LANDSKASSENS REGNSKAB BILAG GRØNLANDS SELVSTYRE

Transkript

1 LANDSKASSENS REGNSKAB 2013 BILAG GRØNLANDS SELVSTYRE

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læsevejledning... 2 Oversigt over bevilling og regnskab for Sammenstilling af regnskabsår 2011, 2012 og Inatsisartuts Formandskab Formandens Departement Grønlands Repræsentation Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Skattestyrelsen Departementet for Familie og Justitsvæsen Departementet for Sundhed og infrastruktur Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og ligestilling Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Departementet for Erhverv, Råstof og Arbejdsmarked Departementet for Boliger Departementet for Miljø og Natur Anlægsområdet Anlægs- og renoveringsfonden Noter til status

3 Læsevejledning Bilaget til Landskassens Regnskab er udarbejdet for at give en uddybende fremstilling af de enkelte aktivitetsområders bevillinger og forbrug. Bilaget består af: Den konsoliderede resultatopgørelse på hovedkontoniveau for Det konsoliderede forbrug på hovedkontoniveau i årene 2011, 2012 og Resultatopgørelse for de enkelte aktivitetsområder. Hvert område har udarbejdet en overordnet beskrivelse af området samt redegjort for, hvilke aktiviteter det har gennemført. Hvis aktivitetsområder har indgået servicekontrakter, er der redegjort for, om der er sket den aftalte rapportering. Herefter følger tre tabeller, der indeholder områdets regnskabstal og bevilling i forskellige niveauer. Første tabel er en aktivitetsoversigt over bevillingstyperne for området. Anden tabel er en hovedkontooversigt over bevilling i kr., forbrug i kr. og forbrug i procent af bevilling pr. hovedkonto. Tredje tabel er en regnskabsspecifikation over udviklingen i de sidste 3 år pr. hovedkonto opdelt i artskontogrupper. Til sidst er noter til regnskabets status. Eksempel på Selvstyrets kontoplan Aktivitetsområde: Formandens Departement Formål: Fællesudgifter Hovedkonto: Administration Artskontogruppe: Lønninger Generelle bemærkninger Der er i regnskaberne for de enkelte aktivitetsområder foretaget afrunding i hele tusinde kroner, hvilket kan medføre ubetydelige differencer. Ved sammenstilling af tallene fra de sidste 3 regnskabsår gør følgende forhold sig gældende: Hvis en hovedkonto er flyttet fra et aktivitetsområde til et andet i løbet af de sidste 3 år, er alle 3 år anført under det aktivitetsområde, som blev anvendt i Hvis en del af en hovedkonto er flyttet fra en hovedkonto til en anden i løbet af de sidste 3 år, er der ikke foretaget en tilsvarende flytning af udgiften. Et eksempel er at administrationen af kommunikationskontoret i 2011 var en del af Departement for finanser, Økonomi og Personalestyrelsen, mens det i 2012 og 2013 var en del af Formandens Departement Endelig er der ikke korrigeret for, hvis der er sket ændringer i konteringspraksis. 2

4 Oversigt over bevilling og regnskab Driftsudgifter Bevilling Forbrug Diff Inatsisartuts Bureau Inatsisartut Inatsisartuts Ombudsmand Formandens Departement, NSN, administra Naalakkersuisut Repræsentationen i Bruxelles Grønlands Repræsentation i Kbh, drift Grønlands Repræsentation, husleje Selvstyrets lejligheder i København Departementet for Finanser og Indenrigs Digitaliseringsstyrelsen Implementering af IKT-strategien Tilsynsrådet for kommunerne Grønlands Statistik Økonomi og Personalestyrelsen Efteruddannelsespulje Midlertidig indkvartering Selvstyrets centrale adm. bygninger Vedligehold af Selvstyrets bygninger Skattestyrelsen DcR udligningskonto Departementet for Familie og Justitsvæs Departementet for Sundhed og Infrastruk Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Bygherremyndighed - Trafikanlæg Overvågning og monitorering, trafikområ Sikkerhed til søs Depart. for Uddannelse, Kirke, Kultur Dep. for Fiskeri, Fangst og Landbrug Styrelsen for Råd og Nævn Departementet for Erhv, Råstof og Arbmk Råstofstyrelsen, administration Departementet for Boliger Bygningsmyndigheden Landsplanlægning Adm.- og projektudgifter / boligbyggeri Departement for Miljø og Natur Miljøstyrelsen for Råstofområdet Eksplosivstoffer, brand og beredskab Administration Kurser og efterudd. om det socialområd Vedligehold af bygninger - Familie Ydelser udenfor kommunal inddeling Bistandsværger i Danmark Landsdækkende døgninst. for børn - unge Særlig indsats på børn- og ungeområdet Særlig indsats for seksuelt misbrugte p Børne- og ungestrategien Handicapinstitutioner Rådgivningscenter for handicappede Familie Vedligeholdelse af Selvstyrets bygn Patientbehandling i udlandet, somatisk Patientbehandling, udland, psykiatrisk

5 Bevilling Forbrug Diff Dronning Ingrids Hospital Det Grønlandske Patienthjem Alkoholbehandlingscentre Eksperimentel behandling Sundhedsregioner, lægebetjening Nationale Sundheds- og Uddannelsesindsa Fællesudgifter, evakueringer mv Landsapotek Sundhedsdistrikterne, tandlægebetj Landslægeembedet Inuuneritta Sundhed Uddannelses- og kollegieforvaltningen Selvstyrets skoler Ado Lyngep Atuarfia GU-skolerne Vedligehold af Selvstyrets bygninger Information og formidling omkring inter EDB i uddannelsessystemet Vejlederuddannelse Kursusvirksomhed Renoveringsuddannelser Efteruddannelse af faglærere Center for Arktisk Teknologi Institutioner under erhversvsuddannelse Maritime Skole Handelsskolen, Nuuk Levnedsmiddelskolen, INUILI Handelsskolen, Qaqortoq Brancheskolen for sundhedsuddannelser Tech College Greenland Kunstskolen PhD-studium Forskeruddannelse Universitetsparken, Ilimmarfik Kateket- og organistuddannelse Socialpædagogisk Seminarium og Sprogcen Det Grønlandske Landsbibliotek Grønlands Nationalmuseum Arctic Winter Games og Island Games Fredningsaktiviteter Rettighedspenge til digitale programmer Sprogsekretariatet Forskning Kirken i Grønland Uddannelse mv Grønlands Lufthavne, Mittarfeqarfiit Nettostyrede virksomheder Grønlands Fiskerilicenskontrol og Jagtb Jagtbetjentordning Afdelingen for Geologi Erh- og arb.mkd.udv. i bygder og yderdi Geologi- og markedsføringsprojekter Nukissiorfiit, gadebelysning Erhverv, Fiskeri, Fangst og Landbrug

6 Bevilling Forbrug Diff Udgifter til sagsanlæg Innovations- og projektopgaver Tab hos arbejdsgivere TV og radiodistribution i Grønland Havnemyndighed Havnevedligehold Forsikringer Låneadministration Særlige tilskud til boligafdelinger Monitorering og indsats, Klimaområdet Miljøteknologi, drift Grønlands Naturinstitut Andre driftsudgifter Driftsudgifter Lovbundne udgifter Børnetilskud Underholdsbidrag, adoption, bisidder Barselsdagpenge Boligsikring Offentlig pension til alderspensioniste Førtidspension Førtidspensionister i Danmark Ydelser, Nordisk Konvention Familie Udlån og indfrielser af banklån Stipendier og børnetillæg Aktivitetsafhængige tilskud Uddannelse Rentetilskud, opsparingsordninger Boligområdet Lovpl. arbejdsskadeforsikr. rejse, ulyk Indfrielse af garantier for lån Revalidering Andre lovbundne udgifter Lovbundne udgifter Tilskud Politisk arbejde Vestnordisk Råd Udgifter til valg Eftergivelse af KNR's trækningsret Administration Central pulje til anbringelser i Danmar Børnerettighedsinstitution Familie og Sundhed

7 Bevilling Forbrug Diff Inuit Circumpolar Council Tilskud til Nordatlantens Brygge Sektorprogram for uddannelse Rentetilskrivning Særydelser, rejseudgifter mm. instituti Tilskud til efterskoler i GRL Efterskole Skolemad Tilskud til De Grønlandske Huse CopyDan aftale Ligestillingsråd Højskoler Tilskud til refusion af NCB afgifter og Tilskud til idræt Tilskud til landsdækkende børne- og ung Aftalebundne tilskud til kultur området Tilskud til lokal Radio- og lokal TV vi Grønlands Radio - KNR Grønlands Kulturhus Katuaq Tilskud fra Grønlands andel af tips- og Andre tilskud til kultur Tilskud til udgivelse af grønlandskspro Grønlands Nationalteater Kompetenceudviklingskurser Kultur og uddannelse Tilskud til landsdækkende aviser Kontingenter Fiskeri og fangst Fiskeriudviklingspulje Genetableringsstøtte Konsulenttjeneste for fiskere og fanger Finanseringsstøtte til landbrug Udviklingsstøtte, landbrug Servicekontrakt med slagteriet Neqi A/S Rente- og afdragsfrie udlån Rentetilskud Rentebærende udlån Indfrielse af garantier - fåreavl Støtte landbaserede erhverv og turisme Eksport af vand og is fra Grønland Aluminiumsprojektet Mobilitetsfremmende ydelse Piareersarfiit Arbejdsmarkedsydelse Ekstraordinær indsats for ledige Vandkraft forundersøgelser Energistatistik Udviklingsprojekter indenfor vedvarende Erhverv, Fiskeri, Fangst og Landbrug Bloktilskud til kommunerne Borgerråd Udbygning af infrastruktur i Kujalleq Udlån til kommuner, udlån Tilskud til kommunerne Bankforsyning Tilskud til passagerbefordring

8 Bevilling Forbrug Diff Overgangsreserve - Trafikstruktur Vareforsyning Godstransport Driftsaftaler, produktionsanlæg Indhandlingstilskud, sælskind Servicekontrakter Grønlands Råd for Menneskerettigheder Kontante udgifter til aktieselskaber Bidrag til Northern Periphery Programme Tilskud til internationale aktiviteter Tilskud til partiernes valgkamp Forebyggende virksomhed GLV, Mittarfeqarfiit, serviceydelser ti ASIAQ Nukissiorfiit Køb af CO2 kreditter Rangerordningen Miljø, tilskud til oliebekæmpelsesud Tilskud til kommunale pilotprojekter fo Tilskud til modtagestationer og kildeso Andre tilskud Tilskud Anlægsudgifter Ældreinstitutioner Landsdækkende institutioner Sundhedsvæsenet Familie og Sundhed Kommunale skoler Uddannelsesbyggeri Kollegiebyggeri Kulturbyggeri Uddannelse mv GLV - landingspladser Nukissiorfiit, anlægsudlån Nukissiorfiit, anlægsudlån, byggemodnin Offentlige arbejder mv Særlig renovering Boligstøtte, istandsættelsestilskud Støttet privat boligbyggeri Boligprojekter og Erstatningsbyggeri Boligstøtte, udlån renovering mm Boligområdet Reserve til ny landstingssal Tilbageførsler fra Anlægsfonden Disponeringsbeløb til påbeg. projekt Pisariillisaaneq-projektet, ERP Anlægsstrategi for bygder og yderdistri års eftersyn

9 Bevilling Forbrug Diff Transportkommissionen - forundersøgelse Miljøafbødende foranstaltninger på Dund Andre anlægsudgifter Anlægsudgifter Indtægter Statens bloktilskud Partnerskabsaftale med EU Andel i Nationalbankens overskud Fiskeriaftaler med EU Salg af fiskeri rettigheder Aftalte indtægter Landsskat Særlig landsskat Selskabsskat, Selvstyrets virks Direkte skatter Skattebøder Afgiftsbøder Indførselsafgifter Motorafgift Rejeafgift Havneafgift Stempelafgift Lotteriafgift Automatspilsafgift Afgifter, betalingsjagt og -fiskeri Afgifter tips og lotto Arbejdsmarkedsafgift Miljøafgift på produkter til energifrem Afgift på hellefisk i det havgående fis Indirekte skatter/afgifter Udbytte,udlodning og salg fra A/S Royal Greenland A/S, renter Nettorenter Renteindtægter Drift af udlejningsboliger, kapitalafk Nukissiorfiit, renter Forrentning af investeret kapital Royal Greenland A/S, afdrag Afdrag rentebærende udlån Boligstøtte, renter og afdrag, netto Nukissiorfiit, afdrag Afdrag på lån Andre indtægter Lejeindtægter fra andre lejemål Indbet. på tidl. afskrevne fordringer Renteindtægter Afdrag på uddannelseslån Grønlands andel af tips- og lottoomsætn

10 Bevilling Forbrug Diff Salg af boliger - nettoudbetaling Betaling for bolignumre Andre indtægter Indtægter

11 Bevilling Forbrug Diff. Driftsudgifter Lovbundne udgifter Tilskud Anlægsudgifter Indtægter DAU resultat

12 Sammenstilling af regnskabsår Forbrug Driftsudgifter Inatsisartuts Bureau Inatsisartut Inatsisartuts Ombudsmand Formandens Departement, NSN, administra Naalakkersuisut Repræsentationen i Bruxelles Grønlands Repræsentation i Kbh, drift Grønlands Repræsentation, husleje Selvstyrets lejligheder i København Departementet for Finanser og Indenrigs Digitaliseringsstyrelsen Implementering af IKT-strategien Tilsynsrådet for kommunerne Grønlands Statistik Økonomi og Personalestyrelsen Efteruddannelsespulje Midlertidig indkvartering Selvstyrets centrale adm. bygninger Vedligehold af Selvstyrets bygninger Skattestyrelsen DcR udligningskonto Departementet for Familie og Justitsvæs Departementet for Sundhed og Infrastruk Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Teleklagenævn Bygherremyndighed - Trafikanlæg Overvågning og monitorering, trafikområ Sikkerhed til søs Depart. for Uddannelse, Kirke, Kultur Dep. for Fiskeri, Fangst og Landbrug Styrelsen for Råd og Nævn Departementet for Erhv, Råstof og Arbmk Råstofstyrelsen, administration Departementet for Boliger Bygningsmyndigheden Landsplanlægning Adm, projektudg. på anlægsområdet Eksplosivstoffer, brand og beredskab Adm.- og projektudgifter / boligbyggeri Bygherreadministration, Selvstyrets eje Departement for Miljø og Natur Departementet for Indenrigsanliggender Miljøstyrelsen for Råstofområdet Eksplosivstoffer, brand og beredskab Administration Kurser og efterudd. om det socialområd Vedligehold af bygninger - Familie Ydelser udenfor kommunal inddeling Bistandsværger i Danmark Landsdækkende døgninst. for børn - unge Særlig indsats på børn- og ungeområdet Særlig indsats for seksuelt misbrugte p Børne- og ungestrategien Handicapinstitutioner Rådgivningscenter for handicappede

13 Forbrug Familie Vedligeholdelse af Selvstyrets bygn Patientbehandling i udlandet, somatisk Patientbehandling, udland, psykiatrisk Dronning Ingrids Hospital Det Grønlandske Patienthjem Alkoholbehandlingscentre Eksperimentel behandling Sundhedsregioner, lægebetjening Nationale Sundheds- og Uddannelsesindsa Fællesudgifter, evakueringer mv Landsapotek Sundhedsdistrikterne, tandlægebetj Landslægeembedet Inuuneritta Sundhed Vedligehold af bygninger - Kirke Pædagogisk, psykologisk rådgivning Uddannelses- og kollegieforvaltningen Selvstyrets skoler Ado Lyngep Atuarfia Vidtgående specialundervisning/folkesko GU-skolerne Vedligehold af Selvstyrets bygninger Information og formidling omkring inter EDB i uddannelsessystemet Vejlederuddannelse Kursusvirksomhed Renoveringsuddannelser Efteruddannelse af faglærere Center for Arktisk Teknologi Institutioner under erhversvsuddannelse Maritime Skole Handelsskolen, Nuuk ATI, Fiskeindustriskolen Levnedsmiddelskolen, INUILI Handelsskolen, Qaqortoq Brancheskolen for sundhedsuddannelser Tech College Greenland Kunstskolen PhD-studium Forskeruddannelse Universitetsparken, Ilimmarfik Kateket- og organistuddannelse Socialpædagogisk Seminarium og Sprogcen Det Grønlandske Landsbibliotek Grønlands Nationalmuseum Arctic Winter Games og Island Games Fredningsaktiviteter Rettighedspenge til digitale programmer Sprogsekretariatet Forskning Kirken i Grønland Uddannelse mv Grønlands Lufthavne, Mittarfeqarfiit

14 Forbrug Nettostyrede virksomheder Grønlands Fiskerilicenskontrol og Jagtb Jagtbetjentordning Afdelingen for Geologi Erh- og arb.mkd.udv. i bygder og yderdi Geologi- og markedsføringsprojekter Nukissiorfiit, gadebelysning Erhverv, Fiskeri, Fangst og Landbrug Udgifter til sagsanlæg Skatte- og velfærdskommission Innovations- og projektopgaver Tab hos arbejdsgivere TV og radiodistribution i Grønland Havnemyndighed Havnevedligehold Råstofprojekter Forsikringer Låneadministration Særlige tilskud til boligafdelinger Monitorering og indsats, Klimaområdet Miljøteknologi, drift Grønlands Naturinstitut Andre driftsudgifter Driftsudgifter Lovbundne udgifter Børnetilskud Underholdsbidrag, adoption, bisidder Barselsdagpenge Boligsikring Offentlig pension til alderspensioniste Førtidspension Førtidspensionister i Danmark Ydelser, Nordisk Konvention Familie Udlån og indfrielser af banklån Stipendier og børnetillæg Aktivitetsafhængige tilskud Uddannelse Rentetilskud, opsparingsordninger Boligområdet Lovpl. arbejdsskadeforsikr. rejse, ulyk Indfrielse af garantier for lån Revalidering Andre lovbundne udgifter

15 Forbrug Lovbundne udgifter Tilskud Politisk arbejde Vestnordisk Råd Udgifter til valg Eftergivelse af KNR's trækningsret Administration Central pulje til anbringelser i Danmar Børnerettighedsinstitution Familie og Sundhed Inuit Circumpolar Council Tilskud til Nordatlantens Brygge Sektorprogram for uddannelse Rentetilskrivning Særydelser, rejseudgifter mm. instituti Tilskud til efterskoler i GRL Efterskole Skolemad Tilskud til De Grønlandske Huse CopyDan aftale Ligestillingsråd Højskoler Tilskud til refusion af NCB afgifter og Tilskud til idræt Tilskud til landsdækkende børne- og ung Aftalebundne tilskud til kultur området Tilskud til lokal Radio- og lokal TV vi Grønlands Radio - KNR Grønlands Kulturhus Katuaq Tilskud fra Grønlands andel af tips- og Andre tilskud til kultur Tilskud til udgivelse af grønlandskspro Grønlands Nationalteater Kompetenceudviklingskurser Kultur og uddannelse Tilskud til landsdækkende aviser Kontingenter Fiskeri og fangst Fiskeriudviklingspulje Genetableringsstøtte Konsulenttjeneste for fiskere og fanger Finanseringsstøtte til landbrug Udviklingsstøtte, landbrug Servicekontrakt med slagteriet Neqi A/S Rente- og afdragsfrie udlån Rentetilskud Rentebærende udlån Rente- og afdragsfri udlån til landbrug Indfrielse af garantier - fåreavl Støtte landbaserede erhverv og turisme Eksport af vand og is fra Grønland Aluminiumsprojektet

16 Forbrug Mobilitetsfremmende ydelse Piareersarfiit Arbejdsmarkedsydelse Ekstraordinær indsats for ledige Vandkraft forundersøgelser Energistatistik Udviklingsprojekter indenfor vedvarende Erhverv, Fiskeri, Fangst og Landbrug Bloktilskud til kommunerne Borgerråd Udbygning af infrastruktur i Kujalleq Udlån til kommuner, udlån Tilskud til kommunerne Bankforsyning Tilskud til passagerbefordring Overgangsreserve - Trafikstruktur Vareforsyning Godstransport Driftsaftaler, produktionsanlæg Indhandlingstilskud, sælskind Servicekontrakter Hjælp til jordskælvsofre i Haiti Hjælp til brand ofre i Iqaluit Grønlands Råd for Menneskerettigheder Kontante udgifter til aktieselskaber Bidrag til Northern Periphery Programme Tilskud til internationale aktiviteter Tilskud til partiernes valgkamp Forebyggende virksomhed GLV, Mittarfeqarfiit, serviceydelser ti ASIAQ Arctic Umiaq Line Eftersøgnings- og Redningsberedskab Nukissiorfiit Køb af CO2 kreditter Rangerordningen Miljø, tilskud til oliebekæmpelsesud Tilskud til kommunale pilotprojekter fo Tilskud til modtagestationer og kildeso Andre tilskud Tilskud Anlægsudgifter Miljø, anlæg Ældreinstitutioner Landsdækkende institutioner Sundhedsvæsenet Familie og Sundhed Erhvervsuddannelsesområdet

17 Forbrug Kommunale skoler Uddannelsesbyggeri Kultur- og idrætsbyggeri Kollegiebyggeri Kulturbyggeri Kirken Uddannelse mv Havneanlæg Udbygning af landingsbanestruktur GLV - landingspladser Nukissiorfiit, anlægsudlån Nukissiorfiit, anlægsudlån, byggemodnin Offentlige arbejder mv Personaleboliger i Nuuk /40 byggeri Særlig renovering Støttet kommunalt udlejningsbyggeri Boligprogram, bygder og yderdistrikter Boligstøtte, istandsættelsestilskud Overdr.saneringsm. udlejningsejend. kom Støttet privat boligbyggeri Boligprojekter og Erstatningsbyggeri Boligstøtte, udlån renovering mm Boligområdet Reserve til ny landstingssal Miljøteknologi, anlæg Tilbageførsler fra Anlægsfonden Disponeringsbeløb til påbeg. projekt Renovering og ombygning Indretning af serverrum Pisariillisaaneq-projektet, ERP Nyt IT- system til skat Anlægsstrategi for bygder og yderdistri års eftersyn Transportkommissionen - forundersøgelse Nyt skib til Naturinstituttet Miljøafbødende foranstaltninger på Dund Andre anlægsudgifter Anlægsudgifter Indtægter Statens bloktilskud Partnerskabsaftale med EU Andel i Nationalbankens overskud Fiskeriaftaler med EU Salg af fiskeri rettigheder Aftalte indtægter Landsskat Særlig landsskat

18 Forbrug Selskabsskat, Selvstyrets virks Direkte skatter Skattebøder Afgiftsbøder Indførselsafgifter Motorafgift Rejeafgift Havneafgift Stempelafgift Lotteriafgift Automatspilsafgift Afgifter, betalingsjagt og -fiskeri Afgifter tips og lotto Arbejdsmarkedsafgift Miljøafgift på produkter til energifrem Afgifter is og vand Afgift på hellefisk i det havgående fis Indirekte skatter/afgifter Udbytte,udlodning og salg fra A/S Royal Greenland A/S, renter Nettorenter Renteindtægter Drift af udlejningsboliger, kapitalafk Nukissiorfiit, renter Forrentning af investeret kapital Royal Greenland A/S, afdrag Afdrag rentebærende udlån Boligstøtte, renter og afdrag, netto Nukissiorfiit, afdrag Afdrag på lån Andre indtægter Lejeindtægter fra andre lejemål Indbet. på tidl. afskrevne fordringer Renteindtægter Afdrag på uddannelseslån Grønlands andel af tips- og lottoomsætn Salg af boliger - nettoudbetaling Betaling for bolignumre Andre indtægter Indtægter

19 Forbrug Driftsudgifter Lovbundne udgifter Tilskud Anlægsudgifter Indtægter DAU-saldo DA-resultat U-resultat

20 01 Inatsisartuts Formandskab Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Inatsisartuts Bureau Politisk arbejde Inatsisartut Vestnordisk Råd Reserve til ny landstingssal Inatsisartuts Ombudsmand DAU-saldo DA-resultat U-resultat Inatsisartuts Bureau 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Politisk arbejde 54 ANDRE TILSKUD Forbrug i alt

21 Inatsisartut 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Vestnordisk Råd 12 TJENESTEYDELSER Forbrug i alt Reserve til ny landstingssal 12 TJENESTEYDELSER ANLÆGSUDGIFTER OG -INDTÆGTER Forbrug i alt Inatsisartuts Ombudsmand 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt

22 10 Formandens Departement Formandens Departement varetager sekretariatsfunktioner for Formanden for Naalakkersuisut og Naalakkersuisut. Valget til Inatsisartut den 12. marts 2013 medførte et regeringsskifte, og ny Formand for Naalakkersuisut blev Siumuts formand Aleqa Hammond. Aleqa Hammond er således Formandens Departements nye politiske chef. I den sidste del af 2012 gik den forhenværende departementschef af, og den 1. juli 2013 trådte Svend Hardenberg til som ny departementschef. Udenrigsdirektoratet fik ligeledes ny direktør ved årsskiftet, efter at tidligere direktør Inuuteq Holm Olsen ønskede at fratræde. Ny Udenrigsdirektør er Kai Holst Andersen. Departementet er organiseret i følgende afdelinger: Ledelsessekretariatet Ministersekretariatet Bestyrelsessekretariatet Lovafdelingen Informationskontoret Udenrigsdirektoratet Grønlands Repræsentation i København, som har selvstændigt budgetområde 12, er ligeledes en del af departementet. Grønlands Repræsentation i Bruxelles er en del af Udenrigsdirektoratet, men med separat driftsbevillingskonto i finansloven. Hovedkonti der berører Bestyrelsessekretariatets arbejde, følger budgettet. Herunder hører midlertidigt tilskud til aviser, udbytte fra selskaber, kapitalindskud til selskaber, renteindtægter fra lån til selskaber og afdrag på lån fra selskaber til selvstyret. Bestyrelsessekretariatet har oplevet udskiftning i personalet og var ved udgangen af 2013 i gang med at rekruttere nye medarbejdere. Informationskontoret/Tusagassiivik blev i 2012 flyttet tilbage til Formandens Departement fra Økonomi og Personalestyrelsen under Departementet for Finanser, og Tusagassiivik har siden haft sit virke fra Formandens Departement. Tusagassiivik har i 2013 lanceret den nye regeringshjemmeside 17TUwww.naalakkersuisut.glU17T i 2013, samt en opdateret version af administrationens intranet Nanuaraq. Lovafdelingen har oplevet en del udskiftning i personalet, herunder ny retschef, og var ved udgangen af 2013 i gang med at rekruttere medarbejdere, således at afdelingen kan komme op på fuld styrke igen. Til trods for personalesituationen har Lovafdelingen i meget høj grad hjulpet Udenrigsdirektoratet med det etablerende og servicerende arbejde, der skulle foretages overfor Grønlands Råd for Menneskerettigheder. Grønlands Råd for Menneskerettigheders tilskudsbevilling på finansloven administreres af Formandens Departement. Rådet blev etableret i den første halvdel af Rådets arbejde 21

23 i 2013 bar i høj grad præg af etableringsfasen, men Rådet vurderes til at være kommet godt fra start. Udenrigsdirektoratet har med regeringsskiftet haft et højere aktivitetsniveau, idet der har været behov for at vise og signalere ny ledelse, både på politisk og administrativt plan. Udviklingerne indenfor særligt arktisk politik og relationer til Asien har ydermere medvirket til højere arbejdsintensitet indenfor Grønlands udenrigspolitik. Udenrigsdirektoratet har ligeledes forberedt etablering af ny repræsentation i Washington D.C., USA, der officielt åbner i løbet af Departementet har varetaget de opgaver og aktiviteter, som er forudsat i finansloven. Regeringsskiftet og efterfølgende større udenrigspolitisk aktivitet, samt en del skifte i personalet har medført at departementet har overskredet sin bevilling. Det vurderes, at de forudsætninger som har ligget til grund for bevillingerne, i væsentligt omfang er opfyldt. 22

24 10 Formanden for Naalakkersuisut Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Formandens Departement, NSN, administr Tilskud til landsdækkende aviser Grønlands Råd for Menneskerettigheder Naalakkersuisut Udgifter til sagsanlæg Udbytte,udlodning og salg fra A/S Kontante udgifter til aktieselskaber Royal Greenland A/S, renter Royal Greenland A/S, afdrag Repræsentationen i Bruxelles Bidrag til Northern Periphery Programm Tilskud til internationale aktiviteter Inuit Circumpolar Council DAU-saldo DA-resultat U-resultat Formandens Departement, NSN, administrat 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Tilskud til landsdækkende aviser 51 TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER Forbrug i alt

25 Grønlands Råd for Menneskerettigheder 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER ANSKAFFELSER (NETTO) ANDRE TILSKUD Forbrug i alt Naalakkersuisut 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) Forbrug i alt Udgifter til sagsanlæg 12 TJENESTEYDELSER Forbrug i alt Udbytte,udlodning og salg fra A/S 67 RENTEINDTÆGTER OG UDBYTTE AKTIER Forbrug i alt Kontante udgifter til aktieselskaber 82 ØVRIGE UDLÅN AKTIER Forbrug i alt

26 Royal Greenland A/S, renter 13 VARER RENTEINDTÆGTER OG UDBYTTE Forbrug i alt Royal Greenland A/S, afdrag 81 ANLÆGSUDLÅN Forbrug i alt Repræsentationen i Bruxelles 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Bidrag til Northern Periphery Programme 12 TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANDRE TILSKUD Forbrug i alt

27 Tilskud til internationale aktiviteter 12 TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V ANDRE TILSKUD Forbrug i alt Inuit Circumpolar Council 54 ANDRE TILSKUD Forbrug i alt

28 12 Grønlands Repræsentation Grønlands Repræsentation har til opgave at yde service til Naalakkersuisut, Inatsisartut, centraladministrationen, Selvstyrets virksomheder og kommunerne, og herunder at varetage de opgaver, som det findes mest hensigtsmæssigt at løse i eller fra Danmark. Grønlands Repræsentation varetager som husvært fællesadministrationen for departementer/styrelser samt selvstyrevirksomhederne Inuit Service Company og Visit Greenland, der har lokaler i Selvstyrets lejemål i Nordatlantens Brygge i Strandgade, København. Endvidere har Grønlands Naturinstitut lokaler til to forskere med studentermedhjælp. Repræsentationen varetager herudover tilsynet med, samt driften af Selvstyrets lejlighed for medlemmer af Naalakkersuisut i København. Repræsentationen har siden 1/ varetaget afviklingen af 'Kursus for Nyansatte i Grønland'. Grønlands Repræsentation som en helhed henhører økonomisk/administrativt under Formandens Departement. Fagligt refereres til de pågældende fagdepartementer/styrelser. Følgende departementer/styrelser har medarbejdere i repræsentationen, der budgetmæssigt og ledelsesmæssigt henhører under pågældende departement/styrelse: Formandens Departement - Udenrigsdirektoratet; Skattestyrelsen; Departementet for Familie og Justitsvæsen; Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling; Departementet for Sundhed og Infrastruktur; Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender samt Departementet for Miljø og Natur. Repræsentationschefen varetager funktionen som Selvstyrets repræsentant i Danmark og Selvstyrets repræsentant ved henvendelser udefra. Nærværende aktivitetskonto vedrører alene Grønlandsrepræsentationens fællesdrift, d.v.s. udgifterne til husleje, kontorhold, edb og servicepersonale i forbindelse med varetagelse af de faglige opgaver. Forudsætningerne for de givne bevillinger under aktivitetskonto 12 er indfriet, og aktiviteterne har svaret til det forventede. 27

29 12 Grønlands Repræsentation Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Grønlands Repræsentation i Kbh, drift Grønlands Repræsentation, husleje Selvstyrets lejligheder i København Tilskud til Nordatlantens Brygge DAU-saldo DA-resultat U-resultat Grønlands Repræsentation i Kbh, drift 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Grønlands Repræsentation, husleje 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER Forbrug i alt

30 Selvstyrets lejligheder i København 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER Forbrug i alt Tilskud til Nordatlantens Brygge 52 TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt

31 20 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender er organiseret som følger: Selve departementet (ANNN) med ansvar for den politiske betjening, herunder finans- og skattepolitikken, reformarbejdet samt kommunernes og bygdernes styrelsesforhold. Økonomi- og Personalestyrelsen (ASA) med ansvar for drift af regnskab, personaleforhold og serviceopgaver. Skattestyrelsen (AKA) med ansvar for drift af skatter, afgifter og inddrivelse. Digitaliseringsstyrelsen med ansvar for drift af it-strategi, centraladministrationens itarkitektur, samt anskaffelse, drift, support og vedligehold af fælles it-systemer. Grønlands Statistik Skattestyrelsens beretning er anført senere under aktivitetsområde 24. Departementet ANNN Departementet ANNN varetager de centrale funktioner i Selvstyrets økonomiske planlægning, herunder tilrettelæggelse af bevillingslove, bevillingskontrol, opgaver i tilknytning til den økonomiske politik og finanspolitikken, Selvstyrets økonomiske relationer til Staten og kommunerne, generelle økonomiske vurderinger og en koordinerende funktion i relation til Naalakkersuisuts strukturpolitiske initiativer. I det daglige varetager afdelingen for Økonomisk Planlægning Selvstyrets økonomiske planlægning, herunder tilrettelæggelse af bevillingslove, bevillingskontrol, opgaver i forbindelse med den økonomiske politik og finanspolitikken, bloktilskudsforhandlinger med kommunerne, Selvstyrets økonomiske relationer til staten, opgaver i forbindelse med bankforsyningen, låneoptagelse samt generelle økonomiske og strukturpolitiske vurderinger. Herudover varetager afdelingen skattepolitiske sager og økonomiske reformer. Afdelingen fungerer ligeledes som sekretariatsfunktion for Økonomisk Råd, se afsnittet herom. Indenrigsafdelingen blev i forlængelse af valget i marts 2013 sammenlagt med Finansdepartementet. Afdelingen har som sekretariat for Valgnævnet og Valgbarhedsnævnet varetaget valghandlingerne omkring valget til Inatsisartut, og bistået omkring valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsråd. Grønlands Økonomiske Råd For at sikre en uafhængig vurdering af den førte økonomiske politik har Naalakkersuisut nedsat Grønlands Økonomiske Råd. Rådet skal vurdere konjunkturudviklingen og holdbarheden af den økonomiske politik, ligesom det skal vurdere finansieringen af velfærdsydelser. Rådet udgiver en årlig rapport med sine analyser og anbefalinger og kan efter anmodning fra Naalakkersuisut rådgive om væsentlige økonomiske spørgsmål i øvrigt. Grønlands Økonomiske Råd har et formandskab på 6 personer, som udpeges af Naalakkersuisut for en periode på 3 år. Udover formandskabet består Grønlands Økonomiske Råd af medlemmer fra interesseorganisationer, fra Naalakkersuisuts administration og fra forskningsinstitutioner. 30

32 Naalakkersuisut kan i en begrænset periode supplere rådet med medlemmer med en særlig faglig indsigt, f.eks. inden for socialområdet. Sekretariatsfunktionen for rådet varetages dels af Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender og dels af Nationalbanken. Digitaliseringsstyrelsen Naalakkersuisut besluttede i foråret 2013 at etablere en ny styrelse. Det tidligere IT sekretariat og ERP sekretariatet blev sammenlagt med en ny konsulent- og projektenhed og dermed var Digitaliseringsstyrelsen en realitet den 30. oktober Ud over at sikre den basale it-drift som er outsourcet efter udbud arbejder Styrelsen for at digitalisere det offentlige Grønland og bidrager dermed til Departementet for Finanser og Indenrigsanliggenders mission om at styrke vækst og produktivitet samt sikre effektivisering af den offentlige sektor. Digitaliseringsstyrelsen udvikler standarder, metoder og værktøjer og tilbyder mentorordninger til projektledere samt kursus- og uddannelser i digitalisering og effektivisering. Styrelsen har ansvar for udvikling og implementering af Naalakkersuisuts Digitaliseringsstrategi, ligesom Styrelsen projektleder en række strategiske digitaliseringsprojekter som f.eks. Digital Post, ERP (nyt økonomi- og ledelsessystem), ESDH (Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering) samt Videoplatform i sundhed, offentlig administration og uddannelse m.fl. Styrelsen har formandskabet i foreningen Qissartoq, der har det formål at øge erfaringsudveksling indenfor effektivisering, projektledelse, høstning af stordriftsfordele samt forretnings- og organisationsudvikling inden for IT-området. Herudover har Digitaliseringsstyrelsen ansvar for Selvstyrets IT drift, IT sikkerhed og kontrakthåndtering. Økonomi- og Personalestyrelsen ASA ASA er ansvarlig for drift og udvikling af en lang række service opgaver der understøtter driften i Selvstyret og kommunerne. Formålet med at løse opgaverne et centralt sted medvirker til en professionalisering og sikrer at opgaverne bliver løst billigst muligt. Grønlands Statistik Grønlands Statistik er den centrale myndighed for officiel statistik i Grønland. Grønlands Statistik har til formål at sikre det datamæssige grundlag for analyser af den samfundsmæssige udvikling, for politiske og administrative beslutninger samt for planlægning. Det overordnede ansvar for Grønlands Statistik varetages af en bestyrelse der består af fem medlemmer med indsigt i samfundsforhold. Chefen for Grønlands Statistik sidder også i Grønlands Økonomiske Råd. Opgaver, der blev arbejdet med i

33 I løbet af 2013 har været sat særlig fokus på arbejdet omkring samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger i forbindelse med større infrastrukturelle anlægsprojekter, med Nuuk havn som case. Der har været ført forhandlinger med kommunerne, herunder med Kanukoka, med særlig fokus på en ny budgetsamarbejdsaftale mellem kommunerne og Selvstyret. Dette arbejde skal også ses som led i det offentliges tiltag om henholdsvis effektivisering af den offentlige sektors økonomi samt IKT-strategien. Forhandlingerne mundede i sidste ende ud i, at der er blevet indgået en ny budgetsamarbejdsaftale mellem Selvstyret og kommunerne, som blandt andet skal bane vejen for langtidsholdbare løsninger for den økonomiske politik og den offentlige opgaveløsning. Økonomisk Planlægning har også i løbet af 2013 haft fokus på reformarbejdet som skal være med til at sikre en holdbar økonomi for landet på længere sigt. Reformarbejdet har i 2013 primært bestået i udviklingen af en holdbarhedsmodel og i udviklingen af konsekvensberegninger i forbindelse med de reformer der kan forventes at blive gennemført. Dette arbejde er sket i et tæt samarbejde med Grønlands Statistik. I sidste halvdel af året har Økonomisk Planlægning også deltaget i forhandlingerne mellem Selvstyret og EU om en kommende ny partnerskabsaftale mellem parterne for perioden Derudover har departementet i løbet af året været involveret i aktiviteter i forbindelse med forhandlinger om indgåelse af forskellige aftaler med aktører indenfor råstofsektoren. Indenrigsafdelingen har varetaget tilsynet med kommunerne og herunder gennemført kommunale tilsynsbesøg. Desuden har Indenrigsafdelingen arbejdet med en modernisering af den offentlige sektor, herunder særligt med at forberede en evaluering af strukturreformen der trådt i kraft i Departementet har i 2013 sammen med Naalakkersuisoq for området gennemført en række møder med ministerier i Island, Færøerne og Danmark for dels at lave erfaringsudveksling, dels at påbegynde samarbejder hvor der er basis herfor. Dette gælder blandt regulering af ressourcerentebeskatning, opgaver på skatte- og inddrivelsesområdet, styring af økonomien i den offentlige sektor og på styrelsesområdet. Digitaliseringsstyrelsen udviklede i 2013 et koncept for procesmodellering og gennemfører nu en række kurser efter train-the-trainer princip. Ligeledes udviklede Digitaliseringsstyrelsen i 2013 den fælles offentlige projektmodel med tilhørende værktøjer og modeller i samarbejde med kommuner og KANUKOKA. I 2013 er HR-udvikling i Selvstyret blevet prioriteret. I den forbindelse blev indsatsen intensiveret vedrørende kompetent ledelse, trivsel, behovsstyret kompetenceudvikling, rekruttering og fastholdelse. Selvstyrets HR-udvikling skal medvirke til at skabe grundlag for at medarbejderne i Selvstyrets centraladministration kontinuerligt er i stand til at levere solide beslutningsgrundlag og realisere de politiske beslutninger. På området for midlertidig indkvartering er gennemført en yderligere optimering af vakantboligmassen. Der har været udført et stort arbejde med at få optimeret processen i forhold til stillinger med personalebolig. Processen har medført væsentlige besparelser på området. Tolkekontoret har fortsat arbejdet med implementering af digitalt støtteværktøj i Arbejdet med dette støtteværktøj startede i 2012 og effekterne er for alvor begyndt at indtræde i 2013 i form af højere kvalitet og produktivitet - og derved lavere omkostninger pr. tolket side. I 2013 har der i forhold til 2012 været en vækst på rekvirering af simultantolkning, hvilket fortsat medfører pres på de skriftlige tolkeopgaver. Den centrale Indkøbsfunktion er i 2013 blevet styrket med en forøgelse af bemandingen til 3 medarbejdere. Målet er at reducere Selvstyrets omkostninger til indkøb af varer og 32

34 tjenesteydelser. Funktionen arbejder for at sikre ligebehandling af leverandører og gennemsigtighed i henhold til EU partnerskabsaftalen. Endvidere er et arbejde med at medvirke til at skabe yderligere uddannelsespladser i forbindelse med udbud af varer og tjenesteydelser igangsat i Kontoret for bygning og service har i 2013 gennemført planlægning af Centraladministrationens behov for vedligeholdelsesarbejder med henblik på at kunne prioritere midlerne effektivt. Herudover er reduceret i anvendelse af eksterne lejemål, idet bl.a. Skattestyrelsen kunne flytte ind i renoverede lokaler i Centraladministrationen bygningskompleks. I 2013 blev der fortsat arbejdet på forbedring af processer ved driften af lønadministrationen. Samtidig er der fortsat sket en kompetenceopbygning af medarbejderne. De i 2013 gennemførte tiltag har medført en forbedret kvalitet i anvisning af løn og reduceret fejl på lønområdet indenfor Selvstyret. På regnskabsområdet er yderligere en antal enheder gået i gang med godkendelse af elektronisk indscannede fakturaer, og flere regnskabsfunktioner er centraliseret fra de pågældende enheder. Målet om at få alle enheder i Selvstyret til at anvende systemet med indscannede fakturaer i 2013 blev ikke nået, men området udbygges fortsat. I 2013 fortsatte arbejdet med at styrke Selvstyrets debitor samt kreditor styring i Den centrale Regnskabsafdeling. Dette blev gennemført ved at effektivisere inddrivelse og betaling samt afstemninger. Personaleadministrationskontoret omlagde i 2013 processen for ansættelse ved Selvstyret. Det skal give en betydelig kortere sagsbehandlingstid i forhold til enhederne der bliver betjent. Dette kan medvirke til en øget kvalitet og medarbejdertilfredshed for Selvstyrets nyansatte. Overenskomstkontoret forhandlede i 2013 overenskomster på plads og konsoliderede arbejdet med det store antal overenskomster fra Det lykkedes at opnå overenskomstresultater indenfor en begrænset økonomisk ramme. Herudover blev der udført et betydeligt arbejde med at tilsikre overenskomsternes korrekte udmøntning i lønsystemet for Selvstyret og kommunerne. Grønlands Statistik har i 2013 udgivet i alt 50 publikationer eller opdateringer af statistikbanken samt opdateret og udviklet onlineversionen af statistik årbog. Derudover har Grønlands Statistik i 2013 udført opgaver for eksterne kunder for 2,8 mio. kr. samt relanceret hjemmesiden 17TUwww.stat.glU17T med et nyt og attraktivt udseende. 33

35 20 Departementet for Finanser og Indenrigs Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Departementet for Finanser og Indenrig Digitaliseringsstyrelsen Implementering af IKT-strategien Tilsynsrådet for kommunerne Udgifter til valg Bloktilskud til kommunerne Tilskud til partiernes valgkamp Borgerråd Statens bloktilskud Partnerskabsaftale med EU Udbygning af infrastruktur i Kujalleq Nettorenter Eftergivelse af KNR's trækningsret Andel i Nationalbankens overskud Andre indtægter Udlån til kommuner, udlån Bankforsyning Grønlands Statistik Økonomi og Personalestyrelsen Efteruddannelsespulje Lovpl. arbejdsskadeforsikr. rejse, uly Innovations- og projektopgaver Midlertidig indkvartering Selvstyrets centrale adm. bygninger Vedligehold af Selvstyrets bygninger Lejeindtægter fra andre lejemål DAU-saldo DA-resultat U-resultat

36 Departementet for Finanser og Indenrigs 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Digitaliseringsstyrelsen 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Implementering af IKT-strategien 12 TJENESTEYDELSER VARER ANSKAFFELSER (NETTO) Forbrug i alt Tilsynsrådet for kommunerne 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER Forbrug i alt

37 Udgifter til valg 12 TJENESTEYDELSER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) Forbrug i alt Bloktilskud til kommunerne 15 ANSKAFFELSER (NETTO) TILSKUD TIL KOMMUNERNE Forbrug i alt Tilskud til partiernes valgkamp 54 ANDRE TILSKUD Forbrug i alt Borgerråd 54 ANDRE TILSKUD Forbrug i alt Statens bloktilskud 63 OVERFØRSELSINDTÆGTER Forbrug i alt Partnerskabsaftale med EU 63 OVERFØRSELSINDTÆGTER Forbrug i alt

38 Udbygning af infrastruktur i Kujalleq 51 TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER Forbrug i alt Nettorenter 12 TJENESTEYDELSER VARER ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER RENTEUDGIFTER M.V RENTEINDTÆGTER OG UDBYTTE Forbrug i alt Eftergivelse af KNR's trækningsret 52 TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Andel i Nationalbankens overskud 63 OVERFØRSELSINDTÆGTER Forbrug i alt Andre indtægter 12 TJENESTEYDELSER SALG AF PRODUCEREDE YDELSER RESTANCEUDLÅN Forbrug i alt

39 Udlån til kommuner, udlån 82 ØVRIGE UDLÅN Forbrug i alt Bankforsyning 51 TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER Forbrug i alt Grønlands Statistik 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Økonomi og Personalestyrelsen 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL ANDRE TILSKUD AFSKRIVNINGER RENTEINDTÆGTER OG UDBYTTE Forbrug i alt

40 Efteruddannelsespulje 12 TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER Forbrug i alt Lovpl. arbejdsskadeforsikr. rejse, ulyk. 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER LEJE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER Forbrug i alt Innovations- og projektopgaver 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER Forbrug i alt Midlertidig indkvartering 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt

41 Selvstyrets centrale adm. bygninger 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Vedligehold af Selvstyrets bygninger 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Lejeindtægter fra andre lejemål 21 SALG AF PRODUCEREDE YDELSER Forbrug i alt

42 25 Administrationsdirektoratet Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % DcR udligningskonto DAU-saldo DA-resultat U-resultat DcR udligningskonto 56 AFSKRIVNINGER INTERNE HJEMMESTYRE OVERFØRSELSUDGIFTER Forbrug i alt

43 24 Skattestyrelsen Skattestyrelsen varetager opkrævningen af skatter og afgifter. Skatte- og afgiftsopgaven bliver løst via et hovedkontor i Nuuk samt 4 regionale kontorer i henholdsvis Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat og Maniitsoq. Derudover har Skattestyrelsen ansatte på 3 kontorer i Danmark. Skatte- og afgiftsopgaven omfatter opkrævning af A- og B-skatter, forskud, selvangivelse, ligning og revision af fysiske og juridiske personer, opkrævning af og kontrollen med afgifterne, ligesom styrelsen varetager kontrol med indførsel af varer, herunder narkokontrol. Skattestyrelsen varetager registrering og vedligeholdelse af virksomheder i GER-registreret (Grønlands Erhvervs Register) Skattestyrelsen forestår endvidere, som sekretariat for Skatterådet, forberedelsen af klagesager for Skatterådet. Der er i 2013 afholdt 3 møder i Skatterådet og behandlet 67 klager. Med centraliseringen af inddrivelsesområdet pr. 1. april 2008 er alle offentlige restancer overført til Skattestyrelsen, der varetager inddrivelsen af restancer for Selvstyret, kommunerne, Ini, Nukissiorfiit mfl. samt nordiske fordringer. Med virkning fra 1. januar 2011 er kommunerne forpligtiget til at varetage opgaver af informationsmæssig karakter ved personlig henvendelse for så vidt angår skatteområdet, jf Selvstyrets bekendtgørelse nr. 23 af 20. december 2010 om kommunernes borgerbetjening på skatteområdet. Der er endvidere indgået aftale med TelePost og Mittarfeqarfiit om varetagelse af toldkontrollen på kysten. Skattestyrelsen har ultimo 2013 ændret sin organisation med henblik på at styrke de faglige indsatsområder, ligesom sekretariatet for Skatterådet og de departementale funktioner er blevet overført til Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender med virkning fra 1. januar Overførslen indebærer at 9 medarbejdere overgår til Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender ved årsskiftet. Opgaver er ressourcemæssigt fordelt således ved udgangen af 2013 Område Ledelse, departementale opgaver (indtil 1. jan. 2014) og ledelsessekretariat Økonomi, omfattende blandt andet budget og regnskab, opkrævninger, betalinger, debitorpleje og lettere inddrivelse Faglig indsats og kontrol omfattende blandt andet revision, skatter, afgifter, toldfunktion, internationale relationer og Borgerservice Antal medarbejdere og 2 elever 28 og 1 elev Inddrivelse omfattende person- og erhvervsrestancer 11 Fællesfunktioner omfattende HR, administration og serviceafdeling

44 Arbejdet i Skattestyrelsen har i 2013 været præget af opgaverne omkring Fortsat implementering og konsolidering af projekt modregning af/udlæg i offentlige udbetalinger, der er i 2013 modregnet ca. 106,4 mio. kr. i forbindelse med kreditorudbetalinger. Fokus på inddrivelse af A-skatterestancer Fortsat udarbejdelse af arbejdsgangsbeskrivelser og implementering af kontrolprocedurer på inddrivelsesområdet. Fortsat tæt fokus og opfølgning på restancer i efterforsknings- og råstofsektoren Ændringer i Skattestyrelsens organisation, hvor organisationen er blevet mere robust og opgaveorienteret. Inkassofunktionen har i 2013 været på besøg i Ilulissat, Tasiilaq, Qeqertarsuaq, Paamiut og Narsaq. Toldfunktionen har i samarbejde med SKAT Danmark gennemført 2 hundeførerkurser, ligesom man i samarbejde med SKAT Danmark har startet uddannelsen af 1 hundefører og 1 kombi-hund (penge og narko). Fortsat Intensiv kontrol vedr. narko og penge, som blandt andet har resulteret i beslaglæggelse af 20,3 kg. Hash, ca. 600 ulovlige piller og ca. 1,8 mio. kr. i kontanter. Toldkontrollen har i 2013 foretaget kontrol, tilsyns- og oplæringsbesøg i Tasiilaq, Sisimiut, Maniitsoq, Upernavik, Ilulissat, Qaqortoq, Narsaq, Paamiut, Kangerlussuaq og Narsarsuaq. Der er i forbindelse med besøgene blevet implementeret elektronisk godsregistreringssystem. Toldfunktionen har deltaget i Tank Safety- og sikkerhedskursus på Navigationsskolen i Marstal samt Brand- og Redningsskolen i Korsør. Der har efterfølgende været opfølgning på sikkerhedskurserne i Nuuk med deltagelse af 2 instruktører fra SKAT Danmark. Skattestyrelsen har i 2013 behandlet ligningsdata fra ca selvangivelser vedr. privatpersoner og ca selvangivelser fra aktie- og anpartsselskaber. Styrelsens revisorer har i 2013 gennemgået 1392 sager mod 1248 sager i sager har resulteret i forhøjelser på 298 mio. kr. samt 330 sager i nedsættelser på 92 mio. kr. Revisionen har gennemført en større kontrolaktion i Nuuk omfattende 80 sager, af disse er der i 2013 afsluttet 76. Den i 2011 påbegyndte aktion mod udeholdte indtægter vedr. udlejning og konsulenthonorarer er fortsat i 2013, og der er afsluttet yderligere 64 sager. Det øgede antal revisioner og kontroller har medført at ca. 100 sager i øjeblikket ligger til vurdering af evt. bøde. Løbende tilpasning og konsolidering af XAL og eskat samt forretningsgange og processer i organisationen. 43

45 I 2013 er der gennemført følgende ændringer i skatte- og afgiftslovgivningen: Inatsisartutlov nr. 7 af 29. november 2013 om ændring af landstingslov om afgift på rejer (ændret afgiftsberegning). Inatsisartutlov nr. 8 af 29. november 2013 om midlertidig fritagelse for indførselsafgift og motorafgift på køretøjer, der anvender el og brint som drivmiddel (midlertidig afgiftsfritagelse). Inatsisartutlov nr. 9 af 29. november 2013 om ændring af Inatsisartutlov om afgift på hellefisk i det havgående fiskeri (præcisering af undtagelsesbestemmelsen for fiskeri i henhold til internationale fiskeriaftaler samt ændring vedr. tidspunktet for afgiftspligtens indtræden og beregningsgrundlaget for reguleringer på indtægtssiden). Inatsisartutlov nr. 10 af 29. november 2013 om ændring af landstingslov om indkomstskat (ophævelse af rentefradragsbegrænsning, afskaffelse af carry back og udskydelse af afregningstidspunktet for A-skat og udbytteskat). Bekendtgørelser Selvstyrets bekendtgørelse nr. 1 af 4. januar 2013 om skatteudligning og fælleskommunal skat i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 26 af 30. december 2013 om skatteudligning og fælleskommunal skat i

46 24 Skattestyrelsen Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Skattestyrelsen Indbet. på tidl. afskrevne fordringer Tab hos arbejdsgivere Skattebøder Afgiftsbøder Rentetilskud, opsparingsordninger Landsskat Særlig landsskat Selskabsskat, Selvstyrets virks Indførselsafgifter Motorafgift Rejeafgift Havneafgift Stempelafgift Lotteriafgift Automatspilsafgift Afgifter, betalingsjagt og -fiskeri Afgifter tips og lotto Arbejdsmarkedsafgift Miljøafgift på produkter til energifre Afgift på hellefisk i det havgående fi DAU-saldo DA-resultat U-resultat

47 Skattestyrelsen 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Indbet. på tidl. afskrevne fordringer 26 AFSKRIVNINGER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Tab hos arbejdsgivere 56 AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Skattebøder 62 OBLIGATORISKE BIDRAG, BØDER M.V Forbrug i alt Afgiftsbøder 56 AFSKRIVNINGER OBLIGATORISKE BIDRAG, BØDER M.V Forbrug i alt

48 Rentetilskud, opsparingsordninger 54 ANDRE TILSKUD Forbrug i alt Landsskat 56 AFSKRIVNINGER SKATTER OG AFGIFTER Forbrug i alt Særlig landsskat 56 AFSKRIVNINGER SKATTER OG AFGIFTER Forbrug i alt Selskabsskat, Selvstyrets virks. 61 SKATTER OG AFGIFTER Forbrug i alt Indførselsafgifter 13 VARER AFSKRIVNINGER SKATTER OG AFGIFTER Forbrug i alt Motorafgift 56 AFSKRIVNINGER SKATTER OG AFGIFTER Forbrug i alt

49 Rejeafgift 61 SKATTER OG AFGIFTER Forbrug i alt Havneafgift 61 SKATTER OG AFGIFTER Forbrug i alt Stempelafgift 13 VARER AFSKRIVNINGER SKATTER OG AFGIFTER Forbrug i alt Lotteriafgift 56 AFSKRIVNINGER SKATTER OG AFGIFTER Forbrug i alt Automatspilsafgift 56 AFSKRIVNINGER SKATTER OG AFGIFTER Forbrug i alt

50 Afgifter, betalingsjagt og -fiskeri 62 OBLIGATORISKE BIDRAG, BØDER M.V Forbrug i alt Afgifter tips og lotto 61 SKATTER OG AFGIFTER Forbrug i alt Arbejdsmarkedsafgift 56 AFSKRIVNINGER OBLIGATORISKE BIDRAG, BØDER M.V Forbrug i alt Miljøafgift på produkter til energifrems 61 SKATTER OG AFGIFTER Forbrug i alt Afgift på hellefisk i det havgående fisk 61 SKATTER OG AFGIFTER Forbrug i alt

51 30 Departementet for Familie og Justitsvæsen På det sociale område organiserer og administrerer Departementet for Familie og Justitsvæsen størstedelen af det grønlandske socialvæsen, herunder: Aktiviteter Børne- og Ungestrategien Der har været fokus på blandt andet metodeudvikling og vidensdeling på familiecenterområdet, og der blev afsat midler til familiecentre samt familiehøjskoler. For at styrke arbejdet i familiecentrene samt familiehøjskolerne blev BUS-midlerne også anvendt til tilskud til familiecentre og familiehøjskoler. Desuden har den særlige indsats i forhold til børn og unge i yderdistrikterne samt en opfølgning på undersøgelsen Børn i Grønland været i centrum. En styrkelse af de psykiatriske tilbud til børn og unge er ligeledes foretaget. Herudover har Viden- og Rådgivningscenter for Handikap (IPIS) udviklet en 2-årig decentral vejlederuddannelse målrettet personale på institutioner og skoler der arbejder specielt med børn og unge med ADHD og autisme. Familiecenterområdet Som led i indsatsen for at bryde den negative sociale arv er i 2013 blevet igangsat og gennemført en række forskellige initiativer på familiecenterområdet i samarbejde imellem Departementet for Familie og Justitsvæsnet og kommunerne. Der er blevet afholdt studietur for familiecenter og behandlingsledere, og der blev også afholdt netværksmøde om tidlig indsats i samarbejde med NGO-er. Der er endvidere en indsats omkring effektmåling på familiecenterområdet i samarbejde med Deloitte. Projektet har fokus på at inddrage effektmåling som et redskab i det daglige arbejde i familiecentrene og skal forsøge at måle effekten af den sociale indsats. Døgninstitutionsområdet I efteråret 2013 var der særligt fokus på en samarbejdsaftale mellem KANUKOKA og Selvstyret. Formålet med samarbejdsaftalen var bl.a. at skabe en større gennemsigtighed på døgninstitutionsområdet samt indførsel af 100% takstbetaling. Det har længe været et særligt prioriteret politisk ønske at oprette en sikret afdeling til unge under 18 år, Den 1. december 2013 blev ansat en forstander og personale til den sikrede institution i Sisimiut. Institutionen har plads til 8 unge og det forventes at de første flytter ind i februar Indsatser for børn og voksne, der har været udsat for seksuelt overgreb SAAFFIK, det landsdækkende center for børn og unge der har været udsat for seksuelt overgreb blev etableret i 2011 og er på nuværende tidspunkt i gang med at udvikle deres strategier. På baggrund af handlingsplan for voksne med senfølger af seksuelle overgreb i barndommen har Departementet indledt et samarbejde med selvstændige og autoriserede psykologer og oprettet 3 rejsehold som startede deres behandlingsrejser i september Selve behandlingsarbejdet sker nu i Aasiaat og Paamiut, og der er iværksat visitationssamtaler og behandlinger i Uummannaq og Maniitsoq. 50

52 NAKUUSA Det femårige NAKUUSA samarbejdsprojekt mellem Selvstyret og UNICEF har været særdeles aktivt i NAKUUSA s aktiviteter fokuserer på at styrke børns vilkår og rettigheder, hvor målet er at skabe de bedst tænkelige muligheder for børns opvækst og udvikling i Grønland. NAKUUSA lancerede sin rapport i samarbejde med SFI, hvor den blev delt ud til Nuuks folkeskoler. Derudover faciliterede NAKUUSA det årlige Meeqqat Isummersorfiat (børnepanelet) i Maniitsoq. Gennemslagskraften af den betydelige indsats som NAKUSSA har ydet i løbet af året kunne ses ved fejringen af Børnekonventionens fødselsdag d. 23. november hvor mere end 20 skoler formede NAKUUSA s optog. Endelig blev fundamentet for kampagnen om voksensansvar lanceret. Resultatet af dette arbejde vil kunne ses som Tv-spots i løbet af Filmene henvender sig til hele den Grønlandske befolkning med det formål at få samfundet til at blive opmærksomt på tegn der kan afsløre omsorgssvigt af børn. Indsats mod vold Der var endvidere sat fokus på Naalakkersuisut s målsætning at ingen borgere i Grønland skal leve et liv med vold. I dette sammenhæng var der et landsdækkende projekt sat i værk som fik navnet Bryd Tavsheden Stop Volden. I overensstemmelse med Naalakkersuisut s strategi og handlingsplan på området var sat fokus på volden i nære relationer bl.a. med henblik på at sikre en forebyggende effekt i forhold til børn og unge. Samlet set dækker indsatserne bredt og kan medvirke til at forebygge og begrænse vold både i det private og det offentlige rum. Med grundlag i de fire indsatsområder som Naalakkersuisut s strategi bygger på har Departementet formuleret 31 underliggende indsatser som enten er nye indsatser eller indsatser der skal udvikles. Ældreområdet Departementet afholdte et seminar for ældre i Nuuk i november måned Formålet med seminaret var at udarbejde en ældrestrategi i samarbejde med de ældre. Det blev arrangeret i samarbejde med ældresammenslutningen og KANUKOKA og havde deltagelse af ældre fra hele Grønland, ældresagsbehandlere fra kommunerne, ansatte til ældre og KANUKOKA. Naalakkersuisuts ældrestrategi bliver nu udarbejdet på baggrund af udbyttet fra ældreseminaret. Grønland kom i oktober 2013 med i en nordisk ekspertgruppe under Nordens Velfærdscenter i et projekt om Kvalitet i ældreomsorgen der skal bidrage til at samle og sammenstille erfaringer fra de nordiske lande, herunder de tre selvstyrende enheder. Formålet er at sætte fokus på den nye ældregeneration som brugere af social/servicesystemet i nordisk sammenhæng med henblik på at bidrage til nordisk samarbejde omkring udvikling af den nordiske velfærdsmodel set i lyset af den demografiske udfordring. Målet er en udgivelse af en rapport senest i april 2015 der indeholder en screening/sammenstilling af kvalitet i ældreomsorgen i Norden som kan benyttes som erfarings- og videndeling i de nordiske lande samt til afsæt for et udvidet nordisk samarbejde på området. 51

53 30 Departementet for Familie og Justitsvæse Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Departementet for Familie og Justitsvæ Kurser og efterudd. om det socialområd Vedligehold af bygninger - Familie Ydelser udenfor kommunal inddeling Bistandsværger i Danmark Børnetilskud Underholdsbidrag, adoption, bisidder Barselsdagpenge Landsdækkende døgninst. for børn - ung Særlig indsats på børn- og ungeområdet Særlig indsats for seksuelt misbrugte Børne- og ungestrategien Boligsikring Offentlig pension til alderspensionist Førtidspension Førtidspensionister i Danmark Ydelser, Nordisk Konvention Central pulje til anbringelser i Danma Handicapinstitutioner Rådgivningscenter for handicappede Forebyggende virksomhed Børnerettighedsinstitution DAU-saldo DA-resultat U-resultat

54 Departementet for Familie og Justitsvæse 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER ANDRE TILSKUD AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Kurser og efterudd. om det socialområd 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER ANSKAFFELSER (NETTO) TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL ANDRE TILSKUD Forbrug i alt Vedligehold af bygninger - Familie 12 TJENESTEYDELSER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE Forbrug i alt Ydelser udenfor kommunal inddeling 11 LØNNINGER Forbrug i alt

55 Bistandsværger i Danmark 53 TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL Forbrug i alt Børnetilskud 53 TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL Forbrug i alt Underholdsbidrag, adoption, bisidder 12 TJENESTEYDELSER TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL Forbrug i alt Barselsdagpenge 53 TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL Forbrug i alt Landsdækkende døgninst. for børn - unge 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL AFSKRIVNINGER RENTEUDGIFTER M.V Forbrug i alt

56 Særlig indsats på børn- og ungeområdet 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL Forbrug i alt Særlig indsats for seksuelt misbrugte pe 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL Forbrug i alt Børne- og ungestrategien 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL Forbrug i alt Boligsikring 53 TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL TILSKUD TIL KOMMUNERNE Forbrug i alt

57 Offentlig pension til alderspensionister 53 TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL Forbrug i alt Førtidspension 53 TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL Forbrug i alt Førtidspensionister i Danmark 53 TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL Forbrug i alt Ydelser, Nordisk Konvention 11 LØNNINGER TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL Forbrug i alt Central pulje til anbringelser i Danmark 12 TJENESTEYDELSER DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE AFSKRIVNINGER Forbrug i alt

58 Handicapinstitutioner 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL AFSKRIVNINGER OBLIGATORISKE BIDRAG, BØDER M.V RENTEINDTÆGTER OG UDBYTTE Forbrug i alt Rådgivningscenter for handicappede 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Forebyggende virksomhed 12 TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL Forbrug i alt Børnerettighedsinstitution 12 TJENESTEYDELSER TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL Forbrug i alt

59 34-35 Departementet for Sundhed og Infrastruktur Sundhedsområdet Departementet for Sundhed og Infrastruktur er den øverste myndighed inden for sundhedsområdet. Departementet udarbejder Sundhedsvæsenet overordnede lovgivning, mål, strategier samt foretager den overordnede prioritering i Sundhedsvæsenet. Endvidere varetager Departementet det strategiske arbejde, der udmønter de politiske ønsker på forebyggelsesområdet, som beskrevet i Inuuneritta II og den nationale strategi for selvmordsforebyggelse og sikrer det tværfaglige og kommunale samarbejde herom. Folkesundhedsprogrammet, 17TInuuneritta II, 17Tindeholder en række konkrete målsætninger for befolkningens sundhed for perioden Inuuneritta II sætter fokus på de faktorer, der har størst betydning for vores helbred, nemlig alkohol og hash, rygning, kost og motion. Departementet deltager ligeledes i internationale forskningssamarbejder, og varetager den generelle nyhedsformidling for Sundhedsvæsenet. Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse har ansvaret for driften af Sundhedsvæsenet og varetager den overordnede faglige, økonomiske, administrative og personalemæssige ledelse og koordinering i Sundhedsvæsenet, inklusiv sygehusdrift og tandpleje. Styrelsen har til opgave at foretage en hensigtsmæssig planlægning og organisering af Sundhedsvæsenets samlede virksomhed under hensyntagen til udviklingen i samfundet og de økonomiske ressourcer. Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse varetager endvidere arbejdet omkring implementering af planer fx indenfor tuberkulose og kræft og indenfor den patientrettede forebyggelse samt programmer under Inuuneritta II - tidlig indsats for den gravide familie, selvmordsforebyggelse, livstilssygdomme og seksuel sundhed. Sundhedsreformen trådte i kraft 1. januar 2011 og med den blev Sundhedsvæsenet inddelt i 5 sundhedsregioner og 4 områder mod tidligere 16 sundhedsdistrikter og 32 afdelinger. Regionssygehusene er placeret Qaqortoq, Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut og Nuuk (Dronning Ingrids Sundhedscenter, DIS). Herudover har regionerne sundhedscentre i de øvrige tidligere distriktsbyer. I de større bygder er der fortsat sygeplejestationer, mens de mindre bygder har bygdekonsultationer. I bygder med mere end 50 indbyggere er der installeret det telemedicinske apparat, Pipaluk, mens de mindste bygder alene har en medicinkiste. I 2012 gennemførte Departementet for Sundhed en evaluering af indførslen af telemedicin i det grønlandske Sundhedsvæsen. Der har i 2013 været fokus på uddannelse i og organisering af telemedicinske patientforløb og denne fokus vil fortsætte i Implementering af den elektroniske patientjournal (EPJ) er i 2013 for alvor igangsat. Det forventes, at EPJ implementeres på DIH og i Region Sermersooq i Dronning Ingrids Hospital (DIH) fungerer som landshospital. Organisatorisk er det opdelt i 4 områder (kirurgisk, medicinsk, psykiatrisk og akutområdet). DIH varetager de specialiserede patientbehandlingsopgaver for hele Grønland, herunder speciallæge-assistance til kystens sygehuse/sundhedscentre samt visitation til undersøgelse og behandling uden for Grønland. I 2012 blev et nyt og tidssvarende patienthotel på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk taget i brug. 58

60 Tandplejedistrikterne følger den tidligere inddeling i sundhedsdistrikterp0f P. Der vil i 2014 blive taget stilling til både om ordningen skal være permanent, og om den skal medføre en generel regionalisering. Aktivitetstal for behandlinger i Grønland Der har fra 2008 til 2013 været en jævn stigning i udskrivninger og ambulante behandlinger på Dronning Ingrids Hospital (tabel 1). Denne stigning kan tilskrives både stigende efterspørgsel på grund af større viden om behandlingsmuligheder og øget behov for sundhedsydelser grundet befolkningens øgede gennemsnitsalder. Dette lægger et stadigt større pres på sengeafdelingerne. For samme periode ses der et fald i antallet af udskrevne psykiatriske patienter. Dette skyldes bl.a. en længere indlæggelsestid primært grundet manglen på institutionspladser til færdigbehandlede patienter. Det reducerede flow har betydet, at der ikke været plads til at tage nye psykiatriske patienter ind. I stedet har man styrket det distriktspsykiatriske område og fået flere dagpatienter. Tabel 1. Udskrivninger og ambulante besøg på Dronnings Ingrids Hospital. Udskrivninger Psykiatrisk afdeling (A1)P Medicinsk Afdeling (M1-M2) Kirurgisk afdeling (K1 K3)P P UUdskrivning i alt U6.829 U7.049 U6.484 U6.842 U6.689 U7.409 Kirurgisk ambulatorium Kirurgisk dagafsnit Medicinsk ambulatorium Medicinsk dagafsnit * * Ambulant behandling i alt Udviklingen mellem stationære og ambulante patienter ses i tabel 2. I perioden 2008 til i dag er der sket en stigning i ambulante patienter, især på det medicinske område, hvor kemopatienter efterhånden fylder ganske meget. Forbruget af kemomedicin og gigtmedicin er steget markant over de seneste år. Tabel 2. Fordelingen af ambulante og stationære somatiske patienter på DIH Ambulante Indlagte % 30 % % 31 % % 25 % % 25 % % 24 % % 28 % I budgetårene 2012 til 2015 er årligt tilført ca. kr. 12 mio. ekstra. Disse midler er øremærket til nedbringelse af operationsventelister. Resultatet heraf ses nu i faldende ventelister på de 1 Der har i 2012 været lavet et pilotprojekt i Disko området med en regionalisering af tandplejen. 59

61 prioriterede områder (tabel 3). Sundhedsvæsenet arbejder sideløbende med at øge antallet af kirurgiske indgreb ved hjælp af procesoptimeringer, således at ventelistelisterne ikke vokser efter endt projektbevilling. Tabel 3. Antal patienter på venteliste sep-09 sep-10 sep-11 sep-12 sep-13 Antal patienter Antal patienter Antal patienter Antal patienter Antal patienter I alt Antallet af udskrivninger i regionerne har i perioden generelt været faldende. I Region Disko og Region Kujataa har man i perioden oplevet de relativt største fald i antallet af udskrivninger (tabel 4). Tabel 4. Antal udskrivninger i regionerne Antal udskrivninger AvannaaP1F Disko Qeqqa Sermersooq Kujataa i alt I 2012 overgik alkoholbehandlingen til Katsorsaavik Nuuk A/S, der tilbyder såvel et centralt alkoholbehandlings- og efterbehandlingstilbud som lokale alkoholbehandlings- og efterbehandlingstilbud, der tilrettelægges i samarbejde med de fire kommuner. I 2013 har der været relativt flere personer, som har deltaget i den primære behandling i forhold til de foregående år (tabel 5) Tabel 5. Alkoholbehandling fordelt på familie og primær behandling Behandlingstype Primær behandling P2F Familie behandling Ikke opgjort Aktivitetstal for behandlinger i udlandet Sundhedsvæsenet sender årligt patienter, som ikke kan behandles i Grønland til behandling i Danmark, primært til Rigshospitalet og Region Hovedstaden. 2 Der er usikkerhed forbundet med aktivitetstallene i Avanna og Kujataa pga. manglende registrering. 3 Inkl. enkelte ludomanibehandlinger. 60

62 I 2013 var de budgetterede aktivitetstal; 980 udskrivninger og sengedage på Rigshospitalet ligger lidt over niveauet i 2012 målt i såvel udskrivninger og sengedage, mens den gennemsnitlige liggetid er uændret (tabel 6). Tabel 6. Udskrivninger og sengedage på Rigshospitalet Aktivitet Udskrivninger Sengedage Dage pr patient 6,7 6,6 6,8 5,8 5,8 Antallet af pladser til grønlandske patienter på den retspsykiatriske afdeling i Risskov blev i juni 2008 justeret fra 13 til 18. Dette er ikke ændret siden. I hele 2013 har der i gennemsnit været indlagt 15 patienter på den retspsykiatriske afdeling i Risskov. Tallet for 2013 ligger således under det forventede forbrug af sengedage på Risskov på sengedage. (tabel 7) Tabel 7. Totalt antal sengedage på Retspsykiatrisk afdeling i Risskov Aktivitet Sengedage Flytningen primo 2012 af det nye patienthjem til Østerbro har skabt større kapacitet. Således var der i 2013 i alt overnatninger på Det Grønlandske Patienthjem (DGP). (tabel 8) Tabel 8. Belægningsstatistik Det Grønlandske Patienthjem Belægning Det Grønlandske Patienthjem Hotel * - Privat * - Gns. beb./pt. på DgP/mdr Gns. beb./leds. DgP/mdr Gns. Belægning DgP/mdr * Er et estimat baseret på data fra årets første 7 mdr. Man har haft problemer med bookingssystemet. Der er i 2013 ikke statistik for overnatninger uden for patienthjemmet. Der er fortsat stor fokus på nedbringelse af vikarforbrug. Dette område har været i fokus de sidste par år, og udviklingen viser en nedtrappet brug heraf i de seneste år i forhold til tidligere.(tabel 9). Fra 2012 til 2013 er vikarudgifterne til plejepersonale steget som følge af øget brug af vikarer på intensivafdelingen og operationsafsnittet på Dronning Ingrids Hospital. Udgifterne er dog fortsat meget lave i historisk sammenhæng. Tabel 9. Udgifter til vikarbureauer (i 1000 kr.) Art Læger Plejepersonale Øvrige

63 På baggrund af en intens indsats gennem mange år er på tandplejeområdet opbygget et stort og fleksibelt netværk af tandlæger, der er villige til at tage vikariater i kortere eller længere tid. Gennem dette arbejde har det været muligt at få tandlæger ud i mange af distrikterne. Ansættelserne sker på overenskomstlignende vilkår. Et større antal stillinger er i løbet af 2013 blevet dækket med fast ansatte tandlæger. Sundhedsvæsenet tillægger det stor betydning at sikre videreuddannelse og kompetenceudvikling for alle Sundhedsvæsenets faggrupper for at kunne løfte de politiske prioriteringer for sundhedsområdet. Der er derfor løbende dialog med Departementet for Uddannelse, Kultur, Kirke og Ligestilling omkring, hvilke typer af sundhedsuddannelser der er behov for. Alle læger skal efter endt universitetsuddannelse gennemføre klinisk basis uddannelse i henhold til uddannelsesprogrammet. Den del af de obligatoriske uddannelseskurser til yngre læger i uddannelsesstilling, som kan tilbydes i Grønland, øges stadigt. Det er kurser som yngre læger skal have deltaget i for at få godkendt deres uddannelsesstilling. I 2012 har Sundhedsvæsenet hjemtaget yderligere obligatoriske kurser. Ud over at være uddannelsessted for læger er Sundhedsvæsenet også uddannelsessted for en lang række pleje-, omsorgs- og tanduddannelser, dvs.: Sygeplejersker Sygeplejersker til klinisk vejleder Diplomuddannelse for sygeplejersker i arktisk specialsygepleje Sundhedsassistenter Specialiseringsmoduler for sundhedsassistenter Portørredder Sundhedsarbejdere Kigutigissaasoq (grønlandsk tandplejer) Klinikassistent Befolkningsundersøgelser dokumenterer markante ændringer og fremtidige udfordringer med hensyn til befolkningens livsstil og helbredsforhold. Kost, rygning, alkohol og manglende fysisk aktivitet står bag størstedelen af sundhedsproblemerne i Grønland, herunder diabetes, hjertekarsygdomme, overvægt, kræft, rygelunger, seksuelle overgreb og vold. Folkesundhed, sundhedsfremme og forebyggelse, som er beskrevet i Inuuneritta skal prioriteres højt og være en integreret del af såvel det primære som det sekundære Sundhedsvæsen bl.a. i form af, at der nu er etableret livsstilsambulatorier på landets regionssygehuse, som har ansvaret for livsstilsindsatsen, der udgår fra sundhedscentre og bygdekonsultationer. Sundhedsvæsenet spiller en central rolle i forbedringen af de sociale forhold for børn og unge. Jordemødre, sundhedsplejersker og læger møder alle familier og gennemfører screeningsprogrammer, som giver mulighed for at afdække forhold i familierne, hvor der kan være tidlige tegn på omsorgssvigt eller fejludvikling hos børn. Sundhedsvæsenets indsats og 62

64 den delvise integrering med skolevæsenet og det sociale system kan med fordel udbygges, så den tidlige indsats styrkes, specielt overfor de mest udsatte børn. Infrastrukturområdet Transportområdet Med udgangspunkt i Transportkommissionens betænkning fra 2011 er der i 2013 pågået en politisk og administrativ proces med henblik at skabe en prioritering af de fremtidige investeringer på transportområdet. Landtransport Vejnettet i Grønland er et kommunalt anliggende, men Selvstyret har ansvaret for vejen, der går fra Qaanaaq til byens lufthavn. Der er et årligt vedligeholdelsesarbejde, som varetages af Mittarfeqarfiit, og der er hidtil allokeret kr fra hovedkonto Bygherremyndighed - Trafikanlæg til dette formål. Det har imidlertid vist sig, at dette beløb ikke var stort nok, og ud fra dokumenterede udgifter til vedligeholdelsesarbejdet er beløbet derfor hævet i 2013 til kr årligt. I 2012 brød broen i Kangerlussuaq sammen, og der har siden været dialog med Qeqqata Kommunia om, hvem der skal afholde udgifterne til en genskabelse af broen. Da vejnettet og den dertilhørende infrastruktur er et kommunalt anliggende, og da det blev vurderet, at Qeqqata Kommunia har midler til at forestå reparation af broen, er det meddelt kommunen, at Selvstyret ikke indgår i dette projekt. Søfart Folketinget i har i foråret 2013 vedtaget ændring af sølovgivningen, der gør det muligt at indføre skærpede regler for sejlads i grønlandske farvande. Førend bestemmelserne kan træde i kraft, skal de tiltrædes ved en kongelig anordning af Inatsisartut, og dette forventes at ske i Blandt de nye tiltag forventes indførelse af lodspligt for passagerskibe med over 250 passagerer, krav om sejladserfaring i polare farvande samt krav til skibes isklasse. De nye tiltag skal øge sejladssikkerheden; men er samtidig udarbejdet, så de i videst muligt omfang ikke hindrer udvikling af krydstogtbranchen. Luftfart Der har gennem længere tid været fokus på, at de høje lufthavnsafgifter udgør en barriere for bl.a. erhvervs- og turismeudviklingen i Grønland. Det er således Naalakkersuisuts ønske at bremse udviklingen med de stigende takster. I den forbindelse er der i 2013 igangsat et analysearbejde, hvor det i første omgang kortlægges, hvilke områder Mittarfeqarfiits udgifter reelt dækker, og herefter vil der udarbejdes en handleplan for virksomhedens fremadrettede virke. Det forventes, at det samlede arbejde er afsluttet med udgangen af 1. halvår Der er ligeledes i 2013 indledt en omfattende analyse af luftfartsområdet generelt, som skal resultere i en sektorplan for luftfarten. Formålet er, at sektorplanen skal give et nationalt overblik og en national prioritering for investeringer på luftfartsområdet. Sektorplanen skal hjælpe med at prioritere anlægsprojekter på baggrund af samfundsøkonomisk bæredygtighed og rentabilitet og bidrage til en prioritering af investeringerne ud fra samfundsøkonomiske og transportmæssige behov. Analysen identificerer og analyserer de potentielle anlægsprojekter, som kan forventes i årene fremover. Konkret indeholder analysen 4 hovedelementer: Prioritering af lufthavnsanlægsprojekter Vurdering af fremtidige flytyper og behov Markedsanalyse af luftfartsområdet Vurdering af statssubsidierede flyruter 63

65 Passagertransport For at sikre offentlig befordring i bygder og yderområder har Naalakkersuisut indgået følgende servicekontrakter for offentlig befordring med de nævnte selskaber. Alle kontrakter løber frem til 31. december 2014: Helikopterbeflyvning i Qaanaaq distrikt, Air Greenland A/S Helikopterbeflyvning i Upernavik distrikt, Air Greenland A/S Helikopterbeflyvning i Uummannaq Distrik, inkl. allonge, Air Greenland A/S Helikopterbeflyvning i Diskoregionen, Air Greenland A/S (vinterbeflyning) Passagerbefordring i Diskoregionen, Disko Line A/S (sommerbesejling) Passagerbefordring i Midtgrønland, Arctic Umiaq Line A/S Helikopterbeflyvning i Sydgrønland, inkl. allonge, Air Greenland A/S Helikopterbeflyvning i Ammassalik distrikt, Air Greenland A/S Helikopterbeflyvning i Ittoqqotoormiit distrikt, Air Greenland A/S Fastvinget beflyvning af Nord- og Østgrønland, Air Greenland A/S Det bærende princip ved servicekontrakterne er, at der skal ske en optimal kapacitetsudnyttelse af den trafikale infrastruktur. I servicekontraktperioden er den årlige servicekontraktbetaling fastlagt til og med 2014, dog med mulighed for efterregulering ved stigninger i Mittarfeqarfiits og KNI A/S takster. Operatørerne har endvidere mulighed for at regulere for inflation og brændstofstigninger via billetprisen. I Finanslov 2014 blev Finanslovskonto Tilskud til passagerbefordring forhøjet med kr. 2,224 mio. Bevillingen blev forhøjet for at imødekomme et ønske om en øget besejlingsfrekvens til Arsuk, Qeqertarsuaq, Kangaatsiaq og Attu. For at imødekomme ønsket er indgået to allonger (tilføjelser) til de eksisterende servicekontrakter. Der er indgået en allonge til servicekontrakten med Arctic Umiaq Line A/S til en værdi af kr Denne allonge sikrer et ekstra ugentligt anløb til Arsuk i perioden maj til august 2014, begge måneder inklusive. Derudover er der indgået en allonge til servicekontrakten med Disko Line A/S til en værdi af kr Denne allonge sikrer et ekstra ugentligt anløb til Qeqertarsuaq, Kangaatsiaq og Attu i perioden maj til oktober, begge måneder inklusive. Årsagen, til at det afsatte beløb er højere end summen af de to aftaler, er, at bevillingen blev afsat, før de endelige allonger var forhandlet på plads. Forsyning For at sikre forsyninger til hele landet er indgået følgende servicekontrakter på forsyningsområdet: Godsforsyning , Royal Arctic Bygdeservice Vareforsyning , KNI Pilersuisoq A/S Brændstofforsyning , KNI Polaroil A/S Godsforsyningsservicekontrakten omfatter bygder, vareforsyningskontrakten omfatter bygder og yderområder, og brændstofforsyningskontrakten omfatter hele landet. Det har i 2013 været undersøgt om forsinkelsen i Royal Arctic Lines nybygningsprogram giver anledning til tiltag fra Selvstyret i henhold til godsforsyningsservicekontrakten. Vurderingen var, at dette ikke er tilfældet. 64

66 Telekommunikation Naalakkersuisut har i efteråret 2013 igangsat et arbejde med at få rammerne på teleområdet på plads. Arbejdet vil adressere, hvorledes finansieringen af infrastrukturen fremadrettet skal ske, da den nuværende finansieringsmodel, hvor underskudsgivende infrastruktur finansieres ved krydssubsidiering internt i TELE-POST ikke er fremtidssikret. Endvidere vil arbejdet klarlægge, hvorledes Naalakkersuisut kan få gennemført samfundsvigtige IKT-tiltag i et liberaliseret marked. TELE-POST vil således udbygge infrastrukturen i henhold til det forsyningsniveau, som politikerne har besluttet. Afhængig af hvilken finansieringsmodel man vælger, vil TELE- POST blive kompenseret for disse investeringer, eksempelvis ved at pålægge en afgift på langdistancekommunikation, således finansieringen sker solidarisk mellem teleudbyderne. Arbejdet er påbegyndt, og rammerne forventes på plads i løbet af Efter ønske fra Naalakkersuisut er ligeledes igangsat et arbejde med at etablere en erstatning for de nedlagte mellembølgesendere, som skal gøre det muligt at lytte til KNR i naturen. Dette arbejde vil fortsætte i Havne Havnevedligeholdet foretages efter en regionalt inddelt registrerings- og vedligeholdelsesplan. Havnevedligeholdet består fortrinsvis i udbedringen af uopsættelige vedligeholdelsesarbejder samt opsætningen af katodisk beskyttelse. Igennem de senere år har der været et øget fokus på at optimere midlerne i vedligeholdelsesarbejdet pga. det store vedligeholdelsesefterslæb på området. For at sikre, at midlerne til havneområdet bruges bedst muligt, er der igangsat et arbejde med en sektorplan for havneområdet. Havnesektorplanen vil bestå af disse delelementer: En analyse af den nuværende situation i havnene, hvor bl.a. standen og brugen samt brugerne af havneanlæggene undersøges. Anbefalinger for den fremtidige brug og udvikling af havneanlæggene. Anbefalinger for hvilke havneanlæg Selvstyret bør prioritere i forhold for de samfundsmæssige forpligtigelser, såsom godstransport, fiskerierhvervet og passagertransport. Anbefalinger i forhold til anlæg, som ikke indgår i den fremtidige havnestruktur. Sektorplanen vil frem til 2024 anbefale handlinger inden for en periode af 2, 5 og 10 år. Den forventes senest færdig med udgangen af juni

67 34 Departementet for Sundhed Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Departementet for Sundhed og Infrastru Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Vedligeholdelse af Selvstyrets bygn Patientbehandling i udlandet, somatisk Patientbehandling, udland, psykiatrisk Dronning Ingrids Hospital Det Grønlandske Patienthjem Alkoholbehandlingscentre Eksperimentel behandling Sundhedsregioner, lægebetjening Nationale Sundheds- og Uddannelsesinds Fællesudgifter, evakueringer mv Landsapotek Sundhedsdistrikterne, tandlægebetj Landslægeembedet Inuuneritta DAU-saldo DA-resultat U-resultat Departementet for Sundhed og Infrastrukt 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V ANDRE TILSKUD AFSKRIVNINGER Forbrug i alt

68 Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Vedligeholdelse af Selvstyrets bygn. 12 TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Patientbehandling i udlandet, somatisk 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Patientbehandling, udland, psykiatrisk 12 TJENESTEYDELSER SALG AF PRODUCEREDE YDELSER Forbrug i alt

69 Dronning Ingrids Hospital 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER RENTEUDGIFTER M.V Forbrug i alt Det Grønlandske Patienthjem 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Alkoholbehandlingscentre 12 TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Eksperimentel behandling 12 TJENESTEYDELSER Forbrug i alt

70 Sundhedsregioner, lægebetjening 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL ANDRE TILSKUD AFSKRIVNINGER RENTEUDGIFTER M.V Forbrug i alt Nationale Sundheds- og Uddannelsesindsat 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL ANDRE TILSKUD AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Fællesudgifter, evakueringer mv 12 TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Landsapotek 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO)

71 21 SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Sundhedsdistrikterne, tandlægebetj 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL AFSKRIVNINGER RENTEUDGIFTER M.V Forbrug i alt Landslægeembedet 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) Forbrug i alt Inuuneritta 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL ANDRE TILSKUD AFSKRIVNINGER Forbrug i alt

72 35 Infrastruktur Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % TV og radiodistribution i Grønland Bygherremyndighed - Trafikanlæg Tilskud til passagerbefordring Overgangsreserve - Trafikstruktur Overvågning og monitorering, trafikomr Sikkerhed til søs Vareforsyning Godstransport Havnemyndighed Havnevedligehold GLV, Mittarfeqarfiit, serviceydelser t Grønlands Lufthavne, Mittarfeqarfiit DAU-saldo DA-resultat U-resultat TV og radiodistribution i Grønland 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER ANSKAFFELSER (NETTO) TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt

73 Bygherremyndighed - Trafikanlæg 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE Forbrug i alt Tilskud til passagerbefordring 12 TJENESTEYDELSER TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER ANDRE TILSKUD Forbrug i alt Overgangsreserve - Trafikstruktur 51 TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER Forbrug i alt Overvågning og monitorering, trafikområd 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) Forbrug i alt

74 Sikkerhed til søs 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER Forbrug i alt Vareforsyning 12 TJENESTEYDELSER TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER Forbrug i alt Godstransport 51 TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER ANDRE TILSKUD Forbrug i alt Havnemyndighed 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt

75 Havnevedligehold 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE Forbrug i alt GLV, Mittarfeqarfiit, serviceydelser til 51 TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER Forbrug i alt Grønlands Lufthavne, Mittarfeqarfiit 51 TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER Forbrug i alt

76 40 Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Departementet varetager Naalakkersuisuts uddannelses-, forsknings-, kultur- kirke- og ligestillingspolitik med det generelle mål at sikre bedst mulig balance mellem udbud og efterspørgsel af uddannelser på det grønlandske arbejdsmarked, herunder at forøge selvforsyningen af uddannet arbejdskraft. Det generelle formål for kultur, kirke og ligestilling er i øvrigt at fremme de udøvende kulturaktiviteter, understøtte statskirken og fremme ligestilling mellem kønnene. Som følge deraf har departementet jf. Finanslov 2013 varetaget følgende formålskonti i FL 2013: Fællesudgifter Uddannelsesstøtte Grundskoler Gymnasiale uddannelser Fællesudgifter Erhvervsskoler Højere undervisning Kultur Kunst Forskning Kirken Formål uddannelse Formålet angår bevillinger og aktiviteter vedrørende uddannelsesinstitutionerne. Hovedkonto Finanslov 2013 Antal årselever Finanslov 2013 Antal holduger Regnskab 2013 Antal årselever Regnskab 2013 Antal holduger aktivitet/institution Ado Lyngep Atuarfia 16 Ikke anført 16 Ikke anført Efterskoleophold 440 Ikke anført 432 Ikke anført GU Aasiaat GU Nuuk Grønlands Maritime Skole Handelsskolen, Nuuk Levnedsmiddelskolen, INUILI Handelsskolen, Qaqortoq Brancheskolen for Sundhedsuddannelser Tech College Greenland Højskoler 40 Ikke anført 49 Ikke anført Kunstskolen Grønlands Universitet 614 Ikke anført 636 Ikke anført Sprogcentret Socialpædagogisk Seminarium

77 Definitioner og bemærkninger: En årselev er en elev i et helt skoleår (40 uger for gymnasier og erhvervsuddannelser; 35 uger for videregående uddannelser). Tallene viser således uddannelsens samlede årlige produktion på elevniveau. Det bemærkes, at tallet årselever ikke er udtryk for antal hoveder, dvs. hvor mange elever, der har været på uddannelse i det pågældende år. Formål forskning Formålet angår sikring og udvikling af den igangværende forskning i Grønland samt fremme af forskning inden for særligt prioriterede områder. Indsatsområderne er: - Samfunds- og erhvervsudvikling - Rammebetingelser for erhvervsudviklingen - Kulturhistorie og sprog - Sociale og velfærdsmæssige forhold - Sundhed og ernæring Aktivitetstal Finanslov 2013 Regnskab 2013 Bevilling/forbrug hovedkonto , tusinde kroner Ansøgt beløb til forskningsfremme, tusinde kroner Uddelte midler til forskningsfremme, tusinde kroner Antal ansøgninger Ansøgninger imødekommet Seminarer antal 1 1 Antal udgivelser 4 3 Der har været to ansøgningsrunder til Puljen for Forskningsfremme i Der indkom 77 ansøgninger, som ansøgte om forskningsbevilling på i alt t.kr. Der blev uddelt t.kr. i støtte til 43 projekter. Støtte gives fortrinsvis til projekter, som foruden at ligge inden for indsatsområderne også søger samfinansiering fra andre fonde. En del af støtten fra puljen til forskningsfremme går blandt andet til grønlandske forskningsinstitutioners netværksdannelse med andre arktiske forskere og forskningsmiljøer. Der blev afholdt et seminar i året. Der udkom 3 Inussuk forskningsjournaler i 2013, på grund af forsinkelse bliver den 4. Inussuk først udgivet i Inussuk-publikationerne sendes til politikere, institutioner, biblioteker og organisationer i Grønland, samt til forskningssamarbejdspartnere i Danmark. Publikationerne sælges endvidere i boghandlen Atuagkat. Etablering og videreudvikling af forskningsnetværk sker blandt andet ved, at forskningskoordinatorerne deltager i arktiske, nordiske, internationale og danske netværksmøder og konferencer, samt ved en efterfølgende kontakt til grønlandske forskningsinstitutioner og forskningsmiljøer. 76

78 Formål kultur, kirke og ligestilling Ligestillingsområdet Der blev vedtaget en ny ligestillingslov, som samler de nuværende to love i én. Herudover er udarbejdet og afleveret rapport til CEDAW. Kulturområdet Kulturen i Grønland favner bredt og omhandler så centrale emner som sprog, teater, medier, bøger, idræt mv. I 2013 har der været en stor variation i de afholdte kulturelle aktiviteter. Grundet skimmelsvamp har KNR måttet flytte til to lejede haller, hvor midlertidige studier nu etableres. Samtidig er afsat anlægsmidler og nedsat en styregruppe til etablering af fremtidige lokaler for KNR. Der er samarbejdet med kunstnersammenslutningernes fællesorganisation EPI for at støtte udviklingen indenfor de forskellige kunstgenrer. Grønlands Nationalteater valgte i 2013 at flytte i nye lokaler for at samle alle aktiviteter i et hus. Teatret har formået at skabe et bredt repertoire og er aktivt med tournéer i ind- og udland. Teatret ansatte i 2013 en amatørteaterkonsulent og har dermed påbegyndt arbejdet med igangsættelse og støtte til igangværende og kommende amatørteatre. Den årlige Kulturpris blev i 2013 uddelt til en lokal amatørteaterforening med hjemsted i Nuuk: Nuummi Aliikkusersuisartut Isiginnaartitsisartullu Peqatigiiffiat (NAIP), Qaanaami Aalisartut Piniartut Peqatigiit (QAPP), og til hundeslædekøreren Jørgen Kristensen. Kulturelle tilskudsordninger En del af aktiviteterne på det kulturelle område omhandler tilskudsordninger, der medvirker til at styrke kunst og kultur i Grønland. Under Selvstyrets Kulturelle støtteordninger blev i 2013 i alt uddelt kr ,- fordelt som følger: - 9 arbejdslegater, i alt kr , tilskud filmvirksomhed, i alt kr , tilskud fra Kulturmidlerne, i alt kr , tilskud til udgivelse af grønlandsksprogede bøger, i alt kr ,- Departementet administrerer også Tips- og Lottomidlerne. Følgende er blevet uddelt for 2013: - Pulje A: o Grønlands Idrætsforbund (GIF), kr ,- o Elite Sport Greenland (ESG), kr ,- - Pulje B: ikke idrætsligt børne- og ungearbejde, kr ,- - Pulje C: Drifts- og projekttilskud til andre almennyttige formål: o 10 driftstilskud, i alt kr ,- o 62 projekttilskud, i alt kr ,- Internationale aktiviteter indenfor kultur og ligestilling Der er givet støtte til grønlandsk deltagelse i internationale kulturarrangementer, og departementet er repræsenteret i Den Danske UNESCO komité. Til Nunavut / Grønland samarbejdsaftalen fra 2001 er indgået en tillægsaftale om Kultur og Sprog. 77

79 I nordisk regi er fast deltagelse i Ministerrådet for Kultur (MR-K), Ministerrådet for Ligestilling (MR-J), Embedsmands Komiteen for Kultur (EK-K), Embedsmands Komiteen for Kultur (EK- J), og Børn og Unge Komiteen (NordBUK)- som fra sommeren 2013 varetages af Departementet for Familie og Justitsvæsenet. I forbindelse med en ansøgning om optagelse af Verdensarvsområde i Sydgrønland, blev der i 2013 nedsat en styregruppe til udarbejdelse af det endelige ansøgningsmateriale. Endelig har Selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq nedsat styregruppe ifm. værtskabet for Arctic Winter Games i Kirkeområdet Kalaallit Nunaanni Ilagiit (Kirken i Grønland) er inddelt i 3 provstier: Provsteqarfik Kujataa har 4 præstegæld, Provsteqarfik Qeqqa Tunulu har 5 præstegæld, og Provsteqarfik Avannaa består af 8 præstegæld. Kateketuddannelsen dimitterede i 2013 fire elever og forventes i februar 2014 at optage femten nye elever. På organistuddannelsen optoges i 2013 ligeledes femten elever, hvoraf ni fortsat er i gang. I 2013 blev afholdt valg til menighedsrepræsentationerne. 256 nye menighedsrepræsentanter kom på plads i 65 menighedsrepræsentationer. Den demokratiske legitimitet er fortsat høj i folkekirken. I 35,6 % af alle valgtilfældene var der således kampvalg. Den systematiske efteruddannelse af kateketerne kom for alvor i gang i kateketer fra Provsteqarfik Avannaa var i efteråret på obligatorisk efteruddannelse i Ilulissat med sjælesorg som hovedtema. I 2014 er det både kateketer og organister fra Provsteqarfik Kujataa, som skal efteruddannes. Præsternes efteruddannelse er fortsat individuel. I 2013 afsatte biskoppen ca. kr ,- til efteruddannelse af hver præstestilling. 78

80 40 Departementet for Uddannelse og Forsknin Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Depart. for Uddannelse, Kirke, Kultur Sektorprogram for uddannelse Uddannelses- og kollegieforvaltningen Renteindtægter Udlån og indfrielser af banklån Rentetilskrivning Afdrag på uddannelseslån Stipendier og børnetillæg Særydelser, rejseudgifter mm. institut Tilskud til efterskoler i GRL Selvstyrets skoler Ado Lyngep Atuarfia Efterskole Skolemad GU-skolerne Tilskud til De Grønlandske Huse Vedligehold af Selvstyrets bygninger Information og formidling omkring inte EDB i uddannelsessystemet CopyDan aftale Ligestillingsråd Vejlederuddannelse Kursusvirksomhed Renoveringsuddannelser Efteruddannelse af faglærere Center for Arktisk Teknologi Institutioner under erhversvsuddannels Maritime Skole Handelsskolen, Nuuk Levnedsmiddelskolen, INUILI Handelsskolen, Qaqortoq Brancheskolen for sundhedsuddannelser Tech College Greenland Aktivitetsafhængige tilskud Højskoler Kunstskolen PhD-studium Forskeruddannelse Universitetsparken, Ilimmarfik Kateket- og organistuddannelse Socialpædagogisk Seminarium og Sprogce Tilskud til refusion af NCB afgifter o Det Grønlandske Landsbibliotek Grønlands Nationalmuseum Tilskud til idræt Tilskud til landsdækkende børne- og un Aftalebundne tilskud til kultur område

81 Tilskud til lokal Radio- og lokal TV v Grønlands Radio - KNR Grønlands Kulturhus Katuaq Arctic Winter Games og Island Games Tilskud fra Grønlands andel af tips- o Grønlands andel af tips- og lottoomsæt Fredningsaktiviteter Rettighedspenge til digitale programme Sprogsekretariatet Andre tilskud til kultur Tilskud til udgivelse af grønlandskspr Grønlands Nationalteater Forskning Kirken i Grønland DAU-saldo DA-resultat U-resultat Depart. for Uddannelse, Kirke, Kultur 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Sektorprogram for uddannelse 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V ANDRE TILSKUD AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Uddannelses- og kollegieforvaltningen 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE

82 15 ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER ANDRE INDTÆGTER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V AFSKRIVNINGER RENTEUDGIFTER M.V RENTEINDTÆGTER OG UDBYTTE Forbrug i alt Renteindtægter 52 TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V RENTEINDTÆGTER OG UDBYTTE Forbrug i alt Udlån og indfrielser af banklån 52 TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V ØVRIGE UDLÅN Forbrug i alt Rentetilskrivning 82 ØVRIGE UDLÅN Forbrug i alt Afdrag på uddannelseslån 56 AFSKRIVNINGER ØVRIGE UDLÅN Forbrug i alt

83 Stipendier og børnetillæg 52 TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Særydelser, rejseudgifter mm. institutio 12 TJENESTEYDELSER VARER LEJE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Tilskud til efterskoler i GRL 12 TJENESTEYDELSER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Selvstyrets skoler 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER ANSKAFFELSER (NETTO) Forbrug i alt

84 Ado Lyngep Atuarfia 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) Forbrug i alt Efterskole 12 TJENESTEYDELSER VARER LEJE TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Skolemad 52 TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt GU-skolerne 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER ANDRE INDTÆGTER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V AFSKRIVNINGER Forbrug i alt

85 Tilskud til De Grønlandske Huse 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Vedligehold af Selvstyrets bygninger 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE Forbrug i alt Information og formidling omkring intern 52 TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt EDB i uddannelsessystemet 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V RENTEUDGIFTER M.V Forbrug i alt

86 CopyDan aftale 12 TJENESTEYDELSER VARER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Ligestillingsråd 12 TJENESTEYDELSER ANDRE TILSKUD Forbrug i alt Vejlederuddannelse 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER Forbrug i alt Kursusvirksomhed 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V AFSKRIVNINGER Forbrug i alt

87 Renoveringsuddannelser 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER ANDRE INDTÆGTER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Efteruddannelse af faglærere 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Center for Arktisk Teknologi 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER ANDRE TILSKUD Forbrug i alt Institutioner under erhversvsuddannelser 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER ANDRE INDTÆGTER AFSKRIVNINGER INTERNE HJEMMESTYRE OVERFØRSELSUDGIFTER

88 Forbrug i alt Maritime Skole 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER ANDRE INDTÆGTER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Handelsskolen, Nuuk 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Levnedsmiddelskolen, INUILI 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt

89 Handelsskolen, Qaqortoq 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER ANDRE INDTÆGTER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Brancheskolen for sundhedsuddannelser 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Tech College Greenland 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER ANDRE INDTÆGTER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Aktivitetsafhængige tilskud 52 TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt

90 Højskoler 12 TJENESTEYDELSER VARER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Kunstskolen 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt PhD-studium Forskeruddannelse 12 TJENESTEYDELSER VARER SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Universitetsparken, Ilimmarfik 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt

91 Kateket- og organistuddannelse 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER Forbrug i alt Socialpædagogisk Seminarium og Sprogcent 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER ANDRE INDTÆGTER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Tilskud til refusion af NCB afgifter og 52 TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Det Grønlandske Landsbibliotek 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL AFSKRIVNINGER Forbrug i alt

92 Grønlands Nationalmuseum 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Tilskud til idræt 52 TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Tilskud til landsdækkende børne- og ungd 52 TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Aftalebundne tilskud til kultur området 12 TJENESTEYDELSER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Tilskud til lokal Radio- og lokal TV vir 52 TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt

93 Grønlands Radio - KNR 52 TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Grønlands Kulturhus Katuaq 52 TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Arctic Winter Games og Island Games 12 TJENESTEYDELSER VARER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL Forbrug i alt Tilskud fra Grønlands andel af tips- og 12 TJENESTEYDELSER VARER DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Grønlands andel af tips- og lottoomsætni 16 DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER Forbrug i alt

94 Fredningsaktiviteter 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER Forbrug i alt Rettighedspenge til digitale programmer 13 VARER ANSKAFFELSER (NETTO) TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Sprogsekretariatet 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Andre tilskud til kultur 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt

95 Tilskud til udgivelse af grønlandsksprog 52 TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Grønlands Nationalteater 52 TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Forskning 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Kirken i Grønland 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V ANDRE TILSKUD AFSKRIVNINGER Forbrug i alt

96 50 51 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har ansvaret for den samlede forvaltning af fiskeri, fangst, landbrug og varetagelse af veterinær- og fødevaremyndigheden i Grønland. Derudover hører Grønlands Fiskerilicenskontrol og jagtbetjentordningen under Departementet. Departementet varetager opgaver i forhold til internationale organisationer og undersøgelses- og udviklingsprojekter indenfor fiskeri og fangst. Derudover bliver der administreret bevillinger til genetableringsstøtte og tilskud til konsulenttjenesten for fiskere og fangere samt udviklingsstøtte til landbrugserhvervet. Departementet deltager desuden i bilaterale, regionale og internationale fiskeri- og fangstforvaltningsorganisationers arbejde. Digitalisering af ansøgningsprocessen til fritidsjagtbeviser og videreudvikling af fiskerilicenser fortsatte i Desuden er indberetning af årsfangster indenfor fangst og jagt også digitaliseret for fritidsjagtbevisindehavere. Departementet har også lanceret digitalisering af ansøgninger til erhvervsjagtbeviser samt indberetning af årsfangster. Det forventes at digitaliseringsprocessen fortsættes i Det været nødvendigt at udskyde udviklingen af fiskerilicenssystemet grundet politiske ændringer omkring udstedelseskriterier. Departementet har arrangeret en række borgermøder, herunder informationskampagner indenfor ressortområdets aktiviteter, ligesom departementet har udfyldt rollen som sekretariatsfunktion ved møderne i Fiskerirådet, Fangstrådet samt Landbrugsrådet. Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) området er ressortmæssigt blevet overtaget i Arbejdet er blevet videreført fra det tidligere Departement for Erhverv og Arbejdsmarked, og der er blevet behandlet sager om tilladelse til drift af fødevarevirksomhed, gennemført kontrolbesøg af fødevarevirksomheder over hele Grønland samt overvågning af vandkvaliteten i Grønland. VFMG er blandt andet ansvarlig for kødkontrol - eksempelvis er cirka lam og får blevet kontrolleret på slagteriet Neqi A/S i Narsaq bestemt til afsætning på det grønlandske hjemmemarked. Samtidig har overvågning af dyrevelfærden samt sygdomme der kan overføres mellem dyr og mennesker i Grønland haft høj prioritet for VFMG. Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) har i 2013 registreret og valideret data fra fiskerierhvervet, og i denne forbindelse er registreret 2400 meldinger, logbøger, indhandlinger samt valideret 3700 EU-eksportcertifikater (IUU-certificering). GFLK har i 2012 gennemført udvikling og implementering af en portalløsning til EU-certificering som er blevet idriftsat i Landingskontrolløruddannelsen er gennemført i et samarbejde med Natur- og Erhvervsstyrelsen i Danmark. GFLK forestår udvikling og tilpasning af IT-løsninger med henblik på effektiv dataregistrering og validering til brug for kontrol og statistik og som grundlag for biologiske og økonomiske vurderinger mv. indenfor fiskerierhvervet. Fiskeriobservatørordningen er delvis finansieret gennem brugerbetaling og har i 2013 haft 13 aktive observatører. Observatørerne har været 1929 dage til søs fordelt på 28 fartøjer. Observatørdækningen i det havgående fiskeri er på 27 %. Jagt- og fiskerikontrollen administreres og styres af GFLK. Der blev i 2013 gennemført 1047 kontroltogter og kampagner mv. Naalakkersuisut området for Fiskeri, Fangst og Landbrug har i 2013 afleveret 85 oplæg og orienteringer til Naalakkersuisut. Derudover er afgivet svar til 31 stk. 37 og 32 stk. spørgsmål relateret til samråd med Inatsisartutsudvalg. 95

97 Servicekontrakter Departementet havde følgende servicekontrakter i 2013: Servicekontrakt med Great Greenland A/S Servicekontrakt med Neqi A/S Resultatkontrakt med KONFIFA og Konsulenttjenesten for Landbrug Servicekontrakt med Royal Greenland A/S, og Asimit ApS om drift af indhandlingsanlæg. Dog blev kontrakten med Asimit ApS afbrudt som følge af manglende efterlevelse. Resultatkontrakt med Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut (SPS). Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har i 2013 udstedt i alt licenser til fiskeri som fordeler sig på følgende måde mellem grønlandske og udenlandske licenser. Tabel 1 Udstedte grønlandske licenser ART Antal 2011 Antal 2012 Antal 2013 Hellefisk (GHL) Torsk Krabber (CRQ) Kammuslinger (ISC) Stenbider (LUM) Rejer (PRA) Laks (SAL) Øvrige licenser (udenlandsk fiskeriområde) I alt Tabel 2 Udstedte udenlandske licenser Nation Antal 2011 Antal 2012 Antal 2013 EU Færøerne Island Norge Rusland I alt

98 61P2F Derudover udstedes en række tilladelser til indsættelse af indhandlingsskibe til rederier og fartøjer. Der har også i 2013 været udstedt en række nye licenser til det kystnære fiskeri i Qaanaaqområdet samt en række licenser til pelagisk forsøgsfiskeri i Østgrønland, herunder makrelfiskeri. Fangst Der blev i 2013 udstedt i alt jagtbeviser, heraf erhvervsjagtbeviser og fritidsjagtbeviser. Desuden bliver i tæt samarbejde med kommunerne udstedt licenser og tilladelser til fangst af kvoterede arter. Kvoter og fangster fremgår af tabel 3: Kvoter og udstedte licenser/tilladelser i 2013: For de store bestande af moskusokse og rensdyr er der åben kvote. Kvotestørrelserne dækker således kun 3 mindre bestande af rensdyr i Nord- og Nordvest-Grønland samt 7 moskusokse bestande i Nord-, Vest-, Sydvest- og Øst-Grønland. Tabel 3 Fangst og kvoter 2013 Art Område Kvote Fangst Finhval Vestgrønland 19 9 Grønlandshval Vestgrønland 2 0 Pukkelhval Vestgrønland 10 8 Sildepisker Vestgrønland Østgrønland 12 3 Narhval Qaanaaq 1 85P0F 83 Vestgrønland Melville Bugt Østgrønland Hvidhval Qaanaaq 2 20P1F 26 Vestgrønland Hvalros Nordvandet Vestgrønland 3 47 Østgrønland 18 8 Isbjørn Kane Basin 6 6 Baffin Bugten Østgrønland Rensdyr Kvote 4 BemærkningP3F Qaanaaq 206 Åben i Olrik Fjord, herunder 34 til betalingsjagt Nuussuaq Halvø 494 Herunder 20 til betalingsjagt Vestgrønland Åben Herunder 525 til betalingsjagt Moskusokser Kvote Bemærkning Qaanaaq 85 Herunder 10 til betalingsjagt Sigguk 76 Herunder 12 til betalingsjagt Naternaq 120 Herunder 15 til betalingsjagt 1 5 årige teknisk kvote på med 5 gange 85 dyr per år 2 5 årige teknisk kvote på med 5 gange 20 dyr per år 3 Fratræk for overskredne kvoter i Fangsttallene for er endnu ikke klar. 97

99 Sisimiut bestand 920 Herunder 60 til betalingsjagt Maniitsoq bestand Åben Herunder 500 til betalingsjagt Ivittuut 225 Herunder 60 til betalingsjagt. Kommuneqarfik Sermersooq fordeler selv mellem betalingsjagt, erhvervs- og fritidsfangere Ittoqqortoormiit 375 Herunder 30 til betalingsjagt Der er implementeret interaktive licensudstedelser vedr. fangst, således at den administrative byrde fremover vil blive lettere for både Selvstyret og for kommunerne. Kravet til bæredygtig udnyttelse som er et betydende krav i den fastlagte politik på området, stiller stadigt større krav til kontrol og rapportering i forbindelse med jagt, fangst og fiskeri. Landbrugsområdet I 2013 nedsatte Naalakkersuisut en Landbrugskommission som har udført det største del af sit arbejde i Landbrugskomissionens opgave er at komme med konkrete anbefalinger til, hvordan et mere økonomisk bæredygtigt, moderne og effektivt landbrug, mest hensigtsmæssigt kan nås. Erhvervsstøtteområdet Er omfattet af Landstingsforordning nr. 10 af 20. november 2006 om erhvervsfremme af fiskeri og fangst, samt Inatsisartutlov nr. 6 af 2. december 2009 om erhvervsfremme af landbrug. Her ydes rentebærende lån, tilskud til afdrag, tilskud samt rentetilskud til fiskeri. Rentetilskud ydes ikke længere for nye lån, men de tidligere indgåede aftaler herom fortsætter indtil udløb. Målopfyldelse for Departementet Med de afvigelser der fremgår af de enkelte hovedkonti, anses de politiske målsætninger på området i det væsentlige for opfyldt, ligesom de aktivitetsplaner og aktivitetsmål der fremgår af finansloven er opfyldt. 98

100 50 Dep. for Fiskeri, Fangst og Landbrug Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Dep. for Fiskeri, Fangst og Landbrug Kontingenter Fiskeriaftaler med EU Driftsaftaler, produktionsanlæg Fiskeri og fangst Fiskeriudviklingspulje DAU-saldo DA-resultat U-resultat Dep. for Fiskeri, Fangst og Landbrug 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER OBLIGATORISKE BIDRAG, BØDER M.V Forbrug i alt Kontingenter 13 VARER TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER Forbrug i alt

101 Fiskeriaftaler med EU 21 SALG AF PRODUCEREDE YDELSER OVERFØRSELSINDTÆGTER Forbrug i alt Driftsaftaler, produktionsanlæg 12 TJENESTEYDELSER TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER Forbrug i alt Fiskeri og fangst 51 TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER Forbrug i alt Fiskeriudviklingspulje 51 TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER Forbrug i alt

102 62 66 Departement for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked På efterårssamlingen 2012 behandlede og vedtog Inatsisartut et ændringsforslag til råstofloven. Nogle af de væsentligste ændringer er at Råstofdirektoratet pr. 1. januar 2013 blev nedlagt. Ansvaret for licensadministrationen samt teknisk tilsyn blev overflyttet til Råstofstyrelsen. Ansvaret for miljøområdet blev flyttet til Miljøstyrelsen for Råstofområdet under Departementet for Natur og Miljø. Ansvaret for markedsføringen af Grønlands råstofpotentiale blev ligeledes flyttet væk fra det hidtidige Råstofdirektorat, til Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Ansvaret for lovgivningsinitiativer på råstofområdet blev, sammen med ansvaret for de samfundsøkonomiske initiativer, ligeledes flyttet til Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Mineralaktiviteter På trods af den finansielle/økonomiske krise, er der stadig positiv interesse for efterforskning i Grønland. Efterforskningen har som i tidligere år især været rettet mod guld, jern, zink, bly, nikkel, eudialyt, rubiner, platingruppe elementer, sjældne jordartsmetaller og diamanter. De samlede efterforskningsudgifter til mineralefterforskning i Grønland var i 2012 på ca. 520 mio. kr. Efterforskningsudgifterne for 2013 forventes opgjort ca. medio Der er primo januar 2014 udstedt fem udnyttelsestilladelser. De fem projekter er guldminen i Nalunaq, bly/zinkminen i Maarmorilik, Malmbjergprojektet på Jameson Land, olivinminen i Fiskefjord og jernminen ved Isukasia, der fik en udnyttelsestilladelse i Med den nyudstedte udnyttelsestilladelse i henhold til 16 i Råstofloven har London Mining intensiveret indsatsen for at sikre investorer til finansieringen af projektet. Der har i 2013 ligeledes være forhandlinger om en Impact Benefit Agreement (IBA-aftale) med henblik på sikring af at grønlandsk arbejdskraft og virksomheder i stort omfang kan inddrages i både anlægs- og driftsfasen. IBA-aftalen forventes underskrevet i foråret Guldminen ved Nalunaq nær Nanortalik stoppede produktionen i 2013 og er i øjeblikket under nedlukning. Konstruktionen af Bly- og zinkminen ved Maarmorilik er foreløbig sat i bero.. Malmbjergprojektet afventer bedre verdensmarkedspriser på molybdæn, mens olivinminen er lukket og tilladelsen forventes endelig tilbageleveret i Udover ovennævnte udnyttelsesprojekter er der yderligere mange spændende efterforskningsprojekter som indenfor de næste par år har et geologisk potentiale til at blive Grønlands næste miner. I 2013 ansøgte True North Gems om en udnyttelsestilladelse til korundforekomsten (rubiner) ved Qeqertarsuatsiaat syd for Nuuk. Ansøgningen har været i høring og er under behandling. Ligeledes ansøgte Tanbreez i 2013 om en udnyttelsestilladelse til eudialytforekomsten (sjældne jordarter) ved Killavaat Alannguat (Kringlerne) mellem Narsaq og Qaqortoq. Denne ansøgning har også været i høring og er under behandling. 101

103 Derudover er nedenstående projekter de mest fremskredne og vil derfor umiddelbart kunne forventes ansøgt som udnyttelsesprojekter inden for de næste 1-5 år. De mest fremskredne projekter er (i ikke prioriteret rækkefølge): Guld og platingruppeelementprojektet ved Skærgården nord for fjorden Kangerlussuaq i Østgrønland Zinkprojektet ved Citronen Fjord i Nordgrønland Sjældne jordarter og uran projektet ved Kuannersuit (Kvanefjeldet) Anorthosit projektet ved Naajatved Kangerlussuaq Kulbrinteaktiviteter Vedrørende kulbrinter er status at ultimo 2013 var meddelt 22 efterforsknings- og udnyttelsestilladelser. I 2013 var der som i de forrige år olieefterforskningsaktiviteter i både Vest- og Østgrønland. I Baffinbugten blev foretaget 2D seismiske undersøgelser i sommerperioden som en del af de såkaldte site surveys som bruges til at undersøge eventuelle kommende borelokaliteter. I Vestgrønland blev foretaget permanent nedlukning af efterforskningsbrønde og foretaget yderligere miljøstudier. I Nordøstgrønland blev der indsamlet 2D seismik og i Østgrønland blev gennemført en geologisk felttur på Jameson Land i marts og april. De seismiske aktiviteter blev gennemført på baggrund af miljøvurderinger som var i høring i foråret og sommeren De samlede efterforskningsudgifter til kulbrinteefterforskning i Grønland var i 2012 på ca. USD 220 mio. (ca. DKK 1,2 mia.). Efterforskningsudgifterne for 2013 forventes opgjort ca. medio Udbudsrunder: I 2012 og 2013 blev gennemført en 2-faset udbudsrunde i Grønlandshavet i Nordøstgrønland. Udbudsrunden består af en præ-runde og en ordinær runde. Den 15. december 2012 var deadline for ansøgning til efterforsknings- og udnyttelsestilladelser ved prærunden i Nordøstgrønland. Ved ansøgningsfristens udløb havde Råstofdirektoratet modtaget 11 ansøgninger om efterforsknings- og udnyttelsestilladelser efter olie og gas i Grønlandshavet. Ansøgningerne kom fra tre ansøgningsgrupper. Den første faste (præ-runden) er en udmøntning af den præferencestilling de såkaldte KANUMAS selskaber havde i medfør af de såkaldte KANUMAS-aftaler (fra 1989 og 2009). I præ-runden er det derfor et krav at operatøren i ansøgergruppen skal være et af KANUMAS selskaberne (StatoilHydro, BP, ExxonMobil, ChevronTexaco, Shell, Japan Oil, Gas and Metals National Corporation) eller et datterselskab heraf. Ved ansøgningsfristen den 15. december 2012 havde det daværende Råstofdirektorat modtaget 11 ansøgninger om efterforsknings- og udnyttelsestilladelser efter olie og gas, og ansøgningerne kom fra tre forskellige ansøgningsgrupper. Dermed var der konkurrence om licensblokkene. De indkomne ansøgninger blev vurderet på baggrund af de udvælgelseskriterier der er fastsat i udbudsmaterialet. På baggrund af vurderingen besluttede Naalakkersuisut at meddele i alt 4 tilladelser med eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas. Tilladelserne blev meddelt til følgende olieselskaber: Amaroq, 2013/40 (Eni, BP, DONG, Nunaoil), Avinngaq, 2013/41 (Statoil, 102

104 ConocoPhillips, Nunaoil), Umimmak, 2013/45 og Nerleq, 2013/46 (Chevron, Shell, GreenPex, Nunaoil). Ved ansøgningsfristen for den ordinære runde havde Råstofstyrelsen modtaget 3 ansøgninger om efterforsknings- og udnyttelsestilladelser efter olie og gas, og ansøgningerne kom fra to forskellige ansøgningsgrupper. Erhvervsområdet På erhvervsområdet er arbejdet med implementering af Naalakkersuisuts erhvervsfremmepolitik fortsat i tæt samarbejde med Visit Greenland A/S og Greenland Business A/S. De to selskaber varetager hhv. udvikling af turisme og oplevelseserhverv og erhvervsudvikling og sparring med de kommunale erhvervsrådgivningsenheder. Greenland Business A/S satte i 2013 fokus på iværksætteri og har holdt iværksætterevents i flere byer rundt i landet. Departement for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked har i 2013 udarbejdet ny bekendtgørelse for erhvervsfremmepuljerne produktudvikling, klippekort og sektorspecifik erhvervsfremme. Bekendtgørelsen er nu godkendt af Naalakkersuisut og kan implementeres i løbet af Grønland var i 2013 vært for Vestnorden Travel Mart den årlige vestnordiske turismemesse. Visit Greenland A/S stod for den praktiske afvikling af eventet i Nuuk og havde stor succes med at tiltrække både udstillere og købere. Der er som et nyt tiltag blevet indgået en servicekontrakt om levering af særlig målrettet vejledning til virksomheder der ønsker at blive underleverandører til storskala- og råstofsektoren. Der blev i efteråret 2012 gennemført en for-analyse af behovet. 10 byer blev besøgt i forbindelse hermed. I 2013 gennemførtes en række kurser målrettet mod storskala- og råstofsektoren. I 2013 har Departement for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked i samarbejde med kommunerne gennemført en række regionale erhvervsspydspidsprojekter og arbejdsmarkedsmæssige tiltag. Erhvervsspydspidsprojekterne er en lang række indsatser i kommunalt regi med fokus på at styrke den regionale erhvervsudvikling. Som eksempel kan nævnes at Kommune Kujalleq har haft en række projekter hvis sigte var at øge afsætning og brug af grønlandske fødevarer. På arbejdsmarkedsområdet har hovedsaligt været fokus på implementering af matchgruppesystemet i kommunernes ledighedsregistrering. RUS-indsatsen afløses i 2014 af en indsats rettet mod bygder og yderdistrikter. Med nedlæggelsen i 2012 af Greenland Development overgik varetagelsen af aluminiumsprojektet til Departement for Erhverv og Råstoffer. Der har i 2013 været afholdt en række møder med Alcoa til belysning af projektets status. Departementet har udarbejdet forslag til storskalaloven og beslutningsforslag om rammevilkår for de fortsatte forhandlinger om aluminiumsprojektet. Begge forslag er vedtaget i Inatsisartut på EM På EM 2013 blev storskalaloven ændret, og de nye rammevilkår er blevet formidlet til Alcoa. På Is og Vand området blev i 2013 udstedt en ny tilladelse til eksport af is og vand. 103

105 Aktivitetstal på erhvervsområdet Konto Aktivitet FL 2013 R Indfrielse af garantier for lån Eksport af is og kildevand nye tilladelser 1 1 Der foreligger følgende servicekontrakter: Servicekontrakt med Visit Greenland, Servicekontrakt med Greenland Business, Servicekontrakt med Rambøll Grønland, Alle tre servicekontrakter er udtryk for implementeringen af den erhvervsfremmestruktur der blev godkendt af Naalakkersuisut i Arbejdsmarkedsområdet har i 2013 været præget af stor aktivitet. Den særlige Ekstraordinær indsats for ledige fra 2011 blev fortsat i 2012 og 2013 med en samlet bevilling på finansloven på 20 mio. kr. for at imødekommende de behov den stigende ledighed har medført. Alle aktiviteter på arbejdsmarkedsområdet er rettet mod at sørge for at flest mulige bliver selvforsørgende ved hjælp af bl.a. revalideringsforløb, piareersarfiit-undervisning og efteruddannelse ofte rettet mod de behov som råstofsektoren og underleverandører til råstofsektoren vil have i fremtiden. Der henvises i øvrigt til departementets Arbejdsmarkedsredegørelsen 2012/2013 der bliver omdelt på FM2014. Her vil man kunne finde en detaljeret beskrivelse af alle aktiviteter. For at fremme beskæftigelsen blandt den hjemmehørende arbejdskraft er endvidere afsat midler til mobilitetsfremme der skal understøtte behovet for en arbejdskrafttilgang til væksterhverv mv. Midlerne anvendes som tilskud til transport og bohaveflytning for personer der skifter bopæl for at tiltræde en stilling. Aktivitetstal for arbejdsmarkedsområdet Aktivitet Finanslov 2013 Regnskab 2013 Mobilitetsfremme Antal familier Antal personer Revalidender Arbejdskrafttilgang ansøgninger 273 UPiareersarfiit Piareersarfiit centrene tildeles hvert år et antal uddannelseskvoter á 10 mdr. Uddannelseskvoterne bruges først og fremmest til bogligt opkvalificerende forløb. Det tildelte antal for 2013 var 665. Det høje antal er et udtryk for at mange unge mennesker ikke går direkte videre på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, da de har brug for yderligere opkvalificering. De fleste unge mennesker har brug for et opkvalificerende AEU- eller FA-forløb, men der er også et stigende behov for ikke boglige tiltag blandt de unge mennesker der ikke er parat til at gennemføre et bogligt forløb. Der er således stor ansøgning til Piareersarfiit, men langt fra kapacitet og ressourcer til at optage alle ansøgere. 104

106 Det skal dog nævnes at op til en 1/3 af ansøgerne får afslag da de ikke har brug for et opkvalificerende forløb, men blot skal vejledes videre i uddannelse. Udover den normale indsats på landets Piareersarfiit har i 2013 været en omfattende indsats rettet mod de 16 til 18årige. Det har udmøntet sig i flg. Indsatser der skal fortsætte i 2014: Overgangsvejledning i bygder, finansiering af yderligere uddannelseskvoter målrettet gruppen 16 til 18årige, pulje til støtte af konkrete Piareersarfik projekter efter ansøgning, landsdækkende ikkeboglige forløb og ekstra kvoter til efterskoleophold og højskoleophold. UPKU aktivitetstal Projektkompetenceudvikling (PKU) omfatter kompetenceudvikling af ikke faglærte i arbejdsstyrken eller personer med behov for opkvalificering på områder hvor fremtidig vækst forventes. Branche Antal kursusmoduler Antal kursister Antal kursusuger Antal kursistuger Råstof Bygge & Anlæg ,2 187,6 Sprog Levnedsmiddel ,8 13,8 Socialområdet Handelsskolenturisme og butik ,8 112,6 Søsikkerhed ,2 11,6 Sundhedsområdet Jern og Metal ,6 33,6 I alt ,6 1580,2 PKU-kursusaktiviteterne omfattede i 2013 i alt 755 kursister fordelt på 9 brancheområder. Kurserne blev desuden gennemført med en betydelig geografisk spredning. I 2013 har desuden været afsat midler til en evalueringsrapport af PKU-ordningen. Dertil kommer at der også var afsat midler til afholdelse af et seminar for regnskabsmedarbejdere og PKU-koordinatorer i brancheskolerne. Formålet var at få en bedre koordinering og administration af PKU-puljen. Seminaret var en succes og vil derfor blive fulgt op af endnu et seminar i 2014 med det formål at sikre en mere ensartet afregning fra brancheskolerne. 105

107 For at sikre den bedst mulige planlægning for brancheskolerne ønsker Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked fremadrettet at arbejde med 3-årige strategier i samarbejde med brancheskolerne og med fokus på væksterhverv. URevalidering Som det ses af nedenstående tabel er antallet af revalidender generelt faldet fra 2010 til 2011 med en mindre stigning fra2011 til Af tabellen fremgår desuden at antallet af revalidender svinger meget fra by til by, og at en del revalidender kommer tilbage til arbejdsmarkedet efter afsluttede revalideringsforløb. Der er store forskelle på hvor mange revalidender der kommer tilbage til arbejdsmarkedet, men selv mindre byer med et presset arbejdsmarked, som f.eks. Uummannaq, kan skabe fine resultater. Departementet vil gerne opfordre til at kommunerne fortsat har stor fokus på revalideringsforløb for samfundets svageste borgere. Antal revalidender og antal revalidender som er kommet i arbejde efter revalideringsforløbet Kommune Antal Antal revalidender revalidender fra fra 2010 i arbejde i 2011 i arbejde i Kommune Kujalleq Nanortalik Qaqortoq Narsaq KUJ i alt Kommuneqarfik Sermersooq Paamiut Nuuk Ittoqqortoormiit Tasiilaq SER i alt Qeqqata Kommunia Maniitsoq Sisimiut QEQ i alt Qaasuitsup Kommunia Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Kangaatsiaq QAA i alt Hele landet Kilde: Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked 106

108 Status på ekstraordinær indsats for ledige 2013 På baggrund af et det store antal ledige blev i 2012 afsat midler til en ekstraordinær indsats over de næste 2-3 år. Midlerne er forvaltet efter forskrifterne i tillægsbevillingen hvoraf alle ca. 33 mio. kr. blev udnyttet i Den ekstraordinære indsats har følgende hovedelementer - rådgivning og vejledning af ledige - midler til boglige og ikke boglige opkvalificeringsforløb - midler til PKU lignende opkvalificeringskurser for ledige Tabel 1. Kommune Kujalleq - Antal kurser og deltagere på Ekstraordinær indsats for ledige 2013 Kommune Kujalleq Antal kursusuger *Antal deltagere PKU-kurser engelsk 4 20 PKU- kurser dansk 2 13 PKU-kursus Common Core 10 8 Nedrivningsprojekt Nanortalik 4 8 Hygiejnekurser til slagteri 4 48 PKU-kursus søsikkerhed 2 31 Revalidering 99 Afklaringskurser 6 58 Unge projekt, værksted I alt * Der tages forbehold for tallene gr. mangelfulde informationer på nuværende tidspunkt feb Tabel 2. Kommuneqarfik Sermersooq - Antal kurser og deltagere på Ekstraordinær indsats for ledige 2013 Kommuneqarfik Sermersooq Antal kursusuger *Antal deltagere AMA-kurser 7 6 PKU- kursus engelsk 4 25 PKU-Ernæringskursus 1 10 PKU-rengøring 1 9 PKU- Kommunikationskursus 2 20 Afklaringskurser unge kontor Nuuk Afklaringskurser 6 55 Piareersarfik FA-hold Værkstedsprojekt Ittoqqortoormiut Jobtræningsprojekt Paamiut Jobtræningsprojekt Tasiilaq Revalidering 53 I alt * Der tages forbehold for tallene gr. mangelfulde informationer på nuværende tidspunkt feb

109 Tabel 3. I Qeqqata Kommunia - Aantal kurser og deltagere på Ekstraordinær indsats for ledige 2013 Qeqqata Kommunia Antal kursusuger *Antal deltagere Revalidering 38 Maniitsoq & bygder Afklaringskurser Maniitsoq/Atammik 2 28 Unge projekt værksted PKU-kurser engelsk 2 16 Sykursus 4 20 Beskæftigelses projekter 4 15 AEU-hold Kangerlussuaq Sisimiut & bygder Afklaringskurser 2 24 Værkstedsprojekt 8 10 Jobtræningsprojekt PKU-kommunikationskursus 1 10 Transportkursus 4 10 I alt * Der tages forbehold for tallene gr. mangelfulde informationer på nuværende tidspunkt feb Tabel 4. Qaasuitsup Kommunia - Antal kurser og deltagere på Ekstraordinær indsats for ledige 2013 Qaasuitsup Kommunia Antal kursusuger *Antal deltagere PKU-kursus hygiejne 3 14 PKU-kurser Engelsk PKU-kursus rengøring 4 50 PKU-kurser Kommunikation 2 25 PKU-kursus Ernæring 2 18 PKU- kursus Hygiejne 1 3 Piareersarfik hold Ilulissat Piareersarfik hold Aasiaat Læse og skrive kurser 8 12 Affalds/renovering/nedrivningsprojekter 52 Piareersarfik hold Upernavik Piareersarfik værksteds hold Uummannaq Afklaringskurser Revalidering 184 I alt * Der tages forbehold for tallene gr. mangelfulde informationer på nuværende tidspunkt feb

110 Af tabel 5 ses at Den Ekstraordinære Indsats for Ledige 2013 samlet har opnået flere deltagere end den målsætning der var skønnet ved tillægsbevillingsansøgningen. Dog er der udsving i de opnåede resultater for de enkelte kommuner, således at der nogle steder er opnået mindre resultater end det var aftalt med kommunen. Der ses dog en stigende aktivitet i kommunerne efterhånden som arbejdsmarkedskontorerne får øvelse med at vejlede de ledige til opkvalificering. Kurser, bogligopkvalificeringer og værkstedsprojekter er afviklet eller oprettet i den takt det har været muligt med det tidspres der har været i I forhold til Den ekstraordinære indsats for ledige i 2012 er der en del nye tiltag indenfor ungeindsatsen. Tabel 5. Antal deltagere i Den ekstraordinær Indsats for Ledige for 2013 Målsætning antal deltagere i 2013 Deltagere i alt i 2013 Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia I alt * * Enkelte tal er behæftet med usikkerhed, se tabel 1-4 Effekten af de afholdte kurser under den Ekstraordinære indsats for ledige i 2013 vil blive undersøgt i 2014 og en evalueringsrapport forventes at foreligge i oktober Alle deltagere er registreret med relevante data og kan derfor følges i årene frem. Geologiafdelingen Geologiafdelingen blev ligeledes ressortændret fra det tidligere Råstofdirektorat til Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Geologiafdelingen leverer input til markedsføringen af mineraler og gas/olie potentialet i Grønland samt fastlægger strategierne på de samme områder. På mineralområdet blev i 2013 ligesom året før gennemført projekter der var direkte rettet mod den internationale industri for at fremme interessen for Grønland som efterforskningsmål. De gennemførte geologiske projekter er projekter som er direkte knyttet til mineralstrategien. Følgende projekter blev gennemført i 2013: Vurdering af mineralpotentialet i Sydøstgrønland men ikke feltarbejdet som er udsat til Aeromagnetiske undersøgelser - Sydøstgrønland Vurdering af det østgrønlandske offshore-område Rubinprojekt kurser, feltarbejde og analyser af korund Zink data kompilering og feltarbejde, Nordgrønland Workshop om wolframpotentialet i Grønland Delvis gennemførelse af det webbaserede portalprojekt Markedsføring af Grønland s mineralpotentiale på messer i Canada, Australien, Finland og Kina samt af oliepotentialet på messer i USA og Storbritannien. 109

111 UUjarassiorit Mineraljagten Ujarassiorit som har været afviklet siden 1989 er et landsdækkende mineraljagtprogram for amatørgeologer hvor folk i Grønland portofrit kan sende stenprøver til nærmere undersøgelse af geologer. Der blev indsendt 858 stenprøver i 2013, og prøverne er indsamlet i hele landet. Ud af de indsendte stenprøver blev 201 videresendt til en mere detaljeret analyse på et laboratorium. Styrelsen for Råd og Nævn Styrelsen for Råd og Nævn varetager den overordnede planlægning, administration samt konkrete initiativer på områderne indenfor konkurrence, forbrug, tele og radiofrekvenser. Derudover er styrelsen klageinstans for afgørelser på miljøbeskyttelses-, natur-, bolig- og socialområdet. Styrelsen gennemførte i 2013 en informationssejltur til byer og bygder fra Nuuk til Diskobugten. Formålet med rejsen var at informere og rådgive om borgernes rettigheder og klagemuligheder. Rejsen blev gennemført sammen med Center for Arbejdsskader og Retshjælpen IKIU. I 2014 gennemføres en tilsvarende informationssejltur til Sydgrønland. Boligklagenævnet Boligklagenævnet har i 2013 oprettet 50 nye sager og afsluttet 44 sager. Ved udgangen af 2013 var der 25 verserende sager ved Boligklagenævnet. Det Sociale Ankenævn Det Sociale Ankenævn har fortsat arbejdet på at nedbringe sagsbehandlingstiden. Da sekretariatsbetjeningen i 2008 blev flyttet til Styrelsen for Råd og Nævn var sagsbehandlingstiden over 2 år. Sagsbehandlingstiden er nedbragt til ca. 1 år. Ankenævnet har i 2013 oprettet 411 nye sager og afsluttet 391 sager. Ved udgangen af 2013 var der 381 verserende sager. Grønlands Forbrugerråd Forbrugerrådets sekretariat behandlede 497 henvendelser i løbet af året. Sekretariatet gennemførte 4 oplysningskampagner under sloganet Kend din ret. Kampagnerne omhandlede følgende emner: Internethandel, Tjenesteydelser, Rejserettigheder og Gavekort/Tilgodebeviser. Forbrugerklageudvalget Forbrugerklageudvalget har i 2013 oprettet 28 nye sager og afsluttet 27 sager. Ved udgangen af 2013 var der 7 verserende sager ved Forbrugerklageudvalget. Konkurrencetilsynet / Konkurrencenævnet I maj 2013 faldt dom ved Retten i Grønland i sagen KNI A/S, Polaroil mod Konkurrencenævnet. Sagen omhandler konkurrencebegrænsende aftaler i forbindelse med olieforhandleraftaler. Retten frifandt Konkurrencenævnet for alle påstande. KNI A/S, Polaroil ankede dommen til Grønlands Landsret. Landsretten stadfæstede oktober 2013 Retten i Grønlands dom. Retten i Grønland fandt at anklagemyndigheden ikke havde løftet bevisbyrden i en sag om misbrug af dominerende stilling hvor Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om en bøde på kr for det påståede misbrug af dominerende stilling. 110

112 Domsstatistik Konkurrencenævnet / Konkurrencetilsynet Total 1. Instans vundne Instans tabte Instans vundne Instans tabte Telestyrelsen Telestyrelsen indsamler løbende statistik på teletjenester i Grønland, herunder informationer om abonnementer og brugen af tjenesterne. Statistikken på brugen af kapacitet ind og ud af Grønland benyttes som fordelingsnøgle på omkostningerne til infrastrukturen. Når udnyttelsen af kapaciteten stiger falder omkostningen pr. enhed (Mbit/s). Brug af Internetkapacitet i 2013 Mbit/s 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Søkabel Satellit Note: Kommunikation ind og ud af Grønland. Kapacitetsydnyttelsen opgøres som 95-percentilen af forbruget. I februar 2013 indbragte Nuuk Skynet A/S Telestyrelsens afgørelse fra september 2012 om prisen på samtrafikproduktet Global IP-Transit for Retten i Grønland. Sagen er en del at et større sagskompleks hvor Nuuk Skynet A/S også har stævnet TELE-POST. Råstofstyrelsen Råstofstyrelsen administrerer tilladelser udstedt i henhold til Råstofloven. Råstofstyrelsens forvaltning af råstofområdet sker i tæt samarbejde med Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked og Miljøstyrelsen for råstofområdet. Det blev på efterårssamlingen 2009 besluttet at hjemtage råstofområdet ligesom Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) blev vedtaget. Inatsisartutloven trådte i kraft den 1. januar 2010 og erstatter den hidtidige danske lov om mineralske råstoffer i Grønland. I grafen nedenfor ses udviklingen siden 2002: 111

113 Grønland har trods den svære finansielle situation kunnet fastholde et højt niveau for antallet af efterforskningstilladelser. Ud over antallet af meddelte tilladelser er en væsentlig indikator for udviklingen, de efterforskningsudgifter selskaberne afholder i forbindelse med deres efterforskning i felten. I grafen nedenfor vises udviklingen siden 2002 og til Som det fremgår er siden 2002 sket en markant stigning i investeringerne i efterforskning med 2011 som rekordåret. I 2012 er investeringsniveauet på linje med 2010 som vil være det næsthøjeste niveau nogensinde. 112

114 62 Styrelse under Erhverv, Råstoffer og Arb Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Styrelsen for Råd og Nævn DAU-saldo DA-resultat U-resultat Styrelsen for Råd og Nævn 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt

115 64 Departement for Erhverv, Råstof, Arb.mkd Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Departementet for Erhv, Råstof og Arbm Afdelingen for Geologi Kompetenceudviklingskurser Erh- og arb.mkd.udv. i bygder og yderd Geologi- og markedsføringsprojekter Indfrielse af garantier for lån Støtte landbaserede erhverv og turisme Eksport af vand og is fra Grønland Aluminiumsprojektet Mobilitetsfremmende ydelse Revalidering Piareersarfiit Arbejdsmarkedsydelse Ekstraordinær indsats for ledige DAU-saldo DA-resultat U-resultat Departementet for Erhv, Råstof og Arbmkd 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Afdelingen for Geologi 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO)

116 21 SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Kompetenceudviklingskurser 12 TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Erh- og arb.mkd.udv. i bygder og yderdis 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Geologi- og markedsføringsprojekter 12 TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER ANDRE TILSKUD Forbrug i alt

117 Indfrielse af garantier for lån 51 TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Støtte landbaserede erhverv og turisme 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Eksport af vand og is fra Grønland 12 TJENESTEYDELSER VARER ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Aluminiumsprojektet 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt

118 Mobilitetsfremmende ydelse 12 TJENESTEYDELSER VARER TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Revalidering 12 TJENESTEYDELSER VARER LEJE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V Forbrug i alt Piareersarfiit 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Arbejdsmarkedsydelse 12 TJENESTEYDELSER ANDRE TILSKUD Forbrug i alt

119 Ekstraordinær indsats for ledige 12 TJENESTEYDELSER VARER LEJE DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL Forbrug i alt

120 66 Råstofstyrelsen Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Råstofstyrelsen, administration DAU-saldo DA-resultat U-resultat Råstofstyrelsen, administration 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER ANDRE TILSKUD AFSKRIVNINGER Forbrug i alt

121 70-72 Departement for Boliger I løbet af 2013 er sket to ressortændringer, hvor boligområdet samt områder, der ressortmæssigt p.t. hører under Departementet for Boliger har været berørt. Den 5. april 2013 blev boligområdet, energi- og klimaområdet samt miljø- og naturområdet sammenbragt til at udgøre Departementet for Boliger, Miljø og Natur. Ved ressortændringen den 5. november 2013 blev boligområdet udskilt fra miljø- og naturområdet, og Departementet for Boliger blev oprettet som et selvstændigt departement. Departementet har i 2013 varetaget den overordnede administration, planlægning og styring af følgende områder: Byggeri og anlæg, fysisk planlægning, boliger. Endvidere er departementet øverste myndighed for Asiaq. Organisatorisk er departementet opbygget således: Ledelsessekretariatet er serviceenhed og stabsfunktion for hele departementet og betjener bl.a. medlemmet af Naalakkersuisut og departementschefen, samt varetager departementets informationsvirksomhed. Enheden er endvidere ansvarlig for kvalitetssikring af materiale til og fra medlemmet af Naalakkersuisut, herunder sikring af overensstemmelse mellem grønlandske og danske tekster, samt løbende revision af procedurer og kvalitetskrav. Økonomi og Personaleenheden har ansvaret for departementets eget budget og regnskab. Endvidere koordineres finanslovsarbejde, personalemæssige opgaver samt Anlægs og Renoveringsfonden herfra. Landsplanafdelingen har ansvar for at formidle og koordinere Selvstyrets sektorplanlægning i en fysisk landsplanlægning, herunder udbygning af planredskaber (Planredegørelse, Selvstyrets interesser, NunaGIS), varetagelse af Selvstyrets interesser i den kommunale planlægning, klagesagsbehandling, arealforvaltning i det åbne land og tilsynsopgaver, samt bygningsmyndighed og bygherreombud. Desuden varetager afdelingen inden for sit område (fysisk planlægning, geodata m.v.) ansvaret for nordisk og arktisk samarbejde. Alle de fire kommuner har nu fået tilvejebragt nye digitale kommuneplaner. Gennemgangen af kommunale planforslag i 2013 har på baggrund heraf krævet en ekstraordinær indsats på dette område. Endvidere har behandlingen af klagesager fyldt meget på driftssiden, og det konstateres, at især antallet af Ombudsmandssager har været stigende. Departementet har i samarbejde med blandt andet kommunerne tilvejebragt en vejledning vedr. den administrative håndhævelse af planlovens bestemmelser og har forestået et udredningsarbejde vedr. en mulig opblødning af vandspærrezonen i Sisimiut. Departementet har været med-initiativtager til afholdelse af et seminar med fokus på en mere balanceret regional udvikling og afdækning af mulighederne for de mindre bosteder. Departementet har ultimo 2013 været tovholder på en konference om udviklingen af et fællesoffentligt samarbejde indenfor anlægsområdet med deltagelse af repræsentanter for kommunerne, Selvstyret og KANUKOKA. Som opfølgning vil afdelingen i 2014 udarbejde en skabelon og en digital platform for den nationale sektorplanlægning. 120

122 Udredningsarbejdet vedrørende bevaringsværdige bydele og bygninger fortsætter. Projektet har fokus på, hvordan bygningsarven kan betragtes som et væsentligt aktiv og værdi for små lokalsamfund og på den måde bakke op om Naalakkersuisuts ønske om øget regional udvikling og vækst. Arbejdet forventes at blive fulgt op med en afklaring af, hvorvidt det eksisterende lovgrundlag er tidssvarende. I Projekt geodata i Grønland har Departementet taget initiativ til en udredning af potentialet og brugen af geodata i Grønland. Arbejdet er sket i et tæt samarbejde med konsulentfirmaet Antropologerne og med afsæt i input fra de daglige brugere og eksperter i geodata gives en række anbefalinger til den fremtidige udvikling og organisering af geodata i Grønland herunder platformen NunaGIS. Afdelingen for Landsplanlægning deltager aktivt i udviklingen af et samarbejde mellem Sydkorea, Danmark og Grønland om ny kortlægning og brug af geodata. Afdelingen deltager derudover i det omfang det er muligt i Arktisk SDI, som er en form for udvidet NunaGIS. Arktisk SDI står for Arktisk Spatial Data Infrastructure, dvs. arktisk geodata-infrastruktur. Deltagerne omfatter lande som Grønland og Danmark, Island, Norge, Sverige, Finland, Rusland, Canada, og USA. Bygningsmyndigheden På baggrund af en række problematiske forløb ved gennemførelsen af en række nyere bygge- og renoveringsopgaver er iværksat et analyseprojekt, der skal munde ud i et vejledningsmateriale. Vejledningen suppleres med kursustilbud, der skal føre til en styrkelse af byggeledelsen ved gennemførelsen af offentlige bygge- og anlægsarbejder. To webportaler er etableret: byggeportalen [ er relanceret i en kraftigt forbedret udgave, og Klagenævnet for Udbud har fået sin egen portal [ Det er hensigten, at webportalerne skal bidrage til en professionalisering af byggebranchens parter det vil sige såvel bygherrer som rådgivende og udførende og derigennem øge byggeriets effektivitet og kvalitet. Med det formål at bidrage til et sundere indeklima er lavet tre kortfilm med information om radon og om faren ved for højt radonindhold i boligen. Det igangværende arbejde med revisionen af bygningsreglementet fortsætter, og der er blandt andet gennemført en analyse med det formål at tilvejebringe et beslutningsgrundlag til fastsættelse af niveauet for nye, skærpede krav til bygningers energiforbrug. Anlægsafdelingen er bygherrerådgiver for Selvstyrets øvrige departementer. Det indbefatter assistance til afklaring af behov og udarbejdelse af byggeprogrammer, desuden vurdering af projektforslag og godkendelse af hovedprojekter og udbudsmateriale. Siden primo 2013 er arbejdet på at hjemtage samtlige opgaver, der p.t. udføres af INI Byggeteknik A/S til Departementet forestået. Forhandlinger med A/S Boligselskabet INI er afsluttet, og det påregnes, at Anlægsafdelingen i Departementet for Boliger kan genoprettes i fuldt omfang ca. primo april 2014 under forudsætning af Finans- og Skatteudvalgets tilslutning. Afdelingen for Bolig- og Ejendom varetager det overordnede strategiarbejde på hele boligområdet, forsikring, samt køb og salg af Selvstyrets ejendomme. Afdelingen repræsenterer Selvstyrets ejerandele i ejerforeninger, andelsboliger mv. og varetager Selvstyrets tilsyn med offentlige udlejningsboliger, herunder Selvstyrets ejerinteresser i forhold til Selvstyrets udlejningsboliger. Afdelingen varetager ligeledes dialogen med A/S Boligselskabet INI omkring driften af Selvstyrets udlejningsboliger, indsatsen omkring vedligehold samt renovering. 121

123 Afdelingen fører ligeledes tilsynet med andelsboliger. Yderligere varetager afdelingen opgaver i forhold til Illuut A/S. Naalakkersuisut har igangsat tilstandsregistreringer af en række flerfamilieboliger, som står til renovering. Dermed har Naalakkersuisut fortsat bevågenhed omkring bekæmpelsen af skimmelsvamp i Selvstyrets boliger. Der er taget initiativ til at udvikle standard løsninger, så udbedring af skimmelsvamp kan ske lettere, hurtigere og til en mere overkommelig pris, end hvis der skal udarbejdes selvstændige og nye løsninger for hvert tilfælde. I 2013 har Selvstyret v/ Illuut A/S ibrugtaget boliger i Nuuk. Derudover er udviklet en ny protype for et medbyggerhus Illorput Elever fra Bygge- anlægsskolen i Sisimiut har prøveopført en Illorput Prøveopførelsen tegner godt, og det forventes, at nye medbyggere vil kunne opføre huset i løbet af

124 70 Departementet for Boliger Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Departementet for Boliger Bygningsmyndigheden Landsplanlægning ASIAQ Forsikringer DAU-saldo DA-resultat U-resultat Departementet for Boliger 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Bygningsmyndigheden 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) OBLIGATORISKE BIDRAG, BØDER M.V Forbrug i alt

125 Landsplanlægning 12 TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt ASIAQ 15 ANSKAFFELSER (NETTO) TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER Forbrug i alt Forsikringer 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) Forbrug i alt

126 72 Boliger Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Adm.- og projektudgifter / boligbygger Boligstøtte, renter og afdrag, netto Låneadministration Salg af boliger - nettoudbetaling Særlige tilskud til boligafdelinger Drift af udlejningsboliger, kapitalafk Betaling for bolignumre DAU-saldo DA-resultat U-resultat Adm.- og projektudgifter / boligbyggeri 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) Forbrug i alt Boligstøtte, renter og afdrag, netto 12 TJENESTEYDELSER VARER LEJE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL ANDRE TILSKUD AFSKRIVNINGER RENTEINDTÆGTER OG UDBYTTE IMØDEGÅELSE AF TAB UDLÅN BS RESTANCEUDLÅN Forbrug i alt

127 Låneadministration 12 TJENESTEYDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Salg af boliger - nettoudbetaling 12 TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER RENTEINDTÆGTER OG UDBYTTE ANLÆGSUDGIFTER OG -INDTÆGTER ANLÆGSUDLÅN ØVRIGE UDLÅN Forbrug i alt Særlige tilskud til boligafdelinger 12 TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER Forbrug i alt Drift af udlejningsboliger, kapitalafk. 12 TJENESTEYDELSER VARER LEJE SALG AF PRODUCEREDE YDELSER TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt

128 Betaling for bolignumre 12 TJENESTEYDELSER SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt

129 73-77 Departementet for Miljø og Natur I 2013 er der gennemført tre ressortændringer, der har berørt afdelingerne i det nuværende Departementet for Miljø og Natur. Med virkning fra den 1. februar 2013 blev Miljøstyrelsen for Råstofområdet oprettet, og der blev overført bevilling hertil fra Råstofdirektoratet. Den 5. april 2013 blev boligområdet, energi- og klimaområdet samt miljø- og naturområdet sammenbragt til at udgøre Departementet for Boliger, Natur og Miljø. Ved ressortændringen den 5. nov blev departementet delt i to: Departementet for Boliger og Departementet for Miljø og Natur. Departementet for Miljø og Natur varetager den overordnede administration, planlægning og styring af områderne: brandmyndighed, beredskab, sprængstofområdet, miljø, natur, energi og klima. Departementet består af tre afdelinger: Afdelingen for Service, Økonomi og Personale, der varetager stabsfunktioner, Miljøafdelingen samt Natur-, Energi- og Klimaafdelingen. Departementet er øverste myndighed for Naturinstituttet og Nukissiorfiit. Derudover er Miljøstyrelsen for Råstofområdet placeret i departementet. Miljø og beredskab Miljøafdelingen har ansvaret for myndigheds- og udviklingsopgaver inden for miljø og redningsberedskabsområdet. Afdelingen varetager en række miljøområder herunder særligt forurenende virksomheder, affald, drikkevand, kystnært havmiljø, spildevand, vurderinger af virkninger på miljøet (VVM), emballage og kystnært olieberedskab. Afdelingen har endvidere ansvaret for forvaltningen af en række internationale aftaler omkring miljøbeskyttelse. Efter seneste ressortændring hører beredskab også under Miljøafdelingen. Beredskabsområdet omfatter lovgivning, udarbejdelse af forskrifter, tilsyn, tilladelser, uddannelse og formidling af oplysninger inden for brand- og eksplosivområdet samt sekretariatsfunktionen for Beredskabskommissionen. Det er ultimo 2013 oprettet en affaldsenhed i Miljøafdelingen, idet der er et akut behov for at løfte indsatsen på affaldsområdet. Affaldsområdet er forsat primært et kommunalt ansvarsområde, hvorfor enhedens opgave er at rådgive kommunerne, følge op på og aktivt videreudvikle affaldsområdet. Miljøafdelingen har fungeret som bygherre for udførelse af de miljøafbødende foranstaltninger ved Dundashalvøen, som de fremgår af den politiske aftale fra 2011 indgået mellem Grønlands Selvstyre og Danmarks miljøministerium. Arbejdet er blevet afsluttet i sommeren 2013, hvilket er et år tidligere end planlagt. Der mangler forsat gennemførelse af et 1-års eftersyn, som vil finde sted i sommeren Miljøafdelingen har i 2013 forbedret vejledningen til kommunerne om håndtering af særligt forurenende virksomheder. Der arbejdes desuden på digitalisering af og forbedret adgang til kort over vandspærrezoner. På havmiljøområdet er der i 2013 forberedt en ny havmiljølov, der forventes behandlet i Inatsisartut i efteråret Departementet er ansvarlig for olieberedskabet i det grønlandske søterritorium, dvs. inden for 3-sømilgrænsen. Departementet har i 2013 deltaget i kriseøvelsen SAREX 2013 og opfølgning herpå. Der er udarbejdet et lovforslag om risikobaseret dimensionering af beredskabet til behandling under Forårssamling 2014, og der undersøges som følge af forslag under Efterårssamling 2013 muligheder for frivilligt beredskab. Afdelingen samarbejder med kommunerne om udarbejdelse af kommunale beredskabsplaner. Der har været afholdt møder i Beredskabskommissionen, og der er ført tilsyn med brandvæsnerne og med eksplosive stoffer. Natur, Energi og Klima Natur-, energi- og klimaafdelingen har ansvaret for myndigheds- og udviklingsopgaver inden for natur-, energi- og klimaområdet. Afdelingen varetager ligeledes den daglige kommunikation med Grønlands Naturinstitut og Nukissiorfiit. På naturområdet varetager afdelingen administrationen af adgang til og vilkår for færdsel i visse dele af Grønland, ligesom den administrerer og udvikler regler vedrørende fredninger og forvaltningsplaner. 128

130 Departmentet er CITES ("Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Flora and Fauna")-myndighed for Grønland, jf. Washingtonkonventionen. Afdelingen har i 2013 deltaget aktivt i internationalt samarbejde på naturområdet under Arktisk Råd, Biodiversitetskonventionen, Ramsarkonventionen og Washingtonkonventionen. Som Rigsfællessskabets repræsentant i arbejdsgruppen CAFF (Conservation of Arctic Flora and Fauna) under Arktisk Råd har departementet medvirket til udarbejdelsen og lanceringen i december 2013 af rapporten Arctic Biodiversity Assessment. På energiområdet har afdelingen i 2013 indledt undersøgelser af mulighederne for en eventuel omdannelse af Nukissiorfiit til et aktieselskab, jf. koalitionsaftalen. En redegørelse om fordele og ulemper forventes omdelt under Forårssamling I oktober 2013 blev det nye vandkraftværk i Ilulissat indviet, og vedvarende energi udgør nu omkring 70 procent af den offentlige energiproduktion for hele landet. Der er udarbejdet et forslag til ændring af vandkraftloven, der behandles i Inatsisartut i foråret Departementet arbejder med fremme af grøn energi og har bl.a. i 2013 igangsat en undersøgelse af potentiale for fjeldvarme samt fået udarbejdet en rapport om elbiler og undersøger fortsat mulighederne for udbredelse af elbiler og ladeinfrastruktur i Nuuk. Gennem en servicekontrakt med Grønlands Statistik udarbejdes årligt en opgørelse af Grønlands energiforbrug, der bl.a. bruges i forbindelse med indrapportering af emissionsopgørelser til FN. Energistatistikken for 2012 blev offentliggjort den 1. december 2013, og findes på 17TUwww.stat.glU17T. På klimaområdet har afdelingen i 2013 formidlet viden om klimaforandringer og klimatilpasning via kampagner og lancering af en ny hjemmeside, Der udarbejdes en redegørelse om skibsfart og klimaforandringer, der planlægges omdelt under Forårssamling Afdelingen har ligeledes udviklet en klimaberegner, som værdisætter klimaeffekten ved en række anlægs- og driftsprojekter. Klimaberegneren er et centralt redskab i kommende vurderinger af nye projekter. Departementet deltager i de internationale klimaforhandlinger og har som følge af den aftale, der blev indgået med det danske Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i 2012, haft et tæt samarbejde med de danske myndigheder på området. Departementet deltog ved klimakonferencen (COP 19), der blev afholdt i Warszawa, Polen, og indgik i forberedelserne af Rigsfællesskabets positionsudformning til samme. Miljøstyrelsen for Råstofområdet Miljøstyrelsen for Råstofområdet har ansvaret for miljøbeskyttelsen på råstofområdet, herunder den daglige administration og sagsbehandling vedrørende miljøforhold i forbindelse med ansøgninger om efterforsknings- og indvindingstilladelser. Styrelsen blev oprettet pr. 1. februar 2013 og er opbygget i løbet af Miljøstyrelsen modtager rådgivning fra videnskabelige og uafhængige miljøinstitutioner (DCE og Naturinstituttet). Der arbejdes på at opbygge kapacitet og kompetence hos de grønlandske miljøinstitutioner. Det gælder bl.a. i forhold til miljøbeskyttelse ved efterforskning og udnyttelse af uran som følge af beslutningen om at ophæve nultolerancen over for udnyttelse af uran. Miljøstyrelsen har et tæt samarbejde med Råstofstyrelsen. Fremadrettet er det et mål, at råstofloven ændres, således at miljøbeskyttelsen på råstofområdet udskilles og derved varetages uafhængigt af den generelle råstofmyndighed under Naalakkersuisoq for Miljø og Natur. 129

131 73 Departementet for Miljø og Natur Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Departement for Miljø og Natur Nukissiorfiit Nukissiorfiit, gadebelysning Nukissiorfiit, renter Nukissiorfiit, afdrag Vandkraft forundersøgelser Energistatistik Udviklingsprojekter indenfor vedvarend Køb af CO2 kreditter Monitorering og indsats, Klimaområdet DAU-saldo DA-resultat U-resultat Departement for Miljø og Natur 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Nukissiorfiit 51 TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER Forbrug i alt

132 Nukissiorfiit, gadebelysning 51 TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER Forbrug i alt Nukissiorfiit, renter 67 RENTEINDTÆGTER OG UDBYTTE Forbrug i alt Nukissiorfiit, afdrag 81 ANLÆGSUDLÅN Forbrug i alt Vandkraft forundersøgelser 51 TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER Forbrug i alt Energistatistik 12 TJENESTEYDELSER VARER Forbrug i alt Udviklingsprojekter indenfor vedvarende 12 TJENESTEYDELSER TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER ANDRE TILSKUD Forbrug i alt

133 Køb af CO2 kreditter 54 ANDRE TILSKUD Forbrug i alt Monitorering og indsats, Klimaområdet 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER Forbrug i alt

134 77 Natur og Miljø Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Miljøstyrelsen for Råstofområdet Eksplosivstoffer, brand og beredskab Rangerordningen Miljøteknologi, drift Grønlands Naturinstitut Miljø, tilskud til oliebekæmpelsesud Tilskud til kommunale pilotprojekter f Tilskud til modtagestationer og kildes DAU-saldo DA-resultat U-resultat Miljøstyrelsen for Råstofområdet 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER SALG AF PRODUCEREDE YDELSER Forbrug i alt Eksplosivstoffer, brand og beredskab 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt

135 Rangerordningen 52 TILSKUD TIL KULTUR, FRITID, UDDANNELSE M.V ANDRE TILSKUD Forbrug i alt Miljøteknologi, drift 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER DRIFTSMIDLER, REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER Forbrug i alt Grønlands Naturinstitut 11 LØNNINGER TJENESTEYDELSER VARER LEJE ANSKAFFELSER (NETTO) SALG AF PRODUCEREDE YDELSER AFSKRIVNINGER Forbrug i alt Miljø, tilskud til oliebekæmpelsesud 12 TJENESTEYDELSER VARER LEJE Forbrug i alt

136 Tilskud til kommunale pilotprojekter for 12 TJENESTEYDELSER ANDRE TILSKUD Forbrug i alt Tilskud til modtagestationer og kildesor 12 TJENESTEYDELSER TILSKUD TIL ERHVERVSFORMÅL OG VIRKSOMHEDER ANDRE TILSKUD Forbrug i alt

137 80 Anlægsområdet Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Tilbageførsler fra Anlægsfonden Disponeringsbeløb til påbeg. projekt DAU-saldo DA-resultat U-resultat Tilbageførsler fra Anlægsfonden 78 ANLÆGSUDGIFTER OG -INDTÆGTER Forbrug i alt Disponeringsbeløb til påbeg. projekt. 12 TJENESTEYDELSER Forbrug i alt

138 82 Anlæg, Skattestyrelsen Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Pisariillisaaneq-projektet, ERP DAU-saldo DA-resultat U-resultat Pisariillisaaneq-projektet, ERP 78 ANLÆGSUDGIFTER OG -INDTÆGTER Forbrug i alt

139 83 Anlæg, Dep. for Sundhed Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Ældreinstitutioner Landsdækkende institutioner DAU-saldo DA-resultat U-resultat Ældreinstitutioner 78 ANLÆGSUDGIFTER OG -INDTÆGTER Forbrug i alt Landsdækkende institutioner 78 ANLÆGSUDGIFTER OG -INDTÆGTER Forbrug i alt

140 84 Anlæg, Dep. for Kult. Udd. Forsk. Kirke Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Kommunale skoler Uddannelsesbyggeri Kollegiebyggeri Kulturbyggeri DAU-saldo DA-resultat U-resultat Kommunale skoler 78 ANLÆGSUDGIFTER OG -INDTÆGTER Forbrug i alt Uddannelsesbyggeri 78 ANLÆGSUDGIFTER OG -INDTÆGTER Forbrug i alt Kollegiebyggeri 78 ANLÆGSUDGIFTER OG -INDTÆGTER Forbrug i alt

141 Kulturbyggeri 78 ANLÆGSUDGIFTER OG -INDTÆGTER Forbrug i alt

142 86 Anlæg, Departementet for Sundhed Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Sundhedsvæsenet DAU-saldo DA-resultat U-resultat Sundhedsvæsenet 78 ANLÆGSUDGIFTER OG -INDTÆGTER Forbrug i alt

143 87 Anlæg, Dep. for Boliger og Infrastr. Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsstrategi for bygder og yderdistr års eftersyn Transportkommissionen - forundersøgels Særlig renovering Boligstøtte, istandsættelsestilskud GLV - landingspladser Miljøafbødende foranstaltninger på Dun DAU-saldo DA-resultat U-resultat Anlægsstrategi for bygder og yderdistrik 78 ANLÆGSUDGIFTER OG -INDTÆGTER Forbrug i alt års eftersyn 78 ANLÆGSUDGIFTER OG -INDTÆGTER Forbrug i alt Transportkommissionen - forundersøgelser 78 ANLÆGSUDGIFTER OG -INDTÆGTER Forbrug i alt

144 Særlig renovering 78 ANLÆGSUDGIFTER OG -INDTÆGTER Forbrug i alt Boligstøtte, istandsættelsestilskud 78 ANLÆGSUDGIFTER OG -INDTÆGTER Forbrug i alt GLV - landingspladser 78 ANLÆGSUDGIFTER OG -INDTÆGTER Forbrug i alt Miljøafbødende foranstaltninger på Dunda 78 ANLÆGSUDGIFTER OG -INDTÆGTER Forbrug i alt

145 89 Anlægsudlån Aktivitetsoversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Anlægsudgifter Driftsudgifter Indtægter Lovbundne udgifter Tilskud DAU-saldo DA-resultat U-resultat Hovedkontooversigt Bevilling Forbrug Forbrug i % Nukissiorfiit, anlægsudlån Nukissiorfiit, anlægsudlån, byggemodni Støttet privat boligbyggeri Boligprojekter og Erstatningsbyggeri Boligstøtte, udlån renovering mm DAU-saldo DA-resultat U-resultat Nukissiorfiit, anlægsudlån 81 ANLÆGSUDLÅN Forbrug i alt Nukissiorfiit, anlægsudlån, byggemodning 81 ANLÆGSUDLÅN Forbrug i alt Støttet privat boligbyggeri 56 AFSKRIVNINGER ANLÆGSUDGIFTER OG -INDTÆGTER ANLÆGSUDLÅN Forbrug i alt

146 Boligprojekter og Erstatningsbyggeri 81 ANLÆGSUDLÅN Forbrug i alt Boligstøtte, udlån renovering mm 13 VARER Forbrug i alt

147 Anlægs- og renoveringsfonden Overført Trukket Beholdning Året Året Ultimo Reserve til ny landstingssal DAU-saldo Miljø, anlæg Miljøteknologi, anlæg DAU-saldo Renovering og ombygning DAU-saldo Indretning af serverrum DAU-saldo SP renovering af fjernvarmeledn. traf DAU-saldo SP monitorering og planlægning DAU-saldo

148 Overført Trukket Beholdning Året Året Ultimo Pisariillisaaneq-projektet, ERP DAU-saldo Ældreinstitutioner Landsdækkende institutioner DAU-saldo Erhvervsuddannelsesområdet Kommunale skoler Uddannelsesbyggeri Universitetsparken i Nuuk Kultur- og idrætsbyggeri Kollegiebyggeri Kulturbyggeri Institutioner for børn og unge DAU-saldo Kirken DAU-saldo Servicehuse, bygder NUKA, renovering af freonanlæg m.v DAU-saldo Sundhedsvæsenet DAU-saldo

149 Overført Trukket Beholdning Året Året Ultimo Anlægsstrategi for bygder og yderdist DAU-saldo års eftersyn Transportkommissionen - forundersøgel DAU-saldo Vestnorden Foresight bygdernes DAU-saldo Etab. af vandfordelingsnet Vandkraftundersøgelse DAU-saldo Reinvest. Selv. udlejningsboliger Personaleboliger i Nuuk /40 byggeri Særlig renovering Andelsboligbyggeri Selvbyggerhuse i bygder og yde Støttet kommunalt udlejningsbyggeri Boligprogram, bygder og yderdistrikte Boligstøtte, istandsættelsestilskud Overdr.saneringsm. udlejningsejend. k Sanering af udlejningsboliger mm DAU-saldo

150 Overført Trukket Beholdning Året Året Ultimo Havneanlæg Havnerelaterede anlæg Udbygning af landingsbanestruktur GLV - helistop GLV - landingspladser DAU-saldo Miljøafbødende foranstaltninger på Du DAU-saldo Nukissiorfiit, anlægsudlån Nukissiorfiit, anlægsudlån, byggemodn DAU-saldo Støttet privat boligbyggeri Boligprojekter og Erstatningsbyggeri DAU-saldo SP, Renov. af fjernvarmeledning, traf DAU-saldo SP, Monitorering DAU-saldo

151 Overført Trukket Beholdning Året Året Ultimo Ældreinstitutioner DAU-saldo Kommunale skoler DAU-saldo Sundhedsvæsenet DAU-saldo Nukissiorfiit, Renov DAU-saldo Særlig renovering DAU-saldo GLV - landingspladser DAU-saldo Total

152 Noter 1 Tilskud til kommuner m.v. (1.000 kr.) Kommunalpulje til IT Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Tilskud til kommuner i alt Servicekontrakter m.m. (1.000 kr.) Servicekontrakter m.m., der er indgået for at levere en ydelse til samfundet, som markedsmekanismerne ikke stiller til rådighed ved det pågældende prisniveau. Bevilling Regnskab Afvigelse Vareforsyning Bankforsyning Driftaftaler, Produktionsanlæg Indhandlingstilskud, skind Intern godstransport med skib Servicekontrakter m.m. i alt

153 3 Likviditetsbeholdning (1.000 kr.) Bank- og kassebeholdning: Obligationer: Anskaffelsespris Pålydende værdi BKursværdi pr Mellemværende med virksomheder (1.000 kr.) Trækningsret Nukissiorfiit Mittarfeqarfiit KNR Mellemværende med virksomhederne i alt - negativt Mellemværende med virksomhederne i alt - positivt Udlån til virksomheder (1.000 kr.) Primo Årets forskydning Ultimo Nukissiorfiit i alt Nuuk Værft A/S Royl Greenland A/S Sikuki Nuuk Harbour A/S Udlån til virksomheder i alt Anlægs- og renoveringsfonden indeholder 62 mio. kr., der er givet i lånetilsagn til Nukissiorfiit. Beløbet er medregnet i ovenstående. 152

154 6 Boligstøtteudlån (1.000 kr.) Primo Årets forskydning Ultimo Hovedstol/oprindelige udlån: I alt ultimo Korrektion primo Ny i alt hovedstol Udlån primo Hensættelser Årets faktiske udlån Renter Betalte Ydelser Tilskud Afskrivninger Konjunkturtab /gevinst Tilbagegivne huse Hovedstol til sammen Selvstyret yder støtte til boligbyggeri og byggesæt i henhold til landstingsforordning nr 11 af 19. november Til boliger til personer med en husstandsindkomst over kr om året kan ydes et afdragspligtigt lån. Hvis husstandsindkomsten falder til under kr om året kan forfaldne ydelser, restancer påkravsgebyrer konverteres til et rente- og afdragsfrit lån. 3. Til medbyggerhuse kan gives et 33 årigt rente og afdragsfrit lån. 4. Selvstyret har herudover ydet rente og afdragsfrie lån for et beløb svarende til kr. mio 392 Årets Støtte Privat boligbyggeri Primo forskydning Ultimo Udlån primo Årets faktiske udlån Rente tilskrevet Rente betalt Afdrag på hovedstol Tilsagn Afskrivninger året Omlægning lån herunder tilsagn fra rentebærende til rente og afdragsfrie lån Hovedstol til sammen ) Selvstyret bevilger 15 samt 20-årig rente- og afdragsfrie lån til huse opført efter 10/40/50 samt 20/20/60 ordningerne. Herudover har bevilliges lån til andelsboliger, renoveringslån samt lejer til ejerboliger. 2) Selvstyret har ydet rentebærende lån svarende til 20 mio. kr. til Illuut A/S 3) Selvstyret har ydet rente og afdragsfrie boligstøttelån for 805. mio. kr. heraf 403 mio. kr. til Illuut A/S Boligstøtteudlån i alt

155 7 Øvrige udlån (1.000 kr.) Primo Årets forskydning Ultimo Erhvervsstøtteudlån Udlån incl. tilsagn korrektion primo udlån Udlån incl. Tilsagn primo Tilsagn Udlån Betaling til leverandører Renter Afdrag/ydelser Tilskud Afskrivning Erhvervsst. lån tilsammen Uddannelseslån Primo Udlån Renter Afdrag Afskrivning Uddannelseslån tilsammen Kommunelån Primo Udlån Afdrag Kommunelån tilsammen Andre udlån Udlån Andre udlån tilsammen Øvrige udlån i alt

156 8 Andre tilgodehavender (1.000 kr.) Skatter Øvrige BAndre tilgodehavender i alt Nettostyrede virksomheder (1.000 kr.) Primohenliggelser Merforbrug(-)/Underforbrug jf. Nukissiorfiits regnskab Henliggelser Ultimo

157 10 Aktier m.v. (1.000 kr.) Ejerandel Årets Primo forskydning Ultimo Indre værdi*) KNI A/S 1) Royal Greenland A/S 2) TELE Greenland A/S Royal Arctic Line A/S NunaMinerals A/S 37, A/S Boligselskabet INI Grønlands Turist- og 3) Erhvervsråd A/S Great Greenland A/S 4) Inuit Service Company A/S NunaOil A/S 5) Air Greenland A/S 37, Grønlandsbanken A/S 13, Greenland Development A/S Ejendomsselskabet Illuut A/S 6) Sikuki Nuuk Harbour A/S 7) Aktier i alt Egenkapital i KNI A/S er opgjort pr. 31/ kr. 2. Egenkapital i Royal Greenland A/S er opgjort pr. 30/ kr. Herudover er der i 2009 ydet Ansvarlig lånekapital på 250 mill. kr., der tilbagebetales over 5 år. 3. Visit Greenland har skiftet navn fra Grønlands Turist og Erhvervsråd 4. For at styrke selskabet er aktiekapitalen forhøjet med 13 mill. kr. 5. Selskabet har tidligere været ejet 50% af den danske stat og 50% af Hjemmestyret. I forbindelse med indførelsen af Selvstyret har Selvstyret købt statens andel og det ejer nu 100% af selskabet. 6. Illut A/S er stiftet 22. december 2009 ved apportindskud af ejendomme. 7. Selskabet er stiftet ultimo 2013 ved kapitalindskud på 25. mill. Kr. Selskaberne er optaget i regnskabet med deres anskaffelsesværdi. *) Den indre værdi er beregnet på grundlag af selskabernes årsregnskaber for 2012 som selskabets egenkapital multipliceret med selvstyrets ejerandel. 156

158 11 Kortfristet gæld (1.000 kr.) Periodisering Diverse kreditorer Skyldige lønomkostninger m.v Kommuner Hensættelse a) Kortfristet gæld i alt Hensættelser Primo Bevægelser i året Ultimo Finans Sociale anliggender Sundhed Uddannelse og forskning Erhverv Fiskeri og fangst Boliger og infrastruktur I alt hensættelser Langfristet gæld (1.000 kr.) Udlandslån Langfristet gæld i alt Udlandslån er optaget til anskaffelseskurs. 13 Anlægs- og renoveringsfonden (1.000 kr.) Primo Årets forskydning Ultimo Anlæg Anlægsudlån Anlægs- og renoveringsfond i alt

159 14 Nettoudlån (1.000 kr.) Anlægsudlån Nukissiorfiit Byggemodningsudlån Nukissiorfiit Afdrag byggemodning og anlægsudlån Nukissiorfiit Afdrag Royal Greenland Afdrag fra Kommuner 1) Nettoudlån i alt Se note 7. kommuneudlån 15 Balancekonto (mio. kr.) Balancekonto primo Korrektion af værdi af afdragsfrie lån -591 Korrektion for afdragsfrie lån 4 Drifts- og anlægsresultat før lån og ejerandele 403 Balancekonto ultimo