Årsrapport for Dansk Sygeplejeråd

Transkript

1 Årsrapport for 2008 Dansk Sygeplejeråd

2 Årsrapport for året 2008 Dansk Sygeplejeråd Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2009 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden udnyttelse af denne bog eller dele deraf er uden forfatterens skriftlige tilladelse forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser samt fotokopiering i henhold til overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan.

3 Indholdsfortegnelse Oplysninger om Dansk Sygeplejeråd 5 Ledelsespåtegning 6 Revisionspåtegning 7 Ledelsesberetning for Dansk Sygeplejeråd 8 1. Hovedaktiviteter i Fremtidige opgaver og udfordringer Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Kommentarer til resultatopgørelsen for Hoved- og nøgletal 15 Uddrag af anvendt regnskabspraksis 21 Resultatopgørelse for Balance pr. 31. december Noter 27 Anvendt regnskabspraksis 32 3

4 4

5 Oplysninger om Dansk Sygeplejeråd Formål Dansk Sygeplejeråds formål er at samle Danmarks sygeplejersker til varetagelse af disses faglige, løn- og ansættelsesmæssige og organisatoriske interesser. Dette formål søges bl.a. opnået ved: at føre forhandlinger med myndigheder og arbejdsgivere om løn, ansættelses- og pensionsforhold for sygeplejersker, at arbejde for sygeplejens fortsatte udvikling gennem en styrkelse af uddannelsen og forskningen i sygeplejen, at afholde kurser og møder samt at formidle information af faglig og organisatorisk art, at udgive et tidsskrift for sygeplejersker, at etablere samarbejde med organisationer i indog udland og at markere sygeplejefaglige synspunkter i dansk sundhedspolitik. Dansk Sygeplejeråd har knap medlemmer pr. 31/ Øverste myndighed Kongressen er Dansk Sygeplejeråds øverste besluttende myndighed og består fra efteråret 2007 af fem kredsbestyrelser, formand, to næstformænd samt Lederforeningens og de sygeplejestuderendes formænd i hovedbestyrel sen. Der afholdes ordinær kongres hvert andet år. Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse udgøres af fem kredsformænd, fem 1. kredsnæstformænd, en formand for Lederforeningen og en formand for de sygeplejestuderende, Dansk Sygeplejeråds formand og to næstformænd. Hovedbestyrelse: Connie Kruckow, formand Grete Christensen, 1. næstformand Dorte Steenberg, 2. næstformand Vibeke Westh, Kredsformand for Kreds Hovedstaden Vibeke Schaltz, 1.-kredsnæstformand for Kreds Hovedstaden Helle Roland Dirksen, Kredsformand for Kreds Sjælland Nils Håkansson, 1.-kredsnæstformand for Kreds Sjælland Anni Pilgaard, Kredsformand for Kreds Syddanmark Linda Ann Rise, 1.-kredsnæstformand Kreds Syddanmark Else Kayser, Kredsformand for Kreds Midtjylland Gert Petersen, 1.-kredsnæstformand for Kreds Midtjylland Jytte Wester, Kredsformand for Kreds Nordjylland Helle Kjærager Kanstrup, 1.-kredsnæstformand for Kreds Nordjylland Anja Skov Refsgaard, formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Irene Hesselberg, formand for Lederforeningen Regnskabskontrollanter: Bente Vogt Jan Otkjær Revisor: Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Organisation Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads København K CVR-nr Telefon: Telefax: Internet: 5

6 Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapport for 2008 for Dansk Sygeplejeråd. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne i Dansk Sygeplejeråds love og de af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse i 1987 vedtagne retningslinier. Derudover er årsrapporten aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven og lov om fonde og visse foreninger. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Årsrapporten indstilles til hovedbestyrelsens godkendelse. København, den 13. maj 2009 Connie Kruckow Grete Christensen Dorte Steenberg formand 1. næstformand 2. næstformand Anne Granborg adm. Direktør Kirsten Kenneth Larsen direktør Fremlagt og godkendt på hovedbestyrelsesmødet den 13. maj 2009 Hovedbestyrelse Connie Kruckow Grete Christensen Dorte Steenberg formand 1. næstformand 2. næstformand Vibeke Westh Vibeke Schaltz Helle Roland Dirksen Nils Håkansson Anni Pilgaard Linda Ann Rise Else Kayser Gert Petersen Jytte Wester Helle Kjærager Kanstrup Anja Skov Refsgaard Irene Hesselberg 6

7 7

8 Ledelsesberetning for Dansk Sygeplejeråd Dansk Sygeplejeråd arbejder ud fra visionen Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. I 2004 blev visionen udbygget med fire holdningspapirer, der markerer Dansk Sygeplejeråds holdninger til de fire kerneområder: Dansk Sygeplejeråds egen organisation, løn- og ansættelsesområdet, sygeplejefaget og sundhedspolitikken. Dansk Sygeplejeråd er en stærk og dynamisk faglig organisation, hvor medlemmernes interesser altid kommer i første række. Vi arbejder for, at sygeplejersker aflønnes i forhold til vores professions værdi for samfundet. Vi arbejder for øget respekt for sygeplejerskers arbejde, og vi arbejder for, at sygeplejefaget er under konstant udvikling, så sygeplejerskerne altid kan udøve faget på højt niveau. Og vi arbejder for, at sundhedspolitikken i Danmark er sammenhængende og forebyggende for alle borgere. Dansk Sygeplejeråd flytter grænser med en solid økonomi og et højt aktivitetsniveau. Vi følger de retningslinier, der ligger i fundamentet for vores økonomi og i vores etiske investeringspolitik. Dansk Sygeplejeråds økonomiske grundlag: En slagkraftig økonomi er nødvendig for, at vi kan indfri vores målsætninger. Et solidt økonomisk råderum er forudsætningen for, at vi kan flytte grænser i organisation, fag og samfund. Vores handlemuligheder skal ikke begrænses af en dårlig økonomi hverken i dagligdagen eller i en eventuel konfliktsituation. Derfor arbejder vi målrettet på at forrente midlerne bedst muligt, ligesom en stram og professionel økonomistyring står øverst på dagsordenen i alle grene af organisationen. Samtidig holdes kontingentet så lavt som muligt. Det er et grundlæggende princip i Dansk Sygeplejeråd, at der er balance mellem det økonomiske grundlag og organisationens målsætninger og aktiviteter. Etisk investeringspolitik: Vi følger etiske retningslinier, når organisationen foretager aktieinvesteringer. Eksempelvis køber vi ikke aktier i virksomheder, der overlagt overtræder national lovgivning eller regler fastsat af internationale organisationer, som Danmark har tiltrådt. Vi investerer heller ikke i virksomheder, der har hovedsæde i lande, som er genstand for en handelsblokade vedtaget af FN eller EU. Vi investerer ikke i virksomheder, hvis primære erhvervsområde er våbenproduktion, krigsmateriel eller tobak. Hvis der kan opnås det fornødne afkast, sker en del af investeringen i virksomheder, der medvirker til at fremme miljømæssig bæredygtighed. Fra holdningspapiret: En levende organisation med et stærkt demokrati Fra holdningspapiret. En levende organisation med et stærkt demokrati 8

9 1. Hovedaktiviteter i 2008 organisationens liv og demokrati Overenskomstforhandlinger I 2008 var overenskomstforhandlingerne i fokus. I efteråret 2007 blev der udvekslet krav med arbejdsgiverne og forhandlingerne blev påbegyndt. Sideløbende blev en konfliktforberedelse igangsat. Hovedkravene til forhandlingerne var højere løn og ligeløn. For at lægge vægt bag de rejste krav, besluttede hovedbestyrelsen i februar 2008 at varsle en konflikt, som omfattede alle sygeplejersker i basisstillinger i kommuner og regioner, i alt ca medlemmer. Konflikten varede 8 uger og var på alle måder meget omfattende, men resultatet var, at sygeplejerskerne og resten af Sundhedskartellets organisationer sprængte rammen på 12,8% og fik et resultat på 13,3% samt en aftale om hvordan vikarmidlerne kan bruges. Det lykkedes også at få nedsat en lønkommission. Dansk Sygeplejeråds medlemmer har gennem mange år sparet op til konflikt, så Garantifondens formue kunne være solid nok til at modstå en lang konflikt. Som følge af den 8 uger lange konflikt blev medlemmernes opsparede midler udbetalt i konfliktunderstøttelse. Konfliktunderstøttelsen svarede til sædvanlig løn, inkl. pension og ferie. Formuen har været forvaltet på forsvarlig vis, hvor midlerne har været forrentet bedst muligt, ligesom forvaltningen har fulgt DSR s etiske retningslinier. overenskomstforhandlingerne og konflikten blev det besluttet at suspendere kongressen og genoptage den den 27. oktober Kongressens første dag havde som naturligt omdrejningspunkt foreningens helt aktuelle politiske situation, herunder konfliktfinansiering og garantifondens opfyldning. På kongressen i oktober 2008 blev de mere langsigtede linjer inden for visionen lagt. De langsigtede linjer blev omdannet til konkrete strategiske indsatsområder, som er yderligere beskrevet nedenfor. Strategiske indsatsområder Frem til kongressen i maj 2010 har Dansk Sygeplejeråd fire strategiske indsatsområder, der dels tager afsæt i vores vision og holdningspapirer, dels afspejler de beslutninger, kongressen, hovedbestyrelsen, formandskabet og direktionen har truffet. De fire strategiske indsatsområder er: 1. Vi vil rekruttere nye medlemmer, fastholde de nuværende og øge tilfredsheden hos medlemmerne. 2. Vi vil tage nye skridt i kampen for ligeløn til sygeplejerskerne. 3. Vi vil arbejde for, at professionen får en mere fremtrædende placering i sundhedsvæsenet. 4. Vi vil arbejde for bedre sundhedstilbud til sygeplejersker og patienter. Kongres DSR s ordinære kongres var planlagt til afholdelse i dagene maj På baggrund af 9

10 Fastholdelse og rekruttering af medlemmer Det samlede antal medlemmer af Dansk Sygeplejeråd var pr. 31/ ca Som det fremgår af nedenstående figur over udviklingen i det samlede antal medlemmer i Dansk Syge plejeråd, er medlemstilgangen faldet med knap medlemmer, efter at have været stigende i en lang periode. Udviklingen i antallet af studerende medlemmer har været svingende i perioden fra 2000 til 2008, men ender ud med et fald fra 2006 til Figur: Udviklingen i det samlede antal medlemmer Note: Medlemstallet i figuren er udarbejdet på baggrund af ultimotal i modsætning til tidligere årsrapporter, hvor der er anvendt gennemsnitstal. Figur: Udviklingen i antallet af studerende medlemmer Note: Medlemstallet i figuren er udarbejdet på baggrund af ultimotal i modsætning til tidligere årsrapporter, hvor der er anvendt gennemsnitstal. 10

11 Kommunikation Konflikten i 2008 understregede betydningen af at have en stærk kommunikationsplatform både i form af tidsskriftet og portalen. Med et dagligt besøgstal på var portalen et knudepunkt for ekstern kommunikation og information om konflikten. Der blev satset på en høj grad af interaktion med medlemmerne, hvilket var en afgørende faktor for, at flere besøgte portalen for første gang og loggede ind. DSR har fra november 2008 valgt også at bringe annoncer på portalen. Annoncerne er et betydeligt aktiv for Dansk Sygeplejeråd, der giver mulighed for at udvikle flere tiltag for medlemmerne. Implementering af ny struktur I forbindelse med implementering af den nye struktur i kredsene, er der sket kontorflytninger i Således er kreds Sjælland flyttet til et fælles hus i Ringsted og kreds Syddanmark er flyttet til et fælles hus i Fredericia. fag og samfund Arbejdsmiljø I forbindelse med drøftelse af de konkrete initiativer inden for den overordnede ramme for Dansk Sygeplejeråds indsatsområder på arbejdsmiljøområdet besluttede HB, at afvikle temadage for ledere, TR og SiR i kredsene efter fælles koncept. På temadagene fik TR, SiR og ledere mulighed for at udfordre holdninger og sætte drøftelser i gang i forhold til: Hvad kan vi gøre noget ved? Og hvad kan vi ikke gøre noget ved specielt i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Endvidere satte dagene fokus på arbejdet med at sætte emner på dagsorden i MED. Endelig blev der sat fokus på hvordan TR, SiR og ledere kan støtte hinanden i at sætte dagsorden i en saglig og effektiv form. Fagidentitet DSR har iværksat et projekt, der sætter fokus på udviklingen i sygeplejen og sygeplejerskers fagidentitet, herunder arbejdet med, hvordan der lokalt kan understøttes og udvikles en professionsbåren fagidentitet. Initiativet er et aktionslæringsprojekt, der tager afsæt i den kliniske praksis og understøtter udviklingen af et udviklingsorienteret læringsmiljø. Projektet inddrager sygeplejersker og ledere. Det gennemføres som pilotprojekter i et medicinsk og et psykiatrisk område Sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd har i 2008 fortsat arbejdet for et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen. Målet er et sundhedsvæsen, der har gode rammer for både sygeplejerskerne og patienterne. Konkret har Dansk Sygeplejeråd i 2008 bl.a. haft følgende indsatser: DSR s udspil om kliniske ekspertsygeplejersker fokuserer målrettet på, at sygeplejersker får udvidet ansvarsområdet indenfor udvalgte kroniske patientforløb. Politisk udspil om Bedre sundhedstilbud til medicinske patienter. Udspillet sætter fokus på de problemer, der er på det medicinske område (bl.a. for få sygeplejersker, hvilket presser kvalitet og arbejdsmiljø) og angiver en række løsninger. Deltagelse i regeringens Udvalg om almen praksis. Dansk Sygeplejeråd har bl.a. været medvirkende til, at rapporten fra udvalget peger på, at sygeplejerskerne kan spille en stærkere rolle i almen praksis, og at sygeplejersker med fordel kan have mere selvstændige og specialiserede funktioner i forbindelse med behandlingen af patienter med kronisk sygdom. Deltagelse i regeringens Task force om arbejdsdelingen i sundhedsvæsenet. Som en 11

12 del af trepartsaftalen foreslog Sundhedskartellet, at task forcen skulle nedsættes, og Dansk Sygeplejeråd har i 2008 deltaget i denne for at sikre de bedst mulige rammer for sygeplejerskernes virke. Dansk Sygeplejeråd har også deltaget i den sundhedspolitiske debat med henblik på at varetage sygeplejerskernes interesser. Det gælder bl.a. spørgsmålet om sundhedsfremme og forebyggelse (herunder regeringens Forebyggelseskommission), udbetaling af overarbejde til sygeplejerskerne, forholdet mellem det private og offentlige sundhedsvæsen mv. 2. Fremtidige opgaver og udfordringer Som nævnt er de fire strategiske indsatsområder: Vi vil rekruttere nye medlemmer, fastholde de nuværende og øge tilfredsheden hos medlemmerne. Vi vil tage nye skridt i kampen for ligeløn til sygeplejerskerne. Vi vil arbejde for, at professionen får en mere fremtrædende placering i sundhedsvæsenet. Vi vil arbejde for bedre sundhedstilbud til sygeplejersker og patienter. organisationens liv og demokrati Forventet udvikling Et solidt økonomisk råderum er forudsætningen for, at Dansk Sygeplejeråd kan flytte grænser i or ga ni sation, fag og samfund. Det har gennem årene været et grundlæggende princip i Dansk Sygeplejeråd, at der er balance mellem det økonomiske grundlag og organisationens målsætninger og aktiviteter. Udgifterne til konflikten i 2008 har været finansieret af Garantifonden, hvor der har været afsat midler til formålet. Kongressen har besluttet, at der skal ske en opbygning af Garantifondens formue med op kræv ning af et konfliktkontingent på 200 kr. fra medlemmerne frem til udgangen af marts Primo 2009 er der gennemført budgettilpasninger i Kvæsthuset for i alt 9,0 mio. kr. Kredsene har ligeledes været igennem budgettilpasninger, så DSR s økonomi styrer mod økonomisk balance i De kommende år budgetteres med driftsunderskud, idet det ikke vil være realistisk at opnå økonomisk balance før detailbudget Økonomisk balance i 2012 vil kun kunne opnås ved at reducere omkostninger og optimere ressourceudnyttelser i hele organisationen. Udgangspunktet er, at der i Dansk Sygeplejeråds fremtidige bud getter, også med et ændret indtægtsgrundlag og dermed et andet fremtidigt økonomisk råderum, skal sikres et økonomisk fundament for organisationens politiske og strategiske indsatsområder. I det videre arbejde indgår, at Dansk Sygeplejeråd vil styrke prioritering, forenkling og gennemførelseskraft af de aktiviteter, der giver direkte værdi for medlemmerne. Prioriteringerne i 2009 og balanceplanen frem mod 2012 skal ses i forhold til dette. 12

13 3. Begivenheder efter regnskabsårets slutning Der er fra den 1. januar 2009 og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. 4. Kommentarer til resultatopgørelsen for 2008 Resultatet i 2008 viser et underskud på 15,5 mio. kr, heri indgår ikke resultatet af Garantifonden, Solidaritetsfonden og Hjælpefonden på i alt 759,9 mio. kr. Indtægter Dansk Sygeplejeråd havde i 2008 en samlet indtægt på 468,7 mio. kr., hvilket er en samlet stigning i forhold til 2007 på 187,3 mio. kr. Det væsentligste indtægtsgrundlag for Dansk Sygeplejeråd kommer fra medlemmernes kontingentindbetalinger. I 2008 udgjorde kontingentindtægten ca. 95,5 % af de samlede indtægter. Dette er en stigning i forhold til året før, men skyldes at der er opkrævet et ekstra konfliktkontingent. Udgifter I 2008 var de samlede udgifter på godt 1.251,7 mio. kr., hvilket er 951,8 mio. kr. mere end i Heraf vedrører 939 mio. kr. Garantifonden. Udgifter til foreningens fonde er steget i forhold til Dette er en følge af konflikten i

14 Udgiftsfordeling i 2008 I nedenstående figur er vist udgifterne i 2008 fordelt på hovedområder: IT -drift, adm.,ejendomme, afskrivning m.v. 10% Nettohenlæggelser til Garantifond, Hjælpefond & Solidaritetsfond 1% Sundhedspolitiske og faglige aktiviteter 8% Kommunikation samt tidsskriftet "Sygeplejersken" 6% Uddannelse af TR og KB -medlemmer 11% Personaleudgifter og honorarer 64% Som det fremgår af ovenstående figur blev 64 % af de samlede udgifter anvendt til personaleudgifter og honorarer. Personaleudgifter er vist som en samlet udgift og er derfor i regnskabet ikke henført til konkrete aktiviteter, men afspejler at DSR s aktiviteter bæres af medarbejdernes viden og indsats. I nedenstående figur er personaleudgiften svarende til 64 % af Dansk Sygeplejeråds samlede udgifter, yderligere specificeret. Politisk valgte, kredse 9,7% DSR's Formandskab 1,8% Gager, DSR - Centralt 51,2% Gager, kredsene 37,3% 14

15 5. Hoved- og nøgletal Resultatopgørelse (1.000 kr.): Udgifter: Uddannelse af TR og AB-medlemmer Sundhedspolitiske og faglige aktiviteter Kommunikation, samt Sygeplejersken Personaleudgifter og honorarer Udbetalt fra fonde Administration af ejendomme Afskrivning af IT-udstyr og inventar Nettohenlæggelser til Garantifond, Hjælpefond & Solidaritetsfond Indtægter: Kontingent Andre indtægter Årets resultat Balance Ejendomme Finansielle aktiver Formue Nøgletal: Garantifonden Ejendomme Finansielle aktiver Formue Konfliktformue pr. aktivt aut. medlem(hele kr) Medarbejdere 295,7 301,9 314,9 317,8 324,6 (Gennemsnitligt antal heltidsansatte) DSR-Centralt, inkl. politisk valgte 166,3 170,8 174,1 179,1 180,3 DSR-kredse, inkl. politisk valgte 129,4 131,1 140,8 138,7 144,3 15

16 Antal medlemmer: Samlet antal medlemmer ultimo Aktive Passive Studerende Antal TR, ETR og FTR Organisatoriske kurser Antal organisatoriske kurser Antal kursusdage Antal deltagere Faglige kurser Antal faglige kurser Antal deltagere Antal deltagere Sygeplejefagdagen

17 kommentering af udvalgte hoved- og nøgletal Balance Som en del af balanceposterne indgår egenkapitalen (Dansk Sygeplejeråds formue). Som det fremgår af nedenstående tabel har der i forbindelse med konflikten været brugt af formuen relateret til Garantifonden. Ultimo 2008 udgør formuen således 298 mio. kr. Formuen er anbragt i henholdsvis værdipapirer og ejendomme. Gennem de seneste år er den del af formuen, som er investeret i ejendomme steget fra i 2004 at udgøre ca. 530 mio. kr. til i 2008 at udgøre 708 mio. kr. Stigningen skal blandt andet ses på baggrund af Garantifondens investering i Kvæsthuset. I nedenstående figur er vist Dansk Sygeplejeråds formueudvikling, samt hvordan denne er placeret i fonde m.v. for perioden dansk sygeplejeråds formue og fonde kr Dansk Sygeplejeråd Centralt Garantifonden Solidaritetsfonden Hjælpefonden Stipendiefonden DSR s kredse: Kredsene Kredsenes fonde Formue i alt Garantifonden Garantifonden har til formål at sætte organi sationen i stand til at føre forhandling og en konflikt med et økonomisk sikkerhedsnet under. Garantifondens formue, stammede fra fondens egne renter og afkast samt fra en tidligere procentvis henlæggelse af medlemmernes kontin gent, er i 2008 anvendt mio. kr. i forbindelse med konflikten. På Dansk Sygeplejeråds ordinære kongres i 2008 er det besluttet at genetablere en del af Garantifondens formue. HB besluttede efterfølgende at opkræve et konfliktkontingent på 200 kr. månedligt pr. medlem frem til 31. marts garantifonden 1000 kr Garantifondens formue Henlæggelser Henlæggelser kontingent Konfliktkontingent Formuens renter og afkast Reg. værdipapirer og ejd Konfliktudgifter

18 Solidaritetsfonden Solidaritetsfonden har eksisteret i mere end 25 år, og der er i årenes løb uddelt støtte til gavn for sygeplejersker og humanitært arbejde over hele verden. Fondens formål er at støtte humanitært arbejde, at fremme sundhed og forebyggelse, at støtte opbygningen af sygeplejerskeorganisationer i andre lande og at støtte lovligt varslede faglige organisationskonflikter. Støtte til humanitært arbejde I 2008 har Solidaritetsfonden støttet UNICEFs hjælpearbejde i forbindelse med cyklonen Nargis hærgen i Myanmar. Det humanitære arbejde er ligeledes blevet støttet gennem bidrag til Læger uden Grænser og Amnesty International. Støtte til fremme af sundhed og forebyggelse Igen i 2008 har der været fokus på AIDS i Afrika og Solidaritetsfonden har bevilget midler til kampagnen Humor mod AIDS. Der har også været fokus på støtte til børns sundhed gennem bidrag til Børnenes Kontor, ASF Dansk Folkehjælp, Julemærkefonden, værestedet Mælkebøtten i Grønland, som er et døgntilbud for børn i Nuuk samt gennem ICNs Girl Child Education Fund, som støtter skolegang for piger, hvis forældre var sygeplejersker, der er døde af aids. Gennem et samarbejde med Ulandssekretariatet har Solidaritetsfonden støttet de nicaraguanske sygeplejerskers ophold i Danmark med det formål at udveksle erfaringer og fremme videndeling på tværs af grænser. UNICEF har endvidere fået bevilliget penge til deres arbejde med fremme af sundhed og forebyggelse. I 2006 gav DSR tilsagn om at støtte etablering af et sundhedscenter i Swaziland, som bl.a. har til formål at give sundhedspersonalet og deres nære familie øget adgang til sundhedsydelser, således at de bliver bedre i stand til at pleje den øvrige befolkning. Projektet foregår bl.a. i samarbejde med sygeplejerskeorganisationen i Swaziland. Der er også i 2008 ydet støtte til dette projekt. Ydermere har Rehabiliterings- og forskningscenteret for torturofre modtaget støtte til deres arbejde med torturofre. Støtte til opbygning af sygeplejeorganisationer Der er i 2008 ydet støtte til sygeplejerskeorganisationerne i Litauen og Makedonien blandt andet til møder i EFN og EFNNMA. Støtte er også givet til formanden for PK (den grønlandske sygeplejerskeorganisation) til deltagelse i DSRs kongres. Der er i regi af WHO-DNO-CC blevet anvendt midler til forberedelse af et projekt vedrørende udarbejdelse af curriculum for sygepleje i Makedonien samt et organisationsudviklingsprojekt for den makedonske sygeplejerske- og jordemoderorganisation. 18

19 Derudover er der betalt det årlige bidrag til ICN s Revolving fond. Fonden støtter sygeplejerskeorganisationer, som ikke er i stand til at betale medlemskontingent til ICN. Gennem kontingentindbetaling til PSI har Solidaritetsfonden støttet arbejdet med ligesindede fagforeninger i den offentlige sektor på verdensplan. solidaritetsfondens økonomi kr Solidaritetsfondens formue Henlagt af kontingent Renter efter skat Uddelinger Hjælpefonden. Hjælpefonden har i alt i 2008 udbetalt 0,7 mio. kr. Totalt set er 271 medlemmer bevilliget økonomisk hjælp via Hjælpefonden kr Hjælpefondens formue Uddelinger Der er i 2008, som nævnt, givet støtte til i alt 271 medlemmer. Som følge af anden prioritering er der primært givet tilskud til psykiske lidelser. antal modtagere af hjælp fra hjælpe fonden Sygdom generelt Misbrug Psykiske lidelser Rekreation Andet I alt

20 Stipendiefonden Stipendiefondens formue stammer fra henlæggelser af Dansk Sygeplejeråds overskud. Fra Stipendiefonden kan der ydes støtte til sygeplejerskers deltagelse i møder, kongresser, kurser m.v. i udlandet. Stipendiefondens formue var ved udgangen af 2008 på 0 kr., hvilket skyldes det høje niveau for uddelingerne. Fremover vil uddelingerne være på niveau med henlæggelsen fra Dansk Sygeplejeråd kr Stipendiefondens formue Uddelinger Ud over ovenstående uddelinger uddeles tillige 0,3 mio. kr. fra M.L. Jørgensen og Gunnar Hansens fond som stipendier til sygeplejerskers studiebesøg, konferencer og deltagelse i kortere kurser i udlandet. 20

21 uddrag af anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A og med regnskabsbestemmelser i Dansk Sygeplejeråds love og de af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse i 1987 vedtagne retningslinier. Der er foretaget visse tilpasninger som følge af særlige foreningsmæssige forhold. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. For den samlede beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis henvises til side 32. Nedenfor er alene anført beskrivelsen af den anvendte regnskabspraksis for områder, som har væsentlig betydning for forståelsen af den aflagte årsrapport: Resultatopgørelse, henlæggelser og forbrug heraf Resultatopgørelsen indeholder samtlige indtægter og udgifter, der kan henføres til regnskabsåret. Sidst i resultatopgørelsen tilbageføres kongresfastsatte og budgetterede henlæggelser og overføres dermed til de særlige fonde. Afkastet af disse fondes formuer samt afholdte udgifter, som skal dækkes af disse, tilbageføres ligeledes. Endvidere tilbageføres afholdte udgifter, som dækkes af tidligere års henlæggelser til øremærkede formål. Værdipapirer Urealiserede kursgevinster og tab ved værdipapirer henlægges direkte til en kursreguleringsfond under egenkapitalen fordelt på de respektive kapitalkonti og fonde. Kursreguleringsfonden opløses i takt med realisation af værdipapirerne via medtagelse i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og udgifter. Egenkapital Årets henlæggelser består af kongresfastsatte samt budgetterede henlæggelser. Endvidere overføres renter og afkast efter beskatning til den enkelte fond, hvor renter og afkast er optjent. Et eventuelt yderligere overskud disponeres frit. Skat Udskudt skat medtages ikke i resultatopgørelse og balance, men oplyses alene i noten om eventualforpligtelser. Udskudt skat er den skat som udløses ved salg af foreningens aktiver til den regnskabsmæssige værdi. 21

22 Resultatopgørelse for 2008 INDTÆGTER kr. Note Kontingenter fra medlemmer Konfliktkontingent Kontingent fra foreninger Udgivelse af lærebøger og publikationer: Indtægter 980 Udgifter Dansk Sygeplejeråds Kursuscenter: Indtægter Udgifter Serviceydelser Information om arbejdsformidling for Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Ejendomme: Indtægter Udgifter Andre indtægter og refusioner Indtægter i alt

23 Resultatopgørelse for 2008 UDGIFTER kr. Note Kontingent til andre organisationer "Organisatoriske aktiviteter og faglige kursusaktiviteter:" Indtægter Udgifter Lommebog, emblemer m.v.: Indtægter 122 Udgifter Mødeaktiviteter og forhandlinger Sundhedspolitiske og faglige aktiviteter Udbetalt fra fonde Konsulenthonorarer Repræsentation Kommunikation Honorar til de politiske valgte Løn kredschefer samt feriepenge og fratrædelsesgodtgørelse Personaleudgifter Møde-, rejse- og administrationsomkostninger Drift af lejede lokaler Finansielle poster: Indtægter Udgifter Afskrivninger Beregnet skat af årets skattepligtige indkomst Udgifter i alt

24 Resultatopgørelse for kr. Note Indtægter i alt Udgifter i alt Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Resultat før overførte anvendte beløb fra fonde Overført anvendt fra fonde m.v Underskud før henlæggelser Kongresfastsatte henlæggelser Budgetterede henlæggelser Resultat før henlæggelse af fondens andele af underskud Fondenes renter og afkast m.v. efter beskatning Regnskabsmæssigt underskud Der fordeles således: Dansk Sygeplejeråd-C: Kapitalkonto Dansk Sygeplejeråds kredse: Kapitalkonto I alt

25 Balance pr. 31. december kr Note Anlægsaktiver 3 Indretning af lejede lokaler Ejendomme Driftsmidler, inventar og IT-udstyr Materielle anlægsaktiver Aktiebesiddelser Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Varebeholdning Mellemregning med DSR-aktiviteter Mellemregning med andre Andre tilgodehavender Forudbetalinger Periodiserede renter Tilgodehavender Investeringsbeviser Obligationer Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

26 Balance pr. 31. december 2008 PASSIVER kr Note Egenkapital Dansk Sygeplejeråd-C Garantifonden Solidaritetsfonden Hjælpefonden Stipendiefonden Dansk Sygeplejeråds kredse Dansk Sygeplejeråds kredses fonde Egenkapital i alt Gæld Deposita og forudbetalte huslejer Langfristet gæld Bankgæld Forpligtelse ved rentesikring Leverandørgæld Forudmodtagne indtægter Skyldig skat og afgifter Anden gæld Kortfristet gæld Gæld i alt Passiver i alt Garantier, sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser 26

27 Noter 1. Afskrivninger kr Afskrivninger på IT-udstyr og inventar fordeler sig således: Dansk Sygeplejeråd Vilvorde KursusCenter Dansk Sygeplejeråds amtskredse Beregnet skat af årets skattepligtige indkomst kr Det anførte beløb i resultatopgørelsen specificeres således: Beregnet skat af årets skattepligtige indkomst 0-55 Regulering af skat tidligere år

28 Noter 3. Indretning af lejede lokaler kr Anskaffelsessum Saldo pr. 1. januar Tilgang Afgang Anskaffelsessum pr. 31. december Afskrivninger Saldo pr. 1. januar Tilgang Afgang Afskrivninger pr. 31. december Bogført værdi pr. 31. december Ejendomme kr Regnskabsmæssig værdi pr. 1. januar Afhændet i regnskabsåret

29 Noter 5. Driftsmidler, inventar og IT-udstyr kr Den regnskabsmæssige værdi specificeres således: Anskaffelsessum Saldo pr. 1. januar Regulering til primo 0 Tilgang Afgang Saldo pr. 31. december Afskrivninger Saldo pr. 1. januar Tilgang Afgang Saldo pr. 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Aktiebesiddelser Antal styk Anskaffelsessum Kursværdi Aktier optaget til kurs værdi Lån og Spar Bank A/S Nominel Aktier optaget til indre værdi Bauta Dansk Forsikrings A/S Sygepl. Fritidsboliger A/S Hotel Koldingfjord A/S

30 Noter 7. Egenkapital "Overført resultat" Opskrivninger Henlæggelser I alt Dansk Sygeplejeråd-C Saldo pr. 1. januar Årets bevægelser Saldo pr. 31. december Garantifonden Saldo pr. 1. januar Årets bevægelser Saldo pr. 31. december Solidaritetsfonden Saldo pr. 1. januar Årets bevægelser Saldo pr. 31. december Hjælpefonden Saldo pr. 1. januar Årets bevægelser Saldo pr. 31. december Stipendiefonden Saldo pr. 1. januar Årets bevægelser Saldo pr. 31. december Dansk Sygeplejeråds kredse Saldo pr. 1. januar Årets bevægelser Saldo pr. 31. december Dansk Sygeplejeråds kredses fonde Saldo pr. 1. januar Årets forbrug Saldo pr. 31. december

31 Noter 8. Anden gæld kr Feriepengeforpligtelse Diverse gæld Garantier, sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser Til sikkerhed for kredit- og lånerammer, som er stillet til rådighed af diverse bankengagementer, er håndpantsat værdipapirer til en bogført værdi på kr. Yderligere er ejendomme til en samlet bogført værdi af kr. omfattet af et pantsætningsforbud overfor Danske Bank Der påhviler samlede leje- og leasingforpligtelser på t. kr. Der påhviler DSR og kredsene en eventualskatteforpligtelse på ca kr. pr. 31. december Forpligtelsen kan primært henføres til ejendomme og værdipapirer 31

32 anvendt regnskabspraksis Nærværende officielle årsrapport for Dansk Sygeplejeråd omfatter Dansk Sygeplejeråds centrale enhed samt Dansk Sygeplejeråds kredse. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A og med regnskabsbestemmelserne i Dansk Sygeplejeråds love og de af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse i 1987 vedtagne retningslinier. Der er foretaget visse tilpasninger som følge af særlige foreningsmæssige forhold. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Generelt om medtagelse i årsrapport og værdiansættelse Aktiver medtages i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde Dansk Sygeplejeråds centrale enhed, og aktivet kan værdiansættes pålideligt. Forpligtelser medtages i balancen, når Dansk Sygeplejeråds centrale enhed som følge af en tidligere begivenhed har en retslig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå foreningen, og forpligtelsens værdi kan værdiansættes pålideligt. Første gang værdiansættes aktiver og forpligtelser til kostpris. Derefter værdiansættes disse som beskrevet for hvert enkelt regnskabselement nedenfor. Ved medtagelse og værdiansættelse tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som beeller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen medtages indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger medtages med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Kursgevinster og -tab på værdipapirer medtages efter realisationsprincippet. Overførsel til og fra særskilte egenkapitalposter af tidligere disponerede beløb er i resultatopgørelsen foretaget efter opgørelsen af årets samlede indtægter og udgifter. Principper for udarbejdelse af årsrapporten Årsrapporten udarbejdes på grundlag af regnskaber for Dansk Sygeplejeråds centrale enhed og Dansk Sygeplejeråds kredse. Udarbejdelse af rapporten sker ved sammenlægning af regnskabselementer af ensartet karakter. Ved sammenlægningen foretages eliminering af interne indtægter og omkostninger og interne mellemregninger mellem Dansk Sygeplejeråds centrale enhed og kredsene samt kredsene imellem. De regnskaber, der anvendes til brug for sammenlægning, vil blive udarbejdet i overensstemmelse med Dansk Sygeplejeråds centrale enheds regnskabspraksis. resultatopgørelsen Kontingenter Kontingentindtægter omfatter årets kontingenter. Indbetalte kontingenter for det kommende år er medtaget i balancen under passiver. Indtægter fra øvrige aktiviteter Indtægter fra øvrige aktiviteter medtages i takt med, at de optjenes. Af øvrige aktiviteter kan nævnes: Kursuscenter Vilvorde Serviceydelser Ejendomsudlejning Salg af lærebøger og publikationer 32

33 Resultatet af disse aktiviteter udgøres af direkte henførbare indtægter og udgifter. Resultatet af den enkelte aktivitet er ikke et udtryk for et nettoresultat, idet der ikke foretages en medtagning af andel af fællesomkostninger, renter og afskrivninger. Finansielle poster Finansielle poster omfatter renteindtægter og renteomkostninger, udbytteindtægter, realiserede kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer og gældsforpligtelser samt tillæg og godtgørelser under acontoskatteordningen. Realiserede kursgevinster og -tab er opgjort som forskellen mellem den oprindelige anskaffelsessum og afståelsessum. Organisatoriske aktiviteter Organisatoriske aktiviteter omfatter bl.a. omkostninger afholdt til uddannelse af tillidsrepræsentanter og kredsbestyrelsesmedlemmer samt øvrige organisatoriske kurser for foreningens valgte repræsentanter. Modtagne Akutfondsmidler til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er modregnet i de afholdte omkostninger. Mødeaktiviteter og forhandlinger Udgifter til mødeaktiviteter og forhandlinger omfatter udgifter afholdt til foreningens kongres, øverste ledelse, internationalt samarbejde samt diverse administrative arbejdsgrupper mv. Lokale aktiviteter Lokale aktiviteter omfatter årets rådighedsbeløb til kredsene samt gager mv. til kredsformændene. Sundhedspolitiske og faglige aktiviteter Sundhedspolitiske og faglige aktiviteter omfatter bl.a. støtte og tilskud til forskellige projekter, selskaber og faglige selskaber, udgifter til lederområdet samt diverse mødeudgifter vedrørende det sygeplejefaglige område. Personaleudgifter Personaleudgifter omfatter løn, gager og honorarer, sociale omkostninger, pensioner mv. til foreningens personale, herunder formandskab samt lønsumsafgift. Ydermere indgår omkostninger til personale- og lederuddannelse. Lønudgifter, der er direkte henførbare til øvrige aktiviteter, er medtaget under den pågældende aktivitet. Administrationsomkostninger Administrationsomkostninger omfatter omkostninger, der afholdes til administration af foreningen, herunder møde- og rejseomkostninger for det administrative personale, forsikring samt kontorholdsomkostninger. Ekstraordinære poster Ekstraordinære poster omfatter indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder, som ikke hører under foreningens almindelige drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende. Skat Årets skat omfatter skat af årets forventede skattepligtige indkomst omfattende det skattepligtige resultat af erhvervsmæssig virksomhed, renter, udbytter samt kursgevinster og -tab. Den beregnede skat er ved overskudsdisponeringen belastet de særskilte egenkapitalposter, som den kan henføres til. Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, medtages i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt acontoskat. 33

34 Udskudt skat medtages ikke i resultatopgørelse og balance, men oplyses alene i noten om eventualforpligtelser. Udskudt skat er den skat som udløses ved salg af foreningens aktiver til den regnskabsmæssige værdi. Udskudt skat værdiansættes efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Den skattemæssige værdi af aktiverne opgøres med udgangspunkt i den planlagte anvendelse af det enkelte aktiv. Henlæggelser og forbrug heraf Sidst i resultatopgørelsen tilbageføres kongresfastsatte og budgetterede henlæggelser og over-føres dermed til de særlige fonde. Afkastet af disse fondes formuer samt afholdte udgifter, som skal dækkes af disse, tilbageføres ligeledes. Endvidere tilbageføres afholdte udgifter, som dækkes af tidligere års henlæggelser til øremærkede formål. balancen Ejendomme Ejendomme værdiansættes til kostprisen med tillæg af til- og ombygningsudgifter. Ejendomme, hvis anskaffelsessum er væsentlig lavere end en forsigtigt skønnet markedsværdi pr. 1. januar 2002, er dog justeret til denne skønnede markedsværdi. Der foretages ikke driftsmæssige afskrivninger på bygninger og særlige installationer, idet disse gennem løbende vedligeholdelse og renovering opretholder deres brugsværdi. Udgifter til vedligeholdelse og renovering medtages som udgangspunkt i resultatopgørelsen. Væsentlige udgifter til ombygninger, istandsættelser mv. medtages i balancen i anskaffelsesåret. Driftsmateriel, inventar og IT-udstyr Driftsmateriel, inventar og IT-udstyr værdiansættes til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Afskrivningsgrundlaget er kostpris. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: IT-udstyr Driftsmateriel og inventar Kunstgenstande 3 år 3 år Ingen Aktiver med en kostpris under kr. pr. enhed medtages som omkostninger i resultat-opgørelsen på anskaffelsestidspunktet. Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgs-tidspunktet. Fortjeneste eller tab medtages i resultatopgørelsen sammen med af- og nedskrivninger. Finansielle anlægsaktiver Værdipapirer medtaget under anlægsaktiver omfatter såvel børsnoterede som unoterede aktier. Værdipapirerne medtages og værdiansættes til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Såfremt der ikke eksisterer en officiel kurs, værdiansættes aktier til den bogførte indre værdi. 34

35 Urealiserede kursgevinster og -tab henlægges direkte til en kursreguleringsfond under egenkapitalen fordelt på de respektive kapitalkonti og fonde. Kursreguleringsfonden opløses i takt med realisation af værdipapirerne via medtagelse i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og udgifter. Varebeholdninger Varebeholdninger omfatter bøger og publikationer samt reklame- og repræsentationsgaver. Bøger og publikationer værdiansættes til kostpris i udgivelsesåret, hvorefter de nedskrives med 33 1/3 % om året. Andre varebeholdninger værdiansættes til kostpris efter fradrag for ukurans og nedskrivning som følge af langsom omsættelighed. Kostpris for bøger og publikationer omfatter alle fremstillingsomkostninger, herunder gager, honorarer og råvarer. Tilgodehavende Tilgodehavender værdiansættes til amortiseret kostpris, hvorved forstås nutidsværdien af fremtidige forventede indbetalinger. Det svarer sædvanligvis til nominel værdi med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Værdipapirer Værdipapirer medtaget under omsætningsaktiver omfatter børsnoterede obligationer, investeringsbeviser og aktier, som værdiansættes til dagsværdi (børskurs) på balancedagen Urealiserede kursgevinster og -tab henlægges direkte til en kursreguleringsfond under egenkapitalen fordelt på de respektive kapitalkonti og fonde. Kursreguleringsfonden opløses i takt med realisation af værdipapirerne via indregning i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og udgifter. Egenkapital Egenkapitalen er opdelt i henhold til Dansk Sygeplejeråds loves forskrifter for fonde under egenkapitalen. Årets henlæggelser består af kongresfastsatte samt budgetterede henlæggelser. Endvidere overføres renter og afkast efter beskatning til den enkelte fond, hvor renter og afkast er optjent. Et eventuelt yderligere overskud disponeres frit. Prioritetsgæld Prioritetsgæld værdiansættes til nominel værdi. Forpligtelse ved rentesikring (renteswap) Renteswap er indgået til sikring af finansieringsomkostninger ved erhvervelsen af Kvæsthusgade. Den urealiserede ændring i renteswapen føres direkte på egenkapitalen. Forudmodtagne indtægter Forudmodtagne indtægter medtaget under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. 35

36 36

37 37

38 DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Tlf Fax Grafisk Enhed dsr@dsr.dk