Ændringshistorik til vejledning: Pæle,montage R

Transkript

1 Ændringshistorik til vejledning: Pæle,montage R Denne ændringshistorik angiver ændringer i forhold til den tidligere version ved en sammenligning mellem den nye gældende version og den tidligere publicerede version.slettet tekst i den tidligere version er markeret med rød tekst. Tekst som er tilføjet i den nye version er markeret med blå tekst.

2 Indholdsfortegnelse Side : 1/31 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse Orientering Generelt Definitioner Omfang Generelt Bygningsdele Projektering Byggeplads Sikkerhed og sundhed Generelt Midlertidige påvirkninger Risikospecifikation Omgivende miljø Kvalitetsledelse Generelt CE-mærkning mv Garantierklæringer Kontroldokumentation D&V-dokumentation Autorisationsdokumentation Generelt Varmt arbejde Arbejdets planlægning Undersøgelser Prøver Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Rengøring Generelle specifikationer Generelt CE-mærkning mv Byggeplads Generelt Beskyttende foranstaltninger Transport og oplagring Stillads Arbejdets planlægning Generelt Leveranceprogram Ramme-/håndteringsanvisning Rammeplan Autorisaion og uddannelse Generelt Varmt arbejde... 16

3 Indholdsfortegnelse Side : 2/ Referencer Generelt Referencer der er generelt gældende for arbejdet Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet Projektering Generelt Dokumentation Undersøgelser Generelt Stødbølgemålinger/dynamisk prøvebelastning Statiske belastningsforsøg Vibrationsmåling på nabobygninger Dokumentation Generelt Stødbølgemålinger/dynamisk prøvebelastning Statiske belastningsforsøg Vibrationsmåling på nabobygninger Materialer og produkter Generelt Jordbund og grundvand Pæle Generelt Slapt armerede betonpæle Udførelse Generelt Mål og tolerancer Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Demontering Opretning Pæleramning Generelt Rammeudstyr Afsætning Prøveramning Produktionsramning Erstatningspæle Efterramning Kapning af betonpæle Øvrige arbejder Relationer til andre arbejder Generelt Forudgående arbejder Koordinering Overdragelse Arbejdsmiljø Kontrol Generelt Projekteringskontrol Kontrol af undersøgelser... 30

4 Indholdsfortegnelse Side : 3/ Materiale- og produktkontrol Modtagekontrol Udførelseskontrol Generelt Mål og tolerancer Pæleramning Kapning af betonpæle Slutkontrol Arbejdsbeskrivelser opbygges efter denne indholdsfortegnelse, hvor punkter, der ikke er relevante, slettes, ligesom punkterne i den projektspecifikke beskrivelse kan suppleres med nye punkter efter behov, jf. reglerne herfor i bips B1.000, Beskrivelsesanvisning struktur. Et punkt som Andre ydelser med underpunkter bør undgås.

5 1. Orientering Side : 4/31 1. Orientering 1.1 Generelt Basisbeskrivelsen, og kun denne, er styknummereret, således at man i den projektspecifikke beskrivelse på en simpel og entydig måde kan referere til indholdet i basisbeskrivelsen. Hvor man har brug for henvisninger til basisbeskrivelsens styknumre, anvendes formuleringen "Ad stk. ". Sådanne henvisninger placeres efter den øvrige projektspecifikke tekst, som ikke refererer direkte til basisbeskrivelsens styknumre. Herved undgås, at man kunne opfatte en projektspecifik tekst, der ikke direkte refererer til basisbeskrivelsen, som en fortsættelse af det sidste Ad stk.. I beskrivelser bruges ofte vendingen medmindre andet er angivet i. For at minimere omfanget af dette er hierarkiet angivet i basisbeskrivelsens stk. 1-3 og dækker således arbejdet i sin helhed. I dette punkt angives andre basisbeskrivelser, der skal være gældende for arbejdet ud over dem, der eventuelt er angivet i basisbeskrivelsen. Hvis andre basisbeskrivelser er gjort gældende enten i basisbeskrivelsen, eller ved at man tilføjer én eller flere i den projektspecifikke beskrivelse, skal der i den projektspecifikke beskrivelse angives eventuelle opdateringer til disse basisbeskrivelser. Man skal derfor kontrollere, om der er sådanne opdateringer på bips hjemmeside. Herudover kan der være projektspecifikke tilføjelser og/eller fravigelser til disse andre basisbeskrivelser, man skal angive. Dette gøres ved ud for det relevante punkt at angive, hvilken basisbeskrivelse, hvilket punkt og hvilket styknummer, det vedrører. Eksempel: Ad B2.xxx punkt stk. 3. udgår og erstattes afx. 1.2 Definitioner I dette punkt angives definitioner på begreber. Kommentarer fra et gennemsyn kan angive, at det gennemsete er eller ikke er tilstrækkeligt i henhold til specifikationerne eller det kan angive et alternativt forslag til det af entreprenøren foreslåede, hvor denne mulighed er givet entreprenøren. Et gennemsyn må ikke resultere i en ændring af specifikationerne og dermed en ændring i arbejdet. Sådanne ændringer i arbejdet skal behandles i henhold til AB For såvel et gennemsyn som en godkendelse skal det klart fremgå, hvad der er gennemgået og konklusionen herpå. Til forskel fra et gennemsyn og en godkendelse kan byggeledelsen bede om materiale til orientering. Dette vil normalt ikke medføre en kommentering.

6 2. Omfang Side : 5/31 2. Omfang Angivelsen af arbejdets omfang skal være entydig og fuldt dækkende. Omfanget angives i hovedtræk eventuelt suppleret med henvisning til steder, hvor der kan være givet en uddybende beskrivelse. Punkterne korresponderer med kapitlerne 4-7 i byggesagsbeskrivelsen. I punkterne angives omfanget specifikt knyttet til dette arbejde. Er omfanget entydigt angivet i kapitlerne i byggesagsbeskrivelsen, kan man nøjes med en henvisning til de relevante punkter i byggesagsbeskrivelsen. 2.1 Generelt I en tilbudsliste kan være indeholdt regulerbare ydelser, der ikke er en direkte del af arbejdets omfang, men som eventuelt vil kunne blive inkluderet i arbejdet. Sådanne regulerbare ydelser bør alene angives i tilbudslisten. 2.2 Bygningsdele I dette punkt angives en oversigt over alle de bygningsdele, arbejdet omfatter. Arbejdets omfang kan angives ved en oplistning af de bygningsdele, der indgår i arbejdet. Hvis denne fremgangsmåde anvendes, skal alle bygningsdele angives, også de bygningsdele, der er dækket af kapitel 3. Generelle specifikationer, og som der ikke er lavet bygningsdelsbeskrivelser for. Er der lavet bygningsdelsbeskrivelser for samtlige bygningsdele, kan der henvises til disse. Alternativt kan anvendes en sammenfattende tekst, som skal være entydig og fuldt dækkende. Omfanget kan beskrives mere uddybende i bygningsdelsbeskrivelserne. Eksempel: Arbejdet omfatter montage af slapt armerede betonpæle, herunder: Udarbejdelse af leveranceprogram og montageplan Etablering af tilkørselsforhold, oplagring og rammeplanum Modtagelse af betonpæle Afsætning, lodning/vinkling Nedramning inklusiv prøveramning Eventuel efterramning Registrering af rammeforløb og kontrol af placering og hældning af nedrammede pæle Kapning af betonpæle. Det skal angives, hvis arbejdet omfatter anvendelse af dele, hvis leverance ikke er omfattet af arbejdet, og/eller hvis andre arbejder påvirker udførelsen af de bygningsdele, der er omfattet af arbejdet. Hvis der er knyttet en tilbudsliste til projektmaterialet, bør der være sammenfald mellem bygningsdels-id/titel på bygningsdelsbeskrivelse og posterne i tilbudslisten. Hvis projektmaterialet skal indeholde mængder angives disse i tilbudslisten/mængdelisten og ikke i beskrivelsen. Det anbefales, at man giver bygningsdelene korte, beskrivende navne.

7 2. Omfang Side : 6/31 Eksempel: Arbejdet omfatter følgende bygningsdele: DA01 Montage af slapt armerede betonpæle P101-P DA01 Montage af slapt armerede betonpæle P201-P240. Følgende arbejder udføres under andet arbejde: Vibrationsmåling i forbindelse med pæleramningen. I stk. 2 er angivet omfanget af affald; selve affaldshåndteringen om det er den enkelte entreprenør, der selv bortskaffer affald eller om bygherren opstiller containere hertil angives i byggesagsbeskrivelsen. 2.3 Projektering Hvis arbejdet indeholder projektering af konstruktionsafsnit og/eller bygningsdele, der indgår i det permanente bygværk, angives omfanget her, eksempelvis opdelt i underpunkter. Alternativt kan anvendes en sammenfattende tekst, som skal være entydig og fuldt dækkende. I byggesagsbeskrivelsen skal være taget stilling til, hvilken KS-bekendtgørelse der er gældende: KS-bekendtgørelse for byggearbejder eller KS-bekendtgørelse for byggearbejder i alment byggeri mv. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. Tekstforslag til begge bekendtgørelser er angivet projektspecifikt, den ikke relevante tekst slettes. Vær opmærksom på, at der for byfornyelse og udvikling af byer ikke er krav om erklæring af risikobehæftede forhold. Totaløkonomiske beregninger, der skal udføres iht. bekendtgørelse for byggearbejder i alment byggeri mv. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, gælder kun for nogle af disse byggerier. Hvilke fremgår af denne KSbekendtgørelse. Hvis totaløkonomiske beregninger ikke er relevante, slettes dette krav projektspecifikt. Hvis bygherren har stillet yderligere krav til de projekterendes kvalitetssikringsindsats i forbindelse med projekteringen, skal omfanget angives her. Hvis der skal afleveres "som udført" projektmateriale, skal niveauet herfor angives fx iht. Ydelsesbeskrivelse for som udført. Supplerende oplysninger angives som fx afleveringstidspunkt. Eksempel: Arbejdet omfatter projektering af følgende bygningsdele: Længden af de 2 specielle pæle P301 og P302. Grundlaget for og krav til projekteringen angives i punkt 3.3 Projektering.

8 2. Omfang Side : 7/ Byggeplads I dette punkt angives omfanget af ydelser vedrørende byggeplads, herunder vejrligsforanstaltninger, tilkørselsforhold, interimsforanstaltninger mv., der gælder specifikt for dette arbejde. Er sådanne oplysninger angivet i byggesagsbeskrivelsen, fordi de har interesse for andre, og dækker en oplysning entydigt en ydelse, kan man nøjes med en henvisning til det relevante punkt i byggesagsbeskrivelsen. Dette kan eksempelvis være specielle myndighedstilladelser i relation til pælemontagearbejdet, som bygherren har indhentet. Grundlag for og krav til byggepladsforanstaltninger angives i punkt Byggeplads. 2.5 Sikkerhed og sundhed Generelt I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til sikkerhed og sundhed, der gælder specifikt for dette arbejde, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen. Det understreges, at den projekterende skal sikre, at det projekterede kan udføres uden fare for sikkerhed og sundhed jf. BEK om projekterendes og rådgiveres pligter. Dette indebærer, at potentielt farlige forhold skal påpeges, hvis de ikke er en del af gængs praksis og umiddelbart synlige for entreprenørens medarbejdere med den fornødne tekniske indsigt. Det er for beton, stål og lignende typisk en ingeniør. Den projekterende skal også sørge for, at det er muligt at bruge egnede tekniske hjælpemidler i forbindelse med håndtering af byrder under projektets gennemførelse, hvis manuel håndtering indebærer fare for sikkerhed og/eller sundhed. Desuden skal den projekterende sørge for, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed og/eller sundhed, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale. Krav til udførelse af arbejde med sundhedsskadelige stoffer angives ikke her, men i punkt 3.8 Arbejdsmiljø Midlertidige påvirkninger I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til midlertidige påvirkninger af bygningsdelene, der gælder specifikt for dette arbejde Risikospecifikation Bemærk, at det kun kan overlades til entreprenøren at gennemtænke udførelsesmåder i relation til afstivninger mv., hvis der er tale om almindeligt kendte risici. Der skal i beskrivelsen gøres opmærksom på særlige risici enten i byggeriet som helhed eller i de enkelte bygningsdele.

9 2. Omfang Side : 8/31 Ud over at fremhæve de særlige risici skal man beskrive, hvordan disse kan håndteres. Risikospecifikationer omfatter ikke kun midlertidige påvirkninger, men også andre kritiske udførelsesforhold. Eksempel: Der gøres opmærksom på følgende særlige risici: Højspændingsluftledninger krydser pladsen, hvor pæleramning skal udføres. Risikospecifikationer bør opbygges på en sådan måde, at særlige risikobehæftede forhold fremhæves, så de fremstår tydeligt for entreprenøren. Relaterede og/eller supplerende informationer, der knytter sig til risikospecifikationen, angives senere i risikospecifikationen eventuelt med henvisning til andre dele af projektmaterialet. Til orientering er bilag 1 til BEK om projekterendes og rådgiveres pligter en liste over særlige risici og andre særlige forhold. 2.6 Omgivende miljø I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til det omgivende miljø, der gælder specifikt for dette arbejde, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen. Byggelovens 12, stk. 4 angiver, at Den, der agter at foretage et arbejde, hvorved bestemmelserne i stk. 1-3 kan komme til anvendelse, skal mindst 14 dage forud give vedkommende ejer skriftlig meddelelse om arbejdets art og omfang samt om tidspunktet for dets påbegyndelse. Denne varsling i forbindelse med pæleramning vil normalt blive foretaget af byggeledelsen. Hvis varslingen overdrages til montøren, skal det angives i den projektspecifikke beskrivelse. Desuden kan der være tale om vibrationsovervågning af nabobygning. Dette krav angives i givet fald under punkt Vibrationsmåling på nabobygninger. Krav om speciel støjdæmpning af rammegrej, der kræves udført af montøren angives ikke her, men under punkt Generelt. 2.7 Kvalitetsledelse I underpunkterne til dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til kvalitetsstyring, der gælder specifikt for arbejdet, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen. Dokumentationen er opdelt i to grundlæggende forskellige typer, nemlig kontroldokumentation og drifts- og vedligeholdsdokumentation (D&V-dokumentation). Kontroldokumentationen er den dokumentation, der kan bortskaffes efter garantiperiodens udløb. Det understreges, at underpunkterne alene omhandler omfanget af dokumentationen og ikke specificering af de krav der skal opfyldes, idet disse skal angives i

10 2. Omfang Side : 9/31 arbejdsbeskrivelsens kapitel 3. Generelle specifikationer og/eller 4. Bygningsdelsbeskrivelser Generelt I dette punkt angives omfang af generel karakter CE-mærkning mv. I dette punkt angives omfanget af den dokumentation, der kræves afleveret i forbindelse med CE-mærkning mv. Krav til indhold og form af dokumentation fremgår i Danmark af de enkelte bekendtgørelser, der sætter direktiverne i kraft eller af den relevante forordning. For materialer og produkter, der alene er omfattet af Byggevareforordningen, skal dokumentationen være i form af en ydeevnedeklaration. Denne kan leveres via fax, mail eller ved et link til fra CE-mærkningen til fabrikantens hjemmeside. Byggevarer, der er bragt i omsætning i overensstemmelse med de bekendtgørelser, der satte Byggevaredirektivet i kraft før anses for at være i overensstemmelse med Byggevareforordningen. Dog skal deri forbindelse med ombygning/renovering udformes en ydeevnedeklaration. Dette kan gøres med baggrund i den eksisterende dokumentation, der ligger til grund for CE-mærkningen under Byggevaredirektivet. Se også: Garantierklæringer I dette punkt angives for hvilke materialer og produkter samt udførelser, der kræves garantierklæringer. Hvis der ønskes en udvidelse af den almindelige garantiperiode, skal dette angives. Tidspunkt for aflevering af garantierklæring skal specificeres fx 14 arbejdsdage efter arbejdets udførelse. Bemærk, at visse garantiordninger er danske og kræver fx medlemskab af en dansk organisation. En sådan garanti må derfor alene kræves ved privat byggeri, hvor bygherren ikke har angivet at ville følge tilbudsloven. Levetidsbetragtninger vil normalt ikke kunne omfattes af en garantierklæring, idet levetiden også vil afhænge af byggeriets vedligehold og brugsmæssige belastning og dermed bygherrens egne forhold. Eventuelle krav om levetid vil typisk være i forbindelse med, at entreprenøren skal stå for projektering af sammensatte bygningsdele, herunder valg af materialer og produkter og/eller udførelsesmetode, og sådanne krav bør derfor angives i punkt 3.3 Projektering Kontroldokumentation Kontroldokumentation omhandler alene den i stk. 1 angivne dokumentation.

11 2. Omfang Side : 10/31 Antal samlede sæt kontroldokumentation, entreprenørerne skal aflevere, er angivet i byggesagsbeskrivelsen. Hvis bygherren specifikt ønsker et andet antal for netop dette arbejde, angives det her D&V-dokumentation Dokumentation, der vedrører kvaliteten af det arbejde, der indgår i det færdige bygværk, og som bygherren vil kunne få brug for såvel i som efter garantiperioden, er D&V-dokumentation. D&V-dokumentation bruges bl.a. til udarbejdelse af driftsplaner og desuden kan D&V-dokumentation bruges som grundlag ved senere reparation/renovering. D&Vdokumentation kan også være målinger, certifikater, recepter og "som udført" tegninger. Eksempel: Ad stk. 1. Her ud over omfatter D&V-dokumentation følgende: "Som udført" pæleplan "Som udført" pæleskema. Hvis D&V-dokumentation er angivet i bygningsdelsbeskrivelserne og dette er fuldt dækkende, kan i stedet for henvises til disse. Såfremt det findes hensigtsmæssigt, kan en oversigt over den samlede D&Vdokumentation angives her Autorisationsdokumentation Generelt I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation af generel karakter Varmt arbejde I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation vedrørende varmt arbejde. Varmt arbejde er en betegnelse for arbejdsprocesser, hvor der arbejdes med varmeudviklende værktøj, eller hvor der arbejdes med eller frembringes flammer, gnister og brandfarlig opvarmning. Varmt arbejde anvendes for eksempel i forbindelse med tagdækning, svejsning, skæring, lodning, tørring, opvarmning og ukrudtbrænding. Varmt arbejde kan dog forekomme i flere andre arbejdsprocesser og situationer, hvorfor førnævnte opremsning ikke er udtømmende. 2.8 Arbejdets planlægning I dette punkt angives omfanget af planlæggende arbejder, som fx kan være forhold knyttet til opstartsmøder, projektgennemgangsmøder, planlægningsmøder, dokumenter, der skal fremsendes til byggeledelsen herunder arbejdsdokumenter mv. Følgende bør altid angives: Antal projektgennemgangsmøder, der skal påregnes deltagelse i Oversigt over dokumenter, der skal til godkendelse hos byggeledelsen samt antal eksemplarer. Dette kunne fx være et leveranceprogram.

12 2. Omfang Side : 11/31 Oversigt over dokumenter, der skal til gennemsyn hos byggeledelsen samt antal eksemplarer. Dette kunne fx være en montageplan. Oversigt over dokumenter, der skal fremsendes til byggeledelsen samt antal eksemplarer. Dette kunne fx være dokumenter, der skal videresendes til tredjemand som fx en montage/håndteringsanvisning. Oversigt over arbejdsdokumenter, der jf. stk. 1 skal til gennemsyn hos byggeledelsen, antal eksemplarer, hvornår dokumenterne skal afleveres og hvornår de kan forventes kommenteret. Dette kunne fx være arbejdstegninger. Hvornår dokumenterne skal afleveres og hvornår de kan forventes kommenteret angives under det specifikke punkt i kapitel 3, hvor dokumentet er nærmere beskrevet, bortset fra arbejdsdokumenter jf. stk. 1 der angives her. For byggesager, der er omfattet af BEK om støtte til almene boliger, vil arbejdets planlægning desuden skulle indeholde logistikplaner. De dokumenter, der er oplistede i den projektspecifikke kolonne, er nævnt i basisteksten. Ikke anvendte/relevante dokumenter skal slettes og krav om andre dokumenter angivet projektspecifikt skal medtages. De dokumenter, der bliver angivet projektspecifikt, skal medtages her for at give den udførende et samlet overblik over hvilke dokumenter, der skal afleveres enten til godkendelse eller gennemsyn. Såfremt der stilles egentlige krav til planlægningsarbejdet, angives det ikke her, men i punkt Arbejdets planlægning. Arbejdsdokumenter kan være arbejds-/produktionstegninger, metodebeskrivelse, beskrivelse af konstruktionsrækkefølge, prøvebelastningsarrangementer mv. 2.9 Undersøgelser I dette punkt angives omfanget af undersøgelser, herunder registreringer og/eller prøveudtagninger, der kræves udført. Supplerende oplysninger angives som fx afleveringstidspunkt og antal eksemplarer. Undersøgelse kan fx være: Supplerende jordbundsundersøgelser Registrering af nabobygningers tilstand/revnebilleder. Speciel kontrol af pæles integritet i form af stødbølgemålinger/dynamisk prøvebelastning Prøvebelastninger Vibrationsmåling på nabobygninger. Grundlaget for og krav til undersøgelser og/eller registreringer angives ikke i dette punkt, men i punkt 3.4 Undersøgelser.

13 2. Omfang Side : 12/31 Hvis der via undersøgelser og/eller registreringer skal videreføres projektering til den udførende, skal omfanget af dette angives i punkt 2.3 Projektering. Såfremt specifikke krav til undersøgelser og/eller registreringer ikke kan beskrives i punkt 3.4 Undersøgelser og tidspunkt for udførelsen ligeledes først kan fastlægges senere, kan følgende angives: Eksempel: Undersøgelsen foretages på byggeledelsens foranledning og efter nærmere aftalt tidspunkt. Hvis der ønskes udtaget/udført særlige prøver mv., ud over hvad der er gængs praksis og/eller krævet i normer og standarder, angives de her. Prøver, der fx har til formål at eftervise en udførelsesmetode medtages ikke i dette punkt, men derimod i punkt 2.10 Prøver Prøver I dette punkt angives omfanget af prøver, der skal udføres. Det kan være produktprøver eller prøvninger med henblik på fastlæggelse af udfaldskrav (referencefelter), dokumentation af udførelsesmetoder i forbindelse med, at prøver kan opnå de stillede udfaldskrav mv. Selve kravene til prøverne angives ikke i dette punkt, men det relevante sted i arbejdsbeskrivelsen, enten i et underpunkt til 3.5 Materialer og produkter eller 3.6 Udførelse, hvis prøven gælder for flere bygningsdele eller i bygningsdelsbeskrivelsen, hvis prøven kun gælder for en enkelt bygningsdel. Det understreges, at dette punkt ikke omfatter prøver, der skal udføres med henblik på dokumentation af, at den fornødne kvalitet af det permanente bygværk er opnået fx udtagning af prøver af beton for analyse, men alene prøver, der fx har til formål at fastlægge et udfaldskrav eller at dokumentere, at et udfaldskrav kan opfyldes med de valgte materialer og produkter eller udførelsesmetoder. Eksempel: Der udføres en indledende prøveramning for pæl P213 med støjafskærmet 50 kn semihydaulisk rammegrej med samtidig registrering af støj- og vibrationsniveauer ved naboejendommen for vurdering af maksimal støj og vibration. Hvis prøver er angivet i bygningsdelsbeskrivelserne, og dette er fuldt dækkende, kan i stedet henvises til disse Gennemføringer, påmonteringer og retableringer I dette punkt angives omfanget af gennemføringer, påmonteringer og retableringer (ofte kaldet efterreparationer), der er indeholdt i arbejdet. Udgangspunktet er, at arbejderne knyttet til denne beskrivelse eller andre beskrivelser er gennemført, men at der af forskellige årsager senere skal udføres eller bliver udført gennemføringer, påmonteringer og/eller retableringer. De arbejder, der beskrives her, er de arbejder, der knytter sig til retablering af de områder, der er blevet påvirket af gennemføringerne og/eller påmonteringerne. Dette kan eksempelvis være, at der under et andet arbejde skal bores et hul for en gennem-

14 2. Omfang Side : 13/31 føring, mens retablering omkring gennemføringen skal udføres under nærværende arbejde Rengøring I dette punkt angives omfanget af rengøring der skal udføres ud over de generelle krav, der er angivet i byggesagsbeskrivelsen.

15 3. Generelle specifikationer Side : 14/31 3. Generelle specifikationer 3.1 Generelt CE-mærkning mv. I tabellen nedenfor er angivet de direktiver, der normalt i større eller mindre grad kan have indflydelse på dette arbejde. Direktiver og forordninger gælder for alle og fx ikke kun for offentlige bygherrer. Direktiverne er i Danmark sat i kraft via bekendtgørelser mens forordninger er almengyldige og bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. For byggevarer og maskiner fremgår gældende udgaver af forordning henholdsvis bekendtgørelse af byggesagsbeskrivelsen. Direktiv/forordning nr. 89/106/EØF Byggevaredirektivet Fra EU 305/2011 Byggevareforordning BEK om byggevarer Omfatter/berører beskrevet meget overordnet Alle varer, der fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker og/eller anlægsarbejder For yderligere information henvises til: Jævnfør Byggevareforordningen skal alle varer, der fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker og/eller anlægsarbejder, være CE-mærkede. Dette krav skal gælde på sigt, men ikke alle byggevarer har endnu mulighed for at blive CEmærkede. Information herom kan findes på Den generelle sætning i stk. 1 sikrer, at hvor der er krav om en mærkning i henhold til et eller flere direktiver eller en forordning, er entreprenøren (fabrikanten) pligtig at levere denne. Ud over CE-mærkningen er der i nogle direktiver/forordninger krav om yderligere mærkning som fx: Byggeplads Direktiv vedr. støjemission: Støjdeklaration ATEX-direktivet: Eksplosionsmærke WEEE-direktivet: Affaldsmærke Generelt I dette punkt angives generelle krav til byggepladsforanstaltninger, der specifikt knytter sig til dette arbejde.

16 3. Generelle specifikationer Side : 15/ Beskyttende foranstaltninger I dette punkt angives krav til beskyttende foranstaltninger Transport og oplagring I dette punkt anføres krav til transport og oplagring af materialer og produkter. For forhold, der alene knytter sig til én (type) bygningsdel, kan kravene specificeres i bygningsdelsbeskrivelsen. Hvor stort et akseltryk, byggepladsveje er dimensionerede til, skal fremgå af byggesagsbeskrivelsen. For de af montøren etablerede tilkørselsforhold skal det angives, hvilket akseltryk, disse er dimensionerede til. Som supplerende krav kan der angives specifikationer for: Vendeplads for lastbiler Køreplader. Angivelserne skal være analog det i leverancen angivne. Tilkørselsforhold og rammeplanum kan eventuelt henføres til et forudgående jordarbejde Stillads I dette punkt angives krav til stilladser. Begrebet stillads dækker enhver form for stillads, herunder understøtninger, afstivninger og fastgørelser Arbejdets planlægning For pæle i kohæsionsjord er længderne normalt fastlagt på baggrund af geostatiske beregninger. De projekterede pælelængder kan alternativt være fastsat ud fra allerede foretagne prøveramninger. Eventuelt vil pælelængderne først blive fastsat endeligt ud fra prøveramningsresultater eller produktionsramningsresultaterne (fx ved pæle med spids i friktionsjord) Generelt I dette punkt angives krav til arbejdets planlægning af generel karakter. Man skal være opmærksom på stk. 2 med hensyn til frist for kommentering. Frister kan altid angives projektspecifikt og dermed gælde frem for basisteksten Leveranceprogram I dette punkt angives krav til leveranceprogrammet. Følgende bør altid angives: Frister for hvornår foreløbigt henholdsvis endeligt leveranceprogram skal foreligge. Det skal sikres, at krav til montagen svarer til det under leverancen beskrevne. Det forudsættes, at montagens start fremgår af tidsplanen. Alternativt skal tidspunkt herfor oplyses Ramme-/håndteringsanvisning I dette punkt angives oplysninger om leverandørens ramme- /håndteringsanvisning. Følgende bør altid angives: Tidspunkt for hvornår den vil foreligge.

17 3. Generelle specifikationer Side : 16/31 Det skal sikres, at tidspunkt svarer til det under leverancen beskrevne Rammeplan I dette punkt angives krav til rammeplanen. Følgende bør altid angives: Tidspunkt for hvornår den skal foreligge og hvornår den vil blive kommenteret af byggeledelsen. Som supplerende krav kan der angives specifikationer for: Eventuelle særlige restriktioner i rammerækkefølgen Autorisaion og uddannelse Generelt I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse af generel karakter Varmt arbejde I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse i forbindelse med varmt arbejde. 3.2 Referencer Generelt Hvis der i en arbejdsbeskrivelse A er gjort eller gøres en basisbeskrivelse B gældende (ud over arbejdsbeskrivelse A s egen basisbeskrivelse A), gælder referencerne i basisbeskrivelse B også for arbejdet. Det skal dog understreges, at referencerne i basisbeskrivelse B kun gælder i forhold til de arbejder, som basisbeskrivelse B omhandler. bips B2.290, Basisbeskrivelse skeletkonstruktioner gør eksempelvis bips B2.270, Basisbeskrivelse træ generelt gældende. I B2.270 er fx DS/EN 336 om konstruktionstræ gældende som en af referencerne. Men B2.270 gør også DS/EN om varmvalsede produkter af ulegerede konstruktions- og maskinstål gældende i forbindelse med fastgørelser for træ. Skal DS/EN også være gældende for andre produkter end i forbindelse med fastgørelser for træ i en skeletkonstruktionsbeskrivelse, skal DS/EN også gøres gældende som reference i skeletkonstruktionsbeskrivelsen. Generelle bekendtgørelser, cirkulærer mv. angives i byggesagsbeskrivelsens punkt 2. Referencer med udgivelsestidspunkt samt udgivende myndighed. Andre referencer, herunder danske standarder, der er generelt gældende for en byggesag, angives ligeledes i byggesagsbeskrivelsen. Samtlige referencer, der skal være gældende for arbejdet, oplistes og angives på følgende form: Titel Eventuelt forfatter Publikationsnummer/udgivelsestidspunkt Udgiver.

18 3. Generelle specifikationer Side : 17/31 Referencer bør generelt angives med udgivelsestidspunkt for at sikre en entydighed i projektmaterialet. Principielt kunne man udelade angivelse af bekendtgørelser mv., normer og visse standarder, da disse indeholder byggelovgivning, der skal følges, og som kun kan fraviges, hvis det er godkendt af bygningsmyndigheden. Når visse bekendtgørelser mv., normer og standarder alligevel nævnes, er det blandt andet fordi, man i stk. 3 angiver, at vejledninger, noter, anbefalinger, råd mv. kun må fraviges, hvis det eksplicit er angivet eller byggeledelsen kan godkende dette. Byggelovgivning, hvor ovenstående ikke er tilfældet, oplistes ikke. Det bemærkes, at danske normer skal følges, så udenlandske normer må ikke angives under dette punkt. Ved danske normer og standarder forstås også normer og standarder, der er gjort gældende i EU og som Danmark har tiltrådt, også selvom de ikke er oversat til dansk. Udenlandske standarder bør kun angives i det omfang, at det kan forudsættes, at disse er bekendt for de relevante fabrikanter og leverandører. Er dette ikke tilfældet, bør relevante tekstpassager oversættes og sættes ind som krav det relevante sted i arbejdsbeskrivelsen. For montagearbejder bør udenlandske standarder ikke gøres gældende. I overgangsperioder mellem to normsystemer skal man angive, om det er det gamle eller det nye normsystem, der er gældende, herunder kritisk gennemgå listen over tilknyttede standarder. Specielle referencer, der ikke er offentligt tilgængelige for køb, vedlægges projektmaterialet. Et eksempel herpå er en geoteknisk undersøgelsesrapport. Den vil være generelt gældende og angives derfor under punkt Referencer der er generelt gældende for arbejdet i den projektspecifikke beskrivelse. Nedenstående referencer er der ikke gjort direkte brug af i basisbeskrivelsen. De er enten nævnt i vejledningsteksten eller de kan være relevante for det aktuelle projekt, enten som inspiration for den projekterende eller til brug som reference i den projektspecifikke beskrivelse: Ydelsesbeskrivelse for "som udført" Februar 2000 Praktiserende Arkitekters Råd & Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Funderingshåndbogen dgfdgf - Bulletin 18, juli 2005 Dansk Geoteknisk Forening. Felthåndbogen dgfdgf - Bulletin 14, august 1999 Dansk Geoteknisk Forening.

19 3. Generelle specifikationer Side : 18/31 Præfabrikerede funderingspæle af beton. dgfdgf - Bulletin 21, september 2008 Dansk Geoteknisk Forening. Vejen og miljøet: Vejes miljøkonsekvenser Arbejdsnotat 7: Vibrationer forårsaget af vejtrafik Anders Nyvig m. fl Miljøministeriet. Artiklen Axial Static Pile Load Test (ASPLT) in compression or in tension Recommendations from ERTC3-Piles, ISSMGE Subcommittee F. De Cock etal Artiklen er offentliggjort i European conference on soil mechanics and geotechnical engineering (ECSMGE), 13: Geotechnical problems with man-made and man influenced grounds, Prague, August, Proceedings, vol. 3, pp Affaldsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om affald nr af 18. december 2012 om affald Affaldsbekendgørelsen Miljøministeriet. med senere ændringer BEK nr af 11/12/2013 BEK nr. 422 af 10/04/2014 BEK nr af 04/12/2014 BEK nr. 715 af 13/05/2015 BEK nr. 600 af 30/05/2016. Såfremt pælemontagen omfatter arbejde med beton, ud over det i anvisningen angivne, arbejder med stål og/eller træ, kan det være hensigtsmæssigt at gøre en eller flere af følgende basisbeskrivelser gældende: bips B2.220, Basisbeskrivelse beton, generelt og pladsstøbt bips B2.250, Basisbeskrivelse stål generelt bips B2.270, Basisbeskrivelse træ generelt Referencer der er generelt gældende for arbejdet I dette punkt angives alle de referencer, der er generelt gældende for arbejdet. Det vil sige, at referencer, der fx gælder for alle materialer og produkter og/eller for hele udførelsen, angives her. Geoteknik Rammede pæle Sikkerhed og laster

20 3. Generelle specifikationer Side : 19/ Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet I dette punkt angives alle de referencer, der er gældende for visse dele af arbejdet. Ud over oplistningen i dette punkt skal referencen angives i de/det relevante underpunkt til 3.5 Materialer og produkter, 3.6 Udførelse eller 3.9 Kontrol, hvor den ønskes gjort gældende. Her angives ligeledes hvor det måtte være relevant hvilken del af referencen, der gøres gældende fx ved angivelse af referencens kapitel, punkt mv. For referencer, der omhandler flere, men specifikke emner, angives referencen under hvert specifikt punkt og ligeledes hvilken del af referencen, der gøres gældende. En reference, der specifikt relaterer sig til ét punkt, angives under dette. Eksempelvis angives krav til en bestemt udførelse under det tilhørende underpunkt 3.6.x. Visse referencer angiver valgmuligheder som fx "type 1, 2 eller 3". Ved valg af "type" er det vigtigt, at man refererer til det konkrete punkt i den konkrete reference. 3.3 Projektering Generelt I dette punkt angives grundlag for og krav til projektering. Normalt angives alene almene forhold her, idet specifikke krav knyttet til de enkelte bygningsdele angives i bygningsdelsbeskrivelserne. Når projektering videreføres som en del af arbejdet, gælder de samme vilkår og regler for denne som for bygherrens projektering. Således skal BEK om projekterendes og rådgiveres pligter altid overholdes. Eventuelle krav til levetid angives her Dokumentation I dette punkt angives krav til den dokumentation af projektering, der skal afleveres. Såfremt der er krav om indsendelse til myndigheder, angives det her. 3.4 Undersøgelser Generelt I dette punkt angives grundlag for og krav til undersøgelser herunder registreringer og/eller prøveudtagninger Stødbølgemålinger/dynamisk prøvebelastning I dette punkt angives krav til stødbølgemålinger/dynamisk prøvebelastning. Følgende bør altid angives: Hvilke pæle, der skal påregnes udført stødbølgemålinger på

21 3. Generelle specifikationer Side : 20/31 Krav til analyser, fx: At målingerne kræves analyseret med henblik på fastlæggelse af den dynamisk bæreevne, kræfter i pæle og energiforhold under ramning At stødbølgemålingerne også kræves analyseret med henblik på fastlæggelse af den dynamiske bæreevnes fordeling på overflade- og spidsmodstand At stødbølgemålingerne også kræves analyseret for undersøgelse af eventuelle skader på pæle Statiske belastningsforsøg Opmærksomheden henledes på, at hvis den beregnede bæreevne for nedrammede pæle ikke tidligere i fornødent omfang er blevet eftervist ved statiske belastningsforsøg i sammenlignelige situationer, bør der udføres statiske belastningsforsøg (træk- og/eller trykprøvebelastning), jf. punkt i DS/EN I dette punkt angives krav til statiske belastningsforsøg. Følgende bør altid angives: Hvilke pæle, der skal påregnes udført statiske belastningsførsøg på og hvilke type forsøg (træk eller tryk) Den aktuelle procedure skal tilrettelægges efter fx ønsket bæreevne, belastningstype (statisk/gentagne), jordbundsforhold mv. Proceduren bør altid tilrettelægges, så tolkningen af forsøgsresultaterne er mulig og klar. Så vidt muligt bør beskrivelse af forsøgsprocedure og resultattolkning foretages af samme firma (af bygherren eller dennes rådgiver). Inspiration til opstilling af krav til prøvebelastningsforsøg kan fx hentes i artiklen: Axial Static Pile Load Test (ASPLT) in compression or in tension Recommendations from ERTC3-Piles, ISSMGE Subcommittee. Prøvebelastningsarrangement Følgende bør altid angives for trækbelastningsforsøg: Minimumsafstanden fra midte af prøvepæl til nærmeste kant af understøtning for modholdsarrangement skal præciseres, afhængig af prøvepælens dimensioner, belastning mv. og under hensyntagen til virkninger af trykfordelingen under modholdsarrangementets understøtninger på prøvepælens trækbæreevne. (Vejledende min. afstand: 2,5 m). Den minimale trækkraft i kn, der skal kunne overføres fra modholdsarrangementet til prøvepælen, afhængig af pæletype (armering) og ønsket trækbæreevne. Minimumsafstanden for målebroens fundering skal præciseres. Den er afhængig af påvirkningerne på målebroens fundering hidrørende fra dels modholdsarrangementets fundering, dels fra prøvepælens belastning (vejledende minimumsafstand: 2,5 m). Trykforsøg udføres i princippet tilsvarende trækforsøg, hvad angår belastningsprocedure, men opstillingen er selvfølgelig forskellig. For trykforsøg er det oftest nødvendigt med modholdspæle (trækpæle), og krav til afstand mellem prøvepæl og modholdspæl og mellem modholdspæle indbyrdes bør i dette tilfælde angives.

22 3. Generelle specifikationer Side : 21/31 Eksempel: (trækbelastningsforsøg) Før opstart af arbejdet skal montøren fremlægge tegninger, beregninger og beskrivelse visende, hvorledes prøvebelastningsarrangementet tænkes opbygget. Materialet skal til gennemsyn hos byggeledelsen. Instrumenter til måling af kraft og flytninger skal være kalibreret inden for 1 måned før prøvning på akkrediteret prøvelaboratorium, og dokumentation skal udleveres til byggeledelsen. Hvis kraften måles direkte ud fra donkraftens tryk, skal hele donkraftsystemet med donkraft, pumpe og trykmåler anvendes ved kalibreringen. Aflæsningsnøjagtighed på måling af flytningen skal være ±1/100 mm. Nøjagtigheden af flytningsmålingerne skal være bedre end svarende til ±0,2 % af flytningen. Målenøjagtighed af trækkraft skal være bedre end ±3 %. Trækkraften skal påføres pælen centreret i dennes længdeakseretning. Målinger af deformationer skal udføres ved hjælp af målebro, der er uafhængig af prøvebelastningsarrangementet. Der skal mindst anvendes 3 måleure eller 3 længdetransducere til måling af pælens aksiale flytning og 2 måleure/længdetransducere vinkelret på hinanden til måling af pælens tværgående flytninger. Alt måleudstyr skal i prøveperioden beskyttes mod direkte sollys, vind og regn. Målebroens flytning skal kontrolleres ved præcisionsnivellement med nøjagtighed ±0,1 mm før og efter forsøgets udførelse. Modholdsarrangementets flytning skal tilsvarende kontrolleres på hvert belastningstrin. Procedure Følgende bør altid angives for trækbelastningsforsøg: Pælens minimale hvileperiode afhængig af rammemetode, jordbunds- og grundvandsforhold (Vejledende i moræneler: Mindst 21 dage og i sand/grus: Mindst 5 dage). Den maksimale trækkraft i kn i prøvepælen afhængig af pælearmering. Belastnings- og aflastningstrin, fx trin nr. og tilhørende last. Krav til belastnings-/aflastningsperiode på hvert trin, fx 60 minutter på belastningstrin og 10 minutter på aflastningstrin for pæle i sand og grus eller indtil en flytningshastighed af pæletoppen under 0,3 mm/time for pæle i ler. Måleintensitet af flytning og last på hvert trin i minutter. Supplerende eksempeltekst: På prøvebelastningsskemaet skal størrelsen af trækbelastningen for hvert belastningstrin og varigheden heraf være angivet. Under forsøget skal samhørende værdier af last, flytninger og tid registreres.

23 3. Generelle specifikationer Side : 22/ Vibrationsmåling på nabobygninger I dette punkt angives krav til vibrationsmålinger på nabobygninger. Følgende bør altid angives: Hvilke omkringliggende bygværker, der skal påregnes udført vibrationsmålinger på. Det maksimalt tilladelige vibrationsniveau (svingningshastighed i mm/s), afhængig af bygningernes tilstand mv., jf. fx DIN eller Arbejdsnotat nr. 7, Vibrationer forårsaget af vejtrafik. Efter DIN er den maksimale svingningshastighed målt på fundamenter eksempelvis for almindeligt husbyggeri (type/række 2) 5 mm/s, for frekvenser op til 10 Hz. Særlige krav til målingerne bør præciseres, herunder antallet af målepunkter og måleretninger (normalt 3) i hvert målepunkt. Eksempelvis er DIN angivelse af maksimal svingningshastighed baseret på den maksimale resultant af svingningshastighedens komposanter i de tre rumlige retninger, som derfor bør måles i hvert fald indledningsvist. Viser det sig så, at den lodrette komposant er langt den største, kan måling af de to vandrette komposanter eventuelt efterfølgende udelades Dokumentation Målefrekvensen (fx kontinuert, 5 s, 10 s). Kontinuerte målinger er at foretrække, og det kan eventuelt specificeres, at alarm skal tilkobles for at advare om overskridelse af fastsatte niveauer Generelt I dette punkt angives krav til dokumentation af undersøgelser, herunder registreringer og/eller prøveudtagninger. Dokumentation kunne fx være: Rapport om supplerende jordbundsundersøgelser Fotografisk dokumentation af nabokonstruktioners tilstand (kan også være en bygherreleverance) Rapport om stødbølgemålinger Rapport om trækprøvebelastningsforsøg Rapport om vibrationsmåling Stødbølgemålinger/dynamisk prøvebelastning I dette punkt angives krav til dokumentation i forbindelse med stødbølgemålinger/dynamisk prøvebelastning Statiske belastningsforsøg I dette punkt angives krav til dokumentation i forbindelse med belastningsforsøg Vibrationsmåling på nabobygninger I dette punkt angives krav til dokumentation i forbindelse med vibrationsmåling på nabobygninger. 3.5 Materialer og produkter Generelt I dette punkt angives generelle krav til materialer og produkter, herunder dokumentationskrav, fx i form af produktcertifikater, recepter mv. For materialer og

24 3. Generelle specifikationer Side : 23/31 produkter, der alene anvendes i forbindelse med én (type) bygningsdel, kan specifikationerne angives i bygningsdelsbeskrivelsen. Hvis der indgår flere materialetyper i arbejdet, kan det være hensigtsmæssigt at gruppere disse. Offentligt og offentligt støttet byggeri er omfattet af et af udbudsdirektiverne eller af tilbudsloven afhængig af byggeriets skønnede tærskelværdi. Ved EU-udbud skal anvendes tekniske specifikationer til beskrivelse af opgaven/ydelsen. Kan det ikke lade sig gøre at beskrive opgaven/den ønskede ydelse på tilstrækkelig nøjagtig og forståelig vis ved at anvende tekniske specifikationer, kan ordregiver undtagelsesvis anvende henvisning til et referenceprodukt/fabrikat. Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om en undtagelsesbestemmelse, der skal fortolkes meget indskrænkende. Kan ordregiver godtgøre, at anvendelsen af undtagelsen er berettiget, skal angivelsen eller henvisningen altid efterfølges af udtrykket eller tilsvarende, og desuden bør angives de egenskaber ved referenceproduktet, der lægges vægt på. Eksempel: I projektmaterialet kan materialer og produkter være foreskrevet ved bestemte fabrikater. Der kan anvendes andre fabrikater, hvis disse er tilsvarende de foreskrevne. Eksemplet forudsætter, at der for de produkter, hvor det har været nødvendigt at angive referenceprodukter/fabrikater, også er angivet hvilke egenskaber, der lægges vægt på med hensyn til "tilsvarende". Desuden bør følgende angives: Eksempel: Dokumentation for at fabrikater er tilsvarende, skal forelægges byggeledelsen senest Er byggeriet ikke omfattet af et af udbudsdirektiverne men af tilbudsloven, kan man angive fabrikater men skal altid angive eller tilsvarende, og desuden bør angives de egenskaber ved referenceproduktet, der lægges vægt på. Dog skal man vurdere, om den konkrete sag har betydning for det indre marked, idet ligebehandlingsprincippet og reglerne om tekniske handelshindringer (man må ikke forskelsbehandle ved eksempelvis at kræve danske produkter) også gælder for kontrakter under direktivernes tærskelværdi og således altså også for opgaver omfattet af tilbudsloven. Vurderer man, at sagen har betydning for det indre marked, gælder samme regler som ved EU-udbud. Ved rent private byggerier er der ingen begrænsninger med hensyn til at kræve et bestemt fabrikat, med mindre bygherren i sit udbudsmateriale har angivet at ville følge tilbudsloven (dette er helt frivilligt for en privat bygherrer).

25 3. Generelle specifikationer Side : 24/31 Den projekterende skal tage stilling til, om vilkår for forslag til anvendelse af andre fabrikater skal angives i beskrivelsen eller fx i tilbudslisten. Hvis det angives i beskrivelsen, kan følgende eksempel anvendes: Eksempel: De i tilbuddet indregnede fabrikater, hvor disse er angivet ved tekniske specifikationer, eventuelle forslag til anvendelse af tilsvarende fabrikater samt dokumentation herfor, skal angives efter påkrav fra bygherren inden acceptskrivning. Det skal angives, hvornår dokumentation for, at den tekniske specifikation/at fabrikater er tilsvarende, skal forelægges byggeledelsen. Det kan som i ovenstående eksempel være før accepten skrives eller i forbindelse med selve tilbuddet. Såfremt man ønsker denne dokumentation i forbindelse med tilbuddet, skal man specificere, hvilke materialer og produkter, der kræves dokumentation for. Ved private udbud kan angives: Eksempel: Andre fabrikater accepteres ikke. eller Andre fabrikater accepteres ikke, medmindre dette er specifikt angivet. Hvis man vil acceptere andre fabrikater for visse materialer og produkter, skal dette angives specifikt ud for de relevante punkter. Bemærk, at visse mærkningsordninger er danske og kræver fx medlemskab af en dansk organisation. En sådan mærkning må derfor alene kræves ved privat byggeri, hvor bygherren ikke har angivet at ville følge tilbudsloven Jordbund og grundvand I dette punkt angives specielle oplysninger om jordbund og grundvand Pæle Eventuelle specielle forureningsmæssige forhold for jord og/eller grundvand bør ligeledes angives Generelt I dette punkt angives oplysninger om pæle af generel karakter. For andre typer af præfabrikerede fortrængningspæle end slapt armerede betonpæle oprettes relevante underpunkter analogt punkt Slapt armerede betonpæle Slapt armerede betonpæle De slapt armerede betonpæle skal være specificeret i projektmaterialet.

26 3. Generelle specifikationer Side : 25/ Udførelse Generelt I dette punkt angives generelle krav til udførelsen. For forhold, der alene knytter sig til én (type) bygningsdel, kan kravene specificeres i bygningsdelsbeskrivelsen. Følgende bør altid angives: Geoteknisk kategori Konsekvensklasse. Producent- og leverandøranvisninger skal altid vurderes i forhold til det konkrete projekt, idet der kan være afvigelser hertil og som derfor skal angives. Dette kan enten være i form af supplerende specifikationer eller egentlige fravigelser Mål og tolerancer I dette punkt angives krav til mål og tolerancer. Ved valg af krav til tolerancer skal der tages hensyn til de tilstødende bygningsdele og deres tolerancekrav. Hvis der stilles særligt store krav til tolerancer, bør der gøres specielt opmærksom herpå. Tolerancekrav til specifikke mål angives i bygningsdelsbeskrivelserne eller på tegningerne/bygningsmodellerne. Der kan også hentes inspiration i Dansk Byggeris publikationer Hvor går grænsen? på adressen men vær opmærksom på, at tolerancer altid skal afpasses de konkrete forhold og dermed det konkrete projekt. For trækpæle anføres, hvor det er nødvendigt af hensyn til armeringens forankringslængde i overliggende konstruktioner, tolerancekrav til spidskote, fx +100 mm/0 mm. Tolerancekravet for den horisontale placering af pæletop og drejningen af pælen i forhold til langsiden af fundamentsbjælkerne kan for smallere fundamentsbjælker overvejes skærpet/præciseret i den projektspecifikke beskrivelse, såfremt man ikke ønsker meget brede fundamentsbjælker, der tager hensyn til basisbeskrivelsens tolerancer. Eksempel: Ad stk. 6. For fundamentsbjælker med mindre bredde end pælens sidelængde mm skærpes tolerancekravene til: ±50 mm på horisontal placering af pæletop ±10 drejning af pæleside parallel med langsiden af fundamentsbjælken Gennemføringer, påmonteringer og retableringer I dette punkt angives de krav, der er til arbejder knyttet til gennemføringer, påmonteringer og/eller retableringer Demontering I dette punkt angives krav til demontering/nedrivning.