DOM AFSAGT SAG 127/75. angående en anmodning, som i henhold til EØF-traktatens artikel 177 er indgivet

Transkript

1 DOM AFSAGT SAG 127/75 I sag 127/75 angående en anmodning, som i henhold til EØF-traktatens artikel 177 er indgivet til Domstolen af Finanzgericht Düsseldorf for i den dér verserende sag mellem BOBIE GETRÄNKEVERTRIEB GMBH, Gelsenkirchen, og HAUPTZOLLAMT AACHEN-NORD, at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af EØF-traktatens artikel 95 med henblik på beskatning af ølimport fra andre medlemsstater til Forbundsrepublikken Tyskland, afsiger DOMSTOLEN sammensat af: præsidenten R. Lecourt, afdelingsformand H. Kutscher, dommerne A. M. Donner, J. Mertens de Wilmars, P. Pescatore, M. Sørensen og F. Capotorti, generaladvokat: J.-P. Warner justitssekretær: A. Van Houtte følgende DOM Sagsfremstilling Sagens faktiske omstændigheder, retsforhandlingernes forløb og de indlæg, som er indgivet i medfør af artikel 20 i protokollen vedrørende statutten for EØF's Domstol, kan sammenfattes således: I De faktiske omstændigheder og skriftvekslingen 1. Øl er i Forbundsrepublikken Tyskland pålagt en afgift beregnet på grund- 1080

2 BOBIE / HAUPTZOLLAMT AACHEN-NORD lag af»lov om beskatning af øl«(»biersteuergesetz«), som vedtaget den 14. marts 1952 (BGBl., I, s. 149). Indenlandsk produceret eksportøl (»Voll bier«) pålægges denne afgift efter en progressiv sats i henhold til lovens 3. For de første hl af den årlige produktion udgør afgiften 12 DM pr. hl; for de efterfølgende trin stiger afgiften progressivt indtil 15 DM pr. hl for mængder, der overstiger hl. For andre ølsorter er fastsat lavere henholdsvis højere satser. Importeret eksportøl beskattes efter en fast sats på 14,40 DM pr. hl i henhold til nævnte lovs 6, stk. 5, som ændret 10. maj 1968 (BGBl., I, s. 349). 2. Selskabet»Bobie Getränkevertrieb GmbH«importerede i årene 1968 og 1969 eksportøl hidrørende fra Belgien til Forbundsrepublikken Tyskland, i alt cirka hl i 1968 og hl i I samme periode har det ikke gennemført anden import af øl fra Fællesskabet. Nærværende sag drejer sig udelukkende om de nævnte indførsler foretaget ved toldstedet Horbach der blev beskattet efter den faste sats på 14,40 DM pr. hl. Det pågældende selskab finder, at en sådan beskatning, der gennemføres uafhængigt af de importerede mængder, strider mod EØF-traktatens artikel 95, stk. 1, og indgav derfor klage til hovedtoldkontoret i Aix-la-Chapelle-Nord (Hauptzollamt Aachen-Nord). Efter at nævnte klage var blevet afvist, anlagde omtalte selskab sag ved Finanzgericht Düsseldorf med påstand om, at førnævnte indførsler beskattes progressivt i henhold til de i 3 i ovennævnte lov om beskatning af øl fastsatte satser. Derimod har Hauptzollamt hævdet, at traktatens artikel 95 ikke er direkte anvendlig på beskatning af øl, idet de nationale myndigheder i importstaten ikke råder over de nødvendige oplysninger til at sikre en fuldstændig lighed i behandlingen af importeret og indenlandsk produceret øl. Ved kendelse af 26. november 1975 besluttede Finanzgericht Düsseldorf at udsætte sagen og i henhold til traktatens artikel 177 at forelægge De europæiske Fællesskabers Domstol følgende spørgsmål:»1. Var det i årene 1968 og 1969 foreneligt med EØF-traktatens artikel 95, stk. 1, at eksportøl (Vollbier), der fra andre medlemsstater blev indført i Forbundsrepublikken Tyskland, i medfør af 6, stk. 5 i 'Biersteuergesetz' (lov om beskatning af øl) blev pålagt en ølskat på 14,40 DM pr. hl, når øl af indenlandsk oprindelse dengang kun blev beskattet med i gennemsnit 13,897 henholdsvis 13,934 DM pr. hl (13,862 henholdsvis 13,909 DM pr. hl), og dette øl allerede som følge af den i samme lovs 3, stk. 1 hjemlede progressive beskatning for en del blev beskattet lavere end importeret øl? 2. Såfremt spørgsmålet besvares benægtende, er det da foreneligt med EØF-traktatens artikel 95, stk. 1, at det importerede øl beskattes efter de satser i 'Biersteuergesetz' 3, der vil fremkomme, såfremt den pågældende importørs årlige ølimport fra andre medlemsstater lægges til grund? 3. Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, hvilke kriterier skal da lægges til grund for de afgiftssatser, der skal anvendes, og inden for hvilke rammer skal disse holdes for at opfylde kravene i EØF-traktatens artikel 95, stk. 1? 3. Forelæggelseskendelsen er registreret på Domstolens justitskontor den 19. december I henhold til artikel 20 i protokollen vedrørende statutten for EØF-Domstolen er der indgivet skriftlige indlæg af regeringen for Forbundsrepublikken Tyskland, repræsenteret af Martin Seidel, og af 1081

3 DOM AFSAGT SAG 127/75 Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, repræsenteret af dens juridiske rådgiver Rolf Wägenbaur. På grundlag af den refererende dommers rapport og efter at have hørt generaladvokaten har Domstolen besluttet at indlede forud den mundtlige forhandling uden gående bevisførelse. II Skriftlige indlæg i henhold til artikel 20 i protokollen vedrørende statutten for A EØF-Domstolen Indlag fra regeringen for Forbundsrepublikken Tyskland Den tyske regering mener, at der må svares benægtende på det første spørgsmål. Under henvisning til Domstolens dom i sagen 45/75 præciserer den, at de tyske myndigheder indtil nu er fortsat med at pålægge den faste sats, der gælder for importeret øl på samme måde som Belgien, Nederlandene og Luxembourg for ikke at foregribe udfaldet af harmoniseringen af forbrugsbeskatningen i Fællesskabet. Ved henstilling af 29. juli 1966 foreslog Kommissionen de medlemsstater, der underkaster ølproduktionen en progressiv beskatning, foreløbigt at opretholde en fast ensartet sats ved beskatningen af importeret øl. Ifølge denne henstilling skulle de pågældende medlemsstater anvende en gennemsnitssats ved beskatningen af importeret øl, der svarede til den gennemsnitlige afgift, der pålægges et typisk bryggeri, det vil sige et bryggeri der årligt producerer hl øl med en vægtfylde på 12,5 Balling (en norm som tysk eksportøl opfylder). Kommissionen har åbenbart på det tidspunkt ment, at en sådan ordning ville være i overensstemmelse med traktatens artikel 95, stk. 1. Med hensyn til det andet spørgsmål anfører den tyske regering, at traktatens artikel 95, stk. 1 bør fortolkes således, at den tillader, at importeret øl pålægges den i»biersteuergesetz«3 omhandlede kvantitative progressive ølskat, på grundlag af importørens årlige ølimport, såfremt en sådan ordning var gældende i Forbundsrepublikken Tyskland. Opkrævningen af en sådan afgift på importeret øl medfører ikke højere afgifter for dette øl end for indenlandsk produceret øl. Tværtimod vil importeret øl blive pålagt en mindre afgiftsbyrde, såfremt importen er lav. Selv om artikel 95, stk. 1 forbyder afgiftsmæssig forskelsbehandling til skade for importerede produkter, indebærer denne bestemmelse dog ikke et forbud mod at anvende et mere fordelagtigt beskatningssystem for importerede produkter. Ifølge den tyske regering er opkrævningen på importeret øl af den i»biersteuergesetz«3 omhandlede kvantitative progressive ølskat derfor fuldstændig i overensstemmelse med traktatens artikel 95, stk. 1, for så vidt som denne opkrævning medfører et gunstigere beskatningssystem for det importerede øl. Imidlertid har opkrævningen af den i ovennævnte 3 omhandlede skat, beregnet ud fra de årlige indførsler af øl, ikke hjemmel i tysk lovgivning. Tværtimod er denne afgift udelukkende anvendelig på indenlandsk ølproduktion. Ifølge den tyske regering kan man i øvrigt ikke udlede af traktatens artikel 95, stk. 1, at en sådan afgift kan anvendes på importeret øl. Opkrævning på importeret øl af den kvantitative progressive afgift, beregnet på grundlag af de årlige indførsler har i virkeligheden til følge, at de mindre importører får en afgiftsmæssig begunstigelse. Medens den kvantitative progressive afgift på øl på det nationale område tilsigter at tillægge de mindre og middelstore virksomheder en modydelse over for de mere fordelagtige betingelser, som de store bryggerier nyder godt af, og således modvirke den tendens til koncentration, der viser sig inden for bryggeriindustrien, vil anvendelsen af dette system på importen kunne medføre en afgiftsmæssig forskelsbehandling mellem 1082

4 BOBIE / HAUPTZOLLAMT AACHEN-NORD de store og de små handelsvirksomheder, uden at en sådan ordning kan anses for berettiget. Som den tyske regering gør gældende med hensyn til det tredje spørgsmål, forekommer det i alle tilfælde muligt at antage, at det grundlæggende princip om kvantitativ progressiv beskatning af øl kan anvendes ved import fra»bryggerierne«i de andre medlemsstater. Desuden vil opkrævningen af den pågældende afgift på importeret øl i praksis kunne have til følge, at den samlede import af øl fra Fællesskabet vil blive beskattet i henhold til en sats, der er lavere end den progressive tarif, uanset det producerende bryggeris årlige produktion. For så vidt som leveringen af øl fra visse store bryggerier foretages af en mellemhandler for et større antal mindre importører, vil samtlige disse indførsler i virkeligheden for hver enkelt indførsels vedkommende kunne nå frem til Forbundsrepublikken til de laveste mulige satser. Denne følge viser ligeledes, at traktatens artikel 95, stk. 1 ikke kan fortolkes således, at den kvantitative progressive beskatning af øl kan anvendes på importeret øl. Det andet spørgsmål bør derfor besvares således:»eøf-traktatens artikel 95, stk. 1 skal fortolkes således, at beskatning af importeret øl i henhold til den kvantitative progressive ølskat, der gælder for indenlandsk produceret øl, ikke strider mod forbudet mod afgiftsmæssig forskelsbehandling over for importeret øl, men at det dog ikke følger af denne bestemmelse, at dette beskatningssystem nødvendigvis skal anvendes på importeret øl.«med hensyn til det tredje spørgsmål udtrykker den tyske regering først tvivl om, hvorvidt spørgsmålet, som det er udformet, kan antages til realitetsbehandling. Ifølge kravene i traktatens artikel 177 kan et sådant spørgsmål antages til realitetsbehandling, såfremt det fortolkes som et spørgsmål om, hvorvidt opkrævning af den kvantitative progressive afgift over for de udenlandske bryggerier, hvorfra leveringerne af øl til Forbundsrepublikken hidrører det eneste alternativ der kan komme i betragtning i forhold til nævnte beskatning af selve indførslerne i påkommende tilfælde er forenelig med traktatens artikel 95. Den tyske regering mener ikke, at ovennævnte artikel er til hinder for, at den kvantitative progressive afgift på øl kan udstrækkes til de bryggerier i andre medlemsstater, hvorfra der leveres øl til Forbundsrepublikken, og anfører, at den uden forsinkelse vil gennemføre de hertil nødvendige foranstaltninger. En sådan afgift tilsigter at holde mindre og middelstore bryggerier skadesløse for det afgiftstillæg, de pålægges i forhold til de store bryggerier; dens udstrækning til de bryggerier i andre medlemsstater, der forsyner Forbundsrepublikkens marked med øl, vil medføre afskaffelse af den hidtil konstaterede forskelsbehandling på området for beskatning af importeret øl. Den ville desuden hindre, at der indtræder nye konkonkurrencefordrejninger, i modsætning til hvad der ville ske, hvis den kvantitative progressive ølskat blev pålagt importen. Den tyske regering gør afsluttende opmærksom på den forholdsregler, der må tages med henblik på denne udstrækning, som på en gang er i stand til at forhindre formel forskelsbehandling og at sikre en forenklet og hurtig anvendelse af ordningen. B Indlag fra Kommissionen for De europæiske Fællesskaber Kommissionen er af den mening, at forbudet i EØF-traktatens artikel 95, stk. 1 også sigter mod faste afgifter, der pålægges importerede produkter fra en anden medlemsstat, og som mere eller mindre svarer til den gennemsnitlige nationale beskatning. Opkrævning af en afgift på grundlag af gennemsnitsbeløb vil ved de omhandlede produkter altid begunstige nogle og være til ugunst for andre. Den vil ikke i samhandelen inden for EØF sikre, at importerede produkter fra andre medlemsstater ikke beskattes højere end lignende indenlandske pro- 1083

5 DOM AFSAGT SAG 127/75 dukter. En sådan afgift vil ikke være bedre egnet til at sikre medlemsstaternes neutralitet på konkurrenceområdet. Forbudet i artikel 95, stk. 1 er naturligvis ikke så omfattende, at det påbyder medlemsstaterne at anvende en metode til beskatning af importerede produkter, der er identisk med den, der gælder for tilsvarende indenlandske produkter. Hvis en medlemsstat imidlertid beslutter at anvende en særlig afgiftsordning for importerede produkter, kan denne kun anerkendes, for så vidt som det sikres, at artikel 95's udtrykkelige grænser respekteres. Hvis der for lignende nationale produkter eksisterer en kvantitativ progressiv afgiftsansættelse, vil importerede produkter således kun kunne beskattes efter den laveste sats. Det er ikke foreneligt med traktatens artikel 95, at importen, på grundlag af vedkommende importørs årlige ølimport, beskattes med de satser, der er fastsat til kvantitativ progressiv beskatning af nationale varer, da det ikke herved sikres, at de importerede produkter ikke bliver hårdere beskattet end tilsvarende indenlandske produkter. Efter at have henvist til Domstolens praksis på dette område slutter Kommissionen med at foreslå, at spørgsmålet besvares således:»artikel 95 forbyder, at den afgift, der opkræves på importerede produkter, beregnes efter en metode, der ikke med sikkerhed udelukker, at importerede produkter bliver beskattet højere end tilsvarende indenlandske produkter. Følgelig er artikel 95 især til hinder for opkrævning af en sådan afgift på import, som bestemmes efter en fast sats, når tilsvarende indenlandske produkter underkastes en progressiv afgiftsansættelse, medmindre den omhandlede faste sats svarer til den nederste grænse for den progressive afgiftsansættelse i vedkommende land. Artikel 95 er derfor også til hinder for, at den progressive afgift, der opkræves på indenlandske produkter, anvendes på importen på grundlag af de importerede mængder.«iii Mundtlige forhandlinger Selskabet»Bobie Getränkevertrieb GmbH«, repræsenteret af advokat Horst Maiwald, regeringen for Forbundsrepublikken Tyskland og Kommissionen for De europæiske Fællesskaber har afgivet mundtlige indlæg i retsmødet den 20. maj 1976; selskabet»bobie Getränkevertrieb GmbH«har gjort gældende, at anvendelsen af den omstridte afgift på import af øl til Forbundsrepublikken Tyskland i årene 1968 og 1969 ikke er i overensstemmelse med EØF-traktatens artikel 95, stk. 1; selskabet har videre anført, at det af Domstolens praksis fremgår, at enhver afgift, der pålægges importerede produkter, strider mod ovennævnte bestemmelse, såfremt den selv kun for minimale mængder medfører forskelsbehandling til skade for disse produkter i forhold til indenlandske produkter; således ville det netop forholde sig, såfremt eksporterende bryggerier i andre medlemsstater med en årlig produktion på under hl i overensstemmelse med Forbundsrepublikken Tysklands forslag blev beskattet ved import af øl til Forbundsrepublikken med den kvantitative progressive afgift, der påhviler indenlandsk øl. Kommissionen har under den mundtlige forhandling præciseret, at der til det svar, den i sit skriftlige indlæg foreslår at give den nationale dommer, bør tilføjes, at artikel 95 ligeledes er til hinder for, at den progressive beskatning anvendes på indførsler på grundlag af importens størrelse eller på grundlag af størrelsen af den udenlandske producents produktion. Generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 2. juni

6 BOBIE / HAUPTZOLLAMT AACHEN-NORD Præmisser 1 Ved kendelse af 26. november 1975, indgået til Domstolens justitskontor den 19. december 1975, har Finanzgericht Düsseldorf i medfør af EØF-traktatens artikel 177 stillet tre spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 95, stk. 1 i traktaten om oprettelze af Det europæiske økonomiske Fællesskab; disse spørgsmål er rejst under den retssag, der verserer for denne domsmyndighed vedrørende beskatning af import til Forbundsrepublikken Tyskland i 1968 og 1969 af eksportøl hidrørende fra Belgien; det fremgår af sagens akter, at import af eksportøl til Forbundsrepublikken Tyskland i 1968 og 1969 blev pålagt en fast afgift på 14,40 DM pr. hl i henhold til 6 a, stk. 5 i Biersteuergesetz, medens den indenlandske ølproduktion i henhold til samme lovs 3 blev underkastet en progressiv afgift, stigende fra 12 DM pr. hl for de første hl af den årlige produktion til 15 DM pr. hl for mængder, der oversteg hl pr. år. 1. Vedrørende det første spørgsmål 2 For det første spørges, om det er foreneligt med EØF-traktatens artikel 95, stk. 1, at eksportøl, der fra medlemsstaterne indføres til Forbundsrepublikken Tyskland, i medfør af tysk lovgivning pålægges en fast afgift på 14,40 DM pr. hl, medens den gennemsnitlige sats for det tilsvarende indenlandske produkt er ca. 13,90 DM pr. hl, når dette produkt allerede som følge af den i nævnte lov hjemlede progressive beskatning for en del er beskattet lavere end importeret øl. 3 I henhold til EØF-traktatens artikel 95, stk. 1 må»ingen medlemsstat... direkte eller indirekte pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter af nogen art, som er højere end de afgifter, der direkte eller indirekte pålægges lignende indenlandske varer«; forbudet i denne bestemmelse skal sikre, at den importerende medlemsstat ikke, gennem de interne afgifter, der pålægges henholdsvis importerede produkter og lignende indenlandske produkter, begunstiger de nationale erhvervsdrivende i forhold til deres konkurrenter fra andre medlemsstater, der afsætter lignende produkter på markedet i nævnte stat; 1085

7 DOM AFSAGT SAG 127/75 denne bestemmelse åbner ganske vist mulighed for, at en medlemsstat anvender et andet afgiftssystem for et importeret produkt end for det lignende indenlandske produkt, men denne mulighed består kun, såfremt afgiften på det importerede produkt under alle omstændigheder forbliver lig med eller lavere end den, der pålægges det tilsvarende indenlandske produkt; følgelig er artikel 95 stk. 1 overtrådt, hvis afgifterne på henholdsvis det indførte og det tilsvarende indenlandske produkt har været beregnet forskelligt og efter forskellige regler, således at det selv om det kun er sket i visse tilfælde har ført til en højere afgift for det indførte produkt; 4 det første spørgsmål skal derfor besvares således, at det forhold, at en medlemsstat pålægger et fra en anden medlemsstat indført produkt en afgift, der er beregnet i henhold til andre metoder eller andre regler end dem, der gælder for afgiften på et lignende indenlandsk produkt såsom et fast beløb i det ene tilfælde og et progressivt i det andet ikke er foreneligt med EØFtraktatens artikel 95, stk. 1, hvis dette sidstnævnte produkt på grund af den progressive sats selv om det kun måtte ske i visse tilfælde bliver pålagt en afgift, der er lavere end afgiften for det importerede produkt. 2. Vedrørende det andet spørgsmål 5 Dernæst spørges, om det er foreneligt med traktatens artikel 95, stk. 1, at import af øl til Forbundsrepublikken Tyskland bliver beskattet efter de satser i»biersteuergesetz«3, der vil fremkomme, såfremt ikke det enkelte bryggeris årlige produktion men den enkelte importørs årlige ølimport fra andre medlemsstater lægges til grund. 6 Et sådant beskatningssystem som det, der i øjeblikket gælder i Tyskland for indenlandsk produceret øl, og som er baseret på anvendelsen af en progressiv afgift i forhold til størrelsen af det enkelte bryggeris produktion, adskiller sig klart fra et afgiftssystem, der er baseret på anvendelse af den samme progressive afgiftssats i forhold til den mængde, som den enkelte importør har indført, men som eventuelt hidrører fra flere bryggerier i andre medlemsstater; en sådan forskel kan udgøre en ulempe for øl, der er importeret fra et bestemt land, i forhold til det lignende indenlandske produkt, hvis det udenlandske øl pålægges en afgift, der er beregnet efter mængden af en importørs samlede årlige indførsel, idet denne kan omfatte øl hidrørende fra flere forskellige 1086

8 BOBIE / HAUPTZOLLAMT AACHEN-NORD bryggerier i andre medlemsstater, medens indenlandsk øl underkastes en afgift, der er beregnet efter hvert bryggeris samlede produktion; 7 det andet spørgsmål skal derfor besvares således, at det ikke er i overensstemmelse med traktatens artikel 95, stk. 1 på øl, der importeres til en medlemsstat, at anvende den progressive afgiftssats, der er fastsat for indenlandsk øl, i forhold til importørens samlede årlige ølimport, medens beskatningen af indenlandsk øl sker i forhold til det enkelte bryggeris samlede årlige ølproduktion, såfremt denne praksis medfører, at øl hidrørende fra et bryggeri i en anden medlemsstat i løbet af et år beskattes højere end den tilsvarende mængde øl produceret i et indenlandsk bryggeri. 3. Vedrørende det tredje spørgsmål 8 Det tredje spørgsmål er stillet for det tilfælde, at det andet spørgsmål besvares benægtende, og går ud på, hvilke kriterier der skal lægges til grund for beregningen af de afgiftssatser, der skal anvendes på importeret øl, og inden for hvilke rammer disse satser skal holdes for at opfylde kravene i traktatens artikel 95, stk Selv om denne bestemmelse er til hinder for, at der pålægges produkter fra andre medlemsstater afgifter, der er højere end dem, der anvendes på lignende indenlandske produkter, indskrænker den ikke af den grund den enkelte medlemsstats frihed til at indføre det afgiftssystem, den finder mest hensigtsmæssigt for det enkelte produkt; følgelig henhører anvendelsen af en progressiv beskatning, beregnet på grundlag af det enkelte bryggeris årlige produktion, under den enkelte stats kompetence; imidlertid udgør det afgiftssystem, den enkelte medlemsstat vælger for et bestemt indenlandsk produkt, udgangspunktet for afgørelsen af, om beskatningen af et lignende produkt fra en anden medlemsstat opfylder kravene i artikel 95, stk. 1; 10 såfremt en medlemsstat har valgt på indenlandsk øl at anvende en progressiv beskatning, beregnet på grundlag af den mængde, det enkelte bryggeri har produceret i løbet af et år, er artikel 95, stk. 1 altså kun fuldt ud overholdt, hvis det udenlandske øl pålægges en tilsvarende eller lavere afgiftssats, der ligeledes beregnes på grundlag af det enkelte bryggeris årlige ølproduktion. 1087

9 DOM AFSAGT SAG 127/75 Vedrørende sagsomkostningerne 11 De udgifter, der er afholdt af regeringen for Forbundsrepublikken Tyskland og Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, som begge har indgivet indlæg for Domstolen, kan ikke godtgøres, og da retsforhandlingerne i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. På grundlag af disse præmisser, kender DOMSTOLEN vedrørende de spørgsmål, der er forelagt den af Finanzgericht Düsseldorf ved kendelse af 26. november 1975, for ret: 1. Det forhold, at en medlemsstat pålægger et fra en anden medlemsstat indført produkt en afgift, der er beregnet i henhold til andre metoder eller andre regler end dem, der gælder for afgiften på et lignende indenlandsk produkt såsom et fast beløb i det ene tilfælde og et progressivt i det andet er ikke foreneligt med EØF-traktatens artikel 95, stk. 1, hvis dette sidstnævnte produkt på grund af den progressive sats selv om det kun måtte ske i visse tilfælde bliver pålagt en afgift, der er lavere end afgiften for det importerede produkt. 2. Det er ikke i overensstemmelse med traktatens artikel 95, stk. 1 på øl, der importeres til en medlemsstat, at anvende den progressive afgiftssats, der er fastsat for indenlandsk øl, i forhold til importørens samlede årlige ølimport, medens beskatningen af indenlandsk øl sker i forhold til det enkelte bryggeris samlede årlige ølproduktion, såfremt denne praksis medfører, at øl hidrørende fra et bryggeri i en anden medlemsstat i løbet af et år beskattes højere end den tilsvarende mængde øl produceret i et indenlandsk bryggeri. 3. Såfremt en medlemsstat har valgt på indenlandsk øl at anvende en progressiv beskatning, beregnet på grundlag af den mængde, det enkelte bryggeri har produceret i løbet af et år, er artikel 95, stk. 1 kun fuldt ud overholdt, hvis det udenlandske 1088

10 BOBIE / HAUPTZOLLAMT AACHEN-NORD øl pålægges en tilsvarende eller lavere afgiftssats, der ligeledes beregnes på grundlag af det enkelte bryggeris årlige ølproduktion. Lecourt Kutscher Donner Mertens de Wilmars Pescatore Sørensen Capotorti Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 22. juni A. Van Houtte Justitssekretær R. Lecourt Præsident FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J.-P. WARNER FREMSAT DEN 2. JUNI 1976 <appnote>1</appnote> Høje Ret. Denne sag er forelagt Domstolen af Finanzgericht Düsseldorf, der har anmodet om en præjudiciel afgørelse. De faktiske omstændigheder, der ligger til grund for processen ved nævnte ret, var indførsel af øl fra Belgien til Forbundsrepublikken Tyskland i perioden mellem november 1968 og september Importør var Bobie Getränkevertrieb GmbH, der optræder som sagsøger i sagen for Finanzgericht. Sagsøgte i nævnte proces er Hauptzollamt Aachen-Nord. De pågældende indførsler beløb sig i 1968 til ca hl, og til ca hl i De stammede alle fra ét enkelt belgisk bryggeri, nemlig bryggeriet Martens i Bocholt. Spørgsmålene, Finanzgericht har forelagt Domstolen, drejer sig om fortolkningen af EØF-traktatens artikel 95, stk. 1, der som Domstolen ved, har følgende ordlyd:»ingen medlemsstat må direkte eller indirekte pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter af nogen art, som er højere end de afgifter, der direkte eller indirekte pålægges lignende indenlandske varer.«i Forbundsrepublikken Tyskland beskattes øl i henhold til en lov, vedtaget den 14. marts 1952, Biersteuergesetz. I henhold til denne lovs 3 beskattes øl, der er brygget i Tyskland efter progressive satser med henblik på at kompensere små og middelstore bryggerier for de gunstige vilkår, som de store bryggerier producerer under. Således beskattes de første hl af et bryggeris årlige produktion efter en sats på 12 DM pr. hl, de næste med 12,30 DM, de følgende med 12,60 DM og så videre. Den højeste sats, 15 DM pr. hl, skal betales for den del af et bryggeris produktion, der, 1 Oversat fra engelsk. 1089