NY BØRNEHAVE I STØVRING

Transkript

1 Til Rebild Kommune Dokumenttype Rapport Dato September 2017 NY BØRNEHAVE I STØVRING KOMBINEREDE FORUNDERSØ- GELSER

2 KOMBINEREDE FORUNDERSØGELSER Revision 0 Dato 22. september 2017 Udarbejdet af Joakim H. Westergaard (JOAW), Daniel Kingo Løve (DKL), Helle Hansen (HELHA) Kontrolleret af Peter Thomsen (PRT) Godkendt af Joakim H. Westergaard Beskrivelse Ny børnehave i Støvring Kombinerede forundersøgelser af potentialet for nedsivning af regnvand, geotekniske forhold og miljøforhold Ref Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T F

3 Kombinerede Forundersøgelser INDHOLD 1. Indledning 1 2. Nedsivningsforhold Resultater fra DualEM kortlægningen Boringer Litologiske beskrivelser fra boringerne Resultater af nedsivningstests Vurdering af nedsivningsmuligheder Geotekniske forhold Miljøforhold Sammenfatning Referencer 17 BILAG Bilag 1 Lokaliseringskort Bilag 2 Middelmodstandskort Bilag 2.1 Middelmodstand i dybdeinterval 0,0 0,5 m Bilag 2.2 Middelmodstand i dybdeinterval 0,5 1,0 m Bilag 2.3 Middelmodstand i dybdeinterval 1,0 1,5 m Bilag 2.4 Middelmodstand i dybdeinterval 1,5 2,0 m Bilag 2.5 Middelmodstand i dybdeinterval 2,0 2,5 m Bilag 2.6 Middelmodstand i dybdeinterval 2,5 3,0 m Bilag 2.7 Middelmodstand i dybdeinterval 3,0 4,0 m Bilag 2.8 Middelmodstand i dybdeinterval 4,0 5,0 m Bilag 2.9 Middelmodstand i dybdeinterval 5,0 6,0 m Bilag 2.10 Middelmodstand i dybdeinterval 6,0 7,0 m Bilag 2.11 Middelmodstand i dybdeinterval 7,0 8,0 m Bilag 2.12 Middelmodstand i dybdeinterval 8,0 9,0 m Bilag 3 Boreprofiler Bilag 3.1 Boreprofil GB_01 Bilag 3.2 Boreprofil GB_02 Bilag 3.3 Boreprofil GB_03 Bilag 3.4 Boreprofil GB_04 Bilag 3.5 Boreprofil GB_05 Bilag 3.6 Boreprofil GB_06 Bilag 3.7 Boreprofil GB_07 Bilag 3.8 Boreprofil GB_08 Bilag 3.9 Boreprofil UB_01 Bilag 3.10 Boreprofil UB_02 Bilag 3.11 Boreprofil UB_03 Bilag 3.12 Boreprofil UB_04

4 Kombinerede Forundersøgelser Bilag 4 Analyserapporter for miljøprøver APPENDIKS Appendiks 1 Appendiks 2 DualEM metoden Ny børnehave i Støvring. Geoteknisk undersøgelse

5 Kombinerede Forundersøgelser 1. INDLEDNING Nærværende rapport omfatter afrapporteringen af en undersøgelse af to grunde i den østlige udkant af Støvring by. De to områder benævnes herefter hhv. det sydlige område og det nordlige område. På den sydlige og mindste grund er der planlagt en børnehave, hvorfor Rebild Kommune har ønsket en undersøgelse af forholdene for lokal nedsivning af regnvand, de geotekniske forhold samt miljøforhold. Undersøgelserne her omfatter: Indledende screening med den geofysiske metode DualEM 8 geotekniske boringer til 5 m u.t. inkl. pejling af grundvandsspejl 1 undersøgelsesboring til 3 m u.t. inkl. pejling af grundvandsspejl 4 nedsivningstests fra terræn for at belyse nedsivningsforholdene herfra Miljøundersøgelser i alle boringer. På den nordlige grund har kommunen ikke på nuværende tidspunkt ønsket en undersøgelse af samme omfang, hvorfor der her er fokuseret på nedsivningsforholdene ved hjælp af: DualEM screening 3 undersøgelsesboringer til 3 m u.t. inkl. pejling af grundvandsspejl 3 nedsivningstests Miljøundersøgelser i disse boringer. Et lokaliseringskort med placeringen af DualEM data, de udførte boringer samt nedsivningstests ses i Figur 1. De geotekniske boringer er benævnt GB_01 til GB_08 mens undersøgelsesboringerne er benævnt UB_01 til UB_04. Nærværende rapport omhandler nedsivningsundersøgelse og miljøundersøgelse af begge grunde. Det bør bemærkes, at der forud for undersøgelsen har været arkæologiske udgravninger i området, hvorfor en del af resultaterne ikke nødvendigvist er udført på intakt jord. Afrapporteringen af den geotekniske undersøgelse og miljøundersøgelsen af den sydlige grund er, ud over et resume, afrapporteret særskilt i Appendiks 2, så undersøgelsen af denne grund kan anvendes alene. 1

6 Kombinerede Forundersøgelser Figur 1 Lokaliseringskort med DualEM data/modeller, boringer (hhv. GB og UB for geotekniske boringer og undersøgelsesboringer) samt nedsivningstests.. Et udsnit af den digitale højdemodel ses i Figur 2. Terrænet på den nordlige grund er relativt fladt med koter omkring 15 til 16 m o.h., lavest i den centrale del. På den sydlige grund ligger terrænnet generelt omkring 16 m o.h. men koten falder kraftigt mod syd, ned mod Mastrup Bæk, hvor den (uden for området) er omkring 10 til 11 m o.h. 2

7 Kombinerede Forundersøgelser Figur 2 Udsnit fra den digitale højdemodel, sampling 0,4 m, fra kortforsyningen.dk 3

8 Kombinerede Forundersøgelser Jordartskortet fra GEUS ses i Figur 3. Dette er baseret på spydkartering i perioden 1888 til 2015 og viser aflejringerne truffet én m u.t. Kortet anvendes ofte til at give en indikation på aflejringerne i et givet område om end det er behæftet med en vis usikkerhed, f.eks. er jordoverfladen ofte ændret samtidigt med at opløsningen og kvaliteten er svingende. Som det ses er der i størstedelen af området antruffet glacialt smeltevandssand om end den sydligste del af det sydlige område er præget af postglacialt ferskvandssand. Umiddelbart øst for området ses glacialt moræneler. Figur 3 Jordartskortet fra GEUS 1:

9 Kombinerede Forundersøgelser Det høje målebordsblad fra perioden ses i Figur 4. Størstedelen af området henligger på kortet som landbrugsjord, men i den sydligste del ses vådområder ned mod Mastrup Bæk. Sidstnævnte områder kan ofte korreleres med områder, hvor der findes sætningsgivende aflejringer. Figur 4 Højt målebordsblad fra perioden

10 Kombinerede Forundersøgelser 2. NEDSIVNINGSFORHOLD For at belyse mulighederne for lokal nedsivning af regnvand er der lavet en indledende screening af hele området med den geofysiske metode DualEM, hvormed der opnås information om jordlagene ned til ca. 5 til 10 m u.t. I det konkrete projekt er data indsamlet langs linjer med en tilsigtet afstand imellem på 3 m, ligesom data er udtaget pr. 3 m langs linjerne, svarende til ca geofysiske modeller fordelt ud over området. I alt er der indsamlet ca. 19 km data. DualEM metoden er yderligere beskrevet i Appendiks 1. Baseret på resultaterne af screeningen er der strategisk placeret en række boringer og nedsivningstests. Placeringerne er foretaget under hensyntagen til det af kommunen leverede byggefelt og information om en kommende vejføringer ligesom ledningsoplysninger fra LedningsEjerRegisteret er indhentet og anvendt. 2.1 Resultater fra DualEM kortlægningen Resultaterne fra DualEM kortlægningen er præsenteret i form af middelmodstandskort i dybdeintervaller af 0,5 m fra terræn til 3 m u.t. samt i intervaller af 1 m fra 3 m u.t. til 9 m u.t. i Bilag 2. En oversigt over samme kort ses desuden i mindre størrelse i Figur 5 og Figur 6. For hver model er der beregnet en indtrængningsdybde (DOI), der angiver et mål for den maksimale dybde tolkningen kan anvendes i, før data bliver for usikre. Præsentationen af den beregnede middelmodstand er afblændet ved DOI for hver model, hvorfor antallet af datapunkter aftager nedadtil. Den beregnede middelmodstand er præsenteret som punkttema, og der er derfor ikke foretaget nogen form for interpolation af de beregnede værdier. Som det ses er der inden for de øverste dybdeintervaller meget stor variation i modstandsforholdene inden for de to områder, se Figur 5. Generelt ses der fra terræn og til ca. 1,5 m u.t. meget høje modstande i det nordlige område og i den nordligste del af det sydlige område, mens der ses lavere modstande i den resterende del af det sydlige område. De meget høje modstande vurderes at afspejle muld og/eller fortrinsvist sandede aflejringer, mens de noget lavere modstande, der ses i det sydlige område vurderes at afspejle mere lerede aflejringer. I det nordlige område ses en korrelation imellem områder med lidt lavere modstand og områder der i lokaliseringskortet (se Bilag 1 eller Figur 1) fremstår som mørke områder. Erfaringsmæssigt er der i sådanne områder mulighed for at finde blødbundaflejringer, hvorfor undersøgelsesboringerne UB_01 og UB_03 er placeret her. Som det ses falder modstanden generelt med dybden i begge områder, hvilket kan være et tegn på at aflejringerne her er våde (er under vandspejlet) om end der også kan være tale om mere lerede aflejringer. Igennem alle de viste dybdeintervaller er modstanden højest mod nord, hvorfor det vurderes, at man her generelt finder mere sandede aflejringer end mod syd. 6

11 Kombinerede Forundersøgelser Figur 5 Middelmodstanden beregnet på baggrund af DualEM i dybdeintervaller af 0,5 m fra terræn til 3 m u.t. DualEM resultaterne for de nederste dybdeintervaller, fra dybde 3 m u.t. til 9 m u.t. ses i Figur 6. Som det ses er modstanden generelt noget lavere end i de terrænnære intervaller, stadig med de højeste modstande i det nordlige område. Det bør gøres opmærksom på, at der i det nordlige område ikke er boringer at knytte tolkningen op på i disse dybdeintervaller, idet boringerne i det nordlige område er 3 meter dybe. De geofysiske resultater antyder at man i disse dybdeintervaller generelt træffer lerede aflejringer under grundvandsspejlet. Fra dybdeinterval 6,0 til 7,0 m u.t., Bilag 2.10, nås indtrængningsdybden hvorfor datadækningen mindskes. 7

12 Kombinerede Forundersøgelser Figur 6 Middelmodstanden beregnet på baggrund af DualEM i dybdeintervaller af 1 m fra 3 m u.t. til 9 m u.t. 2.2 Boringer Der er i området placeret 8 geotekniske boringer med en boredybde på 5 m samt 4 undersøgelsesboringer med en boredybde på 3 m, alle med litologisk beskrivelse samt pejling grundvandsstand. I de geotekniske boringer er der derudover beskrevet geotekniske parametre, hvormed boringerne sammen med DualEM målingerne kan indgå som en geoteknisk undersøgelse. Resultaterne heraf er som tidligere nævnt beskrevet i en særskilt rapport, der vedlagt i Appendiks 2. Samtidigt anvendes de geotekniske boringer som datagrundlag for nedsivningsundersøgelsen. 8

13 Kombinerede Forundersøgelser Boringerne er udført af GEO i perioden 28. til 31. august I alle boringerne er der etableret et Ø25 pejlerør og der er udført pejlinger 10. september Der vurderes at være rovandspejl på pejletidspunktet. Alle boringer er indmålt med DGPS. Boringerne er benævnt GB_01 til GB_08 for de geotekniske boringer og UB_01 til UB_04 for undersøgelsesboringerne Litologiske beskrivelser fra boringerne Placeringen af de 12 lokaliteter, hvor der er udført boringer, fremgår af Figur 1 samt af Bilag 1, mens boreprofiler er vedlagt i nærværende rapport som Bilag 3. Bemærk, at samme boreprofiler findes i Appendiks 2, blot med andre bilagsnumre, idet denne ikke omtaler undersøgelsesboringerne. Navn X-koordinat Y-koordinat Terrænkote [m o.h.] Pejling [m o.h.] Pejling [m u.t.] GB_ , ,14 14,86 13,06 1,80 GB_ , ,17 16,13 12,80 3,34 GB_ , ,96 16,21 13,11 3,10 GB_ , ,73 16,20 13,65 2,55 GB_ , ,02 16,27 13,12 3,15 GB_ , ,91 16,86 13,22 3,64 GB_ , ,89 16,33 12,92 3,41 GB_ , ,73 15,14 12,73 2,41 UB_ , ,35 14,87 14,52 0,35 UB_ , ,02 14,90 13,98 0,93 UB_ , ,39 15,80 14,70 1,10 UB_ , ,86 12,95 12,43 0,52 Tabel 1 Stamdata for de 12 udførte boringer. De angivne tal er afrundet til to decimaler, hvorfor der kan være uoverensstemmelser i tallene rent visuelt. Følgende er en kort beskrivelse af hver enkelt boring. Boring GB_01, Bilag 3.1: Boringen er beskrevet ved et graderet sandet muldlag til ca. 0,2 m u.t. Herunder findes et leret og siltet sandlag til ca. 0,6 m u.t. Fra 0,6 m til boringens bund i ca. 5 m u.t. findes et siltet og sandet lerlag kun kort afbrudt af et leret og siltet sandlag fra 1,3 til 1,7 m u.t. Lerlaget beskrives dertil som lamineret med laminae af silt og fedt fra 4,2 til 4,6 m u.t. og lamineret med laminae af silt fra 4,6 til 5 m u.t. Boring GB_02, Bilag 3.2: Boringen er beskrevet ved et sandet muldlag til ca. 0,4 m u.t. Herunder findes et leret og siltet sandlag til ca. 0,6 m u.t. Fra ca. 0,6 m til ca. 3,6 m u.t. findes et siltet og sandet lerlag, hvor de øverste ca. 0,5 m beskrives som ret fedt med muld- og sandbelagte sprækker. Fra ca. 3,6 m til boringens bund i ca. 5 m u.t. findes et fin- til mellemkornet sandlag. Boring GB_03, Bilag 3.3: Boringen er beskrevet ved et sandet muldlag til ca. 0,3 m u.t. Herunder findes et leret og siltet sandlag til ca. 0,6 m u.t. Fra ca. 0,6 til ca. 4,7 m u.t. findes et sandet og siltet lerlag, som kort brydes op fra ca. 2,3 til ca. 2,6 m u.t. af et kalklag. Lerlaget beskrives dertil som værende ret fedt fra ca. 0,6 til ca. 1,1 m u.t. Fra ca. 4,7 m til boringens bund i ca. 5 m u.t. findes et leret og siltet sandlag. 9

14 Kombinerede Forundersøgelser Boring GB_04, Bilag 3.4: Boringen beskrives ved et sandet muldlag til ca. 0,6 m u.t. Herunder findes et fin- til mellemkornet sandlag til ca. 1,6 m u.t., som følges op af et ca. 0,5 m tykt mere leret sandlag. Fra ca. 2,1 m u.t. til boringens bund i ca. 5 m u.t. findes et siltet og sandet lerlag. Dertil beskrives lerlaget som værende fedt og lamineret fra ca. 3,2 til 3,6 m u.t. og et leret sandlag er beskrevet fra ca. 3,6 til 4,1 m u.t. Boring GB_05, Bilag 3.5: Boringen er beskrevet ved et ca. 0,3 m tykt muldlag med sorteret finkornet sand. Herunder findes et sandlag med ler indtil ca. 1,1 m u.t. Herfra følges op af et lerlag til boringens bund i ca. 5 m u.t. Lerlaget beskrives generelt som siltet og sandet. Lerlaget beskrives yderligere som værende ret fedt og lamineret fra ca. 2,4 til ca. 2,8 m u.t. Boring GB_06, Bilag 3.6: Boringen er beskrevet ved et muldlag med ringe graderet finkornet sand indtil ca. 0,6 m u.t. Herunder findes et ringe graderet finkornet sandlag til ca. 1,3 m u.t. Herfra og til boringens bund ca. 5 m u.t. findes et siltet og sandet lerlag. Fra ca. 1,3 til ca. 1,8 m u.t. og fra ca. 2,7 til ca. 3,2 m u.t. vurderes det dog, som værende et sandlag med ler. Lerlaget beskrives yderligere som ret fedt fra ca. 1,8 til 2,2 m u.t. Boring GB_07, Bilag 3.7: Boringen er beskrevet ved et muldlag med finkornet sand til ca. 0,3 m u.t. Fra ca. 0,3 til ca. 0,6 m u.t. findes et graderet mellem- til grovkornet sandlag. Herunder til boringens bund i ca. 5 m u.t. findes siltet ler. Lerlaget er vurderet som værende ret fedt fra top til ca. 2,2 m u.t., hvorefter det bliver siltet og sandet ler til boringens bund. Boring GB_08, Bilag 3.8: Boringen er beskrevet ved et ca. 0,4 m tykt muldlag med finkornet sand, som vurderes at være opfyld. Herunder findes et siltet og sandet lerlag til ca. 2,3 m u.t. Herfra følges op af et ringe graderet mellem- til grovkornet sandlag indtil ca. 4,6 m u.t. Fra ca. 4,6 m til boringens bund i ca. 5 m u.t. findes et mere leret sandlag. Boring UB_01, Bilag 3.9: Boringen er beskrevet ved et ca. 0,6 m tykt finkornet sandlag som vurderes at være opfyld. Herunder findes et ca. 0,6 m tykt muldlag med gytje til ca. 1,2 m u.t. Fra ca. 1,2 m u.t. findes et ca. 0,5 m lagdelt siltet og sandet lerlag, stadigt indeholdende tynde gytjelag. Fra ca. 1,7 m u.t. findes et 0,8 m graderet finkornet sandlag som følges op af et yderligere ca. 0,5 m tykt lerlag til boringens bund ca. 3 m u.t. Boring UB_02, Bilag 3.10: Boringen er beskrevet ved et ca. 0,8 m muldlag med finkornet sand. Herunder findes et ca. 1,3 m tykt mellem- til grovkornet sandlag indtil ca. 2,1 m u.t. Herfra, til boringens bund i dybden ca. 3 m u.t., findes et siltet og sandet lerlag. Boring UB_03, Bilag 3.11: Boringen er beskrevet ved et ca. 1,2 m muldlag, som vurderes at være opfyld. Laget er underopdelt i tre, hvor den øverste er beskrevet som mere leret indtil ca. 0,4 m u.t., hvorefter de to underliggende er mere sandet og velgraderet til graderet. Herunder findes mellemkornet sand af ringe gradering indtil boringens bund på ca. 3 m u.t. Boring UB_04, Bilag 3.12: Boringen er beskrevet ved et ca. 2,3 m tykt muldlag der vurderes at kunne være opfyld. Under dette beskrives ler til ca. til bund af boring 4,6 m u.t. bortset fra et sandlag fra 2,7 til 3,5 m u.t. 10

15 Kombinerede Forundersøgelser Resultater af nedsivningstests Nedsivningstests er udført 10. september 2017, samtidigt med pejlinger. Testlokaliteterne er indmålt med DGPS. Inden udførsel af tests er det øverste muldlag gravet bort. Resultaterne af de indsamlede tests er angivet i Tabel 2. Navn X-koordinat Y-koordinat Terrænkote [m o.h.] NT_ , ,60 15,07 - NT_ , ,81 15,05 1,67E-5 NT_ , ,98 14,17 1,67E-5 NT_ , ,55 14,00 1,04E-4 NT_ , ,64 15,54 2,78E-5 NT_ , ,31 15,48 6,19E-5 NT_ , ,07 12,18 - Hydraulisk ledningsevne [m/s] Tabel 2 Resultater fra nedsivningstestene. De angivne koordinater er i UTM zone 32N ETRS89. De angivne tal er afrundet til to decimaler. For to af de udførte tests, NT_01 og NT_07 ses der ingen nedsivning. De to nedsivningstests er udført tæt på hhv. boringerne UB_01 og UB_04, hvor vandspejlet på pejletidspunktet befandt sig meget tæt på terræn. De beregnede K-værdier ligger jf. Tabel 3 inden for spændet mellem grovsilt til fint sand, hvilket umiddelbart passer rimeligt godt ift. de i boringerne beskrevne sandede aflejringer umiddelbart under muldlaget. Det bør dog bemærkes, at der, som beskrevet i afsnit 2.2.1, i mange tilfælde findes lerede aflejringer umiddelbart herunder, hvorfor man må forvente en lavere hydraulisk ledningsevne længere nede i jorden. Jordart Grus 5E-3 Groft sand 1E-3 Mellemkornet sand 5E-4 Ret fint sand 1E-4 Fint sand 5E-5 Finsand 2E-5 Grovsilt 1E-5 Silt 1E-6 Moræneler 1E-7 til 1E-5 Kalk 1E-5 til 1E-3 Hydraulisk ledningsevne [m/s] Tabel 3 Den hydrauliske ledningsevnes størrelse og variation i m/s for danske sedimenter /1/. 2.3 Vurdering af nedsivningsmuligheder For at et område kan anvendes til nedsivning af regnvand skal der groft sagt være to parametre, der skal opfyldes: 1. Det skal være muligt at infiltrere vand igennem jordlagene med en rimelig hastighed (den hydrauliske ledningsevne skal være høj nok) 2. Der skal være et tilstrækkeligt volumen af umættet zone til at rumme vandet. Den hydrauliske ledningsevne belyses igennem direkte målinger som de udførte nedsivningstests samt indirekte målinger som de beskrevne parametre fra boringerne og tolkede modstande fra DualEM. Her bør det dog bemærkes, at nedsivningstestene alene repræsenterer en direkte må- 11

16 Kombinerede Forundersøgelser ling af nedsivningsevnen fra den dybde de er lavet fra og umiddelbart herunder og kun repræsenterer den givne lokalitet. Testen viser således ikke, om det er muligt at infiltrere regnvand i et dybereliggende sandlag eller om det er muligt på en anden lokalitet. De hydrauliske ledningsevner belyst igennem nedsivningstestene viser, at det er muligt at nedsive fra terræn, men værdierne er i den lave ende, og det kan dermed være nødvendigt med relativt store anlæg. For at vurdere tykkelsen af umættet zone er der lavet en beregning af denne, som vist i Figur 7. Tykkelsen er beregnet som forskellen mellem det digitale terrængrid og den interpolerede kote for grundvandsspejlet fra pejlingerne for at få så detaljeret et grundlag som muligt. Bemærk at der i randområderne er tegn på gridningseffekter, tydeligst i den sydligste del af området, hvorfor man bør benytte griddet med yderste varsomhed her. På den sydlige grund viser de tre boringer GB_04, GB_05 og GB_06 et terrænnært sandlag over vandspejlet der er af en tykkelse så det kunne være interessant ift. nedsivning. Fælles for boringerne er dog, at de er placeret i den nordlige ende af området, hvor der sandsynligvis vil blive bebygget. Lidt længere mod syd på grunden findes dog en boring, GB_08, der viser mellem- til grovkornet sand fra ca. 2,3 m u.t. og til bund af boring 5 m u.t. Sandet beskrives tillige som ringe graderet, hvilket antyder en høj hydraulisk ledningsevne. Hvis man kigger på DualEM resultaterne i de nederste dybdeintervaller viser de omkring boringens placering et lag med relativt høj modstand ift. de omkringliggende områder mod nordøst og syd, hvorfor de også kan tolkes som om der er et afgrænset sandlag på lokaliteten. Den pejlede vandstand i boringen ligger 2,41 m u.t., hvilket betyder at vandet næsten står op til toppen af sandet, hvilket bør tages i betragtning. På den nordlige grund ses mere sandede aflejringer end mod syd. Fælles for alle boringerne er dog, at de udførte pejlinger viser et vandspejl, der står maksimalt ca. 1 m u.t. Det er derfor umiddelbart ikke muligt at lave nedsivningsanlæg på grunden, hvorfor man i stedet må anvende andre tiltag, f.eks. traditionel kloakering eller lede vandet andetsteds. 12

17 Kombinerede Forundersøgelser Figur 7 Konturkort over dybden til grundvandspejlet beregnet som differencen mellem terrængrid og pejling fra boringer. Boringernes placering er vist som sorte stjerner med den målte dybde fra boringen som label. Bemærk gridningseffekt i randområderne. 13

18 Kombinerede Forundersøgelser 3. GEOTEKNISKE FORHOLD Til belysning af jordbunds- og grundvandsforholdene ved børnehaven og vejforbindelsen tæt herved er der udført en geoteknisk placeringsundersøgelse omfattende i alt 8 geotekniske boringer samt 1 undersøgelsesboring ført til mellem 4,5 og 5,0 m u. t. Da der er tale om en geoteknisk placeringsundersøgelse, kan det være nødvendigt at udføre supplerende geotekniske undersøgelser svarende til en geoteknisk parameterundersøgelse, når børnehavens og vejens placering og udformning er nærmere fastlagt. Funderingsmetode og funderingsniveau kan således først fastlægges, når den endelige udformning af børnehaven er fastlagt. Såfremt nærværende geotekniske undersøgelse viser sig at være dækkende for byggeriet skal der udarbejdes en geoteknisk projekteringsrapport, hvori der kan henvises til denne geotekniske undersøgelsesrapport. Undersøgelsen er afrapporteret i flere detaljer i Appendiks 2. 14

19 Kombinerede Forundersøgelser 4. MILJØFORHOLD Der er fra undersøgelsesboringer udtaget og analyseret udvalgte jordprøver. Der er ikke observeret tegn på forurening i forbindelse med borearbejdet. Jordprøver til analyse er derfor udvalgt således, at de repræsenterer fyldlaget den øverste halve meter på grunden. Fra boringerne UB1 og UB2 er jordprøverne fra 0,2 m u.t. analyseret og fra UB3 er jordprøven fra 0,5 m u.t. analyseret. Jordprøverne er analyseret for indhold af jordpakken total kulbrinter, PAH er og 6 tungmetaller (bly, zink, kobber, cadmium, nikkel og chrom). Der er ikke påvist overskridelser af Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier for hverken kulbrinter, PAH er eller tungmetaller i de analyserede jordprøver, jf. analyserapporterne i Bilag 4. På baggrund af de analyserede jordprøver vurderes det, at jorden ikke er forurenet med hverken olieprodukter, tjærestoffer eller tungmetaller. 15

20 Kombinerede Forundersøgelser 5. SAMMENFATNING Der er lavet en kombineret undersøgelse af undersøgelse af to grunde i den østlige udkant af Støvring by. På den sydlige grund er der lavet en undersøgelse af forholdene for lokal nedsivning af regnvand, de geotekniske forhold samt miljøforhold, mens undersøgelsen af den nordlige grund alene vedrører nedsivning og miljøforhold. Undersøgelserne er foretaget med en kombination af den geofysiske metode DualEM, boringer, nedsivningstests samt miljøundersøgelser på udvalgte prøver fra boringerne. Terrænet er relativt fladt, omkring 16 m o.h. i størstedelen af områderne, men mod syd falder koten kraftigt, ned mod Mastrup Bæk. Historiske kort viser, at området på tidspunktet i det store hele henlå som landbrugsjord, dog med vådområder ned mod Mastrup Bæk Jordartskort viser, at jordbunden består af sandede aflejringer inden for selve områderne. Såvel DualEM screening som boringer viser dog, at dette billede er noget mere nuanceret. På den sydlige grund er jordbundsforholdene således domineret af lerede aflejringer om end der ses sandlag, der kan indikere at nedsivning vil være mulig. De tre boringer GB_04, GB_05 og GB_06 viser et terrænnært sandlag over vandspejlet der er af en tykkelse så det kunne være interessant ift. nedsivning, men boringerne er alle placeret inden for det område, hvor der sandsynligvis vil blive bebygget. En af de andre boringer, GB_08, indeholder omkring 2 m u.t. et lag af mellem- til grovkornet, ringe graderet sand, hvilket kan være interessant ift. at lave dybereliggende nedsivningsanlæg. Det bør dog bemærkes, at den pejlede vandstand i boringen ligger tæt på toppen af sandet, hvilket bør tages i betragtning. På den nordlige grund ses mere sandede aflejringer end mod syd. De udførte pejlinger viser dog, at vandspejlet står maksimalt ca. 1 m u.t., hvorfor det umiddelbart ikke er muligt at lave nedsivningsanlæg på grunden. Det anbefales derfor at anvende andre tiltag, f.eks. traditionel kloakering eller lede vandet andetsteds. I vurderingen af de målte pejlinger bør man tage højde for årstidsvariationer i grundvandsspejlets beliggehed og i og med at pejlingerne er foretaget i juli, hvor det normalt ikke er højest, vurderes det dog at kunne lægge højere på andre tider af året. Samtidigt forventer man øget nedbør generelt samt mere ekstremnedbør grundet klimaforandringer, hvorfor det vurderes sandsynligt, at grundvandsstanden i mange situationer derudover vil være højere i fremtiden. Iflg. den offentlige hjemmeside klimatilpasning.dk vil det aktuelle område i vintermånederne opleve op til 12% mere nedbør. På baggrund af de analyserede jordprøver vurderes jorden ikke at være forurenet med hverken olieprodukter, tjærestoffer eller tungmetaller. Det vurderes dog, at arealet ved ændring til følsom anvendelse (f.eks. en børnehave) skal undersøges yderligere. Som en del af projektet er der udført en geoteknisk undersøgelse af den sydlige grund omfattende boringerne der. Da der er tale om en geoteknisk placeringsundersøgelse, kan det være nødvendigt at udføre supplerende geotekniske undersøgelser svarende til en geoteknisk parameterundersøgelse, når børnehavens og vejens placering og udformning er nærmere fastlagt. 16

21 Kombinerede Forundersøgelser 6. REFERENCER /1/ Polyteknisk forlag, 2007: Lærebog i Geoteknik. 17

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54 Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Alle Aarhus N Att.: Helle Hansen Sagsnr.: Analyserapport Sagsnavn: Støvring, geo og miljøundersøgelser/ Ny kærvej 2 Prøvetype: Jord Prøvetager: Rekvirenten GEO Prøveudtagning: til Analyseperiode: Rapportnr.: Batchnr.: Kundenr.: Modt. dato: Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK AR-17-CA EUDKVE CA Prøvemærke: UB 4 Lab prøvenr: Enhed DL. Metode Tørstof 85 % 0.2 DS 204 mod. 10 Metaller Bly (Pb) 4.9 mg/kg ts. 1 SM 3120 ICP-OES 30 Cadmium (Cd) 0.12 mg/kg ts SM 3120 ICP-OES 30 Chrom (Cr) 5.9 mg/kg ts. 1 SM 3120 ICP-OES 30 Kobber (Cu) 4.4 mg/kg ts. 1 SM 3120 ICP-OES 30 Nikkel (Ni) 4.1 mg/kg ts. 0.5 SM 3120 ICP-OES 30 Zink (Zn) 23 mg/kg ts. 1 SM 3120 ICP-OES 30 Kulbrinter (pentan-ekstraherbare) C6H6-C10 < 2 mg/kg ts. 2 REFLAB metode 1:2010 GC-FID 35 C10-C15 < 5 mg/kg ts. 5 REFLAB metode 1:2010 GC-FID 35 C15-C20 < 5 mg/kg ts. 5 REFLAB metode 1:2010 GC-FID 35 C20-C35 < 20 mg/kg ts. 20 REFLAB metode 1:2010 GC-FID 35 Sum (C10-C20) # mg/kg ts. REFLAB metode 1:2010 GC-FID Sum (C6H6-C35) # mg/kg ts. REFLAB metode 1:2010 GC-FID PAH-forbindelser Fluoranthen < mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 40 Benzo(b+j+k)fluoranthen mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 36 Benzo(a)pyren < mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 38 Indeno(1,2,3-cd)pyren < mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 42 Dibenzo(a,h)anthracen < mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 48 Sum af 7 PAHer mg/kg ts. REFLAB metode 4 GC-MS Oplysninger fra rekvirent Prøvedybde 1.0 m * Um (%) Tegnforklaring: <: mindre end >: større end #: ingen parametre er påvist DL.: Detektionsgrænse *): Ikke omfattet af akkrediteringen i.p.: ikke påvist i.m.: ikke målelig Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. σ ): Usikkerheder på mikrobiologiske parametre angives som logaritmeret standardafvigelse Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 4 af 8

55 Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Alle Aarhus N Att.: Helle Hansen Sagsnr.: Analyserapport Sagsnavn: Støvring, geo og miljøundersøgelser/ Ny kærvej 2 Prøvetype: Jord Prøvetager: Rekvirenten GEO Prøveudtagning: til Analyseperiode: Rapportnr.: Batchnr.: Kundenr.: Modt. dato: Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK AR-17-CA EUDKVE CA Prøvemærke: GB 6 Lab prøvenr: Enhed DL. Metode Tørstof 87 % 0.2 DS 204 mod. 10 Metaller Bly (Pb) 9.2 mg/kg ts. 1 SM 3120 ICP-OES 30 Cadmium (Cd) 0.15 mg/kg ts SM 3120 ICP-OES 30 Chrom (Cr) 6.3 mg/kg ts. 1 SM 3120 ICP-OES 30 Kobber (Cu) 11 mg/kg ts. 1 SM 3120 ICP-OES 30 Nikkel (Ni) 3.8 mg/kg ts. 0.5 SM 3120 ICP-OES 30 Zink (Zn) 34 mg/kg ts. 1 SM 3120 ICP-OES 30 Kulbrinter (pentan-ekstraherbare) C6H6-C mg/kg ts. 2 REFLAB metode 1:2010 GC-FID 35 C10-C15 < 5 mg/kg ts. 5 REFLAB metode 1:2010 GC-FID 35 C15-C20 < 5 mg/kg ts. 5 REFLAB metode 1:2010 GC-FID 35 C20-C35 < 20 mg/kg ts. 20 REFLAB metode 1:2010 GC-FID 35 Sum (C10-C20) # mg/kg ts. REFLAB metode 1:2010 GC-FID Sum (C6H6-C35) 2.6 mg/kg ts. REFLAB metode 1:2010 GC-FID PAH-forbindelser Fluoranthen mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 40 Benzo(b+j+k)fluoranthen mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 36 Benzo(a)pyren mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 38 Indeno(1,2,3-cd)pyren mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 42 Dibenzo(a,h)anthracen < mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 48 Sum af 7 PAHer mg/kg ts. REFLAB metode 4 GC-MS Oplysninger fra rekvirent Prøvedybde 0.2 m * Prøvekommentar: Kromatogrammet viser indhold af letflygtige C-5 forbindelser som formentlig har naturlig oprindelse. Um (%) Tegnforklaring: <: mindre end >: større end #: ingen parametre er påvist DL.: Detektionsgrænse *): Ikke omfattet af akkrediteringen i.p.: ikke påvist i.m.: ikke målelig Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. σ ): Usikkerheder på mikrobiologiske parametre angives som logaritmeret standardafvigelse Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 5 af 8

56 Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Alle Aarhus N Att.: Helle Hansen Sagsnr.: Analyserapport Sagsnavn: Støvring, geo og miljøundersøgelser/ Ny kærvej 2 Prøvetype: Jord Prøvetager: Rekvirenten GEO Prøveudtagning: til Analyseperiode: Rapportnr.: Batchnr.: Kundenr.: Modt. dato: Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK AR-17-CA EUDKVE CA Prøvemærke: GB 6 Lab prøvenr: Enhed DL. Metode Tørstof 89 % 0.2 DS 204 mod. 10 Metaller Bly (Pb) 4.2 mg/kg ts. 1 SM 3120 ICP-OES 30 Cadmium (Cd) < 0.02 mg/kg ts SM 3120 ICP-OES 30 Chrom (Cr) 8.9 mg/kg ts. 1 SM 3120 ICP-OES 30 Kobber (Cu) 3.4 mg/kg ts. 1 SM 3120 ICP-OES 30 Nikkel (Ni) 5.8 mg/kg ts. 0.5 SM 3120 ICP-OES 30 Zink (Zn) 14 mg/kg ts. 1 SM 3120 ICP-OES 30 Kulbrinter (pentan-ekstraherbare) C6H6-C10 < 2 mg/kg ts. 2 REFLAB metode 1:2010 GC-FID 35 C10-C15 < 5 mg/kg ts. 5 REFLAB metode 1:2010 GC-FID 35 C15-C20 < 5 mg/kg ts. 5 REFLAB metode 1:2010 GC-FID 35 C20-C35 < 20 mg/kg ts. 20 REFLAB metode 1:2010 GC-FID 35 Sum (C10-C20) # mg/kg ts. REFLAB metode 1:2010 GC-FID Sum (C6H6-C35) # mg/kg ts. REFLAB metode 1:2010 GC-FID PAH-forbindelser Fluoranthen < mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 40 Benzo(b+j+k)fluoranthen < mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 36 Benzo(a)pyren < mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 38 Indeno(1,2,3-cd)pyren < mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 42 Dibenzo(a,h)anthracen < mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 48 Sum af 7 PAHer # mg/kg ts. REFLAB metode 4 GC-MS Oplysninger fra rekvirent Prøvedybde 1.0 m * Um (%) Tegnforklaring: <: mindre end >: større end #: ingen parametre er påvist DL.: Detektionsgrænse *): Ikke omfattet af akkrediteringen i.p.: ikke påvist i.m.: ikke målelig Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. σ ): Usikkerheder på mikrobiologiske parametre angives som logaritmeret standardafvigelse Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 6 af 8

57 Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Alle Aarhus N Att.: Helle Hansen Sagsnr.: Analyserapport Sagsnavn: Støvring, geo og miljøundersøgelser/ Ny kærvej 2 Prøvetype: Jord Prøvetager: Rekvirenten GEO Prøveudtagning: til Analyseperiode: Rapportnr.: Batchnr.: Kundenr.: Modt. dato: Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK AR-17-CA EUDKVE CA Prøvemærke: GB7 Lab prøvenr: Enhed DL. Metode Tørstof 88 % 0.2 DS 204 mod. 10 Metaller Bly (Pb) 8.6 mg/kg ts. 1 SM 3120 ICP-OES 30 Cadmium (Cd) 0.15 mg/kg ts SM 3120 ICP-OES 30 Chrom (Cr) 7.4 mg/kg ts. 1 SM 3120 ICP-OES 30 Kobber (Cu) 9.6 mg/kg ts. 1 SM 3120 ICP-OES 30 Nikkel (Ni) 4.7 mg/kg ts. 0.5 SM 3120 ICP-OES 30 Zink (Zn) 30 mg/kg ts. 1 SM 3120 ICP-OES 30 Kulbrinter (pentan-ekstraherbare) C6H6-C10 < 2 mg/kg ts. 2 REFLAB metode 1:2010 GC-FID 35 C10-C15 < 5 mg/kg ts. 5 REFLAB metode 1:2010 GC-FID 35 C15-C20 < 5 mg/kg ts. 5 REFLAB metode 1:2010 GC-FID 35 C20-C35 < 20 mg/kg ts. 20 REFLAB metode 1:2010 GC-FID 35 Sum (C10-C20) # mg/kg ts. REFLAB metode 1:2010 GC-FID Sum (C6H6-C35) # mg/kg ts. REFLAB metode 1:2010 GC-FID PAH-forbindelser Fluoranthen mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 40 Benzo(b+j+k)fluoranthen mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 36 Benzo(a)pyren mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 38 Indeno(1,2,3-cd)pyren mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 42 Dibenzo(a,h)anthracen < mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 48 Sum af 7 PAHer mg/kg ts. REFLAB metode 4 GC-MS Oplysninger fra rekvirent Prøvedybde 0.2 m * Um (%) Tegnforklaring: <: mindre end >: større end #: ingen parametre er påvist DL.: Detektionsgrænse *): Ikke omfattet af akkrediteringen i.p.: ikke påvist i.m.: ikke målelig Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. σ ): Usikkerheder på mikrobiologiske parametre angives som logaritmeret standardafvigelse Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 7 af 8

58 Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Alle Aarhus N Att.: Helle Hansen Sagsnr.: Analyserapport Sagsnavn: Støvring, geo og miljøundersøgelser/ Ny kærvej 2 Prøvetype: Jord Prøvetager: Rekvirenten GEO Prøveudtagning: til Analyseperiode: Rapportnr.: Batchnr.: Kundenr.: Modt. dato: Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK AR-17-CA EUDKVE CA Prøvemærke: GB8 Lab prøvenr: Enhed DL. Metode Tørstof 86 % 0.2 DS 204 mod. 10 Metaller Bly (Pb) 9.6 mg/kg ts. 1 SM 3120 ICP-OES 30 Cadmium (Cd) 0.11 mg/kg ts SM 3120 ICP-OES 30 Chrom (Cr) 26 mg/kg ts. 1 SM 3120 ICP-OES 30 Kobber (Cu) 17 mg/kg ts. 1 SM 3120 ICP-OES 30 Nikkel (Ni) 23 mg/kg ts. 0.5 SM 3120 ICP-OES 30 Zink (Zn) 47 mg/kg ts. 1 SM 3120 ICP-OES 30 Kulbrinter (pentan-ekstraherbare) C6H6-C10 < 2 mg/kg ts. 2 REFLAB metode 1:2010 GC-FID 35 C10-C15 < 5 mg/kg ts. 5 REFLAB metode 1:2010 GC-FID 35 C15-C20 < 5 mg/kg ts. 5 REFLAB metode 1:2010 GC-FID 35 C20-C35 < 20 mg/kg ts. 20 REFLAB metode 1:2010 GC-FID 35 Sum (C10-C20) # mg/kg ts. REFLAB metode 1:2010 GC-FID Sum (C6H6-C35) # mg/kg ts. REFLAB metode 1:2010 GC-FID PAH-forbindelser Fluoranthen < mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 40 Benzo(b+j+k)fluoranthen < mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 36 Benzo(a)pyren < mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 38 Indeno(1,2,3-cd)pyren < mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 42 Dibenzo(a,h)anthracen < mg/kg ts REFLAB metode 4 GC-MS 48 Sum af 7 PAHer # mg/kg ts. REFLAB metode 4 GC-MS Oplysninger fra rekvirent Prøvedybde 0.5 m * Um (%) Kundecenter Tlf: G30@eurofins.dk Eurofins Miljø A/S Kundecenter Tegnforklaring: <: mindre end >: større end #: ingen parametre er påvist DL.: Detektionsgrænse *): Ikke omfattet af akkrediteringen i.p.: ikke påvist i.m.: ikke målelig Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. σ ): Usikkerheder på mikrobiologiske parametre angives som logaritmeret standardafvigelse Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 8 af 8