Opmåling og oprensning Strækningen er målt op i foråret Opmålingen fremgår af tabellen nedenfor sammenholdt med koter fra regulativet.

Transkript

1 Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven 20 Næstved Dato Sagsnr G CPR-nr. Bilag til referat af møde 1. sept notat vedr. bundkoter i Skårebækken Sagsbehandler Jacob Hald Regulativ og de faktiske forhold De faktiske forhold i det offentlige vandløb Skårebækken stemmer ikke overens med regulativet for vandløbet. Efter en nærmere gennemgang af sagsakter fra Holmegaard Kommune og senere forløb konkluderes, at der blev gennemført en regulering med udbetaling af erstatning i 1991, dog uden at projektet blev optaget i tillægsregulativ. Administrationen kan konstatere, at der er sket myndighedsbehandling af sagen i 1989 og på grund af manglende lodsejertilslutning til genrørlægning, har Holmegaard Kommune udarbejdet et projekt med etablering af en grøft/nødrende. Der er tilbudt og udbetalt erstatning til de lodsejere, som ønskede det, for den vandstandshævning i mosen projektet har medført. Holmegaard Kommune burde have revideret regulativet, efter at det faktiske profil var blevet godkendt/accepteret af kommunen og samtlige lodsejere i Dette er ikke sket, og derfor er der i dag uoverensstemmelse mellem de faktiske godkendte forhold i vandløbet og det beskrevne i regulativet. I regulativet fremstår de første 148 m som åbne. De faktiske forhold er dog sådan, at der er åbnet yderligere fra st. 148 til 396, hvorefter vandløbet er rørlagt. Opmåling og oprensning Strækningen er målt op i foråret Opmålingen fremgår af tabellen nedenfor sammenholdt med koter fra regulativet. Strækningen er efterfølgende renset op i uge 20. Før rørbroen (st ) er der renset op til bunden af denne (ca. kote 98.26). Efter rørbroen er oprensningen foretaget med start i kote til indløb i rør (st. 396) i kote Det svarer til et fald på ca. 2,35 0 / 00. Det er her

2 vurderet, at koten for bund af rørbro svarer omtrentligt til koten for vandløbet, da ledningen blev åbnet (se nedenfor). Efterfølgende har en kontrolopmåling foretaget den 15. september 2017 vist, at oprensningen ikke er blevet som forventet. Det kan bl.a. skyldes, at dynamikken i systemet er øget efter oprensningen, og der er sket sedimenttransport fra sø til vandløb, hvorefter der har dannet sig nye aflejringer. Eller at brinkerne visse steder skrider sammen på grund af flyd. Der konstateredes blød bund langs dele af strækningen ved kontrolopmålingen. Oprensningen skal derfor justeres. Justeringen følger ovenstående og fremgår af tabel og længdeprofil nedenfor. Rørbro og bundkoter I sagsakterne fra Holmegaard Kommune er der ikke fundet fastlagte bundkoter i forbindelse med myndighedsbehandlingen dengang. I brev af 25. januar 1991 hvor kommunen anmoder om evt. erstatningskrav fra lodsejere i forhold til at etablere et åbent vandløb anføres, at der etableres et åbent vandløb med en bundkote ca. 1 m under den nuværende (i nødoverløbet), en bundbredde på 0,5 m og anlæg 1:1. I samme brev henvises til brev af 23. juli 1990, hvori løsningen med et åbent vandløb også er beskrevet, og hvor det nævnes at vandspejlet vil komme til at stå ca. 1 meter lavere end nu, men altså højere end før ledningens sammenbrud. Der er tilsyneladende ikke i forbindelse med åbningen defineret en fast bundkote, men det fremgår af ovenstående dokumenter, at vandspejlet vil være højere end før ledningens sammenbrud. Rørbroen i st er ifølge luftfotos etableret mellem år 2004 og 2007 se billeder nedenfor. Det er Næstved Kommunes vurdering, at bunden af rørbroen svarer omtrentligt til vandløbsbunden, dengang grøften blev etableret. Denne vurdering bygger på: Jf. vedhæftede bilag med luftfotos ses ikke væsentlige ændringer i søens vandstand i 2004 (før rørbro) og årene efter. Desuden fremgår det, at søernes udstrækning er omtrentligt identiske fra 2004 og tilbage til I 1995 ses, at træbevoksningen i den nordlige del af den østlige sø er oversvømmet, og træerne dør gradvist i årene efter. Fotos fra 1989 (året for ledningssammenbrud) og 1993 er mindre tydelige, men vandfladen ser ud til at være øget mellem søerne og langs bredderne i den østlige sø. Samlet indikerer det, at rørbroen er anlagt med bund i omtrentligt samme kote, som da grøften blev etableret, idet etablering af rørbroen ikke ser ud til at have medført stuvning opstrøms denne, samt at søernes udstrækning på baggrund af luftfotos fra tilnærmelsesvis har været den samme. Hvis det antages at den åbne grøft er gravet med et fald på / 00 svarer det til, at vandløbsbunden ved rørbroen vil være i kote målt fra indløbet i rør i st Bunden af rørbroen ligger i kote Et fald på / 00 vurderes at være rimeligt at antage. Som tommelfingerregel anlægges f.eks. markdræn helst med 3 0 / 00 fald for at opnå en selvrensende effekt. Ifølge de angivne dimensioner i Holmegaard Kommunes brev om anmodning til lodsejerne om erstatningskrav angives, at det åbne vandløb etableres med en bundbredde på 0,5 m og anlæg 1:1. På det opmålte tværprofil i st 210, hvor rørbroen er anlagt (st ) er anlægget stadig omtrentligt 1:1. Det indikerer, at brinkerne ikke er skredet på denne del af strækningen og har medført hævning af vandløbsbunden, som rørbroen efterfølgende er anlagt ovenpå. Tværprofilet ses i nedenstående figur.

3 En anden lodsejer i området har oplyst, at han indtil for ca. 10 år siden på eget initiativ har oprenset Skårebækken fra ca. 148 og til rørindløb i st Den pågældende strækning har altså tidligere og ca. frem til rørbroens etablering - været renset op for evt. sedimentaflejringer. Konklusion En delstrækning af det rørlagte vandløb Skårebækken er for mere end 25 år siden åbnet på grund af ledningssammenbrud. Det har ikke været muligt at finde fastlagte bundkoter i forbindelse med denne regulering af vandløbet. Det fremgår dog af de gamle sagsdokumenter i forbindelse med myndighedsbehandlingen dengang, at vandspejlet vil være højere end før ledningens sammenbrud. Der er mellem 2004 og 2007 anlagt en rørbro i st På baggrund af luftfotos, brinkanlæg, faldforhold og oplysninger om tidligere oprensning vurderes, at bund af rørbro svarer omtrentligt til vandløbsbund efter den permanente åbning af det rørlagte vandløb. Bilag: Luftfotos fra af sø/mose ved Hovkrog Tabel med koter fra regulativ og opmåling: rørindløb 209 rørudløb Regulativ (DVR90) 97,59 97,57 97,51 97,50 97,50 97,50 97,41 97,31 97,28 97,27 Bundkote før oprens 98,39 98,39 98,31 98,43 98,52 98,40 98,26 97,89 97,82 Forskel før oprens (m) 0,82 0,89 0,80 0,93 1,02 0,99 0,94 0,61 0,55 Bundkote efter oprens 98,45 98,20 98,34 98,47 98,21 98,08 97,88 Forskel efter oprens (m) 0,86 0,64 0,83 0,97 0,80 0,77 0,60 Justering af oprens 97,59 98,26 98,26 98,26 98,10 97,90 97,83 97,82 Forskel efter justering (m) 0,00 0,69 0,75 0,76 0,68 0,59 0,55 0,55 Tabel med angivelse af bundkoter i st fra hhv. regulativ, opmåling i forår 2017 og opmåling efter oprensning. Desuden er angivet forskellen i bundkoter mellem regulativet og hhv. før oprensning, efter oprensning og efter justering af oprensning, som foretages i oktober Bundkoten i st. 0 efter oprens svarer til vandspejl målt den 8. juni Alle koter er DVR90.

4 Længdeprofil Skårebækken: Længdeprofil af Skårebækken st med angivelse af bundkoter i hhv. regulativ (rød stiplet), opmåling før oprensning (sort), opmåling efter oprensning (lilla) og justering af oprensning (brunrød). Øverste stiplede linjer er opmålte terrænkoter i hhv. højre side (brun) og venstre side (grøn). Alle koter er DVR90.

5 Luftfotos 2004 og 2007: År 2004: Skårebækken ud for Hovkrog 16. År 2007: Skårebækken ud for Hovkrog 16. Den røde pil markerer placering af rørbroen. Side 5 af 6

6 Tværprofil i st. 210: Tværprofil st. 210 fra opmåling af Skårebækken forår Rådata er opmålingen før oprensning i uge 20. Det røde trapez angiver anlæg 1:1, bundbredde 0,5 m og bundkote Side 6 af 6