Højdevang Sogns Plejehjem. Sundbyvestervej København S

Transkript

1 HUSAVIS Højdevang Sogns Plejehjem Sundbyvestervej København S Januar 2018 ÅRGANG 46

2 Navne- og telefonliste: Forstander Lotte Breum Afdelingsleder Stuen: Karin Lynggaard Afdelingsleder 1. sal: Anette Kofoed Nielsen Solsikken Smørblomsten Afdelingsleder 2. sal: Pia Carlsen Orkideen Oasen Leder af daghjemmene: Robert Ploug Adm.kontor: Jeanette Hougaard Økonoma: Grethe Lynggaard Varmemester: Nick Rasmussen Vaskeri: Gitte Jensen Demensfaglig rådgiver: Majken Sletting Kvalitets- og uddannelsessygeplejerske: Charlotte Ashi i huset Bestyrelsesformand Palle Rehr Overgaard

3 Forstanderens side januar 2018 Julen er veloverstået, den blev som forventet en dejlig tid, fyldt med omsorg, nærvær og kærlighed. Mange pårørende valgte at holde julen her på plejehjemmet sammen med deres kære, det giver bare så meget til hele plejehjemmet. Personalet har været helt fantastisk til at sørge for at julen og nytåret er blevet fejret på fineste vis, det skal de have en stor tak for, uden deres entusiasme og vilje til at få tingene til at fungere havde det været nogle kedelige helligdage var præget af, at der blev indført et nyt dokumentationssystem, et system som er blevet udviklet samtidig med, at det blev taget i brug, det har der været udfordringer i, men medarbejderne er gået til opgaven med stor iver vil formentlig blive præget af, at plejehjemmet skal ombygges, der er stadig mange uklare faktorer forbundet med denne om ombygning, f.eks vides det endnu ikke hvor mange pladser det nye plejehjem/demenscenter skal indeholde, det er én af de ting, som det nye sundheds og omsorgsudvalg skal tage stilling til i starten af Ligesom det heller ikke vides hvor vi alle sammen skal være i ombygningsperioden. Den 3. januar 2018 kl i cafeen er der traditionen tro nytårskur for beboere og medarbejdere. Jeg vil ønske alle et godt og lykkebringende nytår De bedste nytårshilsner Lotte Breum

4 Højdevang sogns Plejehjem Sundbyvestervej København S Tlf: Kære beboere og pårørende. Det er desværre ikke længere muligt, at der opbevares beboer penge i afdelingernes medicinskabe, det sker efter et direkte påbud fra Regnskabsenheden i Københavns Kommune. Det er muligt, at indsætte beløb via netbank til Plejehjemmets driftskonto konto, husk at skrive navn og cpr-nr på beboer til; BankNordik Reg-nr: 6509 Konto-nr: Beløbet sættes derefter ind på en særskilt lommepenge-konto på vores nye pengesystem. Såfremt at der ikke kan overføres på Netbank er der mulighed for at pårørende kan indbetale/aflevere kontanter på administrationskontorets på hverdage i tidsrummet Når den enkelte beboer har brug for penge, kan disse udbetaltes via kasseapparatet i cafeen, som er et lukket system kaldet Cash Guard, dette vil også foregå på hverdage i tidsrummet med hjælp fra administrationskontoret. Venlig hilsen Lotte Breum Forstander Højdevang Sogns Plejehjem Sundbyvestervej København S. Telefon A09p@suf.kk.dk

5 Indenfor murene BUSSEN/TRANSPORT: Der er mulighed for at låne plejehjemmets bus, men betingelsen er, at det er til glæde for en af husets beboere. Det koster kr. 100,- i startgebyr, samt kr. 4,- pr. kørt km. BIBLIOTEK: Bibliotekaren kommer hver 4. torsdag, men i øvrigt er biblioteket åbent alle hverdage, - henvendelse i dagcentret. CAFÈ: Cafeen er åben alle hverdage kl Læs om tilbuddene i café-nyt. POST: Breve kan indleveres på adm. kontoret inden kl VINDUESPUDSNING: Der bliver pudset vinduer om mandagen den 3. uge i lige måneder. GUDSTJENESTE: Den 2. fredag i måneden (Se opslag i afdelingerne) Sognepræst Line Blak Gundersen tlf.: Sognepræst Jesper Yde tlf.: Højdevangskirken tlf.: KONTORTID: Kontoret er åbent man-fre

6 AKTIVITETSTILBUD Formiddage holdes åbent i aktivitetsstuen fra kl kl Mandage: Kl Tirsdage: kl kl kl Onsdage: kl Torsdage: kl kl kl Fredage: Kl kl Dagplejebørn i aktivitetsstuen Derefter forskellige aktiviteter Vuggestuebørnene Sang og hygge Herregruppe i Herrerummet Hygge og snak Hygge Musik og bevægelse Herregruppe i Herrerummet Musik Dans i aktivitetsstuen for alle

7 JANUAR 2018 Eftermiddage holdes åbent fra kl Mandage: Køreture/Film kl Tirsdage: Onsdage: Torsdage: Fredage: Kaffe og hygge Dit og Dat-gruppen i aktivitetsstuen Sang, banko m.m, (se Husavisen for arrangementer) Kaffe og hygge Obs!: Gruppearrangementer er for særligt indbudte

8 Biblioteket kommer hver 4. onsdag Bibliotekar Lars Clausen fra Solvang Bibliotek besøger Højdevang Sogns Plejehjem hver 4. torsdag. Alle beboere kan låne bøger, musik og film. Bøgerne kan være med særlig store bogstaver, hvis I har svært ved at læse almindelige bogstaver. Det kan også være lydbøger indtalt på CD. Kontakt Lars, når I møder ham på plejehjemmet, eller ring eller skriv til ham, hvis I har biblioteksønsker. Solvang Bibliotek, tlf lahols@kff.kk.dk Beboernes pårørende er også velkomne til at kontakte Lars, hvis de har ønsker på vegne af beboerne.

9 Fødselsdage i januar Stuen Grethe Svendsen 17/1 1.sal Behzad Nejad 5/1 2.sal Katrine Krog 23/1 Jens Jensen 21/1 Aktivitetscenteret Kurt Christensen 1/1 Paul Paulsen 7/1 Olaf Ries 28/1 Vi ønsker hjerteligt tillykke

10 Velkommen Monika Vinther, stuen Olaf Ries, Aktivitetscenteret

11 Særlige datoer i aktivitetsstuen: Onsdag d. 3. januar: Nytårskur i cafeén kl for beboere og personale Torsdag d. 4. januar: Musik og sang Torsdag d. 11. januar: Banko Fredag d. 12. januar: Gudstjeneste i cafeén kl med efterfølgende kaffe Torsdag d. 18. januar: Musikquiz Torsdag d. 25. januar: Musik og sang

12 Livet i 1950'erne Op igennem 1940'erne og 1950'erne levede de fleste danskere i meget små boliger, og de moderne boliger som blev opført, først og fremmest i form af almennyttigt boligbyggeri, var for få til at løse problemerne. For mange familier var de også for dyre. Arbejdsløsheden var som allerede nævnt betragtelig, og de økonomiske konsekvenser store, ikke mindst fordi de gifte kvinder som oftest var hjemmegående, hvorfor familien kun havde én indtægt. Det satte man ikke spørgsmålstegn ved. Kvinders erhvervsfrekvens i 1950'erne var den laveste i hele århundredet. Det var i 1950'ernes Danmark i det hele taget ikke god tone at sætte spørgsmålstegn ved det, man opfattede som det traditionelle. Forholdet mellem kønnene, måden at bo på, statusopfattelser, god kultur, damebladsopskrifter og juleaften var i store træk som i 1930'erne. Nye impulser blev betragtet som en trussel, og de unge, som måtte finde behag i det nye, opfattede man som vildledte ofre, der skulle underkastes myndig vejledning. Kulturvogtere ilede straks fordømmende til, når børn og unge grådigt kastede sig over rock'n'roll-musikken, som blev introduceret over 1950'ernes midte. Den var for kropslig, for aggressiv, for støjende - eller bare for ny. Ved koncerter med Otto Brandenburg og Peter Abrahamsen og Ib "Rock" Jensen kammede begejstringen ved et par lejligheder over i en kådhed, som politiet blev sendt ud for at dæmpe.

13 En stærk tiltro, til at fremtiden ville blive bedre end fortiden, var til gengæld et fælles træk for 1950'ernes danskere. Det forekom tilsyneladende at være helt sikkert, at rationalitet og fornuft i sidste ende ville sætte sig igennem, og at videnskaben med tiden ville løse de fleste problemer. Tiden var fuld af landvindinger. På det store, fælles plan troede man eksempelvis at stå lige for at kunne få uanede mængder næsten gratis energi gennem udnyttelse af atomkraft. I det daglige kunne alle nok håbe på en dag at få en god bolig, en bil eller et køleskab - eller et tv, som var den hedeste drøm. Ved indgangen til 1956 var der i Danmark kun tvapparater. Ved årets udgang var tallet steget til Skønt Danmarks Radio (DR) kun sendte på én kanal og havde en meget begrænset sendetid, havde fjernsynsmediet en magisk tiltrækning. Et hjem med fjernsyn kunne regne med god søgning. Typisk for tiden demonstrerede det ny medium stærkest sin gennemslagskraft i den kolde krigs tjeneste. Efter den sovjetiske invasion af Ungarn i 1956 blev den folkekære revydirektør Volmer Sørensen i marts 1957 vært for tre shows i tv og radio. Formålet var at indsamle penge til fordel for de ungarske flygtninge, og programmerne lagde gaderne øde tre lørdage i træk.

14 Nytårssang Vær velkommen herrens år Vær velkommen herrens år, og velkommen herhid. Sandheds Gud - lad dit hellige ord, oplive, oplyse det høje nord. Velkommen nytår og velkommen her. Vær velkommen herrens år, og velkommen herhid. Nådens Gud - lad dit solskin i vår, os skænke på marken et gyldent år. Velkommen nytår og velkommen her. Vær velkommen herrens år, og velkommen herhid. Fredens Gud - den livsalige fred, du skænke vort land til at blomstres ved. Velkommen nytår og velkommen her. Vær velkommen herrens år, og velkommen herhid. Fader Gud os til glæde og gavn, nytåret henskride i Jesu navn. Velkommen nytår og velkommen her.

15 Nytår Nytår, den første dag efter et årsskifte. Nytårsdagen var i den ældste romerske kalender 1. marts, men blev flyttet til 1. januar i 153 f.kr., og Cæsar opretholdt datoen, da han indførte den julianske kalender i 45 f.kr. Den tidlige kristne kirke henlagde nytåret til 25. december. I middelalderen var også 25. marts (Marias bebudelsesdag) og påskedag almindelige nytårsdage. Den gregorianske kalender (1582) gjorde 1. januar til nytårsdag igen, og fra midten af 1700-tallet har alle vesteuropæiske lande haft denne nytårsdag. I Danmark begyndte året i middelalderen oftest med julen; siden 1300-tallet har nytårsdag dog altid været 1. januar. I månekalendere som den muslimske bevæger nytårsdagen sig igennem alle årstiderne. Den moderne kinesiske kalender er en luni-solarkalender, hvor der med passende mellemrum indskydes en skudmåned, således at nytårsdagen altid falder på den nymåne, der indtræffer i Vandmandens tegn. Religion I de fleste kulturer er nytår en af årets vigtigste fester. Den jødiske nytårsfest (løvhyttefest, rosh ha-shanah) kan slet og ret kaldes "festen". I nytårsfester ses det overgangsrituelle tydeligt; formålet er at forny verden: Det gamle år og dets synder udrenses og dør, og et nyt år fremstår som på Skabelsens første dag.

16 Den kinesiske nytårsfest, Yuan Dan, er regnskabets fest; husene renses og males; i mytologien drager arnens gud til Jadekejseren i Himlen for at aflægge regnskab for den enkelte families opførsel i det forgangne år. Når han vender tilbage, fejres det med fyrværkeri. Dette fyrværkeri har inspireret Vestens sekulariserede nytårsfest til brug af "kinesere" og raketter. Af religiøse elementer i dansk nytårsfejring kan nævnes den nationale afsyngelse af Grundtvigs "Vær velkommen, Herrens år" (i radio og tv) ved midnat og gudstjenesten 1. nytårsdag. Dronningens (og i noget mindre grad statsministerens) nytårstale kan siges at have rituel karakter, en kollektiv statusopgørelse. Nytårsskikke Skikke knyttet til nytårsaften. Det nye år begynder, når den første tone i forspillet lyder fra rådhusuret i København, og skyderiet med fyrværkeri tager til. Før fyrværkeriets tid i slutningen af tallet gik folk rundt og "skød for døre" med jagtgeværer eller pistoler, eller man skaffede sig larm ved at knuse fx potteskår imod dørene. Mens nytårsskyderiet i København var en militærsalut for monarken, skød og larmede man på landet mere for at bortskræmme det troldtøj og de dæmoner, som ifølge folketroen var særlig farlige netop i skellet mellem det gamle og det nye år.

17 Det er baggrund for selskabsspøgen at stille sig op på en stol og hoppe ind i det nye år og derved undgå at træde i skellet. Udklædning og maskering, der efterhånden er reduceret til hatte, næser o.l. eller helt er udeladt, var allerede før kristendommens indførelse en vigtig ingrediens i nytårsløjerne, hvor der også blev vendt op og ned på gængse normer og rollemønstre, ikke blot i Norden, men fx også i Rom i forbindelse med saturnaliefesterne. Nytår var også tid for ønsker, der for at gå i opfyldelse helst skulle fremsættes ved nytårsny, dvs. den første nymåne efter nytårsdag. Et nytårsforsæt er vor tids udgave af det gamle begreb nytårsny-ønske.

18

19 Ryger dine køer? To bondemænd står og snakker. Den ene: Ryger dine køer? Den anden: Nej. Den ene: Så er der ild i din lade. Ak, den kærlighed Peter på 14, skulle møde sin venindes forældre for første gang. Jeg tror de kunne lide mig, fortalte han sine forældre da han kom hjem. Hendes far tilbød 3 gange at køre mig hjem! Tre drenge Tre drenge stod på et gadehjørne. Pludselig siger den ene: - Min far har en bil, der kan accelerere fra nul til hundrede på 6 sekunder. Den anden dreng siger: - Min far har en bil, der kan accelerere fra nul til hundrede på 3 sekunder. Så siger den tredje dreng: Min mor har en badevægt, der kan accelerere fra nul til hundrede på 1 sekund.

20 Frisørsalonen Karina Hvistendal: Bestil tid hos frisør Karina på telefon: eller mobil Salonen er åben mandag, onsdag og torsdag. Frisøren modtager også Mobilepay * * * * * * * * * * * * Fodklinikken: Bestil tid hos fodterapeut Louise Lindblom på telefon Klinikken er åben mandag, tirsdag, onsdag og fredag samt efter aftale.