VURDERING AF EFFEKTER PÅ VANDLØBSSTRÆKNINGEN MØLLERAND TIL KALVE Å EFTER UDLEDNING AF KOMBIGROSLAM TIL VANDLØBENE

Transkript

1 VURDERING AF EFFEKTER PÅ VANDLØBSSTRÆKNINGEN MØLLERAND TIL KALVE Å EFTER UDLEDNING AF KOMBIGROSLAM TIL VANDLØBENE Rekvirent: Holbæk Kommune Dato: 26. september 2018 DMR-sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S Din rådgiver gør en forskel Karolinevej 17, 4200 Slagelse Tlf

2 Møllerand, Kobbel Å, Tuse Å og Kalve Å, Holbæk Side 1 Vurdering af slam forurening i vandløbene mellem Møllerand og Holbæk Fjord, Holbæk Indledning Baggrund I forbindelse med udledningen af ca. 100 tons slam (KombiGro) natten til den 6. september 2018, har Holbæk Kommune bedt DMR om at udføre tiltag således, at der ikke sker yderligere slamflugt og dermed forureningsspredning i vandløbene (Møllerand, Kobbel Å og Tuse Å). Ved udledningen løber slammet via skovarealer ved Ringstedvej 48, Mørkøv, ud i Mølleranden og videre til Kobbel Å og Tuse Å. Skadevolder iværksætter selv slamsugning af slammet, der ligger i vandfase torsdag og fredag. Han opsamler ca. 15 tons ren KombiGro torsdag den 6. oktober. Nedstrøms i Kobbel Å ligger der to sandfang, der opsamles ca tons fra første sandfang, der ligger ved ejendommen Mørkøv Kirkeby 1, Mørkøv. Slamsugning fra første sandfang foregår i tidsrummet fredag den 7. til lørdag den 8. september. Mandag den 10. september blev der igen slamsuget i skoven, her blev der opsamlet ca. 5 ton. Det anslås efter slamsugning, at der resterer tons slam fordelt på skovareal og vandløb. Dette er svarer til et spild på kg tørstof jf. varedeklaration vedhæftet i bilag 5. KombiGro indeholder udover næringsstoffer (totalt nitrogen, total fosfor, kalium, svovl) de miljøproblematiske stoffer; PAH, LAS, som er på Miljøstyrelsensliste over uønsket stoffer. Der er 6-7% tørstof på tons KombiGro. Formål med nærværende notat er besvarelse på følgende spørgsmål stillet at Holbæk Kommune: 1. Hvad vurderer i er dødsårsagen for fisk og smådyr i Møllerenden, Kobbel Å og Tuse Å? Er det f.eks. ammoniak eller lavt iltindhold? 2. Hvor lang tidshorisont er der, før at vandløbene har samme kvalitet, som før forureningen? Vi vil gerne have et estimat på dette, og vi vil meget gerne høre mellemregningerne (fx hvor lang tid det tager de forskellige organismegrupper at nå samme tilstand som før udslippet). 3. Hvor meget kvælstof og andet, der påvirker miljøet negativt, er ført til Holbæk Fjord som følge af forureningen? Et beregnet estimat på dette. Vandløbsregistrering Vandkemi DMR Miljøvagt blev af Holbæk Kommune anmodet om, at føre tilsyn med vandløbet i perioden september 2018, for at sikre at de fornødne foranstaltninger kan iværksættes for at hindre yderligere spredning af slam i forbindelse regnskyl. Ved tilsyn monitoreres følgende parameter, ilt, ph, temperatur og ammoniumindhold fra Møllerand og nedstrøms mod Holbæk Fjord. Målinger fremgår af nedenstående tabel 1. Ammoniumindhold er målt med REF strips fra Macherey-Nagel. Sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

3 Møllerand, Kobbel Å, Tuse Å og Kalve Å, Holbæk Side 2 Lokalitet Prøvetagningsdato O2 (mg l -1 ) ph Temperatur NH4 + mg l -1 ( 0 C) Sandfang Vognserup (bro) Nedstrøms jernplade, Kobbel Å Opstrøms jernplade, udløb Mølleranden Sandfang Vognserup (bro) Udløb fra Tuse å til fjord ,5-1 Opstrøms jernplade, udløb Mølleranden Nedstrøms jernplade, Kobbel Å Sandfang Møllerand ved olielednings , markeringer Kobbel Å Sandfang Trønningemose ved bro Aakalve bro , Ringstedvej Referenceprøve Skovlyvej Grænseværdier for stressfaktorer og død hos vandlevende organismer < 4,0 mg/l O2 = iltsvind < 2,0 mg/l O2 = kraftigt iltsvind 0,5 mg/l NH4 + = stress* 1-3 mg/l NH4 + = højt stress* Tabel 1. Målte værdier af ilt, ph, temperatur, NH 4 + i vandløbssystemerne fra Møllerand til Holbæk Fjord, samt grænseværdier for stressfaktorer for vandlevende organismer, herunder ørredfisk. DMR har konstateret lave iltindhold,og højt indhold af ammonium i Møllerande, Kobbel Å, Tuse Å og ved udmunding til Holbæk Fjord jf. opstrøms i Kobbel Å. De meget lave værdier af såvel ilt som ammonium på flere delstrækninger vurderes at være akut giftige for organismer. Vandløbsmorfologi Ved besigtigelse af vandløbene blev konstateret at slammet ligger langs brink, og at en del af kalken i slammet er udfældet og nu ligger på bunden af vandløbene. Derudover er en del af slammet sedimenteret, dette kan påvirke vandgennemstrømningen i bundmaterialer, og dermed nedsætte genluftning af bundmateriale. Iltindholdet kan derfor falde i de områder, hvor slammet er sedimenteret. Derudover vil slammet i områder, hvor der er gydegrus lukke for fine porer og kanaler i gydegruset, hvilket kan medføre kvælning af fiskeæg. Faunaregistrering Der blev ved besigtigelse af vandløbene udført af DMRs Miljøvagt konstateret at følgende arter var døde; Ål, Dammusling, Signalkrebs, Gedde, Havørred, Bækørred. Sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

4 Møllerand, Kobbel Å, Tuse Å og Kalve Å, Holbæk Side 3 Ved simple makrofaunaundersøgelse ved DMR blev følgende arter registreret; få skorpionstæger, én vandloppe, få rygsvømmer og én skøjteløber. Registreringer er gjort i områder, hvor kemisk undersøgelser er udført på vand- og sediment. Orbicon har på udvalgte stationer efter aftale med Holbæk Kommune udført en makrofaunaregistrering jf. bilag 3. I deres konklusion fremgår det, at DVFI-værdien er lavere end tidligere nedstrøms for forureningenspunktet. At eksisterende fauna sammensætning bærer præg af tilstedeværelsen af iltforbrugende stof/slam. Derudover er der visuelt iagttaget liglag og slamlag, nedstrøms forureningspunktet. Det er DMRs umiddelbare vurdering, at rekolonisering af vandløb nedstrøms såfremt slammet ikke oprenses, vil præges af arter som er tilpasset blødbundssubstrat, med reduceret iltforhold. Derudover vil fødegrundlaget også ændres med ændret bundsubstrat. Såfremt en oprensning ikke foretages, vil dette ligeledes medføre en habitatændring i form af ændret bundsubstrat og fødegrundlag om end i mindre omfang end hvis en oprensning foretages. Derudover vil vandkvalitet og iltforhold også have en afgørende faktor for rekoloniseringen. Rekolonisering af vandløb vil primært ske ved drift via vand eller sværmning. Vandlevende insekters livscyklus kan spænde over en tidsperiode fra 14 dage til flere år. Ved undersøgelser af rekolonisering efter tilsvarende spild i USA, fremgår det at rekolonisering for makrofauna samfund kan tage op til 50 uger. Det blev endvidere observeret at samfundene var ustabile. For rekolonisering af fisk tog det op til 241 uger efter spildet før sammen fiskesamfund var retableret/6/. Årsagens til den sene rekolonisering for fisk skulle bl.a. findes i det ustabile makrofauna samfund. I Danmark lever ørredbestande endvidere grundet udsætning /7/. Det fremgår af studier at populationsbestanden kan falde med 10 % såfremt der ikke sker en udsætning. I Tuse Å har der i april 2018 være udsætning, dog er der ikke indfanget moderfisk til strygning, således at bestanden vil svækkes yderligere i de næste generationer, da bestanden på nuværende tidspunkt afhænger af migration af bl.a. havørred op i vandløbene. Desuden er det konstateret at flere banker med gydegrus er slammet til, hvilket også vil have en indvirkning på de næste generationer af ørredfisk, hvis lokaliteten med gydegrus ikke retableres. Resultater af vandprøve og vurderinger Vand- og sedimentprøver er udtaget i perioden september Vand- og sediment/slamprøver er generelt analyseret for følgende stoffer: Total N, Nitrit, Nirtat, Total P, Ammoniak-N, Tung metaller, PAH, LAS, DEHP, BOD. Da der ikke foreligger analyseresultater for alle udtaget vand- og sedimentprøver tages der i nærværende notat kun udgangspunkt i målt koncentration af Ammonium-Ammoniak samt LAS, da indholdet af ammonium ammoniak samt LAS vurderes at have en negativ effekt på vandløbene og iboende vandlevende organismer. Vurdering af øvrige miljøskadelige stoffer, herunder PAH, vil indgå i et notat som udarbejdes når alle analyseresultater foreligger. Analyseresultater for udvalgte stoffer fremgår af nedenstående tabel 1. Præliminære analyseresultater fra Fors udtaget 6. september 2018 er medtaget. Analyseresultater fremgår desuden af bilag 4. Sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

5 Møllerand, Kobbel Å, Tuse Å og Kalve Å, Holbæk Side 4 Parameter Prøve ID Dato Vandløb Prøvetype Ammonium- % Beregnet LAS Ammoniak ammoniak Ammoniak mg/l mg/l mg/l Møllerand Møllerand vand (Fors) ,4 Ringstedvej ,8 Møllerand vand ,441 Trønninge ,8 Tuse Å vand >0,2 0,29 Mose ,05 Aakalve Bro ,6 Kalve Å vand >0,2 0, ,07 Tabel 1: Vandprøver udtaget i september måned Kvælstof Beregnet værdier for ammoniak tager udgangspunkt i ligevægtsforholdet mellem ammoniumammoniak. DMR umiddelbare vurdering er foretaget ud fra de beregnede NH 3 værdier (tabel 1) og at dødsårsagen for vandlevende organismer herunder til fiske har været akut toksiske niveauer af ammoniak. I Crabtree et al. (2012) /5/ fremgår det at fiskedød indtræffer ved koncentrationer af NH 3 på 1,3 mg l -1 ved eksponering i en time. Jævnføres den beregnede NH 3 værdi på 11,4 mg l -1 og en ukendt eksponeringstid, samt oplysninger omkring et iltindhold på 7,2 mg/l målt af FORSE, er det DMRs foreløbige vurdering at ammoniakindholdet er dødsårsagen for vandlevende organismer. I Crabtree et al. (2012) fremgår det det endvidere ud fra indsamlede data, at en patologisk effekt på salmonide arter ses ved koncentrationer på over 0,2 mg l -1 ved en eksponeringstid på mere end seks timer, og med gentagelse af eksponeringen efter 2,6 dag. KombiGro er en basisk opløsning, hvilket vurderes til også at medvirke til den høje koncentration af fri ammoniak. I forhold til udledning af total N til Holbæk Fjord, er det DMRs vurdering, at der skønsmæssigt kan være tilløbet op til 375 kg total N. Der er ca. 7,5 kg Total N/ton, det antages at halvdelen (ca. 50 tons) er opsamlet i forbindelse med slamsugning de første dage efter udslippet. Linær alkylbenzen sulfonats (LAS) LAS er en gruppe anioniske tensider, der anvendes som overfladeaktive stoffer i vaske- og rengøringsmidler til private husholdninger, og til industrielle formål /1/. LAS er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer /2/. Stoffet ledes via spildevand til rensningsanlæg, og herfra videre ud i jordmiljø via slam eller via udledning fra renset spildevand. Overfladeaktive stoffer, herunder bionedbrydelige overfladeaktive stoffer, har vist sig at have en negativ effekt på vandlevende organismer. LAS består af en alkyl-kæde, der binder til en benzenring og en sulfonat gruppe /3/. Effekten af LAS på vandlevende organismer afhænger af længden på alkyl-kæden og varigheden af eksponeringen for de overfladeaktive stoffer. Der er en biologisk nedbrydning af stoffet under ideelle aerobe forhold, her ses en fuldstændig nedbrydning på mellem 0,15 dag til ti dage. Studier viser dog at LAS er svært nedbrydeligt under anaerobe forhold /2/. Studier om bioakkumulering viser, at metabolitter fra LAS har et lav til moderat bioakkumulerings potentiale hos fisk, og at metabolitter i sig selv har en mindre toksisk effekt end LAS. Dog vil en ophobning af metabolitter fra LAS medføre, at fiskens evne til at absorbere andre miljøfarlige emner som f.eks. pesticider øges /3/. Sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

6 Møllerand, Kobbel Å, Tuse Å og Kalve Å, Holbæk Side 5 Effekten af LAS er undersøgt på flere trofikse niveauer i vandmiljø. I nedenstående tabeller 2 og 3 fremgår intervaller, hvor der i studier er rapporteret kronisk toksisk effekt, og hvilken effekt der er på organismer: Forsøgs organisme Effekt koncentration (mg/l) Forsøgs varighed Effekt på organismen Invertebrater Daphnia Magna 0,57-3,4 21 dage Overlevelse Reproduktion Gammerus pseudolimnaeus (Marinart) 0,2-0, uger Vækst Reproduktion Reference Taylor (1985) Maki (1979) Artur (1970) Physa integra (snegl) >4, uger Vækst Artur (1970) Reproduktion Chironomus riparius 1,69 24 dage Udklækning Pittinger et al. (1989) Tabel 2: Effekt koncentrationer af LAS på invertebrater. Forsøgs organisme Pimephales Promelas (Tykhovedt elrist) Effekt koncentration (mg/l) Forsøgs varighed Vertebrater 0, dage til komplet livscyklus Effekt på organismen Udklækning Vækst Larve overlevelse Overlevelse Reference Holman og Macek (1980), Pickring og Thatcher (1970), Macek og Sleight (1977) og Mckim et al. (1975) Mckim et al. (1975) Esox lucius (Gedde) 0,5-1,2 30 dage Biomasse I økosystemet Oncorhynchus mykiss 1,0 - Skæl forandring Pohla-Gubo og (Regnbueørred) Adam (1982) Oncorhynchus mykiss 1,0 - Effekt på gæller Bolis og Rankin (Ål) (1978) Tabel 3: Effekt koncentrationer på vertebrater. Overfladeaktive stoffer påvirker funktioner i membraner i levende celler. F.eks. vil slimlaget hos fisk ødelægges ved eksponering af LAS i længere tid, hvilket gør dem mere disponeret overfor bakterier og parasitter. Sublethale effekter er også observeret i form af, at fiskene instinktivt undgår områder, hvor LAS forekommer i vandmiljøet /4/. Sorption af LAS til sediment har ikke lignende effekt på sedimentlevende organismer, selvom koncentrationer i sediment kan være 3 til 10 gange højere. Studier viser, at 96 h-lc50 for sedimentbundet LAS var på 182,5 mg/kg og 200 mg/kg for dammusling og stor dammusling /3/. Med baggrund i gennemgået litteraturgennemgang, hvor der er effekt koncentrationer fra 0,05 mg/l til 28 mg/l og målt koncentration af LAS op til 0,1 mg/kg, kan det ikke afvises at der er en risiko for vandlevende organismer i forbindelse med udledningen af KombiGro slam. Det er DMRs umiddelbare vurdering, at under de eksisterende betingelser med laver iltindhold, og såfremt der ikke foretages en oprensning af sedimenteret KombiGro slam, kan det medvirke til en tilstand med effekt koncentrationer af LAS der forårsager kronisk toksicitet. Sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

7 Møllerand, Kobbel Å, Tuse Å og Kalve Å, Holbæk Side 6 Sammenfatning På baggrund af ovenstående vurderinger og gennemgang vurderes de opstillede spørgsmål at kunne besvares således: Spørgsmål 1: Hvad vurderer i er dødsårsagen for fisk og smådyr i Møllerenden, Kobbel Å og Tuse Å? Er det f.eks. ammoniak eller lavt iltindhold? Det er DMRs vurdering, at dødsårsagen har været affødt af akut dødelige niveauer af ammoniak. I betragtning af KombiGros basiske form samt de høje vandtemperaturer der har været grundet den varme sommer, har forholdene til dannelse af fri ammoniak været optimale. Fanen med ammoniakholdigt vand har formodentligt, uafhængigt af slammets udbredelse, bevæget sig ned igennem vandløbene og ud mod Holbæk Fjord. Spørgsmål 2: Hvor lang tidshorisont er der, før at vandløbene har samme kvalitet, som før forureningen? Det er DMRs vurdering, at effekter på grund af forureningen med KombiGro slam vil medføre påvirkninger på vandløbets økosystemer i en længere periode, blandt andet på grundet af ændret vandkemi, substrattype og fødegrundlag. Det vurderes umiddelbart, at tilnærmelsesvis fuld retablering til tidligere tilstande vil strække sig over en tidsperiode på 3-5 år, under forudsætningen af at slammet oprenses. Hvis slammet ikke oprenses, herunder med retablering af gydebanker, vil retablering tage væsentlig længere tid. Spørgsmål 3: Hvor meget kvælstof og andet, der påvirker miljøet negativt, er ført til Holbæk Fjord som følge af forureningen? Holbæk Fjord er en relativ robust recipient. Der vil med udledning til hav, være en væsentlig initial fortynding, og det er derfor DMRs umiddelbare vurdering, at udledning af de ca. 375 kg Total N forventeligt ikke har haft væsentlige effekter på Holbæk Fjord. Dette er dog ikke undersøgt på nuværende tidspunkt. Såfremt der er spørgsmål til fremsendte, kan undertegnede kontaktes. Sagsbehandler Kvalitetskontrol Caroline Myhre-Gregersen Cand. scient. biolog Jens-Ole Petersen Civilingeniør Referencer /1/ Miljøstyrelsen, Kortlægning af LAS. Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, Nr. 87, 2007 Rapport nr.: Sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

8 Møllerand, Kobbel Å, Tuse Å og Kalve Å, Holbæk Side 7 /2/ Miljøstyrelsen, Udfasning af Lineær Alkylbenzen Sulfonater (LAS) i rengøringsmidler Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr /3/ Miljøstyrelsen, Environmental and Health Assessments of Substances in Household Detergents and Cosmetic Detergents Products. Environmental Project No /4/ Michael A. Lewis, Chronic and sublethal toxicities of surfactants to aquatic animals: A review and risk assessment. Water Research, Vol 25, No 1, pp /5/ Crabtree et al Review of urban pollution management standards against WFD requirements. ISBN: /6/ Richard Meade, Fish and Invertebrate Recolonizations in a Missoouri Prairie Stream after an Acute Pollution Event. North American Journal of Fisheries Management, Vol. 24, 2004 Issue 1. /7/ Sand-Jensen, K. og Lindegaard, C. (1998): Økologi i søer og vandløb. 1. udgave. ISBN: Sagsnr.: Dansk Miljørådgivning A/S

9 Bilag 1

10 Bilag 1 Sagsnr.: Lokalitet:Møllerand, Kkobbel Å, Tuse Å, Kalve Å Holbæk. # : Udløb til Møllerand # : ph måling ved Møllerand (ph 8) # : Ammoniuminhold > 6 mg/l ved Møllerand # : Jernplade i Møllerand ved udløb til Kobbel Å # : Jernplade ved Møllerand # : Vognserup

11 # : Besigtigelse lokalitet # : Ammoniumindhold > 6 mg/l # : ph måling ved Vognserup (ph 7) # : Udløb til Holbæk Fjord # : Besigtigelse af lokalitet # : Ammoniumindhold > 0,5 mg/l

12 # : ph måling ved udløb (ph 7) # : Besigtigelse af skadested # : Besigtigelse af skadestednedstrøms # : Besigtigelse af skadestednedstrøms # : Besigtigelse af skadested - nedstrøms # : Besigtigelse af skadested - Møllerand

13 # : Besigtigelse af Møllerand # : Besigtigelse af Møllerand # : Ammoniumindhold > 6 mg/l #22 ph måling ved udløb (ph 7) # Skorpionstæge observeret ved Møllerand # Tuse Å nedstrøms sandfang 2

14 #25 Besigtigelse af Tuse Å nedstrøms sandfang 2 # : Ammoniumindhold > 6 mg/l # ph måling ved udløb (ph 7,5) # Besigtigelse af Møllerand ved olieledningsmarkeringer. Måling af ph, Ammonium, temperatur og ilt. # : Skorpionstæge på sedimenteret slam # : Trønningemose, død ål

15 # : Trønningemose, død musling. # : Trønningemose, død signalkrebs # :Trønningemose, død ål og signalkrebs # : Aakalve bro, død ørred fisk, Gedde, Ål. # : Udløb til Holbæk Fjord ved Aakalve bro

16 Bilag 2

17 Sagsnr.: Vand- og sedimentprøvetagningssteder. Ringstedvej 44.

18 Sagsnr.: Vand- og sedimentprøvetagningssteder. Møllerand v. olieledningen Referenceprøve, Skovlyvej

19 Sagsnr.: Vand- og sedimentprøvetagningssteder. Tuse Å SF2 Sandfang 1

20 Sagsnr.: Vand- og sedimentprøvetagningssteder. Vognserup Trønningemose Ammonium, ilt, ph,

21 Sagsnr.: Vand- og sedimentprøvetagningssteder. Tuse Å SF2 nedstrøms

22 Sagsnr.: Vand- og sedimentprøvetagningssteder. Udløb til Holbæk Fjord Aakalve Bro Ammonium, ilt, ph,

23 Bilag 3

24 NOTAT Projekt DVFI i Tuse Å, 2018 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Holbæk Kommune DVFI overvågning i Tuse-systemet ifm. forurening Holbæk Kommune, Stig Per Andersen Flemming Nygaard Madsen Flemming Nygaard Madsen Gunnar P. Jensen Revisionsnr. 01 Godkendt af Lea Bjerre Schmidt Udgivet Indledning Som følge af en hændelse, hvor der forekom udledning til Tuse å af muligt forurenende stoffer, har Holbæk Kommune iværksat en undersøgelse af de miljømæssige konsekvenser. Dette notat vedrører DVFI-prøvetagning i Tuse Å-systemet, i henhold til Holbæk Kommunes ønsker til overvågning. DVFI er et indeks mellem 1-7 og er et mål for sammensætningen af smådyrsfauna der lever på vandløbsbunden i et vandløb, og jo højere værdi, jo bedre miljøforhold har smådyrsfaunaen haft. I det følgende beskrives væsentlige registreringer og observationer i forbindelse med prøvetagning og bestemmelse af 6 DVFI-prøver i september Derudover præsenteres udviklingen i faunaklasse på hver enkelt vandløbsstation. Alle lokaliteter er dokumenteret med foto samt diverse feltobservationer som beskrives i særskilt kapitel. 1/11 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: Linnés Allé 2 Handelsbanken 2630 Tåstrup FRI

25 DVFI-stationer Der blev udtaget faunaprøver til bestemmelse af DVFI-basis, på følgende 6 stationer i Tuse Å-systemet den 18. september 2018; st (Møllerenden), st (Kobbel Å), st (Tuse Å), st (Tuse Å) og st (Tuse Å) samt en reference-station, det vil sige en station der ikke er påvirket af forureningen i Kobbel Å, umiddelbart opstrøms Møllerendens tilløb (svarende til st ). Bortset fra prøvetagningstidspunkt, er prøvetagning og oparbejdning foretaget iht. Teknisk anvisning V07 ver. 2.2; Makroinvertebrater (smådyr) i vandløb. Figur 1: Oversigtskort der viser placering af DVFI-stationer (markeret med gult) som indgår i Holbæk Kommunes overvågningsprogram for Tuse Å-systemet, samt placering af udledning. 2/11

26 Feltobservationer 2018 I det følgende beskrives væsentlige feltobservationer i forbindelse med prøvetagning d. 18. september På de fleste billeder er regulativnavn og regulativstationering angivet. Møllerenden (st. nr ) Stenet og fastbund, epifytvækst og overlejret med < 1 cm fint slam Aflejringer på kantvegetation 0,5 meter over nuværende vandstand 3/11

27 Kobbel Å (st. nr ) Ringe fysiske forhold, kraftig epifytvækst, 1-2 cm fint slam. Få vandplanter. Liglagen (svolvbakterier) på vandløbsbund. Algemåtte oven på sort slamlag. 4/11

28 Tuse Å (st. nr ) Acceptable fysiske forhold, svag epifytvækst, vandplanter Død aborre, ål og ørred. 1-2 cm fint brunt slam. 5/11

29 Tuse Å (st. nr. 3920) Acceptable fysiske forhold, moderat epifytvækst, vandplanter Døde ørreder ifm. grødeprop. 1-2 cm fint brunt slam. 6/11

30 Tuse Å (st. nr. 4900) Kraftig epifytvækst, vandplanter, blød bund op til 10 cm dynd/brundt Stuvningspåvirket strækning, Dobbelt profil Registrering af levende organismegrupper på de undersøgte lokaliteter Som supplement til DVFI-prøvetagning blev der i felten foretaget registrering af levende organismegrupper. En lang række organismegrupper (smådyrsfauna) var således i live ved prøvetagningen den 18/ St. 4900: levende (Asellus, Gammarus, Odonata, Chironomidae, Vandkalv) St. 3920: levende (Gammarus, Sialis, Helopdella, Odonata, Chironomidae) St : levende (Asellus, Gammarus, Sialis, Vårflue, Odonata, Chironomidae) St : levende (Asellus, Sialis, Odonata, Chironomidae) St : ingen levende invertebrater (Huse af Goreridae) St (Referencestation opstrøms Møllerenden): Artsrig og levende invertebratsamfund, med organismegrupper fra nøglegruppe 2: Elmis, Goridae samt Gammarus, Tricoptera, Tricladida. 7/11

31 Fordelingen af levende organismegrupper på de undersøgte lokaliteter indikerer en væsentlig påvirkning af smådyrsfaunaen. Påvirkningen aftager nedstrøms i vandløbssystemet. Der er en række faktorer, der kan medføre forarming af smådyrsfaunaen; forurening med iltforbrugende stof, forurening med giftstoffer, dårlige fysiske forhold, udtørring/ringe vandføring og hårdhændet vedligeholdelse. Fiskeobservationer Der blev observeret døde fisk på st (10 ørreder > 45 cm), og på st (ørreder > 40 cm, Ål > 40 cm, aborre < 10 cm). Derudover blev der observeret levende fisk (<5 cm) opstrøms Møllerenden. Der blev ikke foretaget el-befiskning i forbindelse med DVFI-prøvetagningen. Udvikling i DVFI fra I det følgende præsenteres DVFI bestemmelser fra på de 6 faunastationer der indgår i undersøgelsen. Data fra stammer fra prøvetagning ifm. det nationale overvågningsprogram samt de tidligere amters regionale tilsynsprogrammer og er hentet fra Danmarks Miljøportal i september Data fra 2018 stammer fra undersøgelser igangsat af Holbæk Kommune. Prøvetagning i 2018 er foretaget hhv. i maj og september, hvilket er uden for den anbefalede prøvetagningsperiode i Teknisk anvisning V07 ver. 2.2; Makroinvertebrater (smådyr) i vandløb. Endvidere er de stationsspecifikke målsætninger angivet på hver figur (Vandområdeplanerne ). 8/11

32 9/11

33 Udvikling i DVFI-værdi Referencestation, Kobbel Å, DVFI: 5 (2015), 5 (2018) Ingen direkte påvirkning Møllerenden, DVFI: 4 (2005), 0 (2018) Ingen levende invertebrater. Indikerer kraftig påvirkning for nylig. Kobbel Å, DVFI: 4 (2011), 2 (2018) Ingen levende rentvandsarter. Indikerer påvirkning indenfor en kort tidshorisont. Tuse Å, DVFI: 4 (2016), 3 (2018) Levende rentvandsarter. Faktorer som ringe vandføring, hårdhændet vedligeholdelse og forurening med iltforbrugende stof kan have forårsaget reduktionen i DVFI Tuse Å, 3920 DVFI: 4 (maj 2018), 3 (september 2018) Faktorer som ringe vandføring, hårdhændet vedligeholdelse og forurening med iltforbrugende stof kan have forårsaget reduktion i DVFI Tuse Å, 4900 DVFI: 4 (maj 2018), 3 (september 2018) Faktorer som ringe vandføring, saltvandpåvirkning og forurening med iltforbrugende stof kan have forårsaget reduktion i DVFI 10/11

34 Opsamling Udvikling i DVFI og fordelingen af levende organismegrupper på de undersøgte lokaliteter indikerer en væsentlig påvirkning med iltforbrugende stof/slam. Der er dog en række faktorer, der kan medfører forarming af invertebratfaunaen; forurening med iltforbrugende stof, forurening med giftige stoffer, dårlige fysiske forhold, udtørring/ringe vandføring, hårdhændet vedligeholdelse. Rekolonisering af smådyrsfauna på de stærkt påvirkede stationer/strækninger vil hovedsageligt ske ved drift fra de upåvirkede vandløbsstrækninger opstrøms Møllerenden. Over en årrække vil der ske en gradvis rekolonisering af smådyrsfaunaen på de stærkt påvirkede stationer, såfremt vandkvaliteten fremadrettet opfylder de forskellige organismegruppers krav til vandkvalitet og iltforhold. Det anbefales fremadrettet at overvåge smådyrsfaunaens udvikling og rekolonisering på de stærkt påvirkede stationer. Der er således en række indikatorer på, at der har været en væsentlig forurening af vandløbet. DVFI værdien nedstrøms forureningspunktet er lavere end ved tidligere målinger, og dette er mest udtalt nærmest forureningspunktet. Opstrøms forureningspunktet er DVFI-værdien uændret ift. tidligere målinger. Der er observeret døde fisk og ingen levende fisk nedstrøms forureningspunktet. Opstrøms forureningspunktet er der kun observeret levende fisk. Visuelle iagttagelser af liglagen (forekomst af svovlbakterier) og slamlag nedstrøms forureningspunktet. 11/11

35 Bilag 4

36 Analyserapport Rekvirent: DMR A/S, Slagelse Sagsnavn: Karolinevej Slagelse Sagsbeh.: cmg Prøver modtaget: Analyse påbegyndt: Rapportdato: Rapport nr.: Antal prøver: 2 Opbevaring: På køl Bilag: 0 Lab. nr Prøvetype Ferskvand Ferskvand Emballage: ok ok Prøvetagning: Rekvirent Rekvirent Prøvetager: CMG CMG Udtaget fra dato: Prøve ID Ringstedvej Kobbel A, Detek- 44 Skovly 04 tions- Usikker- Parameter Enhed Metode grænse hed Prøvetagning, ferskvand Stikprøve Stikprøve * Ammonium-N 23 0,0073 mg/l EN/ISO 11732, mod. 1) 0,005 +/- 10 % Nitrifikationshæmning <10 <10 % DS/EN ISO 9509:2006, Ref3 10 +/- 8 % Nitrifikationshastighed 3,4 3,5 mgn/(g SS h) Beregnet Aktivt slam, renseanlæg Holbæk Holbæk * Nitrit-N 0,037 0,026 mg/l DS/EN ISO :1997* 0,002 +/- 5,6 % BOD5 i.a. i.a. mg/l M002, DS/EN )* 0,5 +/- 16 % Nitrogen,total 65 1,5 mg/l DS/EN ISO :1998 0,05 +/- 10 % Phosphor, total 4,0 0,026 mg/l DS/EN ISO 6878:2004 0,008 +/- 15 % Nitrat-N <0,03 1,1 mg/l DS/EN ISO :2009 0,03 +/- 6 % DEHP 4,1 <4,0 µg/l GC-MS* 0,1 +/- 20 % LAS 1,0 <0,2 mg/l M055, LC-MS* 0,2 +/- 50 % Betegnelser: Ekspanderet usikkerhed, dækningsfaktor 2. Resultater på detektionsgrænseniveau er behæftet med en relativ større måleusikkerhed end generelt gældende. * Ikke akkrediteret. i.a.: Der er ikke analyseret for den pågældende parameter. #: Symboliserer at alle komponenter der indgår i den pågældende sum, har en konc. mindre end den enkelte komponents detektionsgrænse. BTEXN udført ved GC-FID: Enkeltkomponenterne kvalificeres udelukkende gennem retentionstiderne og ved analyse på én kolonne. Afvigelser/kommentar ved denne rapport: Ingen. (Efterflg. udtalelser i dette felt vedr. kulbrintetyper, hører ikke under laboratoriets akkreditering.) Ved metoden, totalkulbrinter - GC-FID, er der i prøverne konstateret flg. kulbrinter: 1) Holstebro afdeling. Prøvningsresultaterne gælder kun for de prøvede emner/delmængder. Uden laboratoriets skriftlige tilladelse må rapporten kun gengives i sin helhed. Godkendt af Højvang Laboratorier A/S - Industri Vest Dianalund - Tlf Fax Side 1 af 1

37 Analyserapport Rekvirent: DMR A/S, Slagelse Sagsnavn: Karolinevej Slagelse Sagsbeh.: cmg Prøver modtaget: Analyse påbegyndt: Rapportdato: Rapport nr.: Antal prøver: 2 Opbevaring: På køl Bilag: 0 Lab. nr Prøvetype Ferskvand Ferskvand Emballage: ok ok Prøvetagning: Rekvirent Rekvirent Prøvetager: cmg cmg Udtaget fra dato: Prøve ID Aakalve bro Trønninge Detekmose tions- Usikker- Parameter Enhed Metode grænse hed Prøvetagning, ferskvand Stikprøve Stikprøve * Ammonium-N 0,12 0,29 mg/l EN/ISO 11732, mod. 1) 0,005 +/- 10 % Ammonium 0,15 i.a. mg/l EN/ISO 11732, mod. 1) 0,005 +/- 10 % Aktivt slam, renseanlæg Holbæk Holbæk * Nitrifikationshæmning <10 <10 % DS/EN ISO 9509:2006, Ref3 10 +/- 8 % Nitrifikationshastighed 4,2 3,9 mgn/(g SS h) Beregnet Nitrit-N 0,086 0,086 mg/l DS/EN ISO :1997* 0,002 +/- 5,6 % BOD5 i.a. i.a. mg/l M002, DS/EN )* 0,5 +/- 16 % Nitrogen,total 1,7 1,6 mg/l DS/EN ISO :1998 0,05 +/- 10 % Phosphor, total 0,10 0,054 mg/l DS/EN ISO 6878:2004 0,008 +/- 15 % Nitrat-N i.a. i.a. mg/l DS/EN ISO :2009* 0,03 +/- 6 % DEHP <4,0 <4,0 µg/l GC-MS* 0,1 +/- 20 % LAS <0,2 <0,2 mg/l M055, LC-MS* 0,2 +/- 50 % Betegnelser: Ekspanderet usikkerhed, dækningsfaktor 2. Resultater på detektionsgrænseniveau er behæftet med en relativ større måleusikkerhed end generelt gældende. * Ikke akkrediteret. i.a.: Der er ikke analyseret for den pågældende parameter. #: Symboliserer at alle komponenter der indgår i den pågældende sum, har en konc. mindre end den enkelte komponents detektionsgrænse. BTEXN udført ved GC-FID: Enkeltkomponenterne kvalificeres udelukkende gennem retentionstiderne og ved analyse på én kolonne. Afvigelser/kommentar ved denne rapport: Ingen. (Efterflg. udtalelser i dette felt vedr. kulbrintetyper, hører ikke under laboratoriets akkreditering.) Ved metoden, totalkulbrinter - GC-FID, er der i prøverne konstateret flg. kulbrinter: 1) Holstebro afdeling. Prøvningsresultaterne gælder kun for de prøvede emner/delmængder. Uden laboratoriets skriftlige tilladelse må rapporten kun gengives i sin helhed. Godkendt af Højvang Laboratorier A/S - Industri Vest Dianalund - Tlf Fax Side 1 af 1

38 Bilag 5

39 Deklaration på KombiGro Produktionssted: Kalundborg Bioenergi A/S Type: Afgasset biomasse produceret på baggrund af produkter optaget på Affald til jord bekendtgørelsens bilag 1. Se vedlagte bilag for yderligere information. Næringsstoffer Indhold Grænseværdi Total Nitrogen 7,5 kg/ton Fosfor 1,6 kg/ton Kalium 2,0 kg/ton Svovl 0,5 kg/ton Metaller Bly (Pb) < 2mg/kg ts. 120 Cadmium (Cd) 0,54 mg/kg ts. 0,8 Chrom (Cr) 8.7 mg/kg ts. 100 Kobber (Cu) 51 mg/kg ts Kviksølv (Hg) < 0.01 mg/kg ts. 0,8 Nikkel (Ni) 8.0 mg/kg ts. 30 Zink (Zn) 290 mg/kg ts Miljøfremmede stoffer LAS < 50 mg/kg ts Sum af PAH 0.16 mg/kg ts. 3 DEHP < 2 mg/kg ts. 50 NPE 0.17 mg/kg ts. 10