PAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE
|
|
- Anita Hansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF STYRKE - DESIGN PAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at papir er stærkt. I har også talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt papirs styrke. I skal nu undersøge, om denne hypotese er rigtig: For at undersøge hypotesen skal I designe en undersøgelse, hvor I afprøver sammenhængen mellem forskellige typer papirs styrke og deres vægt. For at være sikker på, at det er vægtens betydning for styrken, som I undersøger, er det vigtigt, at det kun er materialernes vægt, I varierer i undersøgelsen. Alle andre variable skal holdes konstant. Det vil sige, at I skal gøre det samme hver gang. Fx skal I bruge de samme materialer og udstyr osv. Hvis flere ting ændrer sig på samme tid, kan I ikke med sikkerhed sammenligne papirernes brudstyrke. Når I designer jeres undersøgelse, kan I derfor overveje spørgsmålene nedenfor. Kig også på de forskellige materialer, som jeres lærer har med. Diskutér i gruppen, hvordan I kan undersøge dem.. Hvad vil I undersøge? 2. Hvilken variabel ændrer I på? Hypotese: Jo tungere et stykke papir er, desto større brudstyrke har det. 3. Hvilken virkning eller resultat måler I? 4. Hvordan måler I? Beskriv jeres undersøgelse.
2 MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF STYRKE - DESIGN MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF STYRKE - DESIGN 5. Hvilke variable holder I konstante? (Fordi de kan ændre på vores resultater) 0. Tegn jeres forsøgsopstilling: 6. Hvem holder de variable konstante og hvordan? 7. Hvordan vil I sikre, at alle grupperne kan sammenligne deres resultater? 8. Tror I, at I kan nå at lave undersøgelsen på 30 min? 9. Hvilket udstyr skal I bruge til jeres undersøgelse?. Præsentér jeres undersøgelse for resten af klassen. 2 3
3 MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF STYRKE - DESIGN SVARARK TIL LÆRER PAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at papir er stærkt. I har også talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt papirs styrke. I skal nu undersøge, om denne hypotese er rigtig: For at undersøge hypotesen skal I designe en undersøgelse, hvor I afprøver sammenhængen mellem forskellige typer papirs styrke og deres vægt. For at være sikker på, at det er vægtens betydning for styrken, som I undersøger, er det vigtigt, at det kun er materialernes vægt, I varierer i undersøgelsen. Alle andre variable skal holdes konstant det vil sige, at I skal gøre det samme hver gang. Fx skal I bruge de samme materialer og udstyr osv. Hvis flere ting ændrer sig på samme tid, kan I ikke med sikkerhed sammenligne papirernes brudstyrke. Når I designer jeres undersøgelse, kan I derfor overveje spørgsmålene nedenfor. Kig også på de forskellige materialer, som jeres lærer har med. Diskutér i gruppen, hvordan I kan undersøge dem. Til læreren: Eksempler på svar baseret på DTU-undersøgelsen sketesten. Der kan være andre svar ved andre undersøgelser:. Hvad vil I undersøge? Hvor stærke de forskellige papirmaterialer er. 2. Hvilken variabel ændrer I på? Papirets vægt. Hypotese: Jo tungere et stykke papir er, desto større brudstyrke har det. 3. Hvilken virkning eller resultat måler I? Vi måler, hvor højt oppe skeen skal falde fra for at lave hul i papiret. 4. Hvordan måler I? Beskriv jeres undersøgelse Vi lader en ske falde ned på et stykke papir, som vi har spændt ud over en bøtte. Vi gentager forsøget og lader hver gang skeen falde ned fra 0 cm højere oppe, indtil der går hul i papiret. Den højde som skeen skal falde fra for at lave hul i papiret, kalder vi for skeens faldhøjde. Vi skriver faldhøjden ned i vores resultatskema. 5. Hvilke variable holder I konstante? (Fordi de kan ændre på vores resultater) Papirets størrelse. Ske, tommestok og forsøgsopstilling. 6. Hvem holder de variable konstante og hvordan? Vi bruger samme saks og lineal hver gang. Vi måler og klipper papirerne ud, så de alle har samme størrelse Vi bruger samme ske, tommestok, bøtte og forsøgsopstilling hver gang.
4 MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF STYRKE - DESIGN SVARARK TIL LÆRER 7. Hvordan vil I sikre, at alle grupperne kan sammenligne deres resultater? Alle grupper undersøger de samme materialer, bruger den samme undersøgelsesmetode og måler skeens faldhøjde i centimeter. 8. Tror I, at I kan nå at lave undersøgelsen på 30 min? 9. Hvilket udstyr skal I bruge til jeres undersøgelse? Vægt, ske, tommestok, dåse, elastikker, evt. tape, saks og lineal. 0. Tegn jeres forsøgsopstilling. Præsentér jeres undersøgelse for resten af klassen Grupperne præsenterer efter tur deres forslag til undersøgelse og klassen vælger i fællesskab en undersøgelsesmetode. 2. Når klassen har besluttet sig for en undersøgelsesmetode laver elever og lærer i fællesskab: a) En kort vejledning til undersøgelsen (tilføj evt. bare detaljer til elevvejledningen fra hjemmesiden) b) En liste over de materialer og det udstyr, der skal bruges. c) Et skema til målinger og resultater i (tag udgangspunkt i nedenstående skema). PAPIRTYPE VÆGT (gram) FORUDSIG (Giv materialerne numre fra -5, hvor 5 er det stærkeste.) MÅLING RESULTAT (Giv materialerne numre fra -5, hvor 5 er det stærkeste.) Dette skema findes også på hjemmesiden. 2
5 MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF STYRKE - ELEVUNDERSØGELSE PAPIRS BRUDSTYRKE: UDFØR DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at papir er stærkt. I har også talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt papirs styrke. I skal nu undersøge, om hypotesen her er rigtig: Hypotese: Jo tungere et stykke papir er, desto større brudstyrke har det. For at undersøge hypotesen skal I nu udføre den undersøgelse, som I designede i sidste lektion. Før undersøgelsen. Indsaml de materialer og det udstyr, som I skal bruge 2. Hvilket materiale har den laveste brudstyrke? Hvorfor? Begrund jeres gæt i hypotesen. 3. Hvilket materiale har den højeste brudstyrke? Hvorfor? Begrund jeres gæt i hypotesen. 4. Giv materialerne numre fra -5, hvor 5 er det materiale, som I tror, er stærkest. Skriv det i jeres undersøgelsesskema. Undersøgelse. Vælg det materiale, I vil undersøge først. 2. Lav opstillingen til undersøgelsen. 3. Udfør jeres undersøgelse med det første papirmateriale. 4. Skriv målingen ind i undersøgelsesskemaet. 5. Gentag undersøgelsen med hvert af de andre papirmaterialer. Efter undersøgelsen. Diskussion af resultater (i grupper). Hvilket materiale havde den laveste brudstyrke? 2. Hvad tror I, det bliver brugt til? Hvorfor behøver det ikke have så høj en brudstyrke?
6 MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF STYRKE - ELEVUNDERSØGELSE 3. Hvilket materiale havde den højeste brudstyrke? 4. Hvad tror I, det bliver brugt til? Hvorfor skal det være så stærkt? 5. Hvordan passer resultaterne med jeres hypotese? Har I brug for at lave en ny hypotese? Hvis ja, så skriv jeres forslag til en ny hypotese ned her. 6. Skriv jeres resultater op i skemaet på tavlen. 2
7 MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF STYRKE - ELEVUNDERSØGELSE SVARARK TIL LÆRER PAPIRS BRUDSTYRKE: UDFØR DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at papir er stærkt. I har også talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt papirs styrke. I skal nu undersøge, om hypotesen her er rigtig: For at undersøge hypotesen skal I nu udføre den undersøgelse, som I designede i sidste lektion. Før undersøgelsen Hypotese: Jo tungere et stykke papir er, desto større brudstyrke har det.. Indsaml de materialer og det udstyr, som I skal bruge 2. Hvilket materiale har den laveste brudstyrke? Hvorfor? Begrund jeres gæt i hypotesen. 3. Hvilket materiale har den højeste brudstyrke? Hvorfor? Begrund jeres gæt i hypotesen. 4. Giv materialerne numre fra -5, hvor 5 er det materiale, som I tror, er det stærkeste. Skriv det i jeres undersøgelsesskema. Undersøgelse. Vælg det materiale, I vil undersøge først. 2. Lav opstillingen til undersøgelsen. 3. Udfør jeres undersøgelse med det første papirmateriale. 4. Skriv målingen ind i undersøgelsesskemaet. 5. Gentag undersøgelsen med hvert af de andre papirmaterialer. Efter undersøgelsen. Diskussion af resultater (i grupper). Når I har undersøgt alle jeres materialer, så sammenlign resultaterne med jeres oprindelige forudsigelser om materialernes styrke. 2. Hvilket materiale havde den laveste brudstyrke? 3. Hvad tror I, det bliver brugt til? Hvorfor behøver det ikke have så høj en brudstyrke? 4. Hvilket materiale havde den højeste brudstyrke? 5. Hvad tror I, det bliver brugt til? Hvorfor skal det være så stærkt? 6. Hvordan passer resultaterne med jeres hypotese? Har I brug for at lave en ny hypotese? Hvis ja, så skriv jeres forslag til en ny hypotese ned her: 7. Skriv jeres resultater op i skemaet på tavlen. Efter undersøgelsen. Diskussion af design (i klassen) Her er formålet at fokusere på det generelle ved undersøgelsen, for at eleverne lærer, hvad der udgør en god undersøgelse, nemlig at: resultaterne fra én undersøgelse kan sammenlignes med en anden (sammenlignelig undersøgelse). undersøgelsen kan gentages af andre med samme resultat (reproducérbar undersøgelse). man undgår eller minimerer fejlkilder og usikkerheder.
8 MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF STYRKE - ELEVUNDERSØGELSE SVARARK TIL LÆRER. Bed grupperne sammenligne deres resultater. Har alle fået det samme resultat? 2. Hvis ikke, så spørg eleverne, om de kan få øje på fejlkilder eller usikkerheder ved undersøgelsen, der har gjort det svært at få de samme resultater? a. Er der fx. trin i undersøgelsen, som grupperne har udført forskelligt? b. Har der været for store usikkerheder fx ved udmåling af materialernes størrelse eller aflæsning af målinger? c. Har grupperne brugt forskelligt udstyr eller materialer? d. Hvordan kunne evt. fejlkilder og usikkerheder fjernes? 3. Bed også eleverne identificere de forhold ved deres undersøgelse, som fungerede godt. a. Hvordan undgik de fejlkilder og usikkerheder? b. Hvordan sikrede de sig, at grupperne kunne sammenligne deres resultater. 4. Spørg evt. eleverne, hvordan de tror, man i industrien undersøger papirs styrke og hvordan de selv ville gøre, hvis de ikke skulle tage hensyn til tid og begrænsninger i udstyr på skolen. Læs mere om industritest i lærervejledningen. 2
9 MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF PAPIRS BRUDSTYRKE UNDERSØGELSESSKEMA PAPIRTYPE VÆGT (gram) FORUDSIG (Giv materialerne numre fra -5, hvor 5 er det stærkeste) MÅLING RESULTAT (Giv materialerne numre fra -5, hvor 5 er det stærkeste)
KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE
ELEVVEJLEDNING KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt koppers evne til at holde på varmen. I skal nu undersøge, om
Læs merePAPIRS BRUDSTYRKE: UDFØR DIN UNDERSØGELSE
ELEVVEJLEDNING PAPIRS BRUDSTYRKE: UDFØR DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at papir er stærkt. I har også talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt papirs styrke. I skal
Læs mereVÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE
MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF VISKOSITET - DESIGN ELEVVEJLEDNING VÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, at viskositet beskriver, hvor svært det er at flytte en væske. Nu skal
Læs mereOVERFLADERS HÅRDHED: DESIGN DIN UNDERSØGELSE
MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF OVERFLADERS HÅRDHED - DESIGN ELEVVEJLEDNING OVERFLADERS HÅRDHED: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at et materiale har en hård overflade. Nu
Læs mereBLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE
ELEVVEJLEDNING BLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne, hvor meget vand forskellige bleer kan absorbere. I skal nu undersøge, om denne hypotese
Læs mereKOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: UDFØR UNDERSØGELSEN
MODUL 2-4: DTU-UNDERSØGELSE AF KOPPER ELEVVEJLEDNING KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: UDFØR UNDERSØGELSEN I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt koppers evne til at holde
Læs mereVÆSKERS VISKOSITET: UDFØR DIN UNDERSØGELSE
ELEVVEJLEDNING VÆSKERS VISKOSITET: UDFØR DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne, hvor hurtigt forskellige væsker flytter sig. Hvor hurtigt en væske flytter sig er nemlig
Læs mereVÆSKERS VISKOSITET: UDFØR DIN UNDERSØGELSE
ELEVVEJLEDNING VÆSKERS VISKOSITET: UDFØR DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne, hvor hurtigt forskellige væsker flytter sig. Hvor hurtigt en væske flytter sig er nemlig
Læs mereBLEERS ABSORPTIONSEVNE: UDFØR UNDERSØGELSEN
ELEVVEJLEDNING BLEERS ABSORPTIONSEVNE: UDFØR UNDERSØGELSEN I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne, hvor meget vand forskellige bleer kan absorbere. I skal nu undersøge, om denne hypotese
Læs mereKuglen triller. Hej med dig!
Kuglen triller Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette
Læs mereINNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN
ELEVVEJLEDNING INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN Nu skal I i gang med innovationsopgaven. Richard Palmer opfandt et produkt med smart gele, der løste hans problem med dårligt beskyttelsesudstyr. Nu skal
Læs mereTril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en
Læs mereLærervejledning til introopgaverne. Vælg enkelte eller alle opgaver. Bliv klar til Naturfagsmaraton. Opgaverne ligger på hjemmesiden
Lærervejledning til introopgaverne Bliv klar til Naturfagsmaraton Med introopgaverne kan eleverne lære om Naturvidenskabelig arbejdsmetode og arbejde med åbne opgaver. Dvs. opgaver, hvor der er mange forskellige
Læs mereNaturvidenskabelig arbejdsmetode
Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I
Læs mereVarme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:
Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan
Læs mereMATERIALERNES FANTASTISKE VERDEN
MATERIALERNES FANTASTISKE VERDEN FORLØBSBESKRIVELSE UDVIKLET AF DTU I SAMARBEJDE MED INDUSTRIENS FOND INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD (Klik på en titel for at springe direkte til afsnittet) Introduktion: Forløbsbeskrivelse...
Læs mereSMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN
ELEVVEJLEDNING SMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN I denne undersøgelse skal I først undersøge seks forskellige smarte materialer. I skal påvirke dem på forskellige måder med varme, vand og lys og observere
Læs mereSkibet skal sejle. Hej med dig!
Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I
Læs mereLYDEN DER FORSVANDT KRAV UDFORDRING. Engineering Day MATERIALER TIL MODEL AF ØVELOKALET Papkasse, tape, saks, lineal, hobbykniv, mobiltelefoner
LYDEN DER FORSVANDT Engineering Day 2019 Musik er fantastisk både at lytte til, og når man spiller det selv. Men det kan også være temmelig forstyrrende, hvis der spilles højt. Signe og Carl Emil har fået
Læs mereBegreber og matematikord: Anslået værdi, middelværdi/gennemsnit, median, tabel
Lærervejledning - mekanisk målskytte Eleverne skal bygge en mekanisk målskytte efter den vejledning der er givet i LEGO WeDo. De skal skyde til en papirbold ved hjælp af den mekaniske målskytte. De skal
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er papir? - Papirs egenskaber...3. Papirs kvalitet og vægt...4. Undersøg A4 papir...6
Hvad er papir? Indholdsfortegnelse Hvad er papir? - Papirs egenskaber...3 Papirs kvalitet og vægt...4 Undersøg A4 papir...6 Undersøg træfibrenes retning i A4-papir...7 Undersøg papirs gennemskinnelighed
Læs mereINGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN
MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION INGENIØRENS ARBEJDSMETODE ELEVVEJLEDNING INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN I denne aktivitet skal I øve jer i at bruge ingeniørens arbejdsmetode. Øvelsen
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs mereVarme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:
Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan
Læs mereDyrs tilpasning. Hej med dig!
Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne
Læs mereAt fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter
Introduktion: vi leger os klogere på verden Dette er at af flere maker kits, som skal bidrage til at gøre viden mere håndgribelig og forståelig ved at tænke med hænderne. Gennem legen får eleverne en hands-on
Læs mereMåling på udåndingensluften (lærervejledning)
Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og
Læs mereDe følgende sider skal I bruge til Ingeniørens Værksted. I skal besvare opgaver både før, under og efter besøget på Experimentarium.
INGENIØRENS VÆRKSTED SPØRGESKEMA 4.- 6. KLASSE NAVN OG KLASSE: De følgende sider skal I bruge til Ingeniørens Værksted. I skal besvare opgaver både før, under og efter besøget på Experimentarium. NÅR I
Læs mereVægten. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses!
Vægten Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne
Læs mereNår du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:
Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet
Læs mereBroer. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses!
Broer Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne
Læs mereINGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN
INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN I denne aktivitet skal I øve jer i at bruge ingeniørens arbejdsmetode. Øvelsen er teoretisk. Det betyder, at I ikke skal bygge eller fremstille noget, men blot
Læs mereVejledning til forløbet: Hvad er chancen?
Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af
Læs mereMetodesamling til elever
Metodesamling til elever I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:
Læs mereHusk at have et kridt eller en tavletusch klar, da der undervejs skal skrives på tavlen. Inden historien læses op,
Måling Formålet med måleopgaverne er at træne elevernes brug af linealen som værktøj til måling af relativt korte afstande. Derudover er arbejdet med millimeter indirekte med til at udvide elevernes kendskab
Læs mere(Projektets første del er rent deskriptiv, mens anden del peger frem mod hypotesetest. Projektet kan gemmes til dette emne, eller tages op igen der)
Projekt 2.4 Menneskets proportioner (Projektets første del er rent deskriptiv, mens anden del peger frem mod hypotesetest. Projektet kan gemmes til dette emne, eller tages op igen der) I. Deskriptiv analyse
Læs mereI lærervejledningen har vi formuleret læringsmål, som i det følgende er omsat til en række tegn på læring:
Læringsmål Kompetenceområdet Geometri og måling i forenklede Fælles Mål omfatter fire færdigheds- og vidensområder. I evalueringen til. kap. Måling ser vi på et af områderne, som omhandler elevens opnåelse
Læs mereSolcellelaboratoriet
Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,
Læs mereI spillet sidder to grupper over for hinanden og skiftes til at pege på udfordringer, tale om årsagerne og pege på mulige løsninger.
IGLO-STAFETTEN IGLO-stafetten er et spil, der hjælper jer med at finde løsninger på Individ-, Gruppe-, Ledelses- og Organisationsniveau. Alle fire niveauer har nemlig en rolle at spille i håndteringen
Læs mereI. Deskriptiv analyse af kroppens proportioner
Projektet er delt i to, og man kan vælge kun at gennemføre den ene del. Man kan vælge selv at frembringe data, fx gennem et samarbejde med idræt eller biologi, eller man kan anvende de foreliggende data,
Læs mereDet skal du bruge. Lav selv: lysende julepynt. Materialer: Værktøj:
Lav selv: lysende julepynt Det skal du bruge Lav et juletræ af karton og få det til at lyse med en lysdiode, et batteri og lidt kobbertape. Følg denne trin-for-trin vejledning og lav lysende julepynt som
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
Læs mereStrukturerede tekstsamtaler
Lærervejledning til Læserollemetoden Eksemplerne i vejledningen er hentet fra tekster til Trin C. Teksten er stort set identisk med lærervejledningerne til det oprindelige projekt: www.videnomlaesning.dk/projekter/struktureredetekstsamtaler/
Læs mere7 QNL 9DULDEOH 6DPPHQK QJ +27I\VLN. Trekanter & firkanter. Dåser. Angiv hvilke variable i Figur 2, der er sammenhæng mellem:
Trekanter & firkanter Se på Figur 1: Angiv de variable og deres værdier Variabel Værdi(er) Angiv hvilke variable i Figur 2, der er sammenhæng mellem: Angiv sammenhængen: Hvilke af de variable er der sammenhæng
Læs mereANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
ANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om angst. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som findes
Læs mereDin lærer skal spørge, hvordan du gjorde, og han skal bede dig gøre det igen. Du opdager din fejl og laver ikke fejl denne gang.
Du giver op. Jeg kan ikke eller Jeg ved ikke, hvad jeg skal. Din lærer skal spørge, om han kan hjælpe dig, fx ved at låne dig sine fingre. Du skal give op igen. Du laver en fejl. Du tror, du kan svaret
Læs mereI Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning
dlaboratoriumforsammenhængendeu I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor Lærervejledning ring dannelseoglæ Vejledning Lærervejledning I dette undervisningsforløb arbejdes der med landskabsdannelsen ved
Læs mereDet store energikørekort
Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk
Læs mereElevguide. En åben opgave har mange løsninger!
Elevguide Hvad er ideen? Jeres klasse deltager i Naturfagsmaraton(NFM), som er et natur/teknik-undervisningsforløb. Det afsluttes med, at alle klasser, der deltager i Naturfagsmaraton, mødes til en konkurrence
Læs mereMagneter Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Magneter Undervisningsforløb til atur/teknik ide 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet tudierummet om indledning taler læreren og eleverne sammen om, hvor der bruges magneter
Læs mereLIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE
LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LÆRINGSFORLØB OM SPIRING Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Forløbet der her
Læs mereFørste lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet
Sæbebobler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 22 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om sæbebobler Se punkt 1 i
Læs merehvornår er du stærk?
eksperiment: hvornår er du stærk? Et eksperiment hvor du bliver klogere på det, der giver dig styrke. Eksperimentet der bygger på bogen I gang med styrkebaseret ledelse præsenteres i denne video: youtu.be/roajrb-db4o
Læs mereREGNSKOVENS PLANTER KÆMPERNE
REGNSKOVENS PLANTER KÆMPERNE Regnskovens træer, overliggerne, kan blive op til 80 meter høje. Altså højere end både Rundetårn og tårnet i København ZOO! Men hvor høje bliver træerne i Danmark egentlig?
Læs mereLÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd
LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.
Læs mereRutschebanen - Fart og matematik med Havens mest populære forlystelse
Opgaveark Forlystelser: Medbring: Målebånd Da har rund fødselsdag i år, synes vi, den skulle have en opgave helt for sig selv. Det første spørgsmål er derfor også: Hvor gammel bliver i år?. Nu skal I prøve
Læs mereDer hænger 4 lodder i et fælles hul på hver side af en vægtstang. Hvad kan du sige med hensyn til ligevægt?:
1 At skabe ligevægt Der er flere måder hvorpå man med lodder som hænger i et fælles hul på hver sin side af en vægtstang kan få den til at balancere - at være i ligevægt. Prøv dig frem og angiv hvilke
Læs mereDe Pædagogiske Pejlemærker. et projektarbejde for 8. klassetrin
De Pædagogiske Pejlemærker et projektarbejde for 8. klassetrin Kære elever og lærere i 8. klasse 2 Den sidste fredag før vinterferien 2017 skal I afvikle et Pejlemærkeløb for alle elever på jeres skole.
Læs mereOpskrift på Smart gele (6-10 klumper)
MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION SMART GELE OPSKRIFT Opskrift på Smart gele (6-0 klumper) Du skal bruge: liter vand 80 g polyvinylalkohol (PVA) 5-30 ml 4 % borax vægt gryde Termometer Sølvfolie Bægerglas
Læs mereOPGAVESÆT LÆRING OM BEVÆGELSE OG MATEMATIK I HVERDAGEN MED SKRIDTTÆLLERE
OPGAVESÆT LÆRING OM BEVÆGELSE OG MATEMATIK I HVERDAGEN MED SKRIDTTÆLLERE 1 1 MIT EGET TALMATERIALE Nu skal du arbejde med et talmateriale, du selv har lavet. Nemlig det antal skridt, du har gået i løbet
Læs mereIndustri, innovation og infrastruktur. Vi skal bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation.
Verdensmål 9 Vi skal bygge robust, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation. DELMÅL 9.4 Opgrader alle industrier og er for bæredygtighed. DELMÅL 9.5 Mere forskning og opgradering
Læs mereEngineering i Skolen Undervisningsforløb. Eng ne ring i Sk len. Undervisningsforløb: Varm kakao
Engineering i Skolen Undervisningsforløb Eng ne ring i Sk len Undervisningsforløb: Varm kakao Engineering i Skolen Undervisningsforløb Varm Kakao Isolering bruger vi, når en ønsket temperatur skal opretholdes
Læs mereSpor 2. numeralitet. Afdækning af. hos nyankomne elever. Elever på 9 år eller ældre TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Afdækning af numeralitet TRIN 2 Afdækning af numeralitet hos nyankomne
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereUndersøg en sluse. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.
Undersøg en sluse Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne ud til en sluse, der virker som klimatilpasningsanlæg. Eleverne skal på forhånd have undersøgt tidsvandets perioder. Er slusen åben skal
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3
Læs mere7 QNL 9DULDEOH 6DPPHQK QJ +27I\VLN. Trekanter & firkanter. Dåser. Se på Figur 1: Angiv de variable og deres værdier Variabel Værdi(er)
Trekanter & firkanter Se på Figur 1: Angiv de variable og deres værdier Variabel Værdi(er) )LJXU Angiv hvilke variable i Figur 2, der er sammenhæng mellem: Angiv sammenhængen: Hvilke af de variable er
Læs mereInfokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)
Infokløft Beskrivelse Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig De får forskellig information som de skiftes til at diktere til hinanden. Fx en tegning eller ord /begreber. Der er fokus på præcis formulering
Læs mereDataopsamling øvelser
Dataopsamling øvelser Øvelse 6.1 Tolkning af data 1... 3 Øvelse 6.2 Tolkning af data 2... 3 Øvelse 6.3 Målinger med dataloggere 1... 5 Øvelse 6.4 Målinger med dataloggere 2... 6 Dataopsamling øvelser Side
Læs mereLæringspakke 1 Modul 1.1 Pædagogiske greb
//Læringsteams Uge 38-43 Læringspakke 1 Modul 1.1 Kære Læringsteam På de følgende sider vil du finde materiale, der kan være til hjælp og inspiration, når du skal tilrettelægge dine læringsaktiviteter.
Læs mereIdeer til sproglige aktiviteter.
Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Elevark
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Elevark Dato September 2018 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet
Læs merePå mission med Turbine NAVN:
dlaboratoriumforsammenhængendeu ELEVBOG På mission med Turbine NAVN: ring dannelseoglæ Turbines missioner Turbines missioner på Harteværket Her er Turbine. Hun er på tur med klassen til Harteværket. Hun
Læs mereMetoder til beregning af en rakets højde
Metoder til beregning af en rakets højde Mål At eleverne får viden om hvilke data, der skal indsamles for at beregne flyvehøjden på en raket. At eleverne får viden om, hvordan man kan beregne, hvor højt
Læs mereMETODESAMLING TIL ELEVER
METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:
Læs mereHar du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk
Hvis du har brug for nogle simple øvelser, der sætter fokus på den enkelte lærers egen praksis, så er der et par forslag her! Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Her er udvalgt tre
Læs mereMagneter. Hej med dig!
Magneter Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. år klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne
Læs mereSide 1 af 7 Dette undervisningsforløb er hentet fra Naturfagsdiplom.dk - Skolevisioner
Indledning... 2 Model for undervisningsforløbet... 2 Begrundelse for valg af model:... 2 De tre læringsrum... 2 Undervisningsrummet... 2 Træningsrummet... 3 Studierummet... 3 Undervisningsforløbets forskellige
Læs mereAKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL TEMAUGEN PIGELIV/DRENGELIV
AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL PIGELIV/DRENGELIV TEMAUGEN Formålet med temaugen er at få eleverne til at reflektere over, hvordan kønsroller og kønsspecifikke forventninger påvirker deres eget liv
Læs mereOhms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.
Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke
Læs mereTRÆN VÆRKTØJERNE GENNEM LEG
TRÆN VÆRKTØJERNE GENNEM LEG Forfatter: Carsten Borch - Illustrator: Mie Nørgaard - www.1925modellen.dk Version 30. oktober 2017 Lav grupper med 3-4 deltagere per gruppe. Opgaverne kan laves i klassen.
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereVejr. Matematik trin 2. avu
Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder
Læs mereVi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse
Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Lektion 1-2 Lytte til historie Hvad gør læreren? a. Læreren indretter et hjørne af klassen til læsehjørne. Eleverne skal sidde (hvis muligt) i kreds,
Læs mereMasseeksperiment Jagten på de gode bakterier Protokol: Trin for trin-guide til selve eksperimentet
Masseeksperiment 2018 Jagten på de gode bakterier Protokol: Trin for trin-guide til selve eksperimentet Protokol Trin for trin guide til selve eksperimentet Masseeksperimentet kan gennemføres i uge 38,
Læs mereMYREJAGTEN TIL LÆREREN
Hjælp forskerne Gå på myrejagt på din skole TIL LÆREREN Bliv klogere på myrerne Undersøg myrernes livretter VELKOMMEN TIL Tak, fordi du og dine elever deltager i eksperimentet og hjælper os med at gøre
Læs mereMathias Rask Højen Jensen, 3MY Erhvervsskolerne Aars Fysik A Eksamensprojekt. η = Q tilført
kalder nyttevirkningen. Carnot brugte den ideelle kredsproces til at beskrive den maksimale nyttevirkning, som en kraftvarmemaskine kunne, hvilket er hvad der kaldes carnotnyttevirkningen. Denne nyttevirkning
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Resonans... 4 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 5 Stående tværbølger på en snor.... 6 Stående lydbølger i resonansrør.
Læs mereUge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.
Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Smager vand ens alle steder? Hvor kommer drikkevand fra? Kan jeg lave vand? Foto: Emil Thomsen Drikkevand i fremtiden. Baggrund for hæftet og konkurrencen.
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.
Uge 29 Emne: Nørd Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.00 Uge 29 l Nørd Hopp har fundet en god pind. Den faldt ned lige
Læs mereOpgaver til Guatemalas børn. Opgaveforslag til Guatemalas Børn. Teresa
Opgaveforslag til Guatemalas Børn Teresa Lav en radio-reportage Se den lille film Sejl med til Teresas by. Lad eleverne indtale deres egen speak på en diktafon/telefon. Spil radioudsendelserne i klassen.
Læs mereAffald på havnen. Om undervisningsforløbet Affald på havnen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse
Lærervejledning Tidsforbrug (samlet for de fire aktiviteter) 1-2 timer Klassetrin 4.-9. klasse Om undervisningsforløbet Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i, at eleverne er affaldskonsulenter, hvor
Læs mereUdeskoleforløb Matematik i 1. klasse
Udeskoleforløb Matematik i 1. klasse Matematik i 1. klasse Fag: matematik Klassetrin : 1. klasse Sted: Skolegården og/eller Naturen i nærheden Årstid: Hele året Kort om forløbet: Her er samlet 11 matematik
Læs mereDet er lysten, der driver værket
Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 1 Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 2 Indenfor naturfagsundervisning
Læs mereDeskriptiv statistik for hf-matc
Deskriptiv statistik for hf-matc 75 50 25 2018 Karsten Juul Deskriptiv statistik for hf-matc Hvad er deskriptiv statistik? 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?... 1 1.2 Hvad er grupperede og ugrupperede data?...
Læs mereModellering med Målskytten
Modellering med Målskytten - Et undervisningsforløb i WeDo med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Målskytten - et modelleringsprojekt i matematik ved hjælp
Læs mere