Udkast til tilladelse efter Vandløbsloven til opstilling af markeringspæle på ådiger og bærmeveje, udbedring af rampe, etablering af trappe,

Transkript

1 Miljø og Natur Foreningen Tøndermarsk Initiativet Wegners Plads Tønder Att. Kristina Larsen og Grethe Bruntse Direkte tlf.: Mail: sp@toender.dk Sags id.: P Ks: dd.mm Udkast til tilladelse efter Vandløbsloven til opstilling af markeringspæle på ådiger og bærmeveje, udbedring af rampe, etablering af trappe, samt etablering af trampesti på ådiger. Foreningen Tøndermarsk Initiativet har søgt om tilladelse til forskellige anlæg og foranstaltninger i forbindelse med etablering af en vandrerute - Marskstien. Oversigtskort 1, der viser Marskstien. Grøn streg viser, hvor Marskstien ligger på digekronen. Pink streg viser, hvor Marskstien ligger på bærmevejen eller neden for diget. Grønstiplet streg viser strækningen, hvor man går på digekronen i perioden 1. juli til sidste dag i februar og neden for diget i perioden 1. marts til 30. juni. Mørkegrøn streg viser, hvor Marskstien ligger langs offentlige vandløb. Blå streg viser, hvor Marskstien ligger på eksisterende grusveje, veje eller stier. Der er udarbejdet et projekt, hvor Marskstien på strækninger kommer til at ligge på ådigekronen eller på bærmevejen. I den forbindelse skal siderne til en eksisterende rampe på bagsiden af ådiget ved Sønderå udbedres. Der skal anlægges en trappe på bagsiden af ådiget ved Sønderå og opstilles markeringspæle på ådiger og bærmeveje langs hele vandreruten. Marskstien TØNDER KOMMUNE Wegners Plads Tønder Tlf Mail: toender@toender.dk Åbningstider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Telefontider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl. 9-13

2 bevirker, at der vil blive vandret på toppen digekronen - af nogle diger, på bærmeveje langs nogle diger og langs Kanal 40 skal Marskstien ligge i vandløbets 2 meter bræmme og arbejdsbælte. Marskstiens forløb er vist på oversigtskortet ovenfor. Marskstien er nærmere beskrevet i redegørelsen Bilag 1 og er vist på oversigtskort i Bilag 3. Regulering af vandløb er opført på bilag 2 i VVM-bekendtgørelse 1, og derfor er der forud for denne afgørelse, foretaget en VVM-screening af projektet i henhold til bekendtgørelsens 2. Der er truffet afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt. Tilladelse til regulering efter Vandløbsloven I henhold til Vandløbslovens 2 2 stk. 4 er diger og bærmeveje ved vandløb omfattet af Vandløbsloven. Ændringer på anlæggene behandles om lovens bestemmelser om regulering. Tønder Kommune meddeler tilladelse i henhold til kapitel 6 i Vandløbsloven og reguleringsbekendtgørelsen 3 til regulering af ådiger og bærmeveje ved de offentlige vandløb Vidå, Sønderå, Sejersbæk Nedre løb og Lindskov Møllestrøm. Der meddeles tilladelse til, at etablere en trampesti på digekroner og bærmeveje på bestemte strækninger. Hensynet til diger og bærmevejes funktion som højvandsbeskyttelsesanlæg nyder forrang frem for stien. at udvide og udbedre siderne på en eksisterende rampe på bagsiden af Sønderå diget (station 6935), at etablere en trappe på bagsiden af Sønderå diget (station 8090), at nedgrave markeringspæle på/ved diger og bærmeveje ca. 25 på diger og ca. 10 på bærmeveje. Rampens, trappens og markeringspælenes placering kan ses i Bilag 1 Redegørelsen. Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: Udseende, form og beliggenhed Stierne på ådigerne skal etableres som trampestier, hvor der alene slås græs, og ikke anlægges nogen form for belægning. Færdsel på ådigerne skal foregå på digekronen - toppen af digerne. Adgang til digekronen må kun foregå via anlagte trapper eller ramper. Det er ikke tilladt at benytte for- og bagskråning af ådigerne. Anlæg Udbedring af rampe Diget må ikke beskadiges, når siderne ved rampen fyldes op. Hvis der opstår skader på diget, skal diget genetableres efter anvisning fra den ansvarlige for digedriften. Etablering af trappe Trappen etableres på bagskråningen af Sønderå diget i ca. station Trappen etableres med 6 betontrin, der maksimalt må være 1 meter brede. Trappen skal etableres uden sidestykker. Trappetrinene skal lægges ind i digets profil. Eventuelle skader i diget repareres efter anvisning fra den ansvarlige for digedriften. Opsætning af markeringspæle Markeringspælene skal udføres med træpæle med en maksimal dimension på 12,5x12,5 cm. Markeringspælene må højst være 1,10 meter over terræn. Piktogrammerne må ikke værre større end pælenes dimensioner. 1 Bekendtgørelse nr af 23. november 2016 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) 2 Lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr af 28. september Bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2016 om vandløbsregulering og -restaurering m.v. 2

3 Markeringspælene skal sættes til mindst mulig gene for digedriften og efter anvisning fra den ansvarlige for digedriften. På bærmevejen skal markeringspælene stå på modsatte side af, hvor diget er og efter anvisning fra den ansvarlige for digedriften. Generelt, samt drift og vedligeholdelse Reparation og vedligeholdelse af trampestien, op-/ nedgange og markeringspæle påhviler i fremtiden den ansvarlige for Marskstien, og skal ske efter anvisning fra den ansvarlige for digedriften. Græsset på Marskstien må slås i en bredde på maks. 1,5 meter, op til 8 10 gange årligt og der skal anvendes maskiner, som ikke laver sporskader. Græsslåningen udføres på foranledning af den ansvarlige for digedriften. Udgiften afholdes af den ansvalige for Marskstien. I tilfælde af større reparationsarbejder på ådigerne, er det den ansvarlige for Marskstien, der sørger for at fjerne eventuelle markeringspæle og genopsætte dem. Det er også den ansvarlige for Marskstien, der sørger for at forlægge eventuelt lukke Marskstien, i perioden, hvor eventuelle ådigestrækninger ikke er tilgængelige for vandrere. Hvis der opstår slid eller skader som følge af Marskstien er den ansvarlige for Marskstien forpligtet til at frahegne dele af stistrækningen efter den digeansvarliges anvisninger. Hvis benyttelsen af Marskstien får et omfang, der medfører væsentlig slidtage og efterfølgende nødvendige reparationer, kan der træffes en ny afgørelse efter Vandløbsloven. Drift, vedligeholdelse og reparationer af Marskstien med tilhørende anlæg er Digelaget for Marsken ved Tønder og den ansvarlige for digedriften uvedkommende. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år. Begrundelse Tøndermarsk Initiativet er et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kenney Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune om at udvikle Tøndermarsken, så området bliver endnu mere attraktiv at besøge samt at bo og arbejde i. Over fem år investerer parterne tilsammen ca. 250 mio. kr. i udviklingen. Investeringen skal sikre en bæredygtig udvikling af området. Nye ruter, stier og formidling skal forbedre besøgendes adgang til Tøndermarsken, beskytte naturen og give områdets gæster viden om områdets kultur-, natur- og fugleliv. Som en del af dette etableres en vandrerute (Marskstien) gennem Tøndermarsken. Det er vurderet, at udbedring af siderne på rampen ikke påvirker digets stabilitet og drift, at anlæg af trappen ikke påvirker digets stabilitet og drift, idet der i forvejen lignende trapper på ådigerne i Tønder Kommune, at markeringspælenes placering gør, at de ikke vil påvirke digets stabilitet og drift væsentligt. at når, Marskstien anlægges som trampesti, vil det ikke skade digernes stabilitet eller drift. At græsslåning af Marskstien op til 8 10 gange årligt, ikke vil påvirke digernes stabilitet og drift. Nogle af vilkårene er stillet med baggrund i Vedtægterne for Digelaget for Marsken ved Tønder, som beskriver, at det på diger er forbudt bl.a. at opføre bygninger, ligesom det kun er tilladt at færdes på digekroner for fodgængere og cyklister med almindelig trædecykel. Opgang og nedgang fra digekroner må kun ske ad anlagte ramper eller trapper. Økonomiske forhold Anlægsudgifter Tøndermarsk Initiativet afholder alle udgifter til stianlæg, stimarkering, udbedring af rampens sider og anlæg af trappe. 3

4 Drift og vedligeholdelse Marskstien og dens anlæg vedligeholdes i fremtiden af den ansvarlige for Marskstien, som pt. er Tønder Kommune, Natur og Vandløb. Den fremtidige vedligeholdelse af Marskstien er Digelaget for Marsken ved Tønder og den ansvarlige for driften ådigerne uvedkommende. Eksisternede anlæg I den udstrækning Marskstien benytter sig af eksisterende anlæg så som broer, overkørsler mm., der ejes af 3. mand, er det et anliggende mellem den ansvarlige for Marskstien og ejeren af de enkelte anlæg. Det vurderes, at det forventede antal gæster på stien ikke vil medføre betydelig slidtage på ådigerne og bærmevejene. Hvis den ændrede anvendelse af ådigerne kræver øget vedligeholdelse udover sædvanlig vedligeholdelse, afholdes disse øgede udgifter af den ansvarlige for Marskstien. Redegørelse Se Bilag 1. Screening i forhold til Natura 2000 og Bilag IV arter Projektet ligger delvis i Natura Kommunen er forpligtiget til at tage hensyn til levesteder for bestemte dyrearter, som er optaget på Habitatdirektivets bilag IV, også hvis disse levesteder ligger uden for Habitatområder. Der er ikke registreret beskyttede arter i umiddelbar nærhed af projektområdet. Den danske rødliste rummer mere end arter af planter og dyr. Det er derfor overvejende sandsynligt at området rummer flere arter, der er optaget på den danske rødliste. Det vurderes at projektområdet ikke er levested for arter optaget på listen under kategorierne RE (regionally extint, forsvundet), CR (critically endangered, kritisk truet), EN (endangered, moderat truet) eller VU (vulnerable, sårbar). Et af formålene med Naturbeskyttelsesloven er at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet. Omfanget af færdsel på stien forventes at blive forholdsvis begrænset, så det ikke vil forstyrre eventuelle bestande i området. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil have negativ indvirkning på beskyttede arter indenfor eller i nærheden af projektområdet. Indkomne bemærkninger Projektforslaget har efter Vandløbslovens bestemmelser været i offentlig høring i perioden <dato> til <dato>. Der er ikke kommet bemærkninger til projektforslaget. Klage Der kan klages over afgørelsen. Klagefristen er <dato>. Jeg har vedlagt en klagevejledning. Venlig hilsen Susanne Bekker Miljømedarbejder Kopi til: Berørte lodsejere Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Sportsfiskerforbund, lokalt Danmarks Naturfredningsforening, lokalt Danmarks Nationalparker, sekretær Alette Houman Dyhrfeld 4

5 Bilag 1 Redegørelse Tøndermarsk Initiativet er et samarbejde mellem Realdania, A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune om at udvikle Tøndermarsken, så området bliver endnu mere attraktiv at besøge, samt bo og leve i. Over fem år investerer parterne tilsammen ca. 250 mio. kr. i udviklingen. Investeringen skal sikre en bæredygtig udvikling af området. Hovedindsatsområderne er: Byomdannelse i Højer Højer Byfond Ruter, stier og formidling Klimatilpasning langs Vidå Klimatilpasning i Tønder midtby Udvikling af erhverv og turisme i området Nye ruter, stier og formidling skal forbedre besøgendes adgang til Tøndermarsken, beskytte naturen og give områdets gæster viden om områdets kultur-, natur- og fugleliv. Som en del af dette etableres en vandrerute (Marskstien) gennem Tøndermarsken. Marskstien vil blive etableret som trampesti. Det vil sige, at der ikke etableres ny belægning på stien, og at det eksisterende underlag bevares. Dog etableres en strækning på ca. 2,5 km med løs belægning på digekronen af det gamle havdige mellem Højer og Emmerlev, så denne strækning bliver tilgængelig for både vandrere og for cyklister. Denne tilladelse omhandler Marskstiens placering på ådigekroner og bærmeveje langs offentlige vandløb. Tilladelsen omhandler også etablering af trappe, udbedring af rampe samt opsætning af markeringspæle. Marskstien ligger inden for Tøndermarsklovens område, der er søgt om dispensation fra Tøndermarksloven til Marsktien. Marskstiens forløb er vist på Oversigtskort 1 og beskrevet nedenfor i etaper. Denne afgørelse efter Vandløbsloven omfatter strækningerne A, D, E, F, H, M og N. De andre strækninger er denne afgørelse udvedkommende, men er beskrevet for helhedens skyld. A. Vidå Marskstien starter ved Tønder Roklub (Vidå station 19835) og til betontrappen på nordsiden af søen syd for Festivalpladsen. På denne strækning går man på digekronen. Oversigtskort 2 og 3 i Bilag 3. B. Kanal 96 Fra betontrappen på nordsiden af søen syd for Festivalpladsen er der en eksisterende sti langs sydsiden af Kanal 98 mod vest til Papegøjestien. Oversigtskort 4 og 5 i Bilag 3. C. Ikke vandløb eller dige Marskstien følger Papegøjestien langs jernbanen mod syd. Ved Bremsbølvej drejer Marskstien lidt mod vest og derefter igen mod syd, til den rammer ådiget nord for Sønderå. Oversigtskort 6 og 7 i Bilag 3. D. Sønderå og Hasberg Sø Marskstien krydser en eksisterende bro over bagkanalen til Sønderådiget. Herfra går Marskstien op på diget. Marskstien fortsætter på digekronen frem til rampen i ca. station 6935 Sønderå. Siderne på denne rampe bliver udbedret, så man nemt kan komme ned fra diget gennem to klaplåger og op på digekronen igen. Marskstien fortsætter på digekronen til rampen ved et lille areal med bord/bænke. (Ca. station 7080 i Sønderå) Herefter fortsætter marskstien på bærmevejen, nord for diget, langs Hasberg Sø, så vandrere ikke forstyrrer fuglene. På denne 5

6 strækning er der et eksisterende fugleskjul. Ca. 80 meter vest for fugleskjulet etableres en ny trappe, så man kan komme op og ned ad diget. (Ca. station 8090 i Sønderå). Fra trappen går man på digekronen mod vest til Møllehus. Oversigtskort 8 og 9 i Bilag 3. E. Sønderå og Vidå ved Møllehus og Lægan I Møllehus krydser man Møllehusvej og fortsætter på digekronen på Majlandsdiget. Først langs nordsiden af Sønderå og dernæst på sydsiden af Vidå til man møder Møllehusvej igen. Oversigtskort 10 og 11 i Bilag 3. F. Vidå Lægan til Rudbøl Man følger Møllehusvej mod nord over Vidåen ved Lægan og går derefter mod vest på nordsiden af Vidådiget. På strækningen fra Lægan til Rudbøl ligger Marskstien på digekronen. Oversigtskort 10, 11,12 og 13 i Bilag 3. G. Ikke vandløb eller dige Kort før Rudbøl går man ned på Lystvej, som man følger mod vest til Rudbølvej. Så drejer man til venstre ad Rudbølvej over Vidåen og drejer på et tidspunkt til højre for at følge grusvejen, som går lige nord for Landegrænsen. Denne grussti følger man ca. 1 km. Oversigtskort 14 og 15 i Bilag 3. H. Gammel Frederikskog Hvor Kanal 22 starter, går Marskstien mod nord vest på havdiget for Gl. Frederikskog. Her går Marskstien på digekronen til ca. station 1585 i Kanal 23. Her går man ned på østsiden af diget og går på bærmevejen til man ved Landegrænsen mod Tyskland møder Højer-Siltoft Diget. Oversigtskort 16 og 17 i Bilag 3. I. Ny Frederikskog og Margrethe-Kog Fra Landegrænsen ligger Marskstien på og ved Højer-Siltoft Diget. Man starter med at gå på digekronen på strækningen, som lige øst-vest. På de næste ca meter går man på digekronen i perioden 1. juli til sidste dag i februar. Fra 1. marts til 30. juni går man på bærmevejen øst for diget. De næste ca meter går man altid på bærmevejen øst for diget. Herfra og mod nord til Højer Sluse ligger Marskstien på digekronen. Oversigtskort 18 og 19 i Bilag 3. J. Højer Sluse Vidå Vidåslusen Ved Højer Sluse krydser Marskstien Vidåen. Herefter går stien mod vest mellem Slusevej og Vidå. Ved Vidåslusen går Marskstien over Det Fremskudte Dige og man går på bærmevejen på ydersiden af Det Fremskudte Dige. Man går mod nord til Emmerlev Klev. Oversigtskort 20 og 21 i Bilag 3. K. Højer-Emmerlev Diget Fra Emmerlev Klev går Marskstien mod syd-øst på digekronen af Højer-Emmerlev Diget. Denne strækning ca. 2,5 km vil blive belagt med løs belægning, så den bliver tilgængelig for både vandrere og cyklister. Oversigtskort 20 og 21 i Bilag 3. L. Højer By Ved Nørrevej går Marskstien mod øst gennem Højer By. Marskstien går ud af byen ved Østerende, hvorefter den fortsætter på en grussti til den møder Sejersbæk Nedre. Oversigtskort 20 og 21 i Bilag 3. M. Sejersbæk og Lindskov Møllestrøm Marskstien ligger på Sejersbæks vestlige digekrone mod nord til en eksisterende bro, hvor Lindskov Møllestrøm og Sejersbæk mødes. Herefter går stien mod øst på digekronen af Lindskov Møllestrøms nordlige dige. Ved Lindskov Møllestrøms station 3530 går man over Lindskov Møllestrøm, og Marskstien fortsætter mod øst på digekronen på det sydlige dige. Oversigtskort 22 og 23 i Bilag 3. 6

7 N. Kanal 40 Ca. 70 meter før Højervej og Møgeltønder Omfartsvej drejer Marskstien mod syd, og stien går nu på nord-vestsiden af Kanal 40. Her ligger stien i 2-meter bræmmen og arbejdsbæltet langs Kanal 40. På den sidste strækning inden man kommer til Bønderbyvej, går man vest om en mindre sø. Oversigtskort 22 og 23 i Bilag 3. O. Bønderby, Møgeltønder og Tønder Marskstien går mod øst, ved at følge markveje syd for Bønderby. Stien går gennem Møgeltønder By og videre mod øst, hvor den rammer den eksisterende sti Engstien. Engstien fører til Tønder By og så går Marskstien gennem Tønder By og ned til Tønder Roklub. Oversigtskort 24, 25, 26 og 27 i Bilag 3. Udbedring af siderne ved rampe strækning D Ud for ca. station 6935 i Sønderå er der en eksisterende rampe på bagsiden af ådiget. På dette sted skal man ned fra digekronen, over rampen gennem to klaplåger og så op på digekronen igen. For at gøre stien jævn, udlignes siderne på den eksisterende rampe ved at fylde jord i, så der kommer en jævn overgang fra digekrone til rampe. Opfyldningerne tilsås efterfølgende med græs. Der er stillet vilkår om, at diget ikke må beskadiges. Rampen vedligeholdes i fremtiden af den ansvarlige for Marskstien, som pt. er Tønder Kommune, Natur og Vandløb. Den fremtidige vedligeholdelse af rampen og dens sider er Digelaget for Marsken ved Tønder og den driftsansvarlige for ådigerne uvedkommende. Oversigtskort der viser rampens placering. 7

8 Foto 1 viser rampen med de eksisterende to klapsluser. Skraveringen viser, hvor der skal fyldes jord på. Fotoet er taget fra øst mod vest. Der skal også fyldes op på modsatte side af rampen. Etablering af trappe strækning D For at sikre at op-/nedgang ad ådiget samles ét sted, og dermed undgå slidtage på digets græstæppe, etableres en trappe ud for ca. station 8090 i Sønderå. Trappen etableres på bagskråningen. Trappen etableres med 6 betontrin og får en bredde på 1 meter. Trappen laves uden sidestykker. Trappetrinene laves i beton iblandet flyveaske, som gør betonen mørkere. Trappetrinene lægges ind i digets profil, for at græsset kan vokse lidt ind over trinene. Trappen vedligeholdes i fremtiden af den ansvarlige for Marskstien, som pt. er Tønder Kommune, Natur og Vandløb. Den fremtidige vedligeholdelse af trappen er Digelaget for Marsken ved Tønder og den driftsansvarlige for ådigerne uvedkommende. Oversigtskort, der viser placeringen af ny trappe på Sønderådigets bagskråning. 8

9 Foto viser eksisterende trappe på Nørresødiget. Den nye trappe på Sønderådiget kan sammenlignes med denne trappe, dog med mørkere beton og uden kant. Opsætning af markeringspæle Marskstien markeres med firkantede egetræspæle 12,5x12,5 cm og 2 meters længde. Pælene graves 1 m ned i jorden og stikker ca. 1 m op over jorden. Der er stillet vilkår om, at pælene højst må rage 1,10 meter op over terrænet. Pælene er ubehandlede og afskæres i toppen, så pælen får samme profil som et dige. På pælen monteres piktogrammer til markering af stien. Piktogrammernes størrelse er endnu uafklaret, men holder sig inden for pælens dimensioner. Marskstien ønskes certificeret som kvalitetsvandrerute. I mærkningsordningen stilles der specifikke krav til markering af ruten. Nogle af kravene er markering for hver 250 m, hvor der kan være tvivl om retning, og hvor man skal skifte retning. Projektet benytter eksisterende pæle mv., hvor det er muligt. På de strækninger, hvor Marskstien går på ådigerne, markeres stien ved at anvise, at diget skal følges et givet antal meter, således at der sættes så få pæle på diget som muligt, af hensyn til drift af diget. Certificeringsordningen kan dispensere til dette. Enkelte steder vil der dog være brug for pæle på ådiget, se antal og placering på detailkort herunder. Der er søgt om at placere markeringspælene ved digefoden på de strækninger, hvor Marskstien forløber på bærmevejen. For at tage mest mulig hensyn til digedriften, er der stillet vilkår om, at markeringspælene på bærmevejene stilles modsat diget, ved baggrøften. Der er søgt om at markeringspælene på toppen at digerne bliver placeret så tæt på bagskråningen som muligt. For at tage mest mulig hensyn til digedriften, er der stillet vilkår om, at pælene på toppen af digerne placeres efter nærmere anvisning fra den ansvarlige for digedriften. Den ansvarlige for digedriften viil kunne forlange markeringspæle fjernet, hvis de står i vejen for dige-reparationer. Det er den ansvarlige for Marskstien, der skal afholde omkostningerne til at fjerne og genopsætte markeringspælene, hvis digestrækninger i perioder skal lukkes for 9

10 færdsel, er det den ansvarlige for Marskstien, der sørger for forlægning af stien, herunder eventuelle nye markeringer. Markeringspælene vedligeholdes i fremtiden af den ansvarlige for Marskstien, som pt. er Tønder Kommune, Natur og Vandløb, den fremtidige vedligeholdelse af Marskstien er Digelaget for Marsken ved Tønder og den driftsansvarlige for ådigerne uvedkommende. Antal og placering af markeringspæle på de enkelte strækninger beskrives herunder. De røde prikker er nye pæle, og de sorte prikker er markeringer på eksisterende pæle. Vidå strækning A Dette kort viser strækningen fra Tønder Roklub til eksisterende betontrappe nord for Festivalpladsen. Tre nye pæle på diget (rød) En ny pæl på bærmevejen (rød) To markeringer på eksisterende pæle (sort) Sønderå og Hasberg Sø strækning D Dette oversigtskort viser strækningen langs Sønderå og Hasberg Sø. 10

11 De følgende tre kort viser delstækninger af Sønderå og Hasberg Sø - strækning D: Stien går på en lille vold, der ligger mellem en grøft og bagkanalen. Her opsættes to nye pæle. Der er to markeringer på den eksisterende bro. På ådiget opsættes en ny pæl. Markeringer på fire eksisterende pæle. Fire nye pæle på bærmevejen (den ene kan ikke ses på dette kort, men ses på oversigtskortet), og en ny pæl på toppen af diget ved ny trappe. Dette kort viser strækningen, hvor bærmevejen og diget smelter sammen. Her er der brug for markering af stien, så vandrerne bliver på diget strækning D Tre nye pæle. 11

12 Vidå ved Magisterkogen Dette kort viser Møllehus og den sydlige del af Majlandsdiget strækning E En ny pæl på markvej/bærmevej, en ny i forbindelse med ny klaplåge i eksisterende hegn, en ny på diget. En markering på eksisterende skilt. Dette kort viser Lægan strækning E To nye pæle, en på Majlanddiget, og en på diget nord for. Fire markeringer på eksisterende skilte og pæle. Der er ikke markeringspæle på diget mellem Lægan og Lyst. Dette kort viser Lyst strækning F En ny pæl på diget ved Lyst. 12

13 Dette kort viser Rudbøl strækning F og G En ny pæl på diget. De øvrige pæle er i tilknytning til vej. Sejersbæk strækning M Dette kort viser strækningen langs Sejersbæk. To nye pæle på diget. Krydsning af eksisterende bro. To nye pæle på diget nord for Lindskov Møllestrøm Lindskov Møllestrøm strækning M Fire nye pæle på diget i forbindelse med krydsende vej/markvej. Tre nye på diget, heraf to i forbindelse med krydsning af eksisterende bro. Tre nye pæle langs vandløb (kanal 40). 13

14 Langs den vestlige side af kanal 40 opsættes markeringspælene 0,5-1 meter fra vandløbets kant. Placeringen er valgt, så det svarer til opsætning af almindelige hegnspæle strækning N Seks nye pæle langs vandløb. Marsksti i vandløbets 2-meter bræmme og arbejdsbælte. Marskstien etableres i 2-meter bræmmen og arbejdsbæltet langs Kanal 40. Markeringspælene placeres mellem 0,5 og 1,0 meter fra vandløbskanten, hvilket svarer til det sted, hvor lodsejeren typisk stiller kreaturhegn. Lodsejer er indforstået med, at Marskstien etableres i 2-meter bræmmen. Marskstien etableres ved, at der bliver slået græs i en bredde af 1,5 meter. Etablering af Marsksti langs Kanal 40 kræver ikke sagsbehandling efter Vandløbsloven. Vi har lagt til grund for vores vurdering, at der ikke vil ske jordbearbejdning i 2-meter bræmmen og at markeringspælene ikke vil stå i vejen for vedligeholdelsen. Da stien ligger i vandløbets arbejdsbælte, skal den ansvarlige for Marskstien tåle, at der vil blive kørt på stien med maskiner i forbindelse med vedligeholdelsen af Kanal 40. Grøden vil som udgangspunkt blive langt uden for bræmmen. Marsksti på digekronen og bærmevejen Ådigerne er tekniske anlæg til højvandsbeskyttelse. At etablere en vandresti på digekronen og bærmevejen har et andet formål med ådigerne end oprindelig tænkt. Der vil blive ændret på digets funktion og udformning. For at kunne stille de fornødne vilkår om blandt andet udseende og placering har vi valgt at behandle ansøgningen som en reguleringssag. Den almindelige vedligeholdelse af stien omfatter klipning af strækninger med græs inklusiv ådiger. Stien klippes i 1,5 meters bredde op til 8-10 gange om året. Der er stillet vilkår om, at der skal anvendes maskiner, som ikke laver sporskader. I forbindelse med eventuelle digereparationer m.m. kan den ansvarlige digedriften forbyde passage på kortere eller længere strækninger af digekroner. Nogle ådigestrækninger er udlejet til fåregræsning. Eventuelle sammenstød mellem vandrere og får er Digelaget for Marsken ved Tønder og den driftsansvarlige for ådigerne uvedkommende. Målsætning og Naturbeskyttelsesloven. Vidå, Sønderå, Sejersbæk Nedre og Lindskov Møllestrøm er alle målsat i Statens Vandområdeplan Nogle af vandløbene opfylder deres målsætning, andre ikke. Det er vurderet, at anlæg af Marskstien ikke vil få indflydelse på om vandløbene kan fastholde den ønskede målsætning eller om de eventuelt kan få målopfyldelse. Kanal 22, Kanal 23 og Kanal 40 er ikke målsat i Statens Vandområdeplan

15 Vidå, Sønderå, Kanal 22, Kanal 23, Sejersbæk Nedre, Lindskov Møllestrøm og Kanal 40 er alle omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Der sker ingen ændringer i selve vandløbene, men alene uden for vandløbskassen, når Marskstien anlægges. Anlæg af Marskstien kræver derfor ikke dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. Tidsplan for arbejdets udførelse Stien ønskes åbnet i en testversion ultimo juni og anlægsarbejdet ønskes påbegyndt senest 1. juni 2018 og gerne tidligere hvis muligt. 15

16 Bilag 2 Klagevejledning Hvis du ønsker at klage, skal du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder på forsiden af Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside. Du logger på ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være tilgængelig for førsteinstansen i Klageportalen (det vil sige, at du har godkendt og betalt gebyr/bestilt en faktura i Klageportalen) inden midnat den x. xxx 2017, hvor klagefristen udløber. Sagen kan indbringes for domstolene. 16