Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser

Transkript

1 Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser

2 Side 2 Kapitalforhøjelser Reglerne om kapitalforhøjelser er ændret indenfor følgende områder: Beslutning Bemyndigelse Procedurekrav Beslutningens indhold Indbetaling i værdier Forholdsmæssig tegning Tegning af nye kapitalandele Fondsandele Konvertible gældsbreve og warrants Beslutning Lovens 153, stk. 1, præciserer, på hvilke måder selskabskapitalen kan forhøjes. Forhøjelse af selskabets kapital kan således ske ved 1) tegning af nye kapitalandele, 2) overførsel af selskabets reserver til selskabskapital ved fondsforhøjelse eller 3) udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants. Beslutning om forhøjelse af selskabskapitalen skal ligesom hidtil vedtages af generalforsamlingen. Bemyndigelse Lovens 155 indeholder som noget nyt én samlet bestemmelse, der regulerer generalforsamlingens mulighed for at bemyndige selskabets centrale ledelsesorgan til at forhøje selskabskapitalen samt til at udstede konvertible gældsbreve eller warrants ved en samtidig bemyndigelse til at foretage den dertil hørende kapitalforhøjelse. Det er med affattelsen af bestemmelsen præciseret, at både aktieog anpartsselskaber kan benytte de pågældende instrumenter, idet der ikke tidligere har været direkte hjemmel i anpartsselskabsloven til udstedelse af konvertible gældsbreve og warrants. Aktieselskabsloven indeholder begrænsning i bemyndigelsen til bestyrelsen for så vidt angår udstedelse af tegningsoptioner og konvertible gældsbreve på et beløb på op til halvdelen af aktiekapitalen. Denne begrænsning er ophævet i Loven. Procedurekrav Reglerne vedrørende fremlæggelse af dokumenter (forslag, senest godkendte årsrapport, beretning fra selskabets centrale ledelsesorgan og revisors erklæring) på ekstraordinær generalforsamling gælder fortsat kun aktieselskaber. Anpartshavere kan således frit vurdere, hvilke oplysninger, der skal fremlægges forud for en beslutning om kapitalforhøjelse. Kravet om forudgående fremlæggelse af dokumenterne kan imidlertid som hidtil fraviges i enighed mellem aktionærerne. Desuden kan det nu i enighed mellem aktionærerne besluttes, at beretning fra selskabets ledelse og erklæring fra selskabets revisor, slet ikke skal udarbejdes. Der stilles ikke egentlige formkrav til aktionærernes samtykke, og selskabet har således mulighed for at indhente dette på en for selskabet hensigtsmæssig måde. I aktieselskaber skal indkaldelsen til generalforsamlingen fortsat indeholde oplysning om den fortegningsret, som tillægges aktionærer eller andre, samt oplysning om, hvordan de tegningsberettigede skal forholde sig, hvis de vil benytte sig af deres tegningsret samt oplyse om årsag og begrundelse for den foreslåede tegningskurs, såfremt aktionærernes fortegningsret fraviges. Ledelsen kan

3 Side 3 imidlertid som noget nyt undlade at angive de nævnte oplysninger i indkaldelsen, hvis samtlige aktionærer samtykker heri, jf. 157, stk. 3. Ligeledes kan kapitalejerne i enighed fravælge det centrale ledelsesorgans udarbejdelse af redegørelse om årsagen og grundene til én gældskonvertering i forbindelse med kapitalforhøjelse ved konvertering af gæld, jf. 161, stk. 4. Beslutningens indhold Lovens 158 vedrørende indholdet af kapitalforhøjelsesbeslutningen er stort set identisk med de tidligere krav i aktie- og anpartsselskabsloven. Dog skal der som følge af ensretningen af reglerne tages stilling til en række yderligere krav til beslutningens indhold i anpartsselskaber end hidtil påkrævet. Muligheden for udstedelse af kapitalandele uden nominel størrelse har medført, at beslutningen om kapitalforhøjelse alene skal indeholde en angivelse af kapitalandelenes størrelse eller antal, og ikke som tidligere den nominelle størrelse. Samtidig er kravet i anpartsselskabsloven om, at beslutningen skal indeholde oplysning om, hvem der tegner i forbindelse med kapitalforhøjelsen, ikke videreført. Indbetaling i værdier Lovens 160 om kapitalforhøjelse ved indskud af andre værdier end kontanter svarer til de tidligere bestemmelser i aktie- og anpartsselskabsloven. Loven har imidlertid til dels implementeret lempelsen i 2. selskabsdirektiv vedrørende vurderingsberetning, hvorfor reglerne herom svarer til reglerne for stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter, jf. notat Stiftelse under afsnittet Indskud i andre værdier end kontanter(apportindskud). Forholdsmæssig tegning Lovens 162 vedrører ret til forholdsmæssig tegning af nye kapitalandele. Der har ikke tidligere været bestemmelser omkring fortegningsret i anpartsselskaber, men fremover gælder bestemmelsen om forholdsmæssig tegning både aktie- og anpartsselskaber. Der er ikke tiltænkt materielle ændringer i forhold til den tidligere gældende regel i aktieselskabsloven, hvorfor der alene er foretaget en sproglig modernisering og præcisering af bestemmelsen. Det er i Loven præciseret, at vedtægterne kan bestemme, at alene eksisterende kapitalejere kan udnytte en fortegningsret, ligesom det i vedtægterne er muligt at begrænse overdragelse af kapitalejerens fortegningsret til en tredjemand. Generalforsamlingens beslutning om fravigelse af reglerne om fortegningsret for kapitalejere kræver fortsat tiltrædelse af samme majoritet, som kræves til vedtægtsændring, herunder til fordel for medarbejderne i kapitalselskabet eller dets datterselskaber. Beføjelsen til at fravige fortegningsretten gælder ligeledes anpartsselskaber. Tegning af nye kapitalandele Tegning af nye kapitalandele kan efter Lovens 163 ske skriftligt. Med den nye formulering er kravet om, at tegning skal ske på tegningslister eller i generalforsamlingsprotokollen, ophævet. Underskriften kan være en fysisk underskrift, digital signatur eller anden tilsvarende elektronisk signatur. Samtidigt er der sket en modernisering vedrørende kapitalejernes underretning. Kapitalejerne skal ikke længere have underretning om tegningslistens fremlæggelse, men alene have underretning om

4 Side 4 mulighed for tegning samt om den frist, inden for hvilken fortegningsretten skal udøves. Da reglerne om indkaldelse til generalforsamlingen vurderes at give tilstrækkelig sikkerhed for de eksisterende kapitalejere, er bestemmelsen om, at aktionærerne også skal underrettes ved bekendtgørelse i Statstidende, ikke videreført i Loven. Ligeledes er bestemmelserne i aktie- og anpartsselskabsloven om konsekvensen af registrering trods ugyldigt forbehold ved tegningen, ikke videreført. Fondsandele Der er i Loven foretaget en sproglig modernisering af reglerne omkring udstedelse af fondsandele ved kapitalforhøjelse. Loven opremser nu i punktform de beløb, som kan benyttes til udstedelse af fondsandele. Derudover er reglen om, at generalforsamlingen alene kan træffe beslutning om fondsforhøjelser, ikke opretholdt. Generalforsamlingen kan således med hjemmel i Lovens 155 bemyndige det centrale ledelsesorgan til at udstede fondsandele. Det skal bemærkes, at selvom det efter Loven er muligt at indbetale ned til 25 % af den nominelle selskabskapital ved selskabets stiftelse eller ved kontant kapitalforhøjelse, skal en fondsforhøjelse (overførsel af midler fra de frie reserver) ske ved overførsel af hele det nominelle beløb på de udstedte fondsandele. Det er således ikke muligt kun at overføre 25 % af den nominelle værdi af de udstedte fondsandele til selskabskapitalen, og lade den resterende del udestå som manglende indbetaling. Samtidig er det i forlængelse af muligheden for udstedelse af ejerbeviser for anpartsselskaber gjort muligt at opfordre kapitalejerne i både aktie- og anpartsselskaber til at afhente uafhentede fondsandele inden for en periode på seks måneder efter det centrale ledelsesorgans bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Det centrale ledelsesorgan behøver dermed ikke længere at opfordre den eller de pågældende kapitalejere til at afhente fondsandelene via Statstidende. Perioden, selskabet skal afvente begæring om udlevering af fondsandele før andelene kan afhændes, er nedsat fra fem til tre år. Konvertible gældsbreve og warrants Reglerne om udstedelse af konvertible gældsbreve og warrants er uændret videreført i Loven. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den tidligere gældende retstilstand. Derimod er det med Loven præciseret, at også anpartsselskaber kan gøre brug af tegningsoptioner og konvertible gældsbreve. Tidligere har der som nævnt under afsnittet Bemyndigelse ikke været direkte hjemmel i anpartsselskabsloven til udstedelse af tegningsoptioner og konvertible gældsbreve, men i praksis har anpartsselskaber opereret med disse instrumenter ved anvendelse af anpartsselskabslovens øvrige bestemmelser omkring bl.a. kapitalforhøjelser samt ved nærmere regler fastlagt af anpartsselskabet og dets anpartshavere. Det centrale ledelsesorgan kan samtidig med bemyndigelsen til udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants, bemyndiges til at genanvende eller genudstede eventuelle bortfaldne ikke udnyttede tegningsoptioner. Ved genanvendelse forstås adgangen til for det centrale ledelsesorgan, at lade en anden aftalepart indtræde i en allerede bestående aftale om tegningsret. Ved genudstedelse forstås det centrale ledelsesorgans mulighed inden for samme bemyndigelse at genudstede nye

5 Side 5 konvertible gældsbreve eller warrants, hvis allerede udstedte værdipapirer er bortfaldet. Denne bemyndigelse til genanvendelse eller genudstedelse skal fremgå af generalforsamlingens beslutning om bemyndigelse. Eftersom kravet om tegning på tegningslister er ophævet, er der indført bestemmelse om, at en modtager af et konvertibelt gældsbrev eller en warrant skal gøres bekendt med vilkårene i generalforsamlingens beslutning. Hvis det beløb, der er indbetalt for et gældsbrev, er mindre end det modsvarende beløb af den eller de kapitalandele, som gældsbrevet ifølge lånevilkårene skal kunne ombyttes med, skal det resterende beløb indbetales på anfordring i overensstemmelse med Lovens øvrige regler om indbetaling af kapitalen. Alternativt skal et eventuelt restbeløb kunne dækkes af den del af selskabets egenkapital, der kan anvendes til udbytte.