Svar på spørgsmål vedrørende nye indsamlingsordninger for genanvendeligt affald i Norfors Kommunerne, Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal

Transkript

1 Svar på spørgsmål vedrørende nye indsamlingsordninger for genanvendeligt affald i Norfors Kommunerne, Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Hvor meget forventer man at indsamle af hver fraktion i de nye ordninger- i tons pr. år totalt og i kilo pr. husstand? På baggrund af Rambølls udregninger forventer Norfors kommunerne med de nye ordninger for genanvendeligt affald at indsamle ca.: 6522 tons papir pr. år 1969 tons pap pr. år 4392 tons glas pr. år 2773 tons metal pr. år 1078 tons plast pr. år Det svarer til, at en gennemsnitlig husstand i Norfors Kommunerne kommer til at udsortere ca.: 104 kg. papir pr. år 31 kg. pap pr. år 70 kg. glas pr. år 44 kg. metal pr. år 17 kg. plast pr. år Hvor stor en del af denne mængde indsamles i dag via genbrugspladserne og allerede eksisterende ordninger? På baggrund af Affaldsstatus indsamlede Norfors Kommunerne i 2015 ca.: 4254 tons papir 1412 tons pap 3471 tons glas 1 Norfors, Affaldsstatus, 2015

2 2249 tons metal 58 tons plast Det svarer til, at en gennemsnitlig husstand i Norfors i 2015 udsorterede ca.: 68 kg. papir 23 kg. pap 55 kg. glas 36 kg. metal 1 kg. plast Netto mer-indsamling udgør så pr. år totalt og pr. husstand? Med udgangspunkt i ovenstående forventer Norfors Kommunerne med de nye ordninger at hæve indsamlingen af det genanvendelige affald med ca.: 2268 tons papir pr. år 557 tons pap pr. år 921 tons glas pr. år 524 tons metal pr. år 1020 tons plast pr. år Det svarer til, at en gennemsnitlig husstand i Norfors Kommunerne hæver udsorteringen med ca.: 36 kg. papir pr. år 9 kg. pap pr. år 15 kg. glas pr. år 8 kg. metal pr. år 16 kg. plast pr. år Hvad er værdien af de indsamlede fraktioner kroner pr. afsat ton og kroner pr. husstand? I øjeblikket er der en omkostning forbundet med afsætning af glas og plast og en indtægt forbundet med afsætning af papir, pap og metal. Omkostninger/indtægterne afhænger af kvaliteten af det indsamlede affald: Glas forventes at have en omk. på mellem kr. pr. ton

3 Plast forventes at have en omk. på mellem kr. pr. ton 2 Metal forventes at have en indtægt på omkring 1200 kr. pr. ton Papir/pap forventes at have en indtægt på omkring 1000 kr. pr. ton. Hvad vil prisen for indsamlingen blive pr. husstand og pr. ton indsamlet (henteordning)? Netto når indtægt ved afsætning er fratrukket. På baggrund af Rambølls beregninger forventes en stigning i indsamlingen at blive på ca. 300 kr. for den gennemsnitlige husstand ved etablering af en ny ordning. Hertil er indtægter og udgifter i afsætningen indregnet. Det er dog først ved gennemførelse af et egentlige udbud, at den faktiske pris kan opgøres, men ovenstående beregninger er baseret på en konservativ beregningsmetode. Hvad er i dag udgiften ved indsamling via genbrugspladserne (bringeordning)? Netto Udgifterne til håndtering af de omtalte fraktioner kan ikke umiddelbart opgøres særskilt. En ny henteordning vil uanset dette være dyrere end en bringeordning. En henteordning forventes til gengæld at hæve genanvendelsesprocenten væsentligt sammenlignet med en bringeordning. Hvor stor en andel af det indsamlede bliver rent faktisk genanvendt til nye materialer? Oplyses for hver fraktion. Erfaringsmæssigt vil genanvendelsesprocenterne for pap, papir, glas og metal ligge forholdsvist højt og tæt på % (afhængig af kvaliteten af det indsamlede affald). Plast er en relativ ny fraktion, hvorfor det er forventeligt med lavere genanvendelsesprocenter. Ikke desto mindre kan man på nuværende tidspunkt godt genanvende en relativ stor del af det indsamlede husholdningsplast. En del genanvendes til højkvalitetsprodukter, mens noget af plasten genanvendes til 2 I Vestforbrænding og Københavns Kommune er de seneste erfaringer, at behandlingsomkostningen for blandet plast ligger på ca. 700 kr. pr. ton.

4 lavkvalitetsprodukter. I 2015 udbød Vestforbrændning opgaven vedr. genanvendelse af husholdningsplast med krav om min. 70 % genanvendelse. Tre interessenter bød ind på opgaven og tilbød minimum genanvendelsesprocenter på %. Der sker meget på plastområdet i øjeblikket. Senest har EU formuleret et udkast til en decideret plaststrategi, der skal styrke genanvendelsen af plast gennem forskellige målrettede initiativer. Med andre ord må det forventes, at plastindustrien, i kraft af de stigende mængder husholdningsplast og de politiske ambitioner på området, udvikler sig i retning af en mere effektiv plastgenanvendelse. Ved at påbegynde en indsamling af husholdningsplast kan Norfors Kommunerne, ligesom mange af de omkringliggende kommuner, skubbe på en sådan udvikling. En (væsentlig) del af de indsamlede mængder kan forventes at være fejlsorteret eller ikke genanvendelige, hvad sker der med disse mængder? I forhold til plast, der som beskrevet ovenfor, har den laveste genanvendelsesprocent, kan man med fordel indgå en aftale med genanvendelsesanlægget om, at det ikke-genanvendelige plast returneres til forbrændingsanlægget. På den måde bliver energiudnyttelsen af affaldet i kommunen. Vestforbrænding regner med, at de i deres kommende udbud af husholdningsplast vil lave netop sådan en aftale. Man kan i princippet lave samme type aftale for de resterende fraktioner (glas, metal, papir og pap), men da genanvendelsesprocenten for disse er relativ høj, er gevinsten herved formentlig ikke ret stor. Hvor mange ekstra ressourcer (i form af CO2 udledning) vil medgå til at indsamle fraktionerne pr. ton og pr. genanvendt ton. Her tales altså ikke kroner, men dieselolie mv. til selve indsamlingen. Umiddelbart vil en henteordning for genanvendeligt affald bibringe mere kørsel med skraldebil pga. flere tømninger hos borgerne. Til gengæld forventes det, at den enkelte borgers kørsel til genbrugspladsen minimeres, idet mere affald nu afhentes på adressen. Det er ikke umiddelbart muligt at fastslå hvilket scenarie, der udleder mest CO2 fra kørsel. I udbuddet vil Norfors Kommunerne dog have fokus på, at affaldsindsamlingen skal foregå i miljørigtige skraldebiler, så CO2-udledningen holdes på et minimum.

5 Sammenligner man genanvendelsesprocesser med produktionsprocesser for virgine/jomfruelige materialer kan man på baggrund af nøgletal fra Miljøstyrelsen 3 forvente, at en ny ordning for indsamling af genanvendeligt affald kan nedbringe Norfors Kommunernes samlede CO2 udledning med mere end tons pr. år. Det svarer til CO2 udledningen fra ca husstandes elforbrug på et år. Miljøstyrelsen vurderer i øvrigt, at miljøbelastningen fra øget transport udgør en meget lille rolle sammenlignet med miljøbesparelser og miljøbelastninger i behandlingsfasen 4. Hvor mange ressourcer bruges til at etablere ordningen. Her tænkes primært på plast til opsamlingsspande mv. I udbuddet af affaldspande vil Norfors Kommunerne så vidt muligt stille krav til leverandøren om, at affaldsspandene skal produceres så miljø- og ressourcebevidst som muligt, og at affaldsspandene skal være så holdbare som muligt. Eksempelvis kan et krav omhandle mængden af genanvendt plast i affaldsspandene. Er der overhovedet mulighed for med de nye ordninger at nå den krævede genanvendelsesprocent og hvis ikke, hvilke andre ordninger vil det i så fald være nødvendigt at etablere? Vi tror ikke, at man kan nå den krævede indsamlingsprocent uden også at indsamle bioaffald (i dag kaldet madaffald). Og også her er miljøgevinsten i dag yderst tvivlsom. Ved en øget udsortering af glas, metal, papir, pap og plast ved husstanden vil den gennemsnitlige genanvendelsesprocent på tværs af Norfors Kommunerne stige fra ca. 21 % til 28 %. For at nå de 50 % genanvendelse er der behov for en udsortering af bioaffald og en øget udsortering af småt og stort brændbart affald på genbrugspladserne. 3 Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 1458, Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 1458, 2013