BILAG I PRODUKTRESUME

Transkript

1 BILAG I PRODUKTRESUME 1

2 1. LÆGEMIDLETS NAVN Janumet 50 mg/850 mg filmovertrukne tabletter. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder 50 mg sitagliptin (som phosphatmonohydrat) og 850 mg metforminhydrochlorid. Alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Filmovertrukken tablet (tablet). Kapselformet, lyserød filmovertrukken tablet med "515" præget på den ene side. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Til patienter med type 2-diabetes mellitus: Janumet er indiceret som supplement til diæt og motion til forbedring af den glykæmiske kontrol hos patienter, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på den maksimalt tolererede dosis metformin alene eller hos de patienter, som allerede er i behandling med en kombination af sitagliptin og metformin. Janumet er også indiceret som supplement til diæt og motion i kombination med et sulfonylurinstof (dvs. tripel kombinationsbehandling) hos patienter, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på den maksimalt tolererede dosis metformin og sulfonylurinstof. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Doseringen af antihyperglykæmisk behandling med Janumet bør individualiseres på basis af patientens aktuelle regime, effektivitet og tolerabilitet, uden at den maksimale anbefalede daglige dosis på 100 mg sitagliptin overskrides. Til patienter, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på maksimal tolereret dosis af metforminmonoterapi Til patienter, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på metformin alene, bør den normale startdosis for Janumet doseres som 50 mg sitagliptin to gange dagligt (100 mg i alt pr. dag) plus den dosis metformin, som allerede tages. Til patienter, der skifter fra samtidig administration af sitagliptin og metformin Til patienter, der skifter fra samtidig administration af sitagliptin og metformin, bør Janumet initieres med den dosis af sitagliptin og metformin, som allerede tages. Til patienter, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på dual kombinationsbehandling med den maksimale tolererede dosis af metformin og et sulfonylurinstof Janumet bør doseres som sitagliptin 50 mg to gange dagligt (100 mg i alt pr. dag), og metformin bør gives i en dosis svarende til den, som allerede tages. Når Janumet anvendes sammen med et sulfonylurinstof, kan en lavere dosis af sulfonylurinstoffet være nødvendig for at reducere risikoen for hypoglykæmi (se pkt. 4.4). 2

3 Til de forskellige metformindoser findes Janumet i styrker på 50 mg sitagliptin og 850 mg metforminhydrochlorid eller mg metforminhydrochlorid. Patienterne bør fortsætte med en diæt med et hensigtsmæssigt indtag af kulhydrater i løbet af dagen. Overvægtige patienter bør fortsætte deres energibegrænsede diæt. Janumet bør gives to gange dagligt sammen med et måltid for at reducere de gastrointestinale bivirkninger, der er forbundet med metformin. Patienter med nyreinsufficiens Janumet bør ikke anvendes til patienter med moderat eller svær nyreinsufficiens (kreatininclearance <60 ml/min) (se pkt. 4.3 og 4.4). Patienter med leverinsufficiens Janumet bør ikke anvendes til patienter med leverinsufficiens (se pkt. 4.3 og 5.2). Ældre Da metformin og sitagliptin udskilles via nyrerne, bør Janumet anvendes med forsigtighed efterhånden som alderen stiger. Monitorering af nyrefunktionen er nødvendig for at forhindre metforminassocieret laktacidose, især hos ældre (se pkt. 4.3 og 4.4). Der er begrænsede sikkerhedsdata for sitagliptin til patienter >75 år, og forsigtighed bør udvises. Børn Janumet bør ikke anvendes til børn under 18 år p.g.a. manglende dokumentation for sikkerhed og virkning hos denne gruppe. 4.3 Kontraindikationer Janumet er kontraindiceret hos patienter med: Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne (se pkt. 4.4 og 4.8). Diabetisk ketoacidose, diabetisk prækoma. Moderat eller svær nyreinsufficiens (kreatininclearance <60 ml/min) (se pkt. 4.4). Akutte tilstande med risiko for ændring af den renale funktion såsom: - Dehydrering - Svær infektion - Shock - Intravaskulær administration af jodholdige kontraststoffer (se pkt. 4.4) Akut eller kronisk sygdom, som kan medføre vævshypoxi såsom: - Hjerte- eller respirationssvigt - Nyligt myokardieinfarkt - Shock Leverinsufficiens. Akut alkoholforgiftning, alkoholisme. Amning. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt Janumet bør ikke anvendes til patienter med type 1-diabetes og må ikke anvendes til behandling af diabetisk ketoacidose. Laktacidose Laktacidose er en meget sjælden, men alvorlig metabolisk komplikation (høj mortalitet uden hurtig behandling), som kan opstå på grund af metforminophobning. De rapporterede tilfælde af laktacidose 3

4 hos patienter på metformin er primært opstået hos diabetespatienter med betydelig nyreinsufficiens. Forekomst af laktacidose kan og bør reduceres ved også at vurdere andre associerede risikofaktorer såsom dårligt kontrolleret diabetes, ketose, langvarig faste, meget stort indtag af alkohol, leverinsufficiens samt tilstande associeret med hypoxi. Diagnose Laktacidose er karakteriseret ved acidotisk dyspnø, mavesmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Diagnostiske laboratoriefund viser nedsat ph i blodet, koncentration af plasmalaktat over 5 mmol/l og øget anion-gap samt laktat/pyruvatratio. Hvis der er mistanke om metabolisk acidose, bør behandling med lægemidlet seponeres og patienten straks indlægges (se pkt. 4.9). Nyrefunktionen Metformin og sitagliptin udskilles hovedsageligt via nyrerne. Metforminrelateret laktacidose øges i henhold til graden af forværring af nyrefunktionen. Derfor bør koncentrationen af serumkreatinin bestemmes regelmæssigt: - Mindst én gang årligt hos patienter med normal nyrefunktion. - Mindst 2-4 gange årligt hos patienter med koncentration af serumkreatinin øvre normalgrænse og hos ældre patienter. Nedsat nyrefunktion hos ældre patienter er hyppig og asymptomatisk. Der bør udvises særlig forsigtighed i situationer, hvor nyrefunktionen kan svækkes, f.eks. ved initiering af antihypertensiv eller diuretikabehandling, eller når behandling med et nonsteroid antiinflammatorisk stof (NSAID) påbegyndes. Hypoglykæmi Patienter, der får Janumet sammen med et sulfonylurinstof, har øget risiko for at få hypoglykæmi. Derfor kan det være nødvendigt at reducere dosis af sulfonylurinstoffet. Anvendelse af Janumet sammen med insulin er ikke blevet tilstrækkeligt undersøgt. Hypersensitivitetsreaktioner Efter markedsføring er der blevet rapporteret om alvorlige hypersensitivitetsreaktioner hos patienter, der er blevet behandlet med sitagliptin. Disse reaktioner omfatter anafylaksi, angioødem og eksfoliative hudsygdomme, herunder Stevens-Johnsons syndrom. Disse reaktioner startede inden for de første 3 måneder efter initiering af behandling med sitagliptin, hvor enkelte rapporter forekom efter første dosis. Hvis der er mistanke om en hypersensitivitetsreaktion, seponeres Janumet, det vurderes om der er andre årsager til hændelsen, og alternativ diabetesbehandling igangsættes (se pkt. 4.8). Operation Da Janumet indeholder metforminhydrochlorid, bør behandlingen seponeres 48 timer før elektiv operation med generel, spinal eller epidural anæstesi. Behandling med Janumet bør sædvanligvis ikke genoptages tidligere end 48 timer herefter og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Administration af jodholdigt kontraststof Intravaskulær administration af jodholdige kontraststoffer i forbindelse med radiologiske undersøgelser kan føre til nyresvigt, som er blevet associeret med laktacidose hos patienter, der får metformin. Derfor bør behandling med Janumet seponeres før eller på tidspunktet for testen og bør ikke genoptages før 48 timer efter og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal (se pkt. 4.5). Ændring i klinisk status hos patienter med tidligere velbehandlet type 2-diabetes En patient med type 2-diabetes, der tidligere var velbehandlet på Janumet, og som udvikler unormale laboratorieværdier eller klinisk sygdom (især vagt eller uklart defineret sygdom) bør vurderes hurtigt med henblik på tegn på ketoacidose eller laktacidose. Vurderingen bør inkludere måling af serumelektrolytter og ketoner, blodglucose og hvis indiceret, blod-ph, laktat, pyruvat og 4

5 metforminkoncentration. Hvis acidose i en eller anden form forekommer, skal Janumet stoppes omgående, og andre hensigtsmæssige og korrigerende handlinger initieres. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion Samtidig administration af multiple doser af sitagliptin (50 mg to gange dagligt) og metformin (1.000 mg to gange dagligt) ændrede ikke hverken sitagliptins eller metformins farmakokinetik betydeligt hos patienter med type 2-diabetes. Der er ikke udført farmakokinetiske interaktionsundersøgelser med Janumet, men sådanne undersøgelser er udført med de enkelte aktive stoffer i Janumet, sitagliptin og metformin. Der er øget risiko for laktacidose ved akut alkoholforgiftning (især i tilfælde af faste, dårlig ernæringstilstand eller leverinsufficiens) på grund af den aktive metforminsubstans i Janumet (se pkt. 4.4). Indtagelse af alkohol og lægemidler, der indeholder alkohol, bør undgås. Kationstoffer, som elimineres ved renal tubulær udskillelse (f.eks. cimetidin), kan interagere med metformin ved at konkurrere om det fælles renale tubulære transportsystem. En undersøgelse, der blev udført med 7 normale raske forsøgspersoner, viste at cimetidin, når det blev administreret som 400 mg to gange dagligt, øgede metformins systemiske eksponering (AUC) med 50 % og C max med 81 %. Derfor bør tæt monitorering af den glykæmiske kontrol, dosisjustering inden for det anbefalede doseringsområde samt ændringer i diabetesbehandlingen overvejes, når kationstoffer, som elimineres via renal tubulær udskillelse, administreres samtidigt. Intravaskulær administration af jodholdige kontraststoffer i forbindelse med radiologiske undersøgelser kan føre til nyresvigt, som kan medføre akkumulering af metformin og risiko for laktacidose. Derfor bør behandling med Janumet seponeres før, eller på tidspunktet for testen, og tidligst genoptages 48 timer efter, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal (se pkt. 4.4). Kombinationsbehandling, der kræver forholdsregler før anvendelse Glucokortikoider (givet systemisk og lokalt), beta-2-agonister og diuretika har en selvstændig hyperglykæmisk virkning. Patienten bør informeres herom, og monitorering af blodglucose bør udføres hyppigere især ved start af behandling med sådanne lægemidler. Hvis det er nødvendigt, bør doseringen af det antihyperglykæmiske lægemiddel justeres under behandling med det andet lægemiddel og ved seponering af dette. ACE-hæmmere sænker blodglucoseniveauet. Hvis det er nødvendigt, bør doseringen af det antihyperglykæmiske lægemiddel justeres under behandling med det andet lægemiddel og ved seponering af dette. Andre lægemidlers indvirkning på sitagliptin De kliniske data, som er beskrevet nedenfor, tyder på, at risikoen for interaktioner af klinisk betydning mellem lægemidler, der administreres samtidigt, er lav. Ciclosporin: Der er udført en undersøgelse til vurdering af ciclosporins (en potent hæmmer af p- glykoprotein) effekt på sitagliptins farmakokinetik. Samtidig administration af en enkelt oral 100 mg dosis sitagliptin og en enkelt oral 600 mg-dosis ciclosporin øgede sitagliptins AUC og C max med henholdsvis ca. 29 % og 68 %. Disse ændringer i sitagliptins farmakokinetik blev ikke vurderet til at have klinisk relevans. Sitagliptins renale clearance ændredes ikke betydeligt. Der forventes derfor ingen betydende interaktioner med andre p-glykoproteinhæmmere. In vitro-undersøgelser tyder på, at CYP3A4 primært er ansvarlig for sitagliptins begrænsede metabolisme, og at CYP2C8 medvirker hertil. Hos patienter med normal nyrefunktion spiller metabolisme, inklusive metabolismen via CYP3A4, kun en lille rolle i sitagliptin-clearance. Metabolisme kan derimod spille en mere betydningsfuld rolle ved eliminationen af sitagliptin ved svær nyreinsufficiens eller ESRD. Derfor kan potente CYP3A4-hæmmere (dvs. ketoconazol, 5

6 itraconazol, ritonavir, clarithromycin) muligvis ændre sitagliptins farmakokinetik hos patienter med svær nyreinsufficiens eller ESRD. Virkningen af potente CYP3A4-hæmmere ved nyreinsufficiens er ikke vurderet i en klinisk undersøgelse. In vitro-transportundersøgelser har vist, at sitagliptin er et substrat for p-glycoprotein og OAT3. OAT3-medieret transport af sitagliptin hæmmes in vitro af probenecid, selvom risikoen for klinisk relevante interaktioner anses for at være lav. Samtidig administration af OAT3-hæmmere er ikke vurderet in vivo. Sitagliptins indvirkning på andre lægemidler In vitro-data tyder på, at sitagliptin hverken hæmmer eller inducerer CYP450-isoenzymer. I kliniske undersøgelser ændrede sitagliptin ikke farmakokinetikken for metformin, glyburid, simvastatin, rosiglitazon, warfarin eller orale kontraceptiva betydeligt. Dette giver in vivo evidens for lav tilbøjelighed til at forårsage interaktion med substrater for CYP3A4, CYP2C8, CYP2C9 og organisk kationtransportør (OCT). Sitagliptin havde en lille effekt på digoxinkoncentrationen i plasma og kan være en mild hæmmer af p-glykoprotein in vivo. Digoxin: Sitagliptin havde en lille effekt på digoxinkoncentrationen i plasma. Efter administration af 0,25 mg digoxin samtidig med 100 mg sitagliptin dagligt i 10 dage øgedes plasma AUC for digoxin gennemsnitligt med 11 % og plasma C max med gennemsnitligt 18 %. Der anbefales ingen dosisjustering af digoxin. Patienter, der har risiko for digoxinforgiftning, bør dog monitoreres for dette, når sitagliptin og digoxin administreres samtidigt. 4.6 Graviditet og amning Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for anvendelse af sitagliptin til gravide. Dyreundersøgelser har vist reproduktionstoksicitet ved høje doser (se pkt. 5.3). En begrænset mængde data antyder, at anvendelse af metformin til gravide kvinder ikke er forbundet med øget risiko for medfødte misdannelser. Dyreforsøg med metformin viser ikke skadelige virkninger for graviditet, embryoets eller fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Janumet bør ikke anvendes under graviditet. Hvis en patient ønsker at blive gravid eller bliver gravid, bør behandling med Janumet seponeres, og der bør skiftes til insulinbehandling så snart som muligt. Der er ikke udført undersøgelser på diegivende dyr med de kombinerede aktive stoffer i Janumet. I undersøgelser med de individuelle aktive stoffer udskilles både sitagliptin og metformin i mælken hos diegivende rotter. Metformin udskilles i små mængder i modermælk hos mennesker. Det vides ikke, om sitagliptin udskilles i modermælk hos mennesker. Janumet må derfor ikke anvendes til kvinder, der ammer (se pkt. 4.3). 4.7 Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen af Janumet på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Ved bilkørsel og betjening af maskiner bør der dog tages hensyn til, at svimmelhed og søvnighed er rapporteret med sitagliptin. Desuden bør patienter advares om risikoen for hypoglykæmi, når Janumet anvendes sammen med andre sulfonylurinstoffer. 4.8 Bivirkninger Der er ikke udført behandlingsmæssige kliniske undersøgelser med Janumet-tabletter, men Janumets bioækvivalens er blevet påvist, når det gives sammen med sitagliptin og metformin (se pkt. 5.2). 6

7 Sitagliptin og metformin Formodede bivirkninger, som ofte blev rapporteret (>0,2 % og difference >1 patient) for placebo og hos patienter, der fik sitagliptin i kombination med metformin i dobbeltblindede undersøgelser, ses nedenfor som MedDRA termer inddelt i systemorganklasse og absolut frekvens (Tabel 1). Frekvenserne defineres som: Meget almindelig ( 1/10); almindelig ( 1/100, <1/10); ikke almindelig ( 1/1.000, <1/100); sjælden ( 1/10.000, <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000). Tabel 1. Bivirkningsfrekvens identificeret i placebokontrollerede kliniske undersøgelser Bivirkning Undersøgelser Nedsat blodglucose Nervesystemet Somnolens Bivirkningsfrekvens i henhold til behandlingsregime Sitagliptin sammen med Sitagliptin sammen med metformin 1 metformin og et sulfonylurinstof 2 Ikke almindelig Ikke almindelig Mave-tarmkanalen Diarré Kvalme Obstipation Øvre abdominalsmerter Ikke almindelig Almindelig Ikke almindelig Almindelig Metabolisme og ernæring Hypoglykæmi * Meget almindelig * I kliniske undersøgelser af sitagliptin som monoterapi og sitagliptin som del af en kombinationsbehandling med metformin var frekvensen af hypoglykæmi, der blev rapporteret for sitagliptin, den samme som for de patienter, der fik placebo. 1 I denne placebo-kontrollerede 24-ugers-undersøgelse af sitagliptin 100 mg, én gang dagligt i kombination med metformin, var incidensen af formodede bivirkninger 9,3 % hos de patienter, der blev behandlet med sitagliptin/metformin sammenlignet med 10,1% hos de patienter, der fik placebo/metformin. I en supplerende 1-års undersøgelse af sitagliptin 100 mg én gang dagligt i kombination med metformin var incidensen af formodede bivirkninger hos de patienter, der blev behandlet med sitagliptin/metformin sammenlignet med de patienter, der fik et sulfonylurinstof/metformin henholdsvis 14,5 % og 30,3 %. Der blev foretaget poolede undersøgelser af op til 1 års varighed, hvor sitagliptin i kombination med metformin blev sammenlignet med sulfonylurinstof i kombination med metformin. Her blev følgende formodede bivirkninger rapporteret oftere (>0,2 % og difference >1 patient) hos de patienter, der fik sitagliptin 100 mg end hos de patienter, der fik sulfonylurinstof: Anorexi (Metabolisme og ernæring; hyppighed: ikke almindelig) og nedsat kropsvægt (Undersøgelser; hyppighed: ikke almindelig). 2 I denne 24-ugers placebokontrollerede undersøgelse af sitagliptin 100 mg én gang dagligt sammen med kombinationsbehandling med glimepirid og metformin var den bivirkningsincidens, som blev anset for at være lægemiddelrelateret, 18,1 % hos de patienter, der blev behandlet med glimepirid og metformin. Til sammenligning var bivirkningsincidensen 7,1 % hos de patienter, der blev behandlet med placebo og glimepirid/metformin. I en 24-ugers undersøgelse af initial kombinationsbehandling med sitagliptin og metformin to gange dagligt (sitagliptin/metformin 50 mg/500 mg eller 50 mg/1.000 mg) var den totale 7

8 bivirkningsincidens, som blev anset for at være lægemiddelrelateret, henholdsvis 14,0 % og 9,7 % hos de patienter, der blev behandlet med en kombination af sitagliptin og metformin sammenlignet med de patienter, der fik placebo. Den totale bivirkningsincidens, som blev anset for at være lægemiddelrelateret, hos de patienter, der blev behandlet med en kombination af sitagliptin og metformin, var sammenlignelig med metformin alene (14,0 % hver) og var større end for sitagliptin alene (6,7 %). De forskelle, der relaterede til sitagliptin alene, skyldtes primært gastrointestinale bivirkninger. Supplerende information om de enkelte substanser i den faste dosiskombination Sitagliptin I monoterapiundersøgelser af op til 24 ugers varighed af sitagliptin 100 mg én gang dagligt er der oftere (>0,2 % og difference >1 patient) rapporteret om følgende formodede bivirkninger hos de patienter, der blev behandlet med sitagliptin end hos de patienter, der blev behandlet med placebo: Hovedpine, hypoglykæmi, obstipation og svimmelhed. Ud over de lægemiddelrelaterede bivirkninger, der er beskrevet ovenfor, er der rapporteret om hændelser uden kendt årsagssammenhæng med lægemidlet. Disse hændelser forekom hos mindst 5 %, og de var hyppigere hos de patienter, der blev behandlet med sitagliptin. Disse hændelser inkluderede infektion i øvre luftveje og nasopharyngitis. Yderligere hændelser, som forekom hyppigere hos de patienter, der blev behandlet med sitagliptin (uden at nå 5 % niveauet, men med en incidens >0,5 %, der er højere i sitagliptin- end i kontrolgruppen) omfatter osteoartritis og smerter i ekstremiteterne. På tværs af kliniske undersøgelser blev der observeret en lille øgning i antallet af hvide blodlegemer (ca. 200 blodlegemer/µl difference i hvide blodlegemer versus placebo; gennemsnitlig ca blodlegemer/µl hvide blodlegemer ved baseline), hvilket skyldes en øget mængde neutrofile leukocytter. Dette blev observeret i de fleste, men ikke i alle, undersøgelser. Ændringen i disse laboratorieparametre anses ikke for at være klinisk relevant. Der blev ikke observeret klinisk relevante ændringer i vitale tegn eller i EKG (inklusive i QTcintervallet) ved behandling med sitagliptin. Efter markedsføring Efter markedsføring af Janumet eller sitagliptin, der er et af de aktive stoffer i Janumet, er følgende yderligere bivirkninger rapporteret (hyppighed ukendt): Hypersensitivitetsreaktioner inklusive anafylaksi, angioødem, udslæt, urticaria og eksfoliative hudreaktioner, herunder Stevens-Johnsons syndrom (se pkt. 4.4). Metformin Data fra kliniske undersøgelser og efter markedsføring Tabel 2 viser bivirkninger inddelt i systemorganklasse og i henhold til frekvens. Frekvenserne er baseret på information fra produktresuméer for metformin, der er tilgængelige i EU. 8

9 Tabel 2. Bivirkningsfrekvensen for metformin identificeret i kliniske undersøgelser og efter marketing Bivirkning Nervesystemet Metallisk smag i munden Mave-tarmkanalen Symptomer fra mave-tarmkanalen a Hud og subkutane væv Urticaria, erythema, pruritus Metabolisme og ernæring Laktacidose B 12 -vitaminmangel b Frekvens Almindelig Meget almindelig Meget sjælden Meget sjælden Meget sjælden Lever og galdeveje Leverinsufficiens, hepatitis Meget sjælden a Symptomer fra mave-tarmkanalen som kvalme, opkastning, diarré, mavesmerter og tab af appetit forekommer hyppigst ved initiering af behandlingen og forsvinder spontant i de fleste tilfælde. b Langvarig behandling med metformin er blevet associeret med nedsat absorption af B 12 -vitamin, som meget sjældent medfører klinisk signifikant B 12 -vitaminmangel (f.eks. megaloblastær anæmi). 4.9 Overdosering Der findes ingen tilgængelige data vedrørende overdosering af Janumet. Under kontrollerede kliniske undersøgelser med raske personer var enkeltdoser på op til 800 mg sitagliptin generelt veltålt. Minimale stigninger i QTc-intervallet blev observeret i en undersøgelse med en 800 mg dosis sitagliptin, men blev ikke anset for at være klinisk relevante. Der er ingen erfaring med doser over 800 mg til mennesker. I Fase-I flerdosisundersøgelser blev der ikke observeret dosisrelaterede kliniske bivirkninger med sitagliptin ved doser op til 600 mg/dag i 10 dage og 400 mg/dag i perioder op til 28 dage. En stor overdosis metformin (eller samtidigt forekommende risiko for laktacidose) kan føre til laktacidose, som kræver akut lægehjælp og behandling på hospital. Den mest effektive måde at fjerne laktat og metformin på er ved hæmodialyse. Sitagliptin er kun moderat dialyserbart. I kliniske undersøgelser blev ca. 13,5 % af dosis fjernet i løbet af en hæmodialysesession på 3-4 timer. Forlænget hæmodialyse kan overvejes, hvis det er klinisk hensigtsmæssigt. Det vides ikke, om sitagliptin er dialyserbart ved peritonealdialyse. I tilfælde af overdosering er det hensigtsmæssigt at benytte de sædvanlige understøttende forholdsregler, f.eks. fjerne uabsorberet materiale fra mave- og tarmkanalen, sørge for klinisk monitorering (inklusive elektrokardiogram) og igangsætte understøttende behandling om nødvendigt. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber 9

10 Farmakoterapeutisk klassifikation: Kombinationer af orale blodglucosesænkende præparater, ATCkode: A10BD07 Janumet er en kombination af to antihyperglykæmiske præparater med komplementære virkningsmekanismer til forbedring af glykæmisk kontrol hos patienter med type 2-diabetes: Sitagliptinphosphat, en dipeptylpeptidase-4-hæmmer (DPP-4), og metforminhydrochlorid, der tilhører biguanidklassen. Sitagliptin Sitagliptinphosphat er en oralt aktiv, potent og højselektiv hæmmer af DPP-4-enzymet til behandling af type 2-diabetes. DPP-4-hæmmerne er en klasse af præparater, der virker som inkretinenhancers. Ved at hæmme DPP-4-enzymet øger sitagliptin niveauerne for de to kendte aktive inkretinhormoner, glucagonlignende peptid 1 (GLP-1) og glucoseafhængigt insulinotropt polypeptid (GIP). Inkretinerne er en del af et endogent system, som er involveret i den fysiologiske regulering af glucosehomøostase. Når blodglucosekoncentrationen er normal eller forhøjet, bevirker GLP-1 og GIP en øget insulinsyntese og frigørelse af insulin fra de pankreatiske betaceller. Desuden sænker GLP-1 glucagonsekretionen fra pankreatiske alfaceller, som fører til reduceret hepatisk glucoseproduktion. Når blodglucosekoncentrationen er lav, ses der ikke en stimulering af insulinfrigørelse og hæmning af glucagonsekretionen. Sitagliptin er en potent og høj-selektiv hæmmer af enzymet DPP-4 og hæmmer ikke de nært beslægtede enzymer DPP-8 eller DPP-9 ved terapeutiske koncentrationer. Sitagliptin adskiller sig i kemisk struktur og farmakologisk virkning fra GLP-1-analoger, insulin, sulfonylurinstoffer eller meglitinider, biguanider, peroxisom-proliferatoraktiverede receptorgammaagonister (PPARγ), alfaglucosidasehæmmere og amylinanaloger. Målt som klinisk relevante reduktioner i HbA 1c i forhold til baseline ved study endpoint (se Tabel 3) forbedrede sitagliptin totalt set den glykæmiske kontrol, når det blev givet i kombination med metformin (initialt eller som tillægsterapi) og i kombination med sulfonylurinstof/metformin. I kliniske undersøgelser forbedrede sitagliptin som monoterapi den glykæmiske kontrol ved signifikant reduktion af hæmoglobin A 1c (HbA 1c ) samt faste- og postprandial glucose. Reduktionen i faste-plasma glucose (FPG) blev observeret efter 3 uger, det første tidspunkt hvor FPG blev målt. Incidensen af hypoglykæmi hos patienter, der blev behandlet med sitagliptin, var den samme som for placebo. Kropsvægten steg ikke i forhold til baseline ved behandling med sitagliptin. Forbedring af surrogatmarkører for betacellefunktionen, inklusive HOMA-β (Homøostatisk modelvurdering af β- cellefunktionen), proinsulin/insulin ratio samt resultater fra en frequently sampled meal tolerance test blev observeret. Undersøgelser af sitagliptin i kombination med metformin I en 24-ugers placebokontrolleret klinisk undersøgelse til vurdering af effekt og sikkerhed ved sitagliptin 100 mg én gang dagligt som supplement til metformin gav sitagliptin signifikant forbedring af glykæmiske parametre sammenlignet med placebo. Ændring i kropsvægt i forhold til baseline var den samme for patienter, der blev behandlet med sitagliptin i forhold til placebo. I denne undersøgelse var incidensen af hypoglykæmi den samme, som blev rapporteret for patienter, der var blevet behandlet med sitagliptin eller placebo. I en 24-ugers placebokontrolleret faktoriel undersøgelse af initialbehandling gav sitagliptin 50 mg to gange dagligt i kombination med metformin (500 mg eller mg to gange dagligt) en signifikant forbedring af glykæmiske parametre sammenlignet med monoterapi med enten det ene eller det andet stof. Reduktionen i kropsvægt ved en kombination af sitagliptin og metformin var den samme som den, der blev observeret med metformin alene eller placebo. Der var ingen ændring i forhold til baseline for patienter, der fik sitagliptin alene. Incidensen af hypoglykæmi var den samme på tværs af behandlingsgrupperne. Undersøgelse af sitagliptin i kombination med metformin og et sulfonylurinstof En 24-ugers placebo-kontrolleret undersøgelse blev designet til at vurdere effekt og sikkerhed af sitagliptin (100 mg én gang dagligt) som supplement til glimepirid (alene eller i kombination med metformin). Sitagliptin som supplement til glimepirid og metformin gav signifikante forbedringer af 10

11 glykæmiske parametre. Patienter, der blev behandlet med sitagliptin, havde en moderat vægtøgning (+1,1 kg) sammenlignet med de patienter, der fik placebo. Tabel 3: HbA 1c resultater i placebokontrollerede undersøgelser af kombinationsbehandling med sitagliptin og metformin* Undersøgelse Sitagliptin 100 mg én gang dagligt som supplement til metforminbehandling (N=453) Sitagliptin 100 mg én gang dagligt som supplement til glimepirid + metforminbehandling (N=115) Initialbehandling (to gange dagligt): Sitagliptin 50 mg + metformin 500 mg (N=183) Initialbehandling (to gange dagligt): Sitagliptin 50 mg + Gennemsnitlig baseline HbA 1c (%) Gennemsnitlig ændring fra baseline HbA 1c (%) i 24. uge 8,0-0,7 8,3-0,6 8,8-1,4 8,8-1,9 metformin mg (N=178) * Population: alle behandlede patienter (analyse med henblik på behandling) Least squares means justeret mht tidligere antihyperglykæmisk behandlingsstatus og baseline-værdi. p<0,001 sammenlignet med placebo eller placebo + kombinationsbehandling. Placebokorrigeret gennemsnitlig ændring i HbA 1c (%) i 24. uge (95 % CI) -0,7 (-0,8, -0,5) -0,9 (-1,1, -0,7) -1,6 (-1,8, -1,3) -2,1 (-2,3, -1,8) I en 52-ugers undersøgelse af effekt og sikkerhed af tillægsbehandling med sitagliptin 100 mg én gang dagligt eller glipizid (et sulfonylurinstof) til patienter med utilstrækkelig glykæmisk kontrol i metforminmonoterapi, var sitagliptin sammenlignelig med glipizid mht. reduktion af HbA 1c (-0,7 % gennemsnitlig ændring i forhold til baseline i uge 52, med baseline-hba 1c på ca. 7,5 % i begge grupper). Den gennemsnitlige glipiziddosis, der blev anvendt i sammenligningsgruppen, var 10 mg dagligt, og ca. 40 % af patienterne havde behov for en glipiziddosis på 5 mg/dag i hele undersøgelsesperioden. Imidlertid ophørte flere patienter i sitagliptingruppen end i glipizidgruppen med behandling på grund af manglende effekt. De patienter, der blev behandlet med sitagliptin, udviste et signifikant gennemsnitligt fald i kropsvægt i forhold til baseline sammenlignet med en signifikant vægtøgning hos patientgruppen, der fik glipizid (-1,5 versus +1,1 kg). I denne undersøgelse forbedredes proinsulin/insulinratioen, der er en markør for effektiviteten af insulinsyntese og - sekretion, med sitagliptin og forværredes med glipizidbehandling. Incidensen af hypoglykæmi i gruppen, som blev behandlet med sitagliptin, var signifikant lavere end i glipizidgruppen (4,9 % versus 32,0 %). Metformin Metformin er et biguanid med antihyperglykæmisk virkning, som sænker både basal og postprandial plasmaglucose. Det stimulerer ikke insulinudskillelsen og medfører derfor ikke hypoglykæmi. Metformin virker via tre mekanismer: - ved reduktion af hepatisk glucoseproduktion gennem hæmning af glukoneogenese og glycogenolyse - i musklerne, ved let øgning af følsomheden over for insulin, ved forbedring af perifer glucoseoptagelse og ved udnyttelse af glucose. - ved forsinkelse af intestinal glucoseabsorption. Metformin stimulerer intracellulær glykogensyntese ved at indvirke på glykogensyntasen. Metformin øger transportkapaciteten for specifikke typer af membranglucosetransportører (GLUT-1 og GLUT-4). 11

12 Hos mennesker har metformin, uafhængigt af dets indvirkning på hyperglykæmi, gunstig indvirkning på lipidmetabolismen. Dette er påvist ved terapeutiske doser i kontrollerede, mellemlange eller langvarige kliniske undersøgelser: Metformin reducerer totalkolesterol, LDL-kolesterol og triglyceridniveauerne. Den prospektive, randomiserede undersøgelse (UKPDS) har fastslået den langvarige, gunstige effekt af intensiv blodglucosekontrol ved type 2-diabetes. Analyse af resultaterne for overvægtige patienter, der blev behandlet med metformin efter svigt af diæt alene, viste: - signifikant reduktion af den absolutte risiko for diabetesrelaterede komplikationer i metformingruppen (29,8 hændelser/1.000 patientår) versus diæt alene (43,3 hændelser/1.000 patientår), p=0,0023, og versus den kombinerede sulfonylurinstof/insulinmonoterapigruppe (40,1 hændelser/1.000 patientår), p=0, signifikant reduktion af den absolutte risiko for diabetesrelateret mortalitet: Metformin 7,5 hændelser/1.000 patientår, diæt alene 12,7 hændelser/1.000 patientår, p=0, signifikant reduktion af den absolutte risiko for total mortalitet: Metformin 13,5 hændelser/1.000 patientår versus diæt alene 20,6 hændelser/1.000 patientår, (p=0,011), og versus den kombinerede sulfonylurinstof/insulinmonoterapigruppe 18,9 hændelser/1.000 patientår (p=0,021). - signifikant reduktion af den absolutte risiko for myokardieinfarkt: Metformin 11 hændelser/1.000 patientår, diæt alene 18 hændelser/1.000 patientår, (p=0,01). 5.2 Farmakokinetiske egenskaber Janumet En bioækvivalensundersøgelse med raske forsøgspersoner viste, at Janumet (sitagliptin/metforminhydrochlorid) kombinationstabletter er bioækvivalente med samtidig administration af sitagliptinphosphat og metforminhydrochlorid som individuelle tabletter. Følgende redegørelser viser de farmakokinetiske egenskaber ved de enkelte aktive substanser i Janumet. Sitagliptin Absorption Efter oral administration af en 100 mg dosis til raske forsøgspersoner absorberedes sitagliptin hurtigt med peak-plasmakoncentrationer (median T max ) 1-4 timer efter dosering, gennemsnitlig plasma-auc for sitagliptin var 8,52 µm hr, C max var 950 nm. Sitagliptins absolutte biotilgængelighed er ca. 87 %. Eftersom samtidig administration af et fedtrigt måltid sammen med sitagliptin ikke havde nogen effekt på farmakokinetikken, kan sitagliptin administreres med eller uden mad. Sitagliptins plasma-auc steg proportionalt med dosis. Dosisproportionaliteten blev ikke fastslået for C max og C 24t (C max steg mere end dosisproportionalt og C 24t steg mindre end dosisproportionalt). Distribution Gennemsnitlig distributionsvolumen ved steady state efter en enkelt 100 mg intravenøs dosis sitagliptin til raske forsøgspersoner er ca. 198 l. Den fraktion af sitagliptin, som er reversibelt bundet til plasmaproteiner, er lav (38 %). Metabolisme Sitagliptin metaboliseres i mindre grad og elimineres primært uændret i urinen. Ca. 79 % af sitagliptin udskilles uændret i urinen. Efter en [ 14 C] oral sitagliptin-dosis udskiltes ca. 16 % af radioaktiviteten som sitagliptinmetabolitter. Seks metabolitter blev påvist på sporstofniveau og forventes ikke at bidrage til sitagliptins DPP-4- hæmmende aktivitet i plasma. In vitro-undersøgelser indikerede, at det enzym, der primært er ansvarlig for sitagliptins begrænsede metabolisering, er CYP3A4, med medvirken fra CYP2C8. 12

13 In vitro-data viste, at sitagliptin ikke er en hæmmer af CYP-isozymerne CYP3A4, 2C8, 2C9, 2D6, 1A2, 2C19 eller 2B6, og det inducerer ikke CYP3A4 og CYP1A2. Elimination Efter administration af en oral [ 14 C] sitagliptindosis til raske forsøgspersoner elimineredes ca. 100 % af den administrerede radioaktivitet i fæces (13 %) eller urin (87 %) inden for en uge efter dosering. Den tilsyneladende terminale halveringstid (t ½ ) efter indgift af en 100 mg oral dosis sitagliptin var ca. 12,4 timer. Sitagliptin akkumuleres kun minimalt efter flere doser. Den renale clearance var ca. 350 ml/min. Elimination af sitagliptin foregår primært via renal udskillelse og omfatter aktiv tubulær sekretion. Sitagliptin er et substrat for humant organisk aniontransporter-3 (hoat-3), som kan være involveret i den renale elimination af sitagliptin. Den kliniske relevans af hoat-3 i sitagliptin-transport er ikke fastslået. Sitagliptin er også et substrat for p-glykoprotein, som også kan være involveret i sitagliptins renale elimination. Ciclosporin, en p-glykoproteinhæmmer, reducerede dog ikke sitagliptins renale clearance. Sitagliptin er ikke et substrat for OCT2, OAT1 eller PEPT1/2 transportere. In vitro hæmmede sitagliptin ikke OAT3 (IC50=160 µm) eller p-glycoprotein (op til 250 µm) medieret transport ved terapeutisk relevante plasmakoncentrationer. I en klinisk undersøgelse havde sitagliptin en lille effekt på digoxinkoncentrationerne i plasma, hvilket tyder på, at sitagliptin kan være en mild hæmmer af p-glycoprotein. Patientkarakteristika Sitagliptins farmakokinetik var generelt den samme hos raske personer som hos patienter med type 2- diabetes. Nyreinsufficiens I en åben undersøgelse med enkeltdosis blev farmakokinetikken for en reduceret dosis sitagliptin (50 mg) vurderet hos patienter med varierende grader af kronisk nyreinsufficiens sammenlignet med normale raske kontrolpersoner. Undersøgelsen omfattede patienter med nyreinsufficiens klassificeret på basis af kreatinin-clearance som mild (50 til <80 ml/min), moderat (30 til <50 ml/min) og svær (<30 ml/min) samt patienter med ESRD i hæmodialyse. Patienter med mild nyreinsufficiens havde ikke en klinisk relevant stigning i plasmakoncentrationen af sitagliptin sammenlignet med de normale raske kontrolpersoner. Der blev observeret en stigning til ca. det dobbelte i sitagliptins plasma-auc hos patienter med moderat nyreinsufficiens, og en stigning til ca. det firdobbelte blev observeret hos patienter med svær nyreinsufficiens og hos patienter med ESRD i hæmodialyse sammenlignet med normale raske kontrolpersoner. Sitagliptin elimineredes moderat ved hæmodialyse (13,5 % over en 3-4 timers hæmodialysesession med start 4 timer efter dosering). Sitagliptin anbefales ikke til patienter med moderat eller svær nyreinsufficiens, inklusive patienter med ESRD, da erfaringen med disse patientgrupper er for begrænset (se pkt. 4.2.). Leverinsufficiens Dosisjustering af sitagliptin er ikke nødvendig hos patienter med mild eller moderat leverinsufficiens (Child-Pugh score 9). Der er ingen klinisk erfaring fra patienter med svær leverinsufficiens (Child- Pugh score >9), men da sitagliptin primært elimineres renalt, forventes leverinsufficiens ikke at påvirke sitagliptins farmakokinetik. Ældre Dosisjustering er ikke nødvendig på basis af alder. Alder havde ingen klinisk relevant indflydelse på sitagliptins farmakokinetik baseret på en farmakokinetisk populationsanalyse af fase I- og fase II-data. Ældre patienter (65-80 år) havde ca. 19 % højere sitagliptinplasmakoncentrationer sammenlignet med yngre patienter. Børn Der er ikke udført undersøgelser med anvendelse af sitagliptin til børn. Andre patientkarakteristika 13

14 Dosisjustering er ikke nødvendig på basis af køn, race eller body mass index (BMI). Disse karakteristika havde ingen klinisk relevant virkning på sitagliptins farmakokinetik på basis af en sammensat analyse af fase I farmakokinetiske data og en farmakokinetisk populationsanalyse af fase I- og fase II-data. Metformin Absorption Efter en oral dosis metformin nås t max efter 2,5 timer. Absolut biotilgængelighed for en 500 mg metformintablet er ca % hos raske forsøgspersoner. Efter en oral dosis var den ikkeabsorberede fraktion i fæces %. Efter oral administration er absorptionen af metformin mættet og ufuldstændig. Det antages, at farmakokinetikken for metforminabsorption er non-lineær. Ved de normale metformindoser og doseringsregimer nås steady state plasmakoncentrationer inden for timer og er generelt under 1 µg/ml. I kontrollerede kliniske undersøgelser oversteg metformins maksimale plasmakoncentrationer (C max ) ikke 4 µg/ml, selv ved maksimale doser. Mad mindsker graden af og forsinker i mindre grad absorptionen af metformin. Efter administration af en dosis på 850 mg sås en 40 % lavere plasma peakkoncentration, 25 % fald i AUC og en forlængelse af tiden op til plasma peakkoncentration på 35 minutter. Klinisk relevans af dette fald er ukendt. Distribution Plasmaproteinbindingen er ubetydelig. Metformin fordeler sig i erytrocytter. Blodpeak er lavere end plasmapeak og fremkommer på ca. samme tidspunkt. De røde blodlegemer udgør sandsynligvis et sekundært fordelingsrum. Gennemsnitligt fordelingsvolumen (V d ) lå på l. Metabolisme Metformin udskilles uændret i urinen. Der er ikke fundet metabolitter hos mennesker. Elimination Metformins renale clearance er >400 ml/min, hvilket tyder på, at metformin elimineres ved glomerulær filtration og tubulær sekretion. Efter en oral dosis ser den terminale halveringstid ud til at være ca. 6,5 timer. Når nyrefunktionen er nedsat, er renal clearance nedsat i forhold til kreatinins, og derfor er halveringstiden for elimination forlænget, hvilket fører til øget plasmakoncentration af metformin. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata Der er ikke udført dyreforsøg med Janumet. I 16-ugers undersøgelser, hvor hunde blev behandlet med enten metformin alene eller en kombination af metformin og sitagliptin, sås ikke øget toksicitet med kombinationsbehandlingen. No-effectniveauet i disse undersøgelser blev observeret ved eksponeringer over for sitagliptin og metformin, der var henholdsvis ca. 6 og 2,5 gange højere end hos mennesker. 14

15 Følgende data er baseret på fund i undersøgelser, der er udført med sitagliptin og metformin hver for sig. Sitagliptin Der blev observeret nyre- og levertoksicitet hos gnavere ved systemiske eksponeringsniveauer, der var 58 gange højere end eksponeringsniveauet hos mennesker, mens no-effect-niveauet fandtes ved et niveau, der var 19 gange højere end eksponeringsniveauet hos mennesker. Abnormiteter af fortænderne observeredes hos rotter ved en eksponering, der var 67 gange højere end det kliniske eksponeringsniveau. No-effect-niveauet for dette fund var 58 gange højere på basis af 14-ugersrotteundersøgelsen. Relevansen af dette fund for mennesker er ukendt. Hos hunde er der ved et eksponeringsniveau på over 23 gange den kliniske eksponering observeret forbigående behandlingsrelaterede fysiske tegn. Nogle af disse tyder på neural toksicitet: Vejrtrækning med åben mund, spytafsondring, hvid skummende opkastning, ataksi, skælven, nedsat aktivitet og/eller krum stilling. Histologisk blev der desuden observeret en meget let til let degeneration af skeletmuskulaturen ved doser svarende til en systemisk eksponering, der var ca. 23 gange højere end hos mennesker. No-effect-niveauet for disse fund var til stede ved en eksponering, der var 6 gange højere end i klinikken. Prækliniske undersøgelser har ikke vist, at sitagliptin er genotoksisk. Sitagliptin var ikke karcinogent hos mus. Hos rotter var der en øget forekomst af hepatiske adenomer og carcinomer ved en systemisk eksponering, der var 58 gange højere end eksponeringen hos mennesker. Eftersom hepatotoksicitet har vist sig at korrelere med induktion af hepatisk neoplasi hos rotter, var denne øgede forekomst af hepatiske tumorer sandsynligvis sekundær til kronisk hepatisk toksicitet ved denne høje dosis. På grund af den høje sikkerhedsmargin (19 gange på dette no-effect-niveau), anses disse neoplastiske ændringer ikke som relevante for situationen hos mennesker. Der blev ikke observeret bivirkninger i fertiliteten hos han- og hunrotter, der blev behandlet med sitagliptin før og under parringsperioden. Sitagliptin viste ingen bivirkninger i en præ- og postnatal udviklingsundersøgelse udført med rotter. Reproduktive toksicitetsundersøgelser viste en let behandlingsrelateret øget forekomst af føtale ribbensdefekter (manglende, hypoplastiske og takkede ribben) hos rotteafkom ved en systemisk eksponering på mere end 29 gange eksponeringen hos mennesker. Maternel toksicitet sås hos kaniner ved eksponeringsniveauer på mere end 29 gange eksponeringen hos mennesker. På grund af de høje sikkerhedsmargener tyder disse fund ikke på en relevant risiko for reproduktionen hos mennesker. Sitagliptin udskilles i betydelige mængder i modermælken hos diegivende rotter (mælk/plasma-ratio: 4:1). Metformin De prækliniske data for metformin viser ingen særlig fare for mennesker på basis af traditionelle undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi, gentagen dosistoksicitet, genotoksicitet, karcinogenicitet, og toksicitet i forbindelse med reproduktion. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Hjælpestoffer Tabletkerne: Mikrokrystallinsk cellulose (E460) Povidon K29/32 (E1201) Natriumlaurilsulfat Natriumstearylfumarat 15

16 Filmovertræk: Polyvinylalkohol Macrogol 3350 Talcum (E553b) Titandioxid (E171) Rød jernoxid (E172) Sort jernoxid (E172) 6.2 Uforligeligheder Ikke relevant. 6.3 Opbevaringstid 24 måneder. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Må ikke opbevares over 30ºC. 6.5 Emballagetype og pakningsstørrelser Uigennemsigtig blister (PVC/PE/PVDC og aluminium). Pakninger med 14, 28, 56, 112, 168 eller 196 filmovertrukne tabletter. Pakning med 50 x 1 filmovertrukne tabletter i perforerede enkeltdosisblistre. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Regler for destruktion Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Merck Sharp & Dohme Ltd. Hertford Road, Hoddesdon Hertfordshire EN11 9BU Storbritannien 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 9. DATO FOR FØRSTE MAKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN 16

17 1. LÆGEMIDLETS NAVN Janumet 50 mg/1000 mg filmovertrukne tabletter. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder 50 mg sitagliptin (som phosphatmonohydrat) og 1000 mg metforminhydrochlorid. Alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Filmovertrukken tablet (tablet). Kapselformet, rød filmovertrukken tablet med "577" præget på den ene side. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Til patienter med type 2-diabetes mellitus: Janumet er indiceret som supplement til diæt og motion til forbedring af den glykæmiske kontrol hos patienter, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på den maksimalt tolererede dosis metformin alene eller hos de patienter, som allerede er i behandling med kombinationen af sitagliptin og metformin. Janumet er også indiceret som supplement til diæt og motion i kombination med et sulfonylurinstof (dvs. tripel kombinationsbehandling) hos patienter, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på den maksimalt tolererede dosis metformin og sulfonylurinstof. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Doseringen af antihyperglykæmisk behandling med Janumet bør individualiseres på basis af patientens aktuelle regime, effektivitet og tolerabilitet, uden at den maksimale anbefalede daglige dosis på 100 mg sitagliptin overskrides. Til patienter, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på maksimal tolereret dosis af metforminmonoterapi Til patienter, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på metformin alene, bør den normale startdosis for Janumet doseres som 50 mg sitagliptin to gange dagligt (100 mg i alt pr. dag) plus den dosis metformin, som allerede tages. Til patienter, der skifter fra samtidig administration af sitagliptin og metformin Til patienter, der skifter fra samtidig administration af sitagliptin og metformin, bør Janumet initieres med den dosis af sitagliptin og metformin, som allerede tages. Til patienter, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på dual kombinationsbehandling med den maksimale tolererede dosis af metformin og et sulfonylurinstof Janumet bør doseres som sitagliptin 50 mg to gange dagligt (100 mg i alt pr. dag), og metformin bør gives i en dosis svarende til den, som allerede tages. Når Janumet anvendes sammen med et sulfonylurinstof, kan en lavere dosis af sulfonylurinstoffet være nødvendig for at reducere risikoen for hypoglykæmi (se pkt. 4.4). 17

18 Til de forskellige metformindoser findes Janumet i styrker på 50 mg sitagliptin og 850 mg metforminhydrochlorid eller mg metforminhydrochlorid. Patienterne bør fortsætte med en diæt med et hensigtsmæssigt indtag af kulhydrater i løbet af dagen. Overvægtige patienter bør fortsætte deres energibegrænsede diæt. Janumet bør gives to gange dagligt sammen med et måltid for at reducere de gastrointestinale bivirkninger, der er forbundet med metformin. Patienter med nyreinsufficiens Janumet bør ikke anvendes til patienter med moderat eller svær nyreinsufficiens kreatininclearance <60 ml/min (se pkt. 4.3 og 4.4). Patienter med leverinsufficiens Janumet bør ikke anvendes til patienter med leverinsufficiens (se pkt. 4.3 og 5.2). Ældre Da metformin og sitagliptin udskilles via nyrerne, bør Janumet anvendes med forsigtighed efterhånden som alderen stiger. Monitorering af nyrefunktionen er nødvendig for at forhindre metforminassocieret laktacidose, især hos ældre (se pkt. 4.3 og 4.4). Der er begrænsede sikkerhedsdata for sitagliptin til patienter >75 år, og forsigtighed bør udvises. Børn Janumet bør ikke anvendes til børn under 18 år p.g.a. manglende dokumentation for sikkerhed og virkning hos denne gruppe. 4.3 Kontraindikationer Janumet er kontraindiceret hos patienter med: Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne (se pkt. 4.4 og 4.8). Diabetisk ketoacidose, diabetisk prækoma. Moderat eller svær nyreinsufficiens (kreatininclearance <60 ml/min) (se pkt. 4.4). Akutte tilstande med risiko for ændring af den renale funktion såsom: - Dehydrering - Svær infektion - Shock - Intravaskulær administration af jodholdige kontraststoffer (se pkt. 4.4) Akut eller kronisk sygdom, som kan medføre vævshypoxi såsom: - Hjerte- eller respirationssvigt - Nyligt myokardieinfarkt - Shock Leverinsufficiens. Akut alkoholforgiftning, alkoholisme. Amning. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt Janumet bør ikke anvendes til patienter med type 1-diabetes og må ikke anvendes til behandling af diabetisk ketoacidose. Laktacidose Laktacidose er en meget sjælden, men alvorlig metabolisk komplikation (høj mortalitet uden hurtig behandling), som kan opstå på grund af metforminophobning. De rapporterede tilfælde af laktacidose 18

19 hos patienter på metformin er primært opstået hos diabetespatienter med betydelig nyreinsufficiens. Forekomst af laktacidose kan og bør reduceres ved også at vurdere andre associerede risikofaktorer såsom dårligt kontrolleret diabetes, ketose, langvarig faste, meget stort indtag af alkohol, leverinsufficiens samt tilstande associeret med hypoxi. Diagnose Laktacidose er karakteriseret ved acidotisk dyspnø, mavesmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Diagnostiske laboratoriefund viser nedsat ph i blodet, koncentration af plasmalaktat over 5 mmol/l og øget anion-gap samt laktat/pyruvatratio. Hvis der er mistanke om metabolisk acidose, bør behandling med lægemidlet seponeres og patienten straks indlægges (se pkt. 4.9). Nyrefunktionen Metformin og sitagliptin udskilles hovedsageligt via nyrerne. Metforminrelateret laktacidose øges i henhold til graden af forværring af nyrefunktionen, derfor bør koncentrationen af serumkreatinin bestemmes regelmæssigt: - Mindst én gang årligt hos patienter med normal nyrefunktion. - Mindst 2-4 gange årligt hos patienter med koncentration af serumkreatinin øvre normalgrænse og hos ældre patienter. Nedsat nyrefunktion hos ældre patienter er hyppig og asymptomatisk. Der bør udvises særlig forsigtighed i situationer, hvor nyrefunktionen kan svækkes, f.eks. ved initiering af antihypertensiv eller diuretikabehandling, eller når behandling med et nonsteroid antiinflammtorisk stof (NSAID) påbegyndes. Hypoglykæmi Patienter, der får Janumet sammen med et sulfonylurinstof, har øget risiko for at få hypoglykæmi. Derfor kan det være nødvendigt at reducere dosis af sulfonylurinstoffet. Anvendelse af Janumet sammen med insulin er ikke blevet tilstrækkeligt undersøgt. Hypersensitivitetsreaktioner Efter markedsføring er der blevet rapporteret om alvorlige hypersensitivitetsreaktioner hos patienter, der er blevet behandlet med sitagliptin. Disse reaktioner omfatter anafylaksi, angioødem og eksfoliative hudsygdomme, herunder Stevens-Johnsons syndrom. Disse reaktioner startede inden for de første 3 måneder efter initiering af behandling med sitagliptin, hvor enkelte rapporter forekom efter første dosis. Hvis der er mistanke om en hypersensitivitetsreaktion, seponeres Janumet, det vurderes om der er andre årsager til hændelsen, og alternativ diabetesbehandling igangsættes (se pkt. 4.8). Operation Da Janumet indeholder metforminhydrochlorid, bør behandlingen seponeres 48 timer før elektiv operation med generel, spinal eller epidural anæstesi. Behandling med Janumet bør sædvanligvis ikke genoptages tidligere end 48 timer herefter og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Administration af jodholdigt kontraststof Intravaskulær administration af jodholdige kontraststoffer i forbindelse med radiologiske undersøgelser kan føre til nyresvigt, som er blevet associeret med laktacidose hos patienter, der får metformin. Derfor bør behandling med Janumet seponeres før eller på tidspunktet for testen og bør ikke genoptages før 48 timer efter og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal (se pkt. 4.5). Ændring i klinisk status hos patienter med tidligere velbehandlet type 2-diabetes En patient med type 2-diabetes, der tidligere var velbehandlet på Janumet, og som udvikler unormale laboratorieværdier eller klinisk sygdom (især vagt eller uklart defineret sygdom) bør vurderes hurtigt med henblik på tegn på ketoacidose eller laktacidose. Vurderingen bør inkludere måling af serumelektrolytter og ketoner, blodglucose og, hvis indiceret, blod-ph, laktat, pyruvat og 19

20 metforminkoncentration. Hvis acidose i en eller anden form forekommer, skal Janumet stoppes omgående, og andre hensigtsmæssige og korrigerende handlinger initieres. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion Samtidig administration af multiple doser af sitagliptin (50 mg to gange dagligt) og metformin (1.000 mg to gange dagligt) ændrede ikke hverken sitagliptins eller metformins farmakokinetik betydeligt hos patienter med type 2-diabetes. Der er ikke udført farmakokinetiske interaktionsundersøgelser med Janumet, men sådanne undersøgelser er udført med de enkelte aktive stoffer i Janumet, sitagliptin og metformin. Der er øget risiko for laktacidose ved akut alkoholforgiftning (især i tilfælde af faste, dårlig ernæringstilstand eller leverinsufficiens) på grund af den aktive metforminsubstans i Janumet (se pkt. 4.4). Indtagelse af alkohol og lægemidler, der indeholder alkohol, bør undgås. Kationstoffer, som elimineres ved renal tubulær udskillelse (f.eks. cimetidin), kan interagere med metformin ved at konkurrere om det fælles renale tubulære transportsystem. En undersøgelse, der blev udført med 7 normale raske forsøgspersoner, viste at cimetidin, når det blev administreret som 400 mg to gange dagligt, øgede metformins systemiske eksponering (AUC) med 50 % og C max med 81 %. Derfor bør tæt monitorering af den glykæmiske kontrol, dosisjustering inden for det anbefalede doseringsområde samt ændringer i diabetesbehandlingen overvejes, når kationstoffer, som elimineres via renal tubulær udskillelse, administreres samtidigt. Intravaskulær administration af jodholdige kontraststoffer i forbindelse med radiologiske undersøgelser kan føre til nyresvigt, som kan medføre akkumulering af metformin og risiko for laktacidose. Derfor bør behandling med Janumet seponeres før, eller på tidspunktet for testen, og tidligst genoptages 48 timer efter, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal (se pkt. 4.4). Kombinationsbehandling, der kræver forholdsregler før anvendelse Glucokortikoider (givet systemisk og lokalt), beta-2-agonister og diuretika har en selvstændig hyperglykæmisk virkning. Patienten bør informeres herom, og monitorering af blodglucose bør udføres hyppigere især ved start af behandling med sådanne lægemidler. Hvis det er nødvendigt, bør doseringen af det antihyperglykæmiske lægemiddel justeres under behandling med det andet lægemiddel og ved seponering af dette. ACE-hæmmere sænke blodglucoseniveauet. Hvis det er nødvendigt, bør doseringen af det antihyperglykæmiske lægemiddel justeres under behandling med det andet lægemiddel og ved seponering af dette. Andre lægemidlers indvirkning på sitagliptin De kliniske data, som er beskrevet nedenfor, tyder på, at risikoen for interaktioner af klinisk betydning mellem lægemidler, der administreres samtidigt, er lav. Ciclosporin: Der er udført en undersøgelse til vurdering af ciclosporins (en potent hæmmer af p- glykoprotein) effekt på sitagliptins farmakokinetik. Samtidig administration af en enkelt oral 100 mg dosis sitagliptin og en enkelt oral 600 mg-dosis ciclosporin øgede sitagliptins AUC og C max med henholdsvis ca. 29 % og 68 %. Disse ændringer i sitagliptins farmakokinetik blev ikke vurderet til at have klinisk relevans. Sitagliptins renale clearance ændredes ikke betydeligt. Der forventes derfor ingen betydende interaktioner med andre p-glykoproteinhæmmere. In vitro-undersøgelser tyder på, at CYP3A4 primært er ansvarlig for sitagliptins begrænsede metabolisme, og at CYP2C8 medvirker hertil. Hos patienter med normal nyrefunktion spiller metabolisme, inklusive metabolismen via CYP3A4, kun en lille rolle i sitagliptin-clearance. Metabolisme kan derimod spille en mere betydningsfuld rolle ved eliminationen af sitagliptin ved svær nyreinsufficiens eller ESRD. Derfor kan potente CYP3A4-hæmmere (dvs. ketoconazol, 20

21 itraconazol, ritonavir, clarithromycin) muligvis ændre sitagliptins farmakokinetik hos patienter med svær nyreinsufficiens eller ESRD. Virkningen af potente CYP3A4-hæmmere ved nyreinsufficiens er ikke vurderet i en klinisk undersøgelse. In vitro-transportundersøgelser har vist, at sitagliptin er et substrat for p-glycoprotein og OAT3. OAT3-medieret transport af sitagliptin hæmmes in vitro af probenecid, selvom risikoen for klinisk relevante interaktioner anses for at være lav. Samtidig administration af af OAT3-hæmmere er ikke vurderet in vivo. Sitagliptins indvirkning på andre lægemidler In vitro-data tyder på, at sitagliptin hverken hæmmer eller inducerer CYP450-isoenzymer. I kliniske undersøgelser ændrede sitagliptin ikke farmakokinetikken for metformin, glyburid, simvastatin, rosiglitazon, warfarin eller orale kontraceptiva betydeligt. Dette giver in vivo evidens for lav tilbøjelighed til at forårsage interaktion med substrater for CYP3A4, CYP2C8, CYP2C9 og organisk kationtransportør (OCT). Sitagliptin havde en lille effekt på digoxinkoncentrationen i plasma og kan være en mild hæmmer af p-glycoprotein in vivo. Digoxin: Sitagliptin havde en lille effekt på digoxinkoncentrationen i plasma. Efter administration af 0,25 mg digoxin samtidig med 100 mg sitagliptin dagligt i 10 dage øgedes plasma AUC for digoxin gennemsnitligt med 11 % og plasma C max med gennemsnitligt 18 %. Der anbefales ingen dosisjustering af digoxin. Patienter, der har risiko for digoxinforgiftning, bør dog monitoreres for dette, når sitagliptin og digoxin administreres samtidigt. 4.6 Graviditet og amning Der er ikke tilstrækkelige data for anvendelse af sitagliptin til gravide. Dyreundersøgelser har vist reproduktionstoksicitet ved høje doser (se pkt. 5.3). En begrænset mængde data antyder, at anvendelse af metformin til gravide kvinder ikke er forbundet med øget risiko for medfødte misdannelser. Dyreforsøg med metformin viser ikke skadelige virkninger for graviditet, embryoets eller fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Janumet bør ikke anvendes under graviditet. Hvis en patient ønsker at blive gravid eller bliver gravid, bør behandling med Janumet seponeres, og der bør skiftes til insulinbehandling så snart som muligt. Der er ikke udført undersøgelser på diegivende dyr med de kombinerede aktive stoffer i Janumet. I undersøgelser med de individuelle aktive stoffer udskilles både sitagliptin og metformin i mælken hos diegivende rotter. Metformin udskilles i små mængder i modermælk hos mennesker. Det vides ikke, om sitagliptin udskilles i modermælk hos mennesker. Janumet må derfor ikke anvendes til kvinder, der ammer (se pkt. 4.3). 4.7 Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen af Janumet på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Ved bilkørsel og betjening af maskiner bør der dog tages hensyn til, at svimmelhed og søvnighed er rapporteret med sitagliptin. Desuden bør patienter advares om risikoen for hypoglykæmi, når Janumet anvendes sammen med andre sulfonylurinstoffer. 4.8 Bivirkninger Der er ikke udført behandlingsmæssige kliniske undersøgelser med Janumet-tabletter, men Janumets bioækvivalens er blevet påvist, når det gives sammen med sitagliptin og metformin (se pkt. 5.2). 21

22 Sitagliptin og metformin Formodede bivirkninger, som ofte blev rapporteret (>0,2 % og difference >1 patient) for placebo og hos patienter, der fik sitagliptin i kombination med metformin i dobbeltblindede undersøgelser, ses nedenfor som MedDRA termer inddelt i systemorganklasse og absolut frekvens (Tabel 1). Frekvenserne defineres som: Meget almindelig ( 1/10); almindelig ( 1/100, <1/10); ikke almindelig ( 1/1.000, <1/100); sjælden ( 1/10.000, <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000). Tabel 1. Bivirkningsfrekvens identificeret i placebokontrollerede kliniske undersøgelser Bivirkning Undersøgelser Nedsat blodglucose Nervesystemet Somnolens Bivirkningsfrekvens i henhold til behandlingsregime Sitagliptin sammen med Sitagliptin sammen med metformin 1 metformin og et sulfonylurinstof 2 Ikke almindelig Ikke almindelig Mave-tarmkanalen Diarré Kvalme Obstipation Øvre abdominalsmerter Ikke almindelig Almindelig Ikke almindelig Almindelig Metabolisme og ernæring Hypoglykæmi* Meget almindelig * I kliniske undersøgelser af sitagliptin som monoterapi og sitagliptin som del af en kombinationsbehandling med metformin var frekvensen af hypoglykæmi, der blev rapporteret for sitagliptin, den samme som for de patienter, der fik placebo. 1 I denne placebo-kontrollerede 24-ugers-undersøgelse af sitagliptin 100 mg én gang dagligt i kombination med metformin, var incidensen af formodede bivirkninger 9,3 % hos de patienter, der blev behandlet med sitagliptin/metformin sammenlignet med 10,1 % hos de patienter, der fik placebo/metformin. I en supplerende 1-års undersøgelse af sitagliptin 100 mg én gang dagligt i kombination med metformin var incidensen af formodede bivirkninger hos de patienter, der blev behandlet med sitagliptin/metformin sammenlignet med de patienter, der fik et sulfonylurinstof/metformin henholdsvis 14,5 % og 30,3 %. Der blev foretaget poolede undersøgelser af op til 1 års varighed, hvor sitagliptin i kombination med metformin blev sammenlignet med sulfonylurinstof i kombination med metformin.her blev følgende formodede bivirkninger, rapporteret oftere (>0,2 % og difference >1 patient) hos de patienter, der fik sitagliptin 100 mg end hos de patienter, der fik sulfonylurinstof: Anorexi (Metabolisme og ernæring; hyppighed: ikke almindelig) og nedsat kropsvægt (Undersøgelser; hyppighed: ikke almindelig). 2 I denne 24-ugers placebokontrollerede undersøgelse af sitagliptin 100 mg én gang dagligt sammen med kombinationsbehandling med glimepirid og metformin var den bivirkningsincidens, som blev anset for at være lægemiddelrelateret, 18,1 % hos de patienter, der blev behandlet med glimepirid og metformin. Til sammenligning var bivirkningsincidensen 7,1 % hos de patienter, der blev behandlet med placebo og glimepirid/metformin. I en 24-ugers undersøgelse af initial kombinationsbehandling med sitagliptin og metformin to gange dagligt (sitagliptin/metformin 50 mg/500 mg eller 50 mg/1.000 mg) var den totale 22

23 bivirkningsincidens, som blev anset for at være lægemiddelrelateret, henholdsvis 14,0 % og 9,7 % hos de patienter, der blev behandlet med en kombination af sitagliptin og metformin sammenlignet med de patienter, der fik placebo. Den totale bivirkningsincidens, som blev anset for at være lægemiddelrelateret, hos de patienter, der blev behandlet med en kombination af sitagliptin og metformin, var sammenlignelig med metformin alene (14,0 % hver) og var større end for sitagliptin alene (6,7 %). De forskelle, der relaterede til sitagliptin alene, skyldtes primært gastrointestinale bivirkninger. Supplerende information om de enkelte substanser i den faste dosiskombination Sitagliptin I monoterapiundersøgelser af op til 24 ugers varighed af sitagliptin 100 mg én gang dagligt er der oftere (>0,2 % og difference >1 patient) rapporteret om følgende formodede bivirkninger hos de patienter, der blev behandlet med sitagliptin end hos de patienter, der blev behandlet med placebo: Hovedpine, hypoglykæmi, obstipation og svimmelhed. Ud over de lægemiddelrelaterede bivirkninger, der er beskrevet ovenfor, er der rapporteret om hændelser uden kendt årsagssammenhæng med lægemidlet. Disse hændelser forekom hos mindst 5 %, og de var hyppigere hos de patienter, der blev behandlet med sitagliptin. Disse hændelser inkluderede infektion i øvre luftveje og nasopharyngitis. Yderligere hændelser, som forekom hyppigere hos de patienter, der blev behandlet med sitagliptin (uden at nå 5 % niveauet, men med en incidens >0,5 %, der er højere i sitagliptin- end i kontrolgruppen) omfatter osteoartritis og smerter i ekstremiteterne. På tværs af kliniske undersøgelser blev der observeret en lille øgning i antallet af hvide blodlegemer (ca. 200 blodlegemer/µl difference i hvide blodlegemer versus placebo; gennemsnitlig ca blodlegemer/µl hvide blodlegemer ved baseline), hvilket skyldes en øget mængde neutrofile leukocytter. Dette blev observeret i de fleste, men ikke i alle, undersøgelser. Ændringen i disse laboratorieparametre anses ikke for at være klinisk relevant. Der blev ikke observeret klinisk relevante ændringer i vitale tegn eller i EKG (inklusive i QTcintervallet) ved behandling med sitagliptin. Efter markedsføring Efter markedsføring af Janumet eller sitagliptin, der er et af de aktive stoffer i Janumet, er følgende yderligere bivirkninger rapporteret (hyppighed ukendt): Hypersensitivitetsreaktioner inklusive anafylaksi, angioødem, udslæt, urticaria og eksfoliative hudreaktioner, herunder Stevens-Johnsons syndrom (se pkt. 4.4). Metformin Data fra kliniske undersøgelser og efter markedsføring Tabel 2 viser bivirkninger inddelt i systemorganklasse og i henhold til frekvens. Frekvenserne er baseret på information fra produktresuméer for metformin, der er tilgængelige i EU. 23

24 Tabel 2. Bivirkningsfrekvensen for metformin identificeret i kliniske undersøgelser og efter marketing Bivirkning Nervesystemet Metallisk smag i munden Mave-tarmkanalen Symptomer fra mave-tarmkanalen a Hud og subkutane væv Urticaria, erythema, pruritus Metabolisme og ernæring Laktacidose B 12 -vitaminmangel b Frekvens Almindelig Meget almindelig Meget sjælden Meget sjælden Meget sjælden Lever og galdeveje Leverinsufficiens, hepatitis Meget sjælden a Symptomer fra mave-tarmkanalen som kvalme, opkastning, diarré, mavesmerter og tab af appetit forekommer hyppigst ved initiering af behandlingen og forsvinder spontant i de fleste tilfælde. b Langvarig behandling med metformin er blevet associeret med nedsat absorption af B 12 -vitamin, som meget sjældent kan medføre kliniks signifikant B 12 -vitaminmangel (f.eks. megaloblastær anæmi). 4.9 Overdosering Der findes ingen tilgængelige data vedrørende overdosering af Janumet. Under kontrollerede kliniske undersøgelser med raske personer var enkeltdoser på op til 800 mg sitagliptin generelt veltålt. Minimale stigninger i QTc-intervallet blev observeret i en undersøgelse med en 800 mg dosis sitagliptin, men blev ikke anset for at være klinisk relevante. Der er ingen erfaring med doser over 800 mg til mennesker. I fase-i flerdosisundersøgelser blev der ikke observeret dosisrelaterede kliniske bivirkninger med sitagliptin med doser op til 600 mg/dag i 10 dage og 400 mg/dag i perioder op til 28 dage. En stor overdosis metformin (eller samtidigt forekommende risiko for laktacidose) kan føre til laktacidose, som kræver akut lægehjælp og behandling på hospital. Den mest effektive måde at fjerne laktat og metformin på er ved hæmodialyse. Sitagliptin er kun moderat dialyserbart. I kliniske undersøgelser blev ca. 13,5 % af dosis fjernet i løbet af en hæmodialysesession på 3-4 timer. Forlænget hæmodialyse kan overvejes, hvis det er klinisk hensigtsmæssigt. Det vides ikke, om sitagliptin er dialyserbart ved peritonealdialyse. I tilfælde af overdosering er det hensigtsmæssigt at benytte de sædvanlige understøttende forholdsregler, f.eks. fjerne uabsorberet materiale fra mave- og tarmkanalen, sørge for klinisk monitorering (inklusive elektrokardiogram) og igangsætte understøttende behandling om nødvendigt. 24

25 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Kombinationer af orale blodglucosesænkende præparater, ATCkode: A10BD07 Janumet er en kombination af to antihyperglykæmiske præparater med komplementære virkningsmekanismer til forbedring af glykæmisk kontrol hos patienter med type 2-diabetes: sitagliptinphosphat, en dipeptylpeptidase-4-hæmmer (DPP-4), og metforminhydrochlorid, der tilhører biguanidklassen. Sitagliptin Sitagliptinphosphat er en oralt aktiv, potent og højselektiv hæmmer af DPP-4-enzymet til behandling af type 2-diabetes. DPP-4-hæmmerne er en klasse af præparater, der virker som inkretinenhancers. Ved at hæmme DPP-4-enzymet øger sitagliptin niveauerne for de to kendte aktive inkretinhormoner, glucagonlignende peptid 1 (GLP-1) og glucoseafhængigt insulinotropt polypeptid (GIP). Inkretinerne er en del af et endogent system, som er involveret i den fysiologiske regulering af glucosehomøostase. Når blodglucosekoncentrationen er normal eller forhøjet, bevirker GLP-1 og GIP en øget insulinsyntese og frigørelsen af insulin fra de pankreatiske betaceller. Desuden sænker GLP-1 glucagonsekretionen fra pankreatiske alfaceller, som fører til reduceret hepatisk glucoseproduktion. Når blodglucosekoncentrationen er lav, ses der ikke en stimulering af insulinfrigørelse og hæmning af glucagonsekretionen. Sitagliptin er en potent og høj-selektiv hæmmer af enzymet DPP-4 og hæmmer ikke de nært beslægtede enzymer DPP-8 eller DPP-9 ved terapeutiske koncentrationer. Sitagliptin adskiller sig i kemisk struktur og farmakologisk virkning fra GLP-1-analoger, insulin, sulfonylurinstoffer eller meglitinider, biguanider, peroxisom-proliferatoraktiverede receptorgammaagonister (PPARγ), alfaglucosidasehæmmere og amylinanaloger. Målt som klinisk relevante reduktioner i HbA 1c i forhold til baseline ved study endpoint (se Tabel 3) forbedrede sitagliptin totalt set den glykæmiske kontrol, når det blev givet i kombination med metformin (initialt eller som tillægsterapi) og i kombination med sulfonylurinstof/metformin. I kliniske undersøgelser forbedrede sitagliptin som monoterapi den glykæmiske kontrol ved signifikant reduktion af hæmoglobin A 1c (HbA 1c ) samt faste- og postprandial glucose. Reduktionen i faste-plasma glucose (FPG) blev observeret efter 3 uger, det første tidspunkt hvor FPG blev målt. Incidensen af hypoglykæmi hos patienter, der blev behandlet med sitagliptin, var den samme som for placebo. Kropsvægten steg ikke i forhold til baseline ved behandling med sitagliptin. Forbedring af surrogatmarkører for betacellefunktionen, inklusive HOMA-β (Homøostatisk modelvurdering af β- cellefunktionen), proinsulin/insulin ratio samt resultater fra en frequently sampled meal tolerance test blev observeret. Undersøgelser af sitagliptin i kombination med metformin I en 24-ugers placebokontrolleret klinisk undersøgelse til vurdering af effekt og sikkerhed ved sitagliptin 100 mg én gang dagligt som supplement til metformin gav sitagliptin signifikant forbedring af glykæmiske parametre sammenlignet med placebo. Ændring i kropsvægt i forhold til baseline var den samme for patienter, der blev behandlet med sitagliptin i forhold til placebo. I denne undersøgelse var incidensen af hypoglykæmi den samme, som blev rapporteret for patienter, der var blevet behandlet med sitagliptin eller placebo. I en 24-ugers placebokontrolleret faktoriel undersøgelse af initialbehandling gav sitagliptin 50 mg to gange dagligt i kombination med metformin (500 mg eller mg to gange dagligt) en signifikant forbedring af glykæmiske parametre sammenlignet med monoterapi med enten det ene eller det andet stof. Reduktionen i kropsvægt ved en kombination af sitagliptin og metformin var den samme som den, der blev observeret med metformin alene eller placebo. Der var ingen ændring i forhold til baseline for patienter, der fik sitagliptin alene. Incidensen af hypoglykæmi var den samme på tværs af behandlingsgrupperne. 25

26 Undersøgelse af sitagliptin i kombination med metformin og et sulfonylurinstof En 24-ugers placebo-kontrolleret undersøgelse blev designet til at vurdere effekt og sikkerhed af sitagliptin (100 mg én gang dagligt) som supplement til glimepirid (alene eller i kombination med metformin). Sitagliptin som supplement til glimepirid og metformin gav signifikante forbedringer af glykæmiske parametre. Patienter, der blev behandlet med sitagliptin, havde en moderat vægtøgning (+1,1 kg) sammenlignet med de patienter, der fik placebo. Tabel 3: HbA 1c resultater in placebokontrollerede undersøgelser af kombinationsbehandling med sitagliptin og metformin* Undersøgelse Sitagliptin 100 mg én gang dagligt som supplement til metforminbehandling (N=453) Sitagliptin 100 mg én gang dagligt som supplement til glimepirid + metforminbehandling (N=115) Initialbehandling (to gange dagligt): Sitagliptin 50 mg + metformin 500 mg (N=183) Initialbehandling (to gange dagligt): Sitagliptin 50 mg + Gennemsnitlig baseline HbA 1c (%) Gennemsnitlig ændring fra baseline HbA 1c (%) i 24. uge 8,0-0,7 8,3-0,6 8,8-1,4 8,8-1,9 metformin mg (N=178) * Population: alle behandlede patienter (analyse med henblik på behandling) Least squares means justeret mht tidligere antihyperglykæmisk behandlingsstatus og baseline-værdi. p<0,001 sammenlignet med placebo eller placebo + kombinationsbehandling. Placebokorrigeret gennemsnitlig ændring i HbA 1c (%) i 24. uge (95 % CI) -0,7 (-0,8, -0,5) -0,9 (-1,1, -0,7) -1,6 (-1,8, -1,3) -2,1 (-2,3, -1,8) I en 52-ugers undersøgelse af effekt og sikkerhed af tillægsbehandling med sitagliptin 100 mg én gang dagligt eller glipizid (et sulfonylurinstof) til patienter med utilstrækkelig glykæmisk kontrol i metforminmonoterapi, var sitagliptin sammenlignelig med glipizid mht. reduktion af HbA 1c (-0,7 % gennemsnitlig ændring i forhold til baseline i uge 52, med baseline-hba 1c på ca. 7,5 % i begge grupper). Den gennemsnitlige glipiziddosis, der blev anvendt i sammenligningsgruppen, var 10 mg dagligt, og ca. 40 % af patienterne havde behov for en glipiziddosis på 5 mg/dag i hele undersøgelsesperioden. Imidlertid ophørte flere patienter i sitagliptingruppen end i glipizidgruppen med behandling på grund af manglende effekt. De patienter, der blev behandlet med sitagliptin, udviste et signifikant gennemsnitligt fald i kropsvægt i forhold til baseline sammenlignet med en signifikant vægtøgning hos patientgruppen, der fik glipizid (-1,5 versus +1,1 kg). I denne undersøgelse forbedredes proinsulin/insulinratioen, der er en markør for effektiviteten af insulinsyntese og - sekretion, med sitagliptin og forværredes med glipizidbehandling. Incidensen af hypoglykæmi i gruppen, som blev behandlet med sitagliptin, var signifikant lavere end i glipizidgruppen (4,9 % versus 32,0 %). Metformin Metformin er et biguanid med antihyperglykæmisk virkning, som sænker både basal og postprandial plasmaglucose. Det stimulerer ikke insulinudskillelsen og medfører derfor ikke hypoglykæmi. Metformin virker via tre mekanismer: - ved reduktion af hepatisk glucoseproduktion gennem hæmning af glukoneogenese og glycogenolyse - i musklerne, ved let øgning af følsomheden over for insulin, ved forbedring af perifer glucoseoptagelse og ved udnyttelse af glucose. - ved forsinkelse af intestinal glucoseabsorption. 26

27 Metformin stimulerer intracellulær glykogensyntese ved at indvirke på glykogensyntasen. Metformin øger transportkapaciteten for specifikke typer af membranglucosetransportører (GLUT-1 og GLUT-4). Hos mennesker har metformin, uafhængigt af dets indvirkning på hyperglykæmi, gunstig indvirkning på lipidmetabolismen. Dette er påvist ved terapeutiske doser i kontrollerede, mellemlange eller langvarige kliniske undersøgelser: Metformin reducerer totalkolesterol, LDL-kolesterol og triglyceridniveauerne. Den prospektive, randomiserede undersøgelse (UKPDS) har fastslået den langvarige, gunstige effekt af intensiv blodglucosekontrol ved type 2-diabetes. Analyse af resultaterne for overvægtige patienter, der blev behandlet med metformin efter svigt af diæt alene, viste: - signifikant reduktion af den absolutte risiko for diabetesrelaterede komplikationer i metformingruppen (29,8 hændelser/1.000 patientår) versus diæt alene (43,3 hændelser/1000 patientår), p=0,0023, og versus den kombinerede sulfonylurinstof/insulinmonoterapigruppe (40,1 hændelser/1.000 patientår), p=0, signifikant reduktion af den absolutte risiko for diabetesrelateret mortalitet: Metformin 7,5 hændelser/1000 patientår, diæt alene 12,7 hændelser/1.000 patientår, p=0, signifikant reduktion af den absolutte risiko for total mortalitet: Metformin 13,5 hændelser/1.000 patientår versus diæt alene 20,6 hændelser/1.000 patientår, (p=0,011), og versus den kombinerede sulfonylurinstof/insulinmonoterapigruppe 18,9 hændelser/1.000 patientår (p=0,021). - signifikant reduktion af den absolutte risiko for myokardieinfarkt: Metformin 11 hændelser/1.000 patientår, diæt alene 18 hændelser/1.000 patientår, (p=0,01). 5.2 Farmakokinetiske egenskaber Janumet En bioækvivalensundersøgelse med raske forsøgspersoner viste, at Janumet (sitagliptin/metforminhydrochlorid) kombinationstabletter er bioækvivalente med samtidig administration af sitagliptinphosphat og metforminhydrochlorid som individuelle tabletter. Følgende redegørelser viser de farmakokinetiske egenskaber ved de enkelte aktive substanser i Janumet. Sitagliptin Absorption Efter oral administration af en 100 mg dosis til raske forsøgspersoner absorberedes sitagliptin hurtigt med peak-plasmakoncentrationer (median T max ) 1-4 timer efter dosering, gennemsnitlig plasma-auc for sitagliptin var 8,52 µm hr, C max var 950 nm. Sitagliptins absolutte biotilgængelighed er ca. 87 %. Eftersom samtidig administration af et fedtrigt måltid sammen med sitagliptin ikke havde nogen effekt på farmakokinetikken, kan sitagliptin administreres med eller uden mad. Sitagliptins plasma-auc steg proportionalt med dosis. Dosisproportionaliteten blev ikke fastslået for C max og C 24t (C max steg mere end dosisproportionalt og C 24t steg mindre end dosisproportionalt). Distribution Gennemsnitlig distributionsvolumen ved steady state efter en enkelt 100 mg intravenøs dosis sitagliptin til raske forsøgspersoner er ca. 198 l. Den fraktion af sitagliptin, som er reversibelt bundet til plasmaproteiner, er lav (38 %). Metabolisme Sitagliptin metaboliseres i mindre grad og elimineres primært uændret i urinen. Ca. 79 % af sitagliptin udskilles uændret i urinen. Efter en [ 14 C] oral sitagliptin-dosis udskiltes ca. 16 % af radioaktiviteten som sitagliptinmetabolitter. Seks metabolitter blev påvist på sporstofniveau og forventes ikke at bidrage til sitagliptins DPP-4-27

28 hæmmende aktivitet i plasma. In vitro-undersøgelser indikerede, at det enzym, der primært er ansvarlig for sitagliptins begrænsede metabolisering, er CYP3A4, med medvirken fra CYP2C8. In vitro-data viste, at sitagliptin ikke er en hæmmer af CYP-isozymerne CYP3A4, 2C8, 2C9, 2D6, 1A2, 2C19 eller 2B6, og det inducerer ikke CYP3A4 og CYP1A2. Elimination Efter administration af en oral [ 14 C] sitagliptindosis til raske forsøgspersoner elimineredes ca. 100 % af den administrerede radioaktivitet i fæces (13 %) eller urin (87 %) inden for en uge efter dosering. Den tilsyneladende terminale halveringstid (t ½ ) efter indgift af en 100 mg oral dosis sitagliptin var ca. 12,4 timer. Sitagliptin akkumuleres kun minimalt efter flere doser. Den renale clearance var ca. 350 ml/min. Elimination af sitagliptin foregår primært via renal udskillelse og omfatter aktiv tubulær sekretion. Sitagliptin er et substrat for humant organisk aniontransporter-3 (hoat-3), som kan være involveret i den renale elimination af sitagliptin. Den kliniske relevans af hoat-3 i sitagliptin-transport er ikke fastslået. Sitagliptin er også et substrat for p-glykoprotein, som også kan være involveret i sitagliptins renale elimination. Ciclosporin, en p-glykoproteinhæmmer, reducerede dog ikke sitagliptins renale clearance. Sitagliptin er ikke et substrat for OCT2, OAT1 eller PEPT1/2 transportere. In vitro hæmmede sitagliptin ikke OAT3 (IC50=160 µm) eller p-glycoprotein (op til 250 µm) medieret transport ved terapeutisk relevante plasmakoncentrationer. I en klinisk undersøgelse havde sitagliptin en lille effekt på digoxinkoncentrationerne i plasma, hvilket tyder på, at sitagliptin kan være en mild hæmmer af p-glycoprotein. Patientkarakteristika Sitagliptins farmakokinetik var generelt den samme hos raske personer som hos patienter med type 2- diabetes. Nyreinsufficiens I en åben undersøgelse med enkeltdosis blev farmakokinetikken for en reduceret dosis sitagliptin (50 mg) vurderet hos patienter med varierende grader af kronisk nyreinsufficiens sammenlignet med normale raske kontrolpersoner. Undersøgelsen omfattede patienter med nyreinsufficiens klassificeret på basis af kreatinin-clearance som mild (50 til <80 ml/min), moderat (30 til <50 ml/min) og svær (<30 ml/min) samt patienter med ESRD i hæmodialyse. Patienter med mild nyreinsufficiens havde ikke en klinisk relevant stigning i plasmakoncentrationen af sitagliptin sammenlignet med de normale raske kontrolpersoner. Der blev observeret en stigning til ca. det dobbelte i sitagliptins plasma AUC hos patienter med moderat nyreinsufficiens, og en stigning til ca. det firdobbelte blev observeret hos patienter med svær nyreinsufficiens og hos patienter med ESRD i hæmodialyse sammenlignet med normale raske kontrolpersoner. Sitagliptin elimineredes moderat ved hæmodialyse (13,5 % over en 3-4 timers hæmodialysesession med start 4 timer efter dosering). Sitagliptin anbefales ikke til patienter med moderat eller svær nyreinsufficiens, inklusive patienter med ESRD, da erfaringen med disse patientgrupper er for begrænset (se pkt. 4.2.). Leverinsufficiens Dosisjustering af sitagliptin er ikke nødvendig hos patienter med mild eller moderat leverinsufficiens (Child-Pugh score 9). Der er ingen klinisk erfaring fra patienter med svær leverinsufficiens (Child- Pugh score >9), men da sitagliptin primært elimineres renalt, forventes leverinsufficiens ikke at påvirke sitagliptins farmakokinetik. Ældre Dosisjustering er ikke nødvendig på basis af alder. Alder havde ingen klinisk relevant indflydelse på sitagliptins farmakokinetik baseret på en farmakokinetisk populationsanalyse af fase I- og fase II-data. Ældre patienter (65-80 år) havde ca. 19 % højere sitagliptinplasmakoncentrationer sammenlignet med yngre patienter. Børn 28

29 Der er ikke udført undersøgelser med anvendelse af sitagliptin til børn. Andre patientkarakteristika Dosisjustering er ikke nødvendig på basis af køn, race eller body mass index (BMI). Disse karakteristika havde ingen klinisk relevant virkning på sitagliptins farmakokinetik på basis af en sammensat analyse af fase I farmakokinetiske data og en farmakokinetisk populationsanalyse af fase I- og fase II-data. Metformin Absorption Efter en oral dosis metformin nås t max efter 2,5 timer. Absolut biotilgængelighed for en 500 mg metformintablet er ca % hos raske forsøgspersoner. Efter en oral dosis var den ikkeabsorberede fraktion i fæces %. Efter oral administration er absorptionen af metformin mættet og ufuldstændig. Det antages, at farmakokinetikken for metforminabsorption er non-lineær. Ved de normale metformindoser og doseringsregimer nås steady state plasmakoncentrationer inden for timer og er generelt under 1 µg/ml. I kontrollerede kliniske undersøgelser oversteg metformins maksimale plasmakoncentrationer (C max ) ikke 4 µg/ml, selv ved maksimale doser. Mad mindsker graden af og forsinker i mindre grad absorptionen af metformin. Efter administration af en dosis på 850 mg sås en 40 % lavere plasma peakkoncentration, 25 % fald i AUC og en forlængelse af tiden op til plasma peakkoncentration på 35 minutter. Klinisk relevans af dette fald er ukendt. Distribution Plasmaproteinbindingen er ubetydelig. Metformin fordeler sig i erytrocytter. Blodpeak er lavere end plasmapeak og fremkommer på ca. samme tidspunkt. De røde blodlegemer udgør sandsynligvis et sekundært fordelingsrum. Gennemsnitligt fordelingsvolumen (V d ) lå på l. Metabolisme Metformin udskilles uændret i urinen. Der er ikke fundet metabolitter hos mennesker. Elimination Metformins renale clearance er >400 ml/min, hvilket tyder på, at metformin elimineres ved glomerulær filtration og tubulær sekretion. Efter en oral dosis ser den terminale halveringstid ud til at være ca. 6,5 timer. Når nyrefunktionen er nedsat, er renal clearance nedsat i forhold til kreatinins, og derfor er halveringstiden for elimination forlænget, hvilket fører til øget plasmakoncentration af metformin. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata Der er ikke udført dyreforsøg med Janumet. I 16-ugers undersøgelser, hvor hunde blev behandlet med enten metformin alene eller en kombination af metformin og sitagliptin, sås ikke øget toksicitet med kombinationsbehandlingen. No-effectniveauet i disse undersøgelser blev observeret ved eksponeringer over for sitagliptin og metformin, der var henholdsvis ca. 6 og 2,5 gange højere end hos mennesker. Følgende data er baseret på fund i undersøgelser, der er udført med sitagliptin og metformin hver for sig. Sitagliptin Der blev observeret nyre- og levertoksicitet hos gnavere ved systemiske eksponeringsniveauer, der var 58 gange højere end eksponeringsniveauet hos mennesker, mens no-effect-niveauet fandtes ved et niveau, der var 19 gange højere end eksponeringsniveauet hos mennesker. Abnormiteter af fortænderne observeredes hos rotter ved en eksponering, der var 67 gange højere end det kliniske eksponeringsniveau. No-effect-niveauet for dette fund var 58 gange højere på basis af 14-ugers- 29

30 rotteundersøgelsen. Relevansen af dette fund for mennesker er ukendt. Hos hunde er der ved et eksponeringsniveau på over 23 gange den kliniske eksponering observeret forbigående behandlingsrelaterede fysiske tegn. Nogle af disse tyder på neural toksicitet: Vejrtrækning med åben mund, spytafsondring, hvid skummende opkastning, ataksi, skælven, nedsat aktivitet og/eller krum stilling. Histologisk blev der desuden observeret en meget let til let degeneration af skeletmuskulaturen ved doser svarende til en systemisk eksponering, der var ca. 23 gange højere end hos mennesker. No-effect-niveauet for disse fund var til stede ved en eksponering, der var 6 gange højere end i klinikken. Prækliniske undersøgelser har ikke vist, at sitagliptin er genotoksisk. Sitagliptin var ikke karcinogent hos mus. Hos rotter var der en øget forekomst af hepatiske adenomer og carcinomer ved en systemisk eksponering, der var 58 gange højere end eksponeringen hos mennesker. Eftersom hepatotoksicitet har vist sig at korrelere med induktion af hepatisk neoplasi hos rotter, var denne øgede forekomst af hepatiske tumorer sandsynligvis sekundær til kronisk hepatisk toksicitet ved denne høje dosis. På grund af den høje sikkerhedsmargin (19 gange på dette no-effect-niveau), anses disse neoplastiske ændringer ikke som relevante for situationen hos mennesker. Der blev ikke observeret bivirkninger i fertiliteten hos han- og hunrotter, der blev behandlet med sitagliptin før og under parringsperioden. Sitagliptin viste ingen bivirkninger i en præ- og postnatal udviklingsundersøgelse udført med rotter. Reproduktive toksicitetsundersøgelser viste en let behandlingsrelateret øget forekomst af føtale ribbensdefekter (manglende, hypoplastiske og takkede ribben) hos rotteafkom ved en systemisk eksponering på mere end 29 gange eksponeringen hos mennesker. Maternel toksicitet sås hos kaniner ved eksponeringsniveauer på mere end 29 gange eksponeringen hos mennesker. På grund af de høje sikkerhedsmargener tyder disse fund ikke på en relevant risiko for reproduktionen hos mennesker. Sitagliptin udskilles i betydelige mængder i modermælken hos diegivende rotter (mælk/plasma-ratio: 4:1). Metformin De prækliniske data for metformin viser ingen særlig fare for mennesker på basis af traditionelle undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi, gentagen dosistoksicitet, genotoksicitet, karcinogenicitet, og toksicitet i forbindelse med reproduktion. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Hjælpestoffer Tabletkerne: Mikrokrystallinsk cellulose (E460) Povidon K29/32 (E1201) Natriumlaurilsulfat Natriumstearylfumarat Filmovertræk: Polyvinylalkohol Macrogol 3350 Talcum (E553b) Titandioxid (E171) Rød jernoxid (E172) Sort jernoxid (E172) 6.2 Uforligeligheder Ikke relevant. 30

31 6.3 Opbevaringstid 24 måneder. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Må ikke opbevares over 30ºC. 6.5 Emballagetype og pakningsstørrelser Uigennemsigtig blister (PVC/PE/PVDC og aluminium). Pakninger med 14, 28, 56, 112, 168 eller 196 filmovertrukne tabletter. Pakning med 50 x 1 filmovertrukne tabletter i perforerede enkeltdosisblistre. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Regler for destruktion Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Merck Sharp & Dohme Ltd. Hertford Road, Hoddesdon Hertfordshire EN11 9BU Storbritannien 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 9. DATO FOR FØRSTE MAKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN 31

32 BILAG II A. FREMSTILLER ANSVARLIG FOR BATCHFRIGIVELSE B. BETINGELSER FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN 32

33 A. FREMSTILLER ANSVARLIG FOR BATCHFRIGIVELSE Navn og adresse på fremstilleren ansvarlig for batchfrigivelse Frosst Iberica S.A. Via Compultense 140 ES Alcala de Henares Madrid Spanien B. BETINGELSER FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN BETINGELSER ELLER BEGRÆNSNINGER PÅLAGT INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN VEDRØRENDE UDLEVERING OG BRUG Lægemidlet er receptpligtigt. BETINGELSER ELLER BEGRÆNSNINGER MED HENSYN TIL EN SIKKER OG EFFEKTIV ANVENDELSE AF LÆGEMIDLET Ikke relevant. ANDRE BETINGELSER Pharmacovigilance Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal sikre, at pharmacovigilancesystemet, som beskrevet i version 4, og som fremgår af Modul i ansøgningen om markedsføringstilladelse, er på plads og fungerer, før og mens dette produkt er på markedet. Risk Management Plan Indehaveren af markedsføringstilladelsen forpligter sig til at gennemføre de undersøgelser og yderligere pharmacovigilanceaktiviteter, som er beskrevet i Pharmacovigilanceplanen, og som fremgår af version 1.1 af Risk Management Planen (RMP) i Modul i ansøgningen om markedsføringstilladelse og alle følgende opdateringer af RMP, der er vedtaget af CHMP. I henhold til CHMP Guideline for Risk Management for lægemidler til human brug bør den opdaterede RMP indsendes samtidigt med den førstkommende PSUR (Periodic Safety Update Report). Desuden bør en opdateret RMP indsendes når ny information modtages, som kan have indflydelse på den aktuelle sikkerhedsspecifikation, Pharmacovigilanceplan eller på tiltag til risikominimering senest 60 dage efter, at en vigtig milepæl (pharmacovigilance eller risikominimering) er nået efter krav fra EMEA. 33

34 BILAG III ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL 34

35 A. ETIKETTERING 35

36 MÆRKNING, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE Ydre karton til JANUMET 50 mg/850 mg filmovertrukne tabletter 1. LÆGEMIDLETS NAVN Janumet 50 mg/850 mg filmovertrukne tabletter Sitagliptin/metforminhydrochlorid 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver tablet indeholder 50 mg sitagliptin (som phosphatmonohydrat) og 850 mg metforminhydrochlorid. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 14 filmovertrukne tabletter 28 filmovertrukne tabletter 56 filmovertrukne tabletter 112 filmovertrukne tabletter 168 filmovertrukne tabletter 196 filmovertrukne tabletter 50 x 1 filmovertrukne tabletter 5. ANVENDELSESMÅDE OG ADMINISTRATIONSVEJ(E) Oral anvendelse. Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO Udløbsdato 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Må ikke opbevares over 30ºC. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF 36

37 UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Merck Sharp & Dohme Ltd. Hertford Road, Hoddesdon Hertfordshire EN11 9BU Storbritannien 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/0/00/000/ filmovertrukne tabletter EU/0/00/000/ filmovertrukne tabletter EU/0/00/000/ filmovertrukne tabletter EU/0/00/000/ filmovertrukne tabletter EU/0/00/000/ filmovertrukne tabletter EU/0/00/000/ filmovertrukne tabletter EU/0/00/000/ x 1 filmovertrukne tabletter 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel. 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT Janumet 50 mg 850 mg 37

38 MINDSTEKRAV TIL MÆRKNING PÅ BLISTERKORT Blister til JANUMET 50 mg/850 mg filmovertrukne tabletter 1. LÆGEMIDLETS NAVN Janumet 50 mg/850 mg tabletter sitagliptin/metforminhydrochlorid 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN MSD 3. UDLØBSDATO EXP 4. BATCHNUMMER Lot 5. ANDET 38

39 MÆRKNING, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE Ydre karton til JANUMET 50 mg/1.000 mg filmovertrukne tabletter 1. LÆGEMIDLETS NAVN Janumet 50 mg/1.000 mg filmovertrukne tabletter Sitagliptin/metforminhydrochlorid 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver tablet indeholder 50 mg sitagliptin (som phosphatmonohydrat) og mg metforminhydrochlorid. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 14 filmovertrukne tabletter 28 filmovertrukne tabletter 56 filmovertrukne tabletter 112 filmovertrukne tabletter 168 filmovertrukne tabletter 196 filmovertrukne tabletter 50 x 1 filmovertrukne tabletter 5. ANVENDELSESMÅDE OG ADMINISTRATIONSVEJ(E) Oral anvendelse. Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO Udløbsdato 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Må ikke opbevares over 30ºC. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF 39

40 UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Merck Sharp & Dohme Ltd. Hertford Road, Hoddesdon Hertfordshire EN11 9BU Storbritannien 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/0/00/000/ filmovertrukne tabletter EU/0/00/000/ filmovertrukne tabletter EU/0/00/000/ filmovertrukne tabletter EU/0/00/000/ filmovertrukne tabletter EU/0/00/000/ filmovertrukne tabletter EU/0/00/000/ filmovertrukne tabletter EU/0/00/000/ x 1 filmovertrukne tabletter 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel. 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT Janumet 50 mg mg 40

41 MINDSTEKRAV TIL MÆRKNING PÅ BLISTERKORT Blister til JANUMET 50 mg/1000 mg filmovertrukne tabletter 1. LÆGEMIDLETS NAVN Janumet 50 mg/1000 mg tabletter sitagliptin/metforminhydrochlorid 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN MSD 3. UDLØBSDATO EXP 4. BATCHNUMMER Lot 5. ANDET 41

42 B. INDLÆGSSEDDEL 42

43 INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Janumet 50 mg/850 mg filmovertrukne tabletter (sitagliptin/metforminhydrochlorid) Læs denne indlægsseddel grundigt inden De begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen. - Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, De vil vide. - Lægen har ordineret Janumet til Dem personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har. - Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Oversigt over indlægssedlen: 1. Janumets virkning og hvad De skal bruge det til 2. Det skal De vide, før De begynder at tage Janumet 3. Sådan skal De tage Janumet 4. Bivirkninger 5. Sådan opbevarer De Janumet 6. Yderligere oplysninger 1. JANUMETS VIRKNING OG HVAD DE SKAL BRUGE DET TIL Navnet på tabletten er Janumet. Den indeholder to slags medicin, sitagliptin og metformin. Sitagliptin tilhører en klasse af medicin, som kaldes DPP-4-hæmmere (dipeptylpeptidase-4- hæmmere). Metformin tilhører en klasse af medicin, der kaldes biguanider. Sammen kontrollerer de blodsukkeret hos patienter med type 2-diabetes mellitus. Janumet hjælper med at forbedre insulinniveauet efter et måltid og nedsætter mængden af sukker, der dannes af kroppen. Sammen med diæt og motion kan denne medicin hjælpe med at sænke Deres blodsukker. Janumet kan bruges alene eller sammen med en anden medicin, som kaldes et sulfonylurinstof, til behandling af diabetes. Hvad er type 2-diabetes? Type 2-diabetes kaldes også ikke-insulin-afhængig diabetes mellitus eller NIDDM. Type 2-diabetes er en tilstand, hvor Deres krop ikke danner nok insulin, samtidig med at det insulin, som Deres krop danner, ikke virker så godt, som det burde. Deres krop kan også danne for meget sukker. Når dette sker, øges sukkerindholdet (glukose) i blodet. Dette kan føre til alvorlige helbredsproblemer som hjertesygdom, nyresygdom, blindhed og amputation. 43

44 2. DET SKAL DE VIDE, FØR DE BEGYNDER AT TAGE JANUMET Tag ikke Janumet: - Hvis De er overfølsom (allergisk) over for sitagliptin eller metformin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Janumet. - Hvis De har komplikation til diabetes med hurtigt vægttab, kvalme eller opkastning (diabetisk ketoacidose) eller har haft diabetisk koma. - Hvis De har nyreproblemer. - Hvis De har en alvorlig infektion eller har væskemangel. - Hvis De skal have foretaget røntgenundersøgelse med indgivelse af farvestof. Det vil være nødvendigt at stoppe med Janumet på tidspunktet for røntgenundersøgelsen og et par dage efter. - Hvis De for nylig har haft et hjerteanfald eller har alvorlige kredsløbsproblemer, herunder shock eller vejrtrækningsbesvær. - Hvis De har leversygdom. - Hvis De drikker meget alkohol (enten hver dag eller kun nogle gange). - Hvis De ammer. Tag ikke Janumet, hvis De mener noget af dette passer på Dem. Er De i tvivl, så spørg lægen eller apoteket, før De tager Janumet. Vær ekstra forsigtig med at tage Janumet Spørg lægen eller på apoteket, før De tager Deres medicin: - Hvis De har type 1-diabetes. Dette kaldes også insulin-afhængig diabetes. - Hvis De oplever nogle af følgende symptomer: De fryser eller føler Dem utilpas, svær kvalme eller opkastning, mavesmerter, uforklarligt vægttab, muskelkramper eller hurtig vejrtrækning. Metforminhydrochlorid, den ene slags medicin i Janumet, kan i sjældne tilfælde medføre en alvorlig bivirkning, som kaldes laktacidose (ophobning af mælkesyre i blodet), som kan medføre døden. Laktacidose kræver akut lægehjælp og skal behandles på et hospital. Hvis De oplever symptomer på laktacidose, skal De stoppe med at tage Janumet og straks kontakte en læge. - Under behandlingen med Janumet vil lægen kontrollere Deres nyrefunktion mindst én gang om året og oftere, hvis De er ældre, eller Deres nyrefunktion er på grænsen til det normale eller i risiko for at blive værre. - Hvis De har eller har haft en allergisk reaktion over for sitagliptin, metformin eller Janumet. - Hvis De tager anden diabetesmedicin, kaldet et sulfonylurinstof, sammen med Janumet, da De så kan opleve lavt blodsukker (hypoglykæmi). Lægen kan nedsætte Deres dosis af sulfonylurinstof. - Hvis De skal opereres under fuld bedøvelse, under rygmarvsbedøvelse eller epiruralblokade, da det så kan være nødvendigt at stoppe med at tage Janumet i et par dage før og efter operationen. - Hvis De er under 18 år. Hvis De er i tvivl om noget af ovenstående passer på Dem, skal De tale med lægen eller apoteket, før De tager Janumet. Brug af anden medicin Fortæl det altid til lægen eller apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept og naturlægemidler. Følgende medicin er særligt vigtig: Medicin, der anvendes til behandling af sygdomme, som medfører betændelsestilstande, som astma og gigt (kortokosteroider). Særlig medicin til behandling af forhøjet blodtryk (ACE-hæmmere). Medicin, som øger urinproduktionen (vanddrivende medicin). Særlig medicin til behandling af bronkial astma (beta-sympatomimetika). Jodholdige kontraststoffer eller medicin, der indeholder alkohol. 44

45 Brug af Janumet sammen med mad og drikke Tag Janumet sammen med et måltid for at undgå at få problemer med maven. Graviditet og amning Kvinder, der er gravide eller planlægger at blive gravide, bør kontakte deres læge, før de tager Janumet. De bør ikke tage Janumet under graviditet. Metformin går over i modermælken i små mængder. Det vides ikke, om sitagliptin går over i modermælken. Det vides ikke, om Janumet går over i modermælken hos mennesker. De må ikke tage Janumet, hvis De ammer eller planlægger at amme. Trafik- og arbejdssikkerhed Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at køre bil eller betjene maskiner. Der er dog set tilfælde af svimmelhed og søvnighed i forbindelse med sitagliptin. Det bør De tage hensyn til, når De kører bil eller betjener maskiner. Det kan medføre lavt blodsukker (hypoglykæmi), hvis medicin af typen sulfonylurinstoffer tages sammen med Janumet. Dette kan påvirke Deres evne til at køre bil og betjene maskiner, eller hvis De arbejder uden sikkert fodfæste. 3. SÅDAN SKAL DE TAGE JANUMET Tag altid Janumet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller apoteket. De bør tage Janumet: To gange dagligt gennem munden. Sammen med et måltid for at undgå at få problemer med maven. Det kan være nødvendigt for lægen at øge dosis for at kontrollere Deres blodsukker. Fortsæt med at tage Janumet så længe Deres læge ordinerer det, så De fortsat kan få hjælp til at kontrollere Deres blodsukker. De bør fortsætte med diæt under behandlingen med Janumet og sørge for at indtagelsen af kulhydrater fordeles jævnt over dagen. Hvis De er overvægtig, skal De fortsætte med Deres energibegrænsede diæt, som De er blevet instrueret i. Det er ikke sandsynligt, at Janumet alene medfører unormalt lavt blodsukker (hypoglykæmi). Når Janumet tages sammen med et sulfonylurinstof, kan lavt blodsukker forekomme, og Deres læge vil måske nedsætte dosis af sulfonylurinstoffet. Det kan være nødvendigt at stoppe med Janumet i en kort periode. Kontakt lægen for vejledning hvis De: har en lidelse, der kan være forbundet med væskemangel (stort tab af kropsvæske), f.eks. kraftig opkastning, diarré eller feber, eller hvis De drikker meget mindre væske end normalt. skal have foretaget en operation. skal have en injektion med farve- eller kontraststof i forbindelse med en røntgenundersøgelse. Hvis De har taget for meget Janumet Kontakt straks Deres læge, hvis De har taget mere end den foreskrevne dosis Janumet. 45

46 Hvis De har glemt at tage Janumet Hvis De glemmer en dosis, så tag den så snart De kommer i tanke om det. Hvis De ikke kommer i tanke om det, før det er tid til næste dosis, skal De springe den glemte dosis over og tage den næste dosis som normalt. De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis Janumet. Spørg lægen eller apoteket, hvis der er noget, De er i tvivl om eller føler Dem usikker på. 4. BIVIRKNINGER Janumet kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Patienter, der tager metformin (et af de aktive stoffer i Janumet), har i meget sjældne tilfælde oplevet den alvorlige tilstand laktacidose (for meget mælkesyre i blodet). Dette er mest almindeligt hos personer, hvis nyrer ikke fungerer ordentligt. Stop med at tage Janumet og kontakt lægen omgående, hvis De oplever et eller flere af følgende symptomer: Kvalme eller opkastning, mavesmerter, muskelkramper, uforklarligt vægttab, hurtigt åndedræt og hvis De føler Dem kold eller utilpas. Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mere end 1 ud af 10 patienter). Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos færre end 1 ud af 10, men flere end 1 ud af 100 patienter). Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos færre end 1 ud af 100, men flere end 1 ud af patienter). Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos færre end 1 ud af 1.000, men flere end 1 ud af patienter). Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos færre end 1 ud af patienter). Nogle patienter, som tager metformin, har oplevet følgende bivirkninger, efter de er startet med sitagliptin: Almindelig: Kvalme. Ikke almindelige: Vægttab, tab af appetit, mavesmerter, diarré, lavt blodsukker, døsighed. Nogle patienter har oplevet ubehag i maven, når de er startet med at tage sitagliptin og metformin sammen. Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, når de har taget Janumet sammen med et sulfonylurinstof: Meget almindelig: Lavt blodsukker. Almindelig: Forstoppelse. Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, når de har taget sitagliptin alene: Almindelig: Lavt blodsukker, hovedpine. Ikke almindelig: Svimmelhed, forstoppelse. Desuden har nogle patienter meldt tilbage om følgende bivirkninger, mens de har taget sitagliptin: Almindelige: Infektion i øvre luftveje, tilstoppet eller løbende næse og ømhed i halsen, betændelse i knogler og led, smerter i arme eller ben. Efter markedsføring er der også blevet rapporteret om følgende bivirkninger med Janumet eller sitagliptin, der er et af stofferne i Janumet (hyppighed ukendt): Allergiske reaktioner, som kan være alvorlige, herunder udslæt, nældefeber og hævelse af ansigt, læber, tunge og svælg, som kan medføre besvær med at trække vejret eller synke. Hvis De får en allergisk reaktion, skal De stoppe med at tage Janumet og straks kontakte lægen. Lægen vil måske ordinere medicin til behandling af Deres allergiske reaktion og anden medicin mod Deres diabetes. Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, mens de har taget metformin alene: 46

47 Meget almindelige: Kvalme, opkastning, diarré, mavesmerter og tab af appetit. Almindelig: Metalsmag i munden. Meget sjældne: Nedsat niveau af B 12 -vitamin, leverbetændelse (hepatitis), rødme af huden (udslæt) eller kløe. Laktacidose (ophobning af mælkesyre i blodet), især hos patienter hvis nyrer ikke fungerer ordentligt. Symptomerne er, at man fryser eller føler sig utilpas, svær kvalme eller opkastning, mavesmerter, uforklarligt vægttab eller hurtig vejrtrækning. Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt her. 5. SÅDAN OPBEVARER DE JANUMET Opbevares utilgængeligt for børn. Brug ikke Janumet efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. Må ikke opbevares over 30ºC. Spørg på apoteket, hvordan De skal aflevere medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 6. YDERLIGERE OPLYSNINGER Janumet indeholder: - Aktive stoffer: Sitagliptin og metformin. Hver filmovertrukken tablet indeholder 50 mg sitagliptin (som phosphatmonohydrat) og 850 mg metforminhydrochlorid. - Øvrige indholdsstoffer: Mikrokrystallinsk cellulose (E460), povidon K 29/32 (E1201), natriumlaurilsulfat, og natriumstearylfumarat. Desuden indeholder filmovertrækket følgende inaktive stoffer: Polyvinylalkohol, macrogol 3350, talcum (E553b), titandioxid (E171), rød jernoxid (E172) og sort jernoxid (E172). Janumets udseende og pakningstørrelse Kapselformet, lyserød, filmovertrukken tablet med "515" præget på den ene side. Uigennemsigtig blister (PVC/PE/PVDC og aluminium). Pakninger med 14, 28, 56, 112, 168 eller 196 filmovertrukne tabletter. Pakning med 50 x 1 filmovertrukne tabletter i perforerede enkeltdosisblistre. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller Indehaver af markedsføringstilladelsen Fremstiller Merck Sharp & Dohme Ltd. Frosst Iberica S.A. Hertford Road, Hoddesdon Via Compultense 140 Hertfordshire EN11 9BU Alcala de Henares Storbritannien Spanien Hvis De vil have yderligere oplysninger om Janumet, skal De henvende Dem til den lokale repræsentant: 47

48 Belgique/België/Belgien Merck Sharp & Dohme B.V. Succursale belge/belgisch bijhuis Tél/Tel: +32 (0) България Мерк Шарп и Доум България ЕООД Тел.: [email protected] Česká republika Merck Sharp & Dohme IDEA, Inc., org. sl. Tel.: [email protected] Danmark Merck Sharp & Dohme Tlf: [email protected] Deutschland MSD SHARP & DOHME GMBH Tel: +49 (0) [email protected] Eesti Merck Sharp & Dohme OÜ Tel.: [email protected] Eλλάδα BIANEΞ Α.Ε Τηλ: [email protected] España Merck Sharp & Dohme de España, S.A. Tel: [email protected] France Laboratoires Merck Sharp & Dohme - Chibret Tél: +33 (0) [email protected] Ireland Merck Sharp & Dohme Ireland (Human Health) Limited Tel: +353 (0) [email protected] Luxembourg/Luxemburg Merck Sharp & Dohme B.V. Succursale belge Tél: +32 (0) [email protected] Magyarország MSD Magyarország Kft. Tel.: [email protected] Malta A.M.Mangion Ltd. Tel: [email protected] Nederland Merck Sharp & Dohme BV Tel: +31 (0) [email protected] Norge MSD (Norge) AS Tlf: [email protected] Österreich Merck Sharp & Dohme G.m.b.H. Tel: +43 (0) [email protected] Polska MSD Polska Sp. z o.o. Tel.: [email protected] Portugal Merck Sharp & Dohme, Lda Tel: [email protected] România Merck Sharp & Dohme Romania S.R.L. Tel: [email protected] Slovenija Merck Sharp & Dohme, inovativna zdravila d.o.o. Tel: [email protected] 48

49 Ísland Icepharma hf. Sími: Ιtalia Merck Sharp & Dohme (Italia) S.p.A. Tel: Κύπρος Merck Sharp & Dohme (Middle East) Limited. Τηλ: Latvija SIA Merck Sharp & Dohme Latvija. Tel: Slovenská republika Merck Sharp & Dohme IDEA, Inc. Tel.: [email protected] Suomi/Finland MSD Finland Oy Puh/Tel: +358 (0) [email protected] Sverige Merck Sharp & Dohme (Sweden) AB Tel: +46 (0) [email protected] United Kingdom Merck Sharp & Dohme Limited Tel: +44 (0) [email protected] Lietuva UAB Merck Sharp & Dohme Tel.: [email protected] Denne indlægsseddel blev senest godkendt { MM/ÅÅÅÅ } 49

50 INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Janumet 50 mg/1.000 mg filmovertrukne tabletter (sitagliptin/metforminhydrochlorid) Læs denne indlægsseddel grundigt inden De begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen. - Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, De vil vide. - Lægen har ordineret Janumet til Dem personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har. - Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Oversigt over indlægssedlen: 1. Janumets virkning og hvad De skal bruge det til 2. Det skal De vide, før De begynder at tage Janumet 3. Sådan skal De tage Janumet 4. Bivirkninger 5. Sådan opbevarer De Janumet 6. Yderligere oplysninger 1. JANUMETS VIRKNING OG HVAD DE SKAL BRUGE DET TIL Navnet på tabletten er Janumet. Den indeholder to slags medicin, sitagliptin og metformin. Sitagliptin tilhører en klasse af medicin, som kaldes DPP-4-hæmmere (dipeptylpeptidase-4- hæmmere). Metformin tilhører en klasse af medicin, der kaldes biguanider. Sammen kontrollerer de blodsukkeret hos patienter med type 2-diabetes mellitus. Janumet hjælper med at forbedre insulinniveauet efter et måltid og nedsætter mængden af sukker, der dannes af kroppen. Sammen med diæt og motion kan denne medicin hjælpe med at sænke Deres blodsukker. Janumet kan bruges alene eller sammen med en anden medicin, som kaldes et sulfonylurinstof, til behandling af diabetes. Hvad er type 2-diabetes? Type 2-diabetes kaldes også ikke-insulin-afhængig diabetes mellitus eller NIDDM. Type 2-diabetes er en tilstand, hvor Deres krop ikke danner nok insulin, samtidig med at det insulin, som Deres krop danner, ikke virker så godt, som det burde. Deres krop kan også danne for meget sukker. Når dette sker, øges sukkerindholdet (glukose) i blodet. Dette kan føre til alvorlige helbredsproblemer som hjertesygdom, nyresygdom, blindhed og amputation. 50

51 2. DET SKAL DE VIDE, FØR DE BEGYNDER AT TAGE JANUMET Tag ikke Janumet: - Hvis De er overfølsom (allergisk) over for sitagliptin eller metformin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Janumet. - Hvis De har komplikation til diabetes med hurtigt vægttab, kvalme eller opkastning (diabetisk ketoacidose) eller har haft diabetisk koma. - Hvis De har nyreproblemer. - Hvis De har en alvorlig infektion eller har væskemangel. - Hvis De skal have foretaget røntgenundersøgelse med indgivelse af farvestof. Det vil være nødvendigt at stoppe med Janumet på tidspunktet for røntgenundersøgelsen og et par dage efter. - Hvis De for nylig har haft et hjerteanfald eller har alvorlige kredsløbsproblemer, herunder shock eller vejrtrækningsbesvær. - Hvis De har leversygdom. - Hvis De drikker meget alkohol (enten hver dag eller kun nogle gange). - Hvis De ammer. Tag ikke Janumet, hvis De mener noget af dette passer på Dem. Er De i tvivl, så spørg lægen eller apoteket, før De tager Janumet. Vær ekstra forsigtig med at tage Janumet Spørg lægen eller på apoteket, før De tager Deres medicin: - Hvis De har type 1-diabetes. Dette kaldes også insulin-afhængig diabetes. - Hvis De oplever nogle af følgende symptomer: De fryser eller føler Dem utilpas, svær kvalme eller opkastning, mavesmerter, uforklarligt vægttab, muskelkramper eller hurtig vejrtrækning. Metforminhydrochlorid, den ene slags medicin i Janumet, kan i sjældne tilfælde medføre en alvorlig bivirkning, som kaldes laktacidose (ophobning af mælkesyre i blodet), som kan medføre døden. Laktacidose kræver akut lægehjælp og skal behandles på et hospital. Hvis De oplever symptomer på laktacidose, skal De stoppe med at tage Janumet og straks kontakte en læge. - Under behandlingen med Janumet vil lægen kontrollere Deres nyrefunktion mindst én gang om året og oftere, hvis De er ældre, eller Deres nyrefunktion er på grænsen til det normale eller i risiko for at blive værre. - Hvis De har eller har haft en allergisk reaktion over for sitagliptin, metformin eller Janumet. - Hvis De tager anden diabetesmedicin, kaldet et sulfonylurinstof, sammen med Janumet, da De så kan opleve lavt blodsukker (hypoglykæmi). Lægen kan nedsætte Deres dosis af sulfonylurinstof. - Hvis De skal opereres under fuld bedøvelse, under rygmarvsbedøvelse eller epiruralblokade, da det så kan være nødvendigt at stoppe med at tage Janumet i et par dage før og efter operationen. - Hvis De er under 18 år. Hvis De er i tvivl om noget af ovenstående passer på Dem, skal De tale med lægen eller apoteket, før De tager Janumet. Brug af anden medicin Fortæl det altid til lægen eller apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept og naturlægemidler. Følgende medicin er særligt vigtig: Medicin, der anvendes til behandling af sygdomme, som medfører betændelsestilstande, som astma og gigt (kortokosteroider). Særlig medicin til behandling af forhøjet blodtryk (ACE-hæmmere). Medicin som øger urinproduktionen (vanddrivende medicin). Særlig medicin til behandling af bronkial astma (beta-sympatomimetika). Jodholdige kontraststoffer eller medicin, der indeholder alkohol. 51

52 Brug af Janumet sammen med mad og drikke Tag Janumet sammen med et måltid for at undgå at få problemer med maven. Graviditet og amning Kvinder, der er gravide eller planlægger at blive gravide, bør kontakte deres læge, før de tager Janumet. De bør ikke tage Janumet under graviditet. Metformin går over i modermælken i små mængder. Det vides ikke, om sitagliptin går over i modermælken. Det vides ikke, om Janumet går over i modermælken hos mennesker. De må ikke tage Janumet, hvis De ammer eller planlægger at amme. Trafik- og arbejdssikkerhed Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at køre bil eller betjene maskiner. Der er dog set tilfælde af svimmelhed og søvnighed i forbindelse med sitagliptin. Det bør De tage hensyn til, når De kører bil eller betjener maskiner. Det kan medføre lavt blodsukker (hypoglykæmi), hvis medicin af typen sulfonylurinstoffer tages sammen med Janumet. Dette kan påvirke Deres evne til at køre bil og betjene maskiner, eller hvis De arbejder uden sikkert fodfæste. 3. SÅDAN SKAL DE TAGE JANUMET Tag altid Janumet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller apoteket. De bør tage Janumet: To gange dagligt gennem munden. Sammen med et måltid for at undgå at få problemer med maven. Det kan være nødvendigt for lægen at øge dosis for at kontrollere Deres blodsukker. Fortsæt med at tage Janumet så længe Deres læge ordinerer det, så De fortsat kan få hjælp til at kontrollere Deres blodsukker. De bør fortsætte med diæt under behandlingen med Janumet og sørge for at indtagelsen af kulhydrater fordeles jævnt over dagen. Hvis De er overvægtig, skal De fortsætte med Deres energibegrænsede diæt, som De er blevet instrueret i. Det er ikke sandsynligt, at Janumet alene medfører unormalt lavt blodsukker (hypoglykæmi). Når Janumet tages sammen med et sulfonylurinstof, kan lavt blodsukker forekomme, og Deres læge vil måske nedsætte dosis af sulfonylurinstoffet. Det kan være nødvendigt at stoppe med Janumet i en kort periode. Kontakt lægen for vejledning hvis De: har en lidelse, der kan være forbundet med væskemangel (stort tab af kropsvæske), f.eks. kraftig opkastning, diarré eller feber, eller hvis De drikker meget mindre væske end normalt. skal have foretaget en operation. skal have en injektion med farve- eller kontraststof i forbindelse med en røntgenundersøgelse. Hvis De har taget for meget Janumet Kontakt straks Deres læge, hvis De har taget mere end den foreskrevne dosis Janumet. 52

53 Hvis De har glemt at tage Janumet Hvis De glemmer en dosis, så tag den så snart De kommer i tanke om det. Hvis De ikke kommer i tanke om det, før det er tid til næste dosis, skal De springe den glemte dosis over og tage den næste dosis som normalt. De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis Janumet. Spørg lægen eller apoteket, hvis der er noget, De er i tvivl om eller føler Dem usikker på. 4. BIVIRKNINGER Janumet kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Patienter, der tager metformin (et af de aktive stoffer i Janumet), har i meget sjældne tilfælde oplevet den alvorlige tilstand laktacidose (for meget mælkesyre i blodet). Dette er mest almindeligt hos personer, hvis nyrer ikke fungerer ordentligt. Stop med at tage Janumet og kontakt lægen omgående, hvis De oplever et eller flere af følgende symptomer: Kvalme eller opkastning, mavesmerter, muskelkramper, uforklarligt vægttab, hurtigt åndedræt og hvis De føler Dem kold eller utilpas. Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mere end 1 ud af 10 patienter). Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos færre end 1 ud af 10, men flere end 1 ud af 100 patienter). Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos færre end 1 ud af 100, men flere end 1 ud af patienter). Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos færre end 1 ud af 1.000, men flere end 1 ud af patienter). Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos færre end 1 ud af patienter). Nogle patienter, som tager metformin, har oplevet følgende bivirkninger, efter de er startet med sitagliptin: Almindelig: Kvalme. Ikke almindelige: Vægttab, tab af appetit, mavesmerter, diarré, lavt blodsukker, døsighed. Nogle patienter har oplevet ubehag i maven, når de er startet med at tage sitagliptin og metformin sammen. Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, når de har taget Janumet sammen med et sulfonylurinstof: Meget almindelig: Lavt blodsukker. Almindelig: Forstoppelse. Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, når de har taget sitagliptin alene: Almindelig: Lavt blodsukker, hovedpine. Ikke almindelig: Svimmelhed, forstoppelse. Desuden har nogle patienter meldt tilbage om følgende bivirkninger, mens de har taget sitagliptin: Almindelige: Infektion i øvre luftveje, tilstoppet eller løbende næse og ømhed i halsen, betændelse i knogler og led, smerter i arme eller ben. Efter markedsføring er der også blevet rapporteret om følgende bivirkninger med Janumet eller sitagliptin, der er et af stofferne i Janumet (hyppighed ukendt): Allergiske reaktioner, som kan være alvorlige, herunder udslæt, nældefeber og hævelse af ansigt, læber, tunge og svælg, som kan medføre besvær med at trække vejret eller synke. Hvis De får en allergisk reaktion, skal De stoppe med at tage Janumet og straks kontakte lægen. Lægen vil måske ordinere medicin til behandling af Deres allergiske reaktion og anden medicin mod Deres diabetes. 53

54 Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, mens de har taget metformin alene: Meget almindelige: Kvalme, opkastning, diarré, mavesmerter og tab af appetit. Almindelig: Metalsmag i munden. Meget sjældne: Nedsat niveau af B 12 -vitamin, leverbetændelse (hepatitis), rødme af huden (udslæt) eller kløe. Laktacidose (ophobning af mælkesyre i blodet), især hos patienter hvis nyrer ikke fungerer ordentligt. Symptomerne er, at man fryser eller føler sig utilpas, svær kvalme eller opkastning, mavesmerter, uforklarligt vægttab eller hurtig vejrtrækning. Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt her. 5. SÅDAN OPBEVARER DE JANUMET Opbevares utilgængeligt for børn. Brug ikke Janumet efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. Må ikke opbevares over 30ºC. Spørg på apoteket, hvordan De skal aflevere medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 6. YDERLIGERE OPLYSNINGER Janumet indeholder: - Aktive stoffer: Sitagliptin og metformin. Hver filmovertrukken tablet indeholder 50 mg sitagliptin (som phosphatmonohydrat) og mg metforminhydrochlorid. - Øvrige indholdsstoffer: Mikrokrystallinsk cellulose (E460), povidon K 29/32 (E1201), natriumlaurilsulfat, og natriumstearylfumarat. Desuden indeholder filmovertrækket følgende inaktive stoffer: Polyvinylalkohol, macrogol 3350, talcum (E553b), titandioxid (E171), rød jernoxid ((E172) og sort jernoxid (E172). Janumets udseende og pakningstørrelse Kapselformet, rød, filmovertrukken tablet med "577" præget på den ene side. Uigennemsigtig blister (PVC/PE/PVDC og aluminium). Pakninger med 14, 28, 56, 112, 168 eller 196 filmovertrukne tabletter. Pakning med 50 x 1 filmovertrukne tabletter i perforerede enkeltdosisblistre. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller Indehaver af markedsføringstilladelsen Fremstiller Merck Sharp & Dohme Ltd. Frosst Iberica S.A. Hertford Road, Hoddesdon Via Compultense 140 Hertfordshire EN11 9BU Alcala de Henares Storbritannien Spanien Hvis De vil have yderligere oplysninger om Janumet, skal De henvende Dem til den lokale repræsentant: 54

55 Belgique/België/Belgien Merck Sharp & Dohme B.V. Succursale belge/belgisch bijhuis Tél/Tel: +32 (0) България Мерк Шарп и Доум България ЕООД Тел.: [email protected] Česká republika Merck Sharp & Dohme IDEA, Inc., org. sl. Tel.: [email protected] Danmark Merck Sharp & Dohme Tlf: [email protected] Deutschland MSD SHARP & DOHME GMBH Tel: +49 (0) [email protected] Eesti Merck Sharp & Dohme OÜ Tel.: [email protected] Eλλάδα BIANEΞ Α.Ε Τηλ: [email protected] España Merck Sharp & Dohme de España, S.A. Tel: [email protected] France Laboratoires Merck Sharp & Dohme - Chibret Tél: +33 (0) [email protected] Ireland Merck Sharp & Dohme Ireland (Human Health) Limited Tel: +353 (0) [email protected] Luxembourg/Luxemburg Merck Sharp & Dohme B.V. Succursale belge Tél: +32 (0) [email protected] Magyarország MSD Magyarország Kft. Tel.: [email protected] Malta A.M.Mangion Ltd. Tel: [email protected] Nederland Merck Sharp & Dohme BV Tel: +31 (0) [email protected] Norge MSD (Norge) AS Tlf: [email protected] Österreich Merck Sharp & Dohme G.m.b.H. Tel: +43 (0) [email protected] Polska MSD Polska Sp. z o.o. Tel.: [email protected] Portugal Merck Sharp & Dohme, Lda Tel: [email protected] România Merck Sharp & Dohme Romania S.R.L. Tel: [email protected] Slovenija Merck Sharp & Dohme, inovativna zdravila d.o.o. Tel: [email protected] 55

56 Ísland Icepharma hf. Sími: Ιtalia Merck Sharp & Dohme (Italia) S.p.A. Tel: Κύπρος Merck Sharp & Dohme (Middle East) Limited. Τηλ: Latvija SIA Merck Sharp & Dohme Latvija. Tel: Slovenská republika Merck Sharp & Dohme IDEA, Inc. Tel.: [email protected] Suomi/Finland MSD Finland Oy Puh/Tel: +358 (0) [email protected] Sverige Merck Sharp & Dohme (Sweden) AB Tel: +46 (0) [email protected] United Kingdom Merck Sharp & Dohme Limited Tel: +44 (0) [email protected] Lietuva UAB Merck Sharp & Dohme Tel.: [email protected] Denne indlægsseddel blev senest godkendt { MM/ÅÅÅÅ } 56