Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Transkript

1 Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional: Hvidbjerg børnehave Kløvermarken Spøttrup / GTVI@skivekommune.dk Der er beskrivelse af Hvidbjerg børnehave på Hedemarkens hjemmeside, da vi har fælles ledelse med Hedemarken. Preben Ravn Christensen er leder for Hvidbjerg Børnehave og Hedemarken, men Gitte T. Villadsen er daglig leder i Hvidbjerg Børnehave. Kommunal integreret institution. Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid Børnehave med årige børn Børnene er i løbet af dagen opdelt i tre aldersopdelte grupper, især i spisesituationer. Åbningstid: mandag torsdag 6.15 til fredag 6.15 til Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) 1 daglig leder 2 pædagoger 3 pædagogmedhjælpere pedelhjælp efter behov. Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagogisk grunduddannelse: Praktikkurser Praktikvejlederuddannelsen Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser:

2 Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Praktikvejlederen har fået efteruddannelse i almen- og specialpædagogik. Desuden er der en pædagog, der har motorikuddannelse og en pædagog, der har kendskab til taleundervisning. Karen Marie H. Jørgensen er kontaktperson. Formål jf. lovgrundlag. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Dagtilbudsloven afsnit 2, 7 Skive kommunes værdigrundlag Strategier for Skive kommune Børnepolitik for Skive kommune Virksomhedsplan for Hedemarken og Hvidbjerg børnehave. Lokale 3-6 årige velfungerende børnehavebørn med udearbejdende forældre. Få børn med specialpædagogisk behov. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Vi arbejder med anerkendende pædagogik, da vi mener, at udvikling sker i relationen mellem mennesker i et positiv samspil. Dette gør, at vi fokuserer på barnets ressourcer frem for dets evt. begrænsninger. Vi er åbne og accepterende og ser det enkelte barn, hvor det er og prøver at forstå deres intentioner og handlinger. Vi respekterer det enkelte barn og dets familie og er imødekommende overfor dem. Vi har valgt denne pædagogik og metode fordi det styrker børnenes selvtillid og selvværd, så de bl.a. bliver selvstændige, harmoniske, nysgerrige, selvhjulpne og sociale individer. - Bevægelse og udeliv: det har stor betydning for os at give børnene mulighed for bevægelse på mange niveauer. Dels at børnene får øget deres kropsbevidsthed, samt at børnene bliver stimuleret motorisk og sansemæssigt ude som inde. En velfungerende motorik er et vigtigt fundament for læring. Vi vægter også udelivet meget højt, da vi mener, at vi styrker børnenes sanser og motoriske udvikling gennem et aktivt udeliv. Vi vil også lære børnene, ved selv at være gode rollemodeller, at have respekt for naturen.

3 I gå afstand til børnehaven er der et rekreativt område, hvor børnene bl.a. kan klatre i træer, trille på bakken og lave bål. - Musik/sang. Det er vores mål, at børnene skal gå på opdagelse i musikkens verden og få mulighed for at eksperimentere med egne udtryk og være medskabende. Børn og voksne skal bevare musik- og bevægelsesglæden og få inspiration ved at se på og lytte til hinanden. Musik og sang er en naturlig del af vores hverdag. Sang og musik er med til at støtte børnenes sproglige udvikling. - Vi vægter at der er struktur i hverdagen, med det mener vi, at der er en fast dagsrytme/daglige rutiner, som giver en overskuelighed for børnene i deres dagligdag. Men samtidig vægter vi også, at der skal være plads til spontanitet i hverdagen. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. PPR: talepædagog, psykolog, ergoterapeut, fysioterapeut, pædagogisk konsulent Dagpleje, skole og tværfagligt team. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Øvrige oplysninger Vi forventer, at den studerende er sammen med den gruppe, som vejlederen er tilknyttet, men du vil også komme til at samarbejde med personalet i de andre grupper. p.g.a. fælles ledelse med Hedemarken samarbejder vi en del. F.eks om fælles værdisæt indenfor det pædagogiske felt. Vi holder nogle P- møder sammen med Hedemarken. Vi samarbejder om kulturugen. Vi forventer, at den studerende er stabil og møder til tiden. Ved praktikstart skal den studerende lave en skriftlig præsentation med billede til ophængning i institutionen. Der forventes desuden, at den studerende præsenterer sig overfor alle forældre i den afdeling, hvor du er tilknyttet og overfor personalet i huset. - Vi forventer at den studerende deltager aktivt i det praktiske og pædagogiske arbejde. - At den studerende, udover studiejournalen, fører undringsbog, som er tilgængelig for

4 vejlederen og som f.eks. kan danne grundlag for vejledningstimerne. - At den studerende gør sig synlig i institutionen ved bl.a. på personalemøderne at informere om sig selv, sine mål og sin uddannelse. - At den studerende læser vores virksomhedsplan og velkomstmappe med vores overordnede pædagogiske principper. - At den studerende overholder sin tavshedspligt. - At den studerende forholder sig reflekterende gennem hele praktikken.

5 Skema til uddannelsesplaner for de 3 praktikperioder. Bilag 7 i bekendtgørelsen indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder jf. bilag 7, Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode 2. semester Uddannelsesmål: Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Centrale kundskabs- og færdighedsområder jf. bilag 7, Fælles for de tre praktikperio- Disse punkter er fælles for alle 3 praktikperioder.

6 der: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis a) Der kan blive taget forskellige pædagogiske og samfundsmæssige opgaver op i vejledningen. Eks læreplaner, syvkanter, sprogvurderinger, børnemiljøpolitikken osv. b) Med udgangspunkt i læreplanen har vi bl.a. valgt at inddrage gamle danske traditioner, musik, temaarbejde, kulturfestival m.m c) Målgruppen er børnehavebørn. Vi forsøger at skabe en tryg og forudsigelig hverdag med aktiviteter som er med til at fremme den enkeltes og gruppens udvikling. d) Vi giver plads til forskellighed og vægter både hensynet til det enkelte barn og gruppen højt. e) At den studerende er aktiv deltagende, skriver studiejournal, undringsbog, laver observationer og reflekterer over dette med vejleder. Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder jf. bilag 7 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. a) Den studerende lærer at afdække samspil og relationer gennem eks. nedskrevne observationer. Derudover forventes der, at den studerende tager initiativ til samvær og samspil og er ansvarlig for relationen. b) Den studerende får indblik i, hvordan vi arbejder pædagogisk med børnenes relationer bl.a. ved hjælp af anerkendende pædagogik. Den studerende får derigennem en fornemmelse af egen betydning i relationen. Dette arbejdes der med i vejledningen. Den studerende fungerer sammen med det øvrige personale som rollemodel, og at man er bevidst om, hvordan man taler med/til børn og voksne. c) Den studerende får indblik i og erfaring med institutionens praksismetoder i forhold til konfliktløsning d) Der forventes, at den studerende arbejder på at udvikle evnen til at guide og håndtere konflikter i forhold til børnene. Vi forventer, at den studerende er åben for individuelle løsninger og kan forholde sig til den enkelte ud fra dennes niveau. e) At den studerende bliver bevidst om de ind-

7 byrdes, ofte ulige, magtrelationer der er i institutionen. At den studerende bliver bevidst om egen magtposition. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Lyst og motivation til at arbejde med børn i denne aldersgruppe, og at den studerende er ansvarsfuld omkring egen læring. Vi forventer at den studerende deltager i afdelingsmøder eller personalemøder som er aftenmøder. De afholdes både i Hvidbjerg og i Hedemarken. Derudover skal du deltage i husets arrangementer udenfor institutionens åbningstid. Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: 30 timer om ugen, ud af mødeplanen fratrækkes 1time til p-møde. Du vil få udleveret din mødeplan inden opstart på praktikken. Du vil primært følge praktikvejlederens arbejdsplan. Vi forventer at du har læst vores velkomstmappe og vores virksomhedsplan, som du vil få udleveret på dit første besøg. Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning Der vil være vejledning på en fast ugedag af 1 times varighed med praktikvejlederen. Dagsorden til og referat af vejledningsmøderne udarbejdes af den studerende Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Eventuelle problemer/bekymringer tages i første omgang op mellem vejleder og den studerende. Institutionen/vejlederen vil ved eventuelle fortsatte problemer/bekymringer tage kontakt til seminariet med henblik på et fællesmøde mellem de 3 parter.

8 2. praktikperiode 3. semester Uddannelsesmål: Centrale kundskabs- og færdighedsområder jf. bilag 7, Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Disse punkter er fælles for alle 3 praktikperioder. a) Der kan blive taget forskellige pædagogiske og samfundsmæssige opgaver op på vejledningen. Eks læreplaner, syvkanter, sprogvurderinger, børnemiljøpolitikken osv. b) Med udgangspunkt i læreplanen har vi bl.a. valgt at inddrage gamle danske traditioner, musik, temaarbejde, kulturfestival m.m. c) Målgruppen er børn i alderen 0-6 år. Vi forsøger at skabe en tryg og forudsigelig hverdag med aktiviteter som er med til at fremme den enkeltes og gruppens udvikling. d) Vi giver plads til forskellighed. Åbenhed omkring f.eks. trosretninger eller anden etnisk baggrund. e) At den studerende er aktiv deltagende, skriver studiejournal, undringsbog, laver observationer og reflekterer over dette med vejleder. Den studerende har et fast punkt på hvert afd. møde, som giver den studerende mulighed for at inddrage hele personalet i f.eks. praktikopgaver, mål.

9 Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder jf. bilag 7 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. a) Den studerende skal få indblik i, hvordan institutionen arbejder med de ovenfra komne politiske krav som f.eks. læreplaner, sprogvurdering, børnemiljøvurdering og kostpolitik. b) Vi forventer at den studerende er anerkendende og tydelig i sin omgangsform med børn, forældre og personale. Han/hun skal tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets ressourcer, for hermed at give det omsorg og optimale muligheder for udvikling. c) Den studerende skal have indsigt i husets traditioner som f.eks. påske, sommerfest, Sankt Hans kulturfestival, jul, alt afhængig af hvilken tid på året man er i praktik. Samt få kendskab til virksomhedsplanens fokusområder. d) Den studerende skal have indblik i institutionens organisation, kultur og ledelse, samt hvilken normering og økonomiske rammer institutionen fungere under. e) Den studerende skal få indsigt i, hvilke interne og eksterne samarbejdspartnere institutionen har. F.eks. talepædagog, ergoteapeut, psykolog, skole, dagpleje, forældrebestyrelsen mm. f) Den studerende skal være bevidst om, at børnene opnår medbestemmelse, på det alderstrin de nu er på, samt at børnene bliver inddraget på ligeværdig vis. Han/hun skal desuden være bevidst om, kommunikationens betydning i mødet med andre og være bevidst om at være rollemodel overfor børnene. Være bevidst om det asymmetriske magtforhold der er børn og voksne imellem. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til Lyst, motivation og indlevelsesevne. At den studerende er ansvarsfuld omkring egne læring. I vuggestuen er der daglige løft som du fysisk skal kunne holde til.

10 den studerendes forudsætninger? Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Vi forventer at den studerende deltager i afdelingsmøder og personalemøder som er 1 gang hver måned, samt deltager i husets arrangementer udenfor institutionens åbningstid. Studerende får ikke afspadsering for disse arrangementer, men er interessetimer. Det er op til den enkelte om man vil deltage men der er mødepligt til vores afd.- og personalemøder. I vuggestuen er der stuemøde 1 time hver uge som ligger i arbejdstiden. Børnehaven og Opmærksomhedsgruppen har stuemøde om aftenen en gang månedlig 32,5 timer om ugen, ud af mødeplanen fratrækkes ½ time til p-møde. Du vil få udleveret din mødeplan inden opstart på praktikken. Du vil få mulighed for både at åbne og lukke. Vi forventer du har læst vores velkomstmappe og vores virksomhedsplan inden opstart på praktikken. Du får udleveret materialet på dit første besøg. Evt. anden relevant litteratur i forbindelse med vejledningen. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Der vil være vejledning på en fast ugedag af 1 times varighed med praktikvejlederen. Personalemøder, stuemøder osv. ser vi også som en form for vejledning Der vil være mulighed for vejledning i form af samtaler med f.eks. talepædagog og ergoterapeut efter aftale med dem. Da der lægges vægt på det tværfaglige samarbejde i 2. praktikperiode fra seminariets side. Den studerende er ansvarlig for at medbringe eksempler på situationer og episoder i hverdagen, der ønskes vejledning på. Dagsorden til og referat af vejledningsmøderne udarbejdes af den studerende. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder I vejledningstimen snakker vejleder og den studerende om, hvordan det går i forbindelse med praktikken og de forskellige mål.

11 sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Opstår der problemer undervejs i praktikforløbet, er din vejleder ansvarlig for at præsentere dig for problematikken, så du får mulighed for at respondere. Vurderer vejleder og den studerende, at situationen ikke kan løses, tager vejleder kontakt til seminariet med henblik på et fællesmøde mellem de 3 parter. Uddannelsesplan for specialiseringspraktikken 3. praktikperiode 6. semester I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder: På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution Børn og unge + Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: Uddannelsesmål: Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt

12 målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 8: Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Centrale kundskabs- og færdighedsområder jf. bilag 7, Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. f) Deltagelse, systematisk Disse punkter er fælles for alle 3 praktikperioder. a) Der kan blive taget forskellige pædagogiske og samfundsmæssige opgaver op på vejledningen. Eks læreplaner, syvkanter, sprogvurderinger, børnemiljøpolitikken osv. b) Med udgangspunkt i læreplanen har vi bl.a. valgt at inddrage gamle danske traditioner, musik, temaarbejde m.m c) Målgruppen er børn i alderen 0-6 år. Vi forsøger at skabe en tryg og forudsigelig hverdag med aktiviteter som er med til at fremme den enkeltes og gruppens udvikling. d) Vi giver plads til forskellighed. Åbenhed omkring f.eks. trosretninger eller anden etnisk baggrund. e) At den studerende er aktiv deltagende, skriver studiejournal, undringsbog, laver observationer og reflekterer over dette med vejleder. Den stu-

13 erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis derende har et fast punkt på hvert afd. møde, som giver den studerende mulighed for at inddrage hele personalet i f.eks. praktikopgaver og mål. Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. g) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. a) Hos os er det vigtigste at drage omsorg for og videreudvikle det enkelte barn. Se på barnets ressourcer og arbejde på en anerkendende måde. b) Vi arbejder med anerkendende pædagogik, da vi mener at udvikling sker i relationen mellem mennesker i et positiv samspil. Dette gør at vi fokusere på barnets ressourcer frem for deres evt. begrænsninger. Vi er åbne og accepterende og ser det enkelte barn hvor det er og prøver og forstå deres intentioner og handlinger. Vi respektere det enkelte barn og dets familie og er imødekommende overfor dem. Vi har valgt denne pædagogik og metode fordi det styrker børnenes selvtillid og selvværd, så de bla. bliver selvstændige, harmoniske, nysgerrige, selvhjulpne og sociale individer. Vi arbejder med pædagogisk dokumentation, i form af syvkanter og billeder fra nogle af vores planlagte arrangementer og udflugter. c) Vi arbejder alle i huset med anerkendende pædagogik. (vi har to pædagoger i huset der er uddannet Marte Meo teapeut) d) Hvilke krav stilles der i dag til os som pædagoger, med den store samfundsmæssige udvikling stiller det også nye krav til vores profession. e) I Hedemarken vil du kunne specialisere dig indenfor området: Børn og unge du vil kunne hente relevant information om stedet i vores velkomstmappe og virksomhedsplan og se hvad vores institution har at tilbyde. Samt læse anden relevant litteratur om den aldersgruppe, du kan arbejde med hos os. f) Den studerende skal kunne navigere mellem de forskellige fagpersoner i og udenfor huset. Hertil forventes at den studerende selv kan bidrage med de pædagogiske aspekter af en given sag. I forhold til egen og institutionens praksis.

14 Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Vi forventer at du involverer dig, er nysgerrig, undrende, eksperimenterende og gør dig dine egne erfaringer. At du er ansvarsfuld for egen læring. At du kan arbejde selvstændig og samarbejder. At du kan udvise situationsfornemmelse i hverdagen både i forhold til børnene, forældre og kolleger og i forhold til praktiske og pædagogiske opgaver. At du selvstædigt kan planlægge, gennemføre og evaluere et pædagogisk forløb. I vuggestuen er der daglige løft som du fysisk skal kunne holde til. Vi forventer at den studerende deltager i afdelingsmøder eller personalemøder som er 1 gang hver måned, samt deltage i husets arrangementer udenfor institutionens åbningstid. Studerende får ikke afspadsering for disse arrangementer, men er interessetimer. Det er op til den enkelte om man vil deltage til disse aftensbegivenheder, men der er mødepligt til vores afdelings og personalemøder. Vuggestuen har stuemøde 1 time hver uge i arbejdstiden. Børnehaven og Opmærksomhedsgruppen har stuemøde om aftenen en gang månedligt. 32,5 timer om ugen, ud af mødeplanen fratrækkes ½ time til p-møde. Du vil få udleveret din mødeplan inden opstart på praktikken. Du vil få mulighed for både at åbne og lukke. Vi forventer at du har læst vores velkomstmappe og virksomhedsplan inden praktikstart. Du får udleveret materialet på dit første besøg. Evt. relevant litteratur i forbindelse med vejledningen. Organisering af praktikvejled-

15 ning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Der vil være vejledning på en fast ugedag af 1 times varighed med praktikvejlederen. Målet er at få gang i din egen refleksion og dermed sætte dig i stand til at løse egne opgaver med egne løsninger. Løbende i din praktik vil dig og vejleder evaluere selve praktikforløbet. Personalemøder, afdelingsmøder, stuemøder osv. Vil også indgå som vejledning. Der vil være mulighed for vejledning med lederen som kan orienter om organisationen og forskellige ledelsesopgaver. Derudover kan du få vejledning i form af samtale med talepædagog, ergoterapeut m.fl. ifølge aftale. Du er som studerende ansvarlig for at medbringe eksempler på situationer og episoder i hverdagen, der ønskes vejledning på. Dagsorden til og referat af vejledningsmøderne udarbejdes af den studerende. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Som studerende vil du løbende modtage respons af din vejleder på dit pædagogiske arbejde og i forhold til dine mål. Opstår der problematikker undervejs i praktikforløbet, er din vejleder ansvarlig for at præsentere dig for problematikken, så du får mulighed for at respondere. Vurderer vejleder og den studerende, at situationen ikke kan løses, tager vejleder kontakt til seminariet med henblik på et fællesmøde mellem de 3 parter.

16 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGSMULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: Beskriv hvilke punkter man kan arbejde med i institutionen og hvorledes. a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Jf. CKF erne Møde barnet, der hvor det er i sin udvikling og tilpasse udfordringerne (kropsligt og forståelsesmæssigt), for både at give barnet mulighed for succes og udvikling. Vi arbejder med anerkendende pædagogik, hvor vi fokusere på det enkelte barn og dets ressourcer. Vi er åbne og accepterende og prøver og ser det enkelte barn hvor det er og forstå deres intentioner og handlinger. Hedemarken fungere som et almindeligt dagtilbud. Det er vores synspunkt at barnet skal blive mødt, som det menneske det er. Vi modtager børn med forskellige livsbetingelser og fra forskellige kulturer. c) Inklusion og eksklusion. Anerkendende pædagogik d) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter e) Omsorg, magt, og relationsdannelse f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vej- Vi har stor mulighed for at udvikle lege- og børnekulturen. Vi har et stort rummeligt hus, med hal, motorikrum, sprogværksted, vandlegerum og stort udenoms areal. Vi vægter det enkelte barn, det sociale samspil, musik, sang, udeliv, kost og bevægelse i vores dagligdag. Det er alle nogle ting du har gode muligheder for at arbejde videre med hos os. I løbet af praktikken vil du mange gange blive konfronteret med dilemmaet mellem magt/omsorg i konkrete situationer, hvor du bliver nødt til at handle herudfra. I vejledningssituationer vil der være mulighed for at reflektere over situationerne/handlingerne. Forældresamarbejdet er en stor og vigtig del af vores dagligdag. Vi tilbyder alle vo-

17 ledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. res forældre både i vuggestue, børnehave og specialgruppen, en samtale når deres barn har været i institutionen i 3 mrd. Vi tilbyder også samtaler 1 gang om året. Skolesøgende børns forældre bliver tilbudt samtale om barnets skolemodenhed inden skolestart. Hvis der er behov har forældre mulighed for at få ekstra samtale hvis situationen indbyder hertil. Derudover har vi et godt og tæt samarbejde med PPR, skolen, dagpleje m.fl. Vi har nogle børn rundt i huset der har behov for en ekstra pædagogisk indsats og ekstra pædagogisk støtte, hvor vi skal ind i et samarbejde med vores tværfaglige samarbejdspartnere. Derudover har vi vores specialgruppe i huset hvor der er 6 børn med forskellige opmærksomheds forstyrrelser. Men de har kun studerende fra 1. praktikperiode, så i den afdeling er der ikke specialiseringsmuligheder. Men der er mulighed for at den studerende kan få en samtale med pædagogerne omkring deres pædagogiske arbejdsmetoder, deres struktur i hverdagen og hvad det kræver i arbejdet med den gruppe børn. Vi har forebyggende samtaler omkring forskellige børn med nogle problemstillinger, både kollegaer imellem, men også med deres forældre hvis dette kræves. Her kan vi bl.a. også have talepædagog eller ergoteapeut med til at komme med gode råd. Vi har af og til en pædagogisk konsulent med som kan give os gode råd om hvordan vi kan forbedre de ting vi har sat i gang eller de kan komme med nye pædagogiske tiltag over for et barn. Vi kan også ringe eller søge råd hos vores tværfaglige samarbejdspartnere om en specifik problemstilling. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. Vi arbejder med pædagogiske læreplaner og alle børn skal inden de er 3,4 år sprogvurderes af en talepædagog som vi har i

18 huset. Vi laver syvkanter og billede dokumentation ud fra vores fastlagte aktiviteter i vores årskalender. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. Vi har et brobygnings samarbejde med de omkringlægende skoler, hvor de kommende skolebørn kommer på besøg et par gange både i skolen og i fritidshjemmet inden skolestart. Vi har samlet de ældste på en stue, hvor de arbejder med at gøre børnene skoleklar, og der bliver arbejdet med ting der omhandler skolen. De kommer i gruppen efter sommerferien, så har pædagogerne god tid til at arbejde med børnene, og samtidig et godt grundlag og vurdere børnene på om de er skoleklar eller ej.