Ændringshistorik til vejledning: Befæstelser R

Transkript

1 Ændringshistorik til vejledning: Befæstelser R Denne ændringshistorik angiver ændringer i forhold til den tidligere version ved en sammenligning mellem den nye gældende version og den tidligere publicerede version. Slettet tekst i den tidligere version er markeret med rød tekst. Tekst som er tilføjet i den nye version er markeret med blå tekst.

2 Indholdsfortegnelse Side : 1/47 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse Orientering Generelt Definitioner Omfang Generelt Bygningsdele Projektering Byggeplads Sikkerhed og sundhed Generelt Midlertidige påvirkninger Risikospecifikation Omgivende miljø Kvalitetsledelse Generelt CE-mærkning mv Garantierklæringer Kontroldokumentation D&V-dokumentation Autorisationsdokumentation Generelt Varmt arbejde Asbest Epoxy og isocyanater Arbejdets planlægning Undersøgelser Prøver Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Rengøring Generelle specifikationer Generelt CE-mærkning mv Byggeplads Generelt Beskyttende foranstaltninger Transport og oplagring Stillads Arbejdets planlægning Autorisation og uddannelse Generelt Varmt arbejde Asbest Epoxy og isocyanater... 16

3 Indholdsfortegnelse Side : 2/ Referencer Generelt Referencer der er generelt gældende for arbejdet Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet Projektering Generelt Dokumentation Undersøgelser Generelt Dokumentation Materialer og produkter Generelt Forberedt terræn Generelt Beskyttelse af eksisterende vegetation Beskyttelse af eksisterende befæstelser Råjord Bundsikringsmaterialer Stabilt grusbærelag Rodvenlige bærelag Afretningsmateriale Sættemateriale Fugemateriale Natursten Generelt Kantsten Vandrender Brolægning Fliser Terrænmure Terræntrapper Terræninventar Beton Generelt Kantsten Vandrender Belægningssten Græsarmeringssten Fliser Terrænmure Terræntrapper Terræninventar Teglklinker Asfalt Grusbelægning Faldunderlag Græsmakadam Jernkanter Gummibelægning... 35

4 Indholdsfortegnelse Side : 3/ Terræninventar Øvrige materialer Udførelse Generelt Mål og tolerancer Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Demontering Opretning Forberedt terræn Generelt Eksisterende vegetation Beskyttelse af eksisterende befæstelser Bundsikring Bærelag Rodvenlige bærelag Afretning Sætning Fugning Kantsten Generelt Naturstenskantsten Betonkantsten Vandrender/rendesten Generelt Naturstensvandrender Betonvandrender Brolægning Generelt Kørebanebrolægning Chaussébrolægning Knoldebrolægning Betonbelægning Græsarmering Naturstensfliser Betonfliser Teglklinker Asfalt Grusbelægning Faldunderlag Græsmakadam Stålkanter Gummibelægning Terrænmure Generelt Terrænmure i natursten Kampestensmure Terrænmure i beton Terræntrapper Generelt... 42

5 Indholdsfortegnelse Side : 4/ Naturstenstrapper Terræntrapper i beton Terræninventar Indregulering af riste og dæksler Relationer til andre arbejder Generelt Forudgående arbejder Koordinering Overdragelse Arbejdsmiljø Kontrol Generelt Projekteringskontrol Kontrol af undersøgelser Materiale- og produktkontrol Modtagekontrol Udførelseskontrol Slutkontrol Arbejdsbeskrivelser opbygges efter denne indholdsfortegnelse, hvor punkter, der ikke er relevante, slettes, ligesom punkterne i den projektspecifikke beskrivelse kan suppleres med nye punkter efter behov, jf. reglerne herfor i bips B1.000, Beskrivelsesanvisning struktur. Et punkt som Andre ydelser med underpunkter bør undgås.

6 1. Orientering Side : 5/47 1. Orientering 1.1 Generelt Basisbeskrivelsen, og kun denne, er styknummereret, således at man i den projektspecifikke beskrivelse på en simpel og entydig måde kan referere til indholdet i basisbeskrivelsen. Hvor man har brug for henvisninger til basisbeskrivelsens styknumre, anvendes formuleringen "Ad stk. ". Sådanne henvisninger placeres efter den øvrige projektspecifikke tekst, som ikke refererer direkte til basisbeskrivelsens styknumre. Herved undgås, at man kunne opfatte en projektspecifik tekst, der ikke direkte refererer til basisbeskrivelsen, som en fortsættelse af det sidste Ad stk.. I beskrivelser bruges ofte vendingen medmindre andet er angivet i. For at minimere omfanget af dette er hierarkiet angivet i basisbeskrivelsens stk. 1-3 og dækker således arbejdet i sin helhed. I dette punkt angives andre basisbeskrivelser, der skal være gældende for arbejdet ud over dem, der eventuelt er angivet i basisbeskrivelsen. Hvis andre basisbeskrivelser er gjort gældende enten i basisbeskrivelsen, eller ved at man tilføjer én eller flere i den projektspecifikke beskrivelse, skal der i den projektspecifikke beskrivelse angives eventuelle opdateringer til disse basisbeskrivelser. Man skal derfor kontrollere, om der er sådanne opdateringer på bips hjemmeside. Herudover kan der være projektspecifikke tilføjelser og/eller fravigelser til disse andre basisbeskrivelser, man skal angive. Dette gøres ved ud for det relevante punkt at angive, hvilken basisbeskrivelse, hvilket punkt og hvilket styknummer, det vedrører. Eksempel: Ad B2.xxx punkt stk. 3. udgår og erstattes af x. 1.2 Definitioner I dette punkt angives definitioner på begreber. Kommentarer fra et gennemsyn kan angive, at det gennemsete er eller ikke er tilstrækkeligt i henhold til specifikationerne eller det kan angive et alternativt forslag til det af entreprenøren foreslåede, hvor denne mulighed er givet entreprenøren. Et gennemsyn må ikke resultere i en ændring af specifikationerne og dermed en ændring i arbejdet. Sådanne ændringer i arbejdet skal behandles i henhold til AB For såvel et gennemsyn som en godkendelse skal det klart fremgå, hvad der er gennemgået og konklusionen herpå. Til forskel fra et gennemsyn og en godkendelse kan byggeledelsen bede om materiale til orientering. Dette vil normalt ikke medføre en kommentering.

7 2. Omfang Side : 6/47 2. Omfang Angivelsen af arbejdets omfang skal være entydig og fuldt dækkende. Omfanget angives i hovedtræk eventuelt suppleret med henvisning til steder, hvor der kan være givet en uddybende beskrivelse. Punkterne korresponderer med kapitlerne 4-7 i byggesagsbeskrivelsen. I punkterne angives omfanget specifikt knyttet til dette arbejde. Er omfanget entydigt angivet i kapitlerne i byggesagsbeskrivelsen, kan man nøjes med en henvisning til de relevante punkter i byggesagsbeskrivelsen. 2.1 Generelt I en tilbudsliste kan være indeholdt regulerbare ydelser, der ikke er en direkte del af arbejdets omfang, men som eventuelt vil kunne blive inkluderet i arbejdet. Sådanne regulerbare ydelser bør alene angives i tilbudslisten. 2.2 Bygningsdele I dette punkt angives en oversigt over alle de bygningsdele, arbejdet omfatter. Arbejdets omfang kan angives ved en oplistning af de bygningsdele, der indgår i arbejdet. Hvis denne fremgangsmåde anvendes, skal alle bygningsdele angives, også de bygningsdele, der er dækket af kapitel 3. Generelle specifikationer, og som der ikke er lavet bygningsdelsbeskrivelser for. Er der lavet bygningsdelsbeskrivelser for samtlige bygningsdele, kan der henvises til disse. Alternativt kan anvendes en sammenfattende tekst, som skal være entydig og fuldt dækkende. Omfanget kan beskrives mere uddybende i bygningsdelsbeskrivelserne. Det skal angives, hvis arbejdet omfatter anvendelse af dele, hvis leverance ikke er omfattet af arbejdet, og/eller hvis andre arbejder påvirker udførelsen af de bygningsdele, der er omfattet af arbejdet. Hvis der er knyttet en tilbudsliste til projektmaterialet, bør der være sammenfald mellem bygningsdels-id/titel på bygningsdelsbeskrivelse og posterne i tilbudslisten. Hvis projektmaterialet skal indeholde mængder angives disse i tilbudslisten/mængdelisten og ikke i beskrivelsen. Det anbefales, at man giver bygningsdelene korte, beskrivende navne. Såfremt arbejdet indeholder såvel nedrivningsarbejder som renoveringsarbejder, anbefales det at gruppere disse. Eksempel: Arbejdet omfatter følgende bygningsdele: Bundsikringslag -115.AA07002 Granitkantsten -115.DB05003 Betonbelægningssten. Følgende dele, der leveres af bygherren, monteres under dette arbejde: Cykelstativer.

8 2. Omfang Side : 7/47 Følgende dele, der indgår i bygningsdelene, leveres under dette arbejde, men monteres af El: Lysarmaturer. Følgende dele, der indgår i bygningsdelene, leveres og monteres af andet arbejde: Føringsrør for el. samt for renoverings/ombygningsarbejder: Følgende demonterede dele, der indgår i bygningsdelene, skal sættes i depot: Granitfliser. I stk. 2 er angivet omfanget af affald; selve affaldshåndteringen om det er den enkelte entreprenør, der selv bortskaffer affald eller om bygherren opstiller containere hertil angives i byggesagsbeskrivelsen. 2.3 Projektering Hvis arbejdet indeholder projektering af bygningsdele, der indgår i det permanente bygværk, angives omfanget her, eksempelvis opdelt i underpunkter. Alternativt kan anvendes en sammenfattende tekst, som skal være entydig og fuldt dækkende. I byggesagsbeskrivelsen skal være taget stilling til, hvilken KS-bekendtgørelse der er gældende: KS-bekendtgørelse for byggearbejder eller KS-bekendtgørelse for byggearbejder i alment byggeri mv. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. Tekstforslag til begge bekendtgørelser er angivet projektspecifikt, den ikke relevante tekst slettes. Vær opmærksom på, at der for byfornyelse og udvikling af byer ikke er krav om erklæring af risikobehæftede forhold. Totaløkonomiske beregninger, der skal udføres iht. bekendtgørelse for byggearbejder i alment byggeri mv. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, gælder kun for nogle af disse byggerier. Hvilke fremgår af denne KSbekendtgørelse. Hvis totaløkonomiske beregninger ikke er relevante, slettes dette krav projektspecifikt. Hvis bygherren har stillet yderligere krav til de projekterendes kvalitetssikringsindsats i forbindelse med projekteringen, skal omfanget angives her. Hvis der skal afleveres "som udført" projektmateriale, skal niveauet herfor angives fx iht. Ydelsesbeskrivelse for som udført. Supplerende oplysninger angives som fx afleveringstidspunkt. Eksempel:

9 2. Omfang Side : 8/47 Arbejdet omfatter projektering af følgende bygningsdele: Terræninventar. Grundlaget for og krav til projekteringen angives i punkt 3.3 Projektering. 2.4 Byggeplads I dette punkt angives omfanget af ydelser vedrørende byggeplads, herunder vejrligsforanstaltninger, tilkørselsforhold, interimsforanstaltninger mv., der gælder specifikt for dette arbejde. Er sådanne oplysninger angivet i byggesagsbeskrivelsen, fordi de har interesse for andre, og dækker en oplysning entydigt en ydelse, kan man nøjes med en henvisning til det relevante punkt i byggesagsbeskrivelsen. Grundlag for og krav til byggepladsforanstaltninger angives i punkt Byggeplads. Såfremt skurbyen er fjernet eller fjernes mens dette arbejde pågår, og der ikke er lokaler til brug for afholdelse af møder, kan her stilles krav om at arbejdet skal indeholde faciliteter hertil. Vejrligsforanstaltninger Det bør overvejes, om der skal stilles krav til følgende: Til- og afdækning af bærelagsopbygninger Til- og afdækning af kantsten eller belægninger sat i beton. 2.5 Sikkerhed og sundhed Generelt I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til sikkerhed og sundhed, der gælder specifikt for dette arbejde. Det understreges, at den projekterende skal sikre, at det projekterede kan udføres uden fare for sikkerhed og sundhed jf. BEK om projekterendes og rådgiveres pligter. Dette indebærer, at potentielt farlige forhold skal påpeges, hvis de ikke er en del af gængs praksis og umiddelbart synlige for entreprenørens medarbejdere med den fornødne tekniske indsigt. Det er for beton, stål og lignende typisk en ingeniør. Den projekterende skal også sørge for, at det er muligt at bruge egnede tekniske hjælpemidler i forbindelse med håndtering af byrder under projektets gennemførelse, hvis manuel håndtering indebærer fare for sikkerhed og/eller sundhed. Desuden skal den projekterende sørge for, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed og/eller sundhed, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale.

10 2. Omfang Side : 9/47 Der kan i forbindelse med befæstelser være risiko for at skulle arbejde med sundhedsskadelige stoffer som er indeholdt i forurenet jord. Omfang heraf skal angives projektspecifikt. Krav til udførelse af arbejde med sundhedsskadelige stoffer angives ikke her, men i punkt 3.8 Arbejdsmiljø Midlertidige påvirkninger I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til midlertidige påvirkninger af bygningsdelene, der gælder specifikt for dette arbejde Risikospecifikation Bemærk, at det kun kan overlades til entreprenøren at gennemtænke udførelsesmåder i relation til afstivninger mv., hvis der er tale om almindeligt kendte risici. Der skal i beskrivelsen gøres opmærksom på særlige risici enten i byggeriet som helhed eller i de enkelte bygningsdele. Ud over at fremhæve de særlige risici skal man beskrive, hvordan disse kan håndteres. Risikospecifikationer omfatter ikke kun midlertidige påvirkninger, men også andre kritiske udførelsesforhold. Eksempel: Der gøres opmærksom på følgende særlige risici: Bygværket er ikke opdriftstabilt, før omkringliggende jordopfyldning har fundet sted Under udførelse af bygningsdele på dæk/tag skal udvises særlig forsigtighed for at undgå skader på udlagt membran. Risikospecifikationer bør opbygges på en sådan måde, at særlige risikobehæftede forhold fremhæves, så de fremstår tydeligt for entreprenøren. Relaterede og/eller supplerende informationer, der knytter sig til risikospecifikationen, angives senere i risikospecifikationen eventuelt med henvisning til andre dele af projektmaterialet. Til orientering er bilag 1 til BEK om projekterendes og rådgiveres pligter en liste over særlige risici og andre særlige forhold. 2.6 Omgivende miljø I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til det omgivende miljø, der gælder specifikt for dette arbejde, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen. 2.7 Kvalitetsledelse I underpunkterne til dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til kvalitetsstyring, der gælder specifikt for arbejdet, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen.

11 2. Omfang Side : 10/47 Dokumentationen er opdelt i to grundlæggende forskellige typer, nemlig kontroldokumentation og drifts- og vedligeholdsdokumentation (D&V-dokumentation). Kontroldokumentationen er den dokumentation, der kan bortskaffes efter garantiperiodens udløb. Det understreges, at underpunkterne alene omhandler omfanget af dokumentationen og ikke specificering af de krav, der skal opfyldes, idet disse skal angives i arbejdsbeskrivelsens kapitel 3. Generelle specifikationer og/eller 4. Bygningsdelsbeskrivelser Generelt I dette punkt angives omfang af generel karakter CE-mærkning mv. I dette punkt angives omfanget af den dokumentation, der kræves afleveret i forbindelse med CE-mærkning mv. Krav til indhold og form af dokumentation fremgår i Danmark af de enkelte bekendtgørelser, der sætter direktiverne i kraft eller af den relevante forordning. For materialer og produkter, der alene er omfattet af Byggevareforordningen, skal dokumentationen være i form af en ydeevnedeklaration. Denne kan leveres via fax, mail eller ved et link til fra CE-mærkningen til fabrikantens hjemmeside. Byggevarer, der er bragt i omsætning i overensstemmelse med de bekendtgørelser, der satte Byggevaredirektivet i kraft før anses for at være i overensstemmelse med Byggevareforordningen. Dog skal deri forbindelse med ombygning/renovering udformes en ydeevnedeklaration. Dette kan gøres med baggrund i den eksisterende dokumentation, der ligger til grund for CE-mærkningen under Byggevaredirektivet Garantierklæringer I dette punkt angives for hvilke materialer og produkter samt udførelser, der kræves garantierklæringer. Hvis der ønskes en udvidelse af den almindelige garantiperiode, skal dette angives. Tidspunkt for aflevering af garantierklæring skal specificeres fx 14 arbejdsdage efter arbejdets udførelse. Bemærk, at visse garantiordninger er danske og kræver fx medlemskab af en dansk organisation. En sådan garanti må derfor alene kræves ved privat byggeri, hvor bygherren ikke har angivet at ville følge tilbudsloven. Levetidsbetragtninger vil normalt ikke kunne omfattes af en garantierklæring, idet levetiden også vil afhænge af byggeriets vedligehold og brugsmæssige belastning og dermed bygherrens egne forhold. Eventuelle krav om levetid vil typisk være i forbindelse med, at entreprenøren skal stå for projektering af sammensatte bygningsdele, herunder valg af materialer og produkter og/eller udførelsesmetode, og sådanne krav bør derfor angives i punkt 3.3 Projektering.

12 2. Omfang Side : 11/ Kontroldokumentation Kontroldokumentation omhandler alene den i stk. 1 angivne dokumentation. Antal samlede sæt kontroldokumentation, entreprenørerne skal aflevere, er angivet i byggesagsbeskrivelsen. Hvis bygherren specifikt ønsker et andet antal for netop dette arbejde, angives det her D&V-dokumentation Dokumentation, der vedrører kvaliteten af det arbejde, der indgår i det færdige bygværk, og som bygherren vil kunne få brug for såvel i som efter garantiperioden, er D&V-dokumentation. D&V-dokumentation bruges bl.a. til udarbejdelse af driftsplaner og desuden kan D&V-dokumentation bruges som grundlag ved senere reparation/renovering. D&Vdokumentation kan også være målinger, certifikater, recepter og "som udført" tegninger. Hvis D&V-dokumentation er angivet i bygningsdelsbeskrivelserne og dette er fuldt dækkende, kan i stedet for henvises til disse. Såfremt det findes hensigtsmæssigt, kan en oversigt over den samlede D&Vdokumentation angives her Autorisationsdokumentation Generelt I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation af generel karakter Varmt arbejde I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation vedrørende varmt arbejde. Varmt arbejde er en betegnelse for arbejdsprocesser, hvor der arbejdes med varmeudviklende værktøj, eller hvor der arbejdes med eller frembringes flammer, gnister og brandfarlig opvarmning. Varmt arbejde anvendes for eksempel i forbindelse med tagdækning, svejsning, skæring, lodning, tørring, opvarmning og ukrudtbrænding. Varmt arbejde kan dog forekomme i flere andre arbejdsprocesser og situationer, hvorfor førnævnte opremsning ikke er udtømmende Asbest I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation vedrørende asbest Epoxy og isocyanater I dette punkt angives omfanget af dokumentation omkring autorisation vedrørende epoxy og/eller isocyanater. 2.8 Arbejdets planlægning I dette punkt angives omfanget af planlæggende arbejder, som fx kan være forhold knyttet til opstartsmøder, projektgennemgangsmøder, planlægningsmøder,

13 2. Omfang Side : 12/47 dokumenter, der skal fremsendes til byggeledelsen herunder arbejdsdokumenter mv. Følgende bør altid angives: Antal projektgennemgangsmøder, der skal påregnes deltagelse i. Oversigt over dokumenter, der skal til godkendelse hos byggeledelsen samt antal eksemplarer. Dette kunne fx være et leveranceprogram. Oversigt over dokumenter, der skal til gennemsyn hos byggeledelsen samt antal eksemplarer. Dette kunne fx være en montageplan. Oversigt over dokumenter, der skal fremsendes til byggeledelsen samt antal eksemplarer. Dette kunne fx være dokumenter, der skal videresendes til tredjemand som fx en montage/håndteringsanvisning. Oversigt over arbejdsdokumenter, der jf. stk. 1 skal til gennemsyn hos byggeledelsen, antal eksemplarer, hvornår dokumenterne skal afleveres og hvornår de kan forventes kommenteret. Dette kunne fx være arbejdstegninger. Hvornår dokumenterne skal afleveres og hvornår de kan forventes kommenteret angives under det specifikke punkt i kapitel 3, hvor dokumentet er nærmere beskrevet, bortset fra arbejdsdokumenter jf. stk. 1 der angives her. For byggesager, der er omfattet af BEK om støtte til almene boliger, vil arbejdets planlægning desuden skulle indeholde logistikplaner. De dokumenter, der bliver angivet projektspecifikt, skal medtages her for at give den udførende et samlet overblik over hvilke dokumenter, der skal afleveres enten til godkendelse eller gennemsyn. Såfremt der stilles egentlige krav til planlægningsarbejdet, angives det ikke her, men i punkt Arbejdets planlægning. 2.9 Undersøgelser I dette punkt angives omfanget af undersøgelser, herunder registreringer og/eller prøveudtagninger, der kræves udført. Følgende bør altid angives: Hvilke undersøgelser, prøveudtagninger og/eller registreringer ud over de i stk. 2 angivne, der skal foretages Krav til dokumentation, til afleveringstidspunkt heraf og antal eksemplarer samt hvornår denne vil blive kommenteret af byggeledelsen. Ved renoveringsarbejde vil det, ud over bygningsdele angivet i stk. 2, som regel være hensigtsmæssigt også at registrere andre bygningsdele som vil kunne blive beskadiget under arbejdet som fx adgangsveje mv. Som supplerende krav kan angives specifikationer for: Periode, hvor registreringer kan finde sted, såfremt dette ikke fremgår af tidsplanen. Undersøgelser kan fx være: Jordbundsundersøgelser Materialeundersøgelser af eksisterende bygningsdele Undersøgelser vedrørende opstigende grundfugt Komprimeringsprøver.

14 2. Omfang Side : 13/47 Grundlaget for og krav til undersøgelser og/eller registreringer angives ikke i dette punkt, men i punkt 3.4 Undersøgelser. Ved renoveringsarbejde vil det typisk være undersøgelser og/eller registreringer, der ikke har været mulige at udføre i forbindelse med projekteringen, da bygningen i denne fase typisk skal være i brug. Denne type undersøgelser og/eller registreringer skal ofte danne grundlag for endelig fastlæggelse af arbejdets omfang. Hvis der via undersøgelser og/eller registreringer skal videreføres projektering til den udførende, skal omfanget af dette angives i punkt 2.3 Projektering. Såfremt specifikke krav til undersøgelser og/eller registreringer ikke kan beskrives i punkt 3.4 Undersøgelser og tidspunkt for udførelsen ligeledes først kan fastlægges senere, kan følgende angives: Eksempel: Undersøgelsen foretages på byggeledelsens foranledning og efter nærmere aftalt tidspunkt. Hvis der ønskes udtaget/udført særlige prøver mv., ud over hvad der er gængs praksis og/eller krævet i normer og standarder, angives de her. Prøver, der fx har til formål at eftervise en udførelsesmetode medtages ikke i dette punkt, men derimod i punkt 2.10 Prøver. Dette kunne fx være en prøvepumpning på et grundvandssænkningsanlæg udført før det aktuelle arbejde Prøver I dette punkt angives omfanget af prøver, der skal udføres. Det kan være produktprøver eller prøvninger med henblik på fastlæggelse af udfaldskrav (referencefelter), dokumentation af udførelsesmetoder i forbindelse med, at prøver kan opnå de stillede udfaldskrav mv. Selve kravene til prøverne angives ikke i dette punkt, men det relevante sted i arbejdsbeskrivelsen, enten i et underpunkt til 3.5 Materialer og produkter eller 3.6 Udførelse, hvis prøven gælder for flere bygningsdele eller i bygningsdelsbeskrivelsen, hvis prøven kun gælder for en enkelt bygningsdel. Det understreges, at dette punkt ikke omfatter prøver, der skal udføres med henblik på dokumentation af, at den fornødne kvalitet af det permanente bygværk er opnået, fx udtagning af prøver af beton for analyse, men alene prøver, der fx har til formål at fastlægge et udfaldskrav eller at dokumentere, at et udfaldskrav kan opfyldes med de valgte materialer og produkter eller udførelsesmetoder. Eksempel: Følgende prøver for fastlæggelse af udfaldskrav skal udføres: Minimum 3 lbm trinelementer med minimum 2 stigninger jf. bygningsdelsbeskrivelse B05 Naturstenstrappe og naturstensbelægning på repos. Prøven kan efter byggeledelsens godkendelse indgå i det færdige arbejde. Hvis prøver er angivet i bygningsdelsbeskrivelserne, og dette er fuldt dækkende, kan i stedet henvises til disse.

15 2. Omfang Side : 14/ Gennemføringer, påmonteringer og retableringer I dette punkt angives omfanget af gennemføringer, påmonteringer og retableringer (ofte kaldet efterreparationer), der er indeholdt i arbejdet. Udgangspunktet er, at arbejderne knyttet til denne beskrivelse eller andre beskrivelser er gennemført, men at der af forskellige årsager senere skal udføres eller bliver udført gennemføringer, påmonteringer og/eller retableringer. De arbejder, der beskrives her, er de arbejder, der knytter sig til retablering af de områder, der er blevet påvirket af gennemføringerne og/eller påmonteringerne. Dette kan eksempelvis være, at der under et andet arbejde skal bores et hul for en gennemføring, mens retablering omkring gennemføringen skal udføres under nærværende arbejde Rengøring I dette punkt angives omfanget af rengøring, der skal udføres ud over de generelle krav, der er angivet i byggesagsbeskrivelsen.

16 3. Generelle specifikationer Side : 15/47 3. Generelle specifikationer 3.1 Generelt CE-mærkning mv. I tabellen nedenfor er angivet de direktiver, der normalt i større eller mindre grad kan have indflydelse på dette arbejde. Direktiver og forordninger gælder for alle og fx ikke kun for offentlige bygherrer. Direktiverne er i Danmark sat i kraft via bekendtgørelser mens forordninger er almengyldige og bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. For byggevarer og maskiner fremgår gældende udgaver af forordning henholdsvis bekendtgørelse af byggesagsbeskrivelsen. Direktiv/forordning nr. 89/106/EØF Byggevaredirektivet Fra EU 305/2011 Byggevareforordning BEK om byggevarer Omfatter/berører beskrevet meget overordnet Alle varer, der fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker og/eller anlægsarbejder For yderligere information henvises til: Jævnfør Byggevareforordningen skal alle varer, der fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker og/eller anlægsarbejder, være CE-mærkede. Dette krav skal gælde på sigt, men ikke alle byggevarer har endnu mulighed for at blive CEmærkede. Information herom kan findes på Den generelle sætning i stk. 1 sikrer, at hvor der er krav om en mærkning i henhold til et eller flere direktiver eller en forordning, er entreprenøren (fabrikanten) pligtig at levere denne. Ud over CE-mærkningen er der i nogle direktiver/forordninger krav om yderligere mærkning som fx: Byggeplads Direktiv vedr. støjemission: Støjdeklaration ATEX-direktivet: Eksplosionsmærke WEEE-direktivet: Affaldsmærke Generelt I dette punkt angives generelle krav til byggeplads, der specifikt knytter sig til dette arbejde Beskyttende foranstaltninger I dette punkt angives krav til beskyttende foranstaltninger.

17 3. Generelle specifikationer Side : 16/47 Ved renoveringsarbejde kan det være relevant at angive hvad der skal beskyttes imod, såfremt dette ikke er umiddelbart klart for entreprenøren. Eksempelvis kan det være relevant at angive, at der skal etableres beskyttende foranstaltninger mod vand og andre væsker, hvor det, der skal beskyttes ikke tåler væsker eller om det alene er en afdækning mod støv. Ligeledes bør eksempelvis angives, om en interimsafdækning af et vindue skal være transparent og/eller også skal være til sikring mod uvedkommende adgang. Herudover kan det være relevant at angive krav til beskyttelse mod skrammer, ridser, stød, slag mv. hvor andre end entreprenøren også skal arbejde og dermed kan beskadige bygningsdele. Desuden bør det angives, såfremt en beskyttende foranstaltning skal fjernes midlertidigt, eksempelvis hvor en støvvæg midlertidigt skal demonteres grundet transport af materialer Transport og oplagring I dette punkt angives krav til transport og oplagring af materialer og produkter. For forhold, der alene knytter sig til én (type) bygningsdel, kan kravene specificeres i bygningsdelsbeskrivelsen Stillads I dette punkt angives krav til stilladser. Begrebet stillads dækker enhver form for stillads, herunder understøtninger, afstivninger og fastgørelser Arbejdets planlægning I dette punkt angives krav til arbejdets planlægning af generel karakter. Man skal være opmærksom på stk. 2 med hensyn til frist for kommentering. Frister kan altid angives projektspecifikt og dermed gælde frem for basisteksten Autorisation og uddannelse Generelt I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse af generel karakter Varmt arbejde I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse i forbindelse med varmt arbejde Asbest I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse i forbindelse med asbest Epoxy og isocyanater I dette punkt angives krav til autorisation og uddannelse i forbindelse med epoxy og/eller isocyanater. 3.2 Referencer Generelt Hvis der i en arbejdsbeskrivelse A er gjort eller gøres en basisbeskrivelse B gældende (ud over arbejdsbeskrivelse A s egen basisbeskrivelse A), gælder referen-

18 3. Generelle specifikationer Side : 17/47 cerne i basisbeskrivelse B også for arbejdet. Det skal dog understreges, at referencerne i basisbeskrivelse B kun gælder i forhold til de arbejder, som basisbeskrivelse B omhandler. bips B2.290, Basisbeskrivelse skeletkonstruktioner gør eksempelvis bips B2.270, Basisbeskrivelse træ generelt gældende. I B2.270 er fx DS/EN 336 om konstruktionstræ gældende som en af referencerne. Men B2.270 gør også DS/EN om varmvalsede produkter af ulegerede konstruktions- og maskinstål gældende i forbindelse med fastgørelser for træ. Skal DS/EN også være gældende for andre produkter end i forbindelse med fastgørelser for træ i en skeletkonstruktionsbeskrivelse, skal DS/EN også gøres gældende som reference i skeletkonstruktionsbeskrivelsen. Generelle bekendtgørelser, cirkulærer mv. angives i byggesagsbeskrivelsens punkt 2. Referencer med udgivelsestidspunkt samt udgivende myndighed. Andre referencer, herunder danske standarder, der er generelt gældende for en byggesag, angives ligeledes i byggesagsbeskrivelsen. Samtlige referencer, der skal være gældende for arbejdet, oplistes og angives på følgende form: Titel Eventuelt forfatter Publikationsnummer/udgivelsestidspunkt Udgiver. Referencer bør generelt angives med udgivelsestidspunkt for at sikre en entydighed i projektmaterialet. Principielt kunne man udelade angivelse af bekendtgørelser mv., normer og visse standarder, da disse indeholder byggelovgivning, der skal følges og som kun kan fraviges, hvis det er godkendt af bygningsmyndigheden. Når visse bekendtgørelser mv., normer og standarder alligevel nævnes, er det blandt andet fordi, man i stk. 3 angiver, at vejledninger, noter, anbefalinger, råd mv. kun må fraviges, hvis det eksplicit er angivet eller byggeledelsen kan godkende dette. Byggelovgivning, hvor ovenstående ikke er tilfældet, oplistes ikke. Det bemærkes, at danske normer skal følges, så udenlandske normer må ikke angives under dette punkt. Ved danske normer og standarder forstås også normer og standarder, der er gjort gældende i EU og som Danmark har tiltrådt, også selvom de ikke er oversat til dansk. Udenlandske standarder bør kun angives i det omfang, at det kan forudsættes, at disse er bekendt for de relevante fabrikanter og leverandører. Er dette ikke tilfældet, bør relevante tekstpassager oversættes og sættes ind som krav det relevante sted i arbejdsbeskrivelsen. For montagearbejder bør udenlandske standarder ikke gøres gældende. I overgangsperioder mellem to normsystemer skal man angive, om det er det gamle eller det nye normsystem, der er gældende, herunder kritisk gennemgå listen over tilknyttede standarder.

19 3. Generelle specifikationer Side : 18/47 Specielle referencer, der ikke er offentligt tilgængelige for køb, vedlægges projektmaterialet. Eksempler herpå er en geoteknisk undersøgelsesrapport og en tilstandsrapport. Disse vil være generelt gældende og angives derfor under punkt Referencer der er generelt gældende for arbejdet i den projektspecifikke beskrivelse. Nedenstående referencer er der ikke gjort direkte brug af i basisbeskrivelsen. De er enten nævnt i vejledningsteksten eller de kan være relevante for det aktuelle projekt, enten som inspiration for den projekterende eller til brug som reference i den projektspecifikke beskrivelse: Forenklet komprimeringskontrol ved mindre jordarbejder Leveringsbetingelser og prøvningsmetoder Nr. 9:1976 Statens vejlaboratorium, Vejdirektoratet. Materialer til opbygning af matrixbaserede rodvenlige befæstelser Park og Landskab Videnblade, Videnblade nr Marts 1999 Skov & Landskab. Tre metoder til indbygning af matrixbaserede rodvenlige befæstelser Park og Landskab Videnblade, Videnblade nr Marts 1999 Skov & Landskab. Erfaringer med granitbelægninger Rapport nr. 218 September 2000 Fugegruppen for Brolægning. Vejdirektoratet. Erfaringer med granitbelægninger Fugerapport nr. 2 Juni 2004 Bilag 1, eksempelsamling Juni 2004 Fugegruppen for Brolægning Vejdirektoratet. Befæstelser: Lære- og håndbog i projektering, udførelse og vedligeholdelse af mindre befæstelser i grønne områder og boligområder Søren Holgersen og Torben Dam 2. udgave, 2002 Forlaget Grønt Miljø.

20 3. Generelle specifikationer Side : 19/47 Legepladsredskaber og -underlag Del 1: Generelle sikkerhedskrav og prøvningsmetoder DS/EN :2008 DS/EN /Ret. 1:2009 DS/EN /Ret. 2:2010 DS/EN /Ret. 3:2011 Del 2: Gynger Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder DS/EN :2009 DS/EN /Ret. 1:2011 Del 3: Rutschebaner. Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder DS/EN :2009 DS/EN /Ret. 1:2011 Del 4: Svævebaner. Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder DS/EN :2009 Del 5: Karruseller - Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder DS/EN :2009 Del 6: Vipper. Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder DS/EN :2009 Del 7: Vejledning til brug ved installation, inspektion, vedligeholdelse og drift DS/EN :2008 Dansk Standard. Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder DS/EN A1:2008 Dansk Standard. Vejmaterialer ubundne blandinger Specifikationer DS/EN 13285:2011 Dansk Standard. Vejmaterialer ubundne og hydraulisk bundne blandinger Del 5 Prøvningsmetoder til laboratoriebestemmelse af referencedensitet og vandindhold - Vibrationsbord DS/EN :2003 Dansk Standard. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) ABB) Veje - afvanding afvandning Udbud December 2010 Vejregelrådet, Vejdirektoratet.

21 3. Generelle specifikationer Side : 20/47 Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger Anlæg og planlægning November 2013 Vejregelrådet, Vejdirektoratet. Natursten Fair Stone Handbook International Standard for the Natural Stone Industry Draft for discussion with Stakeholders Fourth Edition, October 2010 WiN=WiN Gmbh. Sten, materialer og bearbejdning Temahæfte nr. 4 Udateret Stenhuggerlauget i Danmark. Utemiljö Stenhandboken 2007 Marts 2016 Sveriges Stenindustriförbund. Massivstufen und Treppenbeläge, aussen Bautechnische Information Naturwerkstein BTI Deutscher Naturwerkstein Verband e.v. Bodenbeläge, aussen Bautechnische Information Naturwerkstein BTI Deutscher Naturwerkstein Verband e.v. Fassadenbekleidung Bautechnische Information Naturwerkstein BTI Deutscher Naturwerkstein Verband e.v. Mörtel für Aussenarbeiten Bautechnische Information Naturwerkstein BTI Deutscher Naturwerkstein Verband e.v. Prøvningsmetoder for natursten - Bestemmelse af bøjningsstyrke ved punktbelastning DS/EN 12372:2007 Dansk Standard.

22 3. Generelle specifikationer Side : 21/47 Prøvningsmetoder for natursten - Bestemmelse af bøjningsstyrke ved konstant moment DS/EN 13161:2008 Dansk Standard. Prøvningsmetoder for natursten - Bestemmelse af trykstyrke DS/EN 1926:2007 Dansk Standard. Natursten - Bestemmelse af slidmodstandsevne DS/EN 14157:2004 Dansk Standard. Prøvningsmetoder for natursten - Bestemmelse af skridmodstandsevne ved pendulprøvning DS/EN 14231:2003 Dansk Standard Referencer der er generelt gældende for arbejdet I dette punkt angives alle de referencer, der er generelt gældende for arbejdet. Det vil sige, at referencer, der fx gælder for alle materialer og produkter og/eller for hele udførelsen, angives her Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet I dette punkt angives alle de referencer, der er gældende for visse dele af arbejdet. Ud over oplistningen i dette punkt skal referencen angives i de/det relevante underpunkt til 3.5 Materialer og produkter, 3.6 Udførelse eller 3.9 Kontrol, hvor den ønskes gjort gældende. Her angives ligeledes hvor det måtte være relevant hvilken del af referencen, der gøres gældende fx ved angivelse af referencens kapitel, punkt mv. For referencer, der omhandler flere, men specifikke emner, angives referencen under hvert specifikt punkt og ligeledes hvilken del af referencen, der gøres gældende. En reference, der specifikt relaterer sig til ét punkt, angives under dette. Eksempelvis angives krav til en bestemt udførelse under det tilhørende underpunkt 3.6.x. Visse referencer angiver valgmuligheder som fx "type 1, 2 eller 3". Ved valg af "type" er det vigtigt, at man refererer til det konkrete punkt i den konkrete reference. Geotekstiler Natursten

23 3. Generelle specifikationer Side : 22/ Projektering Generelt I dette punkt angives grundlag for og krav til projektering. Normalt angives alene almene forhold her, idet specifikke krav knyttet til de enkelte bygningsdele angives i bygningsdelsbeskrivelserne. Når projektering videreføres som en del af arbejdet, gælder de samme vilkår og regler for denne som for bygherrens projektering. Således skal BEK om projekterendes og rådgiveres pligter altid overholdes. Eventuelle krav til levetid angives her Dokumentation I dette punkt angives krav til den dokumentation af projektering, der skal afleveres. Såfremt der er krav om indsendelse til myndigheder, angives det her. 3.4 Undersøgelser Generelt I dette punkt angives grundlag for og krav til undersøgelser herunder registreringer og/eller prøveudtagninger Dokumentation I dette punkt angives krav til dokumentation af undersøgelser, herunder registreringer og/eller prøveudtagninger. 3.5 Materialer og produkter Generelt I dette punkt angives generelle krav til materialer og produkter, herunder dokumentationskrav, fx i form af produktcertifikater, recepter mv. For materialer og produkter, der alene anvendes i forbindelse med én (type) bygningsdel, kan specifikationerne angives i bygningsdelsbeskrivelsen. Hvis der indgår flere materialetyper i arbejdet, kan det være hensigtsmæssigt at gruppere disse. Eksempel: Chaussébrosten Type A Mørk grå granit Afretningsmateriale: Type a) Dimension: 100 mm x 100 mm Tykkelse: 100 mm Overflader: Savet og jetbrændt top, kløvede sider, savet og stokhugget (gr.1) bund Afvigelser, tykkelse: Klasse 2, jf. DS/EN 1342, tabel 2 Fugemateriale: Type c).

24 3. Generelle specifikationer Side : 23/47 Type B Lys grå granit Afretningsmateriale: Type a) Dimension: 100 mm x 100 mm Tykkelse: 100 mm Overflader: Kløvet top, kløvede sider og bund Afvigelser, tykkelse: Klasse 2, jf. DS/EN 1342, tabel 2 Fugemateriale: Type c). Offentligt og offentligt støttet byggeri er omfattet af et af udbudsdirektiverne eller af tilbudsloven afhængig af byggeriets skønnede tærskelværdi. Ved EU-udbud skal anvendes tekniske specifikationer til beskrivelse af opgaven/ydelsen. Kan det ikke lade sig gøre at beskrive opgaven/den ønskede ydelse på tilstrækkelig nøjagtig og forståelig vis ved at anvende tekniske specifikationer, kan ordregiver undtagelsesvis anvende henvisning til et referenceprodukt/fabrikat. Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om en undtagelsesbestemmelse, der skal fortolkes meget indskrænkende. Kan ordregiver godtgøre, at anvendelsen af undtagelsen er berettiget, skal angivelsen eller henvisningen altid efterfølges af udtrykket eller tilsvarende, og desuden bør angives de egenskaber ved referenceproduktet, der lægges vægt på. Eksempel: I projektmaterialet kan materialer og produkter være foreskrevet ved bestemte fabrikater. Der kan anvendes andre fabrikater, hvis disse er tilsvarende de foreskrevne. Eksemplet forudsætter, at der for de produkter, hvor det har været nødvendigt at angive referenceprodukter/fabrikater, også er angivet hvilke egenskaber, der lægges vægt på med hensyn til "tilsvarende". Desuden bør følgende angives: Eksempel: Dokumentation for at fabrikater er tilsvarende, skal forelægges byggeledelsen senest Er byggeriet ikke omfattet af et af udbudsdirektiverne men af tilbudsloven, kan man angive fabrikater men skal altid angive eller tilsvarende, og desuden bør angives de egenskaber ved referenceproduktet, der lægges vægt på. Dog skal man vurdere, om den konkrete sag har betydning for det indre marked, idet ligebehandlingsprincippet og reglerne om tekniske handelshindringer (man må ikke forskelsbehandle ved eksempelvis at kræve danske produkter) også gælder for kontrakter under direktivernes tærskelværdi og således altså også for opgaver omfattet af tilbudsloven. Vurderer man, at sagen har betydning for det indre marked, gælder samme regler som ved EU-udbud.

25 3. Generelle specifikationer Side : 24/47 Ved rent private byggerier er der ingen begrænsninger med hensyn til at kræve et bestemt fabrikat, med mindre bygherren i sit udbudsmateriale har angivet at ville følge tilbudsloven (dette er helt frivilligt for en privat bygherre). Den projekterende skal tage stilling til, om vilkår for forslag til anvendelse af andre fabrikater skal angives i beskrivelsen eller fx i tilbudslisten. Hvis det angives i beskrivelsen, kan følgende eksempel anvendes: Eksempel: De i tilbuddet indregnede fabrikater, hvor disse er angivet ved tekniske specifikationer, eventuelle forslag til anvendelse af tilsvarende fabrikater samt dokumentation herfor, skal angives efter påkrav fra bygherren inden acceptskrivning. Det skal angives, hvornår dokumentation for, at den tekniske specifikation/at fabrikater er tilsvarende, skal forelægges byggeledelsen. Det kan som i ovenstående eksempel være før accepten skrives eller i forbindelse med selve tilbuddet. Såfremt man ønsker denne dokumentation i forbindelse med tilbuddet, skal man specificere, hvilke materialer og produkter, der kræves dokumentation for. Ved private udbud kan angives: Eksempel: Andre fabrikater accepteres ikke. eller Andre fabrikater accepteres ikke, medmindre dette er specifikt angivet. Hvis man vil acceptere andre fabrikater for visse materialer og produkter, skal dette angives specifikt ud for de relevante punkter. Bemærk, at visse mærkningsordninger er danske og kræver fx medlemskab af en dansk organisation. En sådan mærkning må derfor alene kræves ved privat byggeri, hvor bygherren ikke har angivet at ville følge tilbudsloven. Kornkurver Forberedt terræn Generelt I dette punkt angives materialer og produkter i forbindelse med forberedende arbejder af generel karakter Beskyttelse af eksisterende vegetation I dette punkt angives materialer og produkter i forbindelse med beskyttelse af eksisterende vegetation. Følgende bør altid angives: Indhegning/afspærring, type, fx mobilhegn Beskyttelse af eksisterende befæstelser I dette punkt angives materialer og produkter i forbindelse med beskyttelse af eksisterende befæstelser. Følgende bør altid angives: Indhegning/afspærring, type, fx mobilhegn Afdækningsmateriale, fx grus, plader mv.

26 3. Generelle specifikationer Side : 25/ Råjord I dette punkt angives krav til råjord. Hvis udgravet, deponeret råjord kræves genanvendt ved indbygning, bør følgende altid angives: Hvem - entreprenør eller bygherre - der bærer risikoen for, at genindbygning af udgravet råjord ikke kan finde sted. Det bemærkes, at indbygningsegnetheden kan være meget afhængig af, hvornår på året indbygninger finder sted. Såfremt forekommende jordarter fremgår af geoteknisk undersøgelsesrapport, angives dette Bundsikringsmaterialer I dette punkt angives krav til materialer og produkter, der anvendes til bundsikring. Følgende bør altid angives: Prøve til sigteanalyse for hver m² Hvilken type, der skal anvendes iht. stk. 3 eller Eksisterende, opgravede bærelagsmaterialer kan anvendes som bundsikringsmateriale. Som supplerende krav kan angives specifikationer for: Kornkurvespecifikationer Materialets gradering Uensformighedstal (U-tal). De to angivne typer bundsikringsmateriale angiver to kvaliteter I og II. Forskellen mellem de to kvaliteter ligger i fillerindholdet, procentdelen af partikler mindre end 0,063 mm, samt i sandækvivalenten (SE-værdi), dvs. procentdelen af ikkeplastiske (grove) partikler i blandingen. Generelt betyder mindre fillerindhold og højere SE-værdi bedre permeabilitet, dvs. kvalitet I har alt andet lige højere permeabilitet end kvalitet II Stabilt grusbærelag I dette punkt angives krav til materialer og produkter, der anvendes til stabilt grusbærelag. Følgende bør altid angives: For stk. 3 type a) kvalitet I eller II Som supplerende krav kan angives specifikationer for: Kornkurvespecifikationer Materialets gradering Fillerindhold Sandækvivalenter. Genbrugsstabil (type b) er betegnelsen for en blanding af nedknust asfalt og beton. Genbrugsstabil 0/31,5 mm overholder normalt de samme krav som de der stilles til Naturstabil 0/31,5 mm, kvalitet II. Bemærk, at inden anvendelse af knust asfalt skal miljømæssige konsekvenser overvejes. Som minimum skal de lokale myndigheders regler på området altid følges.

27 3. Generelle specifikationer Side : 26/47 Hvis der ønskes permeabilitet i bærelaget, eller hvis bærelaget vurderes særligt udsat for opfugtning, kan overvejes alternativer, eksempelvis makadam af enten skærver eller singels og dækgrus. Permeabilitet kan også opnås ved at stille krav om mindskning af det relative indhold af småpartikler i stabilgrusblandingen Rodvenlige bærelag I dette punkt angives krav til materialer og produkter, der anvendes til rodvenlige bærelag. Følgende bør altid angives: Materiale til vandopstuvnings- og udluftningslag. Det angives om laget udlægges i ærtesten, nøddesten, singels eller andet materiale, desuden angives fraktion Geotekstil, Materiale, fx nålet polypropylen eller polyester Styrke, fx 1900 N Brudforlængelse fx 65/80 % Vandgennemltrængelighed fx 80 l/sek/m² Porestørrelse O 90 %, fx 100 µ Type a) eller b) iht. stk. 3. Det anbefales at benytte så ensartet stenmateriale som muligt. Hvis muldens tekstur ønskes præciseret angives JB nr. (jordbundsnummer) her. Hvis der for type a) ønskes skærpede krav til fraktion for bundsten eksempelvis 63/90 mm eller 90/125 mm specificeres dette. Som supplerende krav kan der angives specifikationer for: Både type a) og type b) kan blandingsforhold mellem sten/skærver og muld specificeres, eksempelvis 5 dele sten/skærver til 1 del muld. Dette blandingsforhold bør specificeres hvis sten/skærver og muld blandes inden udlægning Vandings- og udluftningsrør, type PVC Ø 80 For geotekstiler permeabilitet ved 50 mm Rodvenlige bærelag af sten eller skærver kan anvendes op til trafikklasse T2 iht. Vejregel, dimensioneringen følger almindelige dimensioneringsregler Afretningsmateriale I dette punkt angives krav til materialer og produkter, der anvendes til afretning. Følgende bør altid angives: Type b) Styrkeklasse i MPa Type c) Blandingsforhold (cement:grus). Som supplerende krav kan angives specifikationer for: Kornkurvespecifikationer Materialets gradering Uensformighedstal Sandækvivalenter.

28 3. Generelle specifikationer Side : 27/ Sættemateriale I dette punkt angives krav til materialer og produkter, der anvendes til sættemateriale ved sætning af kanter. Følgende bør altid angives: Som supplerende krav kan angives specifikationer for: Kornkurvespecifikationer Materialets gradering Uensformighedstal Sandækvivalenter Fugemateriale I dette punkt angives krav til materialer og produkter, der anvendes til fugemateriale. Følgende bør altid angives for type d): Hvilken stenfraktion, fx nøddesten eller ærtesten Natursten Ved anvendelse af type d) bør både afretningslag og øverste bærelag ligeledes være fast, for at undgå krakelering/sprækning af fugerne Generelt I dette punkt angives generelle krav til materialer og produkter, der knytter sig til anvendelse af natursten. Følgende bør altid angives: Anvendelse, fx kantsten, trappesten mv. Petrografisk betegnelse iht. DS/EN baseret på petrografisk beskrivelse iht. DS/EN eller handelsnavn Udseende, fx farve/nuance og/eller andre karakteristika, evt. med henvisning til prøve Referenceprøver, antal og størrelse. Det petrografisk navn (familie) bliver bestemt i forbindelse med petrografisk beskrivelse af stentypen iht. DS/EN Beskrivelsen omfatter en makro- og mikroskopisk undersøgelse af stenen, hvori indgår en mineralogisk sammensætning, evt. lagdelinger/strukturer og kornstørrelse af denne. Referenceprøver bør bestå af et antal stykker af naturstenen af en tilstrækkelig størrelse til at vise det færdige produkts omtrentlige udseende hvad angår farve/nuance (fremherskende farvespil), åremønster, de påtænkte fysiske bearbejdning og overfladefinish samt øvrige karakteristika. Anvendes forskellige typer natursten til forskellige emner som fx én type til kantsten og en anden til belægning, angives kravene under de relevante punkter ligesom overflader og dimensioner. Som supplerende krav kan under det relevante emne angives specifikationer for: Bøjningsstyrke angivet som karakteristisk værdi i MPa bestemt efter DS/EN eller DS/EN Trykstyrke angivet som karakteristisk værdi i MPa bestemt efter DS/EN 1926 Slidstyrke bestemt efter DS/EN Skridsikkerhed bestemt efter DS/EN (pendulprøvning).