Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Transkript

1 Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional: Hedemarken Skyttevej Skive prrc@skivekommune.dk Preben Ravn Christensen Kommunal integreret institution Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid Integreret institution: Vuggestue 1 team med 3 stuer, 40 børn i alt. Børnene er i alderen fra 0 til 2 år. Børnehave 3 teams med 5 stuer, 104 børn i alt. Børnene er i alderen fra 3-6 år Specialgruppen 1 team 1 stue, 6 børn i alt. Børnene er i alderen fra 3-6 år og har forskellige opmærksomhedsproblemer. Åbningstid mandag torsdag 6.30 til Fredag 6.30 til Der er nogle børn der har udvidet åbningstid, så tiderne er nogle dage lidt anderledes end vores oprindelige åbningstider. Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre fag- 1 Leder, 1 souschef som er i vuggestuen, 1 afdelingsleder som er i børnehaven, 20 pædagoger, 4

2 grupper) pædagogmedhjælpere, 1 økonoma, 2 køkkenpersonale, nogle i flexjob, 1 pedel, studerende, praktikanter fra diverse uddannelsessteder. Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagogisk grunduddannelse: + Praktikkurser Praktikvejlederuddannelsen + Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Formål jf. lovgrundlag. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Navne: Susanne B. Jakobsen pædagog i vuggestuen eller Marianne Schøning pædagog i børnehaven. Kan også være andre pædagoger fra både vuggestue, børnehave eller specialgruppen. Dagtilbudsloven afsnit 2, 7 Skive kommunes værdigrudlag Strategier for Skive kommune Børnepolitik for Skive kommune Virksomhedsplan for Hedemarken Lokale 0-6 årige velfungerende vuggestue- og børnehavebørn med udearbejdende forældre, vi har tosprogede børn og få børn med specialpædagogisk behov. En specialgruppe bestående af 6 børn med forskellige opmærksomhedsproblemer i alderen fra 3-6 år. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Vi arbejder med anerkendende pædagogik, da vi mener at udvikling sker i relationen mellem mennesker i et positiv samspil. Dette gør at vi fokusere på barnets ressourcer frem for deres evt. begrænsninger. Vi lægger vægt på, at børnene tilbydes muligheder og udfordringer, at de hjælpes til at udtrykke sig og afgrænse sig. Vi er åbne og accepterende og ser det enkelte barn hvor det er og prøver og forstå deres intentioner og handlinger. Vi respektere det enkelte barn og dets familie og

3 er imødekommende overfor dem. Vi har valgt denne pædagogik og metode fordi det styrker børnenes selvtillid og selvværd, så de bl.a. bliver selvstændige, harmoniske, nysgerrige, selvhjulpne og sociale individer. - Kost: vi fokuserer på sund kost, der er mulighed for madordning både i vuggestue og børnehave. Huset har bestemt en kostpolitik. - Bevægelse og udeliv: det har stor betydning for os at give børnene mulighed for bevægelse på mange niveauer. Dels at børnene får øget deres kropsbevidsthed, samt at børnene bliver stimuleret motorisk og sansemæssigt ude som inde. En velfungerende motorik er et vigtigt fundament for læring. Vi vægter også udelivet meget højt, da vi mener, at vi styrker børnenes sanser og motoriske udvikling gennem et aktivt udeliv. Vi vil også lære børnene, ved selv at være gode rollemodeller, at have respekt for naturen. - Musik/sang. Det er vores mål, at børnene skal gå på opdagelse i musikkens verden og få mulighed for at eksperimentere med egne udtryk og være medskabende. Børn og voksne skal bevare musik- og bevægelsesglæden og få inspiration ved at se på og lytte til hinanden. Musik og sang er en naturlig del af vores hverdag. Sang og musik er med til at støtte børnenes sproglige udvikling. Vi vægter at der er struktur i hverdagen, med det mener vi at der er en fast dagsrytme/daglige rutiner som giver en overskuelighed for børnene i deres dagligdag. Men samtidig vægter vi også at der skal være plads til spontanitet i hverdagen. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. PPR: talepædagog, psykolog, ergoterapeut, fysioterapeut, pædagogisk konsulent. Sundhedsplejeske, dagpleje samt skole og tværfagligt team Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde Vi forventer at den studerende kommer på samme stue som vejlederen, men du vil også komme til at

4 alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Øvrige oplysninger samarbejde med personalet på de andre stuer. Vi forventer at studerende i 2 og 3 praktikperiode vil kunne arbejde alene i ydertimerne samt at du igangsætter selvstændige/egne projekter med en mindre gruppe børn i løbet af praktikken. Vi forventer, at den studerende er stabil og møder til tiden. Ved praktikstart skal den studerende lave en skriftlig præsentation med billede til ophængning i institutionen. Der forventes desuden, at den studerende præsentere sig overfor alle forældre i den afdeling hvor du er tilknyttet og overfor personalet i huset. - Kost: I vuggestuen spiser den studerende med (et pædagogisk måltid) - Kost: I børnehaven er der også fuld forplejning, hvor du har mulighed for at købe dig til mad(for et mindre beløb) hver dag undtagen fredage og i ferieperioder, hvor du selv skal have madpakke med. - Vi forventer at den studerende deltager aktivt i det praktiske og pædagogiske arbejde, samt selvstændigt kunne planlægge, gennemføre og evaluere et pædagogisk forløb. - At den studerende, udover studiejournalen, fører undringsbog, som er tilgængelig for vejlederen og som f.eks kan danne grundlag for vejledningstimerne. - At den studerende gør sig synlig i institutionen ved bl.a. på personalemøderne at informere om sig selv, sine mål og sin uddannelse. Vi har et fast punkt på dagsordenen, der er forbeholdt den studerende. - At den studerende læser vores virksomhedsplan og velkomstmappe med vores overordnede pædagogiske principper. - At den studerende overholder sin tavshedspligt. - At den studerende forholder sig reflekterende gennem hele praktikken. Vi er et stort hus som sprudler af liv og aktivitet. I Hedemarken har vi vores egen motorikrum, vandlegerum, minihal, værksteder, væksthus, sprogværksted samt stort udenoms areal med legeplads både i vuggestuen og i børnehaven.

5 Skema til uddannelsesplaner for de 3 praktikperioder. Bilag 7 i bekendtgørelsen indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder jf. bilag 7, Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode 2. semester Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekte- Uddannelsesmål: Den studerende indgår i relationer med børnene på samme måde som de øvrige medarbejdere. Den voksne har ansvaret for kvaliteten af relationen, og møder barnet anerkendende. Barnet respekteres for den, det er og støttes og styrkes ud fra de kompetencer det har. Den studerende forventes at reflektere over sin rolle og ansvar i relationer med børn. Det vil være naturligt at refleksionen foregår i samspil med den praktikansvarlige, og gerne det øvrige personale også.

6 rende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Centrale kundskabs- og færdighedsområder jf. bilag 7, Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Disse punkter er fælles for alle 3 praktikperioder. a) Der kan blive taget forskellige pædagogiske og samfundsmæssige opgaver op på vejledningen. Eks læreplaner, syvkanter, sprogvurderinger, børnemiljøpolitikken osv. b) Med udgangspunkt i læreplanen har vi bl.a. valgt at inddrage gamle danske traditioner, musik, temaarbejde, kulturfestival m.m. c) Målgruppen er børn der går i vuggestue i alderen fra 0-2 år. Og i børnehaven i alderen 3-6 år. Vi forsøger at skabe en tryg og forudsigelig hverdag med aktiviteter som er med til at fremme den enkeltes og gruppens udvikling. Overordnet arbejder vi med anerkendelse. d) Vi giver plads til forskellighed. Åbenhed omkring f.eks. trosretninger eller anden etnisk baggrund. e) At den studerende er aktiv deltagende, skriver studiejournal, laver observationer og reflekterer over dette med vejleder. Den studerende har et fast punkt på hvert afd. møde, som giver den studerende mulighed for at inddrage hele personalet i f.eks. praktikopgaver, mål m.m.

7 Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder jf. bilag 7 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. a) Den studerende lærer at afdække samspil og relationer gennem eks. nedskrevne observationer. Derudover forventes der, at den studerende tager initiativ til samvær og samspil og er ansvarlig for relationen. b) At den studerende får indblik i, hvordan vi arbejder pædagogisk med børnenes relationer bl.a. ved hjælp af anerkendende pædagogik. At den studerende derigennem får en fornemmelse af egen betydning i relationen. Dette arbejdes der med i vejledningen. At den studerende sammen med det øvrige personale fungerer som rollemodeller, at man f.eks. er bevidst om hvordan man taler med/til børn og voksne. c) At den studerende får indblik i og erfaring med institutionens praksismetoder i forhold til konfliktløsning, derved bliver den studerende bevidst om egne grænser. Der forventes at den studerende arbejder på at udvikle evnen til at guide og håndtere konflikter i forhold til børnene. Vi forventer, at den studerende er åben for individuelle løsninger og kan forholde sig til den enkelte ud fra dennes niveau. d) At den studerende bliver bevidst om de indbyrdes, ofte ulige, magtrelationer der er i institutionen. At den studerende bliver bevidst om egen magtposition. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Lyst og motivationen til at arbejde med børn i denne aldersgruppe. I vuggestuen er der daglige løft som du fysisk skal kunne holde til. Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende Vi forventer at den studerende deltager i afdelingsmøder eller personalemøder som er 1 gang hver må-

8 skal deltage i? ned. Derudover deltage i husets arrangementer udenfor institutionens åbningstid, studerende får ikke afspadsering for disse arrangementer, men er interessetimer. Det er op til den enkelte om man vil deltage men der er mødepligt til vores afd.- og personalemøder. Vuggestuen har stuemøde 1 time hver uge som ligger i arbejdstiden. Børnehaven og radisestuen har stuemøde 2 timer hver 4. uge om aftenen. Den studerendes arbejdsplan: 30 timer om ugen, ud af mødeplanen fratrækkes halv time til p-møde. Du vil få udleveret din mødeplan inden opstart på praktikken. Du vil primært følge praktikvejlederens arbejdsplan. Den studerende i 1. Praktikperiode indgår ikke i institutionens normering. For at få udbytte af praktikken forventes det dog, at den studerende indgår i det almindelige arbejde med børnene. Den studerende kan, efter aftale, bruge tid på notater m.m., men den overvejende del at praktiktiden bruges sammen med børnene. Angivelse af relevant litteratur: Vi forventer at du har læst vores velkomstmappe og vores virksomhedsplan, som du vil få udleveret på dit første besøg. Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning Der vil være vejledning på en fast ugedag af 1 times varighed med praktikvejlederen. Personalemøder, stuemøder osv. vil også indgå som vejledning. Dagsorden til og referat af vejledningsmøderne udarbejdes af den studerende Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Eventuelle problemer/bekymringer tages i første omgang op mellem vejleder og den studerende. Institutionen/vejlederen vil ved eventuelle fortsatte problemer/bekymringer tage kontakt til seminariet med henblik på et fællesmøde mellem de 3 parter.

9 2. praktikperiode 3. semester Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Uddannelsesmål:. Den studerende indgår i det daglige arbejde med de øvrige medarbejdere, og er aktiv i forhold til debat og planlægning af det pædagogiske arbejde. Den studerende arbejder med sin rolle som fagprofessionel i relation til børn og forældre, at handle anerkendende og kunne begrunde sine handlinger og holdninger pædagogisk. Den studerende arbejder med at forholde sig etisk og kritisk reflekterende i forhold til egen og Hedemarkens praksis. Der tilbydes samtaler med leder, afdelingsleder eller souschef omkring ledelse, kultur og organisation Centrale kundskabs- og færdighedsområder jf. bilag 7, Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og sam- Disse punkter er fælles for alle 3 praktikperioder. a) Der kan blive taget forskellige pædagogiske og samfundsmæssige opgaver op på vejledningen. Eks læreplaner, syvkanter, sprogvurderinger, børnemiljøpolitikken osv. b) Med udgangspunkt i læreplanen har vi bl.a. valgt at inddrage gamle danske traditioner, musik, temaarbejde, kulturfestival m.m.

10 fundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis c) Målgruppen er børn i alderen 0-6 år. Vi forsøger at skabe en tryg og forudsigelig hverdag med aktiviteter som er med til at fremme den enkeltes og gruppens udvikling. d) Vi giver plads til forskellighed. Åbenhed omkring f.eks. trosretninger eller anden etnisk baggrund. e) At den studerende er aktiv deltagende, skriver studiejournal, laver observationer og reflekterer over dette med vejleder. Den studerende har et fast punkt på hvert afd. møde, som giver den studerende mulighed for at inddrage hele personalet i f.eks. praktikopgaver, mål. Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder jf. bilag 7 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. e) Magt og etik i den institutionelle ramme. a) Den studerende skal få indblik i, hvordan institutionen arbejder med de ovenfra komne politiske krav som f.eks. læreplaner, sprogvurdering, børnemiljøvurdering og kostpolitik. b) Vi forventer at den studerende er anerkendende og tydelig i sin omgangsform med børn, forældre og personale. Han/hun skal tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets ressourcer, for hermed at give det omsorg og optimale muligheder for udvikling. c) Den studerende skal have indsigt i husets traditioner som f.eks. påske, sommerfest, Sankt Hans kulturfestival, jul, alt afhængig af hvilken tid på året man er i praktik. Samt få kendskab til virksomhedsplanens fokusområder. d) Den studerende skal have indblik i institutionens organisation, kultur og ledelse, samt hvilken normering og økonomiske rammer institutionen fungere under. At den studerende får en samtale med leder, souschef eller afdelingsleder hvor de drøfter hvordan man organisere det pædagogiske arbejde i institutionen, hvordan kulturen er i huset og hvordan der arbejdes med ledelse i institutionen e) Den studerende skal få indsigt i, hvilke interne

11 og eksterne samarbejdspartnere institutionen har. F.eks. talepædagog, ergoteapeut, psykolog, skole, dagpleje, forældrebestyrelsen mm. Evt samtale med nogle af de tværfaglige samarbejdspartner om hvad deres arbejdsområder er og hvilke ting vi i samarbejde kan gøre omkring et barn. f) Den studerende skal være bevidst om, at børnene opnår medbestemmelse, på det alderstrin de nu er på, samt at børnene bliver inddraget på ligeværdig vis. Han/hun skal desuden være bevidst om, kommunikationens betydning i mødet med andre og være bevidst om at være rollemodel overfor børnene. Være bevidst om det asymmetriske magtforhold der er børn og voksne imellem. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Lyst, motivation og indlevelsesevne. At den studerende er ansvarsfuld omkring egne læring. I vuggestuen er der daglige løft som du fysisk skal kunne holde til. Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Den studerendes arbejdsplan: Vi forventer at den studerende deltager i afdelingsmøder eller personalemøder som er 1 gang hver måned, samt deltager i husets arrangementer udenfor institutionens åbningstid. Studerende får ikke afspadsering for disse arrangementer, men er interessetimer. Det er op til den enkelte om man vil deltage men der er mødepligt til vores afd.- og personalemøder. I vuggestuen er der stuemøde 1 time hver uge som ligger i arbejdstiden. Børnehaven og radisestuen har stuemøde 2 timer hver 4. uge om aftenen 32,5 timer om ugen, ud af mødeplanen fratrækkes en halv time til p-møde. Du vil få udleveret din mødeplan inden opstart på praktikken. Du vil få mulighed for både at åbne og lukke.

12 Angivelse af relevant litteratur: Vi forventer du har læst vores velkomstmappe og vores virksomhedsplan inden opstart på praktikken. Du får udleveret materialet på dit første besøg. Evt. anden relevant litteratur i forbindelse med vejledningen. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Der vil være vejledning på en fast ugedag af 1 times varighed med praktikvejlederen. Personalemøder, stuemøder osv. ser vi også som en form for vejledning Der vil være mulighed for vejledning i form af samtaler med f.eks. talepædagog og ergoterapeut efter aftale med dem. Da der lægges vægt på det tværfaglige samarbejde i 2. praktikperiode fra seminariets side. Den studerende er ansvarlig for at medbringe eksempler på situationer og episoder i hverdagen, der ønskes vejledning på. Dagsorden til og referat af vejledningsmøderne udarbejdes af den studerende. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) I vejledningstimen snakker vejleder og den studerende om, hvordan det går i forbindelse med praktikken og de forskellige mål. Opstår der problemer undervejs i praktikforløbet, er din vejleder ansvarlig for at præsentere dig for problematikken, så du får mulighed for at respondere. Vurderer vejleder og den studerende, at situationen ikke kan løses, tager vejleder kontakt til seminariet med henblik på et fællesmøde mellem de 3 parter. Uddannelsesplan for specialiseringspraktikken 3. praktikperiode 6. semester I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder: På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder.

13 Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution Børn og unge + Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske Uddannelsesmål:. Den studerende indgår i det daglige arbejde med de

14 færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 8: Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde øvrige medarbejdere, og er aktiv i forhold til debat og planlægning af det pædagogiske arbejde. Den studerende arbejder med sin rolle som fagprofessionel i relation til børn og forældre, at handle anerkendende og kunne begrunde sine handlinger og holdninger pædagogisk. Den studerende planlægger og gennemfører, med støtte fra den praktikansvarlige, et pædagogisk forløb eller projekt. Hertil opstiller den studerende mål, dokumenterer og evaluerer forløbet. Disse punkter er fælles for alle 3 praktikperioder. Centrale kundskabs- og færdighedsområder jf. bilag 7, Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. a) Der kan blive taget forskellige pædagogiske og samfundsmæssige opgaver op på vejledningen. Eks læreplaner, syvkanter, sprogvurderinger, børnemiljøpolitikken osv. b) Med udgangspunkt i læreplanen har vi bl.a. valgt at inddrage gamle danske traditioner, musik, temaarbejde m.m c) Målgruppen er børn i alderen 0-6 år. Vi forsøger at skabe en tryg og forudsigelig hverdag med aktiviteter som er med til at fremme den enkeltes og gruppens udvikling. d) Vi giver plads til forskellighed. Åbenhed om-

15 c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. f) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis kring f.eks. trosretninger eller anden etnisk baggrund. e) At den studerende er aktiv deltagende, skriver studiejournal, laver observationer og reflekterer over dette med vejleder. Den studerende har et fast punkt på hvert afd. møde, som giver den studerende mulighed for at inddrage hele personalet i f.eks. praktikopgaver og mål. Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. g) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. a) Hos os er det vigtigste at drage omsorg for og videreudvikle det enkelte barn. Se på barnets ressourcer og arbejde på en anerkendende måde. At den studerende får en forståelse for hvilke arbejdsområder der er i institutionen, at den studerende kan tilrettelægge et pædagogisk forløb og kunne se hvad situationen kræver. b) Vi arbejder med anerkendende pædagogik, da vi mener at udvikling sker i relationen mellem mennesker i et positiv samspil. Dette gør at vi fokusere på barnets ressourcer frem for deres evt. begrænsninger. Vi er åbne og accepterende og ser det enkelte barn hvor det er og prøver og forstå deres intentioner og handlinger. Vi respektere det enkelte barn og dets familie og er imødekommende overfor dem. Vi har valgt denne pædagogik og metode fordi det styrker børnenes selvtillid og selvværd, så de bla. bliver selvstændige, harmoniske, nysgerrige, selvhjulpne og sociale individer. Vi arbejder med pædagogisk dokumentation, i form af syvkanter og billeder fra nogle af vores planlagte arrangementer og udflugter. c) Vi arbejder alle i huset med anerkendende pædagogik. (vi har en pædagog i huset der er uddannet Marte Meo teapeut) d) Hvilke krav stilles der i dag til os som pædagoger, med den store samfundsmæssige udvikling stiller det også nye krav til vores professi-

16 on. e) I Hedemarken vil du kunne specialisere dig indenfor området: Børn og unge du vil kunne hente relevant information om stedet i vores velkomstmappe og virksomhedsplan og se hvad vores institution har at tilbyde. Samt læse anden relevant litteratur om den aldersgruppe, du kan arbejde med hos os. f) Den studerende skal kunne navigere mellem de forskellige fagpersoner i og udenfor huset. Hertil forventes at den studerende selv kan bidrage med de pædagogiske aspekter af en given sag. I forhold til egen og institutionens praksis. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Vi forventer at du involverer dig, er nysgerrig, undrende, eksperimenterende og gør dig dine egne erfaringer. At du er ansvarsfuld for egen læring. At du kan arbejde selvstændig og samarbejder. At du kan udvise situationsfornemmelse i hverdagen både i forhold til børnene, forældre og kolleger og i forhold til praktiske og pædagogiske opgaver. At du selvstædigt kan planlægge, gennemføre og evaluere et pædagogisk forløb. I vuggestuen er der daglige løft som du fysisk skal kunne holde til. Vi forventer at den studerende deltager i afdelingsmøder eller personalemøder som er 1 gang hver måned, samt deltage i husets arrangementer udenfor institutionens åbningstid. Studerende får ikke afspadsering for disse arrangementer, men er interessetimer. Det er op til den enkelte om man vil deltage til disse aftensbegivenheder, men der er mødepligt til vores afdelings og personalemøder. Vuggestuen har stuemøde 1 time hver uge i arbejdstiden. Børnehaven og radisestuen har stuemøde 2 timer hver 4. uge om aftenen.

17 Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: 32,5 timer om ugen, ud af mødeplanen fratrækkes en halv time til p-møde. Du vil få udleveret din mødeplan inden opstart på praktikken. Du vil få mulighed for både at åbne og lukke. Vi forventer at du har læst vores velkomstmappe og virksomhedsplan inden praktikstart. Du får udleveret materialet på dit første besøg. Evt. relevant litteratur i forbindelse med vejledningen. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Der vil være vejledning på en fast ugedag af 1 times varighed med praktikvejlederen. Målet er at få gang i din egen refleksion og dermed sætte dig i stand til at løse egne opgaver med egne løsninger. Løbende i din praktik vil dig og vejleder evaluere selve praktikforløbet. Personalemøder, afdelingsmøder, stuemøder osv. Vil også indgå som vejledning. Der vil være mulighed for vejledning med lederen som kan orienter om organisationen og forskellige ledelsesopgaver. Derudover kan du få vejledning i form af samtale med talepædagog, ergoterapeut m.fl. ifølge aftale. Du er som studerende ansvarlig for at medbringe eksempler på situationer og episoder i hverdagen, der ønskes vejledning på. Dagsorden til og referat af vejledningsmøderne udarbejdes af den studerende. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / Som studerende vil du løbende modtage respons af din vejleder på dit pædagogiske arbejde og i forhold til dine mål. Opstår der problematikker undervejs i praktikforløbet,