Tjen penge på dine rester
|
|
- Einar Lauridsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tjen penge på dine rester Symbioseprojekter i Fors A/S Fors A/S Tåstrup Møllevej Holbæk Fors A/S Betonvej Roskilde fors@fors.dk
2 Indholdsfortegnelse Forord 4 Affaldshierarkiet 5 Symbiosenetværk 6 Plast-symbiosen 8 Leverpostejs-symbiosen 14 Tagpap-symbiosen 18 Flamingo-symbiosen 22 Symbiosekataloget er udarbejdet af Fors A/S Kalk-symbiosen 26 Forfattere: Lærke Ærenlund Camilla Hay Mette Ryberg Herskind Fotografer: Nils Holm Christensen Christoffer Regild Grafisk design: Heidi Gross 2018 Fuglehus-symbiosen Okkerslams-symbiosen Regnvands-symbiosen Imprægneret træ-symbiosen Symbiosebørs
3 Der er penge i skidtet Affaldshierarkiet Cirkulær økonomi er et af tidens store modeord. Cirkulær økonomi er bl.a., når vi genbruger resterne af udtjente produkter og omdanner til nye produkter, så mindst muligt eller intet går til spilde. Både nationalt og på verdensplan har cirkulær økonomi et enormt potentiale for at skabe sund, bæredygtig vækst. Det ved vi godt i Fors A/S. Vi har i mange år haft symbiosesamarbejder med en række lokale virksomheder i vores forsyningsområde om brug af restprodukter fra vores affaldsindsamling eller fra vores spildevands- og varmeproduktion. Symbiose også kaldet industriel symbiose er, når en virksomheds restprodukt bliver en ressource for en anden virksomhed. Og det er først en symbiose, når det giver økonomisk værdi på bundlinjen for de involverede parter. Sidegevinsterne ved symbiose er øget ressourceeffektivitet og genanvendelse, der er til gavn for miljøet. Hos Fors A/S har vi symbiose som et strategisk indsatsområde. Det er en af vores måder til at understøtte det lokale erhvervsliv med at skabe bæredygtig vækst og måske flere arbejdspladser. Har du en god idé til genbrug eller genanvendelse af vores restprodukter? Eller er du nysgerrig på, om industriel symbiose kan give dig nye forretningsmuligheder? Så kontakt os i Fors A/S. Vi har flere medarbejdere, der er uddannede i industriel symbiose, og som står klar til at hjælpe dig og din virksomhed. God læselyst. Uffe Laursen Chef for Udvikling & Kommunikation Affaldshierarkiet er et begreb, vi ofte nævner i kataloget, da det er et væsentligt element af industriel symbiose. Både i Danmark og EU fungerer affaldshierarkiet som prioriteringsværktøj for affaldspolitikken. Pyramiden illustrerer, at vi skal tilstræbe at flytte mest muligt affald fra deponi op i hierarkiet til forbrænding, Affaldsminimering Direkte genbrug Genanvendelse genanvendelse, genbrug og øverst minimering af affald. Hos Fors A/S arbejder vi for at flytte mest muligt affald op i hierarkiet, da det både gavner økonomien og miljøet. Alle symbiosesamarbejderne er gode eksempler på, hvordan vi bevidst udnytter affaldets ressourcer bedst muligt. Forebyg spild ved at bruge dine ting længere og ved kun at købe den mad, som du kan spise. Ting, som er for gode til at smide ud, kan du give videre til andre f. eks. ved at aflevere det i containeren til direkte genbrug. Når du sorterer dit affald og afleverer det i de rigtige containere, kan materialerne genbruges i nye produkter. 80 % af affaldet på Fors A/S genbrugspladser bliver genanvendt Forbrænding Affald, der afleveres til brændbart, bliver brændt på et kraftvarmeanlæg i Roskilde, hvor det bliver til el og varme. 16 % af affaldet på Fors A/S genbrugspladser køres til forbrænding Interesseret i et samarbejde? Kontakt Udvikling & Kommunikation fors@fors.dk Specialbehandling Deponi Farligt affald som kemikalier og maling skal afleveres til specialbehandling, da selv små mængder kan være meget skadelige for miljøet. >1 % af affaldet på Fors A/S genbrugspladser køres til specialbehandling Affald, der ikke kan genanvendes eller brændes, lægges i et sikret hul i jorden. Dette er sidste udvej. 3 % af affaldet på Fors A/S genbrugspladser deponeres 5 6
4 Symbiosenetværket: Få værdi af andres ressourcer Resultaterne kan ses direkte på bundlinjen Kan du se nye muligheder med dine resteller overskudsprodukter, eller har du en god symbioseidé, men mangler en ny samarbejdspartner? Så er Holbæk Symbiosenetværk en mulighed for dig. Netværket består af tre enheder: Holbæk Erhvervsforum, Holbæk Kommune og Fors A/S. I Holbæk Symbiosenetværk er formålet blandt andet at sparre med hinanden i forhold til eksisterende symbioseprojekter, men i høj grad også at inspirere til at skabe nye partnerskaber. Netværksmøderne bliver typisk afholdt hos forskellige virksomheder, hvor vi videndeler og sætter fokus på relevante emner minimum to gange årligt. Holbæk Kommune er myndighed og tilsynsførende Holbæk Erhvervsforum har kontakt til det lokale erhvervsliv Fors A/S har ressourcerne og efterspørger samarbejdspartnere Holbæk Erhvervsforum er facilitator på netværket og erfarer gennem deres medlemmer, at det skaber gode resultater at være en del af lokalsamarbejdet. - At være med i et lokalt symbiosesamarbejde giver resultater, der kan ses direkte på bundlinjen. Både den økonomiske og miljømæssige bundlinje og så giver det masser af point på imagekontoen, fortæller erhvervskonsulent Niels Nielsen fra Holbæk Erhvervsforum. Også Holbæk Kommune er en aktiv spiller i netværket, og de kan også tydeligt se fordelene for virksomhederne. Kommunen er i forvejen i kontakt med virksomhederne omkring deres restprodukter gennem deres myndighedsrolle inden for miljø. Ved at hjælpe virksomhederne med at sætte fokus på mulighederne ved upcycling og genanvendelse, kan virksomheden både vækste, markedsføre sig grønt og få løst lovgivningsmæssige miljøkrav. - De virksomheder, som arbejder med innovative ideer, er dem, som vækster. De, som kun tænker i drift, vil halte bagefter, siger miljøsagsbehandler Marie Johansen fra Holbæk Kommune. Nye deltagere nye projekter Symbiosenetværket blev etableret af Holbæk Erhvervsforum, Holbæk Kommune og Fors A/S i Netværket er åbent for nye deltagere. Jo flere deltagere, desto større chance for at udvikle spændende, udbytterige projekter, hvor der både er gevinst for økonomien og miljøet. Inspirér hinanden Hjælp til at komme i gang Kontakt Holbæk Erhvervsforum, som er tovholder på netværket. Idéudveksling En mulig symbiosepartner? 7 8
5 Plast-symbiosen Vi har skabt ny værdi i dansk husholdningsplast. Det giver nye forretningsmuligheder i hele værdikæden. Franz Cuculiza, adm. direktør for Aage Vestergaard Larsen A/S 9 10
6 En revolutionerende symbiose: Brugt plast fra kunderne bliver til nyt affaldssystem Samarbejdspartnere Aage Vestergaard Larsen A/S Schoeller Plast Entreprise A/S Fors A/S Teknologisk Institut (rådgiver) Fors A/S har stået i spidsen for projektet Genbrugsplast: Fra husholdningsaffald til husholdningssorteringssystem. Fokus i projektet er at skabe cirkulær økonomi for at fremme, at plasten bliver genanvendt, og at det recirkulerede materiale kan bruges i nye sammenhænge. Helt konkret har projektet resulteret i et indendørs affaldssorteringssystem skabt af genanvendt og oparbejdet plast. Fors A/S har gennem husstande og genbrugspladserne i Holbæk Kommune indsamlet brugbart plast. Plasten er blevet sorteret manuelt i forskellige plasttyper hos Fors A/S. Derefter er plasten blevet sendt til oparbejdningsvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S, som genanvender og nyttiggør plasten. Slutteligt er den oparbejdede plast blevet leveret til producenten Schoeller Plast A/S, som anvender plasten til at producere et indendørs affaldssorteringssystem. Produktet blev udleveret til Fors A/S kunder for at fremme sortering og samtidig synliggøre værdien af at sortere
7 Økonomisk potentiale 13 Miljømæssig gevinst Et af projektets mål har været at fremme sortering af plast i de danske hjem for at øge mængden af plastaffald til modtageanlæggene og dermed genanvende det kunder i Fors A/S område har fået indført sortering af plast. Der er også opsat containere til hård plast på alle genbrugspladser i Holbæk Kommune. Der er i alt indsamlet 6,9 ton plast fra husstandene og 151,8 ton hård plast fra genbrugspladserne. Ifølge Plastindustrien spares miljøet for omkring to kilo CO 2 for hvert kilo plast, der bliver genanvendt frem for sendt til forbrænding. I projektet er der derved sparet omkring kilo CO 2. Normalt bliver plast indsamlet hos husstande enten brændt eller eksporteret til udlandet, hvor det bliver sorteret på automatiske sorteringsanlæg, hvilket giver en tvivlsom kvalitet. I projektet er den indsamlede plast blevet sorteret manuelt på særligt indrettede sorteringsfaciliteter Scan QR-koden og læs den afsluttende rapport om plast-symbiosen. på Tornved Genbrugsplads. Den manuelle sortering har vist sig at have en afgørende indflydelse på det færdige produkts kvalitet. Det ses ved, at den manuelle sortering i langt højere grad identificerer og frasorterer plasten, der ikke er egnet. Eksempelvis plast med fødevarer. Den genanvendte plast indsamlet i Holbæk Kommune er af så god kvalitet, at det er muligt at fremstille nye plastprodukter af 100 % genanvendt materiale. Den manuelle sortering giver et genbrugsmateriale, der kan erstatte virgint materiale i forholdet 1:1. Det er første gang i Danmark og i både Norden og Nordeuropa at det viser sig, at det kan lade sig gøre at lave et kvalitetsprodukt ud af genanvendt plast, som er indsamlet fra private husstande og genbrugspladser. Projektet er blevet testet i en storskalatest blandt husstande i Holbæk Kommune. Evalueringen viser, at 75 % af deltagerne i enfamilieshuse bruger det nye sorteringssystem. 76 % af dem har i evalueringen udtrykt, at de er tilfredse med det nye system. 67 % af deltagerne mener samtidig, at det nye sorteringssystem har gjort det nemmere for dem at sortere deres affald. Fors A/S konkluderer ud fra evalueringen, at udleveringen af sorteringssystemet har haft en positiv effekt på kundens oplevelse. En bedre brugeroplevelse kan medvirke til, at flere kunder sorterer deres affald bedre. Jo bedre affaldet er sorteret og jo mindre affald Fors A/S skal sende til forbrænding, jo billigere en affaldsordning kan Fors A/S tilbyde affaldskunderne. Det økonomiske potentiale ser meget forskelligt ud for henholdsvis husstandsindsamlet plast og plast indsamlet på genbrugspladserne. Fors A/S opnår en besparelse på 1,07 kr. pr. kg ved at sortere den Vi har udviklet et nyt produkt og en ressourcekæde for genbrugsplast. Det er en produkthistorie, alle kan forstå. Jan Bybjerg Pedersen, salgs- og udviklingsdirektør hos Schoeller Plast Enterprise A/S hårde plast fra genbrugspladsen manuelt og afsætte den til Aage Vestergaard Larsen A/S. Fors A/S har derfor valgt at fortsætte den manuelle sortering af hård plast fra genbrugspladsen efter projektets afslutning. Anderledes ser det ud for husstandsindsamlet plast, som hverken Aage Vestergaard Larsen A/S og den øvrige danske plastindustri på nuværende tidspunkt kan modtage på grund af manglende egnede produktionsfaciliteter. Derfor har Fors A/S valgt ikke at fortsætte den manuelle sortering af plast fra husholdningerne efter projektets afslutning. Den husstandsindsamlede plast bliver i stedet afsat på markedsvilkår til genanvendelse via ARGO. 14
8 Leverpostejssymbiosen Samarbejdet med Fors A/S om overskudsvarme og biopulp er eksempler på grønne tiltag, vi i Stryhn s sætter i værk omkring anvendelse af vores restprodukter. Ved at arbejde med symbiose får vi mulighed for at bidrage til lokale løsninger samtidig med, at vi optimerer hos os selv. Morten Olesen, teknisk projektleder hos Stryhn s A/S 15 16
9 Overskudsvarme og organiske rester giver værdi Fors A/S og Stryhn s har igangsat to forprojekter til symbiosesamarbejde: en varmesymbiose og en biopulpsymbiose. Varmesymbiosen Stryhn s leverpostejsfabrik i Roskilde har overskudsvarme fra deres produktion og ligger samtidig tæt placeret på Fors A/S fjernvarmenet. I det første projekt undersøges de tekniske, økonomiske og forretningsmæssige muligheder for at anvende overskudsvarmen til det eksisterende fjernvarmenet. Projektet er en del af Region Sjællands projekt Grøn Kollektiv Varme, som understøtter og fremmer arbejdet med grønne løsninger i regionen. Partnerne er i gang med den indledende, tekniske analyse, som skal afdække mængder og kilder til overskudsvarme hos Stryhn s. Samtidig skal de tekniske forudsætninger kortlægges for Samarbejdspartnere Fors A/S Roskilde Kommune Stryhn s Gate 21 RUC SymbioseCenteret at udnytte varmen på fjernvarmenettet. Herefter følger en økonomisk og juridisk analyse af hvilke forretningsmodeller, der kan realisere projektet. Biopulpsymbiosen Stryhn s ønsker at undersøge lokale muligheder for at afsætte de organiske rester fra leverpostejsproduktionen i form af fedt og leverpostejsrester. Samtidig er Fors A/S ved at anskaffe sig modtageanlæg til biopulp på sine renseanlæg. Biopulpen, som bl.a. kan være rester fra Stryhn s, skal bruges til at booste biogasproduktionen i renseanlæggets rådnetank. Projektet er i startfasen, og det er endnu ikke undersøgt, om Stryhn s organiske rester kan anvendes i Fors A/S renseanlæg. Undersøgelsen forventes at blive gennemført i Miljømæssig gevinst Ved at anvende overskudsvarme mindskes behovet for at producere ny varme til fjernvarmekunderne. Samtidig anvendes den allerede producerede varme i stedet for at blive nedkølet eller lukket ud til gråspurvene. Varmesymbiosen skal bidrage til Stryhn s grønne profil og til Fors A/S ønske om at levere grøn varme til fjernvarmekunderne. Økonomisk potentiale Ved at genanvende de organiske rester fra Stryhn s leverpostejsproduktion til produktion af biogas på Fors A/S renseanlæg kan der opnås en større mængde grøn biogas samtidig med at de organiske rester flyttes fra forbrænding til genanvendelse i affaldshierarkiet. Hvis varmesymbiosen får succes, medfører det en konkret økonomisk besparelse for Fors A/S i indkøb af fjernvarme og tilsvarende en indtægt hos Stryhn s for salg af fjernvarme. Størrelsen af besparelsen afhænger dog af, hvilken forretningsmodel, der er mest fordelagtig for alle parter i projektet. Den i gangværende analyse skal vise, om det er fordelagtigt for både Stryhn s og Fors A/S at sætte varmesymbiosen i værk. Hvad angår biopulpsymbiosen er det forhåbningen, at Stryhn s vil opnå en konkret besparelse på afsætning af organisk restmateriale, mens Fors A/S vil optimere sin biogasproduktion
10 Tagpapsymbiosen Med tagpapsymbiosen har vi truffet et aktivt valg om at flytte affaldsfraktioner længere op i affaldshierarkiet på trods af, at det ikke er en økonomisk gevinst. Her er det miljøet, der vinder. Annette Vangslev, chef for Affald, Fors A/S 19 20
11 Når tagpap bliver til ny asfalt Miljømæssig gevinst Virksomheden Tarpaper Recycling ApS genanvender tagpap til at producere materiale til asfalt. Det er den olieholdige bitumen i tagpap, der genanvendes. Dermed fortrænges den jomfruelig bitumen, som er et biprodukt ved olieudvinding, og som anvendes i produktionen af asfalt. Ved at frasortere tagpap på Fors A/S genbrugspladser kan tagpappet genanvendes i stedet for at blive sendt til forbrænding. I denne symbiose rykkes affaldet op i affaldshierarkiet fra forbrænding til genanvendelse. Samtidig spares der på den energi- og miljøbelastning, der ville være ved at fremstille ny bitumen til asfaltindustrien. Symbiosesamarbejdet er etableret i 2016 og er i dag i fuld drift. Fors A/S har opstillet containere særskilt til indsamling af tagpap genbrugspladserne. Tagpappet hentes af Tarpaper Recycling ApS, som bruger det i sin fremstilling af bitumenmix på deres fabrik i Herning. I 2016 afsatte Fors A/S 23,6 tons tagpap til Tarpaper Recycling ApS, og i oktober 2017 er tallet 49,9 tons. Samarbejdspartnere Tarpaper Recycling ApS Fors A/S Økonomisk potentiale Der er ingen økonomisk gevinst for Fors A/S ved at afsætte tagpap til Tarpaper Recycling ApS i stedet for at sende det til forbrænding med de nuværende takster. Samarbejdet er iværksat med henblik på at opnå en højere genanvendelsesprocent på Fors A/S genbrugspladser og samtidig bidrage til den samlede miljøgevinst
12 Flamingosymbiosen Jeg er meget begejstret for ideen om symbiose. Både det, at genanvende andres restprodukter til et nyt produkt, og samtidig også det at bakke op om lokale samarbejder, er meget vigtigt for os. Hans Rasmussen, adm. direktør og ejer af Galaxe Gulve 23 24
13 Brugt flamingo skaber værdi for Galaxe Gulve Miljømæssig gevinst Galaxe Gulve producerer Thermozell, som er en form for letbeton, der bl.a. bruges ved større byggeprojekter. Produktet består af cement, vand og granuleret flamingo, der neddeles til en veldefineret kornstørrelse. Derefter kan produktet erstatte grus i betonblandinger, hvilket gør slutproduktet meget lettere end andre løsninger. Galaxe Gulve og Fors A/S har samarbejdet i mange år. Galaxe Gulve modtager og genanvender flamingo fra Fors A/S genbrugspladser, som ellers ville gå til forbrænding. Samarbejdet har været så stor en succes, at Galaxe Gulve nu også modtager flamingo fra en lang række andre genbrugspladser i hele Danmark. Samarbejdspartnere Galaxe Gulve Fors A/S Det er i overensstemmelse med regeringens strategi at flytte et restprodukt som flamingo op i affaldshierarkiet fra forbrænding til genanvendelse. For Fors A/S resulterer samarbejdet i en højere genanvendelsesprocent og samtidig opnås en større CO 2 -reduktion på transporten af flamingo. Ifølge Erhvervsstyrelsen har produktion af ny flamingo et energiforbrug på 89 MJ/kg, mens brændværdien kun udgør 26 MJ/kg. Så selv om brændværdien i sig selv er høj målt i forhold til normalt husholdningsaffalds brændværdi på 9-11 MJ/kg så er afbrænding af flamingo ikke den mest optimale løsning. Gennem samarbejdet med Galaxe Gulve opgraderes affaldet til et nyt og langtidsholdbart produkt. Samtidig erstatter det produktionen af nye produkter. Økonomisk potentiale Fors A/S indsamlede 35 ton flamingo via genbrugspladserne i Holbæk Kommune i Hvis flamingoen var blevet sendt til forbrænding, ville det have kostet 750 kr. pr. ton i forbrændingsafgift. Fors A/S opnåede dermed i 2016 en besparelse på kr., fordi flamingoen genanvendes. Samtidig er der en besparelse for Fors A/S i forhold til transport, da Galaxe Gulve er nabo til Holbæk Genbrugsplads. Kørslen er derfor kortere end til ARGO s forbrændingsanlæg i Roskilde
14 Kalk-symbiosen Vi kan kun anbefale at undersøge, hvilket restprodukt der kan bruges som en andens ressource. Det er enormt spændende at bidrage til, at vores restprodukt kan skabe værdi for andre. Og så er der jo penge i det. Jimmy Petersen, driftsleder Strandmøllen A/S 27 28
15 Nyt gødningsprodukt Miljømæssig til landbruget gevinst Bortskaffelse af slam fra renseanlægget medfører i dag en stor omkostning for Fors A/S. Strandmøllen Industrigas A/S har også en stor udgift ved at bortskaffe læsket kalk fra produktionen af acetylengas. En kombination af de to restprodukter fra virksomhederne giver et nyt produkt, der kan anvendes i landbruget. På den måde bliver udgiften vendt til en indtægt for begge virksomheder. Samarbejdspartnere Strandmøllen A/S Fors A/S Ryegaard og Trudsholm Godser Gødningsproduktet har en høj værdi, fordi det er let at sprede, og fordi der ikke er restriktioner på, hvor og hvornår det må udbringes, hvilket giver både en økonomisk og miljømæssig fordel. Der forventes en besparelse på transporten, da et samlet gødningsprodukt kan transporteres mere effektivt end de to produkter separat. Samtidig ses også en besparelse i at udsprede ét samlet gødningsproduktet fremfor at udsprede produkterne separat. Samarbejdspartnerne gennemførte i 2015 en analyse støttet af Erhvervsstyrelsens projekt Grøn Industrisymbiose. Analysen viste, at der skete en hygiejnisering af spildevandsslammet. Hygiejnisering betyder, at slammet bliver opvarmet i et givent stykke tid, så slammet er fri for bakterier og vira. Der er efterfølgende lavet et dyrkningsforsøg med udspredning af det nye produkt på Ryegaard og Trudsholm Godsers marker. Dyrkningsforsøget er under evaluering for at afklare, om der skal være et fremtidigt samarbejde mellem de tre partnere. Læsket kalk fra Strandmøllen A/S Økonomisk potentiale Spildevandsslam fra Fors A/S Hygiejniseret gødningsprodukt Udspredning Ved sammenblanding af spildevandsslam og læsket kalk spares udgifterne til tankkapacitet for den ene af samarbejdspartnerne. Som endnu en besparelse er det Fors A/S håb, at spildevandsslammet kan omdannes til et eftertragtet gødningsprodukt, der medfører en indtægt. Foranalysen viste et samlet besparelsespotentiale for alle samarbejdspartnere på 1,7-3,6 millioner kroner per år
16 Fuglehussymbiosen Fors A/S strategi om at samarbejde med det lokale erhvervsliv om bedre udnyttelse af restprodukter er kernen i vores værksteds forretningsidé. Derfor giver det rigtig god mening for os at være med i symbiosenetværket. Niels Bache Larsen, ejer af Det Lille Orø-værksted 31 32
17 Fra genbrugstræ Miljømæssig til nye fuglehuse gevinst Fors A/S har i en årrække indsamlet rent træ fra alle genbrugspladser i Holbæk Kommune. Tidligere er træet blev afsat til en oparbejdningsvirksomhed, der har knust træet og bearbejdet det til anvendelse i spånplader. En stor andel af træet er imidlertid stadig i så god stand, at det er muligt at producere nye produkter af. Det drejer sig eksempelvis om alle typer brædder og krydsfinér plader helt ned til 50 cm. Samarbejdspartnere Det Lille Orø-værksted Fors A/S Det er i overensstemmelse med regeringens strategi at flytte et restprodukt som træ op i affaldshierarkiet ved at genanvende det. Samtidig skal der ikke anvendes nye materialer i produktionen af fuglehuse hos Det Lille Orø-værksted, hvilket også giver en miljømæssig gevinst. Fors A/S har indgået en forsøgsaftale med Det Lille Orø-værksted, som laver fuglehuse af brugbart træaffald. Det Lille Orø-værksted drives af Niels Bache Larsen og hans to sønner Malthe og Silas. Værkstedet er en del af det familieejede Bachehuset, der har specialiseret sig i lokale kvalitetsprodukter. Økonomisk potentiale I 2016 indsamlede Fors A/S ton træ til genanvendelse. Samarbejdet med Det Lille Orø-værksted er igangsat i andet halvår af Det er derfor endnu ukendt, hvor stor en procentdel af det indsamlede træ til genbrug, der er egnet til at producere fuglehuse. Såfremt træet bliver afsat til spånpladeproduktion, har Fors A/S en omkostning per ton. For hvert ton træ, som afsættes direkte til Det Lille Orø-værksted, opnår Fors A/S derved en besparelse. Denne besparelse skal dog sammenlignes med omkostningerne ved opsætning af endnu en container på genbrugspladsen herunder den arbejdsindsats det kræver at levere en ren og brugbar fraktion til Det Lille Orø-værksted
18 Okkerslamssymbiosen Vores projekt om okkerslam er et rigtig godt eksempel på en intern symbiose, hvor vi med sund fornuft flytter et miljøproblem og en økonomisk hovedpine til en gevinst for to af vores driftsselskaber. Henrik Correll, produktionsdirektør hos Fors A/S 35 36
19 Intern symbiose i Fors A/S Miljømæssig gevinst Vi indvinder i Danmark cirka 400 millioner kubikmeter grundvand per år til drikkevand. Inden vandet når til kundernes vandhaner, bliver det renset for at fjerne det naturlige indhold af jern. Jernet omdannes under rensningen til okker, som filtreres fra i sandfiltre og ender i bundfældningsbassiner som okkerslam. I dag køres okkerslammet fra vandværkerne oftest til deponi, hvilket er en stor udgift for vandselskaberne. Renseanlægget til spildevand bruger jernholdige kemikalier til at rense spildevandet og slammet. Med symbiosen ønskes der at finde en proces, der kan udnytte jernindholdet i okkerslammet som fældningsmiddel på renseanlægget. Tidligere fuldskala udviklingsprojekter gennemført sammen med BIOFOS, Danmarks største spildevandsvirksomhed, har bekræftet, at det kan lade sig gøre at bruge okkerslam som fældningsmiddel. Det vil sige, at det er muligt at anvende okkerslammet som delvis erstatning for kommercielle fældningsmidler. Det er samtidig muligt at udvikle et markedsklart produkt. Formålet med dette udviklingsprojekt er få omdannet vandværkets restprodukt (okkerslammet) til en ressource. Det sker ved at udvikle en færdig og markedsklar metode til et renseanlæg, som beviser, at teorien holder i praksis. Projektet indebærer også udvikling og design af et delanlæg til et renseanlæg, som skal dosere og håndtere okkerslam fra forskellige vandværker. Delanlægget skal Samarbejdspartnere Strandmøllen A/S Fors A/S Krüger A/S (rådgiver) sikre, at doseringen sker på forsvarlig vis i forhold til arbejdsmiljø. Bortskaffelse af okkerslam er både en økonomisk og miljømæssig udfordring for hele vandsektoren. Udfordringerne forventes at bliver større i fremtiden. For eksempel står Holbæk i et dilemma i forhold til at anvise bortskaffelsesmetoder fra de cirka 60 vandselskaber i Holbæk Kommune. Kommunens erfaringer gennem dialog med vandselskaberne viser, at mange tidligere har bortskaffet okkerslammet på landbrugsjord. Holbæk Kommune mener ikke, at okkerslam er et jordforbedringsprodukt og anser derfor ikke okkerslam på landbrugsjord som en fremtidig løsning. Det viser, at der i stigende grad er brug for alternative løsninger, som kan nyttiggøre okkerslammet, og som alle vandselskaber kan få glæde af. Finder Fors A/S en løsning i forhold til at genanvende okkerslam, vil det formentlig også være muligt at modtage okkerslam fra private vandværker mod eventuel betaling. Økonomisk potentiale Bortskaffelse af okkerslam fra vandværker til deponering på en kontrolleret losseplads koster i størrelsesordenen kr. per ton. Fors A/S har flere vandværker, der producerer cirka m3 per år. Det resulterer i cirka 600 ton okkerslam (10 % tørstof) årligt svarende til en potentiel deponeringsudgift på kr. årligt. Såfremt Anvendelse af okkerslam i renseanlæg betragtes af Miljøstyrelsen som genanvendelse jævnfør Vejledning i håndtering af okkerslam (DANVA VEJLEDNING NR. 84). Såfremt det lykkes Fors A/S og Krüger at udvikle en metode til håndtering af okkerslam i renseanlæggene, vil det være muligt at højne den miljømæssige påvirkning. Det ses ved, at håndteringen af affaldet (okkerslammet) rykkes op i affaldshierarkiet fra deponi til øget genanvendelse. okkerslammet kan udnyttes effektivt til fældning på renseanlægget, kan Fors A/S årlige udgift til bortskaffelsen fra vandværket til renseanlægget reduceres til kun at udgøre selve transporten. Herudover forventes det, at der kan spares på forbruget af fældningskemikalier på renseanlæggene
20 Regnvandssymbiosen Samarbejdet mellem os som virksomhed, rådgiver og forsyningen har været helt afgørende for, at symbiosen er lykkedes. Kim Thorsøe, driftschef i Berendsen Textil Service A/S 39 40
21 Fremtidens Miljømæssig vandløse vaskeri gevinst Berendsen Textil Service A/S i Holbæk har en ambition om at blive Det vandløse vaskeri i Det indebærer, at der udelukkende anvendes regnvand eller genanvendt procesvand til deres vaskeløsninger. Tiltaget skal både sikre Berendsen Textil Service A/S en grøn profil og opfylde deres kunders efterspørgsel om grønne vaskeløsninger. Samarbejdspartnere Berendsen Textil Service A/S Fors A/S Niras A/S Ved at genanvende regnvand og procesvand er behovet for produktion af rent drikkevand mindre. Det giver en besparelse på energiforbruget. Samtidig kan sekundavand ses som et klimatilpasningstiltag, da det aflaster de offentlige regnvandssystemer i en tid, hvor der forventes stigende regnvandsmængder. Berendsen Textil Service A/S har erfaret, at de skal bruge færre kemikalier for at behandle regnvandet, end det er tilfældet med rent drikkevand, fordi regnvand er blødere end drikkevand. Samarbejdet består i, at Fors A/S forventer en stigende mængde regnvand, som Berendsen Textil Service A/S kan modtage for at nå deres mål. Den øgede mængde regnvand forårsaget af klimaforandringer medfører et større pres på regnvandssystemet. Derfor ønsker Fors A/S at understøtte opsamling og genanvendelse af regnvand. Projektet har været opdelt i tre faser. I første fase gennemfører Berendsen Textil Service A/S et forsøg, hvor egen opsamling af regnvand bliver anvendt til vask af kasser. Niras er rådgiver, og Fors A/S bidrager med sparring om drikkevand og spildevand. I projektets anden fase arbejder Berendsen Textil Service A/S på at opsamle og genanvende eget procesvand for at udlede mindst muligt spildevand. I projektets tredje fase undersøges muligheden for at supplere med vand fra Fors A/S regnvandssystem, da Berendsen Textil Service A/S ikke har vand nok i de mængder, der efterspørges i processerne. Undersøgelsen bliver udført som en del af et større udviklingsprojekt om brug af regnvand til industriformål, som Berendsen og Fors A/S indgår som partnere i. Økonomisk potentiale Ved genanvendelse af regn- og procesvand sparer Berendsen Textil Service A/S omkostninger til indkøb af rent drikkevand. Ved genanvendelse af procesvand sparer virksomheden samtidig udgifterne til afledningsbidrag til kloakken. Fors A/S sparer på sigt udgifter til udvidelse af regnvandssystemet i takt med, at flere kunder kobler deres regnvand fra det offentlige system
22 Imprægneret træ-symbiosen 43 44
23 Nye byggematerialer af imprægneret træ Miljømæssig gevinst Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en analyse i projekt Grøn industrisymbiose, der fokuserer på at udnytte brugt, imprægneret træ til produktion af materialer i stedet for at sende det til forbrænding. Hos Fors A/S sendes træet fra genbrugspladserne til særlige forbrændingsanlæg i Tyskland. Vi samarbejder med virksomheden Symbicom om at genanvende imprægneret træ fra genbrugspladserne i Holbæk Kommune. Symbicom eksperimenterer med at producere byggematerialer af imprægneret træ og er ved begyndelsen af dette samarbejde ved at etablere sig som virksomhed. Samarbejdspartnere Symbicom (tidligere Global Byggeservice) Fors A/S Ifølge Miljøstyrelsens vejledning må brugt træ, der ikke er imprægneret med kreosot eller arsen, genbruges, hvis produktet eller den proces, det skal igennem, ikke bringer menneskers sundhed i fare eller skader miljøet. Foranalysen fremviser forskellige teknologier, der kan frasortere træ imprægneret med kreosot eller arsen. Målinger hos Fors A/S viser, at 78 % af træet er brugbart og kan bruges til produktion af nye byggematerialer, fordi det netop ikke indeholder kreosot eller arsen. Det giver potentiale for at rykke 590 ton imprægneret træ op i affaldshierarkiet fra forbrænding til genanvendelse, hvilket medfører en højere genanvendelsesprocent for Fors A/S. Kilden til reduktionen er, at der ikke skal produceres nyt, imprægneret træ. Samtidig mindskes transporten af træ til Tyskland, og udledningen fra forbrændingsanlægget reduceres også. Ifølge foranalysen kan samarbejdspartnerne opnå en forventet reduktion i CO 2 -udledningen på mellem 67 og 167 tons per år. Økonomisk potentiale Hvis det imprægnerede træ sendes til forbrænding i Tyskland via ARGO, koster det Fors A/S 575 kr. per ton i forbrændingsafgift. Ved dette katalogs tilblivelse er det endnu uvidst, hvor meget Symbicom kræver for at modtage imprægneret træ. Dialogen med virksomheden indikerer, at Symbicom opkræver en mindre afgift, så det bliver attraktivt for andre affalds- og forsyningsselskaber at levere imprægneret træ til virksomheden. Symbiosen har ifølge Erhvervsstyrelsens foranalyse potentiale for at skabe 8 til 12 nye jobs. Dette afhænger af, hvilken teknologi Symbicom vælger til frasortering af den forurenende andel af træ. Samtidig afhænger jobvæksten også af, hvordan produktionen planlægges
24 Symbiosebørs Fors A/S har en symbiosebørs, der giver overblik over hvilke ressourcer og restprodukter, vi kan tilbyde i et potentielt samarbejde. Målet er at finde den mest miljømæssigt og/eller økonomisk attrak- Ressourcer, som Fors A/S indkøber: Mængde Enhed Nuværende Behandling Flaskegas 94 ton Bruges på renseanlæg Fældningsmiddel ton Bruges på renseanlæg Gas m 3 Bruges til varme Halm ton Bruges til varme tive måde at få afsat restprodukter på. Fors A/S tror på, at åbenhed omkring egne ressourcer og restprodukter er første skridt mod at danne nye samarbejder. HydroX 2,5 m 3 Vandbehandlingsmiddel til vandværker Kulstof-kilde 41 ton Bruges på renseanlæg Lud (NaOH) 1,1 ton Vandbehandling til varme Polymer 122 ton Bruges på renseanlæg Salt 30 ton Bruges til varme Restprodukter fra Fors A/S produktion: Mængde Enhed Nuværende Behandling Afskæringer af PE-rør 5 ton Genanvendes hos rør-leverandør eller på genbrugspladsen Akkumulatorer 38 ton Op til 98% genanvendes til nye materialer Aske 150 m 3 Afsættes til landmænd Batterier 19 ton Op til 98% genanvendes til nye materialer Biogas m 3 Eget forbrug Deponi 516 ton Deponeres disse materialer kan ikke genanvendes Dæk 158 ton Metallet genanvendes gummi genanvendes til bl.a. nye dæk Eternit/asbest 329 ton Adskilles i metaltyper og genanvendes til nyt metal Flamingo 35 ton Neddeles og anvendes til isolering i betongulve og hulmure Gips 420 ton Genanvendes til ny gips Glas og flasker 145 ton Hele flasker og glas vaskes og genbruges, mens skår omsmeltes til nyt glas Haveaffald ton Komposteres og køres på landbrugsjord til jordforbedring Hård plast 93 ton Genanvendes til ny plast Hård PVC 68 ton Genanvendes til ny PVC Mængde Enhed Nuværende Behandling Imprægneret træ 755 ton Energiudnyttes på særligt forbrændingsanlæg Isolering 157 ton Genanvendes til ny isolering Jern og metal ton Genanvendes til nye metalprodukter Jord ton Analyseres og renses, hvorefter jorden genanvendes Kabler og ledninger 20 ton Metallet udvindes og genanvendes Køl og frys 173 ton Farlige stoffer fjernes og specialbehandles, metaller genanvendes Mursten og tegl (beton) ton Neddeles og anvendes til vejfyld eller ny beton Okkerslam 600 ton Køres til genanvendelse, biogasanlæg eller deponi Overskudsjord m 3 Genanvendes lokalt eller deponeres afhængig af forureningsgraden Paller 47 ton Sælges til videresalg Pap 657 ton Genanvendes til nyt pap Papir 219 ton Genanvendes til nyt papir og karton Papir til makulering 10 ton Makuleres og genanvendes til nyt papir og karton Plastdunke 15 ton Genanvendes til ny plast Plastfolie 17 ton Genanvendes til ny plastfolie Plasthavemøbler 33 ton Genanvendes til ny plast Renset spildevand m 3 Udledes til fjord eller å Ristegods 162 ton Energiudnyttes på forbrændingsanlæg Sand ton Deponeres på modtageanlæg i Jylland Sanitet 365 ton Nedknuses og genanvendes til mineraluld Skyllevand m 3 Udledes til fjord eller å Slam ton Aftages af landmænd eller deponeres alt efter kategorisering Små husholdningsapparater 349 ton Op til 98% genanvendes til nye materialer Småt brændbart ton Energiudnyttes på forbrændingsanlæg Store husholdningsapparater 293 ton Op til 98% genanvendes til materialer Stort brændbart 170 ton Energiudnyttes på forbrændingsanlæg Støbejernsrør 20 ton Afleveres på genbrugspladsen i affaldsfraktionen jern & metal Stød og rødder 364 ton Neddeles til flis og energiudnyttes Træ til genanvendelse ton Genanvendes til træplader til køkken- og garderobeskabe TV og skærme 120 ton Op til 98% genanvendes til nye materialer Tøj og sko 113 ton Genanvendes til nye tekstiler Vinduesglas med ramme Vinduesglas uden ramme 281 ton Glas adskilles fra rammer og omsmeltes til nyt glas 226 ton Omsmeltes og genanvendes til nyt glas 47 48
Grønne Industrisymbioser
Grønne Industrisymbioser -til gavn for bundlinjen og miljøet Gladsaxe Tirsdag d. 9. juni 2015 Christian Eriksen, NIRAS AGENDA Baggrund om industrisymbioser Kalundborg Symbiosen Definitionen af en industriel
Læs mereKommunens nuværende affaldsordninger
7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig
Læs mereReno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder
Notat Dato 10. marts 2015 Til Fra Bestyrelsen Administrationen Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder En meget stor del af de opgaver, som Reno Djurs har ansvaret for, løses af private
Læs mereGrønne Industrisymbioser
Grønne Industrisymbioser -til gavn for miljøet og for bundlinjen! 18. November 2014 Erik C. Wormslev, NIRAS De basale teser Vi arbejder med få hovedteser for energi og ressourcer: Kvalitet holder længere
Læs mereSkanderborg, 3. december 2013. Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk
Skanderborg, 3. december 2013 Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk Hvem er jeg? Jesper Algren, projekleder Innovationsteamet, Regional Udvikling Arbejder bl.a. med: Hvad
Læs mereAlle virksomheder skal sortere deres affald
Alle virksomheder skal sortere deres affald Affald fra virksomheder Ofte stillede spørgsmål om erhvervsaffald og svarerne Spørgsmål: Skal virksomheder sortere deres affald? Svar: Ja, affaldssortering er
Læs mereDragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:
Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal
Læs mereFra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.
Læs mereFra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i
Læs mereByggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk
Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.
Læs mereAgenda for Plaststrategien og jeres udbytte af plastgenanvendelse NoDig Infra Årsmøde i Fredericia 15. marts 2018
1 Agenda for Plaststrategien og jeres udbytte af plastgenanvendelse NoDig Infra Årsmøde i Fredericia 15. marts 2018 Hvem er Aage Vestergaard Larsen A/S Hvorfor nu den snak om plast? Potentialet for Danmark
Læs mereDanmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre
Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald
Læs mereAffaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK
Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden
Læs mereSilkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk
Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400
Læs mereFRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM
FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-
Læs mereInden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.
Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:
Læs mereSPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE
SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden
Læs mereReno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder, opdateret status juli 2016
Notat Dato 15. juli 2016 Til Fra Bestyrelsen Administrationen Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder, opdateret status juli 2016 Dette notat er en opdatering af notat af 10. marts
Læs mereDanmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre
Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald
Læs merePlastaffald i den cirkulære økonomi 28.februar 2017 Genanvendelse af sort plast Sortering af sort plast i Tyskland
Plastaffald i den cirkulære økonomi 28.februar 2017 Genanvendelse af sort plast Sortering af sort plast i Tyskland B.Malmgren-Hansen Vand og Ressourcer, Teknologisk Institut, Aarhus Sortering af sort plast
Læs mereKilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet
Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier
Læs mereGenbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2012 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2012 oplevet et mindre fald i mængder og besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,
Læs mereSvar på spørgsmål vedrørende nye indsamlingsordninger for genanvendeligt affald i Norfors Kommunerne, Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal
Svar på spørgsmål vedrørende nye indsamlingsordninger for genanvendeligt affald i Norfors Kommunerne, Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Hvor meget forventer man at indsamle af hver fraktion i
Læs mereTids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020
Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne
Læs mereRudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven
Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser
Læs mereWorkshop Bioaffald, plast & metal
Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune
Læs mereVores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.
Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt
Læs mereGenanvendelse af tagpap
«From Roof to Road» Innovative recycling of bitumen felt roofing material Genanvendelse af tagpap Karsten Rasmussen 11. maj 2012 1 Workshop genanvendelse af tagpap Indhold Historien Konceptet Udfordringerne
Læs mereORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD
+ ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Denne orientering indeholder en vejledning om bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald samt andre praktiske oplysninger herom. Formålet
Læs mereNotat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi
Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål
Læs mereAffaldsselskabernes praksis i forhold til indendørs affaldssortering i private husstande Evaluering af spørgeskemaundersøgelse
Notat Affaldsselskabernes praksis i forhold til indendørs affaldssortering i private husstande Evaluering af spørgeskemaundersøgelse Dato: juni.2016 Ref.: Anna Salkvist Camilla Hay Lærke Ærenlund Fors
Læs mereGenbrug & affald NY genbrugsbeholder på vej til dig. i Billund Kommune
Genbrug & affald NY genbrugsbeholder på vej til dig i Billund Kommune 2 3 Ny genbrugsbeholder med 2 rum I september 2013 får alle husstande en grøn 240 liters genbrugsbeholder på hjul. Genbrugsbeholderen
Læs mereArbejdsgruppe 5: Genanvendelse af plast fra husholdninger
Arbejdsgruppe 5: Genanvendelse af plast fra husholdninger Fokus i gruppen er at give input til hvordan affaldssorteringen i husholdninger og på genbrugspladser skal se ud for at skabe højere værdi i genanvendelsen.
Læs mereDen nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen?
Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Mette Marie Nielsen & Alan Sørensen Miljøstyrelsen De 4 tog - Input til ny affaldsplan Advisory board for CØ EU s CØpakke Evaluering af RS1
Læs mereAFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE
AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereGenanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald
Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for
Læs mereDrøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig
Læs mereNYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND?
NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND? STATUS OG MULIGHEDER DEBATOPLÆG Denne folder belyser i kort form affaldsordningerne og genanvendelsen for husholdningerne i den nuværende situation og effekter ved at indføre
Læs mereHvordan det offentlige og private sammen kan løse en plast-relateret udfordring
Hvordan det offentlige og private sammen kan løse en plast-relateret udfordring Kim Dalsgaard, Dansk Affaldsminimering ApS Jørgen Niemann Jensen, Fakta om Randers er 747,8 km2 Indbyggere: 98.200 47.000
Læs mereAFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE
AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereAFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013
AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for
Læs mereAnmeldelse og klassificering af bygge- og anlægsaffald
Anmeldelse og klassificering af bygge- og anlægsaffald DAKOFA 5. OG 6. FEBRUAR 2018 KURSUS OM HÅNDTERING AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD www.kk.dk/byggeaffald Historisk udvikling, fokus Tidspunkt, mængder Tidspunkt,
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereGenbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune
Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,
Læs mereIntroduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1 - Introduktion NOTAT Dato: 9. maj 2011 Af: Gorm Falk Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 1 Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling
Læs mereAffaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune
Affaldsstatus 2010 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk 1. Indledning
Læs mereAffaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været
Læs mereORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD
ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Denne orientering indeholder en vejledning om bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald samt andre praktiske oplysninger herom. Formålet
Læs mereNOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune
NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereAnalyse af affald fra sorteringsanlæg
Analyse af affald fra sorteringsanlæg Rapport udarbejdet for Nomi4s Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland, Claus Petersen Dato: 20. januar 2016 Projekt: 554 Analyse af affald fra sorteringsanlæg Indholdsfortegnelse
Læs mereDanmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre
Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Disposition Indsatser og mål/effekter Genanvendelse af organisk dagrenovation Genanvendelse af plast Statslige initiativer og projekter EU Meddelelse
Læs mereIdékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser
Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser J.nr. MST-7759-00109 Econet AS Projektnr: A396 Dato: December 2010 rev 004 1 Indhold FORORD
Læs mereGenbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende
Læs mereSamlet bilagsmateriale til revurdering og miljøgodkendelse til Jernløse Genbrugsplads
Samlet bilagsmateriale til revurdering og miljøgodkendelse til Jernløse Genbrugsplads Bilag 1 Miljøteknisk beskrivelse Bilag 2 Indretningsplan Bilag 3 - Forventede affaldsmængder og affald der ikke må
Læs mereGenbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,
Læs mereIndsamling af KOD I Horsens Kommune
Indsamling af KOD I Horsens Kommune Indsamling af affald i kommunerne Erfaringer i Horsens Kommune Henrik Ørtenblad Økonomiseminar, 11. dec. 2017 Lovgrundlaget for affaldshåndtering og kommunernes ansvar
Læs mereRessourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen
Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2011 Indledning Allerød Genbrugsplads har fra 2010 til 2011, igen oplevet en stigning i affaldsmængder og besøg, efter et fald i perioden 2009-2010. Kommentarer og
Læs mereHvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90
Temadag om bygge- og anlægsaffald 21. oktober 2014 Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90
Læs mereKategori Anlæg Behandlingsform Ordning Fraktion Bemærkning Forbrænding I/S Vestforbrænding Ejbymosevej 219 2600 Glostrup CVR. Nr.
1 Kontrakter og aftaler med Deponerings-, sorterings- og sanlæg Som Gladsaxe Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr. 1. april 2014 Kategori Anlæg Behandlingsform Ordning Fraktion Bemærkning
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs mereAFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund...3 2 Datakilder...3 2.1 Husholdningsaffald...3 2.2 Erhvervsaffald...3 2.3 Import og eksport...3 3 Husholdningsaffald...4
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mere1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald
1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald 2. Kort beskrivelse af projektet Herning Kommune har et ønske om at det skal
Læs meresortering for KARA/NOVEREN kommunerne v / Lena Hjalholt
/ Overvejelser vedrørende central sortering for KARA/NOVEREN kommunerne v / Lena Hjalholt DAKOFA konference 20. januar 2015 / Hvem er vi? 9 ejerkommuner 400.000 indbyggere / 20.000 virksomheder Gadstrup
Læs mereGrønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013
Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG 2013 INDLEDNING - BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL FOR OMRÅDET... 4 OPGØRELSER... 5 KONKLUSION - BESKRIVELSE AF UDVIKLING... 7 OPGØRELSER/GENBRUGSPLADSERNE... 8 KONKLUSION
Læs mereGodkendt indsamler el. genbrugsplads rene Big bags / sække / poser / fodersække, ikke rengjorte
Vejledning i sortering af affald i Varde Kommune Affaldsfraktion Genbrug Forbrænding Deponi Special Afleveres til / kommentarer Akkumulatorer Genbrugsplads, genanvendeligt affald el. godkendt indsamler.
Læs mereHåndtering af madaffald muligheder og udfordringer
Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem
Læs mereRudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)
Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom
Læs mereAmagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING
Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes
Læs mereIdekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune
- et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der
Læs mereGenbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune
Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Miljøberetning 2012 Indledning Besøgstal og mængder er for Bakkegårdsvej og Højvangens vedkommende faldet en smule i 2012, efter en mindre
Læs mereAffald fra husholdninger GLOSTRUP
Affald fra husholdninger 2014 GLOSTRUP Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende
Læs mereGenbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune
Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Denne miljøberetning beskriver i en oversigtlig form, hvordan året er gået på genbrugspladserne beliggende
Læs mereAffaldsstatus 2006 Allerød Fredensborg (tidligere Fredensborg-Humlebæk og Karlebo) Hørsholm Rudersdal (tidligere Søllerød)
Affaldsstatus 2006 Allerød Fredensborg (tidligere Fredensborg-Humlebæk og Karlebo) Hørsholm Rudersdal (tidligere Søllerød) 1. Indledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Hvad indeholder Affaldsstatus
Læs mereGenbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2010 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne som den eneste af de genbrugspladser som Nordforbrænding driver, notere sig en stigning, både mht. mængder
Læs mereREnescience et affaldsraffinaderi
REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere
Læs mereAFFALDSPLAN
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder Ishøj Kommune 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereFORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder
FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereReglerne om bygge- og anlægsaffald i det kommunale system
Reglerne om bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Temadag om bygge- og anlægsaffald på genbrugspladser Funktionsleder Niels Bukholt Oversigt Baggrunden for reglerne Reglerne om sortering af byggeaffald
Læs mereHøring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del Bilag 27 Offentligt 11. oktober 2018 Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 3 CENTRALE POINTER FOR CIRKULÆR
Læs mereRegulativ for aflevering af affald til genbrugspladser i
Regulativ for aflevering af affald til genbrugspladser i Hals kommune Indledning Formålet med dette regulativ er at beskrive en kommunal ordning for aflevering af affald til Hals Kommunes 5 genbrugspladser.
Læs mereSorteringspjece for i samarbejde med Marius Pedersen A/S
Sorteringspjece for i samarbejde med Marius Pedersen A/S For at optimere affaldshåndteringen på alle JAKON A/S s byggepladser er der udarbejdet en sorteringspjece, som kort redegør for, hvordan affaldet
Læs mereBILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG
BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG 2 KONTRAKTER OG AFTALER MED DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG som Gentofte Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr. 1. januar
Læs mereAffaldssortering i landbruget. Teknik og Miljø
Affaldssortering i landbruget Teknik og Miljø 1 Indhold Affaldssorteringen... 3 Affaldshierarkiet... 3 Genanvendelse... 3 Bygge- og anlægsaffald... 3 Affald til forbrænding... 3 Afbrænding... 3 Træ/-halmfyr
Læs mereFodaftryk. Affald. Overblik over bæredygtighed UDFORDRINGER
Fodaftryk UDFORDRINGER At reducere energiforbruget i vores processer fra kildeplads til renseanlæg At øge vores egenproduktion af grøn energi At reducere den samlede miljøbelastning i vores processer At
Læs mereBygge- og anlægsaffald i det kommunale system
Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Dansk Affaldsforening, Affaldsdage 11.11.2016 Funktionsleder Niels Bukholt Stort fokus på bygge- og anlægssektoren Ellen McArthur fundation 0,8-1,1 mia. kr.
Læs mereAffaldshierarkiet og affaldssystemet i forhold til genanvendelsesanlæg
Affaldshierarkiet og affaldssystemet i forhold til genanvendelsesanlæg natur & miljø 2016 Affaldshierarkiet Forberedelse med henblik på genbrug Genanvendelse Anden materialenyttiggørelse eller energiudnyttelse
Læs mereBILAG 1 TILBUDSLISTE
BILAG 1 TILBUDSLISTE Transportør skal prissætte de enkelte er til kørsel, tømning og tilbagelevering af container til genbrugspladsen. Alle felter markeret med gult skal udfyldes er en 0 skal dette angives.
Læs mereAffald fra institutioner
Page 1 of 5 Affald fra institutioner 1. Institutioner og Regler og betaling Institutioner skal følge Regulativ for fra erhverv i Herning Kommune. Hjemmesidens oplysninger om fra erhverv er derfor også
Læs mereRudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven
Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Foto: Genbrugspladsen Blokken efter ombygning Miljøberetning 2010 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser
Læs mereRessourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig
Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god
Læs merePOSITIVLISTE Positivliste for Genknus og Kabell A/S, Teglværksvej 19, 5220 Odense SØ Opdateret 22.juni 2018
POSITIVLISTE Positivliste for Genknus og Kabell A/S, Teglværksvej 19, 5220 Odense SØ Opdateret 22.juni 2018 Den samlede mængde af, der maksimalt må opbevares er 34.000 ton. Heraf må fraktioner med farligt
Læs mereNCC Roads A/S NCC Recycling. Miljørigtig håndtering af affald
NCC Roads A/S NCC. Miljørigtig håndtering af affald NCC forvandler affald til nye materialer gennem bæredygtige og miljørigtige forædlingsprocesser. Med recycling sparer vi på verdens energi og mindsker
Læs merePå listen nedenfor kan du se, hvilke ting der hører til i hvilken sortering. Du kan også få information om, hvordan sorteringerne bliver genanvendt.
Sorter dit affald På vores genbrugspladser er der store blå skilte på alle containerne. Skiltene har et nummer og en tekst om sorteringen af de forskellige slags affald. Nummeret er den nemmeste måde at
Læs mereAffald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune
Affald fra husholdninger 2014 GRIBSKOV Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereBilag: Ønsker - til udvidelse/omplacering af driften - budget Brugerfinansierede udgifter. Aalborg Renovation
Driftsønske nr. 1 Aalborg Renovation Sikkerhedskultur på arbejdspladsen 2022 2023 400 300 I 2018 er der registreret 37 arbejdsrelaterede ulykker for medarbejdere i Aalborg Renovation. I 1. kvartal af 2019
Læs mere