Næsten ens lønudvikling i alle sektorer.

Transkript

1 poul Kontakt: Poul Pedersen - [email protected] Tlf.: Næsten ens lønudvikling i alle sektorer. Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar) 2014 for ansatte i den private sektor. Tidligere er udkommet tal for den offentlige sektor, stat, kommuner og regioner. Dansk Arbejdsgiverforening har også udsendt sin konjunkturstatistik for 1. kvartal _ Den samlede lønudvikling Der plejer i dette notat, når DST offentliggør nye tal for lønudviklingen, at være en samlet tabel med lønudviklingen i alle sektorer. Denne gang mangler denne tabel. Dels er der ringe forskel i lønudviklingen mellem sektorerne for 1. kvartal 2014, dels er fokus denne gang sat på betydningen af ændringen i sektoropdelingen i datagrundlaget hos Danmarks Statistik. Derfor er der for hver sektor bragt en tabel med lønudviklingen efter ny og gammel indeksserie hos Danmarks Statistik. Den private sektor eller virksomheder og organisationer. Danmarks Statistiks konjunkturstatistik for 1. kvartal 2014 for den private sektor er netop udkommet. Den tilsvarende konjunkturstatistik for 1. kvartal 2014 for den offentlige sektor er tidligere udkommet. Dansk Arbejdsgiverforening har udsendt sin konjunkturstatistik for 1. kvartal Her nåede DA frem til en aftagende lønudvikling med 1,4 procent i første kvartal Det er 0,2 procentpoint mindre end de to foregående kvartaler. 1,4 procent hos DA var stigningstakt som kunne beregnes ud fra strukturstatistikken for hele året I strukturstatistikken for 2013 udviser lønningerne sammenlignet med året før en stigning på 1,4 procent. I konjunkturstatistikkerne har DA påvist en lønudvikling på 1, 4 procent de sidste to kvartaler af 2013 og 1,5 procent i 2. kvartal og 1,6 procent i 1. kvartal. Konjunkturstatistikkerne er opgjort med fast beregningsgrundlag, mens strukturstatistikken er påvirket af ændringer i personalesammensætningen, som i 2013 har betydet en beskeden ændring i lønudviklingen i nedadgående retning, men det kunne lige så godt være endt modsat. Danmarks Statistik har ændret i opgørelsen af lønstatistikkerne. Sektorafgrænsningen af statistikken følger herefter nationalregnskabet, som udgangspunkt. Med offentliggørelsen af data Notat Side 1

2 for første kvartal 2014 er det første gang den nye sektor inddeling fuldt ud slår igennem i indekset. Samtidig skifter indekset navn til lønindeks for virksomheder og organisationer (fra lønindeks for den private sektor). Da lønindekset herefter i princippet følger nationalregnskabet betyder det, at såvel private ejede virksomheder som offentligt ejede virksomheder indgår i dette indeks. Herved er fx DSB og samtlige vandværker, renovationsselskaber og kommunale forsyningsselskaber alle med i indekset. Omvendt er en række virksomheder og institutioner, der tidligere har været medregnet i indekset for den private sektor nu en del af indekset for enten staten, kommunerne eller regionerne. A-kasserne har hidtil været en del af indekset for den private sektor. De er nu flyttet til indekset for staten. I nationalregnskabssammenhæng indgår de i en lille gruppe sociale kasser og fonde, som størrelsesmæssigt er for lille til at kunne bære et selvstændigt lønindeks. Hvorfor de så skal flyttes fra den største sektor den private - til den mindste - staten -og her udgøre en forureningskilde i indekset i stedet for at fortsætte uændret i indekset for den private sektor, fremgår ikke af nyhedsbrevet fra Danmarks Statistisk om ændringen. Man kunne måske tillade sig den bemærkning at A-kasserne snarere hører til organisationsverdenen end til staten og nu organisationerne indgår i det nye indeks overskrift.. Nye tal for 2013 Som følge af ændringen af sektorafgrænsningen har DST i Statistikbanken ændret tallene for 2013 således, at 2013-tallene ny følger den nye sektorafgrænsning i stedet for den tidligere anvendte. For den private sektor betyder det, at tallet for lønudviklingen for 3. kvartal 2013 ændrer sig. Før stod der 1,2 procent nu står der 1,1 procent. Lønudviklingen i den private sektor nu kaldet virksomheder og organisationer er aftagende ligesom DA kom frem til for sit eget område. 1,1 procent mod 1,2 i 4. kvartal Tabel 1: Lønudviklingen branchevis for virksomheder og organisationer Årlig procentvis udvikling Gamle indeks (private sektor) Branche 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 Erhverv i alt 1,3 1,3 1,2 1,2 1,3 1,3 1,1 1,2 1,1 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 1,5 1,7 1,8 1,5 1,5 1,7 1,8 1,5 1,5 Bygge og anlæg 0,5 0,5 0,4 0,8 0,5 0,5 0,4 0,8 0,4 Handel og transport mv. 1,0 1,2 0,8 1,0 1,0 1,1 0,7 0,8 0,8 Information og kommunikation 1,7 0,9 0,4 0,4 1,5 2,1 1,9 1,7 1,4 Finansiering og forsikring 2,1 1,9 1,5 1,0 2,1 1,9 1,5 1,0 1,1 Ejendomshandel og udlejning 1,2 0,9 0,8 0,6 1,1 1,0 0,9 0,6 1,2 Erhvervsservice 1,5 1,2 1,1 1,6 1,5 1,1 1,1 1,5 1,7 Undervisning og sundhed mv. 0,6 0,5 1,0 1,3 0,6 0,5 1,3 1,2 0,8 Kultur, fritid og anden service 1,3 0,9 0,4 0,8 1,3 0,9 0,3 0,6 0,8 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik, ILON3 og ILON12 På brancheniveau er der lidt større afvigelser mellem udviklingen i nyt og gammelt indeks end hvad der gælder for hele indekset samlet set. Notat Side 2

3 Staten Lønudviklingen i staten er lidt større end for sidste kvartal. Det skyldes primært lønudviklingen indenfor statslig administration. Netop denne branche er ændret, idet sociale kasser og fonde herunder A-kasserne er tilført den statslige sektor. Herudover er transport fjernet og overført til den private sektor. Herved er DSB og Bane Danmark rent lønstatistisk ikke længere statslige firmaer. Dette er gjort for at de danske lønstatistikker skal følge opgørelserne i nationalregnskabet som følger nogle EU-retningslinjer. Herved bliver statsbanerne og banenettet privatiseret rent statistisk. Det mindsker naturligvis sammenligneligheden med tidligere år, men det må vi leve med. I staten har man de seneste år fået foretaget en særlig opgørelse til brug for lønforhandlingerne og af hensyn til udmøntningen af reguleringsordningen. Det kan man gisne om formentlig fortsat bliver nødvendigt herefter. Tabel 2: Lønudviklingen i staten opgjort efter branche. Gamle indeksserie Staten 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 Erhverv i alt 2,1 0,5 0,9 0,5 1,9 0,4 0,8 0,6 0,9 Transport 2,0 0,5 0,1 1, Forskning og udvikling 4,3 2,5 3,1 1,1 3,6 2,0 2,6 0,6-0,1 Statslig administration, forsvar og politi 1,7 0,1 0,2-0, Statslig administration, forsvar og politi (inklusiv sociale kasser og fonde) ,5 0,1 0,3 0,1 1,2 Undervisning 2,1 0,9 1,4 0,9 2,1 0,8 1,4 0,9 0,7 Kultur og fritid 2,9 0,5-0,1-0,4 2,9 0,6 0,0-0,6-1,5 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ILON22 og ILON25 Der er ikke i den opgjort periode i tabel 2 udløst nogen regulering af lønsatserne i staten siden april Al stigning er således stigning udover aftalt lønregulering og må således skyldes strukturforskydninger i datamaterialet eller lokalt udløst lønregulering. Det sidste er der ikke meget af, så hovedparten af lønændringerne må skyldes, at det ikke helt er de samme ansatte, der måles på over tid. Ændringer som følge af ændringer i personale sammensætningen fx i forbindelse med naturlig afgang blandt personalet bærer formentlig hovedårsagen til de viste lønændringer. Hvis en lavt lønnet erstattes af en højere lønnet vil det påvirke gennemsnitslønnen i opadgående retning og dermed medvirke til at give en positiv lønudvikling, selvom lønsatserne er fastlåst uændret. Hvis en lavt lønnet fyres uden nogen erstatning vil det også påvirke gennemsnitlønnen i opadgående retning. Hvis der nyrekrutteres arbejdskraft vil en nyansat med en højere løn end gennemsnittet af alle også påvirke den samlede gennemsnitsløn og dermed give et løft til lønudviklingen. Ifølge statens forhandlingsdatabase er antallet af medarbejdere i staten øget med ca fra februar 2013 til februar De ekstra hænder og hoveder til at udføre arbejdet er placeret på akademikere, som er den eneste gruppe som i det seneste år markant har øget sit antal, med i alt over En stigning på 15 procent eller en stigning på 5 procentpoint af alle. Altså væsentlig flere end det samlede antal er Notat Side 3

4 steget med. Den målte lønudvikling er næppe udtryk for at de ansatte har fået mere i løn, men derimod at arbejdsgiveren har ændret personalesammensætningen. Kommunerne og regionerne tilsammen I kommunerne og regionerne er lønnen steget med 1,2 procent for 1. kvartal Det er beskedent og lidt mindre end forventet. Satserne er fra februar 2013 til februar 2914 steget med knap 1,3 procent. Bortset fra Kultur og Fritid, som har en faldende lønudvikling for de sidste 4 kvartaler, ligger lønstigningerne i 1. kvartal 2014 tæt op ad de generelle lønstigninger på knap 1,3 procent. Tabel 3: Lønudviklingen i kommuner og regioner opgjort efter branche Gamle indeksserie Kommuner og regioner 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 Erhverv i alt 0,5 0,3 0,1 0,3 0,5 0,4 0,1 0,3 1,2 Vandforsyning og renovation 4,0 3,8 2,8 1, Rengøring og anden service 0,7 0,1 0,3 0,8 0,7 0,2 0,3 0,8 1,2 Administration 0,0 0,0 0,3 0,3 0,0 0,1 0,4 0,4 1,4 Undervisning 0,8 1,0 0,4 0,2 0,8 1,0 0,4 0,2 1,0 Sundhedsvæsen 0,4 0,3-0,7 0,4 0,4 0,3-0,7 0,4 1,1 Sociale institutioner 0,0 0,1 0,3 0,1 0,0 0,1 0,2 0,1 1,3 Kultur og fritid 0,3-1,2-0,2-0,4 0,3-1,3-0,2-0,5-0,2 Note: Afgrænsningen af sektoren er ændret fra 2013, hvorved branchen Vandforsyning og renovation udgår. Kilde: Danmarks Statisti, statistikbanken, egne udtræk, ILON32 og ILON35. Danmarks Statistiks hovedindeks for lønudviklingen for den kommunale sektor er indekset, hvori indgår ansatte i såvel kommuner som regioner. Det er påvirket af udviklingen i løn og antal ansatte i begge sektorer sammenvejet. DST offentliggør ikke antal eller andre oplysninger, som kan medvirke til at forklare forskydningerne i lønudviklingen. Her må vi ty til KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor), som anvender samme datagrundlag som DST. Selvom der er forskellige kriterier for godkendelse af data er vi nødtaget til at se på KRL s data, hvis vi vil have mere præcise oplysninger. Der findes ganske enkelt ikke andre kilder. Antal ansatte i hele den kommunale sektor er i perioden februar 2013 til februar 2014 steget med fuldtidsbeskæftigede, målt på de fastansatte inklusive eleverne, som er de grupper DST udarbejdet de kvartalsvise lønstatistikker ud fra. Igen er det antallet af akademikere, der øges. I kommunerne med 6 procent og i regioner nem 7½ procent. De nyansatte akademikere i kommunerne og regionerne bidraget kun i ringe grad til en forøgelse af gennemsnitslønnen, da deres løn ligger under gennemsnittet for de allerede ansatte akademikere. Men medregnes de akademikere, der er læger i regionerne, ændrer billedet sig, idet disse grupper har en lidt højere løn. Men personaleændringer på andre områder må have medført en faldende gennemsnitløn og dermed reduceret lønudviklingen. De aftalte stigninger ligger Notat Side 4

5 på knap 1,3 procent (=1,26) og dermed er de 1,2 procent, som DST nåede frem til, lige i underkanten af det forventede, men det ligger indenfor den normale tolerance på +/-0,1 procent, så reststigningen er ubetydelig eller nul. Reststigningen er definitorisk forskellen mellem den målte lønudvikling og den aftalte satsregulering og øvrige generelle forbedringer. Tallet for kultur og fritid, som er negativt de seneste kvartaler er ikke ensbetydende med at folk er sat ned i løn. Snarere er det udtryk for ændringer i datagrundlaget. Der har været en personudskiftning med andre ord. Der er enkelte få mindre afvigelser i lønudviklingen mellem ny og gammel indeksserie i enkelte brancher, mens den totale lønudvikling i kommuner og regioner tilsammen ikke er påvirket af omlægningen. Kommunerne Tabel 4: Lønudviklingen i kommunerne, opgjort branchevis Gamle indeksserie Kommunerne 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 Erhverv i alt 0,4 0,3 0,4 0,3 0,4 0,3 0,4 0,3 1,3 Vandforsyning og renovation 1) 4,0 3,9 2,8 1, Rengøring og anden service 0,6 0,0 0,3 0,7 0,6 0,1 0,3 0,7 1,2 Administration 0,0-0,1 0,3 0,3 0,0-0,1 0,3 0,3 1,4 Undervisning 0,7 1,0 0,4 0,2 0,8 1,0 0,5 0,2 1,0 Sundhedsvæsen -0,3 0,1 0,4 0,2-0,4 0,1 0,4 0,2 0,9 Sociale institutioner 0,1 0,3 0,5 0,3 0,1 0,2 0,5 0,3 1,5 Kultur og fritid 0,3-1,2-0,3-0,4 0,3-1,3-0,2-0,5-0,2 1) note: Fra 1. kvartal 2013 er afgrænsning af kommuner ændret, herefter udgår vandforsyning og renovation. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, egne udtræk, ILON42 I tabel 3 er vist lønudviklingen for kommunerne. DST er nået frem til 1,3 procent for 1. kvartal 2014, hvilket svarer til de aftalte satsstigninger. Antallet af fuldtidsbeskæftigede i kommunerne er stort set uændret det seneste år, et lille plus på 189, hvilket kræver procent med to decimaler for at kunne blive registreret. I betragtning af at sektoren har fuldtidsbeskæftigede er ændringerne i personalesammensætningen beskeden, men det er også de samme opgaver kommunerne løser i februar 2014 som i februar Der er enkelte få mindre afvigelser i lønudviklingen mellem ny og gammel indeksserie i enkelte brancher, mens den totale lønudvikling i kommunerne ikke er påvirket af omlægningen. Notat Side 5

6 Regionerne Tabel 5: Regionerne. Lønudviklingen i procent gamle indeksserie ny indeksserie 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 Erhverv i alt 0,3 0,2-0,9 0,3 0,3 0,3-0,8 0,4 1,2 Regional administration -1,4 1,1 0,7 0,4-1,1 1,3 0,9 0,6 2,1 Sundhedsvæsen 0,5 0,3-0,9 0,4 0,6 0,3-0,9 0,4 1,2 Sociale institutioner 0,0 0,0 0,0 0,0-2,6-2,8-4,2-2,9-2,0 1) note: Fra 1. kvartal 2013 er afgrænsning af regioner ændret. Kursiv i 2013 angiver ændring Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ILON52 Lønudviklingen i regionerne er på 1,2 procent, hvilket er lidt mindre end de aftalte 1,26 procent (1,3 procent). Ellers er der i regionerne en tilgang af personale indenfor sundhedsvæsen, hvor antal læger og sundhedspersonale i øvrigt stiger antalsmæssigt. Lægerne trækker gennemsnitslønnen lidt opad mens øvrigt sundhedspersonale trækker den modsatte vej. Det ophæver stort set hinanden, således at resultatet ligger tæt op ad de aftalte satsstigninger. Reststigningen er enten beskedent negativ eller nul. Løn og prisudviklingen Figur 1: Løn- og prisudviklingen opgjort sektorvis 3,5 Løn- og prisudviklingen 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Staten Private sektor Priser Kommuner Notat Side 6

7 Som det fremgår af figur 1 fluktuere lønudviklingen i den offentlige sektor, mens der er en mere stabil udvikling i den private sektor. Nederst på figuren er nu modsat tidligere - prisudviklingen, hvilket betyder en bedring for reallønnen. Reallønnen Trods meget små lønstigninger er det ikke ensbetydende med en ren katastrofe for reallønnen. Prisudviklingen har meget venligt været beskeden, og for 1. kvartal af 2014 er lønudviklingen for alle sektorer større end prisudviklingen. Dermed er udviklingen i reallønnen positiv for dette kvartal, hvilket det har knebet gevaldigt med de seneste tre år. Jf. figur 2. Figur 2: Udviklingen i reallønnen 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 pct. -1,0-1,5-2,0-2,5-3,0 Staten Private sektor Kommuner Regioner -3,5 Notat Side 7