Temabåret Markedsføringssamarbejde

Transkript

1 Temabåret Markedsføringssamarbejde Konceptbeskrivelse På biblioteksledermødet den 4. december 2009 blev det på baggrund af oplæg fra erfagruppen for markedsføring besluttet at udfolde to markedsføringssamarbejder: Forår 2010: Biblioteksklubben Efterår 2010: Udvikling af koncept for Temabåret markedsføringssamarbejde i Region Hovedstaden Det blev besluttet, at nedsætte en arbejdsgruppe vedr. én årlig uge, hvor alle aktiviteter og arrangementer på regionens biblioteker har tilknytning til et fælles tema. Gruppen skal i efteråret 2010 kvalificere projektet på forskellig vis, således at der til biblioteksledermødet den 3. december 2010 kan fremlægges et færdigt koncept for et temabåret markedsføringssamarbejde i regionen og tre konkrete bud på temaer til brug i efteråret Formålet med indsatsen Temabåret markedsføring er: At brande bibliotekerne som en kulturinstitution med dybde og kant ved at stå sammen om de kulturelle arrangementer At skabe synergieffekter i bibliotekerne ved at synliggøre, markedsføre og koordinere arrangementer, der markerer biblioteket som en væsentlig kulturaktør i oplevelsesøkonomien At afprøve indkøbsrationalet bag en koordinerende arrangements- og PR-virksomhed på bibliotekerne i region Hovedstaden Dette løftes ved, at bibliotekerne i Region Hovedstaden beslutter sig for, at nedsætte og udpege en central projektgruppe, der koordinerer og markedsfører al arrangementsvirksomhed omkring et fælles tema i en uge årligt. Side 1 af 15

2 Dette dokument dækker følgende aspekter: 1. Tre bud på mulige temaer Bibliotekernes udbytte af samarbejdet Beskrivelse af samarbejdsaftale Organisering af projektet Forretningsmodel Beslutningsoplæg (Forslag til forretningsmodel som bilag s ) Side 2 af 15

3 1. Tre bud på mulige temaer Vi anbefaler at temasamarbejder finder sted i enten uge 45/46/ Arbejdsgruppen anbefaler, at projektgruppen som det første fastlægger den bedst egnede uge og orienterer bibliotekslederne. Nedenstående temaer er at læse som overordnede temaer således at der i forretningsmodellen er budgetteret med, at et konsulentfirma kan raffinere og finjustere temaets markedsføringspotentiale og titel. Det er en vigtig pointe, at vi lader den egentlige projektgruppe i samarbejde med konsulentfirmaet beslutte sig for endeligt titel/navn på temaet. Forslagene dækker blot over det indhold der skal arbejdes ud fra. Under hvert temanavn har arbejdsgruppen udfoldet en række eksempler på hvilke konkrete tiltag temaet kunne udmøntes i. Det overordnede tema kan bruges som paraplytema år efter år, men fokus for indholdselementerne tænkes ændret hvert år (ligesom Golden Days (paraplytema) og deres årlige nedslag). Arbejdsgruppen har under hvert tema lavet eksempler på konkrete års-temaer, ligesom der er eksempler på hhv. brugerinddragelse og bud på potentielle partnerskaber disse vil naturligvis tage sig forskelligt ud alt efter hvilket undertema, der realiseres. Arbejdsgruppen anbefaler at bibliotekslederne vælger ét af følgende tre temaer, som den kommende projektgruppe i samarbejde med konsulentbureau kan realisere: TEMA 1 Oprør Eksempler på undertemaer, der kan skifte år efter år: Vredens væsen er tit forankret i en følelse af en manglende forståelse for de reelle årsager. Den kan komme til udtryk på mange måder, bl.a. gennem oprør mod det bestående, vold, forråelse mm. Vreden kan også være forløsende og skabe grobund for en nytænkning og nyindretning af samfundet. Der er sågar folk der mener, der er for lidt vrede til stede i det danske samfund lige nu. Med temaet sætter vi rammen om oprør i fortid og nutid og dens indflydelse på individ og samfund. Litteraturen i oprør 1968 (hippier, politik, stoffer, pornografiens frigivelse, feminisme, musik og litterære strømninger. Hønsestrik-workshop, Woodstock-festival på biblioteket, foredrag til unge, der gerne vil gøre en forskel ved unge fra Skums demokratibooster). Politisk oprør i samtiden (foredrag ved politiske asyl-ansøgere fra danske flygtningelejre) Side 3 af 15

4 Punk (musik, mode, holdninger. Fotoudstilling, modeshow, foredrag ved Jan Poulsen om punken i Danmark (forfatter til Something Rotten)). Kendte historiske oprør: Fra grevens fejde til bokseropstanden Subkulturer Det stille oprør (kvinders stille, ikke-voldelige oprør gennem tiden, som er kommet til udtryk i håndarbejde, påklædning mm.) Bøger om oprør (Joseph Roth Rebellion, Bangs Et dukkehjem osv.) Rock n Roll-kulturen i 1950erne Seksualitetens historie Tabuer i madkultur (hvad man kan spise /ikke spise i forskellige samfund) Kroppen i oprør (nøgenhed, blufærdighed, plastificering af den moderne krop) Tabuer i oprør i Danmarks-historien eks. kollaboration med besættelses-magten, tvangsforflyttelse af grønlænderbørn osv. Eksempler på Brugerinddragelse: Brugernes historier og fotos fra: 1968/rydningen af ungdomshuset/deres liv som politiske flygtninge Udstilling af lånernes tresser-effekter: Trompetbukser, chillums osv. Eksempler på partnerskaber: Flygtningelejre Ungdomshus-miljøet TEMA 2 Den anden side Eksempler på undertemaer, der kan skifte år efter år: På den ene side er der tryghed og genkendelighed, på den anden side er der opbrud og fremmedgjorthed. På den ene side er der det nære, på den side er der det svære. På den ene side er vi frigjorte, på den anden side ramt af tabuer. Med temaet vil vi udforske den anden side på et sociologisk og kulturelt plan. Den anden side af litteraturen (den anden side af verden): eksempelvis tyrkisk litteratur Den anden side: eksempelvis tysk romantisk litteratur og Skoven/skyggesiden Side 4 af 15

5 Det overnaturlige / overtro (astrologi, andre kulturers åndetro f.eks. shamanisme osv.) Spiritisme før og nu (spiritistiske medier holder seancer på biblioteket, foredrag om spiritismens storhedstid i 1800-tallet, fotoudstilling med ånde-fotografier) Fantastisk litteratur (fantasy, sci-fi, magisk realisme) Audiowalks, der får den lyttende til at se bagsiden / den anden side af omgivelserne Psykologi / sindets anden side (romantikkens litteraturs underbevidstheds-tema, Freud, kendte mennesker fortæller om deres oplevelser med psykisk sygdom mm.) Psykedelisk medicin (foredrag om de bevidsthedsudvidende stoffer og deres brug i behandlings-sammenhæng Underverdenen (den kriminelle underverden i det gamle London/sortbørsen under 2. verdenskrig osv.) Kunstnersindet (kunstner-foredrag, bøger om kunstnersindet (f.eks. Balzacs Det ukendte mesterværk osv.)) Den anden side af jorden: Opdagelsesrejser, eventyrere Søvn, drømme og hypnose Hemmelige selskaber og loger (Frimurere, tempelriddere osv.) Eksempler på Brugerinddragelse: Aften hvor brugere kan fortælle om deres overnaturlige oplevelser Fans af fantasy / sci-fi Eksempler på partnerskaber: Spiritistiske foreninger Eventyrernes klub Frimurerne TEMA 3 Identitet Eksempler på undertemaer, der kan skifte år efter år: Identitet handler om, hvem man er? Den bygger på en subjektiv og en objektiv del; ens egen opfattelse og hvad andre mener om én. Identitet er flertydig og flygtigt og under konstant forandring. Hvad der var dansk en gang er det ikke mere, hvad der var mig en gang er forandret. Side 5 af 15

6 Med temaet vil vi prøve at kredse om hvilke identitetsmarkører der findes i det senmorderne samfund, hvor lokalsamfund og globalisering griber ind i hinanden som aldrig før. Faderskabsrollen Familien Slægtshistorie Seksualitet Dannelse Selviscenesættelse Filosofi Fankultur og samlere Eksempler på Brugerinddragelse: Udstilling af lånernes poesibøger, familiefotos mm. Udstilling af lånernes samlinger, f.eks. fansamlinger Eksempler på partnerskaber: Lokalhistorisk arkiv Aftenskoler/FOF/HOF Side 6 af 15

7 2. Bibliotekernes udbytte af samarbejdet Hvorfor skal bibliotekerne i Region Hovedstaden stå sammen om at løfte og gennemføre Temabåret markedsføringssamarbejde? 4 gode grunde: 1. For at bibliotekernes brand står stærkere. For at øge samarbejdet mellem regionens biblioteker og hvert biblioteks samarbejde i forhold til lokale partnere 2. For at øge gennemslagskraften af bibliotekernes markedsføring og synlighed som kulturinstitution. Samarbejdet er en professionalisering af bibliotekernes kulturarbejde, som øger deres konkurrencedygtighed på et marked med stigende konkurrence, og dermed sikrer brugerne den bedst mulige kvalitet 3. For at understøtte det store potentiale, der ligger i en samarbejdende region, og nyde godt af den videndeling, der følger indsatsen gennem et netværk. For at løfte mange ens opgaver i fællesskab og dermed drage nytte af hinandens ressourcer, brugere, partnere og aktiviteter 4. For at afprøve det mulige indkøbsrationale i en koordineret arrangementsvirksomhed (udnytte tema og hinandens løsninger resten af året) Det er ikke tanken med samarbejdet, at deltagerbibliotekerne skal opfinde en ny arrangementsvirksomhed til dette samarbejde, men (ligesom det var tilfældet med biblioteksklubberne) er det et spørgsmål om at fokusere og målrette eksisterende tilbud og aktiviteter, og nyde godt af synergien bibliotekerne imellem. Side 7 af 15

8 3. Beskrivelse af samarbejdsaftale Nedenfor står arbejdsgruppens forslag til samarbejdsaftale og aftaleniveauer. Baggrunden for at artikulere forskellige niveauer for deltagelse er, at alle biblioteker i regionen skal kunne deltage i dette samarbejde. Niveau A er kendetegnet ved, at biblioteket deltager i selve projektgruppen. De konkrete arrangementer, som det enkelte bibliotek vælger at bidrage med (type og konkret indhold) skal forholde sig til temaet, men derudover er målgruppe og form helt op til det enkelte bibliotek. Der skal således ikke opfindes en ny arrangementsvirksomhed for at deltage, blot målrettes et tilbud i forhold til det valgte tema. Bibliotekernes bidrag (alle): Hvert deltagerbibliotek stiller med en kontaktperson, der er ansvarlig for bibliotekets bidrag og kommunikation med projektgruppe Hvert bibliotek stiller med minimum en deltager i de workshops og temadage, som projektgruppen afholder i forbindelse med forberedelse af temaugen Niveau A: Deltagerbiblioteket bidrager med ressourcer i form af timer til deltagelse i projektgruppen (som beskrevet i hhv. forretningsmodel 1 eller 2). Niveau B: Deltagerbiblioteket bidrager ved at lave aktiviteter, arrangementer, bogudstillinger, formidling i deres respektive biblioteksrum og hjælper ligeledes med at synliggøre det fælles markedsføringsmateriale udarbejdet af projektgruppen på alle forhåndenværende medier. Niveau C: Deltagerbiblioteket har ikke mulighed for at bidrage med aktiviteter og arrangementer men bidrager ved at lave bogudstillinger, boglister, formidling af det fælles tema osv. i deres respektive biblioteksrum og ligeledes hjælpe med at synliggøre fælles markedsføringsmateriale udarbejdet af projektgruppen på alle forhåndenværende medier. Man kan bidrage på flere niveauer eksempelvis både A og B, men minimum niveau C. Alle deltagende biblioteker deltager uanset niveau i workshops/temadage, der afholdes som en del af samarbejdet. (Afholdes af projektgruppen i samarbejde med Gentofte Centralbibliotek og temagruppe). For at kunne gennemføre temasamarbejdet vurderer arbejdsgruppen, at minimum 5-6 biblioteker bidrager på niveau A, minimum 15 antal biblioteker på niveau B og resten på niveau C. Side 8 af 15

9 4. Organisering af projektet Styregruppe: Arbejdsgruppen foreslår, at der til indsatsen Temabåret Markedsføringssamarbejde nedsættes en styregruppe, og at denne består af tre til 4 personer udvalgt blandt af bibliotekslederne. Rapportering fra projektgruppe foregår til denne styregruppe. Projektgruppe: Sammensætning af kompetencer og roller: Projektleder Projektdeltager: Kommunikationskompetencer Projektdeltager: Grafisk/design Projektdeltager: Biblioteksfaglige kompetencer (både inden for børn, voksne) Projektdeltager: Medieindsigt/webkompetencer Projektgruppens opgaver: Indkøb af x antal større arrangementer til fælles turnè i Region Hovedstaden Nedsætte temagruppen Lave en handlingsplan til regionens biblioteker Lave en manual til markedsføring til regionens biblioteker (denne har til formål at kvalificere kommunikation, målretning af aktiviteter, formidling og muligheder for lokale partnerskaber) Udarbejde fælles PR-materiale for temaugen Side 9 af 15

10 Udarbejde fælles profil/design og skabeloner til pr-materiale til temauge i samarbejde med konsulentfirma Koordinere kontakten til de ansvarlige på regionens biblioteker Lave temadag og workshops i CB-regi Indkredse og opsøge eksterne, relevante partnere og indgå større partnerskaber til temaugen Planlægge og løse salg af billetter Evaluere forløbet (emner til evaluering: kom der flere brugere, fik vi større synlighed, netværksdannelsens betydning for deltagerbibliotekerne) Disse opgaver samles i et kommissorium og gruppen refererer i kraft af projektlederen til styregruppen. Projektgruppen er nedsat for et år af gangen, men det anbefales at man af hensyn til kontinuitet bibeholder 2-3 projektgruppemedlemmer til næste år. Evalueringen af projektforløbet forelægges bibliotekslederne og det afgøres pga. af resultaterne om samarbejdet forsættes i regionen 2012 og frem. Regionens deltagerbiblioteker: Hvert deltagerbibliotek stiller med en koordinator - dette kan med fordel være en, der har bred kontakt til personale, markedsføring og bibliotekets arrangementsvirksomhed. Denne skal koordinere og iværksætte aftalens indhold og koordinerer dette med hhv. egen biblioteksleder og koordinator fra projektgruppen. Disse kontaktpersoner deltager i workshops/temadag, der relaterer sig til den fælles indsats. Temagruppe: Temagruppen består af 4-5 personer med en klar faglig og interessant profil, der relaterer sig til det udvalgte tema. Temagruppen nedsættes af projektgruppen og refererer til samme. De nedsættes et år af gangen, da de følger temaet. Deres funktioner er: Ekspertviden om temaet PR-rolle Ambassadører for bibliotekernes temauge Udarbejdelse af introduktion/publikation omkring årets tema Levere inspirationsoplæg på temadag for alle deltagerbiblioteker afholdt på Centralbiblioteket Side 10 af 15

11 5. Forretningsmodel Forretningsmodel 1: Projekttimer refunderes Forretningsmodel 2: Projekttimer refunderes ikke her gælder det, at de 5 biblioteker der deltager på projektniveau ikke skal betale for deltagelse. Se venligst bilaget. Bilaget indeholder også eksempel på differentieret udgift ift. indbyggerantal. 6. Beslutningsoplæg Projektgruppen ser det som et succeskriterium, at minimum 20 kommuner siger ja til samarbejdsaftalen Temabåret Markedsføring. 1. Kan bibliotekslederne godkende de 3 samarbejdsniveauer, og er der umiddelbart opbakning til at tilstrækkeligt mange biblioteker deltager på de forskellige niveauer? 2. Hvilken forretningsmodel kan bibliotekslederne tilslutte sig? 3. Hvilket tema skal arbejdsgruppen gennemføre? 4. Kan organiseringen af projektet godkendes, og vil bibliotekslederne nedsætte en styregruppe? Arbejdsgruppen bag dette oplæg er: Caroline Enghoff Mogensen, Gladsaxe Claus Andersen, Lyngby Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Peter Holm Rasmussen, Frederikssund Pi Mikala Nilsson, Herlev Poul Lerche-Thomsen, Tårnby Rubina Afzal, Halsnæs Signe Langtved Pallisgaard, Gentofte Thomas Tiedje, Herlev Koordinator: Amalie Ørum Hansen, Gentofte CB Side 11 af 15

12 Forretningsmodel 1 Timer Projektleder Projektdeltager Projektdeltager Projektdeltager Projektdeltager I alt Central indkøb af 3 arr til turne Konsulentbistand/design Tryk og andet materiale Div. Repræsentation Omkostninger i alt Årsnorm 1460 timer a 200 kr. i timen Udgift pr. deltagerbibliotek / Side 12 af 15

13 Forretningsmodel 2 Timer Projektleder 600 Projektdeltager1 250 Projektdeltager2 250 Projektdeltager3 250 Projektdeltager4 250 I alt Central indkøb af 3 arr til turne Konsulentbistand/design Tryk og andet materiale Div. Repræsentation Omkostninger i alt Udgift pr. deltagerbibliotek / Side 13 af 15

14 Forretningsmodel 1 differentieret udgift i forhold til indbyggerantal Centralbiblioteksregioner 2010 Indbyggertal Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken Region Gentofte Indbyggere Priser Albertslund Kommune Allerød Kommune Ballerup Kommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Helsingør Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune I alt Side 14 af 15

15 Forretningsmodel 2 differentieret i forhold til indbyggerantal Centralbiblioteksregioner 2010 Indbyggertal Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken Region Gentofte Indbyggere Pris kr. Albertslund Kommune Allerød Kommune Ballerup Kommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Helsingør Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune I alt Side 15 af 15