Model. En quick guide til beskrivelse af arbejdsgang. Brug evt. den universelle syvejledning på følgende sider samt artiklerne her: pppp.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Model. En quick guide til beskrivelse af arbejdsgang. Brug evt. den universelle syvejledning på følgende sider samt artiklerne her: pppp."

Ernst Georg Søndergaard
5 år siden
Visninger:

Model 4162 En quick guide til beskrivelse af arbejdsgang Brug evt. den universelle syvejledning på følgende sider samt artiklerne her: pppp.dk/vejledning Du kan bestille mønstre i PDF eller LEK2.

For at åbne symønstre i LEK2-fil skal du blot downloade programmet PRINT-LK-dk. Følg nedenstående trin i rækkefølge og spring over de trin, som ikke er markeret. 1.

Ærmer i T-shirt stil Som standard (højde 164 cm, bryst 92 cm, hofte 100 cm) skal man bruge 2,30 m jakkestof 1,40 m bredt Klipning Ud af stof: Hvor stort stofforbrug?

1 Model 4162 En quick guide til beskrivelse af arbejdsgang Brug evt. den universelle syvejledning på følgende sider samt artiklerne her: pppp.dk/vejledning Du kan bestille mønstre i PDF eller LEK2. PDF-fil skal blot printes ud. Hvis du bruger vores særlige print-program PRINT -LK-dk, kan du selv lave din egen virtuelle oplægning af mønsterdelene på stoffet og beregne stofforbrug. For at åbne symønstre i LEK2-fil skal du blot downloade programmet PRINT-LK-dk. Følg nedenstående trin i rækkefølge og spring over de trin, som ikke er markeret. 1. Vlieseline / indlæg 2 Sy indsnit og fold læg 3. Sy snitlinjer 4. Lommer STOFTYPE: Fast stof, evt 2 farve 5. Lynlåse 6. Sy skuldersøm 7. Ærmer i T-shirt stil Som standard (højde 164 cm, bryst 92 cm, hofte 100 cm) skal man bruge 2,30 m jakkestof 1,40 m bredt Klipning Ud af stof: Hvor stort stofforbrug? Det afhænger af stofkvaliteten, din størrelse osv. Læs artikel Om stofforbrug 1. Bagstykke midterdel 2 dele 2. Forstykke midterdel 2 dele 8. Sidesøm og indvendige søm 9. Linning eller belægning på nederdel eller bukser 10. Krave 11. Forberedelse af ærmer 12. Indsyning af ærmer i ær- 13. Belægninger (ærmegab og/ eller halsudskæring 14. Sy taljelinje 3. Ærme øverste del 2 dele 4. Belægning bagstykke nederst 1 del 5. Krave nederste del 1 del 6. Krave øverste del 1 del 7. Revers 2 dele 8. Belægning halsudskæring bag 1 del 9. Paspel 2 dele 15. Lynlås igennem taljelinje 16. Pyntesøm og kanter 17. Lukninger 18. Læg sidste hånd på Du kan læse mere om de enkelte punkter i den universelle syvejledning 1

Husk at tage hensyn til belægning halsudskæring og revers disse skal fjernes fra mønstret, når foer klippes.

2 10. Stor lommepose 2 dele 11. Forstykke sidedel 2 dele 12. Bagstykke sidedel 2 dele 13. Ærme nederste del 2 dele 14. Lille lommepose Du kan evt. vælge at sy foer i jakken. Brug mønsterdelene for at klippe foer. Husk at tage hensyn til belægning halsudskæring og revers disse skal fjernes fra mønstret, når foer klippes. Om at lægge mønster på stof Start med de største mønsterdele. Husk trådretning, sømmerum og dobbeltdele. Husk evt. luv og op-ned mønstre. Eksempel på stofoplægning er vist på billedet Stof længde 2 m 30 cm, stofbredde 1 m 40 cm 2

belægning bagstykke nederst, øverste kravedel, paspel

Forstærk også kravefoldelinje med stribe vlieseline

Sy forstykke midterdel og sidedel sammen (2 + 11) 8.

Sy revers og belægningerne på jakken i en arbejdsgang

Sy skuldersøm 10. Sy ærme i ærmegab 6. Sy krave (6+5).

3 Beskrivelse af arbejdsgang: 1. Stryg vlieseline på forstykke midterdel, revers, belægning bagstykke nederst, øverste kravedel, paspel og ærme nederste kant. Forstærk også kravefoldelinje med stribe vlieseline 1,5 cm bred. 2. Sy indsnit på bagstykke midterdel. Sy bagstykke midt bag 3. Sy bagstykke midterdel og sidedel sammen (1 + 12). Sy forstykke midterdel og sidedel sammen (2 + 11) 8. Sy krave med revers. Sy revers og belægningerne på jakken i en arbejdsgang 9. Sy ærme 4. Sy paspoleret lomme. 5. Sy sidesøm. Sy skuldersøm 10. Sy ærme i ærmegab 6. Sy krave (6+5). 11. Læg ærme op 7. Sy revers og bagstykke belægning bagved sammen (8+7). Sy belægning bagstykke nederst og revers sammen (4+7) 12. Sy evt. foer, hvis dette ønskes 13. Sy knaphul og knap 3

Skridt-for-skridt symetode Følg denne liste for at opnå en optimal effektivitet, når du syer. Hvis dit projekt ikke omfatter et af de viste trin, springer du blot videre til det næste trin. Prøv!

Dine mål: Her kræves der ingen tilretning af mønsteret. 2. Analyse af kroppens proportioner og skikkelse: Her kræver det nogle gange, at du fintilretter modellen. Stik Ri Klip 1.

Indlægsstof anvendes til forstærkning og afstivning af afgrænsede dele såsom kraver, manchetter, belægninger eller lommekanter. De fleste nederdele eller bukser kræver det til linninger.

Når det handler om skræddersyning (typisk med uldstof) kræver detaljer oftest vævet indlægsstof. 2.

4 Skridt-for-skridt symetode Følg denne liste for at opnå en optimal effektivitet, når du syer. Hvis dit projekt ikke omfatter et af de viste trin, springer du blot videre til det næste trin. Prøv! Pres OBS! et billede ikke giver et realistisk udseende af modellen. Tjek altid om du er enig med konstruktøren om modellens generelle linjer. Pasform afhænger af følgende: 1.Dine mål: Her kræves der ingen tilretning af mønsteret. 2. Analyse af kroppens proportioner og skikkelse: Her kræver det nogle gange, at du fintilretter modellen. Stik Ri Klip 1. Indlægsstoffer: fastsyning eller påstrygning. Indlægsstoffer skal fastgøres før syningen påbegyndes. Indlægsstof anvendes til forstærkning og afstivning af afgrænsede dele såsom kraver, manchetter, belægninger eller lommekanter. De fleste nederdele eller bukser kræver det til linninger. De fleste opgaver kan klares med uvævede (non-woven) materialer med varmepåvirkelig lim, som fx vlieseline. Når det handler om skræddersyning (typisk med uldstof) kræver detaljer oftest vævet indlægsstof. 2. Sy indsnit, biser og læg Kontroller hver mønsterdel for indsnit, læg, biser, små påsyede rycher og rynker. Uanset hvor disse elementer er på klædningsgenstanden, skal de syes før eventuelle sømme. Der er dog undtagelser, fx skal vi ved plisserede nederdele først sy sidesømme og først bagefter ri og presse lægge. 3. Sy snitlinjer. En snitlinje er en sømmelinje, som er andet end skulder-, ærmegab- eller sidesømme. Det løber normalt fra en søm eller kant til en anden søm eller kant. Dette gælder også prinsesselinje, husarlinje, bærestykkelinje og empirelinje. For eksempel kan et bærestykke gå fra sidesøm til sidesøm. Hvis du vælger at sy disse snitlinjer med specielle sømme, såsom kapsøm eller kanalsyet søm, skal du sy dem på dette tidspunkt. Hertil kommer syning midt bag og midt for samt skridtsøm på de forreste og bageste buksedele op til lynlås åbningen. Udfør pyntestikninger, hvis det ønskes. 4. Lommer Lommer, både påsyede og indvendige, hører til de mest synlige dele af en beklædning. Den tid vi bruger på lommer viser ofte vort håndværksniveau, så det anbefales at være omhyggelig og sikre sig at lommerne sidder korrekt og at sytenikken er i orden. Brug den tid, der tager. 4

Sy skuldersømme De fleste kjoler, bluser og jakker har skuldersømme både i beklædningsdele og i belægninger. Alle skuldersømme bør syes på dette tidspunkt. Generelt anvendes almindelig søm.

5 5. Lynlåsen sys i Sy lynlåsen i, mens klædningen stadig er flad. OBS! vi skal selvfølgelig vente med at gøre det til pkt. 15, hvis klædningen er syet sammen i taljen eller har empiresnit, fx buksedragt eller kjole. 6. Sy skuldersømme De fleste kjoler, bluser og jakker har skuldersømme både i beklædningsdele og i belægninger. Alle skuldersømme bør syes på dette tidspunkt. Generelt anvendes almindelig søm. Der er imidlertid undtagelser, såsom en mandseskjorter eller sportsjakker, hvor der kan kræves en dobbelt fladsøm. 7. Sy ærme i T-shirt stil eller raglan De fleste skræddersyede modeller tillader ikke, at man syer ærmer på før skridt 12. Man mange konstruktioner, såsom skjorter eller jersey toppe og jersey kjoler er særdeles egnet til, at vi syer ærmerne på før sidesømmene syes sammen. 8. Sy sidesømme Nu er det på tide at give tøjet form. Sy alle sidesømme på bluser, overstykker, nederdele og bukser. Sy alle indersømme på bukser. Anvend en passende søm for klædningsdesign og stof, fx kan vi vælge at bruge fransk søm til silkebluser. Hvis en kjole eller bluse har et vedhæftet skørt, syes nederdelens og overdelens sidesømme separat, men OBS! vi må endnu ikke vedhæfte nederdelen til livdelen. 9. Tilføj linning eller belægning i talje Sy linning, taljebelægninger eller elastik. Hvis der ønskes foer i bukser eller nederdel, skal de syes ind før taljen ordnes. 10. Sy krave Sy kravedele som normalt, klip hjørner og hak i buede kanter. Klip sømmerum i forskellig bredde, vend retten ud og pres. Tilføj, hvis det kræves, stand. Sy kraven i. Revers og belægning midt bag syes også her. Syning af halsudskæring med skråbånd eller belægning foregår i skridt Forsyning af ærmer og ærmedetaljer. Hvis modellen er ærmeløs, springes dette trin over og man går direkte til skridt 13. Sy alle detaljer på ærmer, som eksempelvis kantbelægninger, manchetter, flæser, rynker og løbegang til elastik. Det er lettere at udføre disse små detaljer før vi sætter ærmet i et ærmegab. Bemærk, at det er vigtigt at tjekke ærmelængde en ekstra gang, før du afslutter ærmets nederste kant. 5

13. Belægninger Sy kropsstykke uden krave og/eller ærmer med belægninger. Hvis modellen er ærmeløs og ikke har krave, er det nødvendigt at afslutte de rå kanter med faconbelægning eller skråbånd.

Sy taljesøm Hvis vi syer klædning med taljesøm, syes nederste og øverste del sammen i dette skridt. 16. Foer Start med at sy stropper til bælte og evt. stropper til ærmetap, hvis modellen kræver det.

Lynlåslængden til kjoler kan være fra 20-40 cm ved sidesømslukning og 50-80 cm ved lukning midt bag, alt efter modellen og egne foretrukne detaljer.

18. Tilføj lukning Sy knapper og knaphuller nu. Overvej knaphullernes placering. Knapper og knaphuller placeres generelt midt for på linje, og ikke på en kant af klædningen.

6 13. Belægninger Sy kropsstykke uden krave og/eller ærmer med belægninger. Hvis modellen er ærmeløs og ikke har krave, er det nødvendigt at afslutte de rå kanter med faconbelægning eller skråbånd. Bemærk: revers eller belægning midt bag i halsudskæringen er allerede klaret i skridt 10, da kraven blev fastgjort. 12. Isyning af ærme i ærmegab Nu kan vi sy de færdige ærmer i ærmegabet. 14. Sy taljesøm Hvis vi syer klædning med taljesøm, syes nederste og øverste del sammen i dette skridt. 16. Foer Start med at sy stropper til bælte og evt. stropper til ærmetap, hvis modellen kræver det. Sy foer, evt. med indvendige lommer og andre detaljer. Monter foer i jakke, frakke eller kjole. 15. Lynlåsen sys i Hvis vi har sprunget skridt 5 over, skal vi nu sy lynlåsen i klædninger med taljesøm. Lynlåslængden til kjoler kan være fra cm ved sidesømslukning og cm ved lukning midt bag, alt efter modellen og egne foretrukne detaljer. Hvis modellen har knaplukninger, springes dette skridt over 17. Kanter og opsømninger. Vælg en søm er egnet til beklædning og stof. En kant bør være upåfaldende, medmindre den er forsætligt dekorativ. 18. Tilføj lukning Sy knapper og knaphuller nu. Overvej knaphullernes placering. Knapper og knaphuller placeres generelt midt for på linje, og ikke på en kant af klædningen. En knap skal placeres på busten og talje. Hægter, trykknapper, påsyede trenser, som fx kinalukninger og andre lukningstyper skal også syes på dette tidspunkt. 19. Afslutning Sløjfer, pomponer, stofblomster og andre påsyede dekorationer ordner vi på dette tidspunkt. Bælter syes og sættes ind. Håndpyntesting syes også her. 6

Relaterede dokumenter

Model. En quick guide til beskrivelse af arbejdsgang

Model. En quick guide til beskrivelse af arbejdsgang Model 4049 En quick guide til beskrivelse af arbejdsgang Stofvalg: kjolestof med et godt fald, evt med stræk i (fx silke med stæk i) Derudover skal du bruge: elastik ca 0,7 cm bred, lynlås og vlieseline