1HWWRSULP USURGXNWLRQ
|
|
- Lotte Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 1HWWRSULP USURGXNWLRQ -RUGEXQGVW\SHUýðýQ ULQJVVDOWHýðýV YDQG Når en landmand høster sine afgrøder fjerner han samtidig mineraler og næringssalte fra markjorden. Det skyldes, at planterne under deres vækst har optaget disse forbindelser og indbygget dem i forskellige organiske forbindelser i frøene. Inden næste vækstsæson er han derfor nødt til at sikre sig, at der er mineraler og næringssalte nok til, at han påny kan høste en afgrøde på marken. Det kan han eksempelvis gøre ved at følge nedenstående procedure: a) foretage jordbundsanalyse for at se, hvor mange mineraler og næringssalte der er tilbage i jorden. b) beregne, hvor mange næringssalte og mineraler der skal bruges for at give det forventede udbytte. c) tilføre den manglende mængde, enten i form af handelsgødning eller staldgødning. Selv om ovenstående procedure virker meget enkel, er der alligevel problemer forbundet med den. Det skyldes bl.a. at det er meget svært at forudsige, hvor stort høstudbyttet vil blive, fordi der er et nært samspil mellem de abiotiske faktorer og planternes vækst i løbet af vækstsæsonen. Endvidere kan næringssalte og mineraler midlertidigt blive bundet i mikroorganismernes organiske forbindelser og i den periode er de ikke tilgængelige for planterne. Endelig kan positive ioner bindes til kolloider og humuspartikler i jorden, hvad negative ioner ikke kan. Sidstnævnte ioner findes derfor opløst i jordvandet. Da de vil følge vandets bevægelser i jorden, er der risiko for at de kan blive udvasket, eksempelvis til nærliggende ferskvandssystemer. Tilsvarende gælder selvsagt også positive ioner, hvis der er flere ioner end ladninger på kolloider og humuspartikler kan binde. 0DWHULDOHU I forsøget skal det undersøges, om der er sammenhæng mellem næringssalttilførslen og nettoprimærproduktionen. Samspillet følges på to forskellige jordbundstyper. Endvidere skal det undersøges, om der er forskel på udvaskningen fra de to jordbundstyper. Endelig skal effekten af en evt. udvaskning af næringssalte til søvand belyses. 14 plasturtepotte, der passer til 2 liters syltetøjsglas (se forsøgsopstilling side 4) 11 2 liters syltetøjsglas ml målekolber ml måleglas 10 ml målepipetter Petriskåle ##1HWWRSURGXNWLRQ/#VLGH#41
2 Blomsterjord (gerne så- og priklejord) Sand 6 liter søvand Demineraliseret vand Næringssaltopløsning (eks. substral) Filtrerpapir Etiketter 11 magnetstave og magnetomrører ml plastikbægre med tætsluttende skruelåg 96 % ethanol 11 stk. planktonfiltermembraner, rør og spændbånd Nitratelektrode (evt. nitratsticks) Spektrofotometer Vægt Varmeskab )UHPJDQJVð PnGH Bland 400 ml let sammenpresset blomsterjord og 1600 ml sand godt sammen. Blandingen skal fremtræde helt ensartet. Blandingen anvendes som den ene jordbundstype i forsøget: jord/sand. Blomsterjorden anvendes som den anden jordbundstype: blomsterjord. I forsøget skal der arbejdes med tørvægtsværdier, hvilket nødvendiggør at sammenhængen mellem vådvægt og tørvægt skal kendes. Dette gøres på følgende måde: Bunden i 4 plasturtepotte dækkes med 3 lag filtrerpapir. Papiret fugtes, så det slutter tæt til siden, for at undgå at jorden løber igennem hullerne i urtepotten. I de to urtepotte fyldes blomsterjord. Urtepottene mærkes: A: kontrol blomsterjord B: kontrol blomsterjord I de to andre fyldes jord/sand. Disse mærkes: C: kontrol jord/sand D: kontrol jord/sand De fire kontrolopstillinger vejes med to decimalers nøjagtighed. De e værdier betegnes vådvægte. Resultaterne indføres i resultatskema. Bundene af to glaspetriskåle mærkes E og F. Skålene vejes med to decimalers nøjagtighed. Resultaterne indføres i resultatskema. Der afvejes to portioner græsfrø á ca. 3 g. Frøene anbringes i petriskålene. Skål + frø vejes med to decimalers nøjagtighed. Vådvægtene indføres i resultatskema. ##1HWWRSURGXNWLRQ/#VLGH#51
3 Opstillingerne A ---> F anbringes i varmeskab ved 100 C i 24 timer. Efter tørringen bestemmes de repektive tørvægtsværdier ved vejning med to decimalers nøjagtighed. De fundne tørvægte indføres i resultatskema. Bunden i de 10 resterende plasturtepotte dækkes ligeledes med 3 lag filtrerpapir. Urtepottene nummereres 1 ---> 10. Papiret fugtes med dem. vand > 5 fyldes med blomsterjord > 10 fyldes med jord/sand. Vækstmedierne trykkes let sammen, så overfladen bliver plan. Opstillingerne vejes med to decimalers nøjagtighed. Resultaterne indføres i skema under Vådvægt opstilling. Derpå afvejes ca. 3 g græsfrø pr. urtepotte. Frøene vejes med to decimalers nøjagtighed. Resultaterne indføres i skema under Vådvægt frø. De afvejede frø fordeles jævnt over overfladen i urtepottene Opstillingerne gennemvandes med demineraliseret vand. Urtepottene anbringes i varmeskab ved 25 o C. indtil kimplanterne er spiret godt frem. Opstillingerne vandes løbende med dem. vand. ##1HWWRSURGXNWLRQ/#VLGH#61
4 Når kimplanterne er spiret frem, fremstilles de næringssaltopløsninger, der skal vandes med i forsøget: I ml målekolber fyldes 250 ml demineraliseret vand. Derpå tilsættes næringssaltopløsning (substral) iflg. nedenstående: (benyt målepipette). 1: 0 ml næringssaltopl. 2: 1 ml : 2 ml : 4 ml : 8 ml : 0 ml : 1 ml : 2 ml : 4 ml : 8 ml Kolberne dækkes med staniol og forsynes med etikette med opløsningens nummer liters syltetøjsglas nummeres 1 ---> 10. I hvert glas anbringes magnetstav. I glassene hældes ½ liter søvand. Urtepottene med de fremspirede kimplanter anbringes i de respektive syltetøjsglas. Opstillingerne anbringes i lys. ##1HWWRSURGXNWLRQ/#VLGH#71
5 I den følgende tid vandes så vidt muligt dagligt med 25 ml næringssaltopløsning. (fredag/mandag 50 ml) Når næringssaltopløsningerne er opbrugt vandes jævnligt med 50 ml demineraliseret vand, indtil vandstanden når op til ca. 1 cm over urtepottens bund. Derefter vandes efter behov indtil forsøget afsluttes. Nu mangler der kun kendskab til søvandets tilstand ved forsøgsstart. Da søvandet i de enkelte opstillinger tilføres vand via vanding af urtepottene, skal en tilsvarende fortynding foretages på søvandet for at evt. ændringer i løbet af forsøgsperioden kan registreres. Dette gøres på følgende måde: I det sidste syltetøjsglas fyldes ½ liter søvand. En tom urtepotte anbringes i glasset og urtepottens bund markeres på glasset side. Søvandet fortyndes med demineraliseret vand indtil mærket. Først bestemmes nitratindholdet med nitratelektrode eller nitratsticks. Resultatet indføres i skema. Derefter filtreres vandet gennem planktonfiltermembran. Menbranen overføres til plastikbæger med 50 ml 96 % ethanol. Bægeret lukkes med skruelåg og anbringes i mørke. Forsøgsafslutning: 24 timer senere måles absorptionen på spektrofotometer ved 660 nm. med 96 % ethanol som reference. Absorptionsværdien indføres i skema. I glasset fyldes atter ½ liter søvand og der foretages igen fortynding med demineraliseret vand indtil mærket. Glasset forsynes med løstsiddende låg og anbringes ved siden af de andre glas. Opstillingen mærkes: 11. I løbet af forsøgsperioden anbringes glassene med jævne mellemrum på magnetomrører for at hindre, at for mange alger sætter sig fast på glassets sider. De 10 urtepotte tages op af glassene. Anbringes evt. i petriskål og tørres 24 timer i varmeskab ved 100 C. Efter tørring vejes urtepottene med to decimalers nøjagtighed. Resultaterne indføres i skemaet under Sluttørvægt. Dernæst måles nitratindholdet i vandet i de 11 syltetøjsglas. De e værdier indføres i resultatskema. ##1HWWRSURGXNWLRQ/#VLGH#81
6 Efter nitratmålingen anbringes glassene på magnetomrører for at hvirvle algerne op i vandet. Evt. fastsiddende alger løsnes med spatel. Al vandet filtreres gennem planktonfiltermembran. Membranen overføres til plastikbæger med 50 ml 96 % ethanol. Bægeret lukkes med skruelåg og anbringes i mørke. 24 timer senere måles absorptionen på spektrofotometer ved 660 nm. med 96 % ethanol som reference. Absorptionsværdierne indføres i resultatskema. 5HVXOWDWHU Petriskål Vådvægt Petriskål+ frø Vådvægt Petriskål+frø Frø Vådvægt Frø E F Værdierne for FRØ VÅD- og TØRVÆGT indføres i næste skema: Vådvægt g g 1 g vådvægt svarer til g tørvægt beregnet Gns. værdier. beregnet A: blomsterjord B: blomsterjord C: jord/sand D: jord/sand E: frø F: frø Ovenstående beregnede gns. værdier for sammenhængen mellem 1 g VÅDVÆGT og... g TØRVÆGT benyttes til udregning af tørvægtsværdierne i opstillingerne i de 10 forsøgsopstillinger. ##1HWWRSURGXNWLRQ/#VLGH#91
7 Nr. Vådvægt ops. Tør vægt ops. beregn Vådvægt frø frø beregn ops+frø beregn ops+frø ændring beregn Forsøgsstart: Søvandet fortyndet med dem. vand: Nitrat: mg -NO3 - pr. L. Absorption ved 660 nm. ##1HWWRSURGXNWLRQ/#VLGH#:1
8 Forsøgsafslutning søvand: Nr Nitrat mg/l Absorption ved 660 nm. Nr. Nitrat mg/l Absorption ved 660 nm Sammenhængen mellem næringssalttilførsel i ml og græssets nettoproduktion afbildes i pinddiagram for de to vækstmedier. Ligeledes afbildes sammenhængen mellem næringssalttilførsel i ml og absorptionen i de 10 glas. 6S UJVPnO 1) I hvilke organiske stofgrupper indbygger primærproducenterne næringssaltene: nitrat -NO3 -, sulfat -SO4 -- og phosphat -PO4 ---? 2) Hvad forståes ved nettoprimærproduktionen? 3) Hvilken indflydelse har dyrkningsmediet på nettoprimærproduktionens størrelse? 4) Hvilken sammenhæng er der mellem næringssalttilførslen og nettoprimærproduktionens størrelse? 5) Hvad kan der sluttes ved sammenligning af resultaterne i det fortyndede søvand ved forsøgsstart og glas 11 ved forsøgsafslutning? 6) Hvorfor repræsenterer de e nitratmængder i vandet under urtepottene minimumsudvaskningen? 7) Forklar sammenhængen mellem mellem gødningstilførsel og udvaskning af næringssalte for de to dyrkningsmedier. 8) Hvorfor kan man benytte absorptionsmålinger som udtryk for planteplanktonmængden? 9) Hvilke usikkerheder kan der være ved sådanne målinger?.rpphqwduhu 10) Hvilke konsekvenser kan overgødskning af landbrugsjorder få på søøkosystemer, der grænser op til de pågældende jorder? ##1HWWRSURGXNWLRQ/#VLGH#;1
9 Et tilsyneladende kompliceret og uoverskueligt eksperiment. Følges den anviste vejledning, får eleverne indarbejdet mange forskellige arbejdsmetoder, som kan være til megen nytte senere ved små spontane forsøg. I tilfælde af, at klassen vælger at arbejde med udvaskning af næringssalte i økologi, kan det anbefales at starte forsøget på et meget tidlig tidspunkt. De enkelte problemstillinger i denne sammenhæng kan så løbende diskuteres med udgangspunkt i, hvad der kan iagttages kvalitativt i glassene. Der laves kun en samlet forsøgsopstilling med 2/3 elever om et glas, som de er forpligtiget til at passe. Forsøget kan således benyttes til at indarbejde en vis ansvarsfølelse hos eleverne over for det, at arbejde med levende organismer. Det anbefales dog, at læreren holder øje med om vandingen foretages. Er man så heldig/uheldig, at der udvikles consumentpopulationer i nogle af glassene, kan det give yderligere perspektiver i forsøget. Planterødderne vil som regel vokse igennem filtrerpapiret og ned i vandet. Det kan give anledning til udbytterige diskussioner om usikkerheder i forsøget og om hvordan planterne kan overleve i denne situation. Har man adgang til ilt- og ph-målingsudstyr, kan det anbefales at måle disse størrelser eksempelvis i glas 6 og 10 umiddelbart før forsøgsafslutning. Målingerne kan gennemføres efter at glassene har stået X timer i lys. Derefter anbringes glassene i tilsvarende tidsinterval i mørke, hvorefter målingerne gentages. Lykkes det at få resultater hjem fra næsten alle glas (hvad der er muligt), kan forsøget give eleverne indblik i så mange økologiske sammenhænge, at det fuldt ud står mål med det arbejde, der er lagt i den praktiske gennemførelse af eksperimentet. ##1HWWRSURGXNWLRQ/#VLGH#<1
Næringssaltenes betydning for primærproduktionen
Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner
Læs mereR R R R R-C-O-H + H-0-C-R ---> R-C-O-C-R + H-O-H R R R R. (R = Restgrupper). R R R R R-C-O-C-R + H-O-H ---> R-C-O-H + H-O-C-R R R R H
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 9DQG Vand er biologisk set en meget vigtig abiotisk faktor. Det udgør en meget stor del af de fleste organismers vægt og tjener samtidig som bl.a. opløsnings- og transportmiddel.
Læs mereKemiøvelse 2 1. Puffere
Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet
Læs mere$P\ORVH ,QWURGXNWLRQ 0DWHULDOHU. )UHPJDQJVð PnGH 3ODQWHI\VLRORJL
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ $P\ORVH Amylose (stivelse) er et kulhydrat, der har vid udbredelse i plante-riget. Amylose kan påvises ved hjælp af jod-jodkalium (J-JK). Når amylose (hvidt) udsættes for J-JK
Læs merePuffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering
1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori
Læs mere,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner.
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ,OWýRJýFDUERQGLR[LG Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. Disse tre forbindelser kan samles under det overordnede
Læs mereJernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri
Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål
Læs mereUNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION
UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige
Læs mereMælkesyrebakterier og holdbarhed
Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereE 10: Fremstilling af PEC-solceller
E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereBilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose
Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer
Læs mereLIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE
LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LÆRINGSFORLØB OM SPIRING Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Forløbet der her
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereØvelse: Analyse af betanin i rødbede
Forløb: Smagen af frugt og grønt: Kemimateriale modul 2-8 Aktivitet: Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Fag: Kemi Klassetrin: 1. g, 2. g, 3. g Side: 1/14 Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Forfattere:
Læs mereKonkurrence mellem to bakteriearter
1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette
Læs mereBLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE
ELEVVEJLEDNING BLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne, hvor meget vand forskellige bleer kan absorbere. I skal nu undersøge, om denne hypotese
Læs mereTeori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereKvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mere2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU I et plantefrø findes bl.a. anlægget til en ny plante i form af det såkaldte kimanlæg. Dette anlæg skal kunne udvikle sig til en ny plante under
Læs mereJordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereK O M P E N D I U M ØKOLOGI II FORSØG. Kæmpegræs (Arundo), Fayal, Açores
K O M P E N D I Kæmpegræs (Arundo), Fayal, Açores U M ØKOLOGI II FORSØG A Indhold Forsøg 1 Produktionsmåling side 3 Forsøg 2 BO 5 - bestemmelse side 10 Forsøg 3 Forureningssimulering side 17 Forsøg 4
Læs mere0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1
Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10
Læs mere1. Hvad stopper UV-stråling
1. Hvad stopper UV-stråling http://fysik-kemifokus.dk/media/1462737/lys-og-farver_aktivitet-11_undersoeg-uv-straaling.pdf 2. UV-strålings gennemtrængningsevne i vand Formål: I skal undersøge UV-strålings
Læs mereKvantitativ bestemmelse af glukose
Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk
Læs mereForsæbning af kakaosmør
Side: 1/10 Forsæbning af kakaosmør Forfattere: Lone Berg Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Kompetenceområder: Introduktion: Formålet med denne øvelse er at bestemme kakaosmørs gennemsnitlige molare
Læs mereForsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier
Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.
Læs mereCenter for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Læs mereOpgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling
Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereTitel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV
Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden
Læs mereIsolering af DNA fra løg
Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.
Læs mereVANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir i Søndermarken - og Frederiksberg Forsyning.
Læs mereKædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.
Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der
Læs mereProjekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb
Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereVÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE
MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF VISKOSITET - DESIGN ELEVVEJLEDNING VÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, at viskositet beskriver, hvor svært det er at flytte en væske. Nu skal
Læs mere4. Kulstofkredsløbet (CO 2
4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer
Læs merePAPIRS BRUDSTYRKE: UDFØR DIN UNDERSØGELSE
ELEVVEJLEDNING PAPIRS BRUDSTYRKE: UDFØR DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at papir er stærkt. I har også talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt papirs styrke. I skal
Læs mereBiologisk rensning Fjern sukker fra vand
Øvelse B Version 7.0 Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning bruges bakterier og mikroorganismer til at nedbryde
Læs mereLaboratorieforsøg: Phosphats binding i jord
Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord Karina Knudsmark Jessing, ph.d. studerende Jordbunds-og Miljøkemi, Institut for Grundvidenskab Assistent: ph.d. studerende Karin Cederkvist Dias 1 Oversigt over
Læs mereEt fedtstofs iodtal. Problemstilling. Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) R 1 CH 2 O C R 2 O R 3. H + Br Br C C Br Br
Et fedtstofs iodtal Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) Problemstilling Additionsreaktionen til dobbeltbindinger mellem -atomer, 8?7, kan vises ved addition af dibrom til et fedtstof. Reaktionen benyttes
Læs mere0DULQ NRORJL. Abiotiske faktorer - vand: og BI5. Husk mærkning, hvis prøverne er forskellige. Abiotiske faktorer - havbund:
0DULQ NRORJL 0DWHULDOHU planktonnet vandhenter ketsjer planteklo eller haverive iltmåler grabbe til bundprøvetagning termometer ph-indikatorsticks pincetter indsamlingsglas plastposer blyanter plasticdunk
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs merePAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE
MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF STYRKE - DESIGN PAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at papir er stærkt. I har også talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt
Læs mereSelvsamlende enkeltlag elevvejledning
Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereAlger - Det grønne guld
Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...
Læs mereFormål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.
UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å
Læs mereKemiøvelser (til eleverne)
Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til eleverne) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole 1. Eksperiment: Opløselighed af lithiumchlorid Formål: Bestemme
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereVægt Knust malt (se opskrift) Klar urt. Gærnæring Mæskegryder (4 6 L)
Ølbrygning Udarbejdet af Jacob Højgaard Thinggaard, Viborg Gymnasium og Hf for Aktuel Naturvidenskab. Se også artiklen: Ølbrygning avanceret bioteknologi i nr. 5 2016. http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/aktuel_naturvidenskab/nr
Læs mereANALYSE AF FEDTINDHOLD I MADOLIE
ANALYSE AF FEDTINDOLD I MADOLIE Ved denne øvelse bestemmes det gennemsnitlige antal dobbeltbindinger pr. fedtsyre og fedtstoffets middelmolmasse for en madolie. Supplerende baggrundsinformation om lipider
Læs mereAnalyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Læs mereBestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.
Jordbundsanalyse ph Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest 31 21 - Vejledning til Rapitest Læs vejledningen fra Rapitesten: Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest
Læs mereKoster Crop Tester Tørstofmåler til foder
Tørstofmåler til foder med elektronisk vægt Indledning Tillykke med din nye. Denne brugsanvisning beskriver, hvordan testeren skal bruges. Læs derfor brugsanvisningen grundigt inden ibrugtagning. Brugsanvisningen
Læs mereVÆSKERS VISKOSITET: UDFØR DIN UNDERSØGELSE
ELEVVEJLEDNING VÆSKERS VISKOSITET: UDFØR DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne, hvor hurtigt forskellige væsker flytter sig. Hvor hurtigt en væske flytter sig er nemlig
Læs mereKemiøvelser (til læreren)
Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til læreren) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole Lærervejledning & kommentarer til forsøgene Nedenstående
Læs mereIntro5uktion: I'" Acetylsalicylsyre. Salicylsyre
Intro5uktion: H'11t frem til omkring 1850 var alle tilgængelige smertestillende midler "naturstoffer", dvs oftest ekstrakter fra planter eller dyr. Det første syntetisk fremstillede smertestillende stof
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mereØvelse med tarmkræftceller i kultur.
Øvelse med tarmkræftceller i kultur. Baggrund Hver 3. dansker bliver ramt af kræft, inden de er blevet 75 år. Tyktarmskræft er den 3. hyppigste kræftform hos både mænd og kvinder, hvor henholdsvis 7.3
Læs mereBiokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea
1. Omfang og anvendelsesområde Biokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea 2. udgave Godkendt: 28-05-2019 Denne metode beskriver måling af biokemisk oxygenforbrug
Læs mereNitratudvaskning i landbrugsafgrøder
Om forsøget I forsøget skal I analysere jordvand taget op fra jorden under forskellige afgrøder i sædskiftet hos Forsker for en dag. Gennem såkaldte sugeceller, som ligger permanent nedgravet under afgrødernes
Læs mereAquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4
Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse
Læs mereDet store energikørekort
Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereAlgedråber og fotosyntese
Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i
Læs mereUndersøgelse af forskellige probiotiske stammer
Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer
Læs mereEr der gift i vandet?
Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte
Læs mereKOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER
KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereMatematiske modeller Forsøg 1
Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning
Læs mereKOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE
ELEVVEJLEDNING KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt koppers evne til at holde på varmen. I skal nu undersøge, om
Læs mereMælkesyrebakterier og holdbarhed
Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge
Læs mereUdvikling af ny medicin
Udvikling af ny medicin Formål: Formålet med denne øvelse er at fremstille 9 forskellige kemiske stoffer og teste dem for at undersøge om der er en antibiotikavirkning af nogen af dem ved metoden kombinatorisk
Læs mereLav ure med sand og sol
Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er
Læs mereUdfordringen. Forstå udfordringen
n Forstå udfordringen Udfordringen Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning, for at det kan lade sig
Læs mereRoskilde Tekniske Gymnasium Klasse 2,5 Kemi Jonas Kalmark, Daniel Blankenstejner & Ticho Nielsen. Organisk kemi for dummies
Organisk kemi for dummies 1 Indholdsfortegnelse Projektets formål:... 2 Målgruppe:... 4 Resume af interviewet:... 5 Teori:... 6 forsøg:... 6 Indledning:... 6 Materialer... 7 kalier:... 8 Fremgangs måde:...
Læs mereExoterme og endoterme reaktioner (termometri)
AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de
Læs mereSTUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER
STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler
Læs mereTilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor
Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse
Læs merePÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1
ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6
Læs mereFælles mål 1 : Tværfaglighed:
Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling
Læs mereØvelse: Chlorofylindholdet i spinat
Forløb: Smagen af frugt og grønt: Kemimateriale modul 2-8 Aktivitet: Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat Fag: Kemi Klassetrin: 1. g, 2. g, 3. g Side: 1/6 Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat Forfattere:
Læs mereUge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.
Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Smager vand ens alle steder? Hvor kommer drikkevand fra? Kan jeg lave vand? Foto: Emil Thomsen Drikkevand i fremtiden. Baggrund for hæftet og konkurrencen.
Læs mereMåling af ph i syrer og baser
Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en
Læs mereProcedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering
Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering 20. September 2011 Proj.nr. 2000666 LME/CB/MT 1. Generelt Denne protokol omhandler test og træning af lugtdommere til påvisning af hangriselugt
Læs mereDrikkevandssediment en kilde til bekymring?
Drikkevandssediment en kilde til bekymring? Sarah C.B. Christensen I samarbejde med VandCenter Syd og Halsnæs Vandforsyning A.m.b.a. Medforfattere: Marta Munk Tønder, Lene Crafack, Erik Arvin, Erling Nissen
Læs mereNitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks
Notat SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Test af måleudstyr til måling af nitrat i drænvand Ansvarlig KRP Oprettet 12-10-2016 Projekt: [3687, TReNDS] Side 1 af 5 Test af måleudstyr til måling af nitrat i
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereFremstilling af bioethanol
Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Datastudio... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Fyldning af beholdere... 6 Sådan fungerer
Læs mere