4o års vedvarende energi i Thy

Transkript

1 Preben Maegaard 4o års vedvarende energi i Thy Folkecenteret. 15. maj 2014 Folkecenter for Renewable Energy

2

3 Denmark s Energy Infrastructure 1985 and Folkecenter for Renewable Energy

4 Supported by 95% of Danish Parliament 50% Of the Electicity from the Wind by 2020

5 Wind Power, Denmark, End of : Installed Wind Power Capacity and its Share of the Domestic Supply of Electricity

6 Denmark, wind power capacity by 2020 Kilde: Min. of Energy, press release Wind power in Denmark by 2020 Type of wind power Year/period Installed capacity, MW Costs/kWh/ -cents Existing, End of Offshore, Anholt , full load hours Onshore ½, full load hours Near shore (up to 3 km) ½? Offshore , full load hours Community owned Total MW

7

8 Consumption of power is predictable Wind- and solar power fluctuates Literature: Handbook of Climate Mitegation, Springer Science Verlag, Munich & New York 2012 Chapter, P. Maegaaard: Balancing of fluctuating power

9 3 Basic Scenarios Solar and wind produce too much power; downregulation is required and some of the excess power must be converted, stored or exported Solar and wind produce too little power; upregulation is required and the stored energy will be used and power imported Solar and wind produce no power; storageable supply and import is required and will cover the entire demand

10 Power Demand and Wind Power Denmark, 2007 and 2015

11 Wind power, 127% of total demand

12 Wind: 77% of Supply Total Denmark, Power System 5. December 2013, 11:04 Denmark, Wind Speeds 5. December 2013, 11.06

13 NEXT STEP Integrating wind and CHP

14 Applications of Excess Power 1. Stop temporarily the operation of some of the wind turbines 2. Export of power to neighbouring countries 3. New applications of excess fluctuating power: Powerto-Hydrogen; Power-to-Gas; Power-to-Heat, etc.

15 Northern Europe Offshore Power Transmission

16 Power-to-Power, Power-to-Heat, Power-to-Gas, Power-to-Anything

17 Replacement of Fossil Fuels by Wind, Solar and Biomass

18 Basic down-regulating technologies Hot water storage Grindsted Boiler 20 MW electric boiler Folkecenter for Renewable Energy

19 Strom - Kessel

20 Wind Power for Heating in Hanstholm

21 Vorupör, 1,8 MW el, 800 Inhabitants

22 CHP for Large and Small Cities kw 350 kw

23 Veje til lavere elpriser med mere sol og vind Preben Maegaard, bestyrelsesmedlem, EREF, European Renewable Energy Federation I lande med betydelige andele vedvarende energi, er prisen for VE- produceret elektricitet på den politiske dagsorden. Det ser vi i Tyskland og Spanien og nu også i Danmark. Pionerfasen er overstået. Nu skal VE integreres i stor målestok og det kræver nye rammebetingelser. Det var med som tema på EREF, European Renewable Energy Federation s årlige møde i Bruxelles den 3. maj I Danmark kan en del gøres anderledes og billigere siden energiforliget blev indgået i marts 2012 med mere VE for færre penge. Men der er en del hellige køer, der undervejs skal slagtes og særinteresser, der må vige.

24 1) 2012 aftalen om nedtagning af 1300 MW vindmøller skal suspenderes. De 1300 MW er næsten alle moderne og velfungerende vindmøller over 400 kw. De er ude over de fuldlasttimer og afregnes dermed med ca. 20 øre/kwh, altså en meget lav el-pris, som trækker gennemsnitsprisen på vind-el ned og sparer PSO. Det er ødselhed at skrotte velfungerende vindmøller, der vil komme til at køre i udlandet de næste år. Her må politikerne tage opgøret med Danmarks Naturfredningsforening.

25 2) Priserne for vindmøllegrunde på land er ekstremt høje og vil belaste investeringerne i 1800 MW ny vindkraft unødigt. En grund kan i dag koste mange millioner kr., ja endog mere end selve vindmøllen. Det er der eksempler på og det er uholdbart. Som ved elmaster, transformatorstationer mv., der er nødvendige for almenvellet, skal også for vindmøller indføres princippet om ulempegodtgørelse. Mere effektive vindmøller fører i dag ikke til lavere priser på vind-el men til kapitalisering af grundene MW svarer til 600 vindmøller på 3 MW. Priserne på grunde er et tys-tys område. Med 10 mio kr. pr. grund er der 6 milliarder at hente her. Danmarks Vindmølleforening vil protestere heftigt imod at definere vindmøller som forsyningsanlæg. Foreningen varetager i dag også lodsejerinteresser.

26 3) Vindenergi har siden 1980erne været privat investering. Med større og mere effektive vindmøller er de blevet ekstremt lukrative. Der er heftig konkurrence mellem projektudviklerne om adgang til vindmøllegrundene. Det demokratiske underskud er stort, så den folkelige modstand imod vindmøller forståeligt nok vokset. Løsningen er, at kun lokale almennyttige vindmølleselskaber kan opstille store vindmøller. Det vil gøre nye vindmøller populære i udkantsområderne, viser erfaringer fra Hanstholm og Hvide Sande MW med almennyttige ejerformer kan blive til millioner kroner årligt, et beløb som kan betragtes som regionsstøtte til udkantsområderne. Også her vil Danmarks Vindmølleforening være den primære modstander.

27 4) Havvind er akilleshælen, når det gælder billigere vind-el. I Energi nr. 6/2014 skriver Jørgen S. Madsen (side 16), at Dansk Energi vandt en sejr i forhold til EU ved at havvind undgik at skulle konkurrere med landvind i de kommende regler om statsstøtte. Havvind er endnu ikke er i stand til at konkurrere med fx landvind på pris, er forklaringen. Men det vil aldrig ske. Havvind kan ikke prismæssigt konkurrere med landvind. På land udgør vindmøllen 80 % af den samlede investering. Offshore er andelen snarere 40 %. Store, effektive vindmøller på land har efterhånden samme årsproduktion som tilsvarende på land. Den indflydelsesrige offshore sektor og Danmarks Naturfredningsforening vil to til tre gange højere offshore priser pr. kwh til trods kæmpe for offshore.

28 5) Der vil være stadigt stigende mængder overløbs-el (excess power) fra sol og vind, som fluktuerer. Det kan enten føre til øgede udgifter til PSO eller nye indtægtsmuligheder. Der er tre veje at gå når, når vindmøllerne laver mere end det øjeblikke forbrug: a) Stoppe vindmøllerne; det er uacceptabelt, b) Eksportere til udlandet til meget lave priser; det er Energinet.dk s foretrukne løsning, c) Finde nye anvendelser til overløbs-el. Her er specielt anvendelse til opvarmning oplagt. Vindelproduktionen vil i 2020 være på 18 milliarder kwh årligt. 2 4 milliarder heraf vil være overløbsstrøm. Solgt på Oslo el-børsen vil de indbringe højst 400 millioner kr. Anvendt til varmeformål vil substitutionsprisen for brændsel mindst fem gange højere. Så også her er der store, nye indtægter at hente.

29 Tiden er inde til demokratisering af den vedvarende energi og til at integrere de fluktuerende energiformer i det samlede energisystem. Det er vejen til at billiggøre vedvarende energi.

30 Folkecenter Small Wind Turbine Test Center

31 Tak for opmærksomheden Thank You!

32

33 Japanske journalister hører om lokal energiproduktion i Hanstholm

34 Energiforliget, marts 2012: 50% vindkraft i 2020

35 ANDEL AF VINDKRAFT I DANMARK: 2007: 18% 2010: 25% 2013: 33% 2020: 50% 2030: 65%

36 I henhold til Energiforliget skal der indtil 2020 opstilles: 1800 MW vindenergi på land, 500 MW kystnære 1000 MW offshore vindmøller. En væsentlig del af vindmølleudbygningen skal dermed ske på land. Landspolitisk er der et stort potentiale i en kobling af energipolitik, landsplanlægning og udvikling af landdistrikterne. Der er et markant sammenfald mellem udkantsområderne i Danmark, ofte kaldet Den rådne banan, og de egne, hvor det blæser mest.

37 Hvordan kan vindmøller styrke den lokale socialøkonomi i udkantsområderne? 1. Når vindmøllerne ejes af kommunale selskaber 2. Når vindmøllerne ejes af lokale, almennyttige erhvervsdrivende fonde, hvor overskuddet ifølge vedtægterne går til at skabe nye lokale arbejdspladser

38 Nogle kalder området Den rådne banan Det skal vi ændre til Den grønne banan

39 Forsyning versus investering: Pris pr. grund: kroner Pris pr. grund: kroner

40

41 Konturerne tegnes af et nyt danmarkskort, hvor yderområderne kan få en ny og styrket rolle på baggrund af deres naturlige potentialer. Produktion af økologisk bæredygtig energi har en enorm samfundsmæssig betydning. Den bør understøttes og værdsættes både lokalt og nationalt, så der skabes et solidt fundament under en lokal erhvervsudvikling i landdistrikterne. Det vil medvirke til at skabe en højere grad af balance og ligelig udvikling i Danmark.

42 3 x 3 MW V-112 ved kysten, Hvide Sande: 45 Mill kwh/år

43 Hvide Sande Down-Town

44 lokalt ejerskab accept og initiativ forøget vindmølle kapacitet på land og styrket lokal udvikling i udkantsområder

45 Ejerskab, accept, ny lokaløkonomi Lokalt ejerskab Lokal udvikling Folkelig accept Forbedret økonomi Initiativ

46

47 Eksempel, Hvide Sande Ejerskabskonstruktion: I 2010 stiftede turistforeningen en erhvervsdrivende fond med 80% ejerskab i 3 lokale vindmøller hver på 3 MW på et areal, der er ejet af Hvide Sande havn. Kapitalkravet til fonden var DKK. Indtjeningen skal understøtte udviklingen af Hvide Sande Havn og turismen gennem produktion af vedvarende energi. De 20 % af vindmøllerne ejes af 400 lokale anpartshavere. Lokalbefolkningen havde tidligere afvist et investor projekt.

48 Hvide Sande (2) Økonomi/finansiering: Investeringen i de 3 vindmøller var på 91 millioner DKK, som er lånt i to lokale banker med vindmøllerne som eneste sikkerhed for lånene. Havnen ejer grunden, hvor vindmøllerne er opstillet. Årlig leje til havnen er 4,2 mio. kroner på en 30-års lejekontrakt. Lejeindtægten anvendes som et årligt driftstilskud til havnens udvikling. Vindmøllerne kom i drift i januar Årligt produceres 15 millioner kwh (4.000 husstandes forbrug) pr. mølle. Kapacitetsfaktoren på 0,50 er på niveau med offshore vindmøller, hvor investeringen pr. MW er mere end det dobbelte. Fonden Hvide Sande Erhvervsudvikling forventer i kraft af den attraktive placering at kunne tilbagebetale banklånene på ca. 6 7 år. Herefter går hele indtjeningen til lokale udvikling.

49 Med Hvide Sande som eksempel: Hvad betyder lokalt, almennyttigt ejerskab af 1800 MW nye vindmøller frem mod 2020 i kroner og ører? Eksempel: En 3 MW vindmølle producerer på et godt opstillingssted 15 mio. kwh om året Overskuddet ved en afregningspris på 0,53 DKK pr kwh er pr. vindmølle 2 til 3 mio. DKK om året For 600 vindmøller á 3MW vil den lokale socialøkonomi i udkantsområderne med ca. 1 million indbyggere hvert år blive tilført 1,2 til 1,8 milliarder kroner.

50 Vindkraft i Danmark 2020 Type vindkraft År/periode Installeret kapacitet, MW kwh / DKK Eksisterende vindmøller, Ultimo ,37 til 0,67 Offshore, Anholt , fuld last timer Onshore (på land) , fuld last timer Kystnære (op til 3 km) ,75 ikke afgjort Offshore ,00-1, fuld last timer Lokalsamfunds ejede ,37 0,53 Total MW (minus udskiftning ) Kilde: Energiministeriet, presse meddelelse

51 En fossil-fri ENERGIDOKTRIN 1. Solenergi og vindenergi er globalt set ubegrænsede energiressourcer, som kan forsyne en verdensbefolkning på 12 milliarder. 2. Vandkraft og biomasse er begrænsede ressourcer. Skal IKKE bruges, når sol og vind er til rådighed. G 3. Vandkraft og biomasse er nemt og billigt at lagre. Skal dække energiforsyningen, når de fluktuerende energiformer, sol og vind ikke er tilstrækkelige.

52 Det afgørende politiske spørgsmål bliver, om vindmøllerne på land (samt de kystnære) i fremtiden skal ejes og drives Som en Cayman-Island økonomi, eller Som offentligt eller almennyttigt ejerskab svarende til fjernvarme, lokal el-distribution, altså allerede kendte og udbredte ejerformer indenfor den danske energisektor.

53 Beskæftigelseseffekten, et skøn: Hver million kroner investeret i den lokalesocialøkonomi, forventes at skabe 3 nye arbejdspladser. På årsbasis vil 1,5 milliader kroner nye indtægter fra vindmøllerne kunne føre til minimum 4500 nye arbejdspladser i udkants Danmark. Dertil kommer beskæftigelsen i vindmølleindustrien Dertil kommer sparede dagpenge og andre sociale ydelser.

54 DET ER TID TIL ENERGI DEMOKRATI

55 Næsten alle vindmøller på land blev i 2012 planlagt opstillet af investorer uden tilknytning til lokalsamfundet. Lokalbefolkningen protesterer og mange projekter gennemføres ikke. For at blive accepteret skal vindmøller i fremtiden være til økonomisk gavn for fællesskabet og blive betragtet som en naturlig del af samfundets infrastruktur.

56 Det skal ikke være ikke investorer eller nogle få procent af befolkningen, som ejer og driver de energianlæg, der er beregnet til kollektiv forsyning. Offentligt ejerskab vil skabe den nødvendige lokale accept og nye indtægter i lokalsamfundet, som ofte er et udkantsområde.

57 Investoren i midten bliver afvist af lokalbefolkningen. Mange af dem organiserede vindmøllelaug i 1980erne. Kommunen skrinlægger herefter projektet. Danmark skal fremdeles opfylde internationale CO2 aftaler og vindmøllerne opstilles på havet. Men det er meget, meget dyrere. Løsningen er lokale almennyttigt ejede vindmøller, som alle lokale bakker op om. Taberne er de store energiselskaber, som opstiller og driver vindmøller til havs.

58 Derfor er den politiske løsning er enkel: På byggegrunde, der er udlagt til vindmøller til kollektiv el-forsyning, kan disse kun opstilles og drives af lokale almennyttige eller offentlige selskaber, (tilføjelse til Planloven). Hvem tør? Folkecenter for Renewable Energy

59 Nødvendige lovmæssige initiativer NU! Politisk skal træffes to vigtige beslutninger for at komme videre frem imod 50 % vindenergi i 2010, og som har lokalbefolkningens accept: 1.Planloven: Vindmøllegrunde, der er udlagt til kollektiv forsyning, kan kun ejes af almennyttige selskaber 2.Vindmøller skal - for at undgå spekulation og kapitalisering af vindmøllegrundene - lovgivningsmæssigt defineres som forsyningsanlæg. (Begrundelse: En vindmøllegrund til en 3 MW mølle kan i dag koste over 40 millioner kroner; selve vindmøllen koster 30 mio kroner. Ulempegodtgørelsen for en højspændingsmast er til sammenligning kroner).

60 Thank you

61 I er altid velkomne til at besøge Folkecenteret!

62 Vindmøller: Ved at sætte lokalt og almennyttigt ejerskab i centrum, kan der skabes en ny og positiv udvikling og arbejdspladser i landdistrikterne. Udvikling Økonomi Lokalt ejerskab Initiativ Accept

63