Forslag til Nationalpark Mols Bjerge

Transkript

1 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 1 Forslag til Nationalpark Mols Bjerge Informations- og debathæfte

2 2 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E Det kan du læse mere om: Side 1: Du kan give din mening til kende Oprettelsen af nationalparken beror i høj grad på lokal opbakning og borgerinddragelse. Derfor er det vigtigt, at du giver din mening til kende Side 3: Forslag til Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge er udpeget på grund af områdets helt unikke landskabs-, natur- og kulturmæssige værdier. Planlægning og samarbejde er afgørende for, hvordan nationalparken udvikler sig på længere sigt Side 7: Målsætninger for Nationalpark Mols Bjerge Målsætningerne er pejlemærker for, hvordan naturen, kulturhistorien og friluftslivet kan styrkes Side 11: Nationalparkfond Mols Bjerge og nationalparkbestyrelsen Nationalpark Mols Bjerge får en selvstændig bestyrelse, som skal varetage mange forskellige interesser. Sammensætningen skal afspejle en lige fordeling mellem benyttelses- og beskyttelsesinteresser Side 12: Nationalparkens økonomi Nationalpark Mols Bjerge modtager et engangsbeløb fra staten til at starte med, og kommer derefter på finansloven Side 13: Rammer for kommunens planlægning Syddjurs Kommune skal i sin planlægning følge reglerne for de internationale naturbeskyttelses områder. Kommunen skal desuden følge nogle supplerende regler for luftledninger og høje anlæg for at sikre de landskabelige værdier Side 16: Om nationalparkloven Hvad er en dansk nationalpark? Kan afgrænsningen ændres? Hvordan bliver nationalparken organiseret? Hvad laver nationalpark bestyrelsen? Hvad laver nationalparkrådet? Side 18: Bilag 1: Udkast til bekendtgørelse De regler, der vil komme til at gælde for Nationalpark Mols Bjerge Side 20: Bilag 2: Resume af miljøvurderingen De positive og negative konsekvenser af Nationalpark Mols Bjerge Bagside: Aktivitetskalender og kontaktinformationer

3 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 1 Du kan give din mening til kende Oprettelsen af nationalparken beror i høj grad på lokal opbakning og borgerinddragelse. Derfor er det vigtigt, at du giver din mening til kende. Debat i fire måneder I dette informations- og debathæfte finder du en beskrivelse af forslaget til Nationalpark Mols Bjerge. Forslaget består helt konkret af: Udkast til bekendtgørelse for Nationalpark Mols Bjerge Forslag til nationalparkbestyrelsens sammensætning Nationalparkens økonomiske grundlag En miljøvurdering Forslaget til Nationalpark Mols Bjerge er udarbejdet på baggrund af slutrapporten fra Pilotprojekt Nationalpark Mols Bjerge. Forslaget er til debat og høring i 16 uger. Hvis du har bemærkninger, der skal indgå i vurderingen, skal du sende dem skriftligt til Skovog Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø eller på mail [email protected] inden tirsdag den 30. juni Efter høringsperioden vurderer miljøministeren de indkomne høringssvar og foretager på den baggrund eventuelt ændringer i bekendtgørelsen. Herefter underskriver og udsteder ministeren bekendtgørelsen om Nationalpark Mols Bjerge, og så er nationalparken formelt en realitet. Mulighed for mere debat og information I høringsperioden gennemfører Skov- og Naturstyrelsen en række lokale arrangementer i samarbejde med Syddjurs Kommune (se aktivitetskalenderen på bagsiden af dette hæfte). Her kan du få mere information om nationalparken og dele dine synspunkter med andre. Det samme kan du på hjemmesiden Har du spørgsmål? Hvis du efter at have læst informations- og debathæftet skulle have nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Vores kontaktinformationer står på bagsiden.

4 2 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E

5 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 3 Forslag til Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge er udpeget på grund af områdets helt unikke landskabs-, natur- og kulturmæssige værdier. Planlægning og samarbejde er afgørende for, hvordan nationalparken udvikler sig på længere sigt. Nationalpark Mols Bjerge omfatter en mangfoldighed og afveksling, der kommer til udtryk gennem landskabet, geologien og en mosaik af store og små naturområder, kystnatur, skovområder og dyrkede landbrugsarealer. Kulturhistorien er et meget væsentligt element i området med dets fortidsminder, mølle- og borganlæg, herregårds- og landsbymiljøer samt Ebeltofts gamle købstad. En nationalpark omkring Mols Bjerge giver gode muligheder for at sikre naturens kontinuitet, øge den biologiske mangfoldighed og styrke en dynamisk udvikling i området. Endelig giver det tætte samspil mellem land og vand gode muligheder for at styrke friluftsliv og naturoplevelser. Samlet set kan Nationalpark Mols Bjerge være med til at skabe en positiv og dynamisk udvikling ved en målrettet indsats for at bevare, styrke og synliggøre natur-, kulturhistorie og landskaber gennem samarbejde og partnerskaber med firmaer, uddannelsesinstitutioner, formidlingsorganisationer m.v. Tæt samspil Nationalpark Mols Bjerge bliver skabt i et tæt samspil mellem nationalparkbestyrelsen og lokalsamfundet, Syddjurs Kommune, Skov- og Naturstyrelsen, organisationer, naturgæster samt andre interessenter. Samarbejdet mellem aktørerne er altafgørende for, hvordan nationalparken udvikler sig. Kodeordene er planlægning, frivillighed og lokal medindflydelse. En nationalpark bliver i sagens natur ikke skabt fra den ene dag til den anden, men er resultatet af en langsigtet planlægning og udvikling over en længere årrække. Nationalparkens grænser Nationalpark Mols Bjerge udgør ca hektar og omfatter, udover selve Mols Bjerge, store skovområder samt overdrev, søer, kyst- og havområder. Forslaget indeholder også bebyggede områder: Ebeltoft By og de omkringliggende landsbyer og sommerhusområder. Miljøministerens forslag til afgrænsning følger efter aftale med partierne bag nationalparkloven det forslag, som pilotprojektet anbefalede i juni Afgrænsningen er, i samarbejde med Syddjurs Kommune, blevet finjusteret i dialog med berørte lodsejere. Nationalparkens afgrænsning ser du på kortet side 4-5. Du kan også zoome ind og se nærmere på grænsen på

6 4 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E Kort & Matrikelstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen

7 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 5 Kort over Nationalpark Mols Bjerge

8 6 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E

9 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 7 Målsætninger for Nationalpark Mols Bjerge Nationalparkens målsætninger er de mål og pejlemærker, som nationalparkbestyrelsen skal arbejde udfra gennem frivillige aftaler. I bund og grund handler det om, hvordan nationalparken skal udvikle sig på lang sigt. Naturen skal styrkes Nationalpark Mols Bjerge skal bevare de væsentligste naturtyper som lavvandede havområder, strandenge, strande og kystskrænter, næringsfattige overdrev og løv- og fyrreskove. Nationalparkbestyrelsen kan bl.a. arbejde for at sikre de eksisterende sandmarker og de skovarealer, der i dag ligger som urørt skov. Bestyrelsen skal arbejde for at øge arealet af de forskellige naturtyper og samtidig styrke deres kvalitet og biologiske mangfoldighed. Naturnær skovdrift vil øge naturværdierne i skovene væsentligt. Andre naturtyper, især de næringsfattige overdrev og sandmarkerne skal beskyttes mod tilgroning. Gyvel er bl.a. en uønsket konkurrent til overdrevets naturlige flora og fauna. Nationalparkbestyrelsen skal sørge for at skabe større sammenhæng mellem nationalparkens naturområder ikke mindst overgange mellem kyst-, overdrevs- og skovarealer. Naturgenopretningsprojekter kan være med til at sikre bedre sammenhæng mellem naturområderne og vil samtidig give større naturoplevelser. På længere sigt kan en genskabelse af f.eks. Havmølle Å og den afvandede Korup Sø give nationalparken et større naturindhold med vådområder og enge. Naturen i nationalparken er også de landskabsmæssige værdier det bakkede landskab med markante geologiske formationer såsom randmoræner og dødislandskab. Det er vigtigt at bevare og synliggøre dette landskab f.eks. ved at bekæmpe invasive arter og ved at rydde bevoksning og skov. Kulturhistorien skal være synlig Kulturmiljøer og kulturhistoriske helheder fortæller om egnens udvikling og befolkningens brug af landskab, natur og kyst. Formålet med oprettelsen af Nationalpark Mols Bjerge er bl.a. at bevare og synliggøre kulturlandskabet og samtidig gøre det tilgængeligt. Kalø Slotsruin og herregårdsmiljøerne omkring Kalø Gods, Rugaard og Møllerup, landsbymiljøerne samt historien om Ebeltoft Købstad, er eksempler på nogle af de velbevarede kulturmiljøer, nationalparken rummer. Nationalparkbestyrelsen skal søge at bevare kulturmiljøerne og de kulturhistoriske spor ved at indgå frivillige aftaler med lodsejerne i området, så kulturminderne bevares og plejes. F.eks. kan kirkestierne genskabes. De har gennem århundreder fungeret som forbindelseslinjer i landskabet, men er nu ofte gået tabt. Nationalparken indeholder mange bevaringsværdige mølleanlæg bl.a. Ørnbjerg Mølle, som alle kan være med til at fortælle områdets historie. Dalforløbet omkring Femmøller med de gamle vandmøller udgør ligeledes et særligt oplevelsesrigt kulturmiljø.

10 8 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E Et andet vigtigt forhold er at udbygge viden om kulturens spor i landskabet. Ved øget information kan nationalparkbestyrelsen skabe en større bevidsthed om de værdier, nationalparken indeholder. Kystkulturen menneskets tilknytning og udnyttelse af havet har frem til i dag haft en ganske særlig betydning i området. Bl.a. ved Egens, Egsmark og Begtrup har der tidligere været små fiskermiljøer med garnpladser og fiskerhuse, hvis spor stadig ses i kystlandskabet. Mere friluftsliv Der er gode muligheder for at styrke friluftslivet og natur- og kulturoplevelserne i det varierede landskab i Nationalpark Mols Bjerge. Både kystområderne og havet rummer store naturmæssige kvaliteter, og en stor del af friluftslivet i området er samlet langs kysterne. Adgangen til friluftsaktiviteterne er godt udbygget mange steder, bl.a. ved Mols Bjerge, Kalø samt ved Jernhatten og Ebeltoft. Med en nationalpark kan man yderligere forbedre mulighederne for at nyde og opleve naturen på egen hånd eller på guidede ture. Nationalparken kan udbygges med faciliteter såsom sammenhængende gang- og cykelstier, ridestier, rastepladser, primitive overnatningspladser, fugletårne og meget andet alt sammen for at sikre en naturoplevelse for alle. Det er et mål i sig selv, at udviklingen sker på et bæredygtigt grundlag. Det betyder, at de sårbare naturområder skal beskyttes mod slitage, forstyrrende færdsel og ophold. Dette kan ske f.eks. ved skiltning og ved at anlægge stier uden om sårbare naturområder. I nationalparken vil der gælde de samme regler for færdsel i naturen som andre steder i Danmark. Med bekendtgørelsen om Nationalpark Mols Bjerge er det derfor fortsat muligt at fiske og gå på jagt i området. Bedre formidling En helt central opgave for nationalparkbestyrelsen bliver at informere og inddrage borgerne. Dette skal være med til at fastholde og sikre det brede lokale engagement i området. Derfor skal formidling og naturvejledning styrkes og koordineres i samarbejde med lokale aktører bl.a. ved udbygning og etablering af aktiviteter, servicefunktioner og faciliteter. Besøgende og turister skal have optimale muligheder for at få oplysninger om de aktiviteter og naturformidlingstilbud, der findes i nationalparken.

11 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 9 Undervisning og forskning er vigtig Nationalparkbestyrelsen skal arbejde for at understøtte forskningen og styrke undervisningen i nationalparkens værdier ved at etablere faciliteter og undervisningstilbud. Det kan f.eks. være at tilbyde udeskoleundervisning, der understøtter natur- og miljøbevidstheden hos børn og unge. Det er desuden en vigtig opgave for bestyrelsen at følge nationalparkens udvikling og løbende tage stilling til, om nationalparken udvikles i samspil med omgivelserne, og om man opfylder bekendtgørelsens målsætninger. Dette kan ske med udgangspunkt i data fra det nationale overvågningsprogram for vand og natur (NOVANA), besøgstal fra turistbranchen m.m., men bestyrelsen kan også gennemføre supplerende undersøgelser. Lokal udvikling Når Nationalpark Mols Bjerge bliver etableret, vil det tiltrække flere gæster og turister. Med en fornuftig planlægning behøver det imidlertid ikke at give anledning til nævneværdige gener for områdets beboere og lodsejere. Lodsejere i nationalparken vil få nye muligheder for at indgå frivillige aftaler med nationalparkbestyrelsen. Formålet med sådanne aftaler er at skabe bedre vilkår for natur, kulturhistorie og friluftsliv og kan f.eks. omhandle driften på arealerne, nye stier eller pleje af fortidsminder. At området omkring Mols Bjerge får status af nationalpark giver desuden bedre muligheder for at markedsføre og udvikle særlige nationalpark-produkter f.eks. fødevarer og lokalt håndværk. Flere turister betyder samtidig flere arbejdspladser og en øget omsætning for overnatnings- og restaurationsvirksomheder. Det er vigtigt, at Nationalpark Mols Bjerge udvikles i tæt samspil med omgivelserne. Det kan ske ved at koble nationalparkens vandre- og cykelstier sammen med stierne uden for nationalparken, så der skabes en hensigtsmæssig sammenhæng mellem faciliteter og muligheder for oplevelser i et større område. Bestyrelsen vil få en aktiv rolle ved at indgå samarbejdsaftaler, partnerskaber og aftaler om sponsorering, som kan medvirke til en positiv udvikling i nationalparken.

12 10 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E

13 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 11 Nationalparkfond Mols Bjerge og nationalparkbestyrelsen Nationalpark Mols Bjerge får en selvstændig bestyrelse, som skal varetage mange forskellige interesser. Sammensætningen af nationalparkens bestyrelse skal bl.a. afspejle en lige fordeling mellem benyttelses- og beskyttelsesinteresser. Nationalpark Mols Bjerge bliver oprettet som en fond. På den måde kan en selvstændig bestyrelse lede nationalparken og modtage penge, indgå aftaler, købe fast ejendom og lignende. Miljøministeren udpeger formanden for nationalparkbestyrelsen. Miljøministeren foreslår, at følgende myndigheder og organisationer får en plads i bestyrelsen for Nationalpark Mols Bjerge: Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Landbruget Skovbruget Syddjurs Kommune Skov- og Naturstyrelsen Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn VisitDenmark Djursland Erhvervsråd Sammenslutningen af grundejerforeninger for Sommerhusområder i Ebeltoft Kommune 2 medlemmer valgt af nationalparkrådet Miljøministeren har mulighed for på baggrund af høringssvarene at udpege yderligere 2 medlemmer til bestyrelsen, som udover formanden kan bestå af op til 14 medlemmer. Når hver myndighed og organisation har indstillet en mand og en kvinde, udpeger miljøministeren den endelige bestyrelse. Medlemmerne af bestyrelsen skal så vidt muligt have en tilknytning til området, så man sikrer den lokale forankring. Bestyrelsen udpeges for fire år, og genudpegning kan kun ske én gang. Nationalparkbestyrelsen og dens sekretariat skal sikre den daglige administration af nationalparken og skal blandt andet lave en nationalparkplan. Bestyrelsen sørger for, at arbejdet foregår i tæt dialog med nationalparkrådet, borgere, private lodsejere, interesseorganisationer, stat, region, kommune, selvejende institutioner og andre med interesse for nationalparken. Bestyrelsen har ikke mulighed for at indføre restriktioner eller på anden måde tvinge regler og bestemmelser igennem. Bestyrelsen kan derimod indgå frivillige aftaler med lodsejere om naturpleje og ændret drift eller samarbejdsaftaler med foreninger og institutioner omkring formidling og markedsføring af nationalparken. Nationalparkbestyrelsen har også mulighed for at købe jord og ejendomme bl.a. i forbindelse med naturgenopretningsprojekter.

14 12 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E Nationalparkens økonomi Nationalpark Mols Bjerge modtager ved oprettelsen et engangsbeløb fra staten og kommer herefter på finansloven. Herudover kan nationalparkbestyrelsen også selv skaffe penge til nationalparkens projekter og udvikling. Når Nationalpark Mols Bjerge er en realitet, får fonden et engangsbeløb fra staten på 6 mio. kr. Beløbet skal dække de første udgifter til at etablere og drive sekretariatet, udarbejde nationalparkplanen og udføre andre aktuelle opgaver. Den første nationalparkplan forventes at ligge klar i sommeren Herefter får nationalparken en årlig bevilling på finansloven. Det præcise beløb bliver fastlagt ud fra nationalparkplanen og bliver justeret, når nationalparkplanen skal revideres hvert sjette år. Bestyrelsens muligheder Bestyrelsen kan herudover skaffe penge til nationalparkens drift og udvikling via tilskudsordninger, lokal medfinansiering, partnerskaber og sponsorater. Nationalparken kan også modtage arv og gaver. Derudover kan bestyrelsen indgå samarbejdsaftaler med institutioner, foreninger, firmaer og andre, som kan have en interesse i at støtte nationalparken. Bestyrelsen kan arbejde for, at lodsejere inden for nationalparken søger tilskud efter ordninger under landdistriktsprogrammet. Dette kan ske gennem dialog mellem lodsejere og den lokale aktionsgruppe (LAG). Andre relevante tilskudsordninger kan være de statslige naturforvaltningsmidler og skovstøtteordninger eller tilskudsordninger under EU. Syddjurs Kommune har tilkendegivet, at kommunen ønsker at tage et økonomisk medansvar for nationalparken. Kommunen vil bl.a. deltage aktivt i arbejdet med at formidle natur- og kulturværdierne i området, gennemføre naturforvaltning, samt etablere stisystemer og renovere den bevaringsværdige kulturarv.

15 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 13 Rammer for kommunens planlægning Syddjurs Kommune skal i sin planlægning følge reglerne for de internationale naturbeskyttelsesområder. Kommunen skal desuden følge nogle supplerende regler for luftledninger og høje anlæg for at sikre en række hensyn vedr. natur, landskab og kulturmiljø. Det forventes at kommunen arbejder for nationalparkens formål og målsætninger. Dele af nationalparken er allerede i dag udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder (33%) eller fredet (25%). Størstedelen af nationalparken er desuden omfattet af kystnærhedszonens planlægningsbestemmelser. Endelig er betydelige dele af nationalparken i Regionplan 2005 for Århus Amt udpeget som særligt landskabsområde, muligt naturområde og bevaringsværdigt kulturmiljø. Nationalparken er på baggrund af de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000), fredninger og udpegninger fra regionplanen inddelt i tre planlægningszoner (se kort side 14-15): Planlægningszone 1, omfatter Natura områder. Her skal kommunen overholde reglerne for Natura 2000, ligesom der ikke kan planlægges for luftledninger Planlægningszone 2, omfatter fredninger og områder med særlige landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier og muligheder for at etablere sammenhængende naturområder. Her må kommunen ikke planlægge for høje anlæg Planlægningszone 3, omfatter øvrige arealer. Her er der ikke nye regler for kommunens planlægning Der gælder altså det samme lovgrundlag indenfor som udenfor nationalparken. Beboere og lodsejere i nationalparken skal derfor ikke forholde sig til nye regler og restriktioner. Det betyder, at beboere eller besøgende i nationalparken fortsat skal søge om tilladelser de samme steder som hidtil. Det er derfor også fortsat kommunen eller staten, der fører tilsyn med, at gældende regler overholdes indenfor Natura 2000-områder, vandområdedistrikter og inden for natur- og miljøregulering generelt. En nationalpark ændrer derfor ikke på de nuværende muligheder for at opføre driftsbygninger eller få tilladelser efter landzonereglerne. Nationalparkbestyrelsen skal arbejde for at nå de mål, der er sat for nationalparken. Bestyrelsen har ikke myndighedsopgaver. Bestyrelsen har mulighed for at gøre indsigelse efter planloven og er klageberettiget efter naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, råstofloven og skovloven. Denne mulighed kan benyttes, hvis andre myndigheder udarbejder planer eller træffer afgørelser, der vil betyde problemer i forhold til nationalparkens målsætninger.

16 14 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E Kort & Matrikelstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen

17 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 15 Kort over Nationalpark Mols Bjerge med planlægningszoner

18 16 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E Om nationalparkloven Hvad er en dansk nationalpark? Loven fastlægger en række mål og kriterier for udpegning af nationalparker, men der er ikke noget entydigt svar på, hvad en dansk nationalpark skal indeholde, eller hvordan den skal se ud. Den enkelte nationalpark skal sammen med andre nationalparker i Danmark repræsentere de vigtigste danske naturtyper. Nationalparken vil omfatte nogle af Danmarks mest enestående, unikke og værdifulde naturområder og landskaber både til lands og til vands. Formålet med en nationalpark er at styrke og udvikle den enestående danske natur, de storslåede landskaber og kulturhistoriske værdier og samtidig give danskerne og andre besøgende bedre muligheder for at opleve, bruge og få viden om natur, landskab og kulturhistorie. Hertil kommer, at nationalparken vil kunne medvirke til at styrke den lokale erhvervsudvikling f.eks. i form af øget turisme. beskeden udvidelse, som er i overensstemmelse med nationalparkens formål, kan miljøministeren ændre nationalparkens grænser uden at sende ændringerne i offentlig høring. Hvordan bliver nationalparken organiseret? En nationalpark oprettes som en fond med en selvstændig bestyrelse (se side 17). Bestyrelsen er uafhængig af miljøministeren men er underlagt forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige regler samt statens regler for budgetlægning, honorarer mv. Bestyrelsen skal nedsætte et nationalparkråd, der rådgiver bestyrelsen og sikrer en bred, lokal indflydelse. I arbejdet med at etablere, udvikle og drive nationalparken får bestyrelsen hjælp fra et sekretariat. Bestyrelsen vælger, hvem der ansættes i sekretariatet samt hvilke opgaver, der skal prioriteres. Kan afgrænsningen og indhold ændres? I debatfasen kan der komme forslag til, at afgrænsningen eller bekendtgørelsens indhold skal ændres. Er der tale om store ændringer, som ministeren er enig i, skal nationalparkforslaget til ny debat. Er der tale om mindre ændringer, kan ministeren foretage justeringerne. Når bekendtgørelsen er underskrevet, og nationalparken er oprettet, er nationalparkgrænsen endeligt fastlagt. Stiller enkelte lodsejere herefter forslag om en Hvad laver nationalparkbestyrelsen? Nationalparkbestyrelsen etablerer og udvikler nationalparken. Den skal først og fremmest udarbejde en nationalparkplan, som derefter bliver revideret hvert sjette år. Det er bestyrelsens opgave at gennemføre nationalparkplanen inden for bekendtgørelsens og lovgivningens rammer samt ud fra det undersøgelses- eller pilotprojekt, som danner grundlag for udpegningen af nationalparken.

19 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 17 Miljøministeren Nationalparkbestyrelsen Sekretariatet Organisationsdiagram Nationalparkrådet Det er miljøministeren, der udpeger formanden og bestyrelsens 7-14 medlemmer. Bestyrelsen sammensættes bl.a. af repræsentanter fra staten, de berørte kommuner, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, og mindst én til tre repræsentanter fra skovbrugets, landbrugets og fiskeriets organisationer. Nationalparkplanen skal indeholde en beskrivelse af de natur- og landskabsmæssige og kulturhistoriske værdier og have mål for, hvordan disse værdier kan styrkes og udvikles. Der skal også opstilles mål for udvikling af friluftsliv, formidling og erhverv i nationalparken, men de må ikke stride mod anden lovgivning. Planen skal også indeholde en beskrivelse af, hvordan de enkelte mål kan nås. Nationalparkbestyrelsen skal sikre information og formidling af områdets værdier. Samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, skoler, foreninger og selvejende institutioner er afgørende i forhold til at styrke mulighederne for friluftsliv og oplevelser samt for at understøtte den lokale udvikling. Bestyrelsen skal også medvirke til en fælles markedsføring af de danske nationalparker. Bestyrelsen har desuden mulighed for at klage til Naturklagenævnet over afgørelser fra kommune, region eller stat. Bestyrelsen kan også gøre indsigelse over for planforslag, der har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling. Hvad laver nationalparkrådet? Nationalparkrådet rådgiver bestyrelsen om nationalparken og dens udvikling, og rådet kan også få opgaver af bestyrelsen. Det kan f.eks. være at skabe rammer for lokal debat og idéudvikling eller at nedsætte en arbejdsgruppe for friluftsliv, der kan give bestyrelse og sekretariat ideer til forbedringer i nationalparken. Nationalparkrådet skal have en bred sammensætning og skal afspejle de interesser, der findes i nationalparken. På den måde sikres en bred lokal deltagelse og indflydelse. Medlemmerne skal som udgangspunkt have enten lokal tilknytning til nationalparken eller have særlige fagkundskaber om forhold i parken. I rådet kan der også sidde personer, som hverken repræsenterer en organisation eller er lokale, men som har en stor interesse i nationalparken. Nationalparkrådet har 1-2 pladser i nationalparkbestyrelsen, og rådet vælger selv, hvilke personer der skal indstilles. Der kan dog ikke indstilles personer fra organisationer, som allerede har en plads i bestyrelsen.

20 18 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E Bilag 1: Udkast til bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge Udkast af 17. februar 2009 Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge I medfør af 3, 7, 8, 14, stk. 6, og 29, stk. 3, i lov nr. 533 af 6. juni 2007 om nationalparker, fast sæt tes: Kapitel 1 Formål og afgrænsning 1. Bekendtgørelsen opretter Nationalpark Mols Bjerge og indeholder regler for Nationalparkfond Mols Bjerge. Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter de arealer, der er vist på kortbilag Formålet med at oprette Nationalpark Mols Bjerge er 01) at bevare, styrke og udvikle naturen, dens mangfoldighed, kontinuitet, sammenhæng og frie dynamik, især for de nationalt betydningsfulde kyst-, overdrevs- og skovlandskaber, 02) at bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier i det unikke istidslandskab, 03) at bevare og styrke nationalparkens kulturmiljøer og kulturhistoriske helheder og enkeltelementer, 04) at styrke mulighederne for friluftsliv og særlige naturog kulturoplevelser i det varierede kyst- og kulturlandskab, herunder bymiljøer, 05) at styrke forskning, undervisning, naturvejledning og formidling af de natur- og kulturhistoriske og friluftsmæssige værdier og 06) at støtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne. Kapitel 2 Målsætninger for nationalparkens udvikling 3. Følgende overordnede målsætninger skal lægges til grund for udviklingen af National par k Mols Bjerge: 01) De væsentligste naturtyper som lavvandede havområder, strandenge, strande og kystskrænter, overdrev, løv- og fyrreskove skal bevares, og deres udbredelse, kvalitet og mangfoldighed styrkes. De skal beskyttes mod tilgroning, afvanding, næringsstofberigelse, invasive arter m.v. og udvikles til at blive bæredygtige og dynamiske økosystemer med naturlig vandbalance m.v. 02) Der skal skabes større sammenhæng mellem nationalparkens naturområder, herunder især overgange mellem kyst-, overdrevs- og skovarealer. 03) Der skal udlægges sammenhængende skovområder, hvor plantager omlægges til lysåbne og naturnært drevne skove domineret af hjemmehørende træarter og buske, og områder med åben græsningsmosaik med sandmarker skal bevares og styrkes. 04) Nationalparkens karaktergivende landskabselementer og markante geologiske formationer, herunder randmoræner og dødislandskaber, skal bevares og synliggøres. 05) Kulturmiljøer og kulturhistoriske helheder og enkeltelementer, der fortæller om brugen af landskab, natur og kyst, skal bevares, synliggøres og gøres tilgængeligt, især færdselsveje, fortidsminder, borg- og mølleanlæg, herregårds- og landsbymiljøer samt Ebeltofts historie som købstad. Viden om de nævnte miljøer, helheder og enkeltelementer skal udbygges. 06) Mulighederne for friluftsliv og naturoplevelser skal styrkes. 07) Udvikling af friluftsliv og turisme skal ske på et bæredygtigt grundlag og i samarbejde med lokalbefolkningen og turisterhvervet. 08) Særligt sårbare naturområder skal beskyttes mod slitage og forstyrrelse ved hjælp af planlægning af stiforløb, formidling m.v. 09) Formidling og naturvejledning af nationalparkens landskabsdannelse, natur- og kulturhistoriske værdier skal styrkes og koordineres i samarbejde med lokale aktører gennem udbygning og etablering af aktiviteter, servicefunktioner og faciliteter. 10) Forskning skal understøttes og undervisning styrkes gennem etablering af faciliteter og undervisningstilbud, herunder tilbud der understøtter natur-, kultur- og miljøbevidstheden hos børn og unge. 11) Udviklingen af nationalparken skal ske i samspil med omgivelserne. 12) Nationalparkens udvikling skal følges og evalueres. Kapitel 3 Planlægningszoner 4. Nationalpark Mols Bjerge er opdelt i 3 planlægningszoner, der er vist på kortbilag 2. Stk. 2. Planlægningszone 1 omfatter de internationale naturbeskyttelsesområder. Stk. 3. Planlægningszone 2 omfatter 01) områder, der er fredet efter naturbeskyttelsesloven, 02) områder med de naturtyper, der er særligt karakteristiske for nationalparkens kyst-, overdrevs- og skovlandskaber, 03) områder, hvor disse naturtypers areal kan udvides, og hvor der kan skabes sammenhæng mellem naturtyperne, og 04) nationalt betydningsfulde kulturmiljøer og kulturhistoriske helheder i det åbne land. Stk. 4. Planlægningszone 3 omfatter øvrige områder, dvs. områder med kulturlandskaber, der knytter sig til istidslandskabet, bebyggede områder og områder, som sikrer sammenhængen i nationalparken.

21 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 19 Kommune- og lokalplanlægning 5. I planlægningszone 1 gælder reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Stk. 2. I planlægningszone 1 følger det af den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse, at der ikke må: 01) Udlægges nye arealer til byzone eller til sommerhusområde. 02) Planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg i form af servicestationer, materialepladser og lign. 03) Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lign., f.eks. lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havne, opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og -parker, lossepladser og anlæg for deponering. 04) Udlægges nye områder til råstofindvinding på land. Stk. 3. Det følger endvidere af den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse, at der dog kan planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i de berørte områder. Stk. 4. Den i bekendtgørelsen nævnte undtagelse fra forbudet mod linjeføringer af luftledningsanlæg gennem internationale naturbeskyttelsesområder, der alene er udpeget som habitatområder, finder ikke anvendelse i planlægningszone 1. Stk. 5. By- og Landskabsstyrelsen kan tillade fravigelse af stk. 1, efter reglerne herom i den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse. 6. I planlægningszone 2 må der ikke planlægges for høje anlæg. Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at de i stk. 1, nævnte forbud fravi ges, medmindre det kan forringe oplevelsen af landskabet i nationalparken. Kapitel 4 Stk. 2. Nationalparkrådet nedsættes for en periode, der svarer til bestyrelsens funktionsperiode. 11. For at realisere den i 9 nævnte nationalparkplan, kan Nationalparkfond Mols Bjerge indenfor formålet med nationalparken anvende de virkemidler, der fremgår af 14, stk. 1-5, i lov om natio nal parker. Kapitel 5 Administrative bestemmelser og ikrafttrædelse 12. Nationalparkfond Mols Bjerge kan fastsætte vilkår i forbindelse med indgåelse af aftaler om ydelse af lån og tilskud m.v. efter 14 i lov om nationalparker. Stk. 2. Fonden påser, at tilskud og lån m.v. anvendes i overensstemmelse med vilkårene for til skud det eller lånet. Stk. 3. Fonden kan bestemme, at tilsagn om tilskud helt eller delvis skal bortfalde, at tilskud skal tilbagebetales eller lån opsiges, hvis tilskudsforudsætningerne eller vilkårene ikke over hol des. Stk. 4. Tilsvarende gælder, hvor der er givet urigtige eller vildledende oplysninger, eller mod ta ge ren har fortiet oplysninger af betydning for fondens afgørelse. 13. Nationalparkfondens vedtagelse af en nationalparkplan kan påklages til Natur klage nævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål efter reglerne i kapitel 6 i lov om nationalparker. 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den xx Miljøministeriet, / Nationalparkfond Mols Bjerge 7. Nationalparkfond Mols Bjerge har til formål at etablere og udvikle Nationalpark Mols Bjerge. 8. Nationalparkfond Mols Bjerge ledes af en bredt sammensat bestyrelse, der udpeges af miljøministeren. Medlemmerne skal så vidt muligt have lokal tilknytning. Stk. 2. Fonden afholder udgifterne til et sekretariat, der bistår bestyrelsen i dens arbejde, og som udfører opgaver i forbindelse med administration af fondens midler, planlægning og information mv. 9. Nationalparkfond Mols Bjerge udarbejder en nationalparkplan for etablering og udvikling af nationalparken, og fonden skal virke for, at planen gennemføres. Stk. 2. Nationalparkplanen skal være vedtaget senest den 31. august Stk. 3. Fonden skal sikre, at der informeres om nationalparken, og at befolkningen inddrages i beslutninger om planlægningen, udviklingen og driften af nationalparken. Stk. 4. Fonden udfører i øvrigt de opgaver, der er fastlagt om fonde i lov om na tio nal parker. 10. Nationalparkfond Mols Bjerge nedsætter et nationalparkråd for Nationalpark Mols Bjerge, der skal være rådgivende for nationalparkbestyrelsen i sager af større betydning og om principielle spørgsmål.

22 20 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E Bilag 2: Resumé af miljøvurdering Der er i henhold til Cirkulære nr. 159 af 16/ udarbejdet en miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge. Miljøvurderingen er i offentlig høring frem til tirsdag den 30. juni 2009, og kan læses i sin helhed på Det vurderes, at en nationalpark vil få en række positive miljøkonsekvenser for naturtyperne, som bl.a. er truet af tilgroning og næringsstofforurening. Frivillige aftaler om pleje af arealer vil medvirke til at bevare og styrke naturen. Derudover kan naturgenopretningsprojekter være med til at skabe større sammenhængende naturområder og dermed styrke og bevare naturtypernes kvalitet og mangfoldighed. Formål, indhold og forhold til andre planer Formålet med bekendtgørelsen er at oprette Nationalpark Mols Bjerge og fastsætte regler for nationalparkbestyrelsens arbejde. Miljøvurderingen er udarbejdet i forhold til det alternativ, at der ikke oprettes en nationalpark (nul-alternativ). Der er for en række miljøparametre givet en status for området i dag og den forventede udvikling, hvis en nationalpark ikke oprettes. Der er derefter foretaget en vurdering af positive og negative miljøkonsekvenser ved oprettelsen af en nationalpark. Følgende miljøparametre indgår i vurderingen: Geologi og landskab Naturværdier Kulturarv Befolkning og friluftsliv Erhverv Nationalparkbestyrelsen har til opgave at udarbejde og gennemføre en nationalparkplan. Planen må ikke stride mod vandplaner og Natura 2000-planer for skov og natur, regionale udviklingsplaner, kommuneplaner, lokalplaner eller råstofplaner. En bestyrelse kan gøre indsigelse efter planloven og er klageberettiget efter naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, råstofloven og skovloven. Geologi og landskab Landskabet i Syddjursland er præget af markante geologiske formationer såsom randmoræner og dødislandskaber. Det vurderes, at der med oprettelsen af nationalparken vil ske en styrkelse og synliggørelse af områdets geologiske og landskabsmæssige værdier gennem f.eks. aftaler om rydning af skovbevoksninger og formidling. Naturværdier Områdets væsentligste naturtyper omfatter skov, lysåben natur og kystnatur. Naturtyperne har stor betydning for bevarelsen af de særlige dyre- og plantearter, som optræder på nationale og internationale lister over fredede eller beskyttelseskrævende arter. Kulturarv Det meget varierede naturgrundlag afspejles i områdets righoldige kulturlandskab. De kulturhistoriske helheder og enkeltelementer såsom borg- og mølleanlæg, herregårds- og landsbymiljøer fremstår generelt velbevarede i landskabet i dag. Det vurderes, at en nationalpark vil styrke kulturarven. Det vil f.eks. være muligt at bevare og synliggøre fortidsminder gennem aftaler om pleje og vedligeholdelse. Ved en øget borgerinddragelse og formidling kan der desuden både lokalt og nationalt skabes en øget bevidsthed om nationalparkens kulturhistoriske værdier. Befolkning og friluftsliv Området omkring Mols Bjerge rummer i dag en bred vifte af muligheder for naturoplevelser og friluftsliv, ligesom der gennemføres en række formidlingsaktiviteter. Det vurderes, at der med oprettelsen af en nationalpark vil ske en styrkelse af mulighederne for naturoplevelser og friluftsliv bl.a. gennem en koordinering af de eksisterende tilbud og etablering af nye frilufts- og formidlingsfaciliteter. Nationalparken vil efter al sandsynlighed medføre en stigning i antallet af besøgende i området, hvilket resulterer i forøget trafik og slitage på nogle arealer. Erhverv Turismen er et vigtigt erhverv i området, ligesom nationalparken omfatter betydelige landbrugs- og skovarealer. Der vurderes, at der med oprettelsen af en nationalpark vil ske en vækst i turisterhvervet og en øget lokal jobskabelse. Nationalparken vil ikke få erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbrug og skovbrug, men der må forventes en mindre nedgang i beskæftigelsen indenfor landbruget og dets følgeerhverv som følge af omlægning af landbrugsarealer. Overvågning Hvert 6. år skal nationalparkbestyrelsen udarbejde en redegørelse og evaluering af de opnåede resultater i forhold til de målsætninger, som opstilles i bekendtgørelsen. Bestyrelsen kan benytte det nationale overvågningsprogram NOVANA samt tilgængelige tal fra turistbranchen og kan derudover iværksætte yderligere undersøgelser og overvågning.

23 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 3

24 4 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E Aktivitetskalender Skov- og Naturstyrelsen gennemfører sammen med Syddjurs Kommune følgende offentlige møder om forslaget til Nationalpark Mols Bjerge: Offentligt møde: torsdag den 2. april, kl , Fuglsøcentret Offentligt møde: torsdag den 7. maj, kl , Hotel Ebeltoft Strand Offentlig tur: fredag den 3. april, kl Mødested: Agri Bavnehøj Offentlig tur: søndag den 24. maj, kl Mødested: P-pladsen ved Kalø Slotsruin Hvis du vil vide mere Læs mere på nationalparkernes hjemmeside Her kan du give din mening til kende Høringssvar sendes til Skov- og Naturstyrelsen inden tirsdag den 30. juni Miljøministeren medtager alle indkomne høringssvar i sin beslutning om Nationalpark Mols Bjerge inden bekendtgørelsen underskrives. Du kan også deltage i debatten med idéer og forslag på: Kontaktinformationer Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø E: [email protected] T: Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Vasevej Randers E: [email protected] T: Syddjurs Kommune Hovedgaden Rønde E: [email protected] T: Foto: Bert Wiklund Tryk: Fihl-Jensen Grafisk Layout: Page Leroy-Cruce ISBN: WEB: