F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R SVANNINGE HOSPITAL FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: / Kommune: Faaborg-Midtfyn Kommune Adresse: Brahesvej 13, 5600 Faaborg Betegnelse: Svanninge Hospital, Stenhuset Fredningsår: 1959 Omfang: Kampestensbygning (beg. af tallet) samt udhus i bindingsværk (ca. 1800) BYGNINGSBESKRIVELSE Brahesgade 13 er et tidligere hospital og kaldes således Svanninge Hospital eller blot stenhuset. Svanninge Hospital ligger nær kirken i den lille landsby Svanninge lidt nord for Faaborg. Bygningen ligger på et hjørne med østfacaden i vejkantens skel. Vest for huset ligger et mindre udhus i bindingsværk, hvorpå der er påbygget et mindre muret skur mod syd, som ikke er omfattet af fredningen. Arealet mellem udhus og stuehus udgøres af en have. Svanninge Hospital er opført i kampesten med nord- og sydvendte gavle. De største sten markerer hjørnerne, og omkring vinduespartierne er facaden formentlig muret. Facaden afsluttes af en muret og pudset gesims, der går om hjørnet på gavlene og endvidere følger tagfladerne. Bygningen afsluttes af et rødt, teglhængt, understrøget heltag med halvvalm. I rygningen sidder to skorstenspiber med sokkel og krave. I den vestlige tagflade sidder to tagkviste og et ovenlysvindue. I nordgavlen sidder en kvist. På østsiden sidder en ældre revlehalvdør med ældre smedejernsbeslag. I havesiden mod vest sidder en nyere revlehalvdør med tredelt rude i den øverste del, og for enden af en nyere stentrappe er en ældre tofløjet havedør med opsprossede ruder. Vinduerne er ældre torammede vinduer med seksrudede rammer. Både døre og vinduer er rødmalede. I det indre er en traditionel planløsning med indgang via en forstue. Mod nordøst er et mindre kammer med en bageovn, et køkken og grovkøkken. I den sydlige del af huset er to stuer samt mod sydgavlen en større stue. I forstuen er en ældre halvsvingstrappe, der fører op til den delvist udnyttede tagetage. Der er bevaret mange ældre bygningsdele og detaljer, herunder bemalede døre med beslag, hængsler, låsetøj og klinkefald, marmorerede gerichter og bræddevægge, synlige loftsbjælker og to brændeovne, hvoraf den ene er ældre. Hertil kommer vinduernes anverfere og stormkroge. Nordgavlen med kvist.

3 3 Udhuset fremstår i rigt bindingsværk med helranker. Bygningen afsluttes af et rødt, teglhængt heltag med helvalm. I den nordvendte tagflade sidder et nyere, tredelt ovenlysvindue, og i helvalmen mod øst sidder en høj muret skorstenspibe, der afsluttes af et stålrør. Under skorstenen er et dueslag. På sydsiden er en ældre, sortmalet revledør med klinkefald. Vinduerne mod syd er etrammede og på nordsiden sidder et enkelt torammet vindue. Alle vinduer er rødmalede. I østgavlen er en sortmalet luge. I det indre er et stort rum med nyere bræddegulv, gråmalede vægge og bræddelofter og synlige spær. Udhuset i bindingsværk. BYGNINGSHISTORIE Svanninge Hospital blev opført i Hospitalet fungerede som bolig til de fattigste, og var Svanninge og Håstrup sogns første fattighus. Fattigforsørgelse på landet var indtil begyndelsen af tallet næsten udelukkende finansieret ved privat velgørenhed. I 1790 fandtes der godsoprettede hospitaler i 60% af de fynske sogne. Svanninge Hospital var under herregården Østrupgaard og derved adelsdamen Karen Brahes administration, som også finansierede driften og sørgerede for beboernes lemmernes underhold ligesom det var herregårdens beslutning, hvem der kunne optages. Karen Brahe var initiativtageren og udvalgte lemmerne ud fra de mest trængende, det vil sige fattige og skrøbelige. Der skulle blot være én rask og rørig kvinde, der kunne stå for den daglige pleje. Der var krav om, at lemmerne levede et gudsfrygtigt liv og ofte besøgte den nærliggende kirke. Hospitalet fungerede frem til 1921 og der boede mellem fem og ni lemmer ad gangen. Svanninge hospital set fra syd Kampestensbygninger blev udbredt i løbet af 1700-tallet og i særdeleshed i 1800 årene, men vandt aldrig samme udbredelse som i vores nabolande, hvorfor der ikke er mange kampestensbygninger i Danmark. Ejer oplyste, at kunstmaleren Sophus Paulsen ( ) boede i huset en årrække, og at det var ham der satte ovenlysvinduer i udhuset for at bruge det som atelier. Udhuset blev opført omkring år Svanninge hospital med den lange ubrudte tagflade og de to symmetrisk placerede skorstenspiber. KILDER Historisk atlas:

4 4 Naturstensbygninger. Historie og vedligeholdelse. Niels-Holger Larsen. By og Land. Foreningen til oplysning om bygnings- og landskabskultur. MILJØMÆSSIG VÆRDI Svanninge Hospitals miljømæssige værdi knytter sig til dens nære placering til kirken, landsbyen og længere mod nord herregården Østrupgård, der tilsammen styrker fortællingen om det tidligere så almindelige tætte samspil mellem kirken, de fattige og herremanden. I det store perspektiv indgår Svanninge Hospital endvidere i en række af små landsbyhospitaler i kampesten, alle fra 1700-tallet, som ligger omkring Faaborg, herunder Diernæs Hospital og Katterød Hospital. Sidstnævnte hørte under Holstenshus Gods, men blev flyttet til den Fynske Landsby. Den nære miljømæssige værdi for Svanninge Hospital knytter sig til placeringen i Svanninge tæt på kirken, som de tidligere lemmer ofte skulle besøge samt placeringen på hjørnet, hvor den udgør et markant punkt i landsbyen. Endvidere knytter der sig miljømæssig værdi til samspillet mellem det dominerende stuehus i kampesten og det mere enkle udhus i bindingsværk. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi for Svanninge Hospital knytter sig i det ydre til kampestenskonstruktionen i marksten. Bygninger i kampesten var et solidt og billigt alternativ til grundmur og bindingsværk. De krævede dog hårdt fysisk arbejde, men på landet var arbejdskraften billig. Den solide byggeskik er formentlig valgt for at sikre, at hospitalet kunne holde i mange år uden at kræve megen vedligeholdelse. Desuden var det billigt at opføre, da man kunne samle stenene på markerne, hvor de lå i vejen for ploven. Kampestensbyggeriet var desuden mindre brandfarligt. Hertil kommer forskellen mellem stuehuset i kampesten og udhuset i bindingsværk med den kraftige skorsten, der vidner om bygningernes indbyrdes hierarki. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede dele af den traditionelle grundplan med køkkenet vendt køligt mod nordøst og stuerne lunere mod sydvest. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder døre med beslag, greb, låsetøj og klinkefald, marmorerede gerichter og bræddevægge i de typiske blå-grå nuancer, der er kendetegnende for senbarokken i 1700-tallet, de dybe lysninger med de ældre vinduers anverfere og

5 5 stormkroge, bræddegulvene samt de ældre ovne, der alle vidner om bygningens alder. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til udhusets righoldige bindingsværk og rankerne, der enten hviler mod tagremmen eller mod den næstsidste stolpe, for at tage presset væk fra hjørnestolpen og dermed styrke konstruktionen, hvilket er karakteristik for fynsk bindingsværk. Hertil kommer den kraftige skorsten, der vidner om at bygningen oprindelig har haft en funktionel beskaffenhed sandsynligvis til opbevaring og vaskerum med gruekedel. Udhuset i bindingsværk ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi for Svanninge Hospital knytter sig i det ydre til den enkle og klart definerede bygningskrop med den store ubrudte tagflade mod øst, der presser sig ned mod facaden. Dette modsvares af de høje gavle, hvor kampestenene næsten kravler op til taget og giver bygningen en vertikal retning. Bygningens enkelhed modsvares af murenes rige variation i stenstørrelser og nuancer, der står i fint samspil med dørenes og vinduernes røde farve. Herved får bygningen en ekstra finesse i sin fremtoning, der ellers har et meget enkelt arkitektonisk udtryk, hvor pyntelige detaljer underlægges et yderst pragmatisk regelsæt. Hertil kommer den gennemførte symmetri, som skyldes døre, vinduer og skorstenspibernes placering. Da der er anvendt rå kampesten, hvor stenenes naturlige buede flader ikke er tilhuggede eller kløvede, bliver mørtelen mellem stenene ret bred og varieret, hvilket giver et markant og levende udtryk til bygningens facade. Gavlen med rankerne støttende på tagremmen. Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til de mange døre, der er malet i forskellige farver og med beslag og låsetøj udført i smedejern samt til de marmorerede gerichter og bræddevægge, der er medvirkende til at lysne rummene mellem de tykke og solide kampestensvægge. Udhusets arkitektoniske værdi knytter sig til den klart definerede bygningskrop med markant, helvalmet tag, der giver bygningen fylde og tyngde. Hertil kommer det taktfaste, opstolpede bindingsværk samt bygningens farvesætning, der resulterer i en beskeden, men harmonisk og karakterfuld bygning. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier for Svanninge Hospital knytter sig i det ydre til den afsluttede bygningskrop i kampesten med de hvide, varierende fuger, den murede gesims, det teglhængte, halvvalmede

6 6 heltag med skorstenspiber i rygningen og den ubrudte tagflade mod øst samt kvisten mod nord. Hertil kommer de ældre bygningsdele og - detaljer, herunder døre og vinduer samt den traditionelle materialeholdning. De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de bevarede dele af den traditionelle planløsning med køkken mod nordøst og stuer mod sydvest. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, de dybe lysninger, loftsbjælker, døre, greb, hængsler, beslag og låsetøj, marmorerede bræddevægge og gerichter, vinduer med anverfere og stormkroge, de to ildsteder nær køkkenet samt den traditionelle materialeholdning. De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til udhusets fremtræden i righoldigt bindingsværk med ranker støttende mod tagremmen eller anden stolpe, det helvalmede teglhængte tag med den kraftige skorsten, revledøren og vinduerne. De bærende fredningsværdier knytter for udhusets indre til dueslaget og den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Det anbefales, at gulvtæppet i den ene stue fjernes, så bræddegulvet bliver synligt, da dette giver bygningen en mere traditionel fremtræden.