om de bedste spillere 4) spillerne tvinges til en alvorlig indsats lige fra starten for at overleve cuttet 5) man undgår, at spillere helt uden placeringschance på sidstedagen scratcher eller spiller uengageret 6) banen kan åbnes tidligere for almindeligt spil 7) man kan tillade sig en lang første spilledag og derved få plads til lidt flere spillere. Hvis man spiller 72 huller over 3 dage, kan man spille 18 huller hver af de to første dage med et stort deltagerantal. Derefter skæres ned til et mindre antal, som spiller 36 huller sidste dag. En 54-hullers turnering kan på denne måde afvikles på to dage med et stort startfelt. DGU anbefaler, at der i 72- og 54-hullers turneringer anvendes et cut efter følgende retningslinier: Efter 36 huller (førstedagen) reduceres deltagerfeltet, således at kun den bedst placerede halvdel, dog maximalt 36 spillere, i blandet turnering 24 herrer og 12 damer, fortsætter til de sidste 36 (18) huller (sidstedagen). Hvis flere spillere har den højeste score, som klarer cuttet, fortsætter også disse, selv om antallet af spillere derved overstiger 36 (24/12). Endvidere fortsætter alle spillere, hvis score kun er 10 eller færre slag højere end den førende score, selv om antallet af spillere derved overstiger 36 (24/12). For sen ankomst til start For sen ankomst til start medfører i almindelighed diskvalifikation i henhold til golfregel 6-3. Men i åbne scratchturneringer skal nedenstående modifikation gælde. I handicapturneringer bestemmer turneringsledelsen, om modifikationerne skal gælde. Modifikationen skal fremgå af propositionerne: Hvis spilleren er på teestedet, klar til at slå inden for 5 minutter efter hans starttid, modificeres diskvalifikationsstraffen til 2 straffeslag i slagspil og tab af første hul i hulspil. Jvf. noten til Regel 6-3. Afbrydelse af turnering Hvis turneringsledelsen skønner, at banen af en eller anden grund (f.eks. oversvømmelse efter regn) ikke er spilbar, eller der foreligger omstændigheder (f.eks. tordenvejr), som gør spil umuligt eller uforsvarligt, så kan den standse golfspillet og afbryde turneringen for en tid eller afslutte turneringen helt. Signalet til spillerne om at standse spillet kan gives på forskellig måde, f.eks. ved geværskud eller bilhorn, eller ved at sende officials rundt på banen. Ledelsen skal sikre sig - i propositionerne eller gennem starteren - at spillerne ved, hvorledes signalet til afbrydelse vil være og skal tilstræbe, at alle modtager signalet (beskeden) samtidigt

27 Når turneringen således bliver afbrudt, skal følgende videre fremgangsmåde anvendes: a) Hvis turneringsledelsen inden 1. start i runden skønner, at den ikke vil kunne færdigspilles af alle spillere af en eller anden grund, kan den beslutte at afkorte turneringen med et vist antal huller, f.eks. 9. b) Hvis runden er påbegyndt, kan der ikke træffes beslutning om afkortning, og i stedet må hele runden annulleres, og hele turneringen afkortes dermed. For at turneringen kan være gyldig og gennemført på en retfærdig måde, bør den ikke afkortes med mere end halvdelen af hullerne. Afkortes turneringen til under 50% af det planlagte antal huller bør turneringen aflyses og eventuelt spillet på et senere tidspunkt. c) I hulspil, hvor en runde ikke kan annulleres, må de følgende runder afkortes, eller yderligere tid inddrages. Hvis dette ikke er muligt, må turneringen aflyses og eventuelt spillet på et senere tidspunkt. Regel 6-8 d.(se i øvrigt decision 33-1/2). Frit spil før turneringen Afgørelser ved lige resultater Greenfee frit spil for deltagerne i en åben turnering bør tillades én dag enten dagen før første spilledag eller en af de sidste 8 dage inden første spilledag. Vedrørende danmarksturneringen, se kapitel 6. Afgørelsesmåden ved lige resultater skal fremgå af turneringens propositioner, og én af følgende fremgangsmåder skal anvendes. (Jfr. Golfregel 33-6): 1) Hulspil: a. Omspil over en hel runde (18 huller) eller over et mindre antal huller f.eks. 3, som så udgør en "runde". Der er tale om en ny runde, således at der skal gives handicap på ny, og f.eks. spilleordenen i foursome kan ændres. Hvis turneringen stadig er lige efter omspillet, kan man teoretisk iværksætte et nyt omspil, men det vil sjældent være praktisk muligt; i stedet vil man anvende metode b. sudden death i umiddelbar fortsættelse af omspillet. Afgørelsesmåden omspil anvendes sjældent, da den er tidskrævende. b. Den normale afgørelsesmåde er "sudden death play off". Spillerne, der er all square efter det fastsatte antal huller, fortsætter umiddelbart spillet hul for hul, indtil den ene spiller (eller side) har vundet et hul. Fortsættelsen skal ske fra det hul (som regel 1. hul), hvor den halverede runde startede. Sudden death play off er en forlængelse af den halverede runde i den forstand, at f.eks. honnøren og spilleordenen i foursome fortsætter uændret, men runden er ny i den forstand, at der i handicapturneringer gives slag igen på samme måde som i den halverede runde. c. I hulspilholdturneringer regner man normalt med halverede kampe. Hvis hele holdturneringen så ender uafgjort, kan flere afgørelsesmåder anvendes, afhængig af turneringens art, f.eks. antallet af "ups" og "downs", eller sudden death play off mellem en spiller fra hvert hold. 2) Slagspil: a. Omspil over en hel runde (18 huller) eller mere praktisk over en "runde" på f.eks. 3 huller. Omspillet er en ny runde, således skal der f.eks. i en handicapturnering anvendes antal tildelte slag igen. Hvis omspillet går over en mindre "runde" end 18 huller, anvendes en tilsvarende brøkdel af tildelte slag; f.eks. 1/6 tildelte slag ved omspil over 3 huller. Omspil kan anvendes både i scratchturneringer og i handicapturneringer, men er tidskrævende

28 b. I stedet for omspil, eller hvis omspillet ikke har givet en afgørelse, kan man anvende sudden death, spillet efter slagspilsregler. Når der spilles slagspil, kan denne fremgangsmåde - spil over ét hul - imidlertid kun anvendes for scratchturneringer. Omspil/sudden death, anvendes kun til at afgøre lige resultater på førstepladsen. Lige resultater på følgende placeringer (præmiepladser) afgøres efter den matematiske metode (c.). Er der dog tale om præmier (f.eks. gavekort), der umiddelbart lader sig opdele i to eller flere lige store dele, deles placeringen. Hvis der er lige scores blandt de uplacerede spillere, gives disse samme, delte placering. c. Den matematiske metode betyder, at den spiller, som har scoren bedst på den sidste halvdel af turneringens huller, bliver vinder; d.v.s. bedst på sidste 36, 18 eller 9 huller. Hvis det ikke giver en afgørelse, så bedst på sidste 6, 3, eller til nød sidste hul. I handicapturneringer bør denne metode være den normalt anvendte. For de sidste 9, 6, 3, 1 huller fratrækkes henholdsvis 1/2, 1/3, 1/6 og 1/18 af handicappet, evt. beregnet med en decimal. I Stablefordturneringer tælles points og i "par"turneringer tælles + og -. I turneringer, hvor spillerne er startet fra forskellige teesteder, anbefaler Golfreglerne, at de "sidste ni huller", "sidste seks huller", osv. anses for at være hullerne 10-18, osv. Jf. Golfreglerne Tillæg I C-11e. d. Lodtrækning bør undgås, men kan være praktisk nødvendigt som sidste udvej i mindre betydende handicapklubturneringer. Maksimal spilletid I alle større slagspilturneringer bør turneringsledelsen i propositionerne fastsætte en maksimal spilletid for en runde for at undgå langsomt spil. En 3-bold må på en bane af normal sværhedsgrad ikke anvende mere end 4 timer og 4 minutter for 18 huller baseret på følgende tidsforbrug: 4 par 3 huller á 10 minutter 40 minutter 10 par 4 huller á 14 minutter 2 t 20 minutter 4 par 5 huller á 16 minutter 1 t 04 minutter I alt 18 huller 4 t 04 minutter Det anbefales, at der udarbejdes et tidsskema for banen. Dette tidsskema ophænges i klubhuset, og der henvises samtidig til klubbens generelle betingelser omkring maximal spilletid. For en bane med nedenstående hulforløb kan skemaet se således ud, idet der ikke er taget hensyn til lokale forhold, som eventuelt kan være lang afstand mellem 2 eller flere huller. Hul 1 par 5 08:00 08:10 08:20 osv. Hul 2 par 4 08:16 08:26 08:36 Hul 3 par 4 08:30 08:40 08:50 Hul 4 par 3 08:44 08:54 09:04 Hul 5 par 4 08:54 09:04 09:14 Hul 6 par 3 09:08 09:18 09:28 Hul 7 par 4 09:18 09:28 09:38 Hul 8 par 5 09:32 09:42 09:52 Hul 9 par 4 09:48 09:58 10:08 Hul 10 par 4 10:02 10:12 10:22 osv. Hul 11 par 3 Hul 12 par 4 Hul 13 par 5 Hul 14 par 3 Hul 15 par 5 Hul 16 par 4 Hul 17 par 4 Hul 18 par 4 Færdig 10:16 10:26 10:40 10:56 11:06 11:22 11:36 11:50 12:04 10:26 10:36 10:50 11:06 11:16 11:32 11:46 12:00 12:14 10:36 10:46 11:00 11:16 11:26 11:42 11:56 12:10 12:

29 Det er en logisk følge af tidsskemaet, at startintervallerne dårligt kan være under ti minutter, hvis f.eks. første hul er et par 3 hul. På andre baner kan det i praksis lade sig gøre med både 7, 8 og 9 minutters startintervaller afhængig af de første hullers længde og sværhedsgrad. Tidsforbruget skal løbende kontrolleres af turneringsledelsen over hele hulforløbet. Et hold skal holde sin position i forhold til det foranspillende hold, således at startintervallet ikke ændres væsentligt. Ved første væsentlige afvigelse gives der advarsel til holdet og systematisk tidtagning kan iværksættes. En spiller må efter en given advarsel maksimalt anvende 45 sekunder til eet slag - udregnet fra det tidspunkt, hvor spilleren har mulighed for at slå. Såfremt en spiller i samme runde derefter forårsager utilbørlig forsinkelse, tildeles straf i følgende rækkefølge: 1. gang: eet straffeslag 2. gang: to straffeslag 3. gang: diskvalifikation Turneringskomitéens ansvar er: 1. at udlevere scorekortet med dato og spillerens navn. Som service, men uden ansvar for rigtigheden, kan komiteen yderligere anføre spillerens hcp og den eventuelle fordeling på hullerne efter handicapnøglen. Ofte anfører komiteen også, men stadig som service, turneringens navn, starttid og evt. startnummer. 2. at modtage scorekort og herefter beregne resultatet på hvert hul i Stableford, i parmatcher og i Four-ball Best Ball samt i slagspilturneringer at sammentælle de for hvert hul anførte scores. Endvidere skal komiteen kontrollere, om det anførte hcp. er korrekt og om scorekortet er underskrevet af både spiller og markør. 3. komiteen skal ikke sammenholde scoren med spillerens eventuelle notering af sin egen markørscore. Et sådant skal ikke forefindes, og har ingen beviskraft. Spillerens og markørens underskrift er den eneste legitimation. 4. I åbne individuelle slagspilturneringer er turneringskomitéen ansvarlig for, at scorekortene tilsendes handicapkomiteerne i spillernes respektive klubber til brug for handicapreguleringen. Markørens ansvar er: 1. efter hvert hul at fastslå scoren på hullet sammen med spilleren. 2. at notere på scorekortet bruttoscoren på hvert hul. Det kan ikke forlanges, at scoren skal noteres ned på kortet efter hvert hul, men det er det sikreste og bør anbefales spillerne. 3. efter runden at underskrive scorekortet og give det til spilleren. Spillerens ansvar er: 1. at sikre sig, at hans korrekte handicap er anført på kortet. 2. at fastslå scoren på hvert hul sammen med markøren. 3. at afgøre eventuelle tvivlsspørgsmål med dommeren eller turnerings-komitéen undervejs, eller efter runden er færdigspillet, og inden kortet underskrives og afleveres. 4. at kontrollere, at markøren har underskrevet kortet. 5. at påføre stableford points på scorekortet. 6. selv at underskrive og dermed godkende kortet. 7. at indlevere det til turneringskomitéen uden unødig forsinkelse. Protester og afgørelser Hvis spillerne under spillet kommer i tvivl eller i strid, angiver Golfreglerne i 2-5 og 3-3, hvorledes de skal forholde sig. I Golfregel 34 angives under hvilke betingelser og på hvilken måde en protest eller en strid skal løses

30 I større turneringer bør turneringsledelsen udpege en dommer (referee), som ude på banen alene og endeligt afgør alle spørgsmål om regler og propositioner. Når der er udpeget en dommer, afgør turneringsledelsen alle de spørgsmål, der stilles uden for banen. Hvis der ikke er udpeget en dommer, afgør turneringsledelsen alene og endeligt alle spørgsmål om regler og propositioner, herunder forståelse og anvendelse af turneringens propositioner. Med hensyn til fremgangsmåden, hvis en afgørelse ikke kan træffes på stedet, eller en udtalelse om en afgørelse ønskes fra DGU eller The Royal & Ancient, henvises til kapitel 1. Regler Hole-in-one Alle turneringer i Danmark skal spilles efter de af Royal & Ancient fastsatte golfregler og de for banen gældende, af DGU godkendte, lokale regler. DGU anbefaler, at et hole-in-one kun anerkendes, når følgende betingelser er opfyldt: 1. skal finde sted under normalt spil af en runde, som dog ikke behøver at fuldføres 2. der skal være spillet med en medspiller/markør, eller slaget skal være overværet af et vidne 3. slaget skal være det første slag på hullet, Det vil sige, at hole in one med en ny, eller provisorisk bold ikke anerkendes 4. slaget skal være slået til den ordinære green fra et af de ordinære teesteder, eller fra et af klubben afsat provisorisk teested, som dog ikke må ligge væsentligt nærmere green end det ordinære testen 5. for runden (eller den spillede del af runden) skal en scorekort være korrekt udfyldt 6. og underskrevet af spiller og markør eller påtegnet af vidnet Banerekord DGU anbefaler, at en banerekord kun anerkendes, når følgende betingelser er opfyldt: Som banerekord regnes det bedste resultat fra backtee (hvis dette forefindes), opnået i turnering med ordinære tees og greens i brug og uden anvendelse af lejeforbedring

31 4. FORBEREDELSE OG AFVIKLING AF EN TURNERING (Indhold) Forberedelse af en turnering Propositioner Side 32 Turneringsledelse 34 Invitation Program 35 Tilmelding Deltagerkontrol Spilleorden, startliste, lodtrækning 36 Handicaporden 36 Resultatorden Cupsystem 37 Seedning 40 Fejl i spilleorden 42 Starttider og - steder Klargøring af banen 43 Banesætning 44 Teesteder 45 Hulplaceringer Flagplaceringsskitse 46 Baneskitse Afstandspæle 47 Forecaddies Træning på banen Lukning af banen 48 Afvikling af en turnering Starter 49 Dommer Langsomt spil 50 Maksimal spilletid Kontrol af scorekort Resultatopgørelse 51 Resultatformidling Præmier 52 Præmieoverrækkelse Restauration Indkvartering Caddies Publikum Turneringsrapport 54 Særligt om DGUturneringer DGU er ansvarlig for 56 Klubben er ansvarlig for Økonomi 57 Generelle betingelser for DGU-turneringer

32 FORBEREDELSE OG AFVIKLING AF EN TURNERING I dette kapitel gennemgås, hvorledes en turnering i praksis forberedes og afvikles. Gennemgangen vil redegøre for alle de forhold, som typisk skal tages i betragtning af turneringsledelsen og indeholder derfor alternative løsninger og anbefalinger, som den konkrete turneringsledelse må vælge imellem alt efter den forestående turnerings art og størrelse. For at gøre gennemgangen så udtømmende og dermed så anvendelig som muligt tages der udgangspunkt i en større eliteturnering, som er det mest omfattende arrangement i turneringssammenhæng. Imidlertid er langt de fleste turneringer selvfølgelig almindelige klubturneringer, hvor mange af de behandlede spørgsmål slet ikke optræder, eller ligger i faste rammer fra turnering til turnering og derfor ikke behøver overvejelse fra turneringsledelsens side. Selv når dette tages i betragtning, kan en del af det anførte måske alligevel virke unødvendigt eller omstændeligt, men en hvilken som helst turnering skal forberedes grundigt og afvikles seriøst. En turnering bliver ikke sjovere af at være nonchalant tilrettelagt og løst ledet, tværtimod skaber det utilfredshed hos deltagerne og unødvendigt besvær for turneringsledelsen. Følgende opgaver skal overvejes og udføres: 1) propositioner 2) turneringsledelse 3) invitation 4) program inkl. faciliteter på banen 5) tilmelding 6) deltagerkontrol 7) spilleorden og startliste (evt. edb) 8) starttider og -steder 9) klargøring af banen 10) banesætning 11) hulplacering 12) flagplaceringsoversigt 13) baneskitse 14) afstandspæle 15) forecaddies 16) træning på banen 17) lukning af banen 18) starter 19) dommer 20) maksimal spilletid 21) kontrol af scorekort 22) resultatopgørelse 23) resultatformidling, resultattavle, pressekontakt 24) præmier 25) præmieoverrækkelsen 26) restaurant 27) indkvartering 28) caddies/transportmidler 29) publikumsvejledning 30) turneringsrapport 31) midlertidige lokale regler Propositioner Turneringens propositioner skal være skriftlige, klare og udtømmende. Både for turneringsledelsens og spillernes skyld skal mulige problemer forudses og løses i propositionerne. Alle problemer kan med erfaringens hjælp forudses. Turneringsrapporten (se kapitel 4) er vigtig for ændringer og forbedringer

33 Alle officials i turneringen skal have gjort sig bekendt med propositionerne og være i besiddelse af, eller have nem adgang til et eksemplar. Spillerne skal gøres bekendt med de væsentligste turneringsbetingelser, normalt i invitationen eller et eventuelt program (se nedenfor), og skal på anmodning have adgang til den fulde ordlyd af propositionerne. Hvis det samme organ afholder en række turneringer for stort set den samme deltagerkreds kan en del af de turneringsbetingelser, som er fælles for alle turneringer publiceres separat som generelle turneringsbetingelser, hvortil der henvises i den enkelte turnerings propositioner. De generelle turneringsbetingelser vil blandt andet kunne indeholde en del af de bestemmelser, som er omtalt i kapitel 3. Et eksempel på en klubs almindelige turneringsbetingelser findes i kapitel 5. Propositionerne bør indeholde: 1) Turneringens navn 2) Tid og sted for turneringen 3) Turneringsform, spilleform og antal huller. Evt. start på flere huller. 4) Teested, hvorfra der skal spilles 5) Handicap/scratch 6) Åben/lukket 7) Gruppeinddeling: a. køn b. alder c. handicap 8) Deltagerbegrænsning: a. handicapgrænser b. max. deltagerantal c. bortskæringsprocedure d. cut 9) Afgørelse ved lige resultater 10) Turneringsindskud 11) Caddies 12) Regler og lokale regler 13) Protester, indsigelsesfrist og dommer 14) Maksimal spilletid, kontrolform og sanktioner 15) Præmier: art, antal, tidspunkt og sted for præmieoverrækkelse. 16) Tilmeldingsform og -frist 17) Efteranmeldelse, reserver 18) Træning før turneringen, træningsbane og -bolde Turneringsledelse

34 20) Fremgangsmåden ved afbrydelse af turneringen 21) Servering, hotel, transport Om alle disse spørgsmål skal omtales i propositionerne afhænger selvfølgelig af turneringens art og størrelse og af, om der i forvejen findes et sæt "almindelige turneringsbetingelser". Turneringsledelse Arrangøren af turneringen, f.eks. klubben, nedsætter en turneringskomité, permanent eller for denne særlige turnering. Komiteen bestemmer propositionerne og træffer med bindende virkning alle afgørelser i ethvert spørgsmål vedrørende turneringen. Turneringskomitéen udpeger en turneringsleder, som forestår og har ansvaret for den praktiske forberedelse og afvikling af turneringen. Med mindre der specifikt er udpeget en Turneringskomite med navngivne medlemmer, så udgør turneringslederen komiteen under turneringen, og når der i golfreglerne henvises til komiteen, en bemyndiget repræsentant eller en behørigt autoriseret repræsentant for komiteen, er dette ensbetydende med turneringslederen. Turneringslederen er kompetent til at træffe afgørelser i alle spørgsmål vedrørende turneringen, medmindre turneringskomitéen har indført begrænsninger for hans kompetence. Turneringslederen afgør alle uoverensstemmelser og tvivlsspørgsmål i relation til regler og propositioner. Turneringslederens afgørelser er endelige og kan ikke ankes. Spillerne kan anmode om gennem turneringslederen at få efterprøvet turneringslederens afgørelse hos DGU s regel- eller turneringskomite. DGU vil svare tilbage til turneringslederen. Turneringslederen kan tilknytte hjælpere, f.eks. startere og resultatberegnere, som kan være, men ikke behøver at være, medlemmer af turneringskomitéen. Disse hjælpere har ingen afgørelseskompetence. En eventuel dommer (referee) ansættes af turneringskomitéen og har alene kompetence til at følge spillerne ude på banen og dømme i regel- og propositionsspørgsmål under spillet. Turneringslederen bør ikke selv deltage i turneringen, selv ikke i almindelige lukkede klubturneringer, da det er upraktisk med hensyn til start, scorekort modtagning og problemer under turneringen, og da det kan påvirke turneringslederens objektivitet. Invitation Oplysning om turneringens eksistens vil sædvanligvis fremgå af et sæsonturneringsprogram, men derudover skal der inviteres specielt til hver enkelt turnering. I lukkede klubturneringer inviteres i form af et opslag og en tilmeldingsliste, mens der i åbne turneringer udsendes en invitation og gerne tilmeldingsblanketter til de potentielle deltagere eller deres klubber/unioner. Invitationen skal dels "sælge" turneringen, dels indeholde de oplysninger, der er nødvendige for, at de potentielle deltagere kan afgøre, om turneringen er for dem. Det vil sige, at invitationen bør indeholde følgende af de punkter, som er nævnt under propositionerne: 1), 2), 3), 4), 5), 6), 7), 8), 9),10), 15), 16), 17), 19), 20). Hvis invitationen udsendes i form af en plakat, som man forventer opsat på opslagstavle i klubhus og lignende, bør den ikke være større end A 4. Turneringen kan herudover annonceres i klubbens golfbladet. Oplysninger kan her være endnu mere begrænsede, især hvis man henviser til telefon eller adresse, hvor nærmere oplysninger/papirer kan fås

35 Invitationen bør i internationale turneringer udsendes ved sæsonens start og i hvert fald 2-3 måneder før turneringen, i større åbne scratchturneringer 1-2 måneder før, i åbne handicapturneringer 1 måned før og i lukkede klubturneringer bør opslaget og tegningsliste opsættes 2-3 uger før turneringen. Ved større turneringer kan man samtidigt med invitationen udsende en pressemeddelelse. Se herom i kapitel 10, Vejledning i pressekontakt. Program Ved større turneringer, hvor der forventes publikum og pressebevågenhed, og hvor der eventuelt er sponsorer involveret, er det en god idé at lave et program, som udsendes til deltagerne, pressen og andre inden turneringen og som uddeles til publikum under turneringen. Programmet bør indeholde: 1. omtale af turneringens/klubbens historie 2. datoer og starttidspunkter 3. de vigtigste propositioner 4. omtale af sponsorer/annoncører 5. deltagerliste 6. omtale af banen, gerne et kort eller bedre en tegning og beskrivelse af hvert enkelt hul 7. vejledning for publikum 8. praktiske oplysninger om parkering, servering, toiletter, gode udsynspladser etc. 9. skema til notering af resultater. Tilmelding Tilmelding skal altid være skriftlig, enten pr. brev, kort eller giro samtidig med indbetaling af turneringsgebyr, eller ved notering på ophængt tilmeldingsliste i klubhuset. Hvis tilmeldingen er ulæselig eller der mangler nødvendige oplysninger, er tilmeldingen ikke gyldig og turneringsledelsen har ikke pligt til at indhente de manglende oplysninger. Tilmeldingen skal slutte så tidligt, at turneringsledelsen kan udfærdige startliste og deltagerne stifte bekendtskab med denne i god tid inden turneringen. Ved større åbne turneringer bør tilmeldingsfristen ligge ca. 11 dage før turneringen, ved klubturneringer 3-5 dage før. Deltagerkontrol Straks efter tilmeldingsfristens udløb kontrollerer turneringsledelsen, om de tilmeldte spillere opfylder deltagerbetingelserne. I tvivlstilfælde bør man kræve dokumentation for f.eks. alder, handicap, hjemmeklub. Herefter foretages bortskæring af eventuelt for mange tilmeldte efter det i - propositionerne fastsatte kriterium, se kapitel 3. Spilleorden/ startliste Turneringsledelsen sammensætter spillerne i den foreskrevne spilleorden, og udskriver den tilsvarende startliste ( i flere eksemplarer), offentliggør denne og udskriver scorekort med spillerens navn, handicap samt starttid, og turneringens navn og art. Hvis turneringen går over flere runder kan man straks udskrive scorekort til alle runder, dog kun starttid på 1. og 2. runde. Hvis turneringen spilles i flere grupper oprettes en startliste for hver gruppe. 1. Spilleorden i slagspilturneringer Spillerne startes i 2- eller 3-bolde. 4-bolde bør undgås, da de er for langsomme; 3-bolde giver normalt den hurtigste afvikling. Hvis deltagerantallet ikke er deleligt med 3, når 3-bolde anvendes, startes med én eller to 2-bolde. Hvis deltagerantallet ikke er deleligt med 2, når 2-bolde anvendes, afsluttes med en 3-bold til sidst. Eventuelt kan turneringslederen sætte markør på en enlig spiller, f.eks. i tilfælde af udeblivelse på det sidst startende hold. Markøren kan være spiller eller ikke-spiller

36 Holdene sammensættes enten efter lodtrækning, i handicaporden eller efter resultater. 2. Spilleorden i hulspilsmatcher For at finde vinderen i en individuel hulspilsturnering kan der spilles efter cupsystemet, eller alle-mod-alle, eller i en puljeturnering (Round Robin) eventuelt i Three-ball (se kapitel 2). Lodtrækning Normalt bør lodtrækning anvendes. Den enkleste måde er at udskrive scorekort med deltagernes navne efter tilmeldingslisten og anvende kortene som lodseddel. De 3 først udtrukne danner første starthold, de næste 3 trukne andet starthold etc. Lodtrækningen kan også ske ved at nummerere spillerne og et tilsvarende antal sedler, som så anvendes som lodsedler. Hvis der anvendes edb, kan der foretages en maskinel lodtrækning. Hvis spredning i styrke (handicap) er meget stor blandt de spillere, der skal sættes sammen efter lodtrækning, kan man, hvis det ønskes, opnå en vis jævnbyrdighed ved at opdele deltagerne i et par handicapgrupper, og så foretage lodtrækning indenfor hver gruppe for sig. Denne fremgangsmåde vil dog ligesom spilleorden helt efter handicap, især i klubturneringer med nogenlunde samme deltagerskare fra turnering til turnering, give en tilbøjelighed til, at de samme spillere kommer til at spille sammen. Denne type lodtrækning kan også foretages via edb. Handicaporden Hvis der startes efter handicaporden, sættes de 3 spillere med laveste handicap på første hold og med den laveste som første startende, de 3 spillere med næstlaveste handicap på andet hold. Hvis der er flere spillere med samme handicap til én plads trækkes lod imellem dem. Det samme gælder om start-rækkefølgen inden for et hold, hvis der er spillere med det samme handicap på holdet. Resultatorden Spillerne kan også sættes sammen efter resultater opnået i en tidligere (kvalifikations) turnering eller i tidligere runde i turneringen. Denne spilleorden giver spillerne mulighed for at holde øje med hinanden, og den er publikumsvenlig. Hvis turneringen spilles over flere runder, kan man: 1. anvende samme startorden i alle runder, f.eks. i 36 hullers turneringer afviklet over 1 dag, hvor der ikke er tid til at ændre startordenen, fordi de første spillere må starte på anden runde inden de sidste spillere er færdige med første runde. 2. lave ny startorden, efter lodtrækning som i første runde. Dette bør anvendes i holdturneringer. 3. lave ny startliste, hvor spillerne sammensættes efter resultaterne i den foregående runde. Dette bør anvendes i større individuelle turneringer. I en 72-hullers individuel turnering bør spilleordenen være denne: Første runde sammensættes efter lodtrækning. Anden runde sammensættes efter resultater i første. De bedst placerede sættes på samme hold og starter sidst. Hvis første og anden runde spilles samme dag anvendes dog samme startorden. Tredje runde sammensættes efter resultatet af anden runde, og samme startorden anvendes også i fjerde runde, hvis tredje og fjerde runde spilles samme dag. Ellers sammensættes fjerde runde efter resultaterne i tredje runde. De bedste starter sidst. Alle-mod-alle Alle-mod-alle turneringer er teoretisk set det mest retfærdige, men upraktisk, da det vil tage forfærdelig lang tid at afvikle en sådan turnering, hvis der er flere end blot nogle få deltagere. Det samme gælder i lidt mindre grad en puljeturnering

37 Cupsystem Individuelle hulspilturneringer er således i praksis identiske med cupsystemet; d.v.s., at vinderen af en kamp går videre til næste runde, mens taberen går ud. På den måde elimineres halvdelen af feltet for hver runde. Spilleordenen fastlægges ved lodtrækning med eller uden seedning: Hvis deltagerantallet i turneringen er mangefold af 2, d.v.s. 4, 8, 16, 32, 64 etc. er spilleplanen ligetil; spillerne udtrækkes to ad gangen og placeres på spilleplanen nedenunder hinanden som modstandere. Hvis deltagerantallet ikke er et mangefold af 2, skal der være så mange oversiddere til anden runde, at denne bliver et mangefold af 2, nemlig bestående af oversiddere og halvdelen af de spillere, som spiller første runde. I praksis findes antallet af oversiddere ved at finde differencen mellem turneringens deltagerantal f.eks. 25 og det nærmeste højere mangefold af 2, det vil i vort eksempel sige 32. Differencen, lig med oversiddere er 7 spillere. Første runde spilles således af 18 spillere (25-7) og anden runde af 16 spillere (18 gange 1/2 + 7). De 7 oversiddere skal anbringes i anden runde med halvdelen på de øverste 3 pladser i øverste halvdel af spilleplanen og med halvdelen på de nederste 3 pladser i den nederste halvdel af spilleplanen. Ved ulige antal oversiddere anbringes én mere, d.v.s. i vort eksempel i alt 4, i den øverste halvdel. De resterende 18 spillere anbringes i første runde med 8 spillere på de nederste pladser i øverste halvdel og med 10 spillere på de øverste pladser i nederste halvdel. Hermed er samtlige 25 spillere placeret på spilleplanen, dels i første runde, dels som oversiddere i anden runde. Som kontrol af at spilleplanen er rigtigt lagt, kan man "gennemspille" planen

38 1. runde 2. runde 3. runde semi- finale vinder x x x x x x x x x x x x x x x x x x X X X X X X X X= en i lodtrækning udtrukket spiller efter ovenstående regler Når spilleplanen således er lagt ud, skal der navne på. Det sker ved lodtrækning. Først trækkes 7 navne til oversidderpladserne, navnene placeres oppe fra og ned med det først udtrukne øverst. Herefter trækkes de 18 navne på førsterundespillerne, som også placeres oppe fra og ned med den først udtrukne øverst

39 Eksempel: DM i hulspil for damer START 1. runde 2. runde Lise Jacobsen, SGK 2. Christina Jensen, VKG 3. Pernille Hilt, MGK Susanne Blok. HGK K.M. Jørgensen, GGK 8.00 Vibeke Nielsen, KGK 5/4 5. Vibeke Nielsen, KGK Dorthe Jensen, SGK Kirsten Jørgensen, KGK 2/1 6. Kirsten Jørgensen, KGK Kirsten Mogensen, SGK 8.15 Mette Lassen, OGK 3/2 7. Mette Lassen, RGK Anne Rasmussen, HGK 1/ Dorthe Kristensen, KGK 8. Anne Rasmussen, HGK Trine Jensen, SGK 8.30 Jette Olsen, KGK 1/0 9. Jette Olsen, KGK Sanne Nielsen, SGM 4/ Ulla Madsen, AGK 10. Sanne Nielsen, SGM Tove Brinck, EGK 8.45 Vivi Sonne, BGK 3/2 11. Vivi Sonne, BGK Andrea Klausen, HGK 1/ Maren Sørensen, GGK 12. Andrea Klausen, HGK Annemarie Hansen, SGK 14. Lone Jepsen, RGK Jette Olsen, KGK 16. Inge Mortensen, SGK

40 Seedning I større scratch hulspilturneringer bør der foretages seedning, som har til formål at forhindre, at de formodet bedste spillere møder hinanden for tidligt i turneringen. Udvælgelsen af de spillere, som skal seedes er turneringskomitéens opgave og kræver et godt kendskab til spillernes indbyrdes styrke. Hvis man ikke kender eller ikke kan graduere spillernes styrke, må man undlade seedning. Sidste års vinder af turneringen skal ikke automatisk seedes som nr. 1; kun hvis hans aktuelle styrke berettiger det. Det er nemmest, hvis antallet af seedede er et mangefold af 2, d.v.s. 2, 4 eller 8; kun sjældent bør der være mere end 8 seedede. De seedede rangordnes fra 1 til 8, idet nr. 1 og 2 seedede er de formodet stærkeste og derfor først "bør" mødes i finalen. Hvis der i spilleplanen er oversiddere bør de seedede være iblandt oversidderne; i hvert fald hvis alle seedede kan være oversiddere. De seedede indplaceres i spilleplanen på følgende måde: a. Hvis 2 seedes: Nr. 1 placeres øverst på spilleplanen. Nr. 2 - nederst på spilleplanen. b. Hvis 4 seedes: Nr. 1 og 2 placeres som under a. Nr. 3 placeres nederst i 3. fjerdedel. Nr. 4 - øverst i 2. fjerdedel. c. Hvis 8 seedes: Nr. 1 til 4 placeres som under b. Nr. 5 placeres øverst i 4. ottendedel. Nr. 6 - nederst i 5. ottendedel. Nr. 7 - nederst i 7. ottendedel. Nr. 8 - øverst i 2. ottendedel X X X X I denne metode, hvor de seedede placeres i spilleplanen, bestemmer turneringskomitéen faktisk, hvilke spillere der kommer til at møde hinanden og sikrer den førstseedede den nemmeste vej til finalen. Hvis man finder dette uheldigt, kan man anbringe de seedede ved lodtrækning på følgende måde:

41 a. Hvis 2 seedes: Lodtrækning mellem de to spillere, der seedes som nr. 1 og 2. Den førstudtrukne spiller placeres øverst på spilleplanen, den anden nederst. b. Hvis 4 seedes: Nr. 1 og 2 som ovenfor. Lodtrækning mellem de to spillere, der seedes som nr. 3 og 4. Den førstudtrukne placeres øverst i 2. fjerdedel, den anden nederst i 3. fjerdedel. c. Hvis 8 seedes: De 4 førstseedede som ovenfor. Lodtrækning mellem de der skal seedes som nr. 5, 6, 7 og 8. Den førstudtrukne placeres øverst i 2. ottendedel, den næste øverst i 4. ottendedel, den tredje nederst i 5. ottendedel, den fjerde nederst i 7. ottendedel. 3. Spilleorden i hulspil efter slagspilkvalifikation. For at begrænse deltagerantallet (tidsforbruget) i en hulspilturnering indleder man ofte med en slagspilkvalifikation over 18 eller 36 huller, hvorfra et bestemt antal spillere med de bedste scores går videre til hulspilkampene i cupsystem. Af hensyn til spilleplanen bør antallet af kvalificerede sættes til et mangefold af 2: 4, 8, 16, 32 eller 64. Sammensætning af spillerne til hulspilkampene kan ske på 4 forskellige måder: 1. Ved almindelig lodtrækning: spillerne udtrækkes to af gangen og placeres på spilleplanen nedenunder hinanden som modstandere, begyndende med den førstudtrukne øverst. 2. Ved almindelig lodtrækning med seedning: det ønskede antal spillere af de kvalificerede seedes og anbringes på spilleplanen, som vist ovenfor, og de øvrige spillere fordeles derefter på spilleplanen efter lodtrækning. 3. Ved placering i overensstemmelse med resultaterne i kvalifikationen. DGU anbefaler denne metode. Spilleordenen bestemmes på følgende måde, idet tallet angiver placering i kvalifikationen: System A 32 kval.16 kval. 8 kval. 4 kval

42 System B 32 kval.16 kval. 8 kval. 4 kval Begge systemer opfylder seedningens formål, nemlig, at de formodet bedste spillere mødes så sent som muligt, men mens det først viste system giver de bedste spillere de nemmeste kampe og de mellemst placerede spillere jævnbyrdige kampe, giver det andet viste system samme styrkeforhold i alle kampene. DGU anbefaler, at System A anvendes. Hvis man ikke mener, at den seedning, som ligger i dette system er god nok, kan der inkorporeres almindelig seedning, idet de, der ønskes seedet, anbringes i spilleplanen først, og resten af de kvalificerede derefter i henhold til deres resultater. Fejl i spilleorden Hvis der er opstået fejl under udarbejdelsen af spilleplanen, f.eks. er en spiller blevet glemt eller forkert placeret, så skal spilleplanen laves om, hvis det endnu kan nås, ellers må spilleplanen fastholdes. I tilfælde af meget grove fejl, kan der blive tale om at udsætte starten for at få tid til at rette fejlen eller hvis turneringen er i gang, erklære den for ugyldig og annullere resultaterne. Hvis en spiller ikke møder op til start (se kapitel 3 om for sen ankomst til start), får modstanderen en "walk over", d.v.s., at han fortsætter uden kamp til næste runde eller får sejren, hvis det drejede sig om finalerunden. Starttider og -steder Holdene startes ud med 7-8 min. mellemrum, når det er 3-bolde, f.eks. kl. 8.00, 8.07, 8.15, 8.22, 8.30, 8.37, 8.45, 8.52, 9.00, d.v.s. 8 starter i timen. 2-bolde i hulspil singler kan startes med 5-6 min. mellemrum. Hvis første hul er et par 3 hul eller meget vanskeligt, f.eks. blindt, må længere tid afsættes mellem starterne. Det kan i øvrigt være praktisk, at placere en forecaddie på første hul for at undgå forsinkelse allerede fra starten på grund af søgning efter bolde. I klubturneringer og elite turneringer kan der, hvis der er mange deltagere og hvis der spilles i flere rækker, startes fra første og tiende tee samtidig. I enkelte klubturneringer af mere selskabelig karakter, hvor det er ønskværdigt, at alle begynder og især slutter samtidigt, kan der anvendes start fra samtlige teesteder samtidigt, men det bør dog så vidt muligt undgås, da turneringsdeltagerne herved beslaglægger hele banen i hele spilletiden og ikke kun i starttiden, til unødig gene for de ikke-turneringsspillende

43 Klargøring af banen Ethvert baneudvalg og enhver greenkeeper sørger selvfølgelig for, at banen hele tiden er i spillemæssig korrekt stand, og derfor også anvendelig til sædvanlig turneringsbrug. Den daglige/ugentlige tilrettelæggelse af banearbejdet vil tage hensyn til, at banen er bedst på de tidspunkter, hvor de fleste spiller, som regel weekends, hvor også de fleste turneringer vil blive afholdt. Baneudvalget kender sæsonens turneringsprogram og tager hensyn hertil i tilrettelæggelsen af de større sæsonprægede arbejder, såsom topdressing og prikning og eventuelle reparationer. Banens normale spillemæssigt korrekte stand indebærer selvfølgelig også at markeringer af hazards, out of bounds, areal under reparation og lignende er på plads og i orden, og at placeringen af flag og teestedmarkeringer sikrer, at banens længde gennemsnitlig svarer til den opmålingslængde, som banens CR&S er baseret på. Placeringen skal også sikre, at banen har nogenlunde den samme sværhedsgrad bl.a. af hensyn til handicapfastsættelsen. Denne afbalancerede sværhedsgrad opnås ved at følge en turnus, hvor 6 teestedmarkeringer og flag placeres kort, 6 i midten og 6 langt. Fordelingen skal også tage hensyn til, at 6 huller er svære, 6 huller middel og 6 huller lette. Hvis banen normalt har denne stand vil den også være parat til langt de fleste turneringer. Turneringsledelsen skal så blot inden turneringen sikre sig, at der ikke er unormale forhold, som skal tages i betragtning, såsom voldsom modvind på et hul, som gør det rimeligt at rykke teestedet frem, et stykke dårlig fairway, som bør markeres som areal under reparation, eller lignende. Ved større turneringer bør turneringsledelsen i samarbejde med baneudvalget gå lidt grundigere til værks, for at sikre at banen er i topform netop på turneringstidspunktet, og at den er en alvorlig, men fair udfordring til spillerne. Bemærk fair! Det er helt forkert, hvis turneringskomitéen tænker, at når de gode spillere kommer, "så skal vi vise dem, hvor svær vores bane er", og så rykker alle teestedmarkeringerne længst muligt bagud, sætter flagene to meter fra bunkerkanten, lader roughen gro kæmpehøjt og indsnævrer fairway med ti meter på hver side. Klippehøjde m.m Afhængig af banens alder, græstype og vejret kan følgende anbefales: Anbefalet klippehøjde i klubregi Anbefalet klippebredde i klubregi Greens Varierende efter græstype Forgreens mm 1-2 m bag green 1-10 m foran Anbefalet klippehøjde i international Stimpmeter min. 2,85 meter Klippebredden international PGA-match 6-8 m 1-1½ m bag green 7-9 m Fairway mm m mm m Teesteder mm 6-8 mm Semirough mm 2½-5 m mm 2½-4 m Rough Uklippet Uklippet Klippehøjderne i klubregi forudsætter, at greens klippes mindst 5 gange ugentligt, og de øvrige arealer mindst 2 gange ugentligt. Ved betydende turneringer anbefales det, at de ønskede klippehøjder tages i brug mindst 8 dage før turneringen af hensyn til deltagernes eventuelle træning på banen før turneringen. Klippehøjden bør være nået 2-3 uger inden turneringen

44 Der må ikke foretages dybdevertikalskæring 6-8 uger, prikning 2-4 uger eller topdressing 2 uger inden en betydende turnering begynder. Det anbefales, at greens ikke vandes under turneringen, kun hvis der er ekstra varmt/tørt og aldrig blot for at få stop på greenen. Stimpmeterværdien bør være på ca. 3 m. Under en betydende turnering skal greens klippes hver dag, og hvis turneringen strækker sig over mere end to dage, skal også teesteder og fairways klippes. Bunkers skal forinden en betydende turnering rettes af i kanterne, så der ingen tvivl er om, hvor grænserne går. Under turneringen skal bunkers rives hver dag. Banesætning Sætningen af banen til turneringen sker på forhånd i samarbejde mellem turneringslederen og baneudvalget/greenkeeperen. Som tidligere nævnt skal flag og teestedmarkeringer sættes således, at banen er i balance sværhedsmæssigt både for den enkelte runde - 6 svære, 6 middel og 6 nemme - og for hele turneringen. Banen skal altså ikke være sværere den sidste dag end den første. Hvis forholdene er usædvanlige, f.eks. meget tørt, således at banen er kort at spille, kan man fravige gennemsnittet og gøre hullerne længere ved at placere teestedmarkeringerne bagud. En afbalanceret banesætning indebærer også, at flagplaceringerne skal fordeles jævnt med for og bag placeringer, og højre og venstre placeringer. Selv om der spilles flere runder på en dag, er det ikke nødvendigt og sjældent overhovedet praktisk muligt at ændre flagplaceringerne mellem runderne. Hvis det alligevel gøres, skal spillerne naturligvis have besked herom. Det er praktisk, hvis der i turneringsudvalget og baneudvalget findes en permanent skitse over greens og teesteder med angivelse af mulige flag- og teestedsmarkeringer og deres sværhedsgrad, f.eks. således: 1. hul, par 4, 320/360/380/ rød tee Hvid tee Gul tee Når banen skal sættes til en betydende turnering, markerer turneringsledelsen med tal 1, 2, 3, og 4, placeringerne af flag og teesteder for hver dag i turneringen på samtlige huller. Efter dette skema kan greenkeeperen så sætte banen og turneringsledelsen lave en flagplaceringsoversigt til spillerne

45 Når den generelle flagplacering således er fastlagt skal den kun ændres under turneringen, hvis kraftige vejrforandringer tilsiger det. Under en runde må hullerne ikke flyttes. I slagspil er det forbudt i henhold til Golfreglerne (jf. dog undtagelsen regel 33-2.b), og i hulspil må det kun gøres, hvis det ellers ikke er muligt at fortsætte spillet f.eks. på grund af en delvis oversvømmet green. Det er en selvfølge, at kun turneringslederen (eller en dommer) kan iværksætte ændringer af banen under turneringen. Teesteder Iflg. Golfreglerne må en bold tees op inden for et område, der strækker sig i en linje mellem teestedmarkeringerne og 2 køllelængder bagud fra disses frontlinie. Det er naturligvis vigtigt, at der ikke er nogle forhindringer, som f.eks. reb, hegn, hække, reklameskilte o.l., der kan genere spilleren i hans sving inden for dette område, samt i øvrigt for hans spillelinje. Dette skal gælde både for højre- og venstrehåndsspillere. Andre teestedmarkeringer, end de der benyttes, bør fjernes i større og betydende turneringer. Teestedmarkeringer bør flyttes hver dag i en turnering for at undgå unødvendigt slid. Hulplacering Ved udvælgelsen af en god hulplacering skal der tages hensyn til mange forskellige forhold, herunder det vigtigste at et godt slag til green bliver belønnet. Generelt bør følgende retningslinier overvejes nærmere: 1. Der skal tages hensyn til hullets design og den måde, som arkitekten har tænkt sig, at hullet skal spilles. Længden af indspillet til greenen har stor betydning, men også andre forhold f.eks. dagens vejrlig, turfens beskaffenhed og greenens evne til at "holde" bolden bør indgå i overvejelserne. 2. Der skal være tilstrækkelig greenoverflade mellem hullet og greenens forkant eller sider, så et godt slag kommer til sin ret. Det betyder bl.a., at hullet skal placeres længere inde på greenen - væk fra kanterne - når indspillet er langt, end når indspillet er et kort pitch-slag. Der bør som minimum være 3 meter mellem greenkant og hul. Denne afstand bør dog forøges, når der ligger en bunker tæt op ad greenkanten, eller når indspillet til greenen er mere end et pitch-slag. 3. Stedet, hvor hullet placeres, skal udvælges med omtanke. For at kunne bedømme greenens kurvaturer kan det være hensigtsmæssigt at anvende et bræt (ca. 1 meter langt) på højkant mod greenens overflade. Hulplaceringsområdet er en cirkel med brættets længde som diameter. Området bør være så plant som muligt og en mindre hældning af planet kan accepteres, men i så fald skal der være en rimelig mulighed for, at spilleren kan få standset sit nedadgående put. Det er ikke acceptabelt, at bolden efter hullet accelererer og ruller ned i en greenbunker. 4. Hullet skal skæres lodret og efter forskrifterne for hulskæring. Dvs. hullet må maximalt have en diameter på 108 mm og skal være mindst 100 mm dybt. Hvis der anvendes en foring, skal denne være nedsænket mindst 25 mm under hulkanten. Foringens ydre diameter må ikke overstige 108 mm 5. Græsset i hulskæringsområdet skal være i orden - uden ikke-helede mærker fra nedslagsmærker, tidligere hulplaceringer eller andre defekter. 6. Hvis det ser ud til regn under turneringen, bør man undgå at placere hullet på lavtliggende steder, hvor der er tendens til ansamling af vand. 7. For en turnering, der løber over flere dage, bør der ikke være store forskelle i sværhedsgraden mellem runderne, og stigende sværhed bør undgås. Ligeledes bør den daglige balance mellem hulplaceringerne være: 6 svære, 6 middel og 6 lette placeringer

46 8. Ved valg af hulpositioner på dagene før turneringen, på træningsdagene og turneringsdagene bør indledende positioner vælges, som ikke giver stærk trafik over områder, der skal anvendes til senere hulpositioner. 9. Såfremt et hul under en turnering bliver beskadiget og indvirker på fair play, må det repareres, jf. Regel 33-2b, incl. undtagelse og note. I øvrigt henvises til Guidance on Running a Competition, afsnit 5.3. Flagplaceringsskitse I (større) åbne turneringer, hvor spillerne ikke formodes at kende banen så nøje, er det en service og befordrende for spillets hurtighed at forsyne spillerne med en oversigt over flagplaceringerne for hver runde. Det kan gøres ved at udlevere et A5 eller A6 ark, som kan se således ud : FLAGPLACERING Dato Klub Turneringsnavn Hul Fra forkant Fra side Hul Fra forkant Fra side V = Venstre H = Højre..C = Centrum Baneskitse Hvis man har råd og lyst, kan man derudover forsyne hver spiller med en baneskitse eller baneguide, hvor hvert hul er tegnet ind. En sådan er normalt forsynet med opmålinger af relevans for spillet, men undertiden ses også skitser uden mål, beregnet til at spillerne selv kan indføje deres opmålinger. eller mere avanceret med angivelse af mål på en række afstande:

47 En sådan baneskitse/baneguide skal selvfølgelig ikke kun laves til en enkelt turnering, men være en permanent tryksag, som klubben kan anvende, f.eks. sælge til gæstespillere, sætte i programmer, brochurer, håndbøger o.lign. Afstandspæle Man kan endvidere permanent have anbragt afstandsmarkeringer 150 m fra greenforkant (alternativt green-midte). Markeringen anbringes enten som en plade midt på fairway eller som pæl i fairway-kanten. Pælen kan være sort og gul og ca. 50 cm høj, men under alle omstændigheder klart synlig. Placeringen beregnes som skitserne viser, idet der bør anbringes en pæl på hver side af fairway, hvis hullet doglegger omkring 150 m afstanden. Afstandsmarkeringsmarkeringerne er i nogle klubber målt til green-forkant, i andre til green-midte. Da placering af hullet på green i flagplaceringsskemaerne er angivet ud fra green-forkanten, er det mest hensigtsmæssigt, at afstandsmarkeringerne er afsat ud fra og angiver afstande til forkant green, da spilleren da blot skal lægge to tal sammen for at finde afstanden til hullet. Det skal klart fremgå, hvilken metode der er anvendt. Anden form for afstandsmarkering Forecaddies Som alternativ til den nævnte pæl kan en karakteristisk plante, f.eks. et bestemt træ, anvendes som afstandsmarkering. Turneringsledelsen bør undertiden ansætte forecaddies for at forhindre tidsspilde og farlige situationer ved søgning efter bolde på smalle huller med kraftig rough, ved dogleg og ved blinde drives. Et tegnsystem skal være nøje aftalt med forecaddien, som eventuelt kan forsynes med signalflag. Spillerne skal informeres om, på hvilke huller der er forecaddier, samt om de signaler, der benyttes. Træning på banen Turneringsledelsen skal oplyse spillerne om, hvor på banen, der må trænes, især hvis der ikke er klart afgrænset træningsbane, indspilsgreen og øvelsesgreen