Tillægsregulativ for Ry Å Juli 2017

Transkript

1 Forslag til Tillægsregulativ for Ry Å Juli

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Grundlaget for regulativet Betegnelse af vandløbet Vedligeholdelse Grødeskæring Beskæring af stivstænglet vegetation Beplantning Tillægsregulativets ikrafttræden...8 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Redegørelse for Tillægsregulativet 2

3 1. Indledning Dette tillægsregulativ udgør sammen med regulativ for Ry Å, januar 2002 administrationsgrundlaget for vandløbet Ry Å. Tillægsregulativet fastlægger nye vedligeholdelsesbestemmelser for grødeskæring, beskæring af kantvegetation og beplantning for Ry Å. Brønderslev og Jammerbugt Kommuner har i gennem længere tid haft drøftelser med lodsejere og interessenter til Ry Å og om afvandingsforholdene langs hele vandløbet. På baggrund af disse drøftelser er der gennemført en række undersøgelser af ændret grødeskæringspraksis og de afvandings- og miljømæssige konsekvenser heraf. Med baggrund i disse undersøgelser og konsekvensen heraf, er det besluttet at ændre på vedligeholdelsesbestemmelserne for så vidt det drejer sig om grødeskæring, beskæring af brinkvegetation og vedligeholdelse og beskæring af beplantninger. Forslag til dette tillægsregulativ har været fremlagt for offentligheden til gennemsyn i 8 uger. Eventuelle indsigelser og ændringsforslag m.v. har kunnet indgives skriftligt til vandløbsmyndigheden indenfor 8 ugers fristen. Efter fremlæggelsesperiodens udløb har Jammerbugt Kommune og Brønderslev Kommune vedtaget tillægsregulativet, så vidt muligt under hensyntagen til de indsigelser og ændringsforslag, der måtte være fremkommet. Vandløbsmyndighedens afgørelser efter bekendtgørelsen om regulativer for offentlige vandløb samt afgørelser truffet med hjemmel i regulativet kan påklages til Natur- og Fødevareklagenævnet. Forespørgsler vedrørende grundlaget for og ændringerne i tillægsregulativet kan rettes til Jammerbugt Kommune og Brønderslev Kommune. 2. Grundlaget for regulativet Dette tillægsregulativ omfatter det offentlige vandløb Ry Å beliggende i Jammerbugt, Brønderslev og Aalborg Kommune. Tillægsregulativet er udarbejdet på grundlag af: LBK nr. 127 af 26. januar 2017, lov om vandløb. LBK nr. 919 af 27. juni 2016 om regulativer for offentlige vandløb. Cirkulære om vandløbsloven nr. 21 af 26. februar Cirkulæreskrivelse af 20. juli 1984 om standardregulativ for offentlige vandløb. Habitatdirektivet (Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992). LBK nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Regulativ for Ry Å, januar 2002 vedtaget den 19. december 2000 af Nordjyllands amtsråd. Generelt tillægsregulativ vedrørende beskæring af træer langs offentlige vandløb vedtaget den 21. april 2016 af Jammerbugt Kommune. Generelt tillægsregulativ vedrørende terminer for grødeskæring i offentlige vandløb vedtaget den 21. april 2016 af Jammerbugt Kommune. 3

4 Regulativet for Ry Å, januar 2002 samt de to tillægsregulativer for vandløb i Jammerbugt Kommune vedtaget den 21. april 2016 er fortsat gældende for Ry Å i det omfang, at deres bestemmelser ikke ophæves eller ændres af dette tillægsregulativ. Vandløbsloven er det primære lovgrundlag for udarbejdelse af regulativer herunder tillægsregulativer. Vandløbsloven har til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav, der er for vandløbet og de ånære arealer. Vandområdeplanerne, miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven, planloven, miljøbeskyttelsesloven, okkerloven, kystbeskyttelsesloven, fiskeriloven og miljøvurderingsloven samt habitatdirektivet danner det øvrige grundlag for tillægsregulativet. Tillægsregulativet fastlægger nye grødeskæringsbestemmelser for Ry Å fastlagt i afsnit 8.2 i regulativet for Ry Å, januar Tillægsregulativets bestemmelser er gældende fra vedtagelsesdatoen og frem til næste revision af regulativet for Ry Å. 3. Betegnelse af vandløbet Jammerbugt, Brønderslev og Aalborg Kommune er vandløbsmyndighed og administrerer Ry Å. Vedligeholdelsen af Ry Å foretages af Jammerbugt Kommune på strækningen st. 0 (udløb i Limfjorden) st (Tiende Bæk) og af Brønderslev Kommune på strækningen st (Tiende Bæk) (start af vandløbet). Bestemmelserne i tillægsregulativet gælder for hele Ry Å. Figur 1: Oversigtskort over den strækning af Ry Å, der er omfattet af tillægsregulativet (blå streg). 4

5 4. Vedligeholdelse 4.1. Grødeskæring Grødeskæringsbestemmelserne fastlagt i afsnit 8.2 i regulativ for Ry Å, januar 2002 erstattes af følgende bestemmelser. For Ry Å, st m foretages grødeskæring 3 gange årligt. Grødeskæringerne skal foretages til følgende tidspunkter: 1. grødeskæring foretages inden den 15. juli, 2. grødeskæring foretages inden den 15. august, 3. grødeskæring foretages inden den 1. oktober. Grødeskæring må tidligst igangsættes 2 uger før ovennævnte datoer. Der skal som minimum være en periode på en måned fra en afsluttet grødeskæring til næste grødeskæring igangsættes. Vandløbsmyndigheden kan iværksætte 1 årlig ekstraordinær grødeskæring for hele vandløbet eller på delstrækninger. En ekstraordinær grødeskæring iværksættes, hvis det vurderes at denne kan forbedre vandløbsmiljøet og er nødvendigt for at opnå en god økologisk tilstand eller hvis der udvikles en så kraftig grødevækst på strækningen, at det vurderes at denne kan medføre væsentlige skader. Den ekstraordinære grødeskæring kan iværksættes såvel udenfor som indenfor perioden for de 3 ordinære grødeskæringer. Bestemmelsen finder kun anvendelse, såfremt en eller flere af nedenstående betingelser er opfyldt: der på en eller flere delstrækninger udvikles en ekstraordinært stor mængde grøde, der dækker hele profilet denne grøde skønnes at være til væsentlig gene for afvandingen af de ånære arealer og der er væsentlige afvandingsinteresser på den aktuelle strækning denne grøde skønnes at medføre væsentlig forringelse af de miljømæssige forhold og/eller det vurderes, at grødeskæring vil kunne afhjælpe problemerne. Grødeskæring, både for de 3 ordinære og for en evt. ekstraordinær, gennemføres som strømrendeskæring i nedenstående strømrendebredder og skal så vidt muligt foretages i vandløbets naturlige strømrende. Tabel 1. Strømrendebredder Strækning Strømrendebredde Maks. strømren- Lokalitet (station i m) (m) debredde (m) St ,75 16,5 Clausens Bro - Mergelsbæk St ,5 14,0 Mergelsbæk - Helledigrøften St ,0 13,0 Helledigrøften - Skiveren St ,5 12,5 Skiveren - Albæk St ,0 7,0 Albæk Ø. Hjemmitslev Bro St ,25 8,5 Ø. Hjemmitslev Bro Nørre Å St ,0 7,5 Nørre Å Stareng Bro St ,5 7,0 Stareng Bro Lygtebæk St ,25 6,5 Lygtebæk Jernbanebro St ,75 6,0 Jernbanebro Hallund Å St ,25 2,5 Hallund Å Stryg St ,8 1,0 Stryg Start af vandløb (sk. 535) 5

6 Hvis ovennævnte strømrendebredde allerede er til stede på grødeskæringstidspunktet, skæres der ikke grøde. På strækninger, hvor vandløbets faktiske bredde er mindre end strømrendebredden skæres grøden i hele vandløbets bundbredde. Vandløbsmyndigheden kan vælge at foretage en strømrendeskæring der er bredere end anført i tabel 1, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. Strømrendebredden må dog ikke skæres bredere end den i tabel 1 anførte maks. strømrendebredde. Grøden skal så vidt muligt skæres helt i bund. Mindre grødeøer kan efterlades i strømrenden, såfremt den samlede strømrendebredde overholder ovenstående strømrendebredder. Strømrendebredden skal være til stede, den dag grødeskæringen er udført. Ved grødeskæringen skæres der primært i robuste grødearter, som pindsvineknop, vandpest, smalbladet mærke m.m. Så vidt muligt undlades det at skære i sårbare arter som eksempelvis vandaks, vandkrans, vandranunkel eller vandstjerne. Ovenstående strømrendebredder skal dog overholdes uanset hvilke grødearter der er i vandløbet. Har vandløbet en vandløbsbredde der er bredere end strømrendebredden skal grøden efterlades efter nedenstående grødeskæringsprincip. Figur 1. Eksempel på strømrendeskæring. Grødeskæringen udføres med grødeskæringsbåd på strækningen st m (Clausens Bro V. Kraghede Bro/Vestermarksvej). Vandløbsmyndigheden kan, hvis den finder det hensigtsmæssigt vælge at foretage grødeskæringen med mejekurv. På strækningen st m (V. Kraghede Bro/Vestermarksvej Sk. 535) udføres grødeskæringen som udgangspunkt manuelt med le eller med motoriserede håndredskaber. På strækninger hvor manuel vedligeholdelse ikke er praktisk muligt, eller hvor det vurderes at maskinel vedligeholdelse ikke får en negativ påvirkning af vandløbets miljømæssige tilstand, kan arbejdet udføres maskinelt ved anvendelse af mejekurv eller grødeskæringsbåd. Den afskårne, frit drivende grøde vil blive optaget ved grødeoptagningspladser. Grøden skal fjernes fra grødeoptagningspladsen senest 2 dage efter optagning. For strækningen st (Limfjorden til Clausens Bro) kan vandløbsmyndigheden iværksætte grødeskæring efter ovenstående bestemmelser. Strømrendebredde fastlægges af vandløbsmyndigheden Beskæring af stivstænglet vegetation For Ry Å, st m (Udløb i fjorden til Ravnstrup Bro) kan vandløbsmyndigheden iværksætte en beskæring af stivstænglet vegetation i vandløbet samt på vandløbets brinker i perioden 1. oktober til 15. november. 6

7 Beskæringen må kun foretages på strækninger med en vegetation der står med stive stængler gennem vinterperioden. Anden meget kraftig vegetation kan ligeledes beskæres. Beskæringen foretages fra brinkanlæggets bund (brinkfod) til øverste vandløbskant. På strækninger hvor den stivstænglede vegetation er vokset ud i vandløbets bundprofil kan beskæringen også omfatte denne. Beskæringen må kun omfatte brinkvegetation, evt. bundgrøde skal bevares. I nedenstående figur 2 er princippet for beskæring af kantvegetation vist. Figur 2. Principskitse for beskæring af stivstænglet vegetation. Beskæring af vandløbets brinker skal foretages med mejekurv og kun i ovennævnte periode. Afskåret vegetation skal optages løbende og må ikke drive i vandløbet. Den afskårne vegetation skal lægges udenfor 2 m bræmmen Beplantning Nedenstående bestemmelser for beplantning er gældende for hele Ry Å. Beplantning inden for en afstand af 1 meter fra vandløbets øverste kant må af hensyn til den grødebegrænsende virkning ikke fjernes uden vandløbsmyndighedens tilladelse. Vandløbsmyndigheden kan plante træer og buske som skyggegivende beplantning langs med åbne vandløbsstrækninger for at begrænse grødevæksten. Plantning af skyggegivende vegetation skal ske gruppevis. Udgifter til etablering og vedligeholdelse af skyggegivende beplantning og til eventuel supplerende beplantning, afholdes af vandløbsmyndigheden. Hvis dele af beplantningen er til hinder for nødvendig maskinel vedligeholdelse af vandløbet, kan vandløbsmyndigheden foretage den nødvendige udtynding. Beplantning, som vandløbsmyndigheden ikke har etableret og som er til gene for vandløbet og vandløbsvedligeholdelsen, kan vandløbsmyndigheden påbyde fjernet. Vandløbsmyndigheden kan påbyde bredejere at bevare skyggegivende beplantning langs vandløbet inden for 2 m-bræmmen eller inden for vandløbsprofilet for at begrænse grødevæksten. 7

8 Vandløbsmyndigheden har kun pligt til at beskære/fjerne træer, buske og dødt ved i vandløbsprofilet i det omfang, det hindrer opfyldelsen af regulativs krav til vandføringsevne. Fældede træer og afskårne grene mv. oplægges på den side af vandløbet, hvor elementet har vokset, hvorefter det er bredejerens ansvar at fjerne den afskårne vegetation. Træ, som er henlagt på den enkelte lodsejers ejendom, tilfalder denne og skal fjernes inden hvert års 1. maj. Hvis vandløbsmyndigheden vurderer, at et væltet træ, busk eller lignende skal fjernes, er det ejerens ansvar på anmodning at fjerne det. Ejeren afholder udgifterne i forbindelse med oprydningen. De gældende vedligeholdelsesbestemmelser fastlagt i regulativ af 19. december 2000 er fortsat gældende i det omfang at bestemmelserne ikke ophæves eller ændres af ovennævnte bestemmelser i tillægsregulativet. 5. Tillægsregulativets ikrafttræden Dette tillægsregulativ har været bekendtgjort og fremlagt til gennemsyn i 8 uger med adgang til at indgive indsigelser og ændringsforslag inden den [Dato for høringsfrist]. Tillægsregulativet er vedtaget af kommunalbestyrelserne i Jammerbugt, Brønderslev og Aalborg den [dato for vedtagelse]. Aalborg Kommune Aalborg Kommune Udvalgsformand Jammerbugt Kommune Teknisk direktør Jammerbugt Kommune Udvalgsformand Brønderslev Kommune Teknisk direktør Brønderslev Kommune Tillægsregulativet træder i kraft 4 uger efter offentliggørelsen, såfremt tillægsregulativet ikke påklages. 8

9 Bilag 1: Baggrunden for og konsekvenserne af tillægsregulativet Lodsejerne langs Ry Å-systemets vandløb har oplevet stigende problemer med især tidvise oversvømmelser af landbrugsarealerne. Som resultat af disse iagttagelser har Jammerbugt og Brønderslev Kommune indledt et samarbejde med diverse interessenter til Ry Å med det formål at få klarlagt hvorvidt det er muligt at fastlægge omfanget af problemerne samt om det er muligt at finde løsninger til at sikre bedre afvandingsforhold især i oversvømmelsessituationerne. De to kommuner har fået udarbejdet en dynamisk vandløbsmodel for såvel Ry Å som for de større tilløb til vandløbet samt afløbsmodeller for byerne i oplandet til Ry Å. Med denne model har kommunerne gennemført en række afvandingsmæssige beregninger for forskellige tiltag i vandløbet og oplandet, med henblik på en forståelse af, hvilke faktorer der er afgørende for afvandingssituationen samt hvorvidt det er muligt at foretage tiltag der kan forbedre de nuværende afvandingsforhold langs vandløbet. Der har i disse beregninger været fokus på problemerne med de tidvise oversvømmelsessituationer. Resultaterne af disse beregninger har været mange og for en nærmere uddybelse af disse henvises til rapporten /Scenarieberegninger for Ryå med omgivende arealer, Orbicon /. Beregningerne har vist, at det er muligt at forbedre de afvandingsmæssige forhold ved flere forskellige tiltag. En del af disse tiltag - eks. afgravning udover løbende vedligeholdelse vil ændre gældende regulativs krav til vandføringsevne. Dette kan kun realiseres ved gennemførelse af en reguleringssag, og kan derfor ikke fastlægges gennem et tillægsregulativ. Beregningerne af vandspejlsforholdene har dog også vist, at 3 skæringer af bundgrøden i løbet af sommeren i kombination med skæring af den ene eller begge brinker i oktober samlet set vil være et effektfuldt virkemiddel, dels til at holde vandstanden nede i sommerperioden og dels til at begrænse størrelsen af de højeste vandstande i vinterhalvåret. Jammerbugt og Brønderslev Kommune har derfor besluttet at ændre grødeskæringspraksis for hele Ry Å. Ændringen består af en hyppigere grødeskæring af bundgrøden samt muligheden for beskæring af stivstænglet vegetation på vandløbets brinker. Den hidtidige grødeskæring er fastlagt til 2 faste årlige grødeskæringer af bundgrøden med mulighed for en ekstra skæring. Eventuel stivstænglet vegetation kunne beskæres i et meget begrænset omfang. I de senere år har praksis været 3 faste skæringer af bundgrøden og ingen til meget begrænset beskæring af stivstænglet vegetation. De 2 faste samt den ekstra skæring, der er udført de senere år er en omfattende og forholdsvis intensiv skæring af bundgrøden, hvilket ifølge både vandstandsmålingerne og kommunernes vandløbsmedarbejdere kan sænke vandstanden med en størrelsesordenen på ca. 25 cm. Den fulde effekt af grødeskæring har imidlertid været meget kort varig (3 5 uger) på grund af grødens genvækst, som neutraliserer effekten af en grødeskæring i løbet af 3-5 uger. Idet grøden i dag bortskæres på hovedparten af bunden, er 25 cm den maksimalt opnåelige vandstandssænkning ved skæring af bundgrøden. For at kunne opnå en generel lavere vandstand i vækstsæsonen foretages der nu 3 faste skæringer i en fastlagt strømrendebredde. Ved år med en meget hurtig genvækst og/eller en generel meget kraftig grødevækst er der mulighed for en ekstra 4. skæring. Formålet med at indføre 3 faste skæringer med mulighed for en ekstra skæring er således bedre at kunne sikre en lavere vandstand i vækstsæsonen (sommerperioden) til gavn for dyrkningsmulighederne. 9

10 Den hidtidige grødeskæring skulle foretages i et fastlagt interval mellem en minimum og en maksimum strømrendebredde. Det var således op til vandløbsmyndigheden at beslutte, fra skæring til skæring, i hvilken bredde der skulle skæres indenfor dette min/maks. interval. Praksis har været en vejledende strømrendebredde fastlagt af det tidligere amt svarende til ca. midt i intervallet for den strækning der vedligeholdes af Jammerbugt Kommune og en skæring i vandløbets fulde bredde for den strækning der vedligeholdes af Brønderslev Kommune. Erfaringerne herfra er, at den udførte strømrendebredde er passende for Ry Å, hvorfor det er besluttet at denne vejledende bredde skal være den strømrendebredde Ry Å skal skæres i. Også for strækningen i Brønderslev Kommune. Begrebet minimumsbredde fjernes derfor i regulativet. Derimod bevares den hidtidige maksimumbredde, da Ry Å har en række strækninger med stor vandløbsbredde. På disse strækninger vil vandløbsmyndigheden gerne kunne foretage en lidt bredere strømrendeskæring af hensyn til vandføringsevnen (sikring af tilstrækkelig tværsnitsvolumen efter en skæring). Grødeskæringen bliver således udført som en strømrendeskæring med de i tabel 1 anførte bredder med mulighed for at foretage en skæring op til maksimum strømrendebredden på nærmere udvalgte strækninger. Den gennemførte analyse af afvandingsforholdene langs Ry Å har haft stor fokus på oversvømmelsessituationerne og mulige tiltag til at mindske risikoen for disse oversvømmelser. En stor del af Ry Å løber på lange strækninger dybt nedskåret under terræn, og de høje brinker er generelt bevokset med høj stivstænglet vegetation, der på lange strækninger tilmed består af tagrør. Vandstandsmålingerne har vist, at brinkvegetationen påvirker vandføringsevnen og vandstanden ved store afstrømninger. Målingerne har også vist, at en gennemført skæring i 2015 af brinkvegetationen på en strækning havde effekt på vandstanden. Desuden har beregningerne vist, at suppleres skæringen af bundgrøden om sommeren med skæring af begge brinker om efteråret vil dette kunne mindske de højeste vandstande med maksimum ca. 15 cm fra Manna Bro og opstrøms, mens skæring af brinkerne ved Hvide Bro har en mere begrænset effekt som aftager nedstrøms. På den nederste strækning af Ry Å inden udløb i Limfjorden er effekten ubetydelig. Med denne effekt af en skæring af brinkerne om efteråret, hvor netop de høje vandstande med risiko for oversvømmelse oftest forekommer, har de to kommuner besluttet af en beskæring af stivstænglet vegetation kan iværksættes på strækningen fra udløbet i Limfjorden og opstrøms til Ravnstrup Bro og indenfor hele vandløbets profil fra øverste vandløbskant og ned af brinkerne. Beskæringen skal kun omfatte den vegetation, der står med stive stængler i vinterperioden. Med denne beskæring af brinkerne forventes en lavere vandstand ved de store afstrømningssituationer i vinterhalvåret og derved en reduktion i antallet og varigheden af oversvømmelsessituationerne. Samlet set viser de gennemførte beregninger, at den ændrede vedligeholdelsespraksis af bundgrøden primært er til gavn for afvandingstilstanden om sommeren og kan forbedre denne med maksimum 25 cm i forhold til ingen skæring, mens skæring af begge brinker om efteråret kan mindske de største vandstande med maksimum ca. 15 cm. Skæring af brinkerne mindsker dermed risikoen for oversvømmelser ved store afstrømninger. Ændringen fra to til tre faste grødeskæringer giver alt andet lige en lidt mere hårdhændet vedligeholdelse i vækstsæsonen, men ændringen er reelt en fortsættelse af de seneste års praksis. Dette sammen med at der fortsat skæres i den hidtidige strømrendebredde (dog lidt smallere i Brønderslev Kommune) forventes der ingen synlige og målbare ændring af vandløbets nuværende miljømæssige tilstand. Den omfattende beskæring af vandløbets kanter, der kan iværksættes, foretages i efteråret, og vil således ikke få direkte indflydelse på ynglende fugle. De nuværende massive rørskove mindskes dog, men der vil fortsat være rørskov udenfor vandløbets profil samt på vandløbets nederste strækninger til gavn for de fugle der yngler i rørskovene. En beskæring af brinkerne har til formål at mindske risikoen for oversvømmelser udenfor grødeskæringssæsonen altså udenfor vækstsæsonen. En beskæring foretages således udenfor vækstsæsonen, hvorfor den stivstænglede vegetation forventes fortsat at vokse frem i foråret 10

11 med den positive miljømæssige påvirkning dette har. Væksten forventes dog i mindre omfang end det nuværende niveau. Den lidt mere intensive skæring af bundgrøde sammen med beskæring af brinkerne ventes således ikke at påvirke vandløbets nuværende miljømæssige tilstand. Desuden vil de omkringliggende arealer der er beskyttede ( 3 arealer og Natura 2000 arealer) hellere ikke blive påvirket, da den ændrede vedligeholdelse hovedsageligt har til formål at mindske antallet og varigheden af oversvømmelse situationerne. 11