Snogebækken vest for Ølsemagle

Transkript

1 Snogebækken vest for Ølsemagle Projekt for åbning af rørlagt strækning mellem station 1736 og 2021 Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Køge Kommune, Anlæg, rejser ca. 1 ha erstatningsskov og fredsskov på et areal på nordsiden af Sydbanen vest for Ølsemagle. Energiforsyningen A/S bygger et regnvandsbassin lige nord-øst for dette areal. I den forbindelse ønsker Køge Kommune, Miljø, at Snogebækken frilægges på strækningen mellem krydsningen af Sydbanen i vest og Kapelvej i øst, jf. figur 1. Miljø Køge Rådhus Torvet Køge Tlf Fax Kontakt: Anja Eberhardt Direkte tlf: Mail: [email protected] Stenkisten hvor Snogebækken løber under Sydbanen inden den går i rør. Side 1/10

2 Figur 1. Ølsemagle og projektstrækningen (rød streg) er midt i billedet. Projekt strækningen ligger på skovrejsningsarealet langs Sydbanen, som ejes af Køge Kommune, op til det areal Energiforsyningen A/S har købt til regnvandsbassinet, der aftager vand fra det nye transportcenter (figur 4). Arealet er bynært og tilstedeværelsen af en trampesti viser, at lokalbefolkningen benytter arealet. Der planlægges opført 1000 boliger, 800 meter øst for arealet, hvor Snogebækken også åbnes og forlægges på en strækning på 400 meter ifm. anlæg af København-Ringstedbanen. Snogebækken har et godt fald på 9 promille på strækningen, hvilket er fald nok til at man kan sno vandløbet. Eksisterende rørlægning Projektet omhandler 285 meter rørlagt vandløb, der skal åbnes fra Sydbanen i vandløbsstation 1736 til st ved Kapelvej. Vandløbsrørets bund ligger iflg. regulativets længdeprofil kun mellem 1,1 og 1,3 meter under terræn (figur 4). Vandløbet løber i et ø60 cm rør efter Sydbanen indtil st. 2021, hvor det skifter til ø80. Der er 5 stk. 1 meter brønde undervejs, bundkoterne findes i tabel 2. Der er to nye brønde i området til Energiforsyningens trykledning. Projektstrækningen kan evt. forlænges med 20 meter, hvorved der i så fald åbnes over Ølsemaglevej nr. 74. Side 2/10

3 Figur 2. Eksisterende rørlægning (grøn). Åbnet vandløb (rød). Branddam / beskyttet sø (blå). Et beskyttet jorddige (oliven). 8-kantede betonbeholder. Spildevandsledning fra de to ejendomme (blå). Udløb fra regnvandsbassin (lilla streg). Indløb til bassin (lilla stjerne). Nord mod højre. Side 3/10

4 Åbnet tracé Det åbnede tracé bliver med 0,4 meter bred bund, med et lodret anlæg til en 0,3 høj afsats, herefter er det er 1 meter bredt med anlæg på mellem 1:2 og 1:3. Figur 3. Det åbnede vandløbs dimensioner. Vandløbet er mellem 2,6 og 4,6 meter bredt alt efter bundens dybde og anlæggets bredde. Se tabel 1 nedenfor. Tabel 1 Vandløbets dybde [m] Anlæg Vandløbets bredde [m] m 3 jord pr. meter åbnet vandløb 0,6 1:2 2,6 0,4 0,5 0,6 1:3 3,0 0,6 1,0 1:2 3,2 1,3 1,5 1,0 1:3 4,6 1,8 Gennemsnit [m 3] Det smalle profil er af hensyn til den meget lave sommervandføring. Vandføringsevnen bliver den samme som rørets, omkring 0,6 m 3 /sek. Det eksisterende rør blændes af i den opstrøms ende og bliver liggende. Evt. drænvand til brønden i st. 1814, st og st. 1932, forbliver på det Side 4/10

5 gamle rør, som munder ud i det åbnede profil omkring st Sandsynligvis kobles disse drænrørs opland på regnvandsbassinet. Brøndene i st og st fjernes og tilløbene tilsluttes det åbnede vandløb. Det nye profil forlænges med 50 %, så det bliver ca. 371 meter langt med et gennemsnitligt fald på 7 promille, som fordeles som anført i tabel 2 nedenfor. Vandløbet hæves derved op i terrænet på de første ca. 75 meter til 0,6 meter under terræn. Her bliver der kun 4-5 promilles fald, herefter fortsætter vandløbet med 13 promilles fald, uden at det trækkes op i terræn, mhp. at fange regnvandsbassinets udløb. Det næste stræk til indløb i søen i st og igennem søen, har kun et fald på 3 promille. Den sidste strækning på 63 meter har et fald på 8-28 promille. Tabel 2. Stationeringen fremgår af figur 2, hvor de røde prikker angiver de brønde, der ligger ved nedenstående stationer. Station Bundkote rør [DNN] Fald rør [promille] Bundkote åbent vandløb [DNN] Længde på åbent vandløb [m] Fald på åbent vandløb [promille] Udløb bassin Indløb sø Udløb sø Der tages hensyn til Sydbanens anlæg og der holdes overalt en afstand på mindst 3 gange anlæggets højde, hvilket regnes for at have betydning for banedæmningens stabilitet. Der er 6,5 meter mellem Sydbanen og det åbnede vandløb på de første meter efter krydsningen med Sydbanen, derefter er der over 15 meter imellem. Gydegrus Der udlægges gydegrus fordi havørred godt kan gå op gennem rørlagde strækninger under 1 kilometer og Snogebækken er rørlagt i op til 0,8 km stræk. Gydegrus udlægges i banker på 10 meters længde og 0,3 m højde, som er gravet 0,2 meter ned i vandløbsbunden. Der udlægges en gydebanke for hver 50 meter vandløb. Det giver 9 m 3 gydegrus. Der udlægges skjulesten i ø 0,3-0,4, 1 sten pr 2 lb meter i alt 175 sten eller 6 m 3. Side 5/10

6 8-kantet betonbeholder Vest for branddammen står en 8-kantet betonbeholder med omkring 1 meter vandspejl i og en ca. 1,5 meter høj kant. Denne beholder er grim og farlig for børn på afveje, så den fjernes. Branddam Branddammen er en sø, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Der er dårlig plads til at åbne vandløbet mellem søen og regnvandsbassinet. Vandløbet lægges igennem søen. Søen udvides til også at indeholde det areal den 8-kantede betonbeholder stod på. Udløbskoten for vandløbet fra branddammen bliver 890 DNN, hvilket betyder at vandløbets bund er hævet 83 cm, hvorved også vandspejlet i søen bliver højere end i dag. Dette er der plads til, da vandspejlet ligger dybt. Parcelhusgrunden Ølsemaglevej 74 ligger højt på en opfyldt grund, og vil ikke blive påvirket. Søen vil ændre karakter fordi der bliver vandudskiftning og adgang for fisk. Dette kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Arealet set fra nord med transportcentret i baggrunden. Beskyttet jorddige Der løber et lavt dige under trærækken langs det rørlagte vandløb. Dette dige må ikke gennembrydes. Udenfor trærækken kan diget ikke erkendes selvom det er udpeget jf. figur 6. Regnvandsbassinets udløb Regnvandsbassinet udløb placeres længst muligt opstrøms af hensyn til at bassinets indløb og udløb skal ligge langt fra hinanden, for ikke at risikere Side 6/10

7 at vandstrømmen laver et bypass. Da bassinet skal have et udløb, der højst må ligge i kote 950 DNN, anbringes udløbet i st til st Det er et kompromis mellem at få længst mulig vej mellem indløb og udløb og at få vandløbet til at ligge højt i terrænet. Regnvandsbassinets indløb ligger nogenlunde ud for st Afløbsvandet siver ud over en ca. 25 meter bred strækning. Spildevandsledning Ølsemaglevej 74 og 76 betjenes af en spildevandsledning som løber vest og nord for branddammen. Denne ledning omlægges af Energiforsyningen A/S, så den løber direkte øst om ejendommene. Regnvandskloak Ølsemaglevej 74 og 76 afleder til en regnvandsledning, der går til brønde øst for branddammen. Disse regnvandsledninger forlænges til det åbne vandløb. Anlægsudgifter Anlægsudgifter Løbende meter / antal m 3 jord pr lb m Mængder [m 3 ] Pris pr enhed [kr] Beløb Indretning af arbejdsplads Profil udgraves 0, , m dybde Profil udgraves 1, , m dybde Udjævning af jord Gydegrus Skjulesten Brønde fjernes 4 Regnvandskloakker tilsluttes åbent vandløb Eks. rørlægning afblændes og tilsluttes åbent vandløb 8-kantet beton fjernes Indløbsbygværk st Rydning af krat omkring branddammen Side 7/10

8 Driftsudgifter Snogebækken er et offentligt vandløb, så kommunen får driftsudgiften af ca. 0,4 km åbent vandløb. Kommunen har ikke længere ansvaret for 0,265 km rørlagt strækning. Figur 4. Længdeprofil fra regulativet. Ny bundkote (rød streg) Lodsejerliste Matr. nr. og Ejerlaug 4N, Ølsemagle By, Ølsemagle Udmatrikuleret del af 4N 19BN, Ølsemagle By, Ølsemagle 41B, Ølsemagle By, Ølsemagle 47, Ølsemagle By, Ølsemagle Ejer Adresse Postnummer Henrik Winther Olsen Bybjerg Solrød Strand Energiforsyningen Revlen Køge A/S Teknisk Forvaltning Torvet Køge Lars Wedel Storm Ølsemaglevej Lille Skensved Dennis Løgstrup Ølsemaglevej Lille Skensved Side 8/10

9 Figur 5. Planlagt skov (grøn), planlagt regnvandsbassin (grå). Side 9/10

10 Figur 6. Beskyttet sø og beskyttet jorddige på arealet Side 10/10