Historiske lav pris- og lønudvikling.

Transkript

1 poul Kontakt: Poul Pedersen - [email protected] Tlf.: Historiske lav pris- og lønudvikling. Nu har Danmarks Statistik også offentliggjort lønudviklingen i den private sektor for maj måned (2. kvartal). Dermed har DST offentliggjort tal for alle sektorer for 2. kvartal Tallene er skræmmende små. _ Dette notat er en ajourføring af tidligere notat offentliggjort den 16. august 2013 i anledning af at DST nu har offentliggjort indeks for lønudviklingen i for 2. kvartal DST nåede frem til en uændret lønudvikling i den private sektor for 2. kvartal 2013 i forhold til 1. kvartal med, 1,3 procent. For juli måned kom Danmarks Statistik (DST) frem til at forbrugerpriserne på årsbasis steg med 0,6 procent. Det er historisk lavt. Og det er måske også for lavt, hvis ikke samfundet skal gå helt i stå. Dynamik kræver forandringer og forandringer er ikke gratis, så det er med at få sat lidt gang i økonomien igen, men det må politikerne tage med sig når de nu skal forhandle næste års finanslov. Vismændene mener, der er plads til at løsne lidt for livremmen i økonomien, så lad os håbe politikerne lytter til vismændene. Lønudviklingen og også historisk lav. DST offentliggjorde den 16. august 2013 lønudviklingen i den offentlige sektor i 2. kvartal 2013 på baggrund af data for maj måned. Tilsvarende offentliggjorde DA lønudviklingen i 2. kvartal, ligeledes på baggrund af data for maj måned, indenfor sit område. I den offentlige sektor når DST frem til en lønudvikling på 0,3 procent i kommuner og regioner under et og 0,5 procent indenfor staten. I kommunerne kommer DST frem til 0,3 procent og 0,2 procent i regionerne. Da forårets aftalte satsstigning ikke nåede at blive indregnet i satserne i maj måned grundet lockouten mod lærerne er der alene satsstigningen fra oktober 2012, der påvirker lønudviklingen. Satserne steg her med ca. 0,15 procent. Sædvanligvis forventes en reststigning på omkring en kvart procent i den kommunale/regionale sektor. Denne gang er reststigningen lidt mindre. Kommunerne og Regionernes Løndatakontor har efterfølgende offentliggjort sine statistikker for maj måned og nåede frem til samme lønudvikling som DST. Notat Side 1

2 DA nåede frem til en uændret lønudvikling på 1,8 procent for sit område og DST nede også frem til en uændret lønudvikling, lidt lavere med 1,3 procent. Det vil sige, at lønudviklingen indenfor såvel DA området som hele den private sektor (DST) overstiger prisudviklingen. Der er dermed en positiv reallønsudvikling. Udviklingen i reallønnen Udviklingen i reallønnen er negativ for alle sektorer bortset fra den private sektor for 2. kvartal I staten er der ikke givet og der vil heller ikke blive givet nogen ændringer i lønsatserne i år, hvorved pr. definition hele forhøjelsen på 0,5 procent er reststigning (= Forhøjelse af gennemsnitslønnen, der ikke skyldes forhøjelser af lønsatserne.) Det betyder, at langt de fleste har uændret løn, hvorfor en stigning i forbrugerpriserne på 0,9 procent er lig med en negativ reallønsændring for pågældende med 0,9 procent. Og det gælder flertallet, der følger statens satser, uanset om de er statsansatte eller aflønnes efter statens satser, og dem er vi mange af, der gør. Når tallene for 3. kvartal fremkommer til november vil der i tallene for de ansatte i regioner og kommuner være indregnet satsstigningen pr. 1. april på ½ procent. Dermed vil der være satsstigninger på i alt mellem 0,6 og 0,7 procent indregnet i lønudviklingen. Med det nuværende niveau for reststigning vil tallet for lønudviklingen forventelig være på omkring ¾ procent. Dermed er der mulighed for uændret eller næsten uændret reallønsudvikling for de ansatte her til den tid, forudsat den lave prisudvikling i juli fortsætter ind i Notat Side 2

3 august måned. Hvis de aftalte satsforhøjelser havde nået at blive indregnet i lønnen for maj måned ville resultatet alligevel have været en negativ eller måske uændret reallønsudvikling for de ansatte i kommunerne og regionerne, da prisudviklingen i maj måned udgjorde 0,9 procent. I den private sektor udgør reallønsstigningen 0,4 procent. Ellers må det konstateres at udviklingen i reallønnen generelt de senere år har haft en kedelig tendens til at befinde sig på den forkerte side af nulpunktet på grafen. Ved indeværende overenskomstperiodes slutning må det forventes at reallønnen også for offentligt ansatte er positiv. Løn og prisudviklingen Tabel 1: Løn- og prisudviklingen Kvartal Komsektor Kommuner Regioner Staten Private sektor Priser 2010K2 2,8 2,9 2,4 3,1 2,2 2,2 2010K3 2,5 2,4 2,6 3,1 2,3 2,3 2010K4 1,5 1,4 1,3 2,5 2,2 2,6 2011K1 1,7 1,7 1,1 2,0 1,9 2,7 2011K2 0,2 0,2 0,2 0,7 1,8 3,1 2011K3 0,3 0,3 0,7 1,7 2,6 2011K4 0,6 0,6 0,3 1,0 1,9 2,6 2012K1 1,9 1,8 1,8 0,3 1,8 2,8 2012K2 2,4 2,4 2,1 1,8 1,5 2,1 2012K3 2,9 2,5 3,6 2,0 1,4 2,6 2012K4 2,4 2,4 2,2 1,8 1,4 2,3 2013K1 0,5 0,4 0,3 2,1 1,3 1,2 2013K2 0,3 0,3 0,2 0,5 1,3 0,9 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ILON3, ILON7, ILON8, ILON55, ILON88, PRIS6. I tabel 1 er angivet udviklingen i lønninger og priser opdelt sektorvis de seneste 3 år. Specielt i 2013 er tallene meget små og undseelige, og der sker da heller ikke så meget, så det må se så trist ud som det gør beklageligt, men sådan er det. Tabel 2: Lønudviklingen i staten opgjort efter branche. Staten 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 Erhverv i alt 0,70 0,70 1,00 0,30 1,80 2,00 1,80 2,10 0,50 Transport 3,70 4,50 3,50 0,40 1,30 2,00 1,20 2,00 0,50 Forskning og udvikling 1,60 1,00 1,20 0,50 1,70 1,60 3,00 4,30 2,50 Statslig administration, forsvar og politi 0,50 0,30 0,80 0,10 1,50 2,00 1,80 1,70 0,10 Undervisning 0,70 0,70 0,80 0,30 1,70 1,80 1,70 2,10 0,90 Kultur og fritid 1,50 1,70 1,80 1,20 2,20 1,90 2,30 2,90 0,50 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ILON7 Notat Side 3

4 I staten er der stor forskel på lønudviklingen i de forskellige brancher. For administration, politi og forsvar er der næsten ingen reststigning, 0,1 procent, hvorimod forskning og udvikling er højdespringer med 2,5 procent. Men her er man formentlig også mere påvirket af udviklingen i den private sektor, så overraskende er det ikke. Tabel 3: Regionerne. Lønudviklingen i procent 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 Erhverv i alt 0,2 0,0 0,3 1,8 2,1 3,6 2,2 0,3 0,2 Regional administration ,1 0,4 0,7 0,8-1,4 1,1 Sundhedsvæsen 0,6-0,1 0,2 1,7 2,1 3,9 2,3 0,5 0,3 Sociale institutioner -2,0-0,7 0,4 1,1-0,4 0,8-0,6-2,4-2,5 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ILON88 I regionerne er branchen sundhedsvæsen den alt afgørende. Når sociale institutioner og administration udviser de lidt særprægede stigningstakster/fald som de aktuelt gør skyldes det primært ændringer i personalet i form af at institutioner flyttes over til kommunerne og regionerne i henhold til aftalen med regeringen om økonomien skal tilpasse administrationen. Udviklingen i gennemsnitslønnen indikere en strukturtilpasning fremfor at være et bud på hvad den enkelte har fået i lønningsposen, men i sundhedsvæsenet, som er regionernes primære opgave, er udviklingen bedre i overensstemmelse med det forventede ud fra de aftalte satsændringer. Tabel 4: Lønudviklingen i kommunerne, opgjort barnchevis 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 Erhverv i alt 0,2 0,3 0,6 1,8 2,4 2,5 2,4 0,4 0,3 Vandforsyning og renovation -0,4 1,0 2,5 2,4 3,8 4,1 2,5 4,0 3,9 Rengøring og anden service 1,3 0,3 0,2 2,7 3,0 2,9 2,6 0,6 0,0 Administration ,5 1,8 1,6 2,1 0,0-0,1 Undervisning 0,5 0,5 0,4 2,4 2,7 2,4 2,7 0,7 1,0 Sundhedsvæsen 0,8-0,4-0,2 1,3 1,2 2,2 1,9-0,3 0,1 Sociale institutioner -0,4-0,2 0,2 1,5 2,5 2,8 2,2 0,1 0,3 Kultur og fritid 0,5 0,4 0,3 1,6 2,1 1,8 2,0 0,3-1,2 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ILON55 I kommunerne er der forskel på den branchevise lønudvikling. Opgørelsen er påvirket af lockouten, idet undervisning også er en højde springer rent lønudviklingsmæssigt, men det skyldes, at det var den lavest lønnede del af sektoren, som blev lockoutet og dermed påvirkes gennemsnitslønnen i opadgående retning. At sektoren har en stigning på kun en procent er sådan set bemærkelsesværdigt, men at den er større end gennemsnittet for alle er ikke overraskende. Notat Side 4

5 Tabel 5: Lønudviklingen branchevis i den private sektor. Årlig procentvis udvikling Branche 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 Erhverv i alt 1,8 1,5 1,4 1,4 1,3 1,3 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 2,1 2,0 1,6 1,8 1,5 1,7 Bygge og anlæg 1,7 1,3 1,4 0,5 0,5 0,5 Handel og transport mv. 1,8 1,3 1,4 1,2 1,0 1,2 Information og kommunikation 2,3 2,7 3,2 2,3 1,7 0,9 Finansiering og forsikring 1,8 0,8 2,1 2,2 2,1 1,9 Ejendomshandel og udlejning 0,3 1,0 0,3 1,1 1,2 0,9 Erhvervsservice 2,2 2,3 1,3 1,7 1,5 1,2 Undervisning og sundhed mv. 1,1 0,9 0,7 0,4 0,6 0,5 Kultur, fritid og anden service -0,5 0,4 0,6 1,1 1,3 0,9 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik, ILON3 i tabel 5 er vist lønudviklingen i hovedbrancherne. Her har industrien en første plads med 1,7 procent og bygge og anlæg en bundplacering med 0,5 procent. Hvis delbrancherne var medtaget ville Kemisk industri med 3,7 procent være suveræn topscorer fulgt af Maskinindustrien med 3,0 procent og fødevare-, drikke- og tobaksvareindustrien med 2,1 procent. I bunden ville foruden bygge- og anlæg befinde sig undervisning og sundhed samt kultur og fritid, alle med 0,5 procent som lønudvikling i 2. kvartal Notat Side 5