SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE For RENHOLD og UKRUDTSBEKÆMPELSE på vejstrækninger. på UDFØRELSESKRAV

Transkript

1 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE For RENHOLD og UKRUDTSBEKÆMPELSE på vejstrækninger på UDFØRELSESKRAV

2 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 2 af 66 Indholdsfortegnelse: Særlig Arbejdsbeskrivelse for renhold af arealer og udstyr m.m. på veje... 3 Elementbeskrivelser Elementbeskrivelser Befæstede arealer Elementer på ubefæstede arealer Udstyrs-elementer Særlig arbejdsbeskrivelse for vedligehold af kantpæle Særlig arbejdsbeskrivelse for Servicearbejde Særlig arbejdsbeskrivelse for ukrudtsbekæmpelse Elementbeskrivelser Side BILAG RENH1 Renhold på tilstandskrav UKR1 Ukrudtsbekæmpelse på tilstandskrav

3 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 3 af 66 Vejcenter Nordjylland administrerer de veje, der er angivet på nedenstående korttegning Vejlængder m.v. fremgår af nedenstående tabel Motorveje mm Vejnr Frakm Tilkm Hovedspor Ramper, rundkørsler, rasteanlæg mm I alt meter meter meter 70 *) 225, , ,000 1, ,000 0, ,000 0, ,000 1, , , ,000 57, ,973 8, ,713 16, I alt

4 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 4 af 66 Særlig Arbejdsbeskrivelse for renhold af arealer og udstyr m.m. på veje 0. Generelt 0.1 Alment Denne Særlige Arbejdsbeskrivelse omfatter renhold af arealer og udstyr m.m. på veje. Arbejdsbeskrivelsen omfatter følgende opgaver: 1. Renhold af befæstede arealer. 2. Renhold af ubefæstede arealer. 3. Renhold af udstyr. 4. Servicearbejde. Vejens arealer og udstyr m.m. er beskrevet som elementer jf. Vejdirektoratets strategi for renhold, samt denne arbejdsbeskrivelses pkt. 1-4 elementbeskrivelser. Elementbeskrivelserne er opbygget så de indeholder: Definition af elementet og beskrivelse af, hvor det kan forekomme og hvorledes renhold udføres. Beskrivelse af til elementets vedligehold: Renhold omfatter IKKE broer og tunneller. På statsveje og stier ved broer og tunneller gennemføres renhold af areal og udstyr som på det øvrige statsvejsnet Bygherrens ydelser Følgende materiale vil kunne stilles til rådighed i forbindelse med udførelsen. Faste digitale billeder på nettet (Vejen i billeder) Findes her: Digitale grundplaner over alle statens veje Grænsedragningsplaner (foreligger 1/1 2009) Adgang til mængdeudtræksprogrammet roadbase, der kan hentes gratis på og klikke på roadbase2008 og derefter på Download og installering Entreprenørens ydelser Entreprenørens ydelser omfatter alle arbejder og leverancer til opnåelse af de beskrevne kvalitetsniveauer. På arealer hvor det på grund af geometri, vejudstyr eller parkerede biler ikke er muligt at renholde maskinelt, renholdes manuelt. Entreprenøren har tilbagemeldingspligt ved ændringer og forhold som har betydning for bygherrens optegnelser.

5 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 5 af 66 Opsamlet hittegods, meddeles ejeren/politiet og afleveres til politiet i fornødent omfang. Ved konstatering af forurening og skader skal dette omgående rapporteres til bygherren. Oprydning og afhjælpning vil ske ved beredskabsmyndigheden/bygherrens foranstaltning. Stort affald og problem affald må ikke forekomme på vejenes areal og skal fjernes omgående efter, at entreprenøren har konstateret affaldet eller har fået besked derom. Entreprenøren skal være opmærksom på, at kravet omfatter stort affald uanset vægt eller omfang. Ved indsamling af stort affald undersøges for spor der kan afsløre hvem der er ejer/forurener. Hvis ejer findes, opgør entreprenøren sit tidsforbrug ved håndtering af affaldet og særskilt regning fremsendes til bygherre. Trafikfarligt affald, som kræver akut fjernelse, kan udføres ved anden entreprenør. Såfremt bygherren ønsker entreprenørens assistance i forbindelse med oprydning og afmærkning efter forurening med farlige stoffer samt efter trafikuheld m.v., vil dette blive rekvireret i hvert enkelt tilfælde og afregnet som regningsarbejde. Affald, bortset fra affaldssække, skal sorteres før aflevering til deponi eller forbrænding. Affald skal håndteres i henhold til modtagekommunens affaldsregulativ. Entreprenøren skal opgøre affaldsmængder, opgjort på følgende kategorier samt bortskaffelsessteder: AFFALD 2009 Mængde Forbrænding Deponering Gadeopfej Dagrenovation Storskrald Endvidere skal entreprenøren opgøre forbrug af brændstof i forbindelse med gennemførelse af driftsarbejderne. Opgørelsen kan ske på baggrund af registrerede driftstimer af det anvendte materiel. Opgørelserne skal danne baggrund for bygherrens årlige miljøredegørelse. Endvidere skal entreprenøren opgøre omfanget af evt. arbejdsskader etc. Alle afgifter til deponering af affald (inkl. transportomkostninger) skal være indeholdt i enhedspriserne. Dette er gældende for f. eks. tømning af slamtanke,

6 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 6 af 66 fejning, renovation og opsamlet affald, samt evt. transportomkostninger ved samme. Skader som entreprenøren forvolder i forbindelse med renhold skal registreres og omgående meddeles bygherren for aftale om udbedring. Entreprenøren skal acceptere at anden entreprenør udføre mindre reparationsarbejder af rabatskader i forbindelse med vedligehold af autoværn. 0.2 Kvalitetskrav Renhold udbydes på udførelseskrav. Der kan afgives alternativ pris på tilstandskrav. Ved udførelseskrav forstås, at arbejderne efter bygherrens rekvisition skal gennemføres således, at det fastsatte kvalitetskrav er overholdt umiddelbart efter, at arbejdet er udført. Umiddelbart = samme dag som arbejdet er færdigmeldt. Ved længere sammenhængende strækninger skal der ske en daglig færdigmelding. For arbejder til udførelseskrav fastlægger Vejdirektoratet omfanget af og tidspunkt for de enkelte arbejder, der skal udføres og entreprenøren udarbejder efterfølgende en arbejdsplan indeholdende den nødvendige tid, mandskab og materiel. Fra et arbejde bestilles til udførelse i marken må gå højst 1 uge og den bestilte arbejdsproces skal være færdigudført indenfor 14 dage. På veje med ÅDT større end sker fjernelse af stort affald og problemaffald på elementet R01-Kørebane ved beredskabet. Hærværk defineres som alt som folk ødelægger med vilje. Hærværk udbedres som regningsarbejde. 0.3 Kategorier af snavs og affald Snavs og affald er inddelt i seks kategorier: løst snavs, fast snavs, mindre affald, større affald, stort affald og problemaffald. Der er opstillet et kvalitetskrav for hver snavs/affaldskategori for hvert element. Snavs Løst snavs Omfatter snavs på udstyr/inventar og er partikler der kan fjernes ved fejning eller vask, f.eks.: Pløre, støv, insekter, sand, fugleklatter, edderkoppespind o.l. Fast snavs Omfatter fast snavs på udstyr/inventar og kræver mekanisk fjernelse eller anvendelse af kemiske produkter, f.eks.: Tjære, graffiti, olie, trafikfilm, alger o.l.

7 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 7 af 66 Affald Mindre affald Omfatter affald, der f.eks. kan fjernes mekanisk ved fejning, rivning eller sugning, f.eks.: Naturligt mindre affald som sand, grus, visne blade o.l. Øvrigt mindre affald af størrelse som cigaretskod, kapsler, cigaretpakker, ispapir o.l. Større affald Større affald kan i nogen udstrækning fjernes mekanisk ved fejning, sugning o.l. Afhængigt af affaldets størrelse og lokalisering, må der påregnes en del manuel indsamling. Større affald er også affald, der kan indebære en sundhedsrisiko, både når det bliver liggende og i forbindelse med indsamling, f.eks.: Aviser, bæreposer, drikkebægre, pizzabakker, plasticflasker, dåser fra øl og vand, sten, mursten o.l. Generende/farligt større affald som glasskår, glasflasker, menneske-, hunde- og andre dyreekskrementer, is- og madrester o.l Stort affald Stort affald må påregnes altid at skulle indsamles manuelt. Stort affald er affald, der ved sin størrelse er en fare ved påkørsel, f.eks.: Møbler, hårde hvidevarer, byggeaffald, cykler, bildele herunder dækrester, renovationssække, kasser, grene, plastikstykker større end alm. plastikbæreposer o.l. Døde dyr (pindsvin, katte, hunde, hare, ræve, rådyr o.l.). Problemaffald Problemaffald er affald der enten lovmæssigt eller på anden vis kræver særlig håndtering, f.eks.: Olie- og kemikalierester samt spild heraf, kanyler, medicinrester, slagteriaffald. 0.4 Kvalitetsniveauer for renhold. Kvalitetskravet er defineret i fire niveauer: intet, begrænset, spredt og udbredt. Intet Snavs og affald kan ikke ses/ må ikke forekomme. Begrænset Snavs og affald forekommer enkelte steder. Spredt Snavs og affald forekommer pletvis flere steder dog ikke i større lokale ansamlinger således at det dominerer helhedsindtrykket.

8 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 8 af 66 Udbredt Snavs og affald forekommer i et omfang så det dominerer helhedsindtrykket og evt. kan forringe/reducere funktion eller udseende af element. 0.5 Materialer De benyttede rengøringsmidler og forbrugsmaterialer skal være biologisk nedbrydelige og af en sådan beskaffenhed, at de ikke er skadelige. Materialerne skal være miljømærket, godkendt iht. ISO eller EMAS. Endeligt valg af materialer skal ske efter en samlet vurdering af arbejdsmetode og anvendte materialer. Den kombination, der giver mindst mulig miljø- og sundhedsbelastning skal vælges. Anvendelse af rent sekundavand, eksempelvis opsamlet regnvand, vil kunne ske efter nærmere aftale med Vejdirektoratet. Anvendelse af kemikalier ud over anerkendte rengøringsmidler må kun finde sted efter skriftlig tilladelse fra Vejdirektoratet og skal dokumenteres i en rapport med detaljeret angivelse af middel, forbrug og sted. Vejdirektoratets tilladelse forudsætter, at entreprenøren har undersøgt mulige alternativer og at disse er fundet uhensigtsmæssige ud fra en samlet vurdering omfattende miljø og økonomi. 0.6 Udførelse Entreprenøren skal gennemføre arbejdet trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt, og på en sådan måde, at gener for vejens brugere og naboer minimeres. Inden arbejdet udføres skal der ansøges om rådighedstilladelse hos trafikal drift i vejcentret i henhold til Instruks om afmærkning af vejarbejder på statsvejnettet. Spærretider skal endvidere overholdes med mindre andet er aftalt på jobbet. Der gives ikke generel dispensation i forhold til de gældende spærrestider. Under arbejdets udførelse skal renholdelsesmateriel på kørebane og i nødspor køre i den pågældende vejbanes færdselsretning. I usigtbart vejr må der ikke foregå nogen form for arbejdsaktiviteter på kørebanen undtagen de, der er absolut nødvendige for at sikre trafikanterne. Berørte trafikarealer skal være rengjort hver dag ved arbejdstids ophør. Arbejderne skal indstilles så betids, at der ikke arbejdes på kørebaner når nedenstående stopsigtelængder, pga. usigtbart vejr, ikke er til stede: 110 m ved 50 km/t, 135 m ved 60 km/t 155 m ved 70 km/t

9 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 9 af m ved 80 km/t, landområder 215 m ved 90 km/t, på motorveje og motortrafikveje 275 m ved 110 km/t, på motorveje 275 m ved 130 km/t på motorveje Materiellet skal være afskærmet således at sten og andre løse genstande ikke kastes mod trafik eller personer, samt at snavs og affald ikke kastes ud over færdsels- og/eller naboarealer. Renhold gennemføres efter en af bygherren godkendt arbejdsplan og det antal gange, der er anført i tilbudslisten. Renhold skal udføres således, at elementet ved arbejdets afslutning har kvalitetsniveau som beskrevet under elementet. Til orientering kan det oplyses, at der i tidligere år er indsamlet følgende affaldsmængder: 2007 Vejopfej Opsamlet affald 480 t 447 t Mængderne er i alt indsamlede mængder fra sideanlæg og veje. 0.7 Faktorer af betydning for renhold. Omfanget af renhold er påvirket af en række faktorer, der har betydning for hvordan arbejdet tilrettelægges og udføres på bedst mulig måde. Vejtype Motorvej (Mv) Motortrafikvej (Mtv) Hovedlandevej (Hldv) Land eller by Der skelnes mellem renhold i by og land. Land er strækninger i det åbne land ekskl. ramper og sideanlæg. Ramper Disse steder renholdes som by, da bilisterne kaster mere affald disse steder og færdslen foregår i et lavere tempo end på vejene. Sideanlæg Sideanlæg er fx rastepladser inkl. til- og frakørselsramper, mindesmærker med parkeringsareal og havne. Perioder I ferieperioder færdes flere trafikanter på vejene og derfor forekommer der en øget mængde snavs og affald i disse perioder. Tværprofil

10 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 10 af Kontrol og dokumentation Vejens tværprofil har betydning for synligheden af affald. For trafikanterne på vejen ses affald tydeligst på afgravningsskråninger. Beplantning Træer og buske langs vejen udgør en barriere for flyvende affald (fx. papir- og plastikposer) og derfor vil den slags affald ses tydeligt, hvis det fanges i grenene. Vejdirektoratets vision med samarbejdet om kvaliteten af det udførte arbejde i vejdriftsentrepriserne, er, at dette forankres i Vejdirektoratets værdier: - Troværdighed - Samarbejde - Engagement - Kreativitet - Kompetence Sigtet med kvalitetsstyringen er overordnet, at de strategiske målsætninger opfyldes - sikkerhed for trafikanter - sikkerhed for de udførende - fremkommelighed - bevaring af vejkapital - trafikanttilfredshed - miljøhensyn Disse strategiske målsætninger indgår i partnering samarbejdet og er i relevant og muligt omfang gjort målbare Det er en del af partnering samarbejdet, at kontrol gennemføres med henblik på i fællesskab at sikre den korrekte udførelse første gang. Kontrol ses derfor som en samlet indsats med brug af de mest hensigtsmæssige ressourcer hos entreprenør og Vejdirektoratet Detaljeret beskrivelse af kontrol fremgår af Bilag SB-5 og består af følgende: Kvalitetsstyring og miljøledelse: Kvalitet Miljøprocedure Arbejdsprocedurer Kontrolplan og dokumentation Beredskabsplan for miljø og arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Plan for sikkerhed og sundhed Koordinering af sikkerheds og sundhedsarbejdet Generelt Projektgennemgang Projektgennemgang er en detaljeret gennemgang af den indgåede aftale, herunder de juridiske forhold (tidsfrister m.v.), arbejdernes gennemførelse samt gennemførelse af kontrol og dokumentation af det udførte arbejde. Resultatet af projektgennemgangen dokumenteres af bygherren.

11 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 11 af 66 Kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan Entreprenørens kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan (KS/ML-plan) skal som minimum indeholde: Resultat af projektgennemgang. Arbejdsplan iht. FB 9 stk. 1. Dokumentation iht. FB 11 stk. 1 Beskrivelse af metoder og arbejdsrutiner. Liste over materiel, som påregnes anvendt til arbejdet med oplysninger om type, årgang, fabrikat og antal. Kontrolplaner. Entreprenørens frekvens for egenkontrol, herunder de specielle forhold, som kan være gældende f.eks. i forbindelse med helligdage og ferier og i områder med tæt trafik, ved særlige virksomheder og i forbindelse med særlige arrangementer, m.v., hvor tilsynsfrekvensen kan afvige. KS/ML-planen og eventuelle revisioner skal godkendes af bygherren Kontrol og dokumentation Kontrol foretages som visuel kontrol. Den samlede kontrol består af: entreprenørens egenkontrol, Vejdirektoratets stikprøvekontrol Hyppigheden af kontrol er afhængig af årsdøgntrafikken, lokaliteten (land, by, rampe eller sideanlæg) og årstid. I ferieperioder færdes flere trafikanter på vejene - dermed forventes der flere brugere af vejene og behovet for renhold øges. For at sikre, at renholdsniveauet også i disse perioder overholder det beskrevne kvalitetskrav skal der ske hyppigere kontrol. Omfanget af kontrol skal sikre, at der leveres den bestilte kvalitet. Resultatet af gennemførte kontroller sammenfattes i en dokumentation til Vejdirektoratet. Kontrol og dokumentation er en del af arbejdets gennemførelse. Entreprenørens egenkontrol Egenkontrol er den kontrol, som entreprenøren gennemfører for at kunne dokumentere kvaliteten af de af ham udførte arbejder. Egenkontrollen er 2-delt i en "daglig" dokumentation og i en egen stikprøvekontrol. Det vil sige, at den indeholder: En daglig indmelding fra medarbejderen i marken, hvoraf det fremgår, hvilket arbejde der er udført, om det er udført til kvalitetskravet og om der eventuelt har været afvigelser i arbejdet. Denne indmelding signeres af den medarbejder som har udført arbejdet.

12 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 12 af 66 Entreprenørens stikprøvekontrol af min. 10 % af eget arbejde. Dokumentation Medarbejderindmelding Princip for opbygning af et skema til medarbejderindmelding. Der er felter som kan "fortrykkes" så der ikke skal skrives i marken. "Renhold af " kan udfyldes i forvejen eller der kan alternativt laves flere valgmuligheder hvor den aktuelle opgave kan afkrydses. Medarbejderindmelding Jeg bekræfter, at arbejdsopgaven er udført til den ønskede kvalitet Renhold af:...element Dato Vejens nr. Km Fra Km Til Bemærkning når noget ikke er orden Alt i orden Signatur Entreprenørens stikprøvekontrol Entreprenørens stikprøvekontrol kan dokumenteres på skemaer. Herpå noteres om hvert forekommende element opfylder kvalitetskravene til beskrevet acceptkriterium. Eventuelle fejl og mangler noteres i feltet Bemærkninger og uddybes/specificeres. Det noteres, når kontrollanten konstaterer, at den anførte mangel er udbedret. Der kvitteres med kontrollantens initialer og dato. Generelt Entreprenøren opbevarer dokumentation for gennemført kontrol. Dokumentationen fremsendes til bygherren, såfremt dette ønskes. Vejdirektoratets stikprøvekontrol For at sikre sig at den rette kvalitet leveres, påregner Vejdirektoratet at foretage stikprøvekontrol af ca. 5 % af entreprenørens arbejde. Entreprenøren er på forlangende forpligtet til at være til stede. Hvis kvalitet og dokumentation ikke er opfyldt jævnfør ovenstående, udløses bod i henhold til FB en. Dokumentation for arbejdsmiljø: Omfatter: optaget materiale bortskaffet materiale forbrugt materiale arbejdsmiljø og opgøres i dagsrapporter og indberettes hvert kvartal i Vejdirektoratets skema til miljø- og arbejdsmiljøregistrering, som anført i FB en.

13 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 13 af

14 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 14 af 66 Elementbeskrivelser Renhold omfatter en række enkeltelementer, som skal renholdes. Disse elementer kan inddeles i 3 grupper. 1. Befæstede elementer 2. Ubefæstede elementer 3. Udstyr 1.1 Elementbeskrivelser Befæstede arealer Skemaet nedenfor viser de elementer (fra R01 R22), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med kryds, hvilke materialer elementernes overflade kan være opbygget af. Befæstet vejareal: Uden Med fuger fuge r Løs bel ægn ing Met al Plas tic Element På kørebane R01 x x x Belagt Nødspor R02 x Midterrabat R03 x x Cykelsti R04 x x x Fortov R05 x x x Cykelsti/fortov R06 x Helle R08 x x x Skillerabat R09 x x x Rundkørsel R10 x x x Kantsten R11 x x x Overkørsler R12 x x Sidevejstilslutning R13 x x Spærreflade R14 x P-plads R15 x x x Holdepladser R16 x x x Nødrabat R17 x x Belagt yderrabat langs autoværn R18 x x x Belagt yderrabat R19 x x Langs spunsvæg R20 x x x Vandrender R22 x x

15 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 15 af 66 Uden fuger omfatter tætte faste belægninger af asfalt eller beton. Med fuger omfatter belægninger af belægningssten, fliser, chaussésten, brosten eller græsarmering. Løs belægning omfatter grus, jord eller perlesten Metal omfatter kantafgrænsninger udført i jern, aluminium, stål mv. Plastic omfatter kantafgrænsninger udført i plastic. Generelt: I alle befæstede flader skal alle riste og dæksler renholdes svarende til den overflade, de ligger i.

16 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 16 af 66 R01 På Kørebane Kørebanen er den del af vejen, der er bestemt for kørende incl. færdselsarealer i rundkørsler, dog ikke cykelsti og cykelbane. Dette er incl. Overkørselsareal i rundkørsler. Overkørselsareal er en del af et kørebaneareal, forsynet med ru eller ujævn belægning beregnet på at det benyttes af tunge køretøjer med stort pladsbehov, men ikke af mindre køretøjer. Befæstede kørebaner kan have overflader af asfalt, beton, belægningssten og brosten/chaussésten. Befæstede kørebaner forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) incl. ramper. Fejes i vejens højre side i kørselsretningen langs kørebanekant og incl. kantbane. Hvor der ikke er kantsten eller andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i 1,2 m bredde og 30 cm ud over belægningskant. Hvor der er kantsten/svingsten skal der fejes/suges i 1,5 m bredde op til kantsten. Der fejes typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R02 Belagt nødspor Nødspor er placeret direkte ved kørebanen til henstillen af nedbrudte motorkøretøjer og anvendelse for udrykningskøretøjer. Nødspor er anlagt, når vejens primære funktion er at betjene fjerntrafik. Befæstede nødspor kan have overflader af asfalt eller beton. Befæstede nødspor forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) incl. ramper. Hvor der er belagt yderrabat, kantsten eller asfaltvulster skal der fejes/suges i 1,5 m bredde op til kantsten. Belagt yderrabat er fx. foran støjmure, støttemure, spuns mm. eller der står et autoværn foran. Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal (jf. ovenstående), skal der fejes i 1,2 m bredde og 30 cm ud over belægningskant. Der skal fejes typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R03 Midterrabat Midterrabatten er et færdselsfrit areal som adskiller to kørebaner, der ligger i fælles tracé og har modsatrettede trafikstrømme. Befæstede midterrabatter kan have overflader af asfalt, beton, belægningssten og brosten/chaussésten. Befæstede midterrabatter forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele midterrabatten skal fejes/suges i fuld bredde. Der fejes/suges typisk 1 gange årligt inden den 15/4.

17 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 17 af 66 R04 Cykelsti En cykelsti er en sti langs vej eller i eget tracé beregnet for cykeltrafik, og adskilt fra eventuel kørebane og fortov ved rabat eller kantsten. Herunder regnes også cykelbaner og kantbaner. Befæstede cykelstier kan have overflader af asfalt, belægningssten, og løs belægning. Befæstede cykelstier forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Jord må ikke erodere ind over cykelstien. I fald dette ses, skal det meddeles til Vejdirketoratet. Hele cykelstien feje/suges i fuld bredde. Hvor der er kantsten skal der fejes/suges i 1,5 m bredde op til kantsten. Hvor der ikke er kantsten eller andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i fuld bredde og 30 cm ud over belægningskant. Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden den 15/4 og 31/10.. R05 Fortov Fortovet er den del af en vej som er bestemt for fodgængere og er adskilt fra kørebane og eventuel cykelsti. Befæstede fortove kan have overflader af asfalt, belægningssten, græsarmering og løs belægning. Befæstede fortove forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Jord må ikke erodere ind over fortovet. I fald dette ses, skal det meddeles til Vejdirketoratet. Fortov skal fejes/suges i fuld bredde. Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i fuld bredde og 10 cm ud over belægningskant. Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R06 Cykelsti/Fortov (Kombisti/Fællessti) En fællessti er en sti langs vej eller i eget tracé, hvor der er fælles sammenhængende belægning for både fodgængere og cykeltrafik. Belægningen er bemalet for at adskille cyklister og gående. Fællesstien er adskilt fra eventuel kørebane ved rabat eller kantsten. Befæstet cykelsti/fortove kan have overflader af asfalt. Befæstet cykelsti/fortove forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Kombisti fejes/suges i fuld bredde typisk 2 gange årligt. inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. Hvor der er kantsten skal der fejes/suges i 1,5 m bredde op til kantsten. Hvor der ikke er kantsten eller andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i fuld bredde og 30 cm ud over belægningskant.

18 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 18 af 66

19 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 19 af 66 R08 Heller En helle er et hævet areal omgivet af gående og/ eller kørende trafik på alle sider og bestemt til at lede trafikstrømme og/eller beskytte trafikanter. Der anvendes normalt følgende helletyper: Primær- og sekundærheller anvendes til kanalisering af trafik på primær-/sekundærvej i et vejkryds. Delehelle adskiller kørespor for trafik i samme retning. Under heller høre også det forsænkede areal til passage af fodgængere. Heller som er en del af rundkørsler behandles og plejes under dette element. Befæstede heller kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning. Befæstede heller forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele hellen skal fejes/suges i fuld bredde og 10 cm ud over belægningskant. Udføres typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R09 Skillerabat En skillerabat er et færdselsfrit areal, der tjener som adskillelse mellem 2 forskellige typer færdselsarealer f.eks. kørebane og cykelsti. Omfatter også skillerabat mellem autoværn fx. ved parallelramper. Befæstede skillerabatter kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Befæstede skillerabatter forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele skillerabatten skal fejes/suges i fuld bredde og 10 cm ud over skillerabattens kant Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10..

20 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 20 af 66 R10 Rundkørsel En rundkørsel er et vejkryds, hvor et antal vejgrene (normalt tre, fire eller fem) er tilsluttet en ensrettet kørebane anlagt cirkulært omkring en centralt placeret midterø. Vejgrenene benævnes sekundærveje. Til rundkørslen hører et antal heller som skal lede trafikstrømmen. Midterøen er en helle placeret centralt i rundkørslen hvorom trafikken cirkulerer. På vejgrenene kan der være sekundærheller som anvendes til at kanalisere trafikken. Til dette element hører hele det befæstede areal i rundkørslen: kørebane, midterøen, fortov, cykelstier, overkørselsarealer og evt. minirundkørslers overkørbare midte samt tilhørende heller. Ligeledes omfatter elementet 50 m ud ad alle tilsluttede statsveje. Befæstede rundkørsler kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Befæstede rundkørsler forekommer på Motortrafikveje og Hovedlandevej Hele arealet skal fejes-suges. Hvor der er kantsten skal der fejes/suges i fuld bredde op til kantsten Hvor der ikke er kantsten eller andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i fuld bredde og 10 cm ud over belægningskant. Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R11 Kantsten Kantsten er Aflange sten eller blokke, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller heller. Dette element omfatter også renhold langs svingsten og new jersey-autoværn, hvor den afvisende del består af beton i speciel geometrisk udformning i hele konstruktionens højde, samt langs kantbjælker og kantsten på bygværker der bærer en statsvej. Kantsten kan have overflader af beton, granit, plastic eller metal. Kantsten forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Asfaltvulster vedligeholdes som kantsten. Fejebredden er mindst 1 m langs kantsten (= langs den lodrette kant) samt på toppen af kantstenen og 10 cm ud over kantsten Der fejes/suges typisk 6 gange årligt, jævnt fordelt indenfor perioden 15/4 til 31/10.

21 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 21 af 66 R12 Overkørsler En overkørsel er; - en lokalvejs tilslutning til en trafikvej eller en anden lokalvej etableret som et hævet niveau med afvigende belægning i forlængelse af den vigtigere vejs rabat og/eller fortov, eller som gennemgående fortov og/eller cykelsti på den vigtigere vej. - en adgang til en vej eller sti fra en vej, sti. Befæstede overkørsler kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Befæstede overkørsler forekommer på Hovedlandeveje Hele overkørslen fejes/suges i fuld bredde og 10 cm ud over belægningskant.. Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R13 Sidevejstilslutning En sidevejstilslutning er en adgang til én vej eller sti fra en vej, sti eller ejendom. Her medregnes kun sidvejstilslutninger med B11-tavler eller hajtænder. Befæstede sidevejstilslutninger kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Befæstede sidevejstilslutninger forekommer på Hovedlandevej Der skal fejes/suges til vejskel (se grænsedragning) og der fejes 10 cm ud over belægningskant. Udføres typisk 2 gange årligt inden/op til 15/4 og 31/10. R14 Spærreflade En spærreflade er et skraveret eller helt hvidmalet areal på kørebanen, på hvilket der ikke må køres, standses eller parkeres. Spærreflader kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Spærreflader forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele spærrefladen fejes/suges. Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal (jf. ovenstående), skal der fejes i 1,2 m bredde og 30 cm ud over belægningskant. Efter fejning af spærreflader med acodræn skal disse oprenses for nedfejet snavs. Må kun fejes med selvopsugende maskine. Der skal fejes typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10.

22 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 22 af 66 R15 P- plads En parkeringsplads er et særligt afmærket område forbeholdt parkering. Parkering er enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end tre minutter, standsning for af- eller påstigning samt afeller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering. Til parkeringspladser medregnes offentlige parkeringspladser der etableres til brug for henstilling af køretøjer, med andre formål end de rent rekreative. Trafikanten kan fra disse pladser fortsætte til fods eller eventuelt med andet transportmiddel. Pladsernes placering er derfor bestemt af de forskellige transportruters, herunder gangforbindelsers, placering i forhold til hinanden. På lastbilfragtruter kan der være behov for at henstille bagvognen, mens hovedvognen forlader hovedruten med henblik på på- og aflæsning af gods i en nærliggende lokalitet. Der kan således på disse ruter være brug for særlige parkeringspladser til dette formål. Befæstede P- pladser kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Befæstede P- pladser forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele Parkeringspladsens belagte areal fejes/suges. Hvor der er belagt yderrabat, kantsten eller asfaltvulster skal der fejes/suges i 1,5 m bredde op til kantsten. Belagt yderrabat er fx. foran støjmure, støttemure, spuns mm. eller hvor der står et autoværn foran. Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal (jf. ovenstående), skal der fejes i 1,2 m bredde og 30 cm ud over belægningskant. Der fejes typisk 4 gange årligt med jævne intervaller. R16 Holdeplads En holdeplads er en buslomme eller vigeplads beregnet til brug for de mindre standsninger og ophold som busser, rutebiler eller passagerer foretager for at optage og afsætte passagerer. Befæstede holdepladser kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Befæstede holdepladser forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele holdepladsen skal fejes/suges. Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i fuld bredde og 10 cm ud over belægningskant. Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10.

23 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 23 af 66 R17 Nødrabat En nødrabat er et belagt/forstærket del af en midterrabat, beliggende umiddelbart op til kørebanen. Herunder hører også kantbanen Nødrabatter kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Nødrabatter forekommer på Motorvej og Motortrafikvej Nødrabatten fejes/suges i fuld bredde. Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes 30 cm ud over belægningskant. Der fejes/suges typisk 1 gang årligt inden 15/4. R18 Befæstet yderrabat langs autoværn Yderrabat er det belagte færdselsfrie areal uden for yderste færdselsareal. Her langs med autoværn, der kan stå langs kanten af arealet eller midt i arealet. Yderste færdselsareal kan være kørebane, cykelsti eller fortov. Belagt yderrabat kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). På motorvej især mellem kørebane og støjskærm. Hvor autoværn står i arealet skal der fejes/suges på begge sider af og under autoværnet og 30 cm ud over belægningskant. Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10 R19 Befæstet yderrabat Det belagte færdselsfrie areal uden for yderste færdselsareal uden autoværn eller lodrette vægge, såsom støttemure, støjmure o. lign. Yderste færdselsareal kan være kørebane, cykelsti eller fortov. Belagt yderrabat kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). Belagt yderrabat fejes/suges i fuld bredde. Der fejes/suges typisk 1 gange årligt inden/op til den 15/4.

24 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 24 af 66 R20 Langs spunsvæg Belagte arealer langs spunsvæg og andre lodrette vægge, som har en ujævn overflade, hvor der kan samles snavs. Omfatter banket foran spunsvæg, støttemure og lignende vægge med forsætninger i facadevæggen. En banket er et vandret eller svagt hældende skråningselement. Kan være belagt med asfalt, belægningssten eller løs belægning. Forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). Fejebredde 1,5 m fra væggens forside. Hvor autoværn står i arealet skal der fejes/suges på begge sider af og under autoværnet og 30 cm ud over nabobelægning. Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R22 Vandrender Dybderender til afledning af overfladevand Kan være udført i asfalt, beton, belægningssten eller granit. Forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). Vandrender fejes i fuld længde og bredde og nedløbsriste oprenses for snavs og affald. Vandrender renholdes typisk 2 gange årligt

25 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 25 af Elementbeskrivelser - ubefæstede arealer Skemaet nedenfor viser de elementer (fra R30 R45), som er en del af det ubefæstede vejareal. Det er desuden angivet med kryds, hvilke materialer elementernes overflade kan være opbygget af. Element Græsbelagt Nødspor R31 x Midterrabat R32 x x x x x x Helle R33 x x x x Skillerabat R34 x x x x Rundkørsel- midterø R35 x x x x x x P-plads R36 x x x x x Yderrabat -Ubefæstet langs vej (0-3m) R37 x x x x Yderrabat Ubefæstet langs vej (0-3m) Ramper, R38 byer Yderste rabat Fra 3 m og til skel (3 x m) og R39 x x x x øvrige arealer Sø, vandløb, regnvandsbassin, rørsump, mose R40 x Græsplæner - brugsplæner R41 x x B r u g s p l æ n e F æ ll e d g r æ s N a t u r g r æ s U sl å e t g r æ s B e d e B e p l. a r e a le r V a n d Brugsplæne omfatter alle typer af klippede græsflader med kort græs Vand omfatter arealer som har vandspejl hele året. Dog må lejlighedsvis udtørring godt forekomme. Generelt: I alle ubefæstede flader skal alle riste og dæksler renholdes, så fuld vandafstrømning bevares.

26 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 26 af 66 R31 Græsbelagt nødspor Nødspor er placeret direkte ved kørebanen til henstillen af nedbrudte motorkøretøjer og anvendelse for udrykningskøretøjer. Nødspor er anlagt, når vejens primære funktion er at betjene fjerntrafik. Græsbelagte nødspor har overflader af græs og forekommer på motorveje og motortrafikveje. Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 2 gange årligt. R32 Midterrabat En midterrabat er et færdselsfrit areal som adskiller to kørebaner, der ligger i fælles tracé og har modsatrettede trafikstrømme. Ubefæstede midterrabatter kan have overflader af græs, beplantninger eller bede. Ubefæstede midterrabatter forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Affald større end eller lig cigaretpakke-størrelse opsamles typisk 2 gange årligt. R33 Helle En helle er et hævet areal omgivet af kørespor på alle sider og bestemt til at lede trafikstrømme og/eller beskytte trafikanter. Der anvendes normalt følgende helletyper: Primær- og sekundærheller anvendes til kanalisering af trafik på primær-/sekundærvej i et vejkryds. Delehelle adskiller kørespor for trafik i samme retning. Heller som er en del af rundkørsler behandles og plejes under dette element. Ubefæstede heller kan have overflader af græs, sjældnere af beplantninger eller bede. Ubefæstede heller forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 4 gange årligt. R34 Skillerabat En skillerabat er et færdselsfrit areal, der tjener som adskillelse mellem 2 forskellige typer færdselsarealer f.eks. kørebane og cykelsti. Ubefæstede skillerabatter kan have overflader af græs, uslået græs, beplantninger eller bede. Ubefæstede skillerabatter forekommer primært på Hovedlandevej

27 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 27 af 66 Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 2 gange årligt.

28 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 28 af 66 R35 Rundkørsel En rundkørsel er et vejkryds, hvor et antal vejgrene (normalt tre, fire eller fem) er tilsluttet en ensrettet kørebane anlagt cirkulært omkring en centralt placeret midterø. Vejgrenene benævnes sekundærveje. Til rundkørslen hører et antal heller som skal lede trafikstrømmen. Midterøen er en helle placeret centralt i rundkørslen hvorom trafikken cirkulerer. På vejgrenene kan der være sekundærheller som anvendes til at kanalisere trafikken. Under dette element menes midterøen, græsbelagte heller ved rundkørslen, 50 m ud af sidevejene samt yderrabatten i rundkørslen. Ubefæstede rundkørsler kan have overflader af græs, beplantninger eller bede. Ubefæstede rundkørsler forekommer primært på Hovedlandeveje Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 4 gange årligt. R36 P-plads En parkeringsplads er et særligt afmærket område forbeholdt parkering. Parkering er enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end tre minutter, standsning for af- eller påstigning samt afeller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering. Parkeringspladser bruges til henstilling af køretøjer, med andre formål end de rent rekreative. Trafikanten kan fra disse pladser fortsætte til fods eller eventuelt med andet transportmiddel. På lastbilfragtruter kan der være behov for at henstille bagvognen, mens hovedvognen forlader hovedruten med henblik på på- og aflæsning af gods i en nærliggende lokalitet. Der kan således på disse ruter være brug for særlige parkeringspladser til dette formål. Ubefæstede P-pladser kan have overflader af græs. Hvis der plejes på tilstødende arealer er disse beskrevet under elementet R29 Til skel (3 x m) og øvrige arealer Ubefæstede P-pladser forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). De forekommer oftest i tilknytning til sideanlæg. Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 4 gange årligt. R37 Yderrabat Ubefæstet langs vej (0-3 m) Yderrabat - Ubelagt langs vej omfatter de første 3 meter fra den befæstede vejkant langs kørebane i åbent land og excl. Ramper. Yderrabat - Ubelagt langs vej kan have overflader af græs eller beplantninger. Beplantning på disse 3 meter vil af trafiksikkerhedsmæssige årsager ikke omfatte træer. Ubelagt langs vej forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 2 gange årligt.

29 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 29 af 66

30 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 30 af 66 R38 Yderrabat - Ubefæstet langs vej (0-3 m) Ramper, By, sideanlæg Yderrabat - Ubelagt langs vej omfatter de første 3 meter fra den befæstede vejkant i BY og langs ramper. Yderrabat - Ubelagt langs vej kan have overflader af græs eller beplantninger. Beplantning på disse 3 meter vil af trafiksikkerhedsmæssige årsager ikke omfatte træer. Ubelagt langs vej forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 4 gange årligt. R39 Yderste rabat Fra 3 m og til skel (3 - x m) Yderrabat - til skel (3-x m) er de vedligeholdelseskrævende arealer som ligger længere væk fra vejkanten end 3 meter. Øvrige arealer omfatter arealer der skal renholdes men som ikke ligger i umiddelbar tilknytning til vejbanen.. Yderrabat - til skel kan have overflader af græs, uslået græs, bede eller beplantninger. Yderrabat - til skel forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 1 gang årligt. R40 Sø, vandløb, regnvandsbassin, rørsump, mose o.l. R29 Sø, vandløb, regnvandsbassin, rørsump, mose o.l., er områder som har overflader med vand. Vandområder kan forekomme på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). Opsamling af affald typisk 1 gang årligt. Der opsamles kun hvad der kan nås af medarbejder iført waders og med en 1 m lang opsamlertang/gribetang. R41 Græsplæner - brugsplæner Græsplæner langs veje i åbent land og i byerne er klippede græsflader, der fremtræder som et jævnt græstæppe. Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 4 gange årligt. Ansamlinger af cigaretskod og/eller ølkapsler skal fjernes.

31 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 31 af Elementbeskrivelser - udstyr Skemaet nedenfor viser de elementer (fra R50 R79), som udstyr er opdelt i. Element Enkelt bænk Affaldsstativ Trapper Sten/ statuer Mindesmærke / gravsted Støjskærme Støttemur Oldtidsminder Infotavler Kantpæle Teknikskabe Færist Faunapassage Rækværk Lysmaster Pullert/stele Cykelstativ R50 R54 R57 R60 R61 R62 R63 R64 R65 R67 R69 R74 R75 R76 R77 R78 R79

32 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 32 af 66 R50 Enkelt bænk Bænke omfatter siddepladser med eller uden rygstøtte af både træ, metal, beton, kunststof og kombinationer heraf. Bænke forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) typisk i forbindelse med sideanlæg. Renhold af enkelt bænk omfatter også renhold i en radius af 5 m under og omkring elementet Træbænke overfladebehandles en gang årligt inden 1. juni. Rengøring typisk 12 x årligt. R54 Affaldsstativ Affaldsstativer omfatter beholder og renovationssække til deponering af affald. Affaldsstativer kan være lavet af træ og stål. Der findes flere typer og størrelser af affaldsstativer som kan deles i: Små affaldsbeholdere (20 l), Mellem affaldsbeholdere (100 l) og Store affaldsbeholdere (1000 l) Affaldsstativer forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej, Hovedlandevej, holdepladser og parkeringspladser) fortrinsvis i tilknytning til sideanlæg. Renhold af affaldsstativ omfatter også renhold i en radius af 5 m under og omkring elementet Renhold omfatter også opsamling af affald og renhold af arealer i en radius af 5 m omkring affaldsstativet. Renhold og tømning af poser og sække: mindre end 125 liter: typisk 156 x årligt l beholdere: typisk 2 x årligt. Andre pose og sæk-størrelser kan forekomme. R57 Trapper En trappe er en konstruktion som letter den gående trafik i et område med større terrænvariationer. Konstruktionen omfatter både en trinflade, trinkant samt sider i overgang til terræn og evt. gelændere. Trapper kan være konstrueret af asfalt, beton, belægningssten, træ m.m. Trapper forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Renhold typisk 4 x årligt.

33 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 33 af 66 R59 Andre bygninger Andre bygninger forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der udføres typisk 1 årligt eftersyn. R60 Sten / statuer / skulpturer Sten/statuer omfatter konstruktioner med en kulturel og/el kunstnerisk værdi som f.eks. milestene, statuer og skulpturer. Sten/statuer forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der udføres 1 årligt eftersyn. R61 Mindesmærke / gravsted Mindesmærker / gravstene omfatter konstruktioner og monumenter af kulturel værdi. Mindesmærker / gravstene forefindes på Hovedlandeveje, Der udføres typisk 1 årligt eftersyn. R62 Støjskærme En støjskærm er en støjdæmpende konstruktion som hindrer den direkte transmission af luftbåren lyd stammende fra trafik. Støjskærme kan være konstrueret af f.eks. beton, glas og pileflet. Støjskærme forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der udføres typisk 1 årligt eftersyn. R63 Støttemur En støttemur er et bygværk, som forhindrer udskridning af jord som følge af niveauforskel, typisk af stedstøbt beton eller betonelementer. Dette element omfatter også betonelementer, der står som væg rundt langs yderrabatten i rundkørsler. Støttemure forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej)

34 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 34 af 66 Der udføres typisk 1 årligt eftersyn. R64 Oldtidsminder Oldtidsminder er fredede elementer som f.eks. gravhøje og stendiger af kulturhistoriske værdi. Oldtidsminder forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der udføres typisk 1 årligt eftersyn. R65 Infotavler En infotavle omfatter både stander og tavle(r). Infotavler forefindes på sideanlæg og kan bl.a. indeholde kort over det geografiske område samt faciliteter på sideanlæg og i de nærmeste omgivelser. Infotavler forefindes på sideanlæg og holdepladser. Der udføres typisk 1 årligt eftersyn. R67 Kantpæle En kantpæl er en hvid pæl, der tydeliggør kørebanekanters forløb. De opstilles i rabatten og har gul refleks i højre og hvid refleks i venstre vejside i forhold til kørselsretningen. Der sidder en kilometerplade på kantpælene for hver 100 m på siden imod kørselsretningen. Kantpæle forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) og sættes typisk med et interval på 100 meter Kantpæle renholdes strækningsvis efter nærmere aftale med Vejdirektoratet. Renhold typisk 2 x årligt. Umiddelbart efter gennemførelse af renhold findes der ikke snavs eller affald på kantpæle. R69 Teknikskabe Teknikskabe dækker over flere typer af skabe, bl.a. Vejdirektoratets teknik i forbindelse med måling af temperatur og lysregulering og Tele Danmarks telefonskabe.. Teknikskabe forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der udføres typisk 1 årligt eftersyn af det ydre materiel. Funktionen af teknikskabenes indhold kontrolleres af andre.

35 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 35 af 66 R74 Færist En færist er en konstruktion i belægningsfladen som hindrer passage af kreaturer, får, heste og lignende. Typisk opbygget af en forsænket kasse, hvorpå der ligger rundjern i jordoverfladen med 10 cm imellem. Konstruktionen tillader køretøjer at passere. Færiste forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) typisk i tilknytning til sideanlæg eller ved sidevejstilslutninger. Rengøres og oprenses typisk 1 gang årligt. R75 Faunapassage Ved større vejanlæg udpeges steder, hvor der er behov for faunapassager. Faunapassager sikrer menneskers mobilitet og adgang til rekreative områder og sikrer dyrs naturlige udveksling af gener mellem de enkelte populationer, hvilket kan have betydning for nogle arters overlevelse. Faunapassager kan være: Underførte faunapassager Overførte faunapassager Passager for vandløb med eller uden banketter Passager kun for dyr Kombinerede passager for både dyr og mennesker Kombinerede passager for både dyr og biltrafik Faunapassager forefindes på alle vejtyper (Motorveje, Motortrafikveje og Hovedlandeveje). Eftersyn typisk 1 gang årligt R76 Rækværk Konstruktion til at sikre eller lede fodgængere og cyklister, men uden egentlig autoværnsfunktion. Eftersyn typisk 1 gang årligt. R77 Lysmaster Lodret slank konstruktion anvendt til montering af relevant vejudstyr. Betegnes også stander, især for mindre konstruktioner. Mast, hvorpå der er placeret et belysningsarmatur. Eftersyn typisk 1gang årligt

36 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 36 af 66 R78 Pullert/stele Pullert: Trafikteknisk betegnelse for en rund, lav stolpe (højde ca.1 m og en diameter mellem cm), der benyttes som afspærring eller markering af områder, hvor der under normale forhold ikke ønskes adgang for biler Stele: Vertikalt virkemiddel til supplement af fartdæmpning og adgangsbegrænsning. Udføres som stolper i træ, granit, beton eller lignende. Tjener ud over formålet med at give et snævert indtryk tillige dels som en beskyttelse af træer og lysstandere og dels som en begrænsning af køremulighederne. Højden bør ikke være mindre end 1 m, medens bredden bør være mellem 10 og 30 cm. Eftersyn typisk 1 gang årligt. R79 Cykelstativ Et stativ til at parker cykler i eller ved. Eftersyn typisk 1 gang årligt.

37 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 37 af Særlig arbejdsbeskrivelse for vedligehold af kantpæle 2.0. Generelt 2.1 Alment Opretning, vedligehold og udskiftning af kantpæle i henhold til Bekendtgørelse nr. 783 af 6. juni (Se ) Kantpæle er placeret i et fundament eller fastgjort med hvide nylonstrips til autoværn. Kantpælene vil normalt være placeret 0,5-1,0 m fra belægningskant 2.2 Materialer Entreprenøren skal selv levere kantpæle, km-pladeholdere, fluorescerende bånd, refleks, kilometerafmærkning og nødtelefonmærke, samt nylonstrips og fundamenter, når disse skal udskiftes. Kilometerafmærkning skal efter Vejdirektoratets valg udformes som en kmplade eller km-folie. 2.3 Kvalitet 2.4 Udførelse Kantpæle skal stå lodrette, med maks. tilladt afvigelse på 15 cm i toppen, med tydelige fluorescerende bånd, refleksplade, kilometerafmærkning og nødtelefonmærke, som angivet i vejreglen. Kantpælen skal stå helt i bunden af fundamentet, eller med kilometerafmærkning over autoværnskant. Væltede eller manglende kantpæle skal genopstilles, Entreprenøren skal påregne at det næsten altid vil være nødvendigt at oprense fundamentet i forbindelse med genopsætning af en kantpæl. Øvrigt vedligehold herunder udskiftning af fundamenter, retablering af kilometerafmærkning, opretning af kantpæle mv. skal være udført senest 14 dage efter at entreprenøren har fået besked herom. Kantpæle udskiftes kun, såfremt de er revnet eller flækket på en sådan måde, at de ikke kan placeres i kantpælefundament, fx hvis kantpælen er bukket, eller flad ved kantpælefundamentet. Kantpæle skal altid være i en sådan tilstand, at de fungerer efter hensigten til trods for enkelte mangler, som fx stenslag, ridser og lignende. Al montering af bånd, plader og mærker mv. på kantpælene skal ske under varme og tørre forhold (på værksted). Der er i 2007 udskiftet ca kantpæle incl mærkning med km-plade, udskiftet ca kantpæle, oprettet ca kantpæle og oprettet ca. 500

38 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 38 af 66 kantpælefundamenter. 2.5 Kontrol Udføres visuelt og efter samme koncept som renhold af kantpæle.

39 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 39 af SERVICEARBEJDE 3.1 Alment Servicearbejde er arbejdsopgaver småopgaver - der hele tiden opstår i forbindelse med den daglige brug af et vejanlæg. Det er opgaver, der sjældent på forhånd kan mængdesættes, og der vil til løsningen af disse opgaver være brug for entreprenør-medarbejdere med bred kompetence i vejdrift. Servicearbejde kan omfatte arbejder, som ikke er omfattet af nærværende Renholds-entreprise, og der skal derfor tages alle nødvendige hensyn til den entreprenør, som har den pågældende fagentreprise, for at sikre den bedst mulige udførelse af arbejdet og for at fastholde et fortsat godt samarbejde entreprenørerne imellem Omfang Opgaverne kan og vil være mangeartede og vil løbende blive aftalt mellem entreprenøren og Vejdirektoratets entrepriseledelse. Entreprisestyrer kan udkalde til akutte småjob andre steder, således at arbejdsplanlægningen ændres. Grundprincippet er, at servicearbejde er småjob, der som hovedregel omfatter arbejder, som kan udføres af en eller to kompetente personer med almindeligt håndværktøj indenfor et tidsrum på ca. 2-3 timer. Arbejdet indbefatter brug af nødvendige materialer. Servicemedarbejderen skal foretage indberetning til bygherren om opståede skader og andet, han ikke selv omgående kan afhjælpe. Forhold, der er til fare for færdselen, eksempelvis tabt gods/affald, oliespild, nedfaldne dele (træer, vej-udstyr), døde dyr mv., skal så vidt muligt afhjælpes omgående, i modsat fald skal fornøden afmærkning til sikring af færdselen foretages og Vejdirektoratet kontaktes. Servicearbejdet skal derfor råde over enkelte advarselstavler, kegler, spærrebomme og afmærkningsplast i et omfang som aftales med entreprisestyreren. Ved skadevoldersager, hvor der kan være mulighed for at finde frem til skadevolderen, skal timer registreres særskilt, idet udgifterne her skal opgøres særskilt. Entreprenøren skal deltage i små arbejder på hele områdets vejstrækninger omfattet af entreprisen:

40 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 40 af 66 Motorveje mm Vejnr Frakm Tilkm Hovedspor Ramper, rundkørsler, rasteanlæg mm I alt meter meter meter 70 *) 225, , ,000 1, ,000 0, ,000 0, ,000 1, , , ,000 57, ,973 8, ,713 16, I alt Materialer Servicemedarbejder-teamet skal være udstyret med et digitalt fotografiapparat til evt. registrering af skadevoldere. 2.4 Udførelse Generelt Entreprenøren skal kunne dokumentere, at de personer, som skal foretage servicearbejdet, har de fornødne kvalifikationer hertil. Til gennemførelse af servicearbejdet, skal entreprenøren påregne at stille med minimum 2 personer + køretøjer. Det er dog entreprenørens ansvar at dimensionere organisationen således, at servicearbejdet kan gennemføres forsvarligt. Organisationen skal godkendes af bygherren. Servicemedarbejderen indberetter arbejdsomfang og forbrug til egen entrepriseledelse, der samler de udførte jobs, i aftalte grupperinger, på regneark, og sender opgørelsen til Vejdirektoratets entreprisestyrer, normalt hver måned, men der kan være aftalt kortere eller længere tidsperioder Arbejdsopgaver Mindre skader eller forandringer på vejen eller dens udstyr såsom: Affald eller andre tabte eller nedfaldne genstande. Henligger der affald eller andre tabte eller nedfaldne genstande på vejarealet, der er til fare for færdselen, skal disse fjernes omgående.

41 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 41 af 66 Hvis dette ikke er muligt, skal servicearbejdet etablere den fornødne afmærkning til sikring af færdselen, og Vejdirektoratet skal underrettes pr. telefon. Grus, sand og lign. der forekommer på kørebanearealer i sving, kurver og ved sidevejstilslutninger bortfejes omgående af hensyn til færdselssikkerheden. Tavler og standere Eksempler: Opretning af skilte, skrue løse skilte fast. Afvaskning af vanskelig læsbare enkeltskilte, der kan afvaskes uden brug af stiger eller andet ekstraudstyr. Oversigtsarealer - sigt til skilte Slåning af mindre isolerede områder, med le, lille græsslåmaskine, græstrimmer eller tilsvarende, f.eks. akutte oversigtsproblemer m.v. Kantpæle Vedligeholdelse af kantpæle (inkl. Fundament) Opretning af kantpæle, kilometerstandere og kantpælefundamenter Belægningsskader - slaghuller Belægningsskader, slaghuller trafikfarlige skader i vejbelægningerne - herunder slaghuller, dæksler og riste ude af niveau m.v. Materialer Der anvendes vinterpulver bestående af mineraltilslag omhyllet med bitumen, som er passende blødgjort for hensigtsmæssig udlægning og komprimering. Anvendte materialer skal godkendes af tilsynet. Alle materialer leveres af entreprenøren med mindre andet er aftales med bygherre/tilsyn. Produktet skal have rimelig stabilitet og modstandsevne overfor udvaskning. Udførelse Generelt Hullerne rengøres omhyggeligt for snavs og løst materiale. Bund og sider klæbes før udlægning. Kanter renhugges til "sund" asfalt. Lapper udformes så vidt mulig med rette linier. Materialet komprimeres ved håndstampning eller lille tromle. Reparationen forsegles. Jævnhed En 1 m retskinne må på intet sted imellem understøtningspunkter vise større afstand mellem sin underkant og belægningens overflade end 5 mm.

42 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 42 af 66 Profil Følgende skal være overholdt umiddelbart efter udførelsen: Afvigelser fra såvel et foreskrevet tværfald som det eksisterende tværfald, skal over alt være mindre end 5 %. Opretning af belægninger Belægninger med fliser, belægningssten eller chaussésten Mindre opretningsarbejder Nedløbsbrønde / renhold af riste Rensning af afløb, hvis det kan ske med en skovl, kloakrenser eller anden håndværktøj, Vand på vejbane Herunder gravning af render i nødvendigt omfang Gravning af vandrender eller tilsvarende, hvis det kan klares indenfor tiden, og med håndværktøj. Bladfang i forbindelse med grøfter og rørunderførsler Småjobs, hvis det kan klares med håndværktøj og indenfor den fastsatte tidsramme Rabatskader Udjævning af rabatskader når det har et begrænset omfang, når dette kan ske med almindeligt håndværktøj, som skovl eller rive, og uden tilførsel af ekstra materialer Borde og bænke, affaldsstativer Kan være mindre reparationer Beplantning Grene eller buske, der skjuler for skilte eller oversigtsarealer, eller på anden måde forstyrrer trafikanternes orienteringsmuligheder, eller fremkommeligheden. Omfatter dog kun arbejde der kan klares med ørnenæb, håndsav eller anden udstyr der fungerer ved muskelkraft. Arbejdet incl. Oprydning skal kunne udføres indenfor ca. 2 timer Trafikdræbte dyr Fjernelse af trafikdræbte dyr der passeres på ruten. Oprydning efter uheld Hvis skaden ikke kan udbedres øjeblikkeligt, skal fornøden afmærkning til sikring af færdselen foretages og bygherrens organisation underrettes pr. telefon. Beskadigelser og forandringer, der ikke er til fare for trafikken, og hvor afhjælpning af disse hører under denne eller andre entrepriser, indrapporteres til Vejcenter Nordjylland.

43 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 43 af 66 Så vidt det er muligt, indberettes navn og adresse på skadevolder samt, uheldstidspunkt og evt. indregistreringsnummer på skadevolders køretøj samt øvrige oplysninger om denne. Ligeledes fotograferes skadevolders køretøj, så skaden på dette samt vejen kan ses og bruges som dokumentation i en forsikringssag.

44 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 44 af 66 Særlig arbejdsbeskrivelse for ukrudtsbekæmpelse 3. Generelt 3.1 Alment Denne arbejdsbeskrivelse omfatter: 1. Ukrudtsbekæmpelse på befæstet areal 2. Bekæmpelse af landskabsukrudt. Ukrudtsbekæmpelse omfatter IKKE elementer på broer og tunneller, dog udføres ukrudtsbekæmpelse på broer, som bærer en statsvej. Her udføres ukrudtsbekæmpelse kun på kørebane og langs kantsten. Målsætningen for ukrudtsbekæmpelse på statsvejene og deres omgivelser er: At belagte arealer skal friholdes for ukrudt i et omfang så belægningens værdi, funktion og sikkerhed bevares og levetiden ikke forringes. At ukrudt ikke i væsentlig grad må forstyrre det æstetiske indtryk af det belagte areal eller den sammenhæng det indgår i. At ukrudt ikke forringer muligheden for at opretholde det fastsatte niveau for renholdelse og ikke i væsentlig grad forhindrer udførelsen af renholdelsen. At ukrudt ikke må forhindre eller sinke afledning af overfladevand. At ukrudt ikke må danne grundlag for samling af sne. At beskrive, hvor der skal bekæmpes ukrudt, og hvilken ukrudtsmængde der accepteres på forskellige belægningstyper. Faktorer af betydning for ukrudtsbekæmpelse på befæstet areal Behovet for at bekæmpe ukrudt på befæstede arealer afhænger af en række faktorer fra design og anlægsteknik til hvilken drift, der har været på arealet de seneste år. Der er således stor forskel på behovet for ukrudtsbekæmpelse på en midterhelle af chaussésten sat i beton på en stærkt trafikeret hovedlandevej og en flisebelægning med bånd af chaussésten på en lidt benyttet rasteplads. Her skelnes der ikke mellem vejkategorier og kun i mindre grad efter hvor belægningerne er placeret, idet ukrudtsbekæmpelse med henblik på bevarelse af belægningens værdi og sikring af fremkommelighed ikke er forskellig for de enkelte vejkategorier. Trafikanternes hastighed har indflydelse på prioriteringen af belægningselementernes ukrudtsbekæmpelse. Elementer hvor publikum færdes til fods og elementer i tilknytning til kryds og lignende ønskes generelt holdt på

45 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 45 af Entreprenørens ydelser: 3.2 Kvalitetskrav et højere niveau end elementer beliggende langs vejstrækninger hvor færdslen sker med høj hastighed. Et væsentligt element i den pesticidfri belægningsdrift er kontinuiteten i udførelsen af behandlinger idet få enkeltstående behandlinger af de fleste metoder ikke kan lede til det ønskede kvalitetsniveau. Dette skal ses i modsætning til andre pleje og vedligeholdelsesopgaver, hvor et kvalitetsniveau relativt enkelt kan genskabes Ved ukrudt på befæstet areal forstås al vegetation. Vejens arealer er beskrevet som elementer jf. Vejdirektoratets strategi for renhold og for ukrudtsbekæmpelse (kan rekvireres hos Vejdirektoratet), samt pkt. 1.0 Elementbeskrivelser. Elementbeskrivelserne er opbygget så de indeholder: En definition af elementet og beskrivelse af, hvor det kan forekomme. En beskrivelse af hvor de væsentligste ukrudtsproblemer opstår på elementet. Angivelse af hvilket niveau for ukrudtsbekæmpelse elementet skal opfylde. Bekæmpelse af landskabsukrudt Landskabsukrudt omfatter bekæmpelse af kæmpe bjørneklo, kæmpe pileurt, japanpileurt, japansk hestehov, hvid hestehov, rød hestehov, rosa rogusa og flyvehavre i ubefæstede arealer. Entreprenøren har ansvaret for at de beskrevede kvalitetskrav overholdes. Entreprenøren har ansvaret for at der under arbejdets udførelse ikke sker skade på omgivende arealer, belægninger, materiel og bevoksninger. Ukrudtsbekæmpelse skal som hovedregel udføres til udførelseskrav Ved udførelseskrav forstås, at arbejderne efter bygherrens rekvisition skal gennemføres således, at det fastsatte kvalitetskrav er overholdt umiddelbart efter, at arbejdet er udført. For arbejder til udførelseskrav fastlægger Vejdirektoratet - ud fra en arbejdsplan - omfanget af og tidspunkt for de enkelte arbejder, der skal udføres. Ukrudtsbekæmpelse udført på udførelseskrav skal fjerne alt overjordisk ukrudt. Mængden af ukrudt må ikke overstige 0,1 % ukrudt, målt som dets dækningsgrad ved en retvinklet projektion på belægningsfladen op til 5 dage efter udførelse. Efter udførelse skal belægninger og kantsten fremstå fri for løst ukrudt så elementet overholder kravene til renholdelse. Oprydningsniveau A:

46 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 46 af 66 Der skal udføres én ukrudtsbehandling i uge 22 og i uge 32 (+/- én uge ved hver behandling) Oprydningsniveau B: Der skal udføres én ukrudtsbehandling i uge 25 (+/- én uge). Oprydningsniveau C: Der skal udføres én ukrudtsbehandling i uge 32 (+/- én uge) 3.3 Materialer Entreprenøren kan vælge mellem de pesticidfri metoder, der er tilgængelige på markedet. Entreprenøren skal påse, at de anvendte metoder ikke medfører skadelige påvirkninger på belægningsoverflader, afstribninger, afmærkninger og omgivelserne i øvrigt, herunder antændelser og skader på planter fra termisk og/eller mekanisk bekæmpelsesudstyr. Anvendelse af sprøjtemidler og kemikalier må kun finde sted efter skriftlig tilladelse fra Vejdirektoratet og skal dokumenteres i en rapport med detaljeret angivelse af middel, forbrug og sted. Vejdirektoratets tilladelse forudsætter, at entreprenøren har undersøgt mulige alternativer og at disse er fundet uhensigtsmæssige ud fra en samlet vurdering omfattende miljø og økonomi. Når pesticider (glyphosat) tillades anvendt (til bekæmpelse af landskabsukrudt), skal entreprenøren dokumentere, at hans medarbejdere har fået den lovpligtige uddannelse. 3.4 Udførelse På befæstet areal: Der må efter udførelse af ukrudtsbekæmpelse ikke forekomme snavs på belægningsflader eller andre steder i et omfang så det udløser udførelse af renhold. Entreprenøren skal afhængigt af forholdene påregne at benytte manuelle eller maskinelle metoder til bekæmpelsen. På arealer hvor det på grund af geometri, vejudstyr eller parkerede biler ikke er muligt at ukrudtsbekæmpe maskinelt, skal om nødvendigt ukrudtsbekæmpes manuelt. Der foretages ukrudtsbekæmpelse på hvert element i henhold til nedenstående elementbeskrivelser. Landskabsukrudt: Kæmpe bjørneklo skal bekæmpes således at: der ikke forekommer planter med blomsterstand der ikke forekommer planter med plantedele > 10 cm efter 15/7 områder med kæmpe bjørneklo reduceres. Flyvehavre skal bekæmpes iht. gældende lov (Bekendtgørelse om flyvehavre BEK nr. 891 af 26/8 2004).

47 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 47 af 66 Øvrigt landskabsukrudt skal bekæmpes således, at omfanget reduceres år for år. Inden arbejdets igangsætning aftales med bygherren hvilken metode, der skal anvendes og hvilke steder, bekæmpelsen skal foregå. Tidspunkter for udførelsen aftales ligeledes med bygherren. For hvert arbejde besluttes, om bekæmpelse skal udføres ved mekanisk, termisk, kemisk eller manuel metoder. Herefter iværksætter entreprenøren bekæmpelse på egen foranledning. Støv- og lugtgener skal undgås Kæmpe bjørneklo skal bekæmpes i forsommeren, inden den har sat blomst. Entreprenøren skal som en del af sin bekæmpelse af landskabsukrudt registrere ukrudtets voksesteder og udstrækning. Entreprenøren skal til stadighed vedligeholde denne registrering, herunder supplere den med evt. nye områder. I samarbejde med bygherren udarbejdes der årligt på basis af entreprenørens registrering en plan for bekæmpelse af landskabsukrudt. Manuel bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Manuel bekæmpelse sker for enkelte planter ved rodstikning, således at plantens vækstpunkt ødelægges. Ved større samlinger af kæmpe bjørneklo kan bekæmpelse ske ved nedhugning. Knopper og blomsterstande skal altid indsamles og bortskaffes. Arbejdet skal udføres under iagttagelse af arbejdsmiljølovens regler om beskyttelse ved særlig påklædning. 14 dage efter denne behandling kontrollerer entreprenøren arealet for indsamling af evt. ikke fjernede knopper og blomsterstande. Kemisk bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Kemisk bekæmpelse af kæmpe bjørneklo anvendes kun såfremt andre metoder ikke vurderes hensigtsmæssige. Bekæmpelse med sprøjtemidler skal gennemføres nøje efter bygherrens anvisninger. Sprøjtningen skal begrænses mest muligt ved, at det kun er plantens overjordiske plantedele på de berørte arealer som tilsprøjtes. Arbejdet skal udføres under iagttagelse af arbejdsmiljølovens regler om beskyttelse ved særlig påklædning. Bekæmpelse af flyvehavre Flyvehavre bekæmpes ved bortlugning. Bortluget flyvehavre skal straks brændes, og anvendte redskaber og sække skal renses. Bekæmpelse af flyvehave sker som regningsarbejde.

48 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 48 af 66 Bekæmpelse af øvrigt landskabsukrudt For bekæmpelse af landskabsukrudt kan generelt henvises til Skov- og naturstyrelsens hjemmeside _uva.htm hvor pesticidfri bekæmpelse er beskrevet. 3.5 Kontrol Vejdirektoratets vision med samarbejdet om kvaliteten af det udførte arbejde i vejdriftsentrepriserne, er, at dette forankres i Vejdirektoratets værdier: - Troværdighed - Samarbejde - Engagement - Kreativitet - Kompetence Sigtet med kvalitetsstyringen er overordnet, at de strategiske målsætninger opfyldes - sikkerhed for trafikanter - sikkerhed for de udførende - fremkommelighed - bevaring af vejkapital - trafikanttilfredshed - miljøhensyn Disse strategiske målsætninger indgår i partnering samarbejdet og er i relevant og muligt omfang gjort målbare Det er en del af partnering samarbejdet, at kontrol gennemføres med henblik på i fællesskab at sikre den korrekte udførelse første gang. Kontrol ses derfor som en samlet indsats med brug af de mest hensigtsmæssige ressourcer hos entreprenør og Vejdirektoratet Detaljeret beskrivelse af kontrol fremgår af Bilag FB-5 og består af følgende: Kvalitetsstyring og miljøledelse: Kvalitet Miljøprocedure Arbejdsprocedurer Kontrolplan og dokumentation Beredskabsplan for miljø og arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Plan for sikkerhed og sundhed Koordinering af sikkerheds og sundhedsarbejdet Generelt Projektgennemgang Projektgennemgang er en detaljeret gennemgang af den indgåede aftale, herunder de juridiske forhold (tidsfrister m.v.), arbejdernes gennemførelse samt gennemførelse af kontrol og dokumentation af det udførte arbejde. Resultatet af projektgennemgangen dokumenteres af bygherren. Kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan

49 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 49 af 66 Entreprenørens kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan (KS/ML-plan) skal som minimum indeholde: Resultat af projektgennemgang. Arbejdsplan iht. FB 9 stk. 1. Dokumentation iht. FB 11 stk. 1 Beskrivelse af metoder og arbejdsrutiner. Liste over materiel, som påregnes anvendt til arbejdet med oplysninger om type, årgang, fabrikat og antal. Kontrolplaner. Entreprenørens frekvens for egenkontrol, herunder de specielle forhold, som kan være gældende f.eks. i forbindelse med helligdage og ferier og i områder med tæt trafik, ved særlige virksomheder og i forbindelse med særlige arrangementer, m.v., hvor tilsynsfrekvensen kan afvige. KS/ML-planen og eventuelle revisioner skal godkendes af bygherren Kontrol og dokumentation Kontrol foretages som visuel kontrol og/eller kontrolmåling (-tælling) Den samlede kontrol består af: entreprenørens egenkontrol, Vejdirektoratets stikprøvekontrol Hyppigheden af kontrol er afhængig af årsdøgntrafikken, lokaliteten (land, by, rampe eller sideanlæg) og årstid. I ferieperioder færdes flere trafikanter på vejene - dermed forventes der flere brugere af vejene og behovet for renhold øges. For at sikre, at renholdsniveauet også i disse perioder overholder det beskrevne kvalitetskrav skal der ske hyppigere kontrol. Omfanget af kontrol skal sikre, at der leveres den bestilte kvalitet. Resultatet af gennemførte kontroller sammenfattes i en dokumentation til Vejdirektoratet. Kontrol og dokumentation er en del af arbejdets gennemførelse Entreprenørens egenkontrol Egenkontrol er den kontrol, som entreprenøren gennemfører for at kunne dokumentere kvaliteten af de af ham udførte arbejder. Egenkontrollen er 2-delt i en "daglig" dokumentation og i en egen stikprøvekontrol. Det vil sige, at den indeholder: En daglig indmelding fra medarbejderen i marken, hvoraf det fremgår, hvilket arbejde der er udført, om det er udført til kvalitetskravet og om der eventuelt har været afvigelser i arbejdet. Denne indmelding signeres af den medarbejder som har udført arbejdet.

50 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 50 af 66 Entreprenørens stikprøvekontrol af min. 10 % af eget arbejde. Ved arbejde til udførelses- krav gennemføres kontrollen på mindst 10 % af elementerne 2 gange om måneden. Dokumentation Medarbejderindmelding Princip for opbygning af et skema til medarbejderindmelding. Der er felter som kan "fortrykkes" så der ikke skal skrives i marken. "Bekæmpelse af " kan udfyldes i forvejen eller der kan alternativt laves flere valgmuligheder hvor den aktuelle opgave kan afkrydses. Medarbejderindmelding Jeg bekræfter, at arbejdsopgaven er udført til den ønskede kvalitet Ukrudtsbekæmpelse af:...element Dato Vejens nr. Km Fra Km Til Bemærkning når noget ikke er orden Alt i orden Signatur Områder med landskabsukrudt kontrolleres visuelt ved optælling/opmåling af antal planter/dækket areal samt stedfæstelse af forekomst Entreprenørens stikprøvekontrol Entreprenørens stikprøvekontrol kan dokumenteres på skemaer. Herpå noteres om hvert forekommende element opfylder kvalitetskravene til beskrevet acceptkriterium. Eventuelle fejl og mangler noteres i feltet Bemærkninger og uddybes/specificeres. Det noteres, når kontrollanten konstaterer, at den anførte mangel er udbedret. Der kvitteres med kontrollantens initialer og dato. Generelt Entreprenøren opbevarer dokumentation for gennemført kontrol. Dokumentationen fremsendes til bygherren, såfremt dette ønskes. Vejdirektoratets stikprøvekontrol For at sikre sig at den rette kvalitet leveres, påregner Vejdirektoratet at foretage stikprøve-kontrol af ca. 5 % af entreprenørens arbejde. Entreprenøren er på forlangende forpligtet til at være til stede. I det omfang der er uenighed om mængden af ukrudt foretages opmåling ved hjælp af 100-feltramme på 75x75 cm, der på hver led er opdelt i 10 lige store felter. Ved hjælp af denne kan dækningsgraden i % ret præcist fastlægges. Hvis kvalitet og dokumentation ikke er opfyldt jævnfør ovenstående, udløses bod i henhold til FB en.

51 SAB-VN-renhold-Mv-juli08-b.docUDBUD vejdrift side 51 af 66 Dokumentation for arbejdsmiljø: Omfatter: optaget materiale bortskaffet materiale forbrugt materiale arbejdsmiljø og opgøres i dagsrapporter og indberettes hvert kvartal i Vejdirektoratets skema til miljø- og arbejdsmiljøregistrering, som anført i FB en..

52 UDBUD vejdrift side 52 af 66 Entreprise VN 01-1 Kontrol af ukrudtsbekæmpelse Dato for gennemgang... Vej nr.... Befæstede arealer Udbedringsfrist = senest... (dato) NR ELEMENT % I O V E R H O L D T B E G R. K K E O V E R H O L D T BEMÆRKNINGER SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER SKETE SKADER DATO F. AFHJÆL PNING INITIALE R U01 Kørebane Dækningsgrad U02 Belagt Nødspor Dækningsgrad U03 Midterrabat Dækningsgrad U04 Cykelsti Dækningsgrad

53 UDBUD vejdrift side 53 af 66 Entreprise VN 01-1 U05 Fortov Dækningsgrad U06 Cykelsti/fortov Dækningsgrad (Fællessti/Kombisti) U07 Fodgængerfelt Dækningsgrad U08 Heller Dækningsgrad U09 Skillerabat Dækningsgrad U10 Rundkørsel Dækningsgrad U11 Kantsten Dækningsgrad

54 UDBUD vejdrift side 54 af 66 Entreprise VN 01-1 NR ELEMENT % O V E R H O L D T I K K E O V E R H O L D T BEMÆRKNINGER SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER SKETE SKADER DATO F. AFHJÆL PNING INITIALER U12 Overkørsler Dækningsgrad U13 Sidevejstilslutning Dækningsgrad U14 Spærreflade Dækningsgrad U15 P-plads Dækningsgrad U16 Holdepladser Dækningsgrad U17 Nødrabat Dækningsgrad U18 Belagt yderrabat langs Dækningsgrad autoværn U19 Belagt yderrabat Dækningsgrad U20 Langs spuns Dækningsgrad U22 Vandrender Dækningsgrad

55 UDBUD vejdrift side 55 af 66 Entreprise VN 01-1

56 UDBUD vejdrift side 56 af 66 Entreprise VN Elementbeskrivelser Skemaet nedenfor viser de elementer (fra U01 U21), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med kryds, hvilke materialer elementernes overflade kan være opbygget af og hvilke(t) niveau det ønskes ukrudtsbekæmpet på. Elementerne er de samme som anvendes under renhold, og er i elementoversigten anført som dette. Element Ud en fug er M e d f u g e r L ø s b e l æ g n i n g M ak si m al ni ve au N or m al ni ve au Mi nim um sni vea u Kørebane U01 x x x x Belagt Nødspor U02 x x Midterrabat U03 x x x Cykelsti U04 x x x x x Fortov U05 x x x x x Cykelsti/fortov U06 x x Fodgængerfelt U07 x x x Heller U08 x x x x x Skillerabat U09 x x x x (x) Rundkørsel U10 x x x x (x) Kantsten U11 x x Overkørsler U12 x Sidevejstilslutning U13 x Spærreflade U14 x x P-plads U15 x x x x x Op ryd nin gsn ive au A O pr yd ni ng sn iv ea u B O pr yd ni ng sn iv ea u C

57 UDBUD vejdrift side 57 af 66 Entreprise VN 01-1 Holdepladser U16 x x x x x Nødrabat U17 x x x Befæstet yderrabat U18 x x x x langs autoværn Befæstet yderrabat U19 x x x Langs spunsvæg U20 x x x x Vandrender U22 x x Uden fuger omfatter tætte faste belægninger af asfalt eller beton. Med fuger omfatter belægninger af belægningssten, fliser, chaussésten, brosten eller græsarmering. Løs belægning omfatter grus, jord eller perlesten U01 Kørebane Kørebanen er den del af vejen, der er bestemt for kørende inkl. færdselsarealer i rundkørsler, dog ikke cykelsti og cykelbane. Dette er inkl.. overkørselsareal i rundkørsler. Overkørselsareal er en del af et kørebaneareal, forsynet med ru eller ujævn belægning beregnet på at det benyttes af tunge køretøjer med stort pladsbehov, men ikke af mindre køretøjer. Befæstede kørebaner kan have overflader af asfalt, beton, belægningssten og brosten/chaussésten. Befæstede kørebaner forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) inkl.. ramper. Der forekommer normalt ikke ukrudt på kørebanearealer af asfalt og beton. Modsat stiller det sig for kørebanearealer belagt med belægningssten og brosten/chaussésten, idet der på disse belægningstyper kan forekomme ukrudt. Ukrudtsvækst er især knyttet til lav færdselsintensitet og vil normalt ikke forekomme på kørebaner i denne vejkategori. Der ukrudtsbekæmpes typisk 4 x pr. år. Dækningsgrad = 0,1 % for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes. Udføres i perioden 1. maj til 30. november. U02 Belagt nødspor Nødspor er placeret direkte ved kørebanen til henstillen af nedbrudte motorkøretøjer og anvendelse for udrykningskøretøjer. Nødspor er anlagt, når vejens primære funktion er at betjene fjerntrafik. Befæstede nødspor kan have overflader af asfalt eller beton. Regionalt og lokalt kan der forekomme nødspor hvor belægningen ikke er i en tilstand, hvor det er relevant at bekæmpe ukrudt af hensyn til at forhindre dets nedbrydning af belægningen. Disse områder kan være undtaget for udbuddet.

58 UDBUD vejdrift side 58 af 66 Entreprise VN 01-1 På øvrige nødsporsarealer skal ukrudtsbekæmpelse forhindre indgroning fra eventuel græsrabat og forhindre, at der etableres ukrudt i revner og sprækker. Der ukrudtsbekæmpes typisk 4 x pr. år. Dækningsgrad (2 %) for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes. Udføres i perioden 1. maj til 30. november.

59 UDBUD vejdrift side 59 af 66 Entreprise VN 01-1 U 03 Midterrabat Midterrabatten er et færdselsfrit areal som adskiller to kørebaner, der ligger i fælles tracé og har modsatrettede trafikstrømme. Gennemkørselsåbninger på motorveje er omfattet af dette element Befæstede midterrabatter kan have overflader af asfalt, beton, belægningssten og brosten/chaussésten. Befæstede midterrabatter forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der foretages ukrudtsbekæmpelse af hensyn til elementets synlighed, trafiksikkerheden, elementets levetid, dets renholdelse og afvanding samt hensynet til vejæstetikken. Der ukrudtsbekæmpes typisk 4 x pr. år. Dækningsgrad = 2% for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes Udføres i perioden 1. maj til 30. november. U04 Cykelsti En cykelsti er en sti langs vej eller i eget tracé beregnet for cykeltrafik, og adskilt fra eventuel kørebane og fortov ved rabat eller kantsten. Herunder regnes også cykelbaner og kantbaner. Befæstede cykelstier kan have overflader af asfalt, belægningssten, og løs belægning. Befæstede cykelstier forekommer langs vejtyperne; Motortrafikvej og Hovedlandevej. For cykelstier i eget tracé og cykelstier langs græsbevoksede skillerabatter og rabatter mod det åbne land gælder det specielle, at ukrudtsbekæmpelse skal foretages under hensyntagen til risikoen for antændelser. Metoden skal afpasses herefter. Der ukrudtsbekæmpes typisk 4 x pr. år. Dækningsgrad = 2 % for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes på faste belægninger, Dækningsgrad =5 % skal overholdes på løse belægninger. Udføres i perioden 1. maj til 30. november. U05 Fortov Fortovet er den del af en vej som er bestemt for fodgængere og er adskilt fra kørebane og eventuel cykelsti. Befæstede fortove kan have overflader af asfalt, belægningssten, fliser, græsarmering og løs belægning. De fremherskende belægningstyper er asfalt og fliser evt. i kombination med chaussésten. Desuden indgår typisk også kantsten. Der ukrudtsbekæmpes typisk 4 x pr. år. Dækningsgrad = 2 % for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes på faste belægninger, minimumniveauet (5 %) skal overholdes på løse belægninger. Udføres i perioden 1. maj til 30. november.

60 UDBUD vejdrift side 60 af 66 Entreprise VN 01-1 U06 Cykelsti/Fortov (Kombisti/Fællessti) En fællessti er en sti langs vej eller i eget tracé, hvor der er fælles sammenhængende belægning for både fodgængere og cykeltrafik. Belægningen er bemalet for at adskille cyklister og gående. Fællesstien er adskilt fra eventuel kørebane ved rabat eller kant- sten. Befæstet cykelsti/fortov kan have overflade af asfalt og der kan indgå kantsten. Der ukrudtsbekæmpes typisk 4 x pr. år. Dækningsgrad = 2 % for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes. Udføres i perioden 1. maj til 30. november. U07 Fodgængerfelt Den del af vejen, som er bestemt for gående ved passage over kørebane eller cykelsti, og som er særligt afmærket. Fodgængerfelt kan have overflader af asfalt eller belægningssten. Fodgængerfelter forekommer på Hovedlandeveje. Ukrudt i fodgængerfelter vil især knytte sig til feltets overgang til andre arealtyper og kantsten. Der foretages ukrudtsbekæmpelse af hensyn til elementets synlighed, trafiksikkerheden, elementets levetid, dets renholdelse og afvanding samt hensynet til vejæstetikken. Der ukrudtsbekæmpes typisk 4 x pr. år. Dækningsgrad = 2 % for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes. Udføres i perioden 1. maj til 30. november. U08 Heller En helle er et hævet areal omgivet af gående og/ eller kørende trafik på alle sider og bestemt til at lede trafikstrømme og/eller beskytte trafikanter. Primær- og sekundærheller anvendes til kanalisering af trafik på primær-/sekundærvej i et vejkryds. Delehelle adskiller kørespor for trafik i samme retning. Under heller hører også det forsænkede areal til passage af fodgængere. Befæstede heller kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning. Der ukrudtsbekæmpes typisk 4 x pr. år. Dækningsgrad = 2 % for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes på faste belægninger Dækningsgrad = 5 % skal overholdes på løse belægninger. Udføres i perioden 1. april til 30. november.

61 UDBUD vejdrift side 61 af 66 Entreprise VN 01-1 U09 Skillerabat En skillerabat er et færdselsfrit areal, der tjener som adskillelse mellem 2 forskellige typer færdselsarealer f.eks. kørebane og cykelsti. Omfatter også skillerabat mellem autoværn fx. ved parallelramper. Befæstede skillerabatter kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning. Befæstede skillerabatter forekommer på vejtyperne; Motortrafikvej og Hovedlandevej. Der foretages ukrudtsbekæmpelse af hensyn til elementets synlighed, trafiksikkerheden, elementets levetid, dets renholdelse og afvanding samt hensynet til vejæstetikken. Der ukrudtsbekæmpes typisk 4 x pr. år. Dækningsgrad = 2 % for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes på faste belægninger Udføres i perioden 1. maj til 30. november. U10 Rundkørsel En rundkørsel er et vejkryds, hvor et antal vejgrene (normalt tre, fire eller fem) er tilsluttet en ensrettet kørebane anlagt cirkulært omkring en centralt placeret midterø. Vejgrenene benævnes sekundærveje. Til rundkørslen hører et antal heller som skal lede trafikstrømmen. Midterøen er en helle placeret centralt i rundkørslen hvorom trafikken cirkulerer. På vejgrenene kan der være sekundærheller som anvendes til at kanalisere trafikken. Til dette element hører midterøen, overkørselsarealer og evt. minirundkørslers overkørbare midte, samt heller i tilknytning til rundkørslen. Kørebanearealet i rundkørsler hører til U01 Kørebane. Befæstede rundkørsler kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten. Befæstede rundkørsler forekommer på Motortrafikveje og Hovedlandeveje. Ukrudt i en rundkørsel kan forekomme langs kantsten rundt langs midterøen, i de ikke stærk befærdede overkørselsarealer samt i forbindelse med hellerne. Der foretages ukrudtsbekæmpelse af hensyn til elementets synlighed, trafiksikkerheden, elementets levetid, dets renholdelse og afvanding samt hensynet til vejæstetikken. Der ukrudtsbekæmpes typisk 4 x pr. år. Dækningsgrad = 2 % for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes på faste belægninger. Udføres i perioden 1. maj til 30. november.

62 UDBUD vejdrift side 62 af 66 Entreprise VN 01-1 U11 Kantsten Kantsten er aflange sten eller blokke, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller heller. Dette element omfatter også ukrudtsbekæmpelse langs new jersey-autoværn, hvor den afvisende del består af beton i speciel geometrisk udformning i hele konstruktionens højde, samt kantsten og kantstensbjælker på bygværker, der bærer en statsvej. Kantsten kan have overflader af beton, granit, plastic eller metal. Asfaltvulster vedligeholdes som kantsten. Ukrudt kan forekomme i fugerne mellem kantstenene hvor der kan ske gennemvoksning af ukrudt fra bagvedliggende græsarealer. Der accepteres ukrudt i op til 10 % af stødfugerne. Hvor der oven for eller neden for kantstenen er en belægningsflade med fuger indgår hhv. den øverste fuge og nederste fuge langs kantstenen i belægningsfladen og ukrudtsmængden beregnes som angivet der. Hvor der oven for eller neden for kantstenen er en belægningsflade uden fuger, dvs. beton eller asfalt accepteres her op til 2 % ukrudtsdækning i længderetningen af fugen mellem kantsten og belægningsflade opmålt per lbm. kantsten (svarende til normalniveau). Der ukrudtsbekæmpes typisk 6 x pr. år Udføres i perioden 1. maj til 30. november. U12 Overkørsler En overkørsel er; - en lokalvejs tilslutning til en trafikvej eller en anden lokalvej etableret som et hævet niveau med afvigende belægning i forlængelse af den vigtigere vejs rabat og/eller fortov, eller som gennemgående fortov og/eller cykelsti på den vigtigere vej. - en adgang til en vej eller sti fra en vej, sti. Befæstede overkørsler kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Befæstede overkørsler forekommer på Hovedlandeveje Der foretages ukrudtsbekæmpelse af hensyn til elementets synlighed, trafiksikkerheden, elementets levetid, dets renholdelse og afvanding samt hensynet til vejæstetikken. Der ukrudtsbekæmpes typisk 2 x pr. år Oprydningsniveau A skal anvendes.

63 UDBUD vejdrift side 63 af 66 Entreprise VN 01-1 U13 Sidevejstilslutning En sidevejstilslutning er en adgang til én vej eller sti fra en vej, sti eller ejendom Befæstede sidevejstilslutninger kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning. Befæstede sidevejstilslutninger forekommer på Hovedlandevej Der foretages ukrudtsbekæmpelse af hensyn til elementets synlighed, trafiksikkerheden, elementets levetid, dets renholdelse og afvanding samt hensynet til vejæstetikken. Der ukrudtsbekæmpes typisk 2 x pr. år Oprydningsniveau A skal anvendes. U14 Spærreflade En spærreflade er et skraveret eller helt hvidmalet areal på kørebanen, på hvilket der ikke må køres, standses eller parkeres. Spærreflader kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten Spærreflader forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Da spærrefladerne typisk har en overflade af asfalt bør der ikke forekomme ukrudt andet end i revner, der bør oprenses og forsegles. Der foretages ukrudtsbekæmpelse af hensyn til elementets synlighed, trafiksikkerheden, elementets levetid, dets renholdelse og afvanding samt hensynet til vejæstetikken. Der ukrudtsbekæmpes typisk 1 x pr. år. Maksimalniveau (0,1 %) for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes. Udføres i perioden 1. april til 30. november.

64 UDBUD vejdrift side 64 af 66 Entreprise VN 01-1 U15 P- plads og samkøringsplads En parkeringsplads er et særligt afmærket område forbeholdt parkering. Parkering er enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end tre minutter, standsning for af- eller påstigning samt af- eller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering. Til parkeringspladser medregnes offentlige parkeringspladser der etableres til brug for henstilling af køretøjer, med andre formål end de rent rekreative. Trafikanten kan fra disse pladser fortsætte til fods eller eventuelt med andet transportmiddel. Pladsernes placering er derfor bestemt af de forskellige transportruters, herunder gangforbindelsers, placering i forhold til hinanden. På lastbilfragtruter kan der være behov for at henstille bagvognen, mens hovedvognen forlader hovedruten med henblik på på- og aflæsning af gods i en nærliggende lokalitet. Der kan således på disse ruter være brug for særlige parkeringspladser til dette formål. Befæstede P- pladser kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning. Ukrudt på P-pladser kan findes mange forskellige steder, langs kantsten og på flader afhængig af design og belægningstyper. Der ukrudtsbekæmpes typisk 4 x pr. år. Dækningsgrad = 2 % for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes på faste belægninger. Dækningsgrad = 5 % for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes på løse belægninger. Udføres i perioden 1. maj til 30. november. U16 Holdeplads En holdeplads er en buslomme eller vigeplads beregnet til brug for de mindre standsninger og ophold som busser, rutebiler eller passagerer foretager for at optage og afsætte passagerer. Befæstede holdepladser kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning. Befæstede holdepladser forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Ukrudt på holdepladser kan findes mange forskellige steder, langs kantsten og på flader afhængig af design og belægningstyper. Der foretages ukrudtsbekæmpelse af hensyn til elementets synlighed, trafiksikkerheden, elementets levetid, dets renholdelse og afvanding samt hensynet til vejæstetikken. Der ukrudtsbekæmpes typisk 4 x pr. år. Dækningsgrad = 2 % for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes på faste belægninger. Dækningsgrad = 5 % for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes på løse belægninger. Udføres i perioden 1. maj til 30. november.

65 UDBUD vejdrift side 65 af 66 Entreprise VN 01-1 U17 Nødrabat En nødrabat er et belagt/forstærket del af en midterrabat, beliggende umiddelbart op til kørebanen. Herunder hører også kantbanen Nødrabatter kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning. Nødrabatter forekommer på Motorvej og Motortrafikvej Der foretages ukrudtsbekæmpelse af hensyn til elementets synlighed, trafiksikkerheden, elementets levetid, dets renholdelse og afvanding samt hensynet til vejæstetikken. Der ukrudtsbekæmpes typisk 1 x pr. år. Oprydningsniveau C skal anvendes. U18 Befæstet yderrabat langs autoværn Yderrabat er det belagte færdselsfrie areal uden for yderste færdselsareal. Her langs med autoværn, der kan stå langs kanten af arealet eller midt i arealet. Yderste færdselsareal kan være kørebane, cykelsti eller fortov. Belagt yderrabat kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). På motorvej især mellem kørebane og støjskærm. Der foretages ukrudtsbekæmpelse af hensyn til elementets synlighed, trafiksikkerheden, elementets levetid, dets renholdelse og afvanding samt hensynet til vejæstetikken. Der ukrudtsbekæmpes typisk 1 x pr. år. Oprydningsniveau B skal anvendes. U19 Befæstet yderrabat Det belagte færdselsfrie areal uden for yderste færdselsareal uden autoværn eller lodrette vægge, såsom støttemure, støjmure o. lign. Yderste færdselsareal kan være kørebane, cykelsti eller fortov. Belagt yderrabat kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). Der foretages ukrudtsbekæmpelse af hensyn til elementets synlighed, trafiksikkerheden, elementets levetid, dets renholdelse og afvanding samt hensynet til vejæstetikken. Der ukrudtsbekæmpes typisk 1 x pr. år. Oprydningsniveau B skal anvendes.

66 UDBUD vejdrift side 66 af 66 Entreprise VN 01-1 U20 Langs spunsvæg Belagte arealer langs spunsvæg og andre lodrette vægge, som har en ujævn overflade, hvor der kan samles snavs. Omfatter banket foran spunsvæg, støttemure og lignende vægge med forsætninger i facadevæggen. En banket er et vandret eller svagt hældende skråningselement. Kan være belagt med asfalt, belægningssten eller løs belægning. Forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). Der foretages ukrudtsbekæmpelse af hensyn til elementets synlighed, trafiksikkerheden, elementets levetid, dets renholdelse og afvanding samt hensynet til vejæstetikken. Der ukrudtsbekæmpes typisk 1 x pr. år. Oprydningsniveau C skal anvendes. U22 Vandrender Dybderender til afledning af overfladevand Kan være udført i asfalt, beton, belægningssten eller granit. Forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der foretages ukrudtsbekæmpelse af hensyn til elementets renholdelse og afvanding samt hensynet til vejæstetikken. Der ukrudtsbekæmpes typisk 2 x pr. år. Oprydningsniveau A skal anvendes.