Ændringshistorik til vejledning: Maling R

Transkript

1 Ændringshistorik til vejledning: Maling R Denne ændringshistorik angiver ændringer i forhold til den tidligere version ved en sammenligning mellem den nye gældende version og den tidligere publicerede version. Slettet tekst i den tidligere version er markeret med rød tekst. Tekst som er tilføjet i den nye version er markeret med blå tekst.

2 Indholdsfortegnelse Side : 1/41 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse Orientering Generelt Definitioner Omfang Generelt Bygningsdele Projektering Byggeplads Sikkerhed og sundhed Generelt Midlertidige påvirkninger Risikospecifikation Omgivende miljø Kvalitetsledelse Generelt CE-mærkning mv Garantierklæringer Kontroldokumentation D&V-dokumentation Autorisationsdokumentation Generelt Varmt arbejde Asbest Arbejdets planlægning Undersøgelser Prøver Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Rengøring Generelle specifikationer Generelt CE-mærkning mv Byggeplads Generelt Beskyttende foranstaltninger Transport og oplagring Stillads Arbejdets planlægning Generelt Autorisation og uddannelse Generelt Varmt arbejde Asbest Referencer... 14

3 Indholdsfortegnelse Side : 2/ Generelt Referencer der er generelt gældende for arbejdet Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet Projektering Generelt Dokumentation Undersøgelser Generelt Dokumentation Materialer og produkter Generelt Malinger og lakker Træbeskyttelsesmidler Malerfugemasse mv Udførelse Generelt Mål og tolerancer Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Demontering Generelt Afrensning Generelt Lofter og vægge Vinduer/døre og træ udvendig Træværk indvendigt Gulve Metal Facader mineralske Blyholdig maling og litopone Opretning Generelt Lofter og vægge Vinduer/døre og træ udvendigt Træværk indvendigt Gulve Metal Facader mineralske Behandling Generelt Lofter og vægge Vinduer/døre og træ udvendigt Træværk indvendig Gulve Metal Facader mineralske Vådrum Beskæring Fugning Rengøring... 36

4 Indholdsfortegnelse Side : 3/ Relationer til andre arbejder Generelt Forudgående arbejder Koordinering Overdragelse Arbejdsmiljø Kontrol Generelt Projekteringskontrol Kontrol af undersøgelser Materiale- og produktkontrol Modtagekontrol Udførelseskontrol Slutkontrol Arbejdsbeskrivelser opbygges efter denne indholdsfortegnelse, hvor punkter, der ikke er relevante, slettes, ligesom punkterne i den projektspecifikke beskrivelse kan suppleres med nye punkter efter behov, jf. reglerne herfor i bips B1.000, Beskrivelsesanvisning struktur. Et punkt som Andre ydelser med underpunkter bør undgås.

5 1. Orientering Side : 4/41 1. Orientering 1.1 Generelt Basisbeskrivelsen, og kun denne, er styknummereret, således at man i den projektspecifikke beskrivelse på en simpel og entydig måde kan referere til indholdet i basisbeskrivelsen. Hvor man har brug for henvisninger til basisbeskrivelsens styknumre, anvendes formuleringen "Ad stk. ". Sådanne henvisninger placeres efter den øvrige projektspecifikke tekst, som ikke refererer direkte til basisbeskrivelsens styknumre. Herved undgås, at man kunne opfatte en projektspecifik tekst, der ikke direkte refererer til basisbeskrivelsen, som en fortsættelse af det sidste Ad stk.. I beskrivelser bruges ofte vendingen medmindre andet er angivet i. For at minimere omfanget af dette er hierarkiet angivet i basisbeskrivelsens stk. 1-3 og dækker således arbejdet i sin helhed. I dette punkt angives andre basisbeskrivelser, der skal være gældende for arbejdet ud over dem, der eventuelt er angivet i basisbeskrivelsen. Hvis andre basisbeskrivelser er gjort gældende enten i basisbeskrivelsen, eller ved at man tilføjer én eller flere i den projektspecifikke beskrivelse, skal der i den projektspecifikke beskrivelse angives eventuelle opdateringer til disse basisbeskrivelser. Man skal derfor kontrollere, om der er sådanne opdateringer på bips hjemmeside. Herudover kan der være projektspecifikke tilføjelser og/eller fravigelser til disse andre basisbeskrivelser, man skal angive. Dette gøres ved ud for det relevante punkt at angive, hvilken basisbeskrivelse, hvilket punkt og hvilket styknummer, det vedrører. Eksempel: Ad B2.xxx punkt stk. 3. udgår og erstattes af x. 1.2 Definitioner I dette punkt angives definitioner på begrber. Kommentarer fra et gennemsyn kan angive, at det gennemsete er eller ikke er tilstrækkeligt i henhold til specifikationerne eller det kan angive et alternativt forslag til det af entreprenøren foreslåede, hvor denne mulighed er givet entreprenøren. Et gennemsyn må ikke resultere i en ændring af specifikationerne og dermed en ændring i arbejdet. Sådanne ændringer i arbejdet skal behandles i henhold til AB For såvel et gennemsyn som en godkendelse skal det klart fremgå, hvad der er gennemgået og konklusionen herpå. Til forskel fra et gennemsyn og en godkendelse kan byggeledelsen bede om materiale til orientering. Dette vil normalt ikke medføre en kommentering.

6 2. Omfang Side : 5/41 2. Omfang Angivelsen af arbejdets omfang skal være entydig og fuldt dækkende. Omfanget angives i hovedtræk eventuelt suppleret med henvisning til steder, hvor der kan være givet en uddybende beskrivelse. Punkterne korresponderer med kapitlerne 4-7 i byggesagsbeskrivelsen. I punkterne angives omfanget specifikt knyttet til dette arbejde. Er omfanget entydigt angivet i kapitlerne i byggesagsbeskrivelsen, kan man nøjes med en henvisning til de relevante punkter i byggesagsbeskrivelsen. 2.1 Generelt I en tilbudsliste kan være indeholdt regulerbare ydelser, der ikke er en direkte del af arbejdets omfang, men som eventuelt vil kunne blive inkluderet i arbejdet. Sådanne regulerbare ydelser bør alene angives i tilbudslisten. 2.2 Bygningsdele I dette punkt angives en oversigt over alle de bygningsdele, arbejdet omfatter. Arbejdets omfang kan angives ved en oplistning af de bygningsdele, der indgår i arbejdet. Hvis denne fremgangsmåde anvendes, skal alle bygningsdele angives, også de bygningsdele, der er dækket af kapitel 3. Generelle specifikationer, og som der ikke er lavet bygningsdelsbeskrivelser for. Er der lavet bygningsdelsbeskrivelser for samtlige bygningsdele, kan der henvises til disse. Alternativt kan anvendes en sammenfattende tekst, som skal være entydig og fuldt dækkende. Omfanget kan beskrives mere uddybende i bygningsdelsbeskrivelserne. Det skal angives, hvis arbejdet omfatter anvendelse af dele, hvis leverance ikke er omfattet af arbejdet, og/eller hvis andre arbejder påvirker udførelsen af de bygningsdele, der er omfattet af arbejdet. Hvis der er knyttet en tilbudsliste til projektmaterialet, bør der være sammenfald mellem bygningsdels-id/titel på bygningsdelsbeskrivelse og posterne i tilbudslisten.. Hvis projektmaterialet skal indeholde mængder angives disse i tilbudslisten/mængdelisten og ikke i beskrivelsen. Det anbefales, at man giver bygningsdelene korte, beskrivende navne. Såfremt arbejdet indeholder såvel nedrivningsarbejder som renoveringsarbejder, anbefales det at gruppere disse. Eksempel: Arbejdet omfatter følgende bygningsdele: BA17 Behandling af vinduer og døre, udvendigt BA17 Behandling af gipspladevægge. I stk. 2 er angivet omfanget af affald; selve affaldshåndteringen om det er den enkelte entreprenør, der selv bortskaffer affald eller om bygherren opstiller containere hertil angives i byggesagsbeskrivelsen.

7 2. Omfang Side : 6/ Projektering Hvis arbejdet indeholder projektering af bygningsdele, der indgår i det permanente bygværk, angives omfanget her, eksempelvis opdelt i underpunkter. Alternativt kan anvendes en sammenfattende tekst, som skal være entydig og fuldt dækkende. 2.4 Byggeplads I dette punkt angives omfanget af ydelser vedrørende byggeplads, herunder vejrligsforanstaltninger, tilkørselsforhold, interimsforanstaltninger mv., der gælder specifikt for dette arbejde. Er sådanne oplysninger angivet i byggesagsbeskrivelsen, fordi de har interesse for andre, og dækker en oplysning entydigt en ydelse, kan man nøjes med en henvisning til det relevante punkt i byggesagsbeskrivelsen. Hvis entreprenøren skal etablere særlige beskyttende foranstaltninger, udover at forebygge stænkpletter fra maling mv. ved fornøden afdækning, skal dette oplistes projektspecifikt i dette punkt. Grundlag for og krav til byggepladsforanstaltninger angives i punkt Byggeplads. 2.5 Sikkerhed og sundhed Generelt I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til sikkerhed og sundhed, der gælder specifikt for dette arbejde, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen. Det understreges, at den projekterende skal sikre, at det projekterede kan udføres uden fare for sikkerhed og sundhed jf. BEK om projekterendes og rådgiveres pligter. Dette indebærer, at potentielt farlige forhold skal påpeges, hvis de ikke er en del af gængs praksis og umiddelbart synlige for entreprenørens medarbejdere med den fornødne tekniske indsigt. Det er for beton, stål og lignende typisk en ingeniør. Den projekterende skal også sørge for, at det er muligt at bruge egnede tekniske hjælpemidler i forbindelse med håndtering af byrder under projektets gennemførelse, hvis manuel håndtering indebærer fare for sikkerhed og/eller sundhed. Desuden skal den projekterende sørge for, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed og/eller sundhed, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale. Ved renoveringsarbejde kan der i forbindelse med demontering være risiko for at skulle arbejde med sundhedsskadelige stoffer som fx asbest, PCB, skimmelsvamp, fugleekskrementer, maling med bly, demontering af isolering mv. Omfang heraf skal angives projektspecifikt.

8 2. Omfang Side : 7/41 Krav til udførelse af arbejde med sundhedsskadelige stoffer angives ikke her, men i punkt 3.8 Arbejdsmiljø Midlertidige påvirkninger I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til midlertidige påvirkninger af bygningsdelene, der gælder specifikt for dette arbejde Risikospecifikation Bemærk, at det kun kan overlades til entreprenøren at gennemtænke udførelsesmåder i relation til afstivninger mv., hvis der er tale om almindeligt kendte risici. Der skal i beskrivelsen gøres opmærksom på særlige risici enten i byggeriet som helhed eller i de enkelte bygningsdele. Ud over at fremhæve de særlige risici skal man beskrive, hvordan disse kan håndteres. Risikospecifikationer omfatter ikke kun midlertidige påvirkninger, men også andre kritiske udførelsesforhold. Såfremt arbejdet indeholder nedrivningsarbejder, kan det være aktuelt at belyse vanskelige forhold i forbindelse med demontering og bortskaffelse af eksisterende bygningsdele. Eksempel: Der gøres opmærksom på følgende særlige risici: Inventarsektionen er ikke stabil, før sammenspænding med gulvmonteret arbejdsbord har fundet sted. Risikospecifikationer bør opbygges på en sådan måde, at særlige risikobehæftede forhold fremhæves, så de fremstår tydeligt for entreprenøren. Relaterede og/eller supplerende informationer, der knytter sig til risikospecifikationen, angives senere i risikospecifikationen eventuelt med henvisning til andre dele af projektmaterialet. Til orientering er bilag 1 til BEK om projekterendes og rådgiveres pligter en liste over særlige risici og andre særlige forhold. 2.6 Omgivende miljø I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til det omgivende miljø, der gælder specifikt for dette arbejde, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen. 2.7 Kvalitetsledelse I underpunkterne til dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til kvalitetsstyring, der gælder specifikt for arbejdet, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen.

9 2. Omfang Side : 8/41 Dokumentationen er opdelt i to grundlæggende forskellige typer, nemlig kontroldokumentation og drifts- og vedligeholdsdokumentation (D&V-dokumentation). Kontroldokumentationen er den dokumentation, der kan bortskaffes efter garantiperiodens udløb. Det understreges, at underpunkterne alene omhandler omfanget af dokumentationen - og ikke specificering af de krav, der skal opfyldes, idet disse skal angives i arbejdsbeskrivelsens kapitel 3. Generelle specifikationer og/eller 4. Bygningsdelsbeskrivelser Generelt I dette punkt angives omfang af generel karakter CE-mærkning mv. I dette punkt angives omfanget af den dokumentation, der kræves afleveret i forbindelse med CE-mærkning mv. Krav til indhold og form af dokumentation fremgår i Danmark af de enkelte bekendtgørelser, der sætter direktiverne i kraft eller af den relevante forordning. For materialer og produkter, der alene er omfattet af Byggevareforordningen, skal dokumentationen være i form af en ydeevnedeklaration. Denne kan leveres via fax, mail eller ved et link til fra CE-mærkningen til fabrikantens hjemmeside. Byggevarer, der er bragt i omsætning i overensstemmelse med de bekendtgørelser, der satte Byggevaredirektivet i kraft før anses for at være i overensstemmelse med Byggevareforordningen. Dog skal deri forbindelse med ombygning/renovering udformes en ydeevnedeklaration. Dette kan gøres med baggrund i den eksisterende dokumentation, der ligger til grund for CE-mærkningen under Byggevaredirektivet Garantierklæringer I dette punkt angives for hvilke materialer og produkter samt udførelser, der kræves garantierklæringer. Hvis der ønskes en udvidelse af den almindelige garantiperiode, skal dette angives. Tidspunkt for aflevering af garantierklæring skal specificeres fx 14 arbejdsdage efter arbejdets udførelse. Bemærk, at visse garantiordninger er danske og kræver fx medlemskab af en dansk organisation. En sådan garanti må derfor alene kræves ved privat byggeri, hvor bygherren ikke har angivet at ville følge tilbudsloven. Levetidsbetragtninger vil normalt ikke kunne omfattes af en garantierklæring, idet levetiden også vil afhænge af byggeriets vedligehold og brugsmæssige belastning og dermed bygherrens egne forhold. Eventuelle krav om levetid vil typisk være i forbindelse med, at entreprenøren skal stå for projektering af sammensatte bygningsdele, herunder valg af materialer og produkter og/eller udførelsesmetode, og sådanne krav bør derfor angives i punkt 3.3 Projektering.

10 2. Omfang Side : 9/ Kontroldokumentation Kontroldokumentation omhandler alene den i stk. 1 angivne dokumentation. Antal samlede sæt kontroldokumentation, entreprenørerne skal aflevere, er angivet i byggesagsbeskrivelsen. Hvis bygherren specifikt ønsker et andet antal for netop dette arbejde, angives det her D&V-dokumentation Dokumentation, der vedrører kvaliteten af det arbejde, der indgår i det færdige bygværk, og som bygherren vil kunne få brug for såvel i som efter garantiperioden, er D&V-dokumentation. D&V-dokumentation bruges bl.a. til udarbejdelse af driftsplaner og desuden kan D&V-dokumentation bruges som grundlag ved senere reparation/renovering. D&Vdokumentation kan også være målinger, certifikater, recepter og "som udført" tegninger. Hvis D&V-dokumentation er angivet i bygningsdelsbeskrivelserne og dette er fuldt dækkende, kan i stedet for henvises til disse. Såfremt det findes hensigtsmæssigt, kan en oversigt over den samlede D&Vdokumentation angives her Autorisationsdokumentation Generelt I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation af generel karakter Varmt arbejde I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation vedrørende varmt arbejde. Varmt arbejde er en betegnelse for arbejdsprocesser, hvor der arbejdes med varmeudviklende værktøj, eller hvor der arbejdes med eller frembringes flammer, gnister og brandfarlig opvarmning. Varmt arbejde anvendes for eksempel i forbindelse med tagdækning, svejsning, skæring, lodning, tørring, opvarmning og ukrudtbrænding. Varmt arbejde kan dog forekomme i flere andre arbejdsprocesser og situationer, hvorfor førnævnte opremsning ikke er udtømmende Asbest I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation vedrørende asbest. 2.8 Arbejdets planlægning I dette punkt angives omfanget af planlæggende arbejder, som fx kan være forhold knyttet til opstartsmøder, projektgennemgangsmøder, planlægningsmøder, dokumenter, der skal fremsendes til byggeledelsen herunder arbejdsdokumenter mv. Følgende bør altid angives: Antal projektgennemgangsmøder, der skal påregnes deltagelse i

11 2. Omfang Side : 10/41 Oversigt over dokumenter, der skal til godkendelse hos byggeledelsen samt antal eksemplarer. Dette kunne fx være et leveranceprogram Oversigt over dokumenter, der skal til gennemsyn hos byggeledelsen samt antal eksemplarer. Dette kunne fx være en montageplan Oversigt over dokumenter, der skal fremsendes til byggeledelsen samt antal eksemplarer. Det kunne fx være dokumenter, der skal videresendes til tredjemand som fx en montage/håndteringsanvisning Oversigt over arbejdsdokumenter, der jf. stk. 1 skal til gennemsyn hos byggeledelsen, antal eksemplarer, hvornår dokumenterne skal afleveres og hvornår de kan forventes kommenteret. Dette kunne fx være arbejdstegninger. Hvornår dokumenterne skal afleveres og hvornår de kan forventes kommenteret angives under det specifikke punkt i kapitel 3, hvor dokumentet er nærmere beskrevet, bortset fra arbejdsdokumenter jf. stk. 1 der angives her. For byggesager, der er omfattet af BEK om støtte til almene boliger, vil arbejdets planlægning desuden skulle indeholde logistikplaner. De dokumenter, der bliver angivet projektspecifikt, skal medtages her for at give den udførende et samlet overblik over hvilke dokumenter, der skal afleveres enten til godkendelse eller gennemsyn. Såfremt der stilles egentlige krav til planlægningsarbejdet, angives det ikke her, men i punkt Arbejdets planlægning. 2.9 Undersøgelser I dette punkt angives omfanget af undersøgelser, herunder registreringer og/eller prøveudtagninger, der kræves udført. Følgende bør altid angives: Hvilke undersøgelser, prøveudtagninger og/eller registreringer ud over de i stk. 2 angivne, der skal foretages Krav til dokumentation, til afleveringstidspunkt heraf og antal eksemplarer samt hvornår denne vil blive kommenteret af byggeledelsen. Ved renoveringsarbejde vil det, ud over bygningsdele angivet i stk. 2, som regel være hensigtsmæssigt også at registrere andre bygningsdele som vil kunne blive beskadiget under arbejdet som fx adgangsveje mv. Som supplerende krav kan angives specifikationer for: Periode, hvor registreringer kan finde sted, såfremt dette ikke fremgår af tidsplanen. Undersøgelse kan fx være: Undersøgelse for bly i gamle malingslag Undersøgelse for litopone i gamle malingslag Undersøgelse for råd og svamp. Grundlaget for og krav til undersøgelser og/eller registreringer angives ikke i dette punkt, men i punkt 3.4 Undersøgelser.

12 2. Omfang Side : 11/41 Ved renoveringsarbejde vil det typisk være undersøgelser og/eller registreringer, der ikke har været mulige at udføre i forbindelse med projekteringen, da bygningen i denne fase typisk skal være i brug. Denne type undersøgelser og/eller registreringer skal ofte danne grundlag for endelig fastlæggelse af arbejdets omfang. Hvis der via undersøgelser og/eller registreringer skal videreføres projektering til den udførende, skal omfanget af dette angives i punkt 2.3 Projektering. Såfremt specifikke krav til undersøgelser og/eller registreringer ikke kan beskrives i punkt 3.4 Undersøgelser og tidspunkt for udførelsen ligeledes først kan fastlægges senere, kan følgende angives: Eksempel: Undersøgelsen foretages på byggeledelsens foranledning og efter nærmere aftalt tidspunkt. Hvis der ønskes udtaget/udført særlige prøver mv., ud over hvad der er gængs praksis og/eller krævet i normer og standarder, angives de her. Prøver, der fx har til formål at eftervise en udførelsesmetode medtages ikke i dette punkt, men derimod i punkt 2.10 Prøver. Dette kunne fx være en prøvepumpning på et grundvandssænkningsanlæg udført før det aktuelle arbejde Prøver I dette punkt angives omfanget af prøver, der skal udføres. Det kan være produktprøver eller prøvninger med henblik på fastlæggelse af udfaldskrav (referencefelter), dokumentation af udførelsesmetoder i forbindelse med, at prøver kan opnå de stillede udfaldskrav mv. Selve kravene til prøverne angives ikke i dette punkt, men det relevante sted i arbejdsbeskrivelsen, enten i et underpunkt til 3.5 Materialer og produkter eller 3.6 Udførelse, hvis prøven gælder for flere bygningsdele eller i bygningsdelsbeskrivelsen, hvis prøven kun gælder for en enkelt bygningsdel. Det understreges, at dette punkt ikke omfatter prøver, der skal udføres med henblik på dokumentation af, at den fornødne kvalitet af det permanente bygværk er opnået, fx udtagning af prøver af beton for analyse, men alene prøver, der fx har til formål at fastlægge et udfaldskrav eller at dokumentere, at et udfaldskrav kan opfyldes med de valgte materialer og produkter eller udførelsesmetoder. Eksempel: Følgende prøver for fastlæggelse af udfaldskrav skal udføres: 1 m 2 prøve på maling af betonvæg 1 m 2 prøve på maling af betonloft 1 m 2 prøve på maling af pudset vægflade 1 m 2 prøve på maling af pudset loftsflade. Prøver kan efter byggeledelsens godkendelse ikke indgå i det færdige arbejde. Hvis prøver etableres som referencefelter fx et vinduesparti eller farveprøver udført på plademateriale, kan der projektspecifikt tilføjes at disse prøver skal bevares under hele arbejdets forløb.

13 2. Omfang Side : 12/41 Hvis prøver er angivet i bygningsdelsbeskrivelserne, og dette er fuldt dækkende, kan i stedet henvises til disse Gennemføringer, påmonteringer og retableringer I dette punkt angives omfanget af gennemføringer, påmonteringer og retableringer (ofte kaldet efterreparationer), der er indeholdt i arbejdet. Udgangspunktet er, at arbejderne knyttet til denne beskrivelse eller andre beskrivelser er gennemført, men at der af forskellige årsager senere skal udføres eller bliver udført gennemføringer, påmonteringer og/eller retableringer. De arbejder, der beskrives her, er de arbejder, der knytter sig til retablering af de områder, der er blevet påvirket af gennemføringer og/eller påmonteringer. Dette kan eksempelvis være, at der under et andet arbejde skal bores et hul for en gennemføring, mens retablering omkring gennemføringen skal udføres under nærværende arbejde Rengøring I dette punkt angives omfanget af rengøring der skal udføres ud over de generelle krav, der er angivet i byggesagsbeskrivelsen. Rengøring kan fx omfatte følgende: Rengøring for skimmelsvamp hvor der kræves særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger Slutrengøring (ibrugtagningsrengøring). Hvis entreprenøren skal udføre rengøring efter skimmelsvamp eller slutrengøring efter øvrige entreprenører inden aflevering, skal dette beskrives projektspecifikt i dette punkt og krav til rengøring skal beskrives i pkt Rengøring.

14 3. Generelle specifikationer Side : 13/41 3. Generelle specifikationer 3.1 Generelt CE-mærkning mv. I tabellen nedenfor er angivet de direktiver, der normalt i større eller mindre grad kan have indflydelse på dette arbejde. Direktiver og forordninger gælder for alle og fx ikke kun for offentlige bygherrer. Direktiverne er i Danmark sat i kraft via bekendtgørelser mens forordninger er almengyldige og bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. For byggevarer og maskiner fremgår gældende udgaver af forordning henholdsvis bekendtgørelse af byggesagsbeskrivelsen. Direktiv/forordning nr. Byggevaredirektivet Fra EU 305/2011 Byggevareforordning BEK om byggevarer Omfatter/berører beskrevet meget overordnet Alle varer, der fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker og/eller anlægsarbejder For yderligere information henvises til: Jævnfør Byggevareforordningen skal alle varer, der fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker og/eller anlægsarbejder, være CE-mærkede. Dette krav skal gælde på sigt, men ikke alle byggevarer har endnu mulighed for at blive CEmærkede. Information herom kan findes på Den generelle sætning i stk. 1 sikrer, at hvor der er krav om en mærkning i henhold til et eller flere direktiver eller en forordning, er entreprenøren (fabrikanten) pligtig at levere denne. Ud over CE-mærkningen er der i nogle direktiver/forordninger krav om yderligere mærkning som fx: Byggeplads Direktiv vedr. støjemission: Støjdeklaration ATEX-direktivet: Eksplosionsmærke WEEE-direktivet: Affaldsmærke Generelt I dette punkt angives generelle krav til byggepladsforanstaltninger, der specifikt knytter sig til dette arbejde Beskyttende foranstaltninger I dette punkt angives krav til beskyttende foranstaltninger.

15 3. Generelle specifikationer Side : 14/41 Ved renoveringsarbejde kan det være relevant at angive hvad der skal beskyttes imod, såfremt dette ikke er umiddelbart klart for entreprenøren. Eksempelvis kan det være relevant at angive, at der skal etableres beskyttende foranstaltninger mod vand og andre væsker, hvor det, der skal beskyttes ikke tåler væsker eller om det alene er en afdækning mod støv. Ligeledes bør eksempelvis angives, om en interimsafdækning af et vindue skal være transparent og/eller også skal være til sikring mod uvedkommende adgang. Herudover kan det være relevant at angive krav til beskyttelse mod skrammer, ridser, stød, slag mv. hvor andre end entreprenøren også skal arbejde og dermed kan beskadige bygningsdele. Desuden bør det angives, såfremt en beskyttende foranstaltning skal fjernes midlertidigt, eksempelvis hvor en støvvæg midlertidigt skal demonteres grundet transport af materialer Transport og oplagring I dette punkt anføres krav til transport og oplagring af materialer og produkter. For forhold, der alene knytter sig til én (type) bygningsdel, kan kravene specificeres i bygningsdelsbeskrivelsen Stillads I dette punkt angives krav til stilladser. Begrebet stillads dækker enhver form for stillads, herunder understøtninger, afstivninger og fastgørelser Arbejdets planlægning Generelt I dette punkt angives krav til arbejdets planlægning af generel karakter. Man skal være opmærksom på stk. 2 med hensyn til frist for kommentering. Frister kan altid angives projektspecifikt og dermed gælde frem for basisteksten Autorisation og uddannelse Generelt I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse af generel karakter Varmt arbejde I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse i forbindelse med varmt arbejde Asbest I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse i forbindelse med asbest. 3.2 Referencer Generelt Hvis der i en arbejdsbeskrivelse A er gjort eller gøres en basisbeskrivelse B gældende (ud over arbejdsbeskrivelse A s egen basisbeskrivelse A), gælder referencerne i basisbeskrivelse B også for arbejdet. Det skal dog understreges, at referen-

16 3. Generelle specifikationer Side : 15/41 cerne i basisbeskrivelse B kun gælder i forhold til de arbejder, som basisbeskrivelse B omhandler. bips B2.290, Basisbeskrivelse skeletkonstruktioner gør eksempelvis bips B2.270, Basisbeskrivelse træ generelt gældende. I B2.270 er fx DS/EN 336 om konstruktionstræ gældende som en af referencerne. Men B2.270 gør også DS/EN om varmvalsede produkter af ulegerede konstruktions- og maskinstål gældende i forbindelse med fastgørelser for træ. Skal DS/EN også være gældende for andre produkter end i forbindelse med fastgørelser for træ i en skeletkonstruktionsbeskrivelse, skal DS/EN også gøres gældende som reference i skeletkonstruktionsbeskrivelsen. Generelle bekendtgørelser, cirkulærer mv. angives i byggesagsbeskrivelsens punkt 2. Referencer med udgivelsestidspunkt samt udgivende myndighed. Andre referencer, herunder danske standarder, der er generelt gældende for en byggesag, angives ligeledes i byggesagsbeskrivelsen. Samtlige referencer, der skal være gældende for arbejdet, oplistes og angives på følgende form: Titel Eventuelt forfatter Publikationsnummer/udgivelsestidspunkt Udgiver. Referencer bør generelt angives med udgivelsestidspunkt for at sikre en entydighed i projektmaterialet. Principielt kunne man udelade angivelse af bekendtgørelser mv., normer og visse standarder, da disse indeholder byggelovgivning, der skal følges, og som kun kan fraviges, hvis det er godkendt af bygningsmyndigheden. Når visse bekendtgørelser mv., normer og standarder alligevel nævnes, er det blandt andet fordi, man i stk. 3 angiver, at vejledninger, noter, anbefalinger, råd mv. kun må fraviges, hvis det eksplicit er angivet eller byggeledelsen kan godkende dette. Byggelovgivning, hvor ovenstående ikke er tilfældet, oplistes ikke. Det bemærkes, at danske normer skal følges, så udenlandske normer må ikke angives under dette punkt. Ved danske normer og standarder forstås også normer og standarder, der er gjort gældende i EU og som Danmark har tiltrådt, også selvom de ikke er oversat til dansk. Udenlandske standarder bør kun angives i det omfang, at det kan forudsættes, at disse er bekendt for de relevante fabrikanter og leverandører. Er dette ikke tilfældet, bør relevante tekstpassager oversættes og sættes ind som krav det relevante sted i arbejdsbeskrivelsen. For montagearbejder bør udenlandske standarder ikke gøres gældende. I overgangsperioder mellem to normsystemer skal man angive, om det er det gamle eller det nye normsystem, der er gældende, herunder kritisk gennemgå listen over tilknyttede standarder.

17 3. Generelle specifikationer Side : 16/41 Specielle referencer, der ikke er offentlig tilgængelige for køb, vedlægges projektmaterialet. Et eksempel herpå er en maleteknisk undersøgelsesrapport (skimmelsvamperapport). Den vil være generelt gældende og angives derfor under punkt Referencer der er generelt gældende for arbejdet i den projektspecifikke beskrivelse. Nedenstående referencer er der ikke gjort direkte brug af i basisbeskrivelsen. De er enten nævnt i vejledningsteksten eller de kan være relevante for det aktuelle projekt, enten som inspiration for den projekterende eller til brug som reference i den projektspecifikke beskrivelse: Ydelsesbeskrivelse for "som udført" Februar 2000 Praktiserende Arkitekters Råd & Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I Overfladebehandling slks.dk/information-om-bygningsfredning/bygningsbevaring- 2014/9-overfladebehandling/ Slots-og Kulturstyrelsen Asbestguide arbejdstilsynet.dk. Arbejdstilsynet Branchevejledning om nårnår du støder på asbest sådan. Sådan gør du! Februar 2009 BrancheArbejdsmiljøRådetBAR Branchearbejdsmiljørådet for Bygge &og Anlæg. PCB- GUIDEN Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen, Trafik- og Byggestyrelsen, Udlændinge, Intregrations- og Boligmininsteriet. Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg anvisning udgave, Statens Byggeforskningsinstitut. Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst By og Byg anvisning udgave, Statens Byggeforskningsinstitut.

18 3. Generelle specifikationer Side : 17/41 Branchevejledning om håndtering af bly i bygninger Juni 2014 BrancheArbejdsmiljøRådetBAR Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg. Affaldsbekendtgørelsen: Center for Bygningsbevaring. Bekendtgørelse om affald nr af 18. december 2012 om affald Affaldsbekendgørelsen Miljøministeriet. Med med senere ændringer BEK nr af 11/12/2013 BEK. nr. 422 af 10/04/2014 BEK. nr af 04/12/2014. BEK. nr. 715 af 13/05/2015 BEK. nr. 600 af 30/05/2016 Hvor går grænsen,? Malerfaget, Forudsætninger for malerbehandling og kontrolmetoder 1. version, marts 2007 Dansk Byggeri. bips A24, Betonoverflader - specifikation, krav og kontrol 10. februar 2011 bips Referencer der er generelt gældende for arbejdet I dette punkt angives alle de referencer, der er generelt gældende for arbejdet. Det vil sige, at referencer, der fx gælder for alle materialer og produkter og/eller for hele udførelsen, angives her. Der gøres opmærksom på, at henvisning i basistekst delvist er til hjemmesider, der ikke er daterede eller versionerede Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet I dette punkt angives alle de referencer, der ønskes gjort gældende for visse dele af arbejdet. Ud over oplistningen i dette punkt skal referencen angives i de/det relevante underpunkt til 3.5 Materialer og produkter, 3.6 Udførelse eller 3.9 Kontrol, hvor den ønskes gjort gældende. Her angives ligeledes hvor det måtte være relevant hvilken del af referencen, der gøres gældende fx ved angivelse af referencens kapitel, punkt mv.

19 3. Generelle specifikationer Side : 18/41 For referencer, der omhandler flere, men specifikke emner, angives referencen under hvert specifikt punkt og ligeledes hvilken del af referencen, der gøres gældende. En reference, der specifikt relaterer sig til ét punkt, angives under dette. Eksempelvis angives krav til en bestemt udførelse under det tilhørende underpunkt 3.6.x. Visse referencer angiver valgmuligheder som fx "type 1, 2 eller 3". Ved valg af "type" er det vigtigt, at man refererer til det konkrete punkt i den konkrete reference. 3.3 Projektering Generelt I dette punkt angives grundlag for og krav til projektering. Normalt angives alene almene forhold her, idet specifikke krav knyttet til de enkelte bygningsdele angives i bygningsdelsbeskrivelserne. Når projektering videreføres som en del af arbejdet, gælder de samme vilkår og regler for denne som for bygherrens projektering. Således skal BEK om projekterendes og rådgiveres pligter altid overholdes. Eventuelle krav til levetid angives her Dokumentation I dette punkt angives krav til den dokumentation af projektering, der skal afleveres. Såfremt der er krav om indsendelse til myndigheder, angives det her. 3.4 Undersøgelser Generelt I dette punkt angives grundlag for og krav til undersøgelser herunder registreringer og/eller prøveudtagninger. For renoveringsarbejde kunne det typisk være undersøgelser i forbindelse med underlagets beskaffenhed fx om underlag er fast og bæredygtig, om vinduespartier er angrebet af råd og svamp eller i forbindelse med mistanke om litopone eller blyhvidt i tidligere udendørs malerbehandlinger. For yderligere oplysning om undersøgelser for litopone i tidligere malerbehandling af udendørs træværk se BYG-ERFA erfaringsblad (41) Eksempel: Da der er mistanke om litopone i tidligere udendørs malerbehandling, skal eksisterende maling skrabes af og sendes til laboratorieanalyse. Prøveudtagning skal skrabes helt ind til træet, og skal svare til et areal på min. Ø 30 mm pr. prøveudtagning. Der skal tages 2 stk. prøver pr. facade én i stueetagen og én på 1. sal.

20 3. Generelle specifikationer Side : 19/ Dokumentation I dette punkt angives krav til dokumentation af undersøgelser, herunder registreringer og/eller prøveudtagninger. 3.5 Materialer og produkter Generelt I dette punkt angives generelle krav til materialer og produkter, herunder dokumentationskrav, fx i form af produktcertifikater, recepter mv. For materialer og produkter, der alene anvendes i forbindelse med én (type) bygningsdel, kan specifikationerne angives i bygningsdelsbeskrivelsen. Hvis der indgår flere materialetyper i arbejdet, kan det være hensigtsmæssigt at gruppere disse. Eksempel: Vægflader Type A Let gipspladevæg med glasvæv. Type B Let gipspladevæg med tapet. Offentligt og offentligt støttet byggeri er omfattet af et af udbudsdirektiverne eller af tilbudsloven afhængig af byggeriets skønnede tærskelværdi. Ved EU-udbud skal anvendes tekniske specifikationer til beskrivelse af opgaven/ydelsen. Kan det ikke lade sig gøre at beskrive opgaven/den ønskede ydelse på tilstrækkelig nøjagtig og forståelig vis ved at anvende tekniske specifikationer, kan ordregiver undtagelsesvis anvende henvisning til et referenceprodukt/fabrikat. Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om en undtagelsesbestemmelse, der skal fortolkes meget indskrænkende. Kan ordregiver godtgøre, at anvendelsen af undtagelsen er berettiget, skal angivelsen eller henvisningen altid efterfølges af udtrykket eller tilsvarende, og desuden bør angives de egenskaber ved referenceproduktet, der lægges vægt på. Eksempel: I projektmaterialet kan materialer og produkter være foreskrevet ved bestemte fabrikater. Der kan anvendes andre fabrikater, hvis disse er tilsvarende de foreskrevne. Eksemplet forudsætter, at der for de produkter, hvor det har været nødvendigt at angive referenceprodukter/fabrikater, også er angivet hvilke egenskaber, der lægges vægt på med hensyn til "tilsvarende". Desuden bør følgende angives: Eksempel: Dokumentation for at fabrikater er tilsvarende, skal forelægges byggeledelsen senest

21 3. Generelle specifikationer Side : 20/41 Er byggeriet ikke omfattet af et af udbudsdirektiverne men af tilbudsloven, kan man angive fabrikater men skal altid angive eller tilsvarende, og desuden bør angives de egenskaber ved referenceproduktet, der lægges vægt på. Dog skal man vurdere, om den konkrete sag har betydning for det indre marked, idet ligebehandlingsprincippet og reglerne om tekniske handelshindringer (man må ikke forskelsbehandle ved eksempelvis at kræve danske produkter) også gælder for kontrakter under direktivernes tærskelværdi og således altså også for opgaver omfattet af tilbudsloven. Vurderer man, at sagen har betydning for det indre marked, gælder samme regler som ved EU-udbud. Ved rent private byggerier er der ingen begrænsninger med hensyn til at kræve et bestemt fabrikat, med mindre bygherren i sit udbudsmateriale har angivet at ville følge tilbudsloven (dette er helt frivilligt for rent private bygherrer). Den projekterende skal tage stilling til, om vilkår for forslag til anvendelse af andre fabrikater skal angives i beskrivelsen eller fx i tilbudslisten. Hvis det angives i beskrivelsen, kan følgende eksempel anvendes: Eksempel: De i tilbuddet indregnede fabrikater, hvor disse er angivet ved tekniske specifikationer, eventuelle forslag til anvendelse af tilsvarende fabrikater samt dokumentation herfor, skal angives efter påkrav fra bygherren inden acceptskrivning. Det skal angives, hvornår dokumentation for, at den tekniske specifikation/at fabrikater er tilsvarende, skal forelægges byggeledelsen. Det kan som i ovenstående eksempel være før accepten skrives eller i forbindelse med selve tilbuddet. Såfremt man ønsker denne dokumentation i forbindelse med tilbuddet, skal man specificere, hvilke materialer og produkter, der kræves dokumentation for. Ved private udbud kan angives: Eksempel: Andre fabrikater accepteres ikke. eller Andre fabrikater accepteres ikke, medmindre dette er specifikt angivet. Hvis man vil acceptere andre fabrikater for visse materialer og produkter, skal dette angives specifikt ud for de relevante punkter. Bemærk, at visse mærkningsordninger er danske og kræver fx medlemskab af en dansk organisation. En sådan mærkning må derfor alene kræves ved privat byggeri, hvor bygherren ikke har angivet at ville følge tilbudsloven. Flygtige organiske forbindelser I dette punkt angives krav til materialers og produkters indhold af flygtige organiske forbindelser (VOC'er = Volatile Organic Compounds).

22 3. Generelle specifikationer Side : 21/41 Formaldehyd er et opløsningsmiddel, der bruges i en række midler til behandling af træoverflader Malinger og lakker I dette punkt angives krav til malinger og lakker. Følgende bør altid angives: Anvendelse, fx maling til vinduespartier udvendigt Materialeliste, fx blad nr. <xxxx> iht. til MBA eller MBK Farve, fx NCS eller RAL Glans, fx Som supplerende krav kan der angives specifikationer for: Opsætning af armeringsfilt, fx fintmasket glasfilt Opsætning af grundpapir eller tapet, fx papirtapet, profiltapet eller vinyltapet. I behandlingsanvisningen fra MBA eller MBK vil der normalt være en oplistning af materialer. Alternativt kan de materialer, der skal bruges i den konkrete opgave oplistes projektspecifikt. Eksempel: Materialeliste: Grunding, fx plastalkydgrundmaling Spartelmasse, fx acrylplastspartelmasse Mellembehandling, fx plastalkydgrundmaling Færdigbehandling, fx acrylplastmaling. Følgende glanstrin kan angives iht. standarden: Helmat 0-5 promille refleksion Mat 5-10 promille refleksion Halvmat promille refleksion Halvblank promille refleksion Blank promille refleksion Helblank 90 - promille refleksion Husk at beskrive antal kulører de enkelte malingstyper ønskes leveret i. Hvis der er behov for justering af farvetoning på pladsen bør dette beskrives projektspecifik under arbejdets udførelse Træbeskyttelsesmidler I dette punkt angives krav til træbeskyttelsesmidler. Følgende bør altid angives: Anvendelse, fx overfladebehandling af udvendige træbeklædning Type, fx vandbaseret Farve, fx NCS eller RAL Overflade, fx dækkende, transparent mv. EU vedtog i 1998 en ny biocidlovgivning, biociddirektivet, men det er først nu og i de kommende år, at lovgivningen får konsekvenser for de producenter der fremstiller malervarer.

23 3. Generelle specifikationer Side : 22/41 Pt. er der kun udarbejdet regler for hvilke aktivstoffer der må anvendes i træbeskyttelsesmidler. De anvendte stoffer skal være angivet i Stofbekendtgørelsen Malerfugemasse mv. I dette punkt angives krav til malerfuge- og maleudfyldningsmaterialer. Følgende bør altid angives: Anvendelse, fx fugning mellem vægge og mellem vægge og lofter Type, fx acrylfuge. Malerfuger er fuger på max. 3 mm, hvorimod en bygningsfuge ofte kan være op til flere centimeter i bredden. Malerfuger er normalt ikke medtaget i behandlingsanvisningerne fra MBK eller MBA. Det skal derfor beskrives projektspecifikt, hvis det ønskes udført. 3.6 Udførelse Ved beskrivelse af elastiske fuger kan der hentes inspiration i bips B1.320, Beskrivelsesanvisning - fuger Generelt I dette punkt angives generelle krav til udførelsen. For forhold, der alene knytter sig til én (type) bygningsdel, kan kravene specificeres i bygningsdelsbeskrivelsen. Producent- og leverandøranvisninger skal altid vurderes i forhold til det konkrete projekt, idet der kan være afvigelser hertil og som derfor skal angives. Dette kan enten være i form af supplerende specifikationer eller egentlige fravigelser. Fugt- og temperaturforhold I dette punkt angives generelle krav til fugt og temperaturforhold Mål og tolerancer I dette punkt angives krav til mål og tolerancer. Ved valg af krav til tolerancer skal der tages hensyn til de tilstødende bygningsdele og deres tolerancekrav. Hvis der stilles særligt store krav til tolerancer, bør der gøres specielt opmærksom herpå. Tolerancekrav til specifikke mål angives i bygningsdelsbeskrivelserne eller på tegningerne/bygningsmodellerne. Der kan også hentes inspiration i Dansk Byggeris publikationer Hvor går grænsen? på adressen men vær opmærksom på, at tolerancer altid skal afpasses de konkrete forhold og dermed det konkrete projekt Gennemføringer, påmonteringer og retableringer I dette punkt angives de krav, der er til arbejder knyttet til gennemføringer, påmonteringer og/eller retableringer. Dette kan være krav til fx fugning, udseende mv.

24 3. Generelle specifikationer Side : 23/ Demontering Afrensning Generelt I dette punkt angives generelle krav til demontering. Dette vil typisk være demontering af bygningsdele, fx inventar ophængt på væg Generelt I dette punkt angives generelle krav til afrensning af eksisterende overfladebehandlinger. Den største forskel på nybyggeri og renovering er, at der findes en eksisterende bygning, der indgår som en del af udbudsgrundlaget. Den næste forskel er, at nybyggeri sker ved at etablere bygningsdel på bygningsdel indtil bygværket står færdigt. Mens renoveringssager for arbejdet maling fordrer, at arbejdet starter med en afrensning - eksisterende overfladebehandlinger fjernes og efterlader bygningsdelen klar til etablering. Etablering af nye overflader kan ikke altid udføres direkte på det grundlag, der står tilbage efter afrensning, ofte vil der være behov for at udføre en opretning af de bygningsdele der er tilbage, før de kan danne grundlag for etablering af ny afsluttende behandling. En renoveringssag for arbejdet maling omhandler altså flere faser: en eventuel demontering af diverse bygningsdele, en afrensning af eksisterende behandlinger, en opretning og færdiggørelse. Ved renoveringssager er det vigtigt at registrere eksisterende overflader, underlag og malebehandlinger for at kunne give en klar beskrivelse af forudsætningerne for den nye behandling. Typisk er der på dele af overfladerne afvigelser fra den gennemgående overflades tilstand, som skal have en særlig behandling, inden den endelige malerbehandling kan udføres. Punkterne Afrensning og Opretning anvendes til at beskrive de tillægsbehandlinger, der skal udføres for at forudsætninger angivet i punkt Behandling (færdiggørelse) kan opfyldes. Er området for tillægsbehandlinger kun en del af det område, som den endelige malerbehandlingen udføres på, skal delområdet for tillægsbehandlinger tydeligt defineres, fx ved at opdele bygningsdelen (fx et vinduesparti) i delområde 1, 2, m.fl. De forhold, som afviger fra forudsætninger angivet i (slut)behandlingen (punkt Behandling), skal ligeledes beskrives på baggrund af en grundig registrering af de eksisterende forhold. Slutbehandling beskrives i punkt Behandling typisk med henvisning til en behandlingsanvisning iht. MBK eller MBA. Alternativt kan den projektspecifikke behandling beskrives detaljeret som i MBK og MBA.

25 3. Generelle specifikationer Side : 24/41 Beskrivelse af overfladebehandling af et emne, fx vinduespartier, vil normalt være beskrevet samlet i en bygningsdelsbeskrivelse. I bygningsdelsbeskrivelser for renovering vil afrensning, opretning og færdigbehandling, derfor altid være beskrevet fortløbende (se fx et af bygningsdelseksemplerne sidst i anvisningen) Lofter og vægge I dette punkt angives krav til afrensning af lofter og vægge. Følgende bør altid angives: Emne, fx indvendige vægge Delområde, fx vægge med glasvæv og acrylplastmaling 50 % af vægareal. Forudsætningsafvigelse, fx: - væg med buler og huller efter fastgørelser < 10 mm i diameter, max 10 stk. pr. m 2 - afskalninger og lunker på max. 100 mm x 100 mm, dybde 5-10 mm, 30 % af vægareal - pudsreparationer i væg med niveauspring på 2-5 mm, 5 stk. af ca. 300 mm x300 mm - rørbærere på linje under loft, 20 stk. Afrensningstillæg, fx med henvisning til stk. 1, 2, 3 eller 4. Som supplerende krav kan der fx under afrensningstillæg angives specifikationer for: Løs væv samt buler og klatter skæres væk Rørbærere nedtages. En række afrensningstillæg er defineret i basisbeskrivelsen. Disse ydelser leveres kun, hvis de er beskrevet projektspecifikt Vinduer/døre og træ udvendig I dette punkt angives krav til afrensning af vinduer/døre og træ udvendig. Følgende bør altid angives: Emne, fx vinduer udvendigt Delområde, fx Delområde 1 nederste tredjedel af alle vinduer Delområde 2 midterste tredjedel af alle vinduer Delområde 3 øverste tredjedel af alle vinduer. Forudsætningsafvigelse, fx Delområde 1: - overflade er ikke intakt (slidt, små huller/revner), ikke fastsiddende og bæredygtig og løst kit ved glas, med væsentlig afsmitning, med gennemslag fra knaster/farvestoffer, tilsmudset/falmet/skjoldet Delområde 2: - stort set intakt (slidt, enkelte små huller/revner), delvis løst kit ved glas, med gennemslag fra knaster/farvestoffer Delområde 3: - ingen Afrensningstillæg, fx Delområde 1 iht. stk. 1 Delområde 2 iht. stk. 1 Delområde 3 iht. stk. 3.

26 3. Generelle specifikationer Side : 25/41 Som supplerende krav kan der fx under afrensningstillæg angives specifikationer for: Delområde 1: - totalafrensning af tidligere behandling Alle områder: - beslag demonteres og afrenses totalt - kit ved glas afrenses totalt. En række afrensningstillæg er defineret i basisbeskrivelsen. Disse ydelser leveres kun, hvis de er beskrevet projektspecifikt Træværk indvendigt I dette punkt angives krav til afrensning af træværk indvendigt. Følgende bør altid angives: Emne, fx indvendige dørpartier med maling Delområde, fx dørkarme på døre til køkkener, kopirum og toiletter Forudsætningsafvigelse, fx ikke intakt (gennemslidt) og svært tilsmudset Afrensningstillæg, fx iht. stk. 1 og 2. Som supplerende krav kan der fx under afrensningstillæg angives specifikationer for: Totalafrensning af tidligere behandling. En række afrensningstillæg er defineret i basisbeskrivelsen. Disse ydelser leveres kun, hvis de er beskrevet projektspecifikt Gulve I dette punkt angives krav til afrensning af gulve. Følgende bør altid angives: Emne, fx trægulv med lak Delområde, fx gulve i gange og tekøkken Forudsætningsafvigelse, fx gulvet er ikke intakt idet lak er gennemslidt til bart træ i gangzoner, bredde 1 m gennemgående i rum Afrensningstillæg, fx iht. stk. 2. Som supplerende krav kan der fx under afrensningstillæg angives specifikationer for: Totalafrensning af tidligere behandling. En række afrensningstillæg er defineret i basisbeskrivelsen. Disse ydelser leveres kun, hvis de er beskrevet projektspecifikt Metal I dette punkt angives krav til afrensning af metal. Følgende bør altid angives: Emne, fx metalvinduer og udvendige profiler Delområde, vinduer og profiler på sydfacade Forudsætningsafvigelse, fx ikke intakt (gennemslidninger/ridser) med pletvis rust (max. 10 % som Ri 2, DS/EN ISO ) Afrensningstillæg, fx iht. stk. 3.