SVM Boeslunde, Boeslunde sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 84.

Transkript

1 SVM Boeslunde, Boeslunde sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 84. Kampagne: KUAS nr /MVE-0001 Forundersøgelse af 700 m 2 ved findestederne for 5 guldarmringe fra yngre bronzealder per V. Undersøgelsesområdet på den østvendte skråning, de fleste kogegruber ligger ved jordbunkerne i baggrunden (1324D42) Abstract Forundersøgelse af østvendt skråning med fund af 5 guldarmringe fra yngre bronzealder per. V gav ingen anlægsspor lige under findestederne, men flere nærliggende kogegruber, som ligger på højere terræn. Der blev ikke skabt sikkerhed for, hvordan de slidte guldringe er endt i jorden og hvorfor de blev fundet så tæt, men der var ingen tegn på en henlæggelse ved en fugtig lavning, som de tidligere fund og det må vær to forskellige deponeringer. 1

2 Indhold Abstract... 1 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 2 Topografi, terræn og undergrund... 3 Målesystem... 4 Udgravningsmetode... 4 Undersøgelsens resultater... 5 Fremtidigt arbejde på stedet... 6 Tegningsliste... 7 Fotoliste... 7 Anlægsliste... 8 Anlægsbeskrivelse... 9 SVM Fotobilag Undersøgelsens forhistorie Undersøgelsen er kommet i stand, fordi der i juni blev indleveret 4 nyfundne guldarmringe (SVM1324x7-x10) fra denne lokalitet (se registreringsnotat for SVM for beskrivelse af disse armringe), alle fundet i den øverste del af muldlaget. De 4 ringe blev fundet med under 4 m s indbyrdes afstand og ca. 15 m nord for en lignende armring (SVM1324x6) fundet i 2009 (se SVM registreringsnotat). Hele matriklen blev dengang afsøgt med detektor uden fund af flere ringe. Der er i perioden fundet 5 lignende guldarmringe i nærheden og de menes, at være nedlagt i kanten af et fugtigt område ( ). Administrative data Efter indleveringen af de 4 sidste armringe blev lavet en ansøgning til Kulturstyrelsens pulje vedr. dyrkningstruede lokaliteter, idet flere af de nyfundne ringe har mærker af maskinel påvirkning. Kulturstyrelsen bevilgede det ansøgte beløb til en arkæologisk undersøgelse, som blev gennemført af Lone Claudi- og i perioden september for Museum Vestsjælland, som opbevarer al originaldokumentation: tegninger, og opmålingsdata. 2

3 Topografi, terræn og undergrund De 5 sidst fundne armringe (1324x6-x10) ligger på en østvendt skråning, hvor terrænet desuden falder mod nord og mod syd. Øst for findes et lavtliggende fugtigt område, hvor der er påfyldt materiale af flere omgange. Mod vest stiger terrænet op til et mindre plateau med en mindre lavning mod nord, som stadig er synlig på markoverfladen. Syd herfor har oprindeligt været endnu et lavtliggende fugtigt område, hvor der nu bl.a. er anlagt en kunstig sø. De første 5 guldringe skal være fundet ved en nygravet kloakgrøft i nærheden af en af de to lavninger. Undergrunden på det undersøgte område består af gult sand på steder med indblanding af ler. Undersøgelsesfelt (blå omramning), fund af guldarmring (sort stjerne), lavning mod nordvest (rød oval) og mod sydvest (6) samt det opfyldte område mod øst. Vist på Original1 kortet fra Copyright Kort & Matrikelstyrelsen De 5 sidst fundne armringe (1324x6-x10) ligger på en østvendt skråning, hvor terrænet desuden falder mod nord og mod syd. Øst for findes et lavtliggende fugtigt område, hvor der er påfyldt materiale af flere omgange. Mod vest stiger terrænet op til et mindre plateau med en mindre lavning mod nord, som stadig er synlig på markoverfladen. Syd herfor har oprindeligt været endnu et lavtliggende fugtigt område, hvor der nu bl.a. er anlagt en kunstig sø. De første 5 guldringe skal være fundet ved en nygravet kloakgrøft i nærheden af en af de to lavninger. Undergrunden på det undersøgte område består af gult sand på steder med indblanding af ler. 3

4 Kort med de registrerede fortidsminder på Fund og Fortidsminder. I denne forbindelse er det de grønne pletter med bronzealderfund (nr. 84, 138 og 121), der er væsentlige. Udgravningsfeltet vist med blå udfyldning. Bemærk det ligger midt mellem Rovbjerg mod vest (nr 80) og Grisebjerg mod øst (nr 152). Copyright Kort & Matrikelstyrelsen Målesystem Alle mindre dele af det samlede udgravningsfelt samt anlæg og fund heri blev indmålt med D-gps i Euref89, koter i DVR90. Opmålingerne er eksporteret til en txt-fil, som er lagt i hver sin mappe navngivet med opmålingsdatoen. Med ArkDigi er punkterne konverteret til følgende MI-filer: felt_trans, anlæg_trans, koter_trans, fund_trans, snit_trans, som er renset og lagt over i de tilsvarende tab-filer i mappen Samlede. Med sql valg er følgende anlægstyper udvalgt: kogegruber, stolpehul, gruset området og disse er brugt i forklarende tegningsbilag s.5. Udgravningsmetode Findestederne for de 5 guldringe (x6-x10) afsat med D-gps og området blev oversigtsgraferet for at kunne efterlade det nogenlunde, som det så ud fra start. Med en stor gravemaskine påmonteret en 2 m bred plan rabatskovl blev først afrømmet en 4 m bred og 28 m lang bane henover det areal, hvor ringene er fundet. Først blev de øverste ca. 20 cm af muldlaget afrømmet i tynde lag og fladen afsøgt med detektor, dernæst blev afrømmet til top af undergrund. Den opgravede jord blev også afsøgt med detektor hver gang. Efter afrømning af den første bane blev på samme måde afrømmet en 4 m bred og 50 m lang bane østfor, hvori der fremkom kogegruber mod syd. Dernæst blev afrømmet et 6 m bredt og 44 m langt felt vest og syd for det første felt og også her fremkom kogegruber. Til sidst blev afrømmet et 4 m bred og 27 m langt felt vest for de øvrige, så det samlede felt blev på 695 m 2. Det blev valgt at afrømme i smalle felter og ikke et stort sammenhængende felt for ikke at skulle flytte jorden mere end en gang. 4

5 De fremkomne anlæg blev streget op med det samme og fortløbende nummereret. Alle anlæg og udstrækningen af felterne samt snit blev opmålt med D-gps. Udvalgte anlæg blev snittet med spade og profilen afrenset med graveske og evt. digitalgraferet. Dernæst blev profilen tegnet i målestoksforholdet 1:20 efterfulgt af en beskrivelse af fylden. Undersøgelsens resultater Der var ingen spor af anlæg eller nedgravninger i råjorden umiddelbart under findestederne for armringene og der var ingen spor efter en beholder eller andet, som de kan være deponeret i i muldjorden. Undergrunden på stedet består af gult sand/grus evt. med indblanding af ler. I mellem de to grupper af fund er råjorden speciel gruset. Der er ikke spor efter vandafsatte lag, som kunne antyde en fugtig lavning ligesom terrænet er helt plant uden fordybninger. Det må konkluderes, at de 5 sidst fundne armringe (1324x6-x10) ikke er deponeret i nærheden af vand eller en fugtig lavning. 5

6 K Helt mod nord blev fundet et muligt stolpehul, men det blev vurderet at terrænet var for stejlt til bebyggelse, så feltet blev ikke udvidet indtil det levnede hegn nord for. Syd og vest for findestederne er på højereliggende terræn, især vest for, fundet flere grupper med kogegruber og guldringene kan være lagt i jorden i forbindelse med ritualer ved disse. Da de fortrinsvis liggerpå højereliggende terræn end guldringene, kan sidstnævnte være trukket ned ad skrånnigen af markredskaber til deres fundsted. Det forklarer dog ikke, hvorfor de 4 sidst fundne ringe ligger så tæt på hinanden. I nærheden af Rovbjerg, sydvest for undersøgelsesområdet er fundet flere kogegruber, hvoraf nogle af dem ligger på række, så der kan være foregået forskellige ritualer i området. Eksempel på en af de snittede kogegruber A9 (1324D41) De sidst fundne edsringe vejer mellem gram og mindst to af dem er hule (x6,x8). Alle ringene har mere eller mindre brugsslid, især på de tragtformede ender. De først fundne armringe vejer mellem gram og har ikke det samme brugsslid vurderet ud fra. De skal desuden være fundet i eller i nærheden af en fugtig lavning, enten 100 m nordvest eller 120 m sydvest for findestedet for de nyfundne. Der er forskel på vægten af armringene og deres slid, der er mere end 100 m mellem fundstederne og ringene er fundet forskelligt i terrænet, så det må være to forskellige fund og deponeringer. Fremtidigt arbejde på stedet Arealet ligger i dyrket mark og ejer er ikke interesse i, at der bliver foretaget yderligere detektorafsøgning af området. 6

7 Sydvestsjællands Museum d Tegningsliste Tegning Målestok Type Anlæg Fund Beskrivelse Dato Tegner Kampagne: T1 1:20 Profiltegning A2,A3,A4,A5 Anlægsbeskrivelse Lone Claudi- T2 1:20 Profiltegning A7,A8,A9,A10,A11,A 12,A13,A14,A15,A1 6,A17,A18,A19,A20 Anlægsbeskrivelse Christens en Fotoliste Billed Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf Kampagne: D/19 Terræn ved start af udgravning, set fra vest D/20 Terræn ved start af udgravning, set fra vest D/21 Terræn ved start af udgravning, set fra øst D/22 Terræn ved start af udgravning, set fra øst D/23 Findesterne for de sidste ringe afsat med små røde pinde, set fra syd D/24 Afrømning af den første grøft, set fra nord F1 D/25 Afrømning af den første grøft, set fra nord F1 D/26 Den afrømmede flade, set fra nord D/27 Den afrømmede flade, set fra nord D/28 Den afrømmede flade, set fra syd D/29 Den afrømmede flade, set fra nord D/30 Detektorafsøgning af den afrømmede flade, set fra syd D/31 Recent materiale i råjorden, set fra syd D/32 Den sydlige del af feltet afrømmet, set fra nord F1 7

8 Billed Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf D/33 Den sydlige del af feltet afrømmet, set fra syd F1 D/34 Anlæg i den sydlige del af feltet, set fra syd D/35 Anlæg i den sydlige del af feltet, set fra sydvest D/36 Anlæg i den sydlige del af feltet, set fra nordvest D/37 Snit gennem A2, set fra vest A2 D/38 Snit gennem A3, set fra vest A3 D/39 Snit gennem A11, set fra syd A D/40 Snit gennem A12, set fra syd A D/41 Snit gennem A9, set fra nord A D/42 Tildækning af feltet, set fra øst D/43 Tildækning af feltet, set fra øst D/44 Tildækning af feltet, set fra øst Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af Kampagne: A1 Vandteknisk Dræn Udateret anlæg A2 Grube Koge-/ildgrube Yngre T1 A3 Grube Koge-/ildgrube Yngre T1 A4 Grube Koge-/ildgrube Yngre T1 A5 Grube Koge-/ildgrube Yngre T1 A6 Udgår Udgår Udateret A7 Grube Koge-/ildgrube Yngre T2 A8 Grube Koge-/ildgrube Yngre T2 A9 Grube Koge-/ildgrube Yngre T2 A10 Grube Koge-/ildgrube Yngre T2 A11 Grube Koge-/ildgrube Yngre T2 8

9 Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af A12 Grube Koge-/ildgrube Yngre T2 A13 Grube Koge-/ildgrube Oldtid T2 A14 Grube Koge-/ildgrube Oldtid T2 A15 Stolpehul Stolpehul Oldtid T2 A16 Grube Koge-/ildgrube Oldtid T2 A17 Grube Koge-/ildgrube Oldtid T2 A18 Grube Koge-/ildgrube Oldtid T2 A19 Grube Koge-/ildgrube Oldtid T2 A20 Grube Koge-/ildgrube Oldtid T2 F1 Udgravningstek nisk Felt Nutid Anlægsbeskrivelse Kampagne: A1 Vandteknisk anlæg, Dræn, Udateret Fællesbetegnelse for dræn. Tegninger: A2 Kogegrube, 138 cm i snit, 24 cm dyb. Fyld af lyst gråt sand med pletter (dyregange) af undergrundssand. Linse af stærkt opblandet med sort trækuls og opløst trækul. Undergrund af lyst orangegult sand. Tegninger: T1 D/37 A3 Kogegrube, 120 cm i snit, 40 cm dyb. Øverst lyst gråt sand med trækulspletter over sort trækulsholdigt sand med ildpåvirkede sten, dyregange i bunden. Gult undergrundsler der er hvidbrændt i toppen. Tegninger: T1 D/38 A4 Kogegrube,80 x 80. Fyld af sand med trækulsnister. Tegninger: T1 9

10 A5 Kogegrube, 90 x 115 cm. Fyld af sand med trækulsnister. Tegninger: T1 A7 1) Lysbrun gråt grus 2) gulbrunt grus, dia 40 cm, 10 cm dyb A8 1) Gråsort trækulsholdigt grus 2) Gråsort trækulsholdigt grus med ildpåvirkede sten 3) Hvidgult sandet grus, dia 60 cm, 22 cm dyb A9 Kogegrube, 120 cm i snit, 35 cm dyb. Øverst mørkbrungråt sand, derunder spættet gult sand og mørkgråbrunt sand med enkelte sten, der under en linse af gråsort trækulsholdigt sand, nederst mørkbrungråt trækulsholdigt sande med ildpåvirkede sten. Undergrund af gul ler og mod vest hvidgult sand. D/41 A10 Kogegrube. 50 cm i snit, 5 cm dyb. Fyld af gråsort trækulsholdigt sand med enkelte idlpåvirkede sten. Undergrund af lysegult sand, som er gulbrunt i toppen. A11 Kogegrube, 40 cm i snit, 12 cm dyb. Fyld af mørkgråsort trækulsholdigt sand med ildpåvirkede sten. Undergrund af gulbrunt sand. D/39 10

11 A12 Kogegrube, 35 cm i snit, 10 cm dyb. Fyld af brungråt let trækulsholdigt sand med enkelte ildpåvirkede sten. Gulbrunt undergrundssand. D/40 A13 1) Gulbrunt grus med lidt af 2, 2) Mørkegrå sort trækulsholdigt grus med stumper af ildpåvirkede sten 3) Hvidgult sandet undergrund. Dia 50 cm, dyb 18 cm A14 1) lyst brungråt sand, heri ildskørnede sten og rødder, 2) undergrund af gult let sandet ler, Ø: 50 cm, dyb: 20 cm A15 Stolpehul, Stolpehul, Oldtid 1) Lyst gråt let sandet ler med enkelte sten og plettet af trækul. 2) Undergrund af let sandet ler. Stolpehul? (eller lille kogegrube?) Ø: 30cm, Dyb: 21 cm A16 1) Mellemgråt trækulsholdigt sand med få ildpåvirkede sten 2) Gråsort trækulsholdigt sand med mange ildpåvirkede sten. 3) Brungul sandet undergrund. Dia 76 cm, 36 cm dyb. A17 1) Gulgråt let sandet ler med pletter af sort udvasket trækul. Heri flere dyregange af brunt let sandet ler. Heri ildskørnede sten 2) Undergrund af hvidgult sand. Ø: 62 cm, d: 18 cm A18 11

12 1) Gråsort trækulsholdigt sand med ildpåvirkede sten. 2) Gult sandet undergrund. Dia: 50 cm, dyb: 16 cm A19 Er snittet som A18 i den 2. vestligste bane. I A19 er der i fladen tale om et fyld af lyst gråt kompakt sand med ildskørnede sten og spredte pletter af trækul. A20 1) Gråt sandet trækulsholdigt sand med ildpåvirkede sten, 2) Gult sandet undergrund. Dia: 120 cm, 45 cm dyb 12

13 SVM Bilag 1 Dokumentations 1324D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D D044