REBILD KOMMUNE. Skelbæk. Regulativ for vandløb nr

Transkript

1 REBILD KOMMUNE Skelbæk Regulativ for vandløb nr måned 2016

2 Indledning Dette regulativ udgør administrationsgrundlaget for Skelbæk. Vandløbsregulativets hovedformål er at fastlægge bestemmelser om vandløbets fysiske tilstand i form af enten skikkelse eller vandføringsevne, og om vedligeholdelsens omfang og udførelse. Hensigten med vedligeholdelsen er at sikre både afvandingen og en god økologisk tilstand med et varieret dyre- og planteliv. Vedligeholdelsen skal således understøtte og fastholde en høj miljøstandard og sikre, at mål i vandplanen kan opnås. Derudover indeholder regulativet en række bestemmelser om bredejerforhold, sejlads og andre administrative bestemmelser samt en redegørelse for plangrundlaget. De fysiske dimensioner er fastlagt ud fra de hidtidige regulativdimensioner. Vedligeholdelsen er primært fastlagt ud fra vandplanen for hovedvandopland 1.2, Limfjorden. Derudover er der en række faktorer, som har indflydelse på fastlæggelsen af den fremtidige vedligeholdelse, så som vandløbets aktuelle tilstand, de fysiske og biologiske forhold, erfaring fra tidligere års vedligeholdelse m.v.. Forslag til dette regulativ har været fremlagt for offentligheden til gennemsyn i 8 uger. Eventuelle indsigelser og ændringsforslag m.v. har kunnet indgives skriftligt til vandløbsmyndigheden indenfor 8 ugers fristen. Efter fremlæggelsesperiodens udløb har Rebild Kommune vedtaget regulativet, så vidt muligt under hensyntagen til de indsigelser og ændringsforslag, der måtte være fremkommet. Vandløbsmyndighedens afgørelser efter bekendtgørelsen om regulativer for offentlige vandløb samt afgørelser truffet med hjemmel i regulativet kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er vigtigt at bemærke datoen for regulativets ikrafttræden, da der siden kan være foretaget mindre ændringer eller tilføjelser til regulativet. Sådanne ændringer vil typisk fremgå af tillæg, rettelsesblade eller lignende til regulativet. Forespørgsler vedrørende grundlaget for og eventuelle ændringer i regulativet kan rettes til Rebild Kommune. Bagerst i regulativet findes en ordforklaring med beskrivelse af udvalgte begreber, der er relevante i vandløbssammenhæng. Regulativ for Skelbæk Side 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Grundlag Betegnelse af vandløbet Vandløbets skikkelse, dimensioner, målsætning m.v Bygværker Broer og overkørsler Rørledninger Tilløb Ledninger Administrative bestemmelser Sejlads Bredejerforhold Bræmmer og åbeskyttelseslinie Arbejdsbælter og overkørsler ved udløb Hegning i forbindelse med løsdrift Ændringer i vandløbets tilstand Forurening af vandløbet Kreaturvanding og vandindvinding Drænudløb, rørledninger m.v Beskadigelse og påbud Straf Vedligeholdelsesbestemmelser Foranstaltning af vedligeholdelse Hensigten med vedligeholdelsen Oprensning Sandfang Grødeoptagningsplads Gennemgang og grødeskæring Beplantning Dødt ved og væltede træer Fældning af træer...29 Regulativ for Skelbæk Side 3

4 8.10 Vedligeholdelse af rørlagte strækninger Fordeling af ulemper, som lodsejere eller brugere skal tåle Udbedring af bygværker og skråningssikringer Klager vedrørende vandløbets vedligeholdelse Tilsyn Revision Regulativets ikrafttræden...33 Bilag 1 Det planmæssige grundlag for regulativet Bilag 2 Længdeprofil / vandføringsevne Bilag 3 Vandplanens støtteparametre til økologiske kvalitetselementer for vandløb og kvalitetskrav til vandkvaliteten. Bilag 4 Vurdering af regulativets betydning for Natura 2000 og habitatdirektivets bilag IVarter. Bilag 5 Kontrolopmåling Bilag 6 Ordforklaring Regulativ for Skelbæk Side 4

5 1 Grundlag Dette regulativ omfatter Skelbæk, offentligt vandløb nr Udarbejdelse af regulativet er foretaget på grundlag af: LBK nr af 8. december 2015, lov om vandløb. LBK nr af 11. december 2007 om regulativer for offentlige vandløb. LBK nr af 24. november 2014 om klassifikation og registrering af vandløb. Cirkulæreskrivelse af 20. juli 1984 om standardregulativ for offentlige vandløb. Habitatdirektivet (Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992). LBK nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Vandløbsloven er det primære lovgrundlag for udarbejdelse af regulativer. Vandløbsloven har til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav, der gælder for vandløbet og de ånære arealer. Krav og mål for vandløbene fremgår af vandplanerne, miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven, planloven, miljøbeskyttelsesloven, okkerloven samt habitatdirektivet. De enkelte love er nærmere beskrevet i det planmæssige grundlag, bilag 1. Vandløbsregulativet er desuden udarbejdet på baggrund af den målsætning, som fremgår af Vandplan for hovedopland 1.2, Limfjorden, vanddistrikt Jylland og Fyn samt en omfattende opmåling af vandløbet i maj 2014 til fastlæggelse af vandløbets aktuelle forhold samt til kontrol af vandføringsevnen. Opmålingen omfatter dræn, broer, spange mv. samt tværsnitsprofiler for hver ca. 100 m og ved alle bygværker. Endelig er regulativet lavet med inspiration fra følgende notat og vejledning: Udarbejdelse af vandløbsregulativer erfaringsopsamling og ny viden, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen juni Vejledning om grødeskæring i vandløb, By- og Landskabsstyrelsen, juli 2008 Regulativ for Skelbæk Side 5

6 Tidligere kendelser og regulativer Regulativet er udarbejdet på grundlag af: Regulativ af 30. november Regulativ af 29. september Regulativ af 8. oktober Tillægsregulativ af 29. oktober 2009 De ved vandløbet konstaterede forhold ved opmåling udført i maj 2014 af Orbicon A/S Dette regulativ erstatter regulativ af 8. oktober 1996 og tillægsregulativ af 29. oktober Vedrørende tidligere trufne afgørelser og bestemmelser henvises til Rebild Kommune. 2 Betegnelse af vandløbet Regulativet omfatter Skelbæk, der er beliggende i Rebild Kommune. Skelbæk har udløb i Lerkenfeld Å, som er en del af Lerkenfeld Ås vandløbssystem. Skelbæk starter som offentligt vandløb i skellet mellem matr. nr. 3a Nøragergård Hgd., Durup og matr. nr. 28 Torup By, Simested. Herfra forløber vandløbet i nordvestlig retning indtil udløbet i det offentlige vandløb Lerkenfeld Å, på matr. nr. 1h Vøvelholm, Durup. Koordinater for vandløbets begyndelsespunkt (UTM-koordinater Zone 32): Øst m Nord m Koordinater for vandløbets slutpunkt (UTM-koordinater Zone 32): Øst m Nord m Skelbæk har en samlet længe på meter. Heraf er 257 meter rørlagt. Vandløbet er 110 meter længere end i det tidligere regulativ, hvilket skyldes Regulativ for Skelbæk Side 6

7 en mere præcis opmåling. Vandløbet er på hele strækningen grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune. Oversigtskort over Skelbæk Figur 1: Oversigtskort Skelbæk nedre del. Regulativ for Skelbæk Side 7

8 Figur 2: Oversigtskort Skelbæk øvre del. Skelbæk har et gennemsnitligt fald på 2,2 promille. 3 Vandløbets skikkelse, dimensioner, målsætning m.v. Vandløbet er stationeret fra øvre ende med begyndelsespunktet som station 0. Stationeringen svarer til afstanden fra begyndelsespunktet i meter. Langs Skelbæk er der som afmærkning anbragt 4 skalapæle, der viser vandstanden. Afmærkningerne er placeret langs vandløbet som vist på oversigtskortet (figur 1 og 2). Skelbæk er på hele strækningen målsat til en god økologisk tilstand. I vandløb med god økologisk tilstand skal vedligeholdelsen foretages med baggrund i de principper og anbefalinger, der er beskrevet i vandplanen, se bilag 3. Med baggrund i den høje målsætning har Rebild Kommune besluttet, at Skelbæk i hele dens længde fra start af vandløbet (st. 0) til udløbet i Lerkenfeld Å (st ), skal vedligeholdes på grundlag af krav til vandløbets vandføringsevne i den grødefri situation. Vandføringsevnen skal svare til vandføringsevnen i et teoretisk vandløb med dimensionerne Regulativ for Skelbæk Side 8

9 angivet i efterfølgende skema. I bilag 1 er der redegjort nærmere for sammenhængen mellem dimensioner og vandføringsevne. I nedenstående skema er den teoretiske regulativmæssige bundkote for såvel de åbne som rørlagte strækninger i vandløbet angivet. De registrerede rør skal overholde de bundkoter, der er anført i kapitel 4. De angivne dimensioner er videreført fra det tidligere regulativ fra Afmærk ning nr. Station (m) Bundkote (cm) Bundbredde (m) Fald Anlæ g Bemærkning x x x 0, ,3 x 1,0 2, x x x ø 0,4 2,3 Rørledning x x x 0,6 2, x 1,0 x 4, x x x 1, x 5, x 1,0 1, x 0,6 5, x x 5, x 5, x 2, x x 2, x 3, ,7 x 1, x Regulativ for Skelbæk Side 9

10 Afmærk ning nr. Station (m) Bundkote (cm) Bundbredde (m) Fald Anlæ g Bemærkning 12, x x 1,40 0, x Tilløb Nørager Bæk 1, x 1, x 1, ,0 x 3, x 1, x 1, x 2, x x x x 2,60 x ,0 x 0,5 1, x x x De anførte koter er tilknyttet DVR90 ved følgende GI-Fikspunkter: GI-Fikspunkt Kote (m) Placering ,88 Bredgade 63, Nørager, punkt i NV. gavl ,79 Møllegårdsvej 11, punkt i stuehus Ø. gavl. Regulativ for Skelbæk Side 10

11 4 Bygværker I forbindelse med opmålingen udført i maj 2014 er følgende bygværker registreret. 4.1 Broer og overkørsler Stationering Beskrivelse Dimension (cm) Målt bundkote (m) (cm) 1513 Rørbro Ø Privat Rørbro Ø Privat Rørbro Ø Privat Ejerforhold 3808 Alm. bro Vandslug 1827 Rebild kommune Skatskovvej 5750 Alm. bro Vandslug 1520 Privat Rørbro Ø Privat Tilladelse af 23. juni Alm. bro Vandslug 1428 Privat Vøvelholmvej privat fællesvej 4.2 Rørledninger Stationering Beskrivelse (m) Dimension for rørdiameter (cm) Rørledning Ø40 Bundkote (cm) Bemærkning 4.3 Tilløb Station (m) Type Side Rørdimension/ Bundbredde (cm) Udløbsbundkote (m DVR90) Navn 775 Åbent Venstre 27,07 Åbent tilløb fra venstre 855 Åbent Højre 26,885 Åbent tilløb fra højre Regulativ for Skelbæk Side 11

12 Station (m) Type Side Rørdimension/ Bundbredde (cm) Udløbsbundkote (m DVR90) Navn 886 Åbent Højre 26,745 Åbent tilløb fra højre 1274 Rør Højre Ø 6 cm 25,89 Rørtilløb fra højre Ø 6 cm 1341 Åbent Venstre 25,835 Åbent tilløb fra venstre 1526 Rør Venstre Ø 10 cm 25,165 Rørtilløb fra venstre Ø 10 cm 1577 Åbent Venstre 24,995 Åbent tilløb fra venstre 1658 Åbent Venstre 25,115 Åbent tilløb fra venstre 1739 Åbent Venstre 24,895 Åbent tilløb fra venstre 2282 Rør Venstre Ø 10 cm 22,675 Rørtilløb fra venstre Ø 10 cm 2286 Åbent Venstre 22,545 Åbent tilløb fra venstre 2302 Rør Venstre Ø 10 cm 22,705 Rørtilløb fra venstre Ø 10 cm 2413 Åbent Højre 22,29 Åbent tilløb fra højre 2488 Åbent Højre 22,15 Åbent tilløb fra højre 2495 Rør Venstre Ø 10 cm 22,15 Rørtilløb fra venstre Ø 10 cm 2565 Åbent Højre 21,99 Åbent tilløb fra højre 2619 Åbent Højre 21,92 Åbent tilløb fra højre 2847 Åbent Højre 20,865 Åbent tilløb fra højre 2896 Åbent Højre 20,845 Åbent tilløb fra højre 2922 Åbent Højre 20,585 Åbent tilløb fra højre 2966 Åbent Højre 20,415 Åbent tilløb fra højre 2968 Åbent Venstre 20,395 Åbent tilløb fra venstre 3011 Åbent Venstre 20,555 Åbent tilløb fra venstre 3052 Åbent Højre 20,485 Åbent tilløb fra højre Regulativ for Skelbæk Side 12

13 Station (m) Type Side Rørdimension/ Bundbredde (cm) Udløbsbundkote (m DVR90) Navn 3079 Åbent Højre 20,335 Åbent tilløb fra højre 3139 Åbent Højre 19,955 Åbent tilløb fra højre 3195 Åbent Højre 19,845 Åbent tilløb fra højre 3247 Åbent Venstre 19,6 Åbent tilløb fra venstre 3315 Åbent Højre 19,6 Åbent tilløb fra højre 3365 Åbent Højre 19,5 Åbent tilløb fra højre 3375 Åbent Venstre 19,46 Åbent tilløb fra venstre 3393 Åbent Højre 19,43 Åbent tilløb fra højre 3452 Åbent Højre 19,25 Åbent tilløb fra højre 3621 Åbent Venstre 19,27 Åbent tilløb fra venstre 3671 Åbent Højre 18,99 Åbent tilløb fra højre, Nørager Bæk 3769 Åbent Venstre 18,93 Åbent tilløb fra venstre 3803 Åbent Højre 18,63 Åbent tilløb fra højre 3804 Åbent Venstre 18,8 Åbent tilløb fra venstre 3822 Rør Højre Ø 25 cm 19,645 Rørtilløb fra højre Ø 25 cm 3826 Åbent Venstre 19,025 Åbent tilløb fra venstre 4134 Åbent Højre 18,26 Åbent tilløb fra højre 4234 Rør Venstre Ø 10 cm 18,265 Rørtilløb fra venstre Ø 10 cm 4373 Åbent Højre 17,795 Åbent tilløb fra højre 4651 Åbent Højre 17,635 Åbent tilløb fra højre 4982 Rør Højre Ø 20 cm 16,755 Rørtilløb fra højre Ø 20 cm 5124 Rør Højre Ø 15 cm 16,615 Rørtilløb fra højre Ø 15 cm Regulativ for Skelbæk Side 13

14 Station (m) Type Side Rørdimension/ Bundbredde (cm) Udløbsbundkote (m DVR90) Navn 5181 Åbent Venstre 16,7 Åbent tilløb fra venstre 5356 Åbent Højre 16,6 Åbent tilløb fra højre 5385 Rør Venstre Ø 15 cm 16,02 Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm 5575 Åbent Venstre 15,4 Åbent tilløb fra venstre 5588 Rør Højre Ø 10 cm 15,54 Rørtilløb fra højre Ø 10 cm 6086 Åbent Højre 15,12 Åbent tilløb fra højre 6227 Rør Venstre Ø 10 cm 14,92 Rørtilløb fra venstre Ø 10 cm 6232 Rør Højre Ø 15 cm 15,02 Rørtilløb fra højre Ø 15 cm 6246 Rør Højre Ø 10 cm 14,73 Rørtilløb fra højre Ø 10 cm 6338 Rør Højre Ø 10 cm 14,62 Rørtilløb fra højre Ø 10 cm 6373 Rør Højre Ø 10 cm 14,51 Rørtilløb fra højre Ø 10 cm 6469 Rør Højre Ø 10 cm 14,545 Rørtilløb fra højre Ø 10 cm 6486 Rør Højre Ø 10 cm 14,625 Rørtilløb fra højre Ø 10 cm 6567 Rør Venstre Ø 8 cm 14,405 Rørtilløb fra venstre Ø 8 cm 6752 Åbent Højre 13,8 Åbent tilløb fra højre 6762 Rør Venstre Ø 15 cm 13,72 Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm 6937 Åbent Venstre 13,755 Åbent tilløb fra venstre 6984 Åbent Venstre 13,495 Åbent tilløb fra venstre 7058 Åbent Højre 13,32 Åbent tilløb fra højre Regulativ for Skelbæk Side 14

15 Station (m) Type Side Rørdimension/ Bundbredde (cm) Udløbsbundkote (m DVR90) Navn 7090 Åbent Venstre 13,33 Åbent tilløb fra venstre 7153 Åbent Højre 13,605 Åbent tilløb fra højre 7214 Åbent Højre 13,375 Åbent tilløb fra højre 4.4 Ledninger Beliggenhed Beskrivelse st. (m) 4822 El-ledning, luftbåren Ledningsdiameter (cm) Ejerforhold Godkendelses dato Regulativ for Skelbæk Side 15

16 5 Administrative bestemmelser Skelbæk administreres og vedligeholdes af Rebild Kommune, som vandløbsmyndighed. Ejer eller bruger af vandløbet må ikke på eget initiativ og uden forudgående tilladelse fra myndigheden udføre nogen form for vedligeholdelse eller fysiske forandringer af vandløbet. Vandløbet med bygværker m.v. skal vedligeholdes således, at den fastsatte vandføringsevne ikke ændres. Vandløbets vedligeholdelse udføres udelukkende af vandløbsmyndigheden. Bygværker, såsom styrt, stryg, diger og skråningssikringer m.v., der er udført af hensyn til vandløbet, vedligeholdes som dele af dette. Vedligeholdelsen af øvrige bygværker - broer, stemmeværker, overkørsler og vandingsanlæg m.v. - påhviler de respektive ejere eller brugere. Ejerne eller brugerne har pligt til at optage slam og grøde m.v., der samler sig ved bygværker, jævnfør vandløbslovens bestemmelser. Bygværker, der ikke vedligeholdes, kan fjernes eller istandsættes af vandløbsmyndigheden på ejernes bekostning. Enhver ændring af eksisterende bygværker, samt anlæg af nye, skal godkendes af vandløbsmyndigheden. Regulativ for Skelbæk Side 16

17 6 Sejlads Enhver form for sejlads på Skelbæk er forbudt. Sejladsforbuddet skyldes, at vandløbets fysiske dimensioner ikke muliggør sejlads uden at der sker skade på vandløbets bund og sider til gene for dyre- og plantelivet. Regulativ for Skelbæk Side 17

18 7 Bredejerforhold 7.1 Bræmmer og åbeskyttelseslinie Bræmmer Vandløbslovens 69 om 2 meter brede dyrkningsfrie bræmmer langs vandløbs åbne strækninger, gælder for alle naturlige vandløb og søer beliggende i landzonen. Bestemmelsen gælder desuden for kunstige vandløb og søer, der i vandplanen efter miljømålsloven enten skal opfylde miljømålet godt økologisk potentiale eller maksimalt økologisk potentiale. Formålet med bræmmen er at beskytte bredden mod udskridning og derved mindske erosion, således at vandløbets evne til at aflede vand sikres. En stabil bred sikrer samtidig gode fysiske forhold for fisk og smådyr. Endvidere er 2 meter bræmmen med til at mindske udvaskningen af næringsstoffer og sprøjtemidler til vandmiljøet. Skelbæk er omfattet af ovenstående og derfor må dyrkning, jordbehandling, plantning, terrænændring og anbringelse af enhver form for hegn ikke foretages i en bræmme på 2 meter langs vandløbet. Bræmmen måles fra vandløbsbrinkens øverste kant. Den øverste kant er overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet og det flade terræn, som normalt kan jordbehandles. Se nedenstående skitse. Undtaget fra denne bestemmelse er vandløbsmyndighedens eventuelle plantning af skyggegivende vegetation til begrænsning af grødevækst. For anbringelse af hegn, hvor arealet benyttes til græsning for løsgående husdyr, se pkt Regulativ for Skelbæk Side 18

19 Åbeskyttelseslinien Naturbeskyttelseslovens 16 indeholder et generelt forbud mod at placere bebyggelse, foretage ændringer i terrænet, beplantning og lignende i en afstand på 150 meter fra offentlige vandløb med en regulativmæssig bundbredde på mindst 2 meter jævnfør det regulativ, der var gældende den 1/ Bestemmelsens formål er at sikre åer som værdifulde landskabselementer og som levested og spredningskorridor for plante- og dyreliv. Skelbæk er ikke omfattet af åbeskyttelseslinien, men på de sidste 150 meter før udløbet i Lerkenfeld Å strækker åbeskyttelseslinien fra Lerkenfeld Å sig ind over Skelbæk. 7.2 Arbejdsbælter og overkørsler ved udløb Ejere og brugere af de ejendomme, der grænser op mod vandløbet, er pligtige til at tåle eventuelle gener ved udførelse af vandløbsvedligeholdelsen, herunder transport af materialer og maskiner samt deres arbejde langs vandløbets bredder. Det bemærkes, at arbejdsbæltet normalt ikke bliver mere end 8 meter bredt. Bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger og lignende anlæg af blivende art må ikke, uden vandløbsmyndighedens tilladelse, anbringes nærmere end 8 meter fra vandløbets kronekant, og for rørlagte strækninger ikke nærmere end 10 meter fra ledningens midte. Nye tilløb, og tilløb der ændres, skal - såfremt vandløbsmyndigheden forlanger det - forsynes med en overkørsel med 5 meters ovenbredde ved udløbet, til brug for transport af materiel der anvendes til vandløbets vedligeholdelse. Der skal søges tilladelse til en sådan overkørsel. 7.3 Hegning i forbindelse med løsdrift De arealer, der grænser op til vandløbet, kan benyttes til løsdrift, uden at der opstilles hegn. Hvis det viser sig, at den manglende hegning giver anledning til skader på vandløbets brinker og bund, kan vandløbsmyndigheden påbyde hegning. De tilgrænsende lodsejere har pligt til at frahegne sumpede områder eller andre arealer i vandløbets umiddelbare nærhed, såfremt dette er nødvendigt for at forhindre aflejringer på vandløbsbunden eller udskridning af vandløbets sideskråninger. 7.4 Ændringer i vandløbets tilstand I henhold til vandløbslovens 6 må ingen bortlede vandet fra vandløbet eller foranledige, at vandstanden i vandløbet forandres, eller at vandets frie løb hindres. Regulativ for Skelbæk Side 19

20 Regulering herunder rørlægning af vandløbet og etablering af broer og overkørsler, må kun finde sted med vandløbsmyndighedens tilladelse. Ingen må uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden foretage ændringer ved vandløbet og dets anlæg, hvorved tilstanden ved disse kommer i strid med bestemmelserne i nærværende regulativ, vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, vandplanerne, Natura 2000-planerne, habitatdirektivet og miljømålsloven. 7.5 Forurening af vandløbet Vandløbet må ikke tilføres faste stoffer, haveaffald eller væsker, der kan forurene vandet eller medføre aflejringer i vandløbet, jf. miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Ved akut forurening ringes 112. I vandløbet, på vandløbets brinker, og i 2 meter bræmmen må der ikke henkastes eller oplægges affald, haveaffald, byggeaffald m.m. Gennemløber vandløbet arealer, der er udpeget som okkerpotentielle områder, må nye eller ændrede udgrøftninger og dræninger ikke påbegyndes, før der foreligger en godkendelse efter okkerloven. I okkerpotentielle områder kræver vedligeholdelse af dræn, herunder spuling, reparation m.m. godkendelse efter okkerloven, såfremt drænene ikke har været vedligeholdt i 5 år eller mere. På strækningen nedstrøms for Skatskovvej gennemløber Skelbæk et okkerpotentielt område, udpeget med stor risiko. Ved trykspuling af dræn skal okkerholdigt spulevand oppumpes og spredes på de omkringliggende marker. 7.6 Kreaturvanding og vandindvinding Lodsejere langs Skelbæk kan uden tilladelse oppumpe vand fra vandløbet til kreaturvanding med mulepumpe eller vindpumpe. Vandløbsmyndigheden kan meddele tilladelse til indretning af egentlige vandingssteder, der da skal indrettes uden for vandløbets profil og indhegnes således, at kreaturer ikke kan træde ud i vandløbet. Anden vandindvinding må ikke finde sted uden tilladelse, jf. vandforsyningslovens bestemmelser. Fra såvel nye som eksisterende vandingssteder må der ikke ske udtrædning af jord m.m. til vandløbet, ligesom der ikke må ske tilførsel af dyrenes urin og fækalier til vandløbet. 7.7 Drænudløb, rørledninger m.v. Udløb fra drænledninger skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på vandløbets skråninger. Regulativ for Skelbæk Side 20

21 Drænrør må højest rage 15 cm ud i vandløbet målt fra brinken. Nye dræntilløb må ikke placeres med underkanten af røret dybere end 20 cm over den teoretiske bundkote. Udførelse af andre rørledninger, nedlægning af kabler og lignende krydsninger under eller over vandløbet, kræver tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Hvis udløb fra drænrør eller drængrøfter giver anledning til massive sandaflejringer i vandløbet, kan vandløbsmyndigheden påbyde lodsejere at etablere renseforanstaltninger. 7.8 Beskadigelse og påbud Alle former for afmærkning i eller ved vandløbet må ikke beskadiges eller fjernes. Sker dette, bekostes retableringen af den ansvarlige for skaden. Beskadiges vandløb, diger, faskiner, bygværker eller andre anlæg ved vandløbet, eller foretages der foranstaltninger i strid med vandløbsloven eller bestemmelserne i nærværende regulativ, kan vandløbsmyndigheden meddele påbud om genoprettelse af den tidligere tilstand. Er et påbud ikke efterkommet inden udløbet af den fastsatte frist, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne på den forpligtigedes regning, jævnfør vandløbslovens bestemmelser. Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra kommende usædvanlige begivenheder, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtiges regning, jævnfør vandløbslovens bestemmelser. 7.9 Straf Overtrædelse af bestemmelserne i regulativet kan straffes med bøde, jævnfør vandløbslovens bestemmelser. Regulativ for Skelbæk Side 21

22 8 Vedligeholdelsesbestemmelser Ved vedligeholdelse af Skelbæk forstås de fysiske indgreb, der foretages i vandløbet for at sikre den fastlagte vandføringsevne og vandløbets målsætning. Det vil sige grødeskæring, oprensning af aflejringer, træplantning, træbeskæring med videre. 8.1 Foranstaltning af vedligeholdelse Vandløbet, og beplantning på skråninger og i bræmmer etableret som skyggegivende beplantning af vandløbsmyndigheden, vedligeholdes af vandløbsmyndigheden. Skelbæk vedligeholdes af Rebild Kommune. Private lodsejere må ikke udføre nogen form for vedligeholdelse af vandløbet. Rebild Kommune afgør, om vedligeholdelsen skal udføres i entreprise eller ved brug af eget mandskab. Skelbæk er et grænsevandløb. Rebild Kommune og Vesthimmerlands Kommune har aftalt følgende fordeling af vedligeholdelsesudgifterne: Rebild Kommune betaler 50 % Vesthimmerlands Kommune betaler 50 % 8.2 Hensigten med vedligeholdelsen Vandløbsmyndigheden er forpligtiget til, at vedligeholdelsen af Skelbæk skal udføres således, at vandløbets fysiske tilstand er i overensstemmelse med de krav, målsætningen stiller hertil samt de støtteparametre, der er anført i vandplanen, se bilag 3. Skelbæk s målsætning er i Vandplan for hovedopland 1.2 Limfjorden fastlagt til god økologisk tilstand. Hensigten med vedligeholdelsen er at sikre både afvandingen og en god økologisk tilstand med et varieret dyre- og planteliv. Vedligeholdelsen skal således understøtte og fastholde en høj miljøstandard og sikre, at mål i vandplanen kan opnås. 8.3 Oprensning Skelbæk skal fra start af vandløbet (st. 0 m) til udløbet i Lerkenfeld Å (st m) vedligeholdes på grundlag af principperne for teoretisk skikkelse, nærmere beskrevet i bilag 1. De teoretiske dimensioner fremgår af dimensionsskemaet i kapitel 3. Den fastlagte teoretiske skikkelse for Skelbæk kontrolleres af vandløbsmyndigheden 1 gang hvert andet år i lige årstal inden 1. april. Hvis sne, is, oversvømmelse eller lignende forhindrer kontrollen inden 1. april, gennemføres denne i stedet snarest muligt herefter. Kontrollen foretages ved aflæsning af skalapæle og pejling af vandstanden. Regulativ for Skelbæk Side 22

23 Vurderer vandløbsmyndigheden ved den gennemførte kontrol, at der er sandsynlighed for, at der forekommer aflejringer, som begrænser vandføringsevnen i hele vandløbet eller på delstrækninger, iværksætter vandløbsmyndigheden en stikprøvekontrol af bundkoten på den pågældende strækning. Hvis stikprøvekontrollen giver mistanke om, at regulativets krav til den teoretisk skikkelse ikke er overholdt, kan vandløbsmyndigheden iværksætte en kontrolopmåling. Kontrolopmålingen gennemføres jævnfør retningslinjer i bilag 5. Med udgangspunkt i kontrolopmålingen gennemføres en beregning ved to givne afstrømningsværdier (er beskrevet i bilag 1 i afsnittet om fastsættelse af krav til vandføringsevne ved teoretisk skikkelse). Viser beregningerne for det opmålte vandløb/vandløbsstrækning et vandspejlsniveau på mere end 10 cm over vandspejlsniveauet for den teoretiske skikkelse for Skelbæk, gennemføres en oprensning. En oprensning må ikke gennemføres til en dybde, der sænker vandspejlsniveauet til mere end den teoretiske skikkelse for Skelbæk. Eventuel oprensning foretages så vidt muligt i perioden fra 1. august til 15. oktober af hensyn til fiskebestandene. Oprensningen må kun omfatte aflejret sand og mudder. Sten, grus, tørv og ler m.m. må ikke opgraves eller omlejres, og overhængende brinker må ikke beskadiges. Oprensningen begrænses så vidt muligt til den naturlige (slyngede) strømrende i Skelbæk, og udføres i en bredde, der ikke overstiger den teoretiske bundbredde. Vandløbsmyndigheden kan vælge at udføre arbejdet etapevis på mindre delstrækninger med en tidsmæssig forskydning. Opgravningen udføres manuelt eller med maskine. I begge tilfælde skal det sikres at ikke sker skader på vandløbet. Samtidig med at opgravning udføres, gennemgås det opgravede materiale visuelt for lampretter, ørreder, ål og andre fisk, som straks genudsættes i vandløbet. Grus og sten, som utilsigtet er blevet opgravet, føres straks tilbage til vandløbet. Opgravet sand og mudder henlægges uden for vandløbets 2 meter bræmme. Der fjernes ikke sne og is, som forårsager stuvninger. Regulativ for Skelbæk Side 23

24 I bilag 1 er der nærmere redegjort for sammenhængen mellem dimensioner og vandføringsevne. 8.4 Sandfang Der er ingen sandfang i Skelbæk. 8.5 Grødeoptagningsplads Hvis der er en egentlig grødeoptagningsplads ved vandløbet, må grøden højest ligge 1 døgn på pladsen. Herved undgås, at grøden begynder at ensilere med risiko for forurening med iltforbrugende stoffer. 8.6 Gennemgang og grødeskæring Ifølge vandplanens retningslinjer skal vedligeholdelsen af vandløb begrænses mest muligt og kun udføres i sådant et omfang, at det ikke hindrer opfyldelsen af de fastsatte miljømål. Inden for ovennævnte ramme tilpasses antallet af grødeskæringer og gennemgange til det konkrete vandløb herunder bl.a. afvandingsbehov, benyttelsen af de ånære arealer, vandplanens målsætning, vandløbets fald, grødearter, beskygning, tidligere erfaringer fra vandløbet m.m. For Skelbæk er følgende grødeskæring besluttet. Gennemgang Strækning meter: I Skelbæk gennemføres der to årlige gennemgange af vandløbet i perioderne 15. juni til 20. juli og 1. august til 15. september. En gennemgang indebærer en fysisk gennemtravning af vandløbet med gennemførelse af følgende behovsbestemte indgreb: Fjernelse af sammendrevet materiale, både ved rørunderføringer og i øvrigt, i det omfang dette er til hinder for vandets frie løb og derved opstuver vand. Fjernelse af udefra kommende fremmedlegemer i vandløbet, eksempelvis vindbåren plastik o.l. Beskæring af træer og buske i det omfang, hvor de er til alvorlig hindring af vandets frie løb. Regulativ for Skelbæk Side 24

25 Ved gennemgangen sikres det, at der i vandløbet er en eller flere frie strømrender med følgende samlede strømrendebredder. Strækning Metode Redskab Strømrende Bemærkning (m) bredde (m) St Gennemgang Valgfri 30 cm Strækningen henligger med kraftig træbevoksning på mindst den ene side, derfor er der ikke meget grødevækst. Grødeskæring Strækning meter: For Skelbæk foretages grødeskæringen 2 gange årligt i perioderne 15. juni til 20. juli og 1. august til 15. september. Som udgangspunkt skæres grøden i én strømrende. Specielt ved grødeskæring med mejekurv er det oplagt at skære i en strømrende. For at undgå at vandløbet over tid indsnævres til en strømrende hvor al grøden skal skæres bort og der således ikke er nogen skjule- og levesteder for fisk og smådyr kan alternative grødeskæringsmetoder anvendes. For eksempel kan grøden skæres i netværk, punkter eller på andre varierende måder jævnfør foto og principskitse på næste side. Skæringen af grøde udføres i vandløbets naturlige strømrender. Hvor ingen naturlige strømrender findes, formes disse i et snoet forløb ved at vegetationen langs siderne og ude i vandløbet efterlades som bræmmer eller grødeøer af varierende bredde. Efter skæring skal der i vandløbet være en eller flere frie strømrender med følgende samlede strømrendebredder. Strækning (m) Redskab Strømrende Bemærkning bredde (cm) St Valgfri cm St Håndredskab cm St Håndredskab cm St Håndredskab cm Strækningen slutter, hvor vandløbsforløbet bliver lige St Valgfri cm St Håndredskab cm Regulativ for Skelbæk Side 25

26 Hvis ovennævnte strømrendebredde allerede er til stede, skæres der ikke grøde. Ved grødeskæringen skæres der primært i robuste grødearter, som pindsvineknop, vandpest, smalbladet mærke m.m. Så vidt muligt undlades det at skære i sårbare arter som eksempelvis vandaks, vandkrans, vandranunkel eller vandstjerne. Illustration af princippet i netværksskæring, hvor der foretages grødeskæring i flere smalle strømrender. Regulativ for Skelbæk Side 26

27 På stryg og stryglignende strækninger med mosaikagtig grøde og strømning gennem flere strømrender skal der så vidt muligt ikke skæres. Er skæring nødvendig, skæres der under nøje hensyntagen til den eksisterende vegetationsstruktur og under nøje iagttagelse af de eksisterende strømningsmønstre. For at undgå indsnævring af strygene er det særligt vigtigt at undgå at trække vandstrømmen ind mod centrum ved at koncentrere skæringen her. Skæring i én strømrende må således ikke finde sted på stryg med naturlig strømning i flere strømrender. Ved at bevare små grødeøer i midten af vandløbet i stedet for grøde langs vandløbskanten, sikres et højere iltindhold i grøden til gavn for vandløbets iltkrævende smådyr. Samtidig undgås, at vandløbet over tid indsnævres. Grøden skæres så vidt muligt i bund. Herved sikres, at enkelte grødearter ikke begunstiges på bekostning af andre. Der skabes endvidere kontakt mellem det strømmende vand og bunden. Dermed kan finkornet sediment nemmere blive skyllet bort og eventuelt grus og sten blive blotlagt og holdt rene for aflejringer. Grødeskæringens udførelse Arbejdet skal som udgangspunkt udføres manuelt, enten med vandløbsle eller med motoriserede håndredskaber. Arbejdet kan dog udføres maskinelt, hvis den manuelle vedligeholdelse enten ikke er praktisk mulig eller er arbejdsmiljømæssig uforsvarlig. Ved manuel grødeskæring, skal den afskårne grøde og kantvegetation samles op ved hjælp af grødespærring. Alternativt skal grøden så vidt muligt optages fra vandløbet efterhånden som den afskæres og så vidt muligt oplægges ovenfor øverste vandløbskant. Hvis grødeskæringen foretages med mejekurv, skal den afskårne grøde og kantvegetation aflægges ovenfor vandløbets kronekant og inde på marken mindst 2 meter fra vandløbskanten. Overbrede vandløbsstrækninger Hvis vandløbet på strækninger har en overbredde i forhold til den regulativmæssige bundbredde, kan grødeskæringen med fordel udføres som en let slynget skæring i én samlet strømrende jævnfør nedenstående principskitse. Herved kan vandløbsbredden over tid indsnævres og vandløbets fysiske variation øges til fordel for afvanding og vandmiljø. Strømrendeskæringen må ikke benyttes på stryg. Regulativ for Skelbæk Side 27

28 Kantskæring Slåning af vegetation på vandløbets sideskråninger foretages normalt ikke, og gennemføres kun, hvis det skønnes, at eventuel stivstænglet vegetation som eksempelvis tagrør, lodden dueurt m.m. kan være til gene for afvandingen eller den miljømæssige målsætning. Eventuel slåning af kantvegetationen foretages så vidt muligt i forbindelse med grødeskæringen. Undtaget herfra er pleje af såvel nyetableret som eksisterende skyggegivende vegetation. Her kan slåning foretages i hele sommerperioden. Vandløbsmyndigheden kan foretage bekæmpelse af rød hestehov langs vandløbet, hvis forekomsten medfører, at brinkerne over en længere strækning står med bar jord i vinterhalvåret. Formålet med en eventuel bekæmpelse er at mindske udvaskningen af jord til vandløbet. Ekstraordinær grødeskæring Vandløbsmyndigheden kan iværksætte en ekstraordinær grødeskæring for hele strækningen eller delstrækninger, hvis det vurderes at forbedre vandløbsmiljøet og er nødvendigt for at opnå en god økologisk tilstand eller hvis der udvikles en så kraftig grødevækst på strækningen, at det vurderes at denne kan medføre væsentlige skader. Bestemmelsen finder kun anvendelse, såfremt: der på en eller flere delstrækninger udvikles en ekstraordinært stor mængde grøde, der dækker hele profilet. denne grøde skønnes at være til væsentlig gene for afvandingen af de ånære arealer og der er væsentlige afvandingsinteresser på den aktuelle strækning. denne grøde skønnes at medføre væsentlig forringelse af de miljømæssige forhold. det vurderes, at grødeskæring vil kunne afhjælpe problemerne. Iværksættes en eventuel ekstra grødeskæring, foretages denne som ovenfor beskrevet for den ordinære grødeskæring. Vandløbsmyndigheden kan dog vælge at foretage en netværksskæring, hvor den samlede strømrende-bredde er mindre end ved den ordinære grødeskæring. Regulativ for Skelbæk Side 28

29 Hvis vandløbsmyndigheden træffer beslutning om at udføre en ekstraordinær skæring, skal denne så vidt muligt udføres inden for 2 uger. 8.7 Beplantning Vandløbsmyndigheden kan foretage beplantning langs med vandløbet. Formålet kan være at bortskygge og dermed mindske mængden af vandløbsplanter i vandløbet. Formålet kan ligeledes være at fremme dyrelivet i vandløbet. Nedfaldne blade og grene giver levemuligheder for svampe og bakterier, som udgør fødegrundlaget for visse smådyr i vandløbet (iturivere). Herved øges sandsynligheden for at opnå målopfyldelse samtidig med, at der er mulighed for en øget fiskebestand. Beplantning langs vandløbet foretages under hensyntagen til landskabelige forhold. For at sikre forekomst af vandplanter og så varierede fysiske forhold som muligt, må beskygningen af vandløbet ikke blive for dominerende. En eventuel beplantning foretages så vidt muligt i mindre og spredte grupper og overvejende på den nordlige side af vandløbet, hvis det er praktisk muligt. Hvis vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens åbeskyttelseslinie, skal der opnås dispensation fra denne, før der eventuelt kan plantes træer. Der benyttes udelukkende rødel og andre hjemmehørende arter, som naturligt er tilknyttet vandløb. 8.8 Dødt ved og væltede træer Dødt ved i og omkring vandløbet skal så vidt muligt blive liggende. Herved øges fødemængden og antallet af levesteder for vandløbets smådyr. Tilsvarende kan væltede træer accepteres i et vist omfang, medmindre det giver anledning til markante opstuvninger og væsentligt forringet afvandingsevne eller er en trussel mod bygværker, dræn eller lignende. Hvis vandløbsmyndigheden vurderer, at et væltet træ skal fjernes, er det træets ejer, der skal rydde op og afholde udgifterne i forbindelse med oprydningen. Hvis lodsejeren nægter, kan vandløbsmyndigheden give et påbud om at fjerne træet. 8.9 Fældning af træer Vandløbsmyndigheden kan fælde træer langs vandløbet i tilfælde, hvor træerne er årsag til at vandløbet har en overbredde med nedsat vandhastighed og sandaflejringer til følge Vedligeholdelse af rørlagte strækninger Vedligeholdelse af rørlagte vandløbsstrækninger udføres normalt kun, når vandløbsmyndigheden vurderer, at det er nødvendigt. Vedligeholdelsen kan Regulativ for Skelbæk Side 29

30 eksempelvis bestå i en spuling af rørene. Vedligeholdelsen omfatter ikke hel eller delvis omlægning af de rørlagte strækninger Fordeling af ulemper, som lodsejere eller brugere skal tåle Ved tilrettelæggelsen af vedligeholdelsesarbejdet skal ulemper, som ejere og brugere skal tåle, søges fordelt på begge sider af vandløbet. Fyld m.v. fra den regulativmæssige vedligeholdelse, er brugerne af de tilstødende jorder pligtige til at fjerne mindst 5 meter væk fra vandløbskanten eller sprede i et ikke over 10 cm tykt lag udenfor 2 meter bræmmen, inden 1. maj hvert år. Det er den enkelte ejers eller brugers pligt selv at undersøge, om der er oplagt fyld, som skal fjernes eller spredes. Undlader en ejer eller bruger at fjerne eller sprede fyldet, kan vandløbsmyndigheden med 2 ugers skriftligt varsel til ejeren eller brugeren udføre arbejdet på den pågældendes bekostning Udbedring af bygværker og skråningssikringer Udbedringer af eventuelle bygværker og skråningssikringer foretages fortrinsvis i perioden marts-april eller september-oktober Klager vedrørende vandløbets vedligeholdelse Lodsejere - eller andre med interesse i vandløbet - der er utilfredse med vedligeholdelsen, kan henvende sig til vandløbsmyndigheden. Regulativ for Skelbæk Side 30

31 9 Tilsyn Tilsyn med Skelbæk udføres af Rebild Kommune. Kommunen afholder efter ønske offentligt syn over vandløbet umiddelbart efter vedligeholdelse af vandløbet. Bredejere, vandløbslaug, organisationer eller andre, der ønsker et sådant syn, kan træffe nærmere aftale herom med vandløbsmyndigheden. Regulativ for Skelbæk Side 31

32 10 Revision Dette regulativ skal senest optages til revision i Revisionen skal sikre, at det med jævne mellemrum vurderes, om ændringer i regulativets forudsætninger herunder i plangrundlaget bør medføre justeringer i regulativet. Vandplanens 1. planperiode udløber i Herefter udarbejdes der yderligere krav til fisk og vandløbsplanter i vandområdeplanen. Afhængig af vandområdeplanens ( ) indhold og påkrævede indsatser kan det eventuelt være hensigtsmæssigt at revidere regulativet herefter. Regulativ for Skelbæk Side 32

33 11 Regulativets ikrafttræden Regulativet har været bekendtgjort og fremlagt til gennemsyn i 8 uger med adgang til at indgive indsigelser og ændringsforslag inden den xx.xx Regulativet er vedtaget af Rebild Kommune, den xx.xx Vedtagelsen af regulativet samt dato for dets ikrafttræden er offentliggjort den XX.XX Morten Lem Formand for Teknik- og Miljøudvalget, Rebild Kommune Claus Riber Knudsen Centerchef, Rebild Kommune NAVN Formand for Teknik- og Miljøudvalget, Vesthimmerlands Kommune NAVN Forvaltningschef Vesthimmerlands Kommune Regulativet træder i kraft den xx.xx Regulativ for Skelbæk Side 33

34 Bilag 1 Det planmæssige grundlag for regulativet I henhold til 2 i bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om regulativer for offentlige vandløb, skal der i det følgende redegøres for de planer m.v., som danner grundlag for nærværende regulativ. I henhold til vandløbsloven skal Skelbæk vedligeholdes så afvandingsevnen ikke forringes. Ved vedligeholdelsen skal det ligeledes sikres, at de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten tilgodeses. Som konsekvens af loven skal reglerne om den fremtidige anvendelse af Skelbæk således fastsættes ud fra en konkret afvejning af alle de interesser, der er knyttet til vandløbet. Vandplan for hovedopland 1.2, Limfjorden er statens overordnede plan og indeholder retningslinjer for en række områder, som vedrører vandløbsregulativet. Desuden erstatter Rebild Kommunes kommuneplan den tidligere regionplan med undtagelse af bestemmelser, som er fastsat i vand- og naturplaner, herunder kvalitetsmålsætning for vandløb, grundvand og vandindvinding. EU s medlemslande vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU, og det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, senest i 2015 mindst skal have opnået miljømålet god økologisk tilstand. I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven (Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 932 af 24/09/2009). I perioden juni december 2013 har Miljøministeriet, Naturstyrelsen haft et udkast til vandplan for Hovedopland 1.2 Limfjorden i høring. I planen stilles der krav til den indsats, der skal til for at opfylde målsætningerne. Planen blev vedtaget den 30. oktober De forhold, der har betydning for Skelbæk, er uddybet i nedenstående planer og gældende love, og på under arealinformation er det muligt at få overblik over, hvilke forhold der er gældende for Skelbæk. 1. Vandplan Vandplan for hovedopland 1.2 Limfjorden. 2. Naturområder og fredninger Natura 2000-basisanalyse og Natur 2000-planen nr. 30 for Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk samt Rebild kommuneplan Regulativ for Skelbæk Side 34

35 3. Grundvand Vandplan for hovedopland 1.2 Limfjorden. 4. Jordbrugsinteresser Rebild Kommuneplan Råstofplan Råstofplan 2012, Region Nordjylland december Miljøbeskyttelsesloven Lovbekendtgørelse nr af 19. november 2015, med senere ændringer. Herunder spildevandsplanen for Rebild Kommune. 7. Udsætningsplan FFI rapport Udgivet af DTU Aqua, Silkeborg, Lov om naturbeskyttelse Lovbekendtgørelse nr af 8. december Lov om okker Lovbekendtgørelse nr af 10. december Regulativ for Skelbæk Side 35

36 Skelbæk er omfattet af foranstående således: 1. Vandplan: Af vandplanen fremgår det, at Skelbæk er målsat til God økologisk tilstand (DVFI 5). Den nuværende økologiske tilstand er DVFI 5 med undtagelse af en strækning på 1732 meter, som kun er i en moderat tilstand, svarende til DVFI 4. Skelbæk har således kun delvis målopfyldelse. Der er dog ikke udpeget nogen indsatser på det stykke, hvor der ikke er målopfyldelse. Miljømålet for god økologisk tilstand i vandløb er i vandplanen fastsat ud fra smådyrsfaunaen. De øvrige biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer indgår i tilstandsvurderingen som støtteparametre. Smådyrsfaunaen bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Tilstanden angives i faunaklasser på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste og 1 den dårligste tilstand. For langt de fleste vandløb er kravet om god økologisk tilstand sat til faunaklasse 5. Hvis den nuværende tilstand er faunaklasse 6, er kravet om god tilstand dog sat til denne faunaklasse. Herved ønskes sikret, at den eksisterende tilstand ikke forringes. Er den nuværende tilstand i stedet faunaklasse 7, er målet sat til denne faunaklasse (høj tilstand). Opnåelse af mindst god økologisk tilstand forudsætter, at der er sammenhæng (kontinuitet) i vandløbenes forløb, så faunaen frit kan vandre og sprede sig. I databasen Winbio på Miljøportalen er der registreret faunaundersøgelser af smådyr i Skelbæk. Undersøgelser fra 2006 (stationsnummer ) viser, at der blandt andet er fundet følgende Nøglegruppe 2 dyr: slørvingen Amphinemura sp., vårfluelarven Rhyacophila sp. samt sneglen Ancylus fluviatilis. Af vandplanen fremgår generelle krav til vandløb, se bilag Naturområder og fredninger: Skelbæk er en del af Lerkenfeld Å systemet, som for en del af systemet er beliggende i EF- Habitatområde nr. H30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk. Derudover er den nedstrømsliggende del af Lerkenfeld Å udpeget som Natura 2000-vandløb (Habitattype nr vandløb med vandplanter). Natura strækningerne skal forvaltes med sigte på at bevare eller opnå gunstig bevaringstilstand for vandløbet som naturtype og for de arter i udpegningsgrundlaget, der er knyttet til vandløbet eller afhængige af tilstanden i vandløbet. Skelbæk ligger opstrøms disse strækninger, hvorfor forvaltningen af vandløbet skal være med til at sikre gunstig bevaringstilstand for de nedstrømsliggende strækninger. Vandløbet er beliggende i et område, der er udpeget som potentielt naturområde. I sådanne områder må planlægning og administration vedrørende arealanvendelse og tilstanden ikke forringe muligheden for at opfylde mål for naturkvaliteten for områdernes naturtyper. Regulativ for Skelbæk Side 36

37 Skelbæk er beliggende i et område, der er udpeget som økologisk forbindelse. I de økologiske forbindelser skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de dyr og planter, som forbindelserne skal sikre. 3. Grundvand Skelbæk gennemløber indvindingsområder, der er udpeget som Områder med drikkevandsinteresser, men ligger udenfor nitratfølsomme områder. 4. Jordbrugsinteresser Kommuneplanen søger gennem sit afsnit om jordbrug at værne om de gode dyrkningsjorde ud fra den betragtning, at det er en begrænset ressource. Inden for jordbrugsområderne skal andre interesser tilgodeses, men hovedhensynet er jordens dyrkningsmuligheder, landbrugets investeringer i produktionsapparatet og mulighederne for en rationel landbrugsdrift. Skelbæk er ikke beliggende i områder, der er udpeget som jordbrugsområde. Jordbundstypen for Skelbæk er på hele strækningen humusjord med enkelte strækninger med grovsandet jord. Starten af Skelbæk gennemløber et område, hvor skovrejsning er uønsket på begge sider af vandløbet. Skelbæk er desuden beliggende i et område, der er udpeget som SFL-område (Særlige Følsomme Landbrugsområder). Skelbæk er ikke beliggende i arealer, der er udpeget som potentielle vådområder. 5. Råstoffer Skelbæk gennemløber ikke områder, der er forbundet med særlige råstofinteresser. 6. Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets vilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Af særlig interesse i denne sammenhæng kan nævnes lovens 27, der fastsætter, at stoffer, der kan forurene vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller havet, og at sådanne stoffer ikke må oplægges, så der er fare for, at vandet forurenes. Der kan dog efter 28 gives tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb m.v. Af 27 fremgår endvidere, at stoffer, der er aflejret i vandløb, søer eller havet, ikke uden tilladelse må påvirkes, så de kan forurene vandet. Med hjemmel i lovens kapitel 4 fastsættes kravene til udledning af spildevand til vandløb. I den forbindelse skal den hydrauliske belastning af vandløbet vurderes, således at udledninger ikke giver anledning til uønsket erosion eller oversvømmelse af vandløbsnære arealer. Endelig kan nævnes, at dambrug efter loven anses som særligt forurenende virksomheder, som er omfattet af miljøgodkendelsesordningen efter lovens kapitel 5. Regulativ for Skelbæk Side 37

38 Skelbæk modtager regn- og overfladevand fra Nørager by i starten af vandløbet og via tilløbet af Nørager Bæk. Der er i oplandet til Skelbæk udpeget et område i spidsen af Durup Bæk, hvor der skal foretages rensning for organisk stof samt nitrifikation fra husspildevand i det åbne land. 7. Udsætningsplaner DTU Aqua har i 2013 udsendt Udsætningsplan for Lerkenfeld Å vandløbssystem. Skelbæk er omfattet af udsætningsplanen, og der er fortsat et udsætningsbehov i systemet. For selve Skelbæk er der undersøgt 5 stationer, men ikke fundet noget udsætningsbehov enten på grund af dårlige forhold eller en naturlig bestand. På strækningen, der stadigvæk har det naturlige forløb med mange flotte sving og slyngninger, blev der fundet en naturlig bestand af ørredyngel og ældre fisk. Længere nedstrøms i hovedløbet af Lerkenfeld Å blev der ved elfiskeriet fundet en flodlampret. 8. Lov om naturbeskyttelse Skelbæk er på hele sin strækning udpeget som et beskyttet vandløb og er derved omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen af udpegede 3 vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Det betyder bl.a., at der ikke uden dispensation må foretages en række indgreb såsom: Rørlægning Etablering af broer, overkørsler og lignende Uddybning af vandløbsbunden Opgravning eller omlejring af grus, sten, tørv, ler og andet oprindeligt bundmateriale Afgravning af brinker Opstemning m.v. Regulering af vandløb (omlægning/flytning/uddybning m.m.) Projekter, der kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, kræver også tilladelse efter vandløbsloven. Byrådet kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i naturbeskyttelsens 3. De vandløbsnære arealer langs Skelbæk er for hovedparten registreret som beskyttede naturtyper ( 3 - områder), og er registreret som engarealer, mose og lidt hede samt søer. Skelbæk er ikke selv omfattet af åbeskyttelseslinien, men på de sidste 150 meter før udløbet i Lerkenfeld Å strækker åbeskyttelseslinien fra Lerkenfeld Å sig ind over Skelbæk. 9. Lov om okker Skelbæk gennemløber på ca. halvdelen af strækningen et område, der er udpeget som okkerpotentiel. Udpegningen er sket i henhold til okkerloven Regulativ for Skelbæk Side 38

39 fra De okkerpotentielle områder er opdelt i 4 klasser, afhængigt af hvor svovlsur jorden er. Mens der på den øverste strækning ned til Skatskovvej ikke er nogen risiko (klasse IV), er der på det sidste stykke til udløbet i Lerkenfeld Å stor risiko (klasse I). Okkerpotentielle områder er lavtliggende steder, hvor der kan være specielt høje koncentrationer af jernforbindelser i undergrunden. Jernforbindelserne kan omdannes til okker, der kan udvaskes til vandløb og søer, hvor okkeren er skadelig for dyre- og plantelivet. Bestemmelsen har til formål at forebygge og bekæmpe gener fra okker i vandløb, søer og havet. I de okkerpotentielle områder skal der tages særlige hensyn ved dræning/udgrøftning, og i klasse I til III områderne skal der efter okkerloven (jf. 2 i LBK nr. 934 af 24. september 2009), søges tilladelse til dræning af de berørte arealer ved vandløbsmyndigheden. Fastsættelse af krav til vandføringsevne ved teoretisk skikkelse Rebild Kommune ønsker at sikre Skelbæk en vandføringsevne i den grødefri situation, der svarer til de dimensioner, der er beskrevet i afsnit 3, kaldet det teoretiske vandløb. Med fastsættelsen af krav til en vandføringsevne og ikke et bestemt profil sikres det, at vandløbets profil fortsat uhindret kan ændre sig, blot vandføringsevnen er tilgodeset. Det betyder, at der på en vandløbsstrækning kan være lokale indsnævringer eller aflejringer, så længe det ikke giver anledning til, at vandføringsevnen forringes. Der tages herved hensyn til både de afvandingsmæssige og de miljømæssige interesser ved vandløbet. Der er således mulighed for, at de naturlige vandløbsprocesser med erosion af bund og brinker, materialetransport og aflejring kan forløbe, så længe kravene til vandføringsevnen er overholdt. Kravene til vandløbets dimensioner og den deraf afledte vandføringsevne angives udelukkende ved en beskrivelse af vandløbets profiler. Ved kontrollen af vandløbets dimensioner tages der derfor ikke hensyn til eventuel grødevækst i vandløbet. Eventuel grøde- og kantskæring reguleres udelukkende efter bestemmelserne i regulativets afsnit 8. Vandløbets regulativfastsatte vandføringsevne er beskrevet ved en teoretisk vandløbsskikkelse (vandløbets teoretiske dimensioner), manningtallet og to afstrømningsværdier. En vandløbsstræknings manningtal er et udtryk for strækningens ruhed. Et højt manningtal (på eksempelvis 15-25) er udtryk for, at vandløbet er forholdsvis jævnt og med glat bund og sider, mens et lavt manningtal (på Regulativ for Skelbæk Side 39

40 eksempelvis 0-10) omvendt er udtryk for større variationer og at vandløbets bund og sider er mere ru. Vandløbets teoretiske dimensioner, der er beskrevet i regulativets afsnit 3, er fastlagt på grundlag af de gældende regulativbestemte dimensioner. Kontrol af vandføringsevnen Rebild Kommune har i 2014 fået Orbicon til at fastlægge karakteristiske afstrømningsværdier for alle de offentlige vandløb i kommunen. Da der ikke findes en lang nok tidsserie med vandføringsmåler/synkronmålinger i Lerkenfeld Å systemet er der brugt data fra et sammenligneligt system (Korup Å). Grundet målestationens placering i et andet vandløbssystem, formodes det, at der vil være afvigelser fra forholdene i dette system. For at kompensere herfor er tidsserien korrigeret efter målinger fra målested , som er placeret nogenlunde midt i Lerkenfeld Å systemet. Data vurderes at være forholdsvist usikre, men dog stadig rimeligt repræsentative for systemet. De karakteristiske afstrømninger fremgår af nedenstående tabel. Regulativ for Skelbæk Side 40

41 Tabel 1. Karakteristiske afstrømninger og vandføringer for Skelbæk bestemt på baggrund af den korrelerede målestation Lerkenfeld Å. Karakteristisk hændelse Afstrømning l/sekund/km² Vandføring l/sekund (ved St m) Medianminimum 6,1 162 Sommermiddel 8,5 226 Sommermedianmaksimum 16,5 438 Vintermiddel 12,5 332 Medianmaksimum 33, års maksimum 44, års maksimum 48, Såfremt der efter aflæsning af skalapæle og stikprøvevis måling af bundkoter opstår tvivl om, hvorvidt kravene til vandløbets dimensioner / vandføringsevne er opfyldt, gennemføres en opmåling af hele eller dele af vandløbet, se afsnit 8.3 i regulativet. Opmålingen omfatter en registrering af vandløbets tværprofiler med ca. 100 meters afstand. Væsentlige variationer herimellem samt bygværker indmåles ligeledes. Der gennemføres herefter en hydraulisk beregning, hvor vandføringsevnen i det opmålte vandløb og det teoretiske vandløb sammenlignes. De hydrauliske beregninger viser, hvordan vandspejlet vil indstille sig gennem vandløbet ved en bestemt vandføring og ruhed. Beregninger Den beregningsmæssige kontrol af vandløbet gennemføres med henblik på at vurdere vandløbets tilstand i to forskellige afstrømningssituationer i den grødefri periode (vinterperiode): 1. Ved vintermiddel afstrømning = 12,5 l/s/km Ved medianmaksimum afstrømning = 33,5 l/s/km 2. Disse to afstrømningssituationer er valgt ud fra et ønske om at foretage en kontrol af, hvorvidt vandløbet overholder de regulativfastsatte krav ved den mest forekommende situation i vinterperioden (vintermiddelafstrømning) og en ekstrem situation, hvor afstrømningen er størst (medianmaksimum afstrømning). De to afstrømningsværdier er således et udtryk for to forskellige karakteristiske afstrømningssituationer i Skelbæk i den grødefri periode, der viser de vandføringsmæssige forskelle, der er mellem de Regulativ for Skelbæk Side 41

42 regulativfastlagte og aktuelle dimensioner for vandløbet i en middel til en ekstrem situation. Til de udførte beregninger er der anvendt et teoretisk manningtal på 25 m 1/3 /s og et opland på 1,129 km 2 ved start af vandløbet og et opland på 26,545 km 2 ved udløbet i Lerkenfeld Å. Manningtallet på 25 m 1/3 /s, som er anvendt i beregningerne, er ikke et udtryk for den aktuelle værdi for Skelbæk, da den varierer konstant over året og fra år til år. Det anvendte Manningtal er således en teoretisk værdi, der kunne forekomme i Skelbæk i den grødefri periode. Det er ikke vigtigt i forbindelse med kontrolberegningerne, hvilken værdi manningtallet har, men at manningtallet er det samme ved beregninger for såvel de faktiske forhold som for de regulativfastsatte dimensioner. Ved at gennemføre en beregning på disse to situationer kontrolleres, om vandløbets faktiske vandføringsevne er lige så god som i det teoretiske vandløb med de dimensioner, der er angivet i regulativets afsnit 3. Vandspejlsforløbet for hver af de to afstrømninger beregnes for de opmålte dimensioner og dimensionerne i det teoretiske profil (regulativets afsnit 3). En sammenligning af vandføringsevnen i det teoretiske vandløb og det opmålte vandløb foregår på den måde, at koterne til de beregnede vandspejl findes og afbildes. Bilag 2 viser vandspejlsforløbet for hver af de to afstrømninger for Skelbæk. For hver afstrømning er vandspejlsforløbet for det opmålte vandløb (2014, blå streg) vist sammen med vandspejlsforløbet for det teoretiske vandløb (rød streg) med dimensionerne i regulativets afsnit 3. I regulativet er der indbygget mulighed for vandspejlsstigning på 10 cm, før der skal iværksættes oprensning. Det vil sige, at der først skal iværksættes oprensning, hvis vandspejlsniveauet i det opmålte vandløb ligger mere end 10 cm over vandspejlsniveauet i det teoretiske profil. Opgravningen må maksimalt have et omfang, der medfører, at vandspejlsniveauet i vandløbet sænkes til vandspejlsniveauet i det teoretiske vandløb. Med bestemmelserne er der taget hensyn til de naturlige variationer, som vandløbets vandføringsevne undergår, således at hyppige og unødvendige opgravninger undgås. Hydraulisk model Vandspejlsberegningerne er gennemført ved hjælp af Orbicons stationære strømningsmodel VASP (VAndSpejlsberegningsProgram). De hydrauliske beregninger i VASP foregår som stykvise beregninger efter Manning-formlen med anvendelse af modstandsradius. Regulativ for Skelbæk Side 42

43 Konsekvensvurdering af ændret grødeskæring I forbindelse med vedtagelse af regulativet for Skelbæk har Rebild Kommune foretaget en vurdering af, hvilke konsekvenser en reduktion af grødeskæringen vil have for Skelbæk. Ved vurderingen er der til dels fulgt vejledning om grødeskæring i vandløb /By- og Landsskabsstyrelsen, juni 2008/ og til dels de støtteparametre, der er angivet i vandplanens bilag 7 om sikring af fysisk variation, herunder specielt at vandløbsvedligeholdelse så vidt muligt begrænses til én skæring årligt. Vurderingen er foretaget på såvel de afvandingsmæssige konsekvenser som de miljømæssige konsekvenser. Den hidtil udførte vedligeholdelsespraksis for Skelbæk har bestået i en strømrendeskæring 2 gange årligt af vandløbet. Det er i forbindelse med konsekvensvurderingen besluttet at undersøge følgende 2 beregningsscenarier: Scenarie 1 beskriver en situation, hvor der regnes på den hidtidige grødeskæringspraksis. Scenarie 2 beskriver en situation, hvor udføres 1 årlig grødeskæring. Til fastlæggelse af beregningsgrundlaget for påvirkningen af ændret grødeskæring er der anvendt data fra målestation i Odder Bæk (Sidetilløb til Lerkenfeld Å), eftersom der ikke er nogen målestationer i Skelbæk. Stationen er beliggende umiddelbart nedstrøms Svoldrupvejen. Der er benyttet data fra en 20 års periode ( til ). Der er en vis usikkerhed forbundet med resultaterne, eftersom der er benyttet data fra et andet vandløb. Den naturlige manningtalsvariation er estimeret ud fra erfaringer og sammenhængen mellem vandføringen og det opmålte vandspejl. Det er muligt ud fra disse data at beregne middelvandstanden på hele strækningen hver dag i hele perioden (20 år). En enkelt dags høj vandstand er ikke kritisk for de omkringliggende arealer. Vandstanden bliver først kritisk når denne optræder i en længere periode. I dette tilfælde er der valgt en periode på 7 dage. Der er således for hvert af de 20 år fundet den 7 dags periode, der giver den maksimale middelvandstand. Middelværdien af disse 20 værdier er anvendt, svarende til at den beregnede middelvandstand (over 7 dage) overskrides hvert andet år. Denne 7 dages middelvandstand er beregnet for hele vandløbsstrækningen. Regulativ for Skelbæk Side 43

44 Til vurdering af, hvordan de beregnede vandspejlsniveauer påvirker afvandingsforholdene på de vandløbsnære arealer, er der udarbejdet et afvandingskort med angivelse af afvandingsdybden på de vandløbsnære arealer. Afvandingsdybden beregnes som forskellen mellem terrænkoten omkring Skelbæk og vandspejlskoten i Skelbæk ved vandret projektion af sidstnævnte ud i det omgivende terræn. Til beregning af afvandingsdybden er anvendt det MapInfo-baserede værktøj Vertical Mapper. Værktøjet er i stand til at beregne den vertikale forskel mellem to højdemodeller (her: terrænmodellen samt den konstruerede vandspejlsmodel på baggrund af vandspejlsberegninger ned gennem Skelbæk med de regulativbestemte dimensioner ved 2 eller 1 udført grødeskæring). Ved beregning af afvandingsdybden antages det, at et terrænniveau på 1,0 m over grundvandspejl udgør grænsen for de arealer, der er direkte påvirket af vandstanden i Skelbæk. Der er lavet en vurdering af de påvirkede arealer ved de beregnede vandspejle, og afvandingstilstanden er beskrevet ved brug af nedenstående 6 afvandingsklasser (tabel 2), hvor farverne angiver afvandingsklasserne på arealpåvirkningskortene vist i figur 1 og 2. Arealpåvirkningskortene er udarbejdet på grundlag af en ekstrem hændelse (den maksimale middelvandstand i en periode over 7 dage), hvor arealpåvirkningen af vandstanden i Skelbæk er størst. Tabel 2. Inddeling i afvandingsklasser anvendt på arealpåvirkningskortene i figur 1. Farve Landbrugsmæssig udnyttelse Vandspejlsnivea u under terræn Arealkategori Blå < 0 m Frit Arealer dækket af frit vandspejl vandspejl Lyseblå 0 0,25 m Sump Arealanvendelsen er begrænset til periodisk ekstensiv græsning Lysegrøn 0,25 0,5 m Våd eng Arealerne vil periodevis kunne anvendes til græsning Grøn 0,5 0,75 m Fugtig eng Arealerne vil kunne anvendes til græsning, og på de højest beliggende dele eller i tørre somre vil der tillige være mulighed for høslæt Brun 0,75 1,0 m Tør eng Arealerne vil kunne anvendes til græsning og høslæt Ingen > 1,0 m Tør eng Arealerne ligger så højt, at arealanvendelsen ikke påvirkes direkte af vandstanden i vandløbet Regulativ for Skelbæk Side 44

45 Til illustration af konsekvenserne af den reducerede grødeskæring er der udarbejdet arealpåvirkningskort. På den nedenstående figur 1 og 2 er arealpåvirkningen angivet for henholdsvis nuværende grødeskæringspraksis og 1 årlig grødeskæring. Ved vurdering af arealpåvirkningen skal der gøres opmærksom på, at kortene viser den direkte påvirkning fra vandløbets vandspejl. Ved arealer, der f.eks. er påvirket af trykvand, kan der således være arealer, der er mere vandlidende, end arealpåvirkningskortene viser. Den nuværende grødeskæringspraksis for denne strækning er en strømrendeskæring, der udføres to gange årligt henholdsvis inden 1. august og perioden 1. august til 1. november. Figur 1. Afvandingsforhold ved 2 grødeskæringer i Skelbæk. Regulativ for Skelbæk Side 45