Transkript

1 Kursus 1: Journalistisk teori og praksis Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Tilmelding Fagmodul i Journalistik Fagmodulkursus Tilmelding foregår via STADS selvbetjening i perioden 1. juni juni Link til STADS-selvbetjning: Klik her Spørgsmål vedr. tilmelding sendes til [email protected]. Kursus starter Kursus slutter Undervisningstidspunkt Undervisningen vil finde sted på følgende datoer: Torsdag d. 11. september 2014, kl. 15:15-17:15 Torsdag d. 18. september 2014, kl. 15:15-17:15 Torsdag d. 25. september 2014, kl. 15:15-17:15 Torsdag d. 2. oktober 2014, kl. 15:15-17:15 Torsdag d. 9. oktober 2014, kl. 15:15-17:15 Torsdag d. 16. oktober 2014, kl. 15:15-17:15 Torsdag d. 23. oktober 2014, kl. 15:15-17:15 Torsdag d. 30. oktober 2014, kl. 15:15-17:15 Torsdag d. 6. november 2014, kl. 15:15-17:15 Torsdag d. 13. november 2014, kl. 15:15-17:15 Forudsætninger Fremmedsproglig læsefærdighed: Den studerende forventes at kunne læse videnskabelige tekster på norsk, svensk og engelsk. Studiemæssige forudsætninger:ingen Formål Kurset kan læses som en del af det samlede fagmodul i Journalistik som i følge 1 i fagmodulbeskrivelsen for Journalistik har til formål: "...at uddanne bachelorer, som kan inspirere til og styrke journalistikkens brugere i en demokratisk medleven i nutidens samfund. Faget skal fremme en journalistik på højt niveau ved at kombinere det bedste fra journalistikkens håndværksmæssige traditioner med de akademiske studiers indsigt, analyse og helhedstænkning. Faget skal derudover give de studerende viden, metoder og teorier til videnskabeligt arbejde inden for fagområdet. Fagmodulet i Journalistik har endvidere til formål at kvalificere den studerende til at påbegynde en kandidatuddannelse i Journalistik eller beslægtede kandidatuddannelser. Stk. 2. Fagmodulet indgår som det ene af to fagmoduler, der indgår i Roskilde Universitets bacheloruddannelser. Fagmodulet er normeret til 35 ECTS-point. Kurset giver et overblik over den danske medie- og journalistikhistorie. Det introducerer teorier om journalistikkens funktion i demokratiske samfund. Det introducerer journalistiske teknikker og formidlingsformers teori og praksis inden for printmedierne (dagblade, magasiner, web mv.). Journalistik er en arbejdsmetode (arbejdsproces) og en genrebaseret skrivemåde (tekst), som i løbet af de sidste omkring 100 år har udviklet sig til en magtfaktor i samfundet. Journalistik dominerer mediernes indhold, og derfor må medierne og journalistikkens historie studeres i sammenhæng. Kurset giver et overblik over den danske medie- og journalistikhistorie.

2 Det introducerer teorier om journalistikkens funktion i demokratiske samfund. Det introducerer journalistiske teknikker og formidlingsformers teori og praksis med fokus på printmedierne (dagblade, magasiner, web mv.). Kurset uddyber tekst- og tegndimensionen. Målet med kurset er på den ene side, at give deltagerne forståelse af medierne og journalistikkens historiske tilblivelse, udvikling og samfundsmæssige betydning. På den anden side giver det et første kendskab til journalistikkens arbejdsmetoder og præsentationsformer i praksis. Derfor er der indlagt små øvelsesopgaver i praktisk journalistik. Forhåbentlig kan kurset derudover bidrage med ideer til at inddrage teori og empiri om journalistik i projektarbejdet og give inspiration til bedre formidling af projektet. Pensum findes i form af et kompendium plus et download. Undervisningsform Hver enkelt kursusgang består af forelæsning med diskussion. Nogle af gangene desuden øvelser i grupper og plenum, og derfor bør man medbringe sin computer. Forelæserne er undervisere/vejledere på Journalistik. Bedømmelseskriterier Målet med kurset er, at den studerende opnår: Viden: Grundlæggende viden om journalistiske arbejdsprocesser og metoder. Grundlæggende viden om journalistisk sprog og genrer. Grundlæggende viden om journalistikkens historiske. udvikling og samfundsmæssige betydning. Færdigheder: Færdigheder i at skrive i de journalistiske genrer. Færdigheder i at analyse journalistiske tekster. Færdigheder i at anvende teorier om journalistikkens udvikling og samfundsrolle. Kompetencer: Kompetence til at anvende relevante begreber og teorier til at analysere og reflektere over journalistisk praksis. Kompetence til at demonstrere grundlæggende færdigheder i journalistisk sprog og genrer. Eksamensform For at bestå kurset, skal den studerende deltage aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende i kurset studieaktiviteter, herunder aflevere en række individuelle opgaver/artikler, som dokumenterer den studerendes arbejde inden for kursets læringsmål. Opgaverne/artiklerne skal godkendes af kursuslæreren. Kursets afsluttes med udarbejdelse af en bunden, individuel hjemmeopgave af en uges varighed, som består i at skrive dels en nyhedsartikel og dels et essay på baggrund af pensum. Omfang fastsættes af studienævnet for Journalistik. Bedømmelse: 7-trins-skala. Undervisningsmaterialer Kompendiet til Fagmodulkursus 1: Journalistisk teori og praksis E2014" købes i boghandelen fra september plus teksten fra nettet (se under forelæsning 1). I løbet af kurset vil alle teksterne blive inddraget en eller flere gange. Det vil hæve udbyttet betydeligt, hvis du har læst de angivne tekster. Det vil desuden gøre arbejdet med den afsluttende opgave væsentligt lettere. Undervisningsansvarlig Michael Bruun Andersen ( [email protected] ) Kursussekretær Merete Wibholm Breilev ( [email protected] ) Leif Becker Jensen ( [email protected] ) Maria Bendix Olsen ( [email protected] ) Ida Willig ( [email protected] ) Mette Rolan-Kjærsgaard ( [email protected] ) kursusgange Journalistik og medierne i demokratiet Tidspunkt 11/ kl. 15:15-17:15 Hvad er journalistik? Hvad er en journalist? Kan man definere journalistik? Mediernes funktioner mellem demos og krati: Kanal, forum, aktør.

3 Lektor Michael Bruun Andersen. Kompendietekst 1, 2, 3 Stig Hjarvard (1995): Nyhedsmediernes rolle i det politiske demokrati. Statsministeriets Medieudvalg. København. Hæftet kan downloades, et kapitel ad gangen, fra indholdsfortegnelsen på: smu.imv.au.dk/hjarvard/hjarvard_idx.html Journalistiske genrer Tidspunkt 18/ kl. 15:15-17:15 I avisen er der en mangfoldighed af forskellige journalistiske genrer, f.eks. nyhedsartiklen, baggrundsartiklen, reportagen, featuren, kommentaren og anmeldelsen. Vi tager et overblik over de forskellige genrer og deres brug samt de særlige krav, genrerne stiller til f.eks. disposition, fortælleteknik og sprog. Delopgave 1+2 udleveres Kompendietekst 12. Journalistisk research: Kilder og interview Tidspunkt 25/ kl. 15:15-17:15 Underviser Mette Rolan-Kjærsgaard ( [email protected] ) Hvor finder journalisten sine mundtlige og skriftlige kilder? Hvordan håndterer han/ hun dem? Hvad er en kildekontrakt? Hvordan forbereder man et godt interview? Vi taler om kildesøgning, kildekontrakter og citatpraksis og gennemgår interviewet som arbejdsmetode og som genre. Desuden diskuterer vi forskellen på ekspertkilder, partskilder og erfaringskilder. Kompendietekst Journalistikkens brugere: Målgrupper og segmentering Tidspunkt 02/ kl. 15:15-17:15 Underviser Ida Willig ( [email protected] ) Hvordan kan man, med sociologisk fantasi og viden om nogen enkle sammenhænge mellem uddannelsesniveau, alder og indtægt, kvalificere vores antagelser omkring en given målgruppes værdier og præferencer. Kompendietekst Det billedskabende sprog Tidspunkt 09/ kl. 15:15-17:15 Sted Auditoriet i 46

4 Don t tell it, show it! er et journalistisk motto, der dækker kravet om at skabe sproglige billeder i din tekst, så læseren kan sanse og føle det, du skriver om. De sproglige billeder skal selvfølgelig gøre teksten mere spændende, men billeder er også vigtige for vores forståelse af teksten fordi vi (også) tænker i billeder. I forelæsningen vil der være indlagt små skriveøvelser. Evaluering af delopgave 1 Kompendietekst Vinkling og nyheder Tidspunkt 16/ kl. 15:15-17:15 Underviser Maria Bendix Olsen ( [email protected] ) Vinklen er et kernebegreb i journalistik. Den er et nødvendigt styringsredskab i ideudvikling og research. Og den er et af de vigtigste greb, når historien skal fortælles i en artikel eller et indslag. Vi arbejder med at vinkle og sætter vinklen i relation til den gode nyhedshistorie. Vi diskuterer de traditionelle nyhedskriterier og inddrager andre bud på, hvad en nyhed er Kompendietekst Det klare og enkle sprog Tidspunkt 23/ kl. 15:15-17:15 Journalistik kræver, at man kan transformere f.eks. ekspertsprog og lovsprog til et sprog, som er enkelt, klart og forståeligt for læseren. Vi ser på de sproglige træk, der kendetegner det svært tilgængelige ekspertsprog, og gennemgår de journalistiske teknikker til sproglig forenkling. I forelæsningen vil der være indlagt små skriveøvelser. Delopgave 2 evalueres. Kompendietekst 13. Dagspressens historie I Tidspunkt 30/ kl. 15:15-17:15 Grundloven af Partierne dannes. Partipressens udvikling frem Kompendietekst

5 Dagspressens historie II Tidspunkt 06/ kl. 15:15-17:15 Dagspressens forvandling fra partipresse til omnibuspresse Kompendietekst Nyhedsparadigmets historiske udvikling Tidspunkt 13/ kl. 15:15-17:15 Nyhedsgenrens historiske udvikling og dominans. Afsluttende eksamensopgave udleveres, spørgsmål til opgaven besvares Mundtlige evaluering af kurset. Kompendietekst STADS stamdata Fagmodulskursus Belastning : 5 / 7.5 ECTS Aktivitetskode : U25016 Prøveform : Hjemmeopgave Bedømmelse : 7-trinsskala Censur : Intern censur