Lempelse i regnskabspligten for mikroenheder

Transkript

1 Juli 2012 Forfatter: Silas Dahlgaard-Povlsen Vejleder: Frank Thinggaard Lempelse i regnskabspligten for mikroenheder - En analyse af de økonomiske konsekvenser for mikro-enhederne, ved en dansk implementering af EU s nye regnskabskrav om et forkortet årsregnskab H a n d e l s h ø j s k o l e n, A a r h u s U n i v e r s i t e t E r h v e r v s ø k o n o m i s k I n s t i t u t c a n d. m e r c. a u d

2 Executive Summary This thesis examines the economic consequences for Danish micro-entities, if the new EU accounting rules in 2012/6/EU are fully implemented in Denmark. Marts 21st 2012, the European Parliament and the European Council agreed to simplify the accounting rules for Europe s smallest companies. The new directive (2012/6/EU) inserts an article 1a into the Fourth Directive (78/660/EEC), which introduces micro-entities as a separate company category and gives the EU- Member States the opportunity to exempt these entities from certain accounting requirement within the Fourth Directive, and thereby drastically simplifying the financial statement. This means that micro-entities will only be required to draw up a very simplified balance sheet and profit and loss account. Additionally the notes requirements will be changed to an absolute minimum. The EU goal, by simplifying these accounting rules, is to reduce the administrative burden for the micro-entities, which will free up money that instead can be used to invest in the companies themself. Both in Denmark and other European countries, critics has argued that the simplification of the accounting rules, will not result in a reduction of the administrative burden for the micro-entities, but instead the entities will meet additional information requirements from various users of the their financial statement, which will result in additional costs. Especially meeting the information requirements from banks will be subject to extra costs, because banks will not allow a financial statement with fewer information, when carrying out their credit scoring. The micro-entities might also meet additional information requirements from customers and suppliers, and at the same time could face additional costs in relation to higher interest rates, statistical data collection and adapting to the new rules. If the new simpler accounting rules are fully implemented to into the Danish regulation, this will result in a yearly reduction of the administrative burden of around kr Meeting the information requirements of the banks and others will result in minimum extra costs of kr , but could in reality be a lot higher. Only having extra cost of kr implies that there is no extra cost in relation to 1

3 customers, suppliers, higher interest rates, statistical data collection and adaption to the new rules. In the best case scenario, this means that micro-entities will only to able to save kr , by changing to the new simpler accounting rules. Even though some micro-entities might experience savings of up to kr , this thesis concludes that most micro-entities that only draw up a simplified financial statement will have costs that exceed the direct savings. 2

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Afgrænsning Struktur og metode Kildekritik Definitioner Definition på administrative byrder Definition på mikro-enheder Baggrundsinformation Eksisterende lempelsestiltag EU-Kommissionen Rambøll-måling High Level Group A European Economic Recovery Plan Revision af regnskabsdirektiver Fjerde regnskabsdirektiv Generelt behov for lempelse i de administrative byrder Behov for lempelse på EU-niveau Specifikt behov for mikro-enheder Problemets omfang i tal Delkonklusion Nuværende regnskabsregulering for mikro-enheder Ledelsesberetning Fjerde regnskabsdirektiv Årsregnskabsloven Balancen Fjerde regnskabsdirektiv Årsregnskabsloven Resultatopgørelsen Fjerde regnskabsdirektiv Årsregnskabsloven

5 5.4 Noteoplysninger Fjerde regnskabsdirektiv Årsregnskabsloven Egenkapitalopgørelsen Offentliggørelse Fjerde regnskabsdirektiv Årsregnskabsloven Hvilke elementer er mest byrdefulde? Ændring af fjerde regnskabsdirektiv Lovgivning i EU Udarbejdelsesprocessen af 2012/6/EU Indhold af direktivændring 2012/6/EU Gennemgang af ændringerne i fjerde regnskabsdirektiv Lempelse fremfor fritagelse Betydning for danske mikro-enheders årsregnskab Ny regnskabsklasse Sammenligning af nuværende og nye regnskabskrav Beskrivelse af de væsentligste ændringer Delkonklusion Argumenter for og imod lempelserne EU Belgisk rapport FSR danske revisorer Finansrådet Dansk Aktionærforening Dansk Industri Potentielle yderligere informationer og ekstra omkostninger Hvem er regnskabsbrugerne? Bankernes anvendelse af information i en kreditvurderingssituation Den finansielle faktor De øvrige faktorer Bankernes nuværende informationsbehov i forhold til de nye regnskabskrav Potentielle yderligere oplysninger

6 9.3.2 Omkostninger forbundet med yderligere oplysninger til bankerne Andre regnskabsbrugers informationsbehov Kunder og leverandører Statistiske bureauer Omstillingsomkostninger Samlede ekstra omkostninger Direkte besparelse i forhold til de ekstra omkostninger Delkonklusion Konklusion Forventet direkte besparelse for en dansk mikro-enhed Indholdet af det forkortede årsregnskab Regnskabsbrugernes krav om ekstra oplysninger Vil mikro-enheder opnå en økonomisk gevinst ved implementering af fjerde regnskabsdirektivs artikel 1a? Litteraturliste Bilag

7 1 Indledning Den 21. marts 2012 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union 1 et ændringsforslag (2012/6/EU) til Ministerrådets fjerde direktiv 2, hvis formål var en nedsættelse af de administrative byrder for EU's mindste virksomheder, de såkaldte mikro-enheder 3. Udformningen af den endelig lovtekst var en del af en længere proces, som startede ved EU-Kommissionens oprindelige ændringsforslag (2009/0035 COD) tilbage i De vedtagne ændringer giver medlemslandene mulighed for at nedsætte oplysningskravene i forbindelse med virksomhedernes årsregnskab. Dette omfatter bl.a. en forkortet balance og resultatopgørelse, samt en markant reduktion af notekravene. Ændringen var et led i EU's overordnede målsætning om at nedsætte virksomhedernes administrative byrde, hvor man valgte at tage udgangspunkt i de mindste virksomheder, bl.a. med det nye regnskabsreguleringsprincip Think small first 4. I Danmark har der i fagkredse løbende været en debat omkring forslaget. Der er især blevet stillet spørgsmålstegn ved, om det i sidste ende vil have positive eller negative konsekvenser for de omfattede virksomheder. Dette skal ses i lyset af at mikro-enhedernes samarbejdspartnere bl.a. anvender årsregnskabet til at vurdere virksomhedens finansielle stilling. Hvis årsregnskabet kommer til at indeholde færre oplysninger, vil denne vurdering skulle ske på et ringere grundlag. Det argumenteres derfor, af forslagets modstandere, at mikro-enhederne dermed vil blive mødt af et hav af nye informationskrav fra disse samarbejdspartnere, for at opretholde informationsniveauet hvorpå vurderingen af mikro-enheden sker. 5 Modstanderne har især argumenteret at bankerne ikke vil acceptere årsregnskaber med færre oplysninger. Især ikke i en tid hvor der er ekstra fokus på kreditværdighed. At imødekomme de ekstra informationskrav, som alt andet 1 Omtales herefter som Ministerrådet 2 Omtales herefter som fjerde regnskabsdirektiv. 3 Se definition på mikro-enheder i afsnit EU-Kommissionen (2008), Opinion of the High Level Group, s. 5 5 The Administrative Simplification Agency (2010), Administrative burden and other factors influencing the annual filing of finanicial statements (Management summary), s. 3 6

8 lige er omfattet af ekstra omkostninger, vil kunne anses som en ny byrde for virksomhederne, hvilket vil betyde at én byrde bare erstatter en anden. 6 Denne afhandling vil bl.a. forsøge at besvare om mikro-enhederne reelt vil opleve nye byrder og i så fald om disse byrder underminerer besparelserne ved lempelserne i regnskabskravene. For at finde ud af dette, undersøges bankernes behov for ekstra oplysninger, hvor der tages udgangspunkt i de specifikke nøgletal, som anvendes i deres finansielle analyse af mikro-enhederne. Om bankerne vil afkræve ekstra oplysninger, som vil medføre ekstra omkostninger for mikroenheder, afhænger af om det forkortede regnskab indeholder de specifikke tal, som bankerne anvender til at beregne de enkelte nøgletal, der er forbundet med deres regnskabsanalyse. Ønsker bankerne ikke at nedsætte informationsniveauet og indeholder det forkortede regnskab ikke tilstrækkelig information til at opretholde det ønskede niveau, vil dette, alt andet lige, betyde nye byrder for mikro-enhederne og dermed nye omkostninger. 1.1 Problemformulering Det overordnede formål med afhandlingen er at belyse de økonomiske konsekvenser for mikro-enhederne, hvis de vedtagne lempelser i 2012/6/EU implementeres fuldt ud i den danske regnskabslovgivning (ÅRL). Her vil der især være fokus på de direkte besparelser, ved at udarbejde et forkortet regnskab, sat i forhold til de ekstra omkostninger virksomhederne afholder for at tilfredsstille regnskabsbrugernes informationsbehov. Afhandlingens overordnede problemformulering er følgende: Vil en fuld implementering af de regnskabsmæssige lempelser i 2012/6/EU, være en økonomisk besparelse for danske mikro-enheder? Til at svare på denne problemstilling, vil følgende underspørgsmål blive belyst: Hvad er den forventede besparelse for mikro-enhederne, ved en dansk implementering af de lempeligere regnskabskrav i 2012/6/EU? 6 Børsen (2011), Lempet regnskabspligt kan give bagslag 7

9 Hvad er indholdet af det forkortede årsregnskab og hvor stor er forskellen til de nuværende regnskabskrav i ÅRL? Vil regnskabsbrugerne afkræve yderligere oplysninger, udover hvad det forkortede regnskab indeholder, og i så fald hvilke? Hvad er omkostningerne ved at opfylde regnskabsbrugernes mulige behov for yderligere information? 1.2 Afgrænsning For at opretholde et vist niveau af relevans gennem hele afhandlingen, er der foretaget en række afgrænsninger. Dette medfører en forudsætning om at læseren har et vist kendskab til faget regnskab og den hertil relevante lovgivning (fx fjerde regnskabsdirektiv og ÅRL). I afhandlingen vil der i alle sammenhænge blive taget udgangspunkt i mikroenhederne, medmindre andet direkte fremgår af teksten. Derfor vil beskrivelsen af de nuværende regnskabskrav i ÅRL udelukkende blive foretaget ud fra reglerne for regnskabsklasse B. Yderligere vil der i afhandlingen ikke blive taget stilling til regnskabsreglerne i syvende regnskabsdirektiv, da lempelserne i 2012/6/EU udelukkende omhandler regnskabsreglerne i fjerde regnskabsdirektiv. Samtidig indeholder syvende regnskabsdirektiv allerede bestemmelser, som gør det muligt at fritage bl.a. mikro-enheder fra dette direktiv. 7 I forbindelse med beskrivelse af baggrundsinformation i kapitel 3, vil der udelukkende være en kort gennemgang af de væsentligste tiltag, i relation til lempelse i de administrative byrder. Dette skyldes primært pladsmangel og er derfor blevet nedprioriteret, da det ikke er essentielt for afhandlingens specifikke problemstilling. Ved analysering af de økonomiske konsekvenser for mikro-enhederne, er der udelukkende fokus på mikro-enheder, som har behov for at opnå finansiering via bankerne. Der bliver derfor ikke taget stilling til de økonomiske konsekvenser for mikro-enheder, som enten ikke har behov for ekstern finansiering eller som opnår finansieringen på anden vis. Det antages at langt hovedparten af mikro-enhederne har behov for netop finansiering fra bankerne. 7 Rådets syvende direktiv, 83/349/EØF, Artikel 6, stk. 1 8

10 I gennemgangen af den nuværende regnskabsregulering vil der primært blive redegjort for kravene til udarbejdelse og præsentation, og ikke reglerne for fx indregning og måling. Dette skyldes at lempelserne i 2012/6/EU udelukkende omhandler regler for udarbejdelse og præsentation, med en enkelt undtagelse omkring dagsværdiregulering. De nye regler om dagsværdiregulering vil blive redegjort for, sammen med de øvrige regler i 2012/6/EU. I forbindelse med den teoretiske beskrivelse af bankernes anvendelse af nøgletal i kreditvurderingsprocessen, vil der ikke blive redegjort for nøgletallenes udregning. De specifikke elementer, som anvendes til at beregne de enkelte nøgletal, fremgår dog af tabel De anvendes her til at belyse om det forkortede årsregnskab indeholder tilstrækkelig information til at udregne de enkelte nøgletal. Derudover fremgår beregningsmodeller for de anvendte nøgletal i bilag 4. Den tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelse fik i 2004 udarbejdet en AMVABmåling (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder), som kortlagde hvilke omkostninger danske virksomheder havde i forbindelse med forskellige elementer af årsregnskabet udarbejdet efter ÅRL. Denne måling er som udgangspunkt oplagt at anvende i forbindelse med denne afhandling. Den anvendes dog udelukkende til at identificere hvilke elementer af årsregnskabet, der er mest byrdefuld at udarbejde, samt til en generel fastsættelse af omkostningsniveauet for ekstern assistance ved udarbejdelse af årsregnskabet. Dette skyldes at den administrative byrde i målingen opdeles på de overordnede elementer i årsregnskabet, som fx aktiver, passiver, resultatopgørelse osv. De nye lempelser i 2012/6/EU, gælder udelukkende for reglerne omkring dele af disse elementer, hvorved det er umuligt at fastslå om præcist disse lempelser vil påvirke de identificerede byrder i AMVAB-målingen. Sideløbende med EU s arbejde med at lempe i de administrative byrder for mikroenhederne, er der hos IASB udarbejdet en IFRS-standard for SMV erne. Der er i afhandlingen ikke medtaget information, som relaterer sig til denne standard. Dette skyldes primært følgende: Kapitel 8 indeholder argumenter for og imod lempelse i regnskabspligten for mikro-enhederne. Der kunne her drages paralleller til tilsvarende argumenter for og imod IFRS-standarden. Disse argumenter ville dog ikke have betydning for kapitlet eller afhandlingen, da tilsvarende argumenter 9

11 er belyst vha. andre kilder. Der var hermed ikke noget nyt at tilføje, i denne forbindelse. At trække på information fra IFRS-standarden ville være mere relevant ved en mere overordnet problemstilling, hvor man fx undersøgte de generelle tendenser inden for international regnskabsregulering for SMV erne. 1.3 Struktur og metode Afhandlingens overordnede problemstilling søges besvaret ud fra en retsdogmatisk tilgang, dvs. at der tages udgangspunkt i en beskrivelse af gældende ret. 8 Dette omfatter både regnskabsreguleringen for mikro-enheder i fjerde regnskabsdirektiv og ÅRL. Med afsæt i den hidtidige regnskabsregulering, foretages en redegørelse af indholdet af de nyligt vedtagne ændringer til fjerde regnskabsdirektiv (2012/6/EU). Ud fra det retsdogmatiske udgangspunkt foretages en analyse af de økonomiske konsekvenser for mikro-enheder, såfremt at de nye regler implementeres fuldt ud i Danmark. Denne analyse foretages bl.a. ved at inddrage oplysninger om regnskabsbrugernes informationsbehov, som så sammenlignes med de nye EUregler for indholdet af mikro-enhedernes årsregnskab. Såfremt at regnskabsbrugerne ønsker at opretholde deres nuværende informationsbehov, vil forskellen mellem disse to svare til de ekstra oplysninger, som regnskabsbrugerne vil afkræve mikro-enhederne. For at estimere omkostningerne ved at udarbejde de ekstra oplysninger, indhentes der priser fra et revisionsselskab, da det antages at de fleste mikro-enheder anvender revisorer til det meste regnskabsrelaterede arbejde. Der vil i forbindelse med regnskabsbrugernes informationsbehov, primært være fokus på bankernes behov. Dette skyldes, som beskrevet i indledningen, at modstandere af lempelserne hovedsageligt har argumenteret for, at især denne regnskabsbruger kan påføre mikro-enhederne ekstra omkostninger ved at afkræve yderligere dokumentation for virksomhedernes finansielle stilling. Bankernes specifikke informationsbehov belyses vha. af artiklen Kreditværdighed i praksis. 8 Blume, P. (2006), Juridisk metodelære, 4. udgave, Jurist- og Økonomiforbundet, s

12 For at belyse de økonomiske konsekvenser, tages der udgangspunkt i de estimerede ekstra omkostninger, som så sammenlignes med EU s forventning til de enkelte virksomheders direkte besparelse, ved udelukkende at udarbejde et forkortet årsregnskab efter reglerne i 2012/6/EU. 1.4 Kildekritik I afhandlingen beskrives bankernes regnskabsanalyse, som en analyse af den finansielle faktor. Til at belyse hvad dette indebærer, er der anvendt artiklen Kreditværdighed i praksis fra Ved at anvende en artikel fra 1994 er der risiko for, at kreditvurderingsprocessen siden da har ændret sig. Der har derfor været behov for at få bekræftet indholdet af bankernes finansielle analyse. Til dette er der foretaget et interview med erhvervsrådgiver hos Jyske Bank, Lauridsen, L. Han har kunne bekræfte at fremgangsmåden beskrevet i Kreditværdighed i praksis, svarer til den måde hvorpå Jyske Bank analyserer den finansielle faktor. Den eneste væsentlige forskel er, at Jyske Bank meget sjældent anvender gældsrenten som en del af analysen. Derudover opdeler Jyske Bank, på samme måde som beskrevet i artiklen, kreditvurderingen i en finansiel, en samfundsøkonomisk og en personlig del. Banken anvender dog andre betegnelser. En anden kandidatafhandling, som også bekræfter bankernes anvendelse af denne fremgangsmåde, er udarbejdet af Knudsen, O. 9 I denne afhandling er foretages en empirisk undersøgelse, som også bekræfter bankernes anvendelse af de finansielle nøgletal, som er anvendt i denne afhandling. For at få estimeret revisoromkostningerne for udarbejdelse af et forkortet regnskab samt de ekstra oplysninger, som er beskrevet i afsnit , er der taget kontakt til et revisionsselskab. Revisionsselskabet har ønsket at være anonymt og fremgår derfor i fodnoterne som revisor. De estimerede revisoromkostninger i afhandlingen, er udelukkende på baggrund af information fra et revisionsselskab, hvilket kan være problematisk, da dette ene selskab ikke kan give det fulde billede af priserne på markedet. Kontaktpersonen har dog en vis erfaring og kendskab til det generelle prisniveau. Spørgsmålene, som er fremsendt til denne person fremgår af bilag 6. 9 Knudsen, O. (2009), Revisors rolle i kreditvurderingen ved långivning til klasse B-virksomheder 11

13 2 Definitioner 2.1 Definition på administrative byrder EU-kommissionen har i sit arbejde for lempelse af de administrative byrder, beskrevet disse byrder ud fra to typer 10 : Administrative omkostninger, som er uafhængige af virksomhedens størrelse. Uoverensstemmelse mellem kravene i fjerde regnskabsdirektiv og regnskabsbrugernes informationsbehov. Administrative omkostninger, som ikke ændrer sig i forhold til virksomhedens størrelse vil, alt andet lige, være markant mere byrdefulde for små virksomheder i forhold til store virksomheder. Manglende overensstemmelse mellem regnskabskravene og regnskabsbrugernes informationsbehov, betyder reelt at der udarbejdes regnskabsinformation med det eneste formål at opfylde regnskabskravene. Denne type information vil dermed ikke blive udarbejdet såfremt der ikke var lovkrav herom. 11 Begge typer omkostninger er i princippet byrder for alle virksomheder, uanset størrelse. Dog øges relevansen, jo mindre virksomheden er Definition på mikro-enheder Ved udarbejdelsen af forslaget om lempelse i regnskabspligten for mikro-enheder, har man fra EU s side fastsat grænser for hvornår en virksomhed betegnes som en mikro-enhed. Som det beskrives i afsnit 6.2. har grænserne løbende ændret sig i udarbejdelsesprocessen. I det endelige ændringsforslag anses virksomheden for værende en mikro-enhed, når denne på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende tre grænser: Balancesum: (ca. kr. 2.6 mio.) Nettoomsætning: (ca. kr. 5.2 mio.) 10 EU-Kommissionen (2009), SEC(2009)206, Impact assessment, s Den Europæiske Union (2007), IP/07/1373, VP Verheugen: Tell us if red tape makes your life difficult via new website 12 Egen tilvirkning 12

14 Gns. antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret: 10 Man valgte at betegne disse virksomheder som mikro-enheder af den eneste grund, at man i EU-regi i en anden forbindelse, allerede anvendte betegnelse mikro-virksomheder. Grænserne for disse mikro-virksomheder er markant højere end grænserne for mikro-enhederne ovenfor. 13 På nuværende tidspunkt hører mikro-enhederne i Danmark dog fortsat under kategorien for små virksomheder, hvilket vil sige, at de er en del af regnskabsklasse B. Ligeledes er de også en del af SMV-segmentet. I den danske debat om forslaget anvendes dog ofte betegnelsen mikrovirksomheder. Det må anses, at grunden til dette udelukkende er for at undgå forvirring i debatten, da betegnelse mikro-enheder er et forholdsvist nyt og ukendt begreb. 3 Baggrundsinformation EU har siden 2005 arbejdet med at forbedre den fælles europæiske selskabslovgivning, herunder det fjerde regnskabsdirektiv. Den fælles europæiske lovgivning blev af mange, på daværende tidspunkt, set som indviklet og administrativ tung. For at opnå en bedre europæisk regulering, ønskede man derfor fremover i langt højere grad, at konsultere medlemslandenes private interessenter. 14 Dette kan bl.a. ses i forbindelse med udarbejdelse af 2012/6/EU, hvor lang række af de private interessenter har aktive i debatten. Det har for mange virksomheder været sværere at drive virksomheden under de seneste års finansielle krise. Dette gælder især for SMV-segmentet, som udgør langt hovedparten af den samlede europæiske virksomhedsmasse. På denne baggrund er det naturligt at EU, gennem en årrække og fortsat i dag, fokuserer på at lempe reguleringen for netop disse virksomheder EU-Kommissionen, Henstilling om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, 2003/361/EF, Bilag, Afsnit I, Artikel 2, stk EU-Kommissionen, Better regulation, Simplification, 15 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2011), Europa-Kommissionens forslag til revision af Regnskabsdirektiverne, s. 4 13

15 3.1 Eksisterende lempelsestiltag Med sit initiativ Better Regulation 16 har EU øget sit fokus på forenkling af både den nuværende lovgivning, samt hele processen i forbindelse med udstedelse af nye bestemmelser. Især virksomhederne vil kunne drage fordel af disse forenklinger. I 2007 identificerede EU-Kommissionen 42 lovgivningskrav, som for hele EU-regionen medførte administrative omkostninger for ca. 122 mia. årligt. På denne baggrund iværksatte man en plan (Action Programme) 17 for en forenkling af EU's selskabsreguleringen og derved opnå en reduktion af de administrative byrder på 25% inden udgangen af For at opnå det ambitiøse mål på 25%, har der siden 2007 løbende været en lang række tiltag fra EU s side. De vigtigste af disse er beskrevet nedenfor EU-Kommissionen I tråd med Action Programme offentliggjorde EU-kommissionen i juli 2007 sine overvejelser om hvilke konkrete ændringer til regnskabsdirektiverne, som ville have den største effekt på lempelse af de administrative byrder. Det blev for første gang her foreslået, at indføre mikro-enheder som ny virksomhedskategori i fjerde regnskabsdirektiv. Medlemslandene skulle så have mulighed for at fritage disse virksomheder for regnskabspligten, hvilket ville nedbringe den administrative byrde markant. EU-kommissionen modtog i denne forbindelse kommentarer fra medlemslandene og diverse interessenter. Ca. 59% af disse så positivt på forslaget, som på daværende tidspunkt endnu ikke var et officielt ændringsforslag til fjerde regnskabsdirektiv Rambøll-måling Rambøll fik i 2007, af EU-Kommissionen, til opgave at undersøge virksomhedernes præcise omkostninger i forbindelse med de enkelte informationskrav i EU's 16 EU-Kommissionen, Better regulation, 17 EU-Kommissionen (2007), COM(2007)23, Action Programme for Reducing Administrative Burdens in the European Union 18 EU-Kommissionen (2009), COM(2009)15, Third strategic review of Better Regulation in the European Union 19 EU-Kommissionen (2009), SEC(2009)206, Impact assessment, s

16 selskabslovgivning. En del af denne undersøgelse fokuserede på mikro-enheders administrative omkostninger, som relaterede sig til det fjerde regnskabsdirektiv. Resultaterne blev offentliggjort i februar High Level Group Ligeledes i 2007 oprettede EU-Kommissionen High Level Group of Independent Stakeholders on Administrative Burdens (HLG), der var en gruppe af uafhængige eksperter, som skulle rådgive EU-Kommissionen i forbindelse med reduktion af de administrative byrder. 21 HLG udtalte i 2007, at flere af regnskabskravene i fjerde regnskabsdirektiv, på samfundsniveau, var mere en forhindring end en hjælp. Virksomhedernes omkostninger direkte forbundet med regnskabskravene var uforholdsmæssigt store, sat i forhold til den gavn som informationerne udgjorde hos regnskabsbrugerne. På denne baggrund anbefalede HLG, at man hurtigst muligt vedtog en mulighed for at fritage mikro-enheder fra regnskabspligten, samt at man foretog et generelt eftersyn af regnskabsdirektiverne, hvor man tog udgangspunktet i de mindste virksomheder, frem for de største A European Economic Recovery Plan Som svar på den finansielle krise er der løbende blevet fremlagt tiltag fra EU, som på den ene eller anden måde har skulle dæmme op for de negative effekter af krisen. Et af disse tiltag var A European Economic Recovery Plan udsendt af EU- Kommissionen i Formålet med planen var, at engagere alle medlemslande i en samlet aktion, som skulle stimulere økonomien både på europæisk og nationalt plan. Man ønskede bl.a. at indføre reformer som skulle forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, samt øge deres modstandsdygtighed overfor fremtidige økonomiske kriser. 23 I denne forbindelse havde man primært fokus på SMVsegmentet, herunder mikro-enhederne. Planen stemte overens med målsætningen 20 Cap Gemini, Ramboll Management (2009), EU Project on Baseline Measurement and Reduction of Administrative Costs 21 EU-Kommissionen, High Level Group of Independent Stakeholders on Administrative Burdens, 22 EU-Kommissionen (2009), SEC(2009)206, Impact assessment, s EU-Kommissionen (2008), COM(2008)800, A European Economic Recovery Plan, s. 5 15

17 i Lissabon Dagsordenen fra 2000, hvor EU-Kommissionen bl.a. forpligtede sig til fremadrettet at indføre lempelser i de administrative byrder for SMV erne. 24 For at forbedre disse virksomheders konkurrenceevne, modstandsdygtighed og forbedre vilkårene for iværksættere, fremsatte EU en række konkrete initiativer, som markant kunne lempe de administrative byrder. Disse var bl.a.: Muligheden for omkostningsfrit at kunne opstarte virksomheder inden for tre dage. Fuldstændigt fritage mikro-enheder fra regnskabspligten. Som en direkte konsekvens af A European Economic Recovery Plan fremlagde EU-Kommission i 2009 et ændringsforslag 25 til det fjerde regnskabsdirektiv. Forslaget indeholdt en fuldstændig fritagelse fra regnskabspligten for mikroenhederne. Dvs. en fuldstændig fritagelse fra at opfylde regnskabskravene i fjerde regnskabsdirektiv. 26 Forslaget gennemgås nærmere i kapitel Revision af regnskabsdirektiver Sideløbende med ændringsforslaget KOM(2009)83, som udelukkende var rettet mod mikro-enhederne, fremsatte EU-Kommissionen i 2011 et generelt forslag 27 til totalrevision af fjerde 28 og syvende 29 regnskabsdirektiv. To af de væsentlige formål med dette forslag var at 30 : Reducere de administrative byrder, primært rettet mod små virksomheder. Øge regnskabernes sammenlignelighed, inden for de respektive regnskabsklasser. EU's ønske om at øge regnskabernes sammenlignelighed har især konsekvens for små virksomheder. På nuværende tidspunkt indeholder regnskabsdirektiverne 24 EU-Kommissionen (2009), SEC(2009)206, Impact assessment, s EU-Kommissionen (2009), KOM(2009)83, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for visse selskabsformer for så vidt angår mikroenheder I denne afhandling anvendes også betegnelsen det oprindelige ændringsforslag. 26 EU-Kommissionen (2008), COM(2008)800, A European Economic Recovery Plan, s EU-Kommissionen (2011), KOM(2011)684/3, om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer 28 Rådets fjerde direktiv, 78/660/EØF 29 Rådets syvende direktiv, 83/349/EØF 30 EU-Kommissionen (2011), KOM(2011)684/3, om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, s. 1 16

18 maksimumbeløbsgrænser for hvornår en virksomhed indgår i kategorierne små, mellemstor eller stor. Dette betyder at medlemslande frit kan sætte grænserne lavere og derved nedsætte antallet af virksomheder, som indgår i de mindste kategorier. Ændringsforslaget indeholder krav om en totalharmonisering af netop disse beløbsgrænser. Yderligere indeholder forslaget krav om totalharmonisering af regnskabskravene for små virksomheder. I de nuværende regnskabsdirektiver er alle regnskabskravene minimumskrav. En totalharmonisering af regnskabskravene vil betyde at medlemslandene hverken vil kunne pålægge de små virksomheder flere eller færre regnskabskrav, end hvad der fremgår af EU s regnskabsregulering Fjerde regnskabsdirektiv Det fjerde og syvende regnskabsdirektiv danner de overordnede rammer for indholdet i årsregnskaberne i alle EU-lande og således også i Danmark, hvor direktiverne er implementeret ved årsregnskabsloven (ÅRL). 33 Det fjerde regnskabsdirektiv blev vedtaget i 1978 med det formål at harmonisere rapporteringsreglerne for virksomheder med begrænset hæftelse, i forbindelse med årsregnskabet. 34 Som nævnt i forrige afsnit er alle reglerne i fjerde regnskabsdirektiv minimumskrav til de enkelte medlemslandes nationale regnskabsregulering. Dette betyder at det står medlemslandene frit at indføre strengene regnskabskrav for fx små, mellemstore eller store virksomheder. Ved den oprindelige udformning af fjerde regnskabsdirektiv, blev der taget udgangspunkt i virksomhedsinteressenterne, hvorved regnskabskravene i direktivet afspejlede deres informationsbehov. Man anså ikke dette informationsbehov for værende vidt forskelligt, alt efter om det var i relation til 31 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2011), Europa-Kommissionens forslag til revision af Regnskabsdirektiverne, s EU-Kommissionen (2011), KOM(2011)684/3, om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, s jf. Årsregnskabsloven, officielle noter 34 EU-Kommissionen (2009), SEC(2009)206, Impact assessment, s. 6 17