Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Juni version. Benløse Rundings Vandværk

Transkript

1 Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Juni version Tilstandsrapport er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN Kvalitetssikring : Anita Maj Klitgaard, AØ, DVN Dorthe Michelsen, Teknisk assistent, DVN Side 1

2 Læsevejledning: En teknisk tilstandsrapport for vandværket er en status på driften med bemærkninger til vandværket vigtigste komponenter - indvindingsboringer, råvandspumper, råvandsledning, vandbehandling og vandværkets bygning, rentvandsbeholder samt udpumpningsanlæg og forsyningsledninger. En tilstandsrapport er ledsaget af forslag til opgaver og handlinger, som bestyrelsen så kan planlægge efter. Når rapporten foreligger i udkast, er det mest naturligt, at hvert bestyrelsesmedlem får lejlighed til at læse den. Herefter viser erfaringen, at der afholdes et bestyrelsesmøde, hvor rapporten gennemgås, og der rettes eventuelle fejl. Større opgaver som renoveringer m.m. sættes ofte i gang ved, at der udarbejdes et skitseprojekt med budget / prisoverslag. Bestyrelsen kan med fordel få flere input på løsninger, hvilket i den sidste ende ofte medfører det bedste resultat. Mindre opgaver bestilles ofte gennemført af lokale leverandører under ledelse af vandværkspasser eller bestyrelsen. Rapporten er opdelt, så man først læser baggrund og konklusioner. Herefter følges vandets vej fra kildeplads/ boringer til vandværk, vandbehandling og forsyning. Der gives en overskuelig beskrivelse af indvindingsforhold, jordlag, sårbarhed og de enkelte boringer. Selve vandværket, vandbehandling og vandets vej er illustreret med tegning og fotos. Som bilag findes en skematisk fremstilling af tilstandsrapport, tilstandsvurderinger og andre tekniske beskrivelser og dimensioneringer, detaljer, prøvepumpninger, driftsanalyser m.m. Side 2

3 Indholdsfortegnelse: Baggrund... side 4 Konklusion med efterfølgende dagsorden... side 4 Indvinding, kildeplads og boringer... side 6 Beskrivelse og vurdering af indvindingsopland... side 6 Beskrivelse og vurdering af kildeplads... side 7 Beskrivelse og vurdering af boringer... side 8 Forslag til opgaver... side 9 Beskrivelse af anlægget... side 11 Skitse over anlægget... side 15 Fotos... side 16 Vurdering samt forslag til opgaver for anlægget... side 19 Bilagsliste... side 21 Bilag 1 - tilstandsvurdering... side 22 Bilag 2 - tilstandsrapport - skematisk fremstilling... side 23 Bilag 3 - Tilstandsvurdering indvindingsopland, kildeplads og bygning side 25 Bilag 4 - Tilstandsvurdering boringer... side 26 Bilag 5 - Tilstandsvurdering komponenter i vandværket... side 29 Bilag 6 - Tilstandsvurdering andet... side 30 Bilag 7 - Ledelse og organisation... side 31 Bilag 8 - Administration og økonomi... side 32 Bilag 9 - Gennemførelse af undersøgelse og resultater... side 33 Bilag 10 - Analyse test... side 38 Bilag 11 - Prøvepumpningsskema... side 39 Bilag 12 - Pejlinger i ro/drift for boringer... side 43 Bilag 13 - Sammensætning af forbrugere... side 45 Bilag 14 - Udvikling i forbrug... side 46 Bilag 15 - Energivurdering... side 47 Bilag 16 - Kapacitetsdiagram... side 48 Bilag 17 - Forslag til handlingsplan, ombygning af boring, flow-log... side 52 Side 3

4 Baggrund Torsdag, d. 28 april og fredag, d. 29. april 2005 blev Benløse Rundings Vandværk gennemgået sammen med vandværkspasser og kasserer Erik Jensen, med hovedvægten lagt på en generel gennemgang af vandværket. I dagene for besigtigelsen blev der udført korttidsprøvepumpning på boringerne samt udtaget vandprøver til analyser. Efter aftale udarbejdes en tilstandsrapport med forslag til handlingsplan, som omhandler en beskrivelse af vandværket, forslag til opgaver, gennemgang af analyseresultater og tilstandsrapport for hele anlægget. DVN deltager som vandværkets sparringspartner efter aftale med vandværksforeningen, FVD. DVN optræder ifølge vandværksforeningen kun som uvildig vejleder og er ikke udfø- Konklusion med efterfølgende dagsorden : er et solidt og velfungerende vandværk, som startede 1. okt. 1935, der hvor der i dag er administrationsbygning. I 1950érne blev det nuværende vandværk ( gl. afdeling vest ) bygget, og i 70érne udbygget med ny afdeling øst Indvinding, kildeplads og boringer 3 indvindingsboringer bruges som indvinding fra et dybtliggende og godt beskyttet grundvandsmagasin med en meget høj ydelse ( lille sænkning pr. indvundet kubikmeter ). Indvindingsboringerne er i god stand, og der er p.t. ingen tegn på begyndende tæring/utæthed i forerør. Der stilles i rapporten forslag til procedure for renovering og ny boring. Der indvindes på skift fra B3 eller fra B1 og B2 i samdrift. B1 og B2 leverer råvand til 2 adskilte filtersektioner ( gammel (vest) og ny (øst) - sektion ). Indvindingen fra B3 fordeles ligeligt mellem de 2 filtersektioner. Det vurderes, at dykpumpen i B3 er for stor, og at der bør sikres den bedste fordeling af råvandet fra B3 til begge filtersektioner. Der stilles forslag om mere skånsom indvindingsstrategi på trods af de gode indvindingsmuligheder ( lave sænkninger). Se mere under opgaver. Anlægget Vandværksdriften fungerer tilfredsstillende, og der leveres rent drikkevand uden anmærkninger. Der er allerede planlagt visse renoveringer på bygninger og vandbehandlingsanlægget, hvor rapporten har supplerende bemærkninger til bl.a. valg af løsninger, driftsoptimering samt forebyggelse ved indførelse af et internetbaseret informationssystem m. m. Anlæggets elektroniske styring samt alarmanlæg fungerer godt, men det anbefales at planlægge en modernisering og indbygge forberedelse til modernisering af styret skånsom indvinding. Rør i stedet for overløbskanaler Side 4

5 Konklusion med efterfølgende dagsorden - fortsat : I forbindelse med en planlægning af modernisering med PC-styret SRO-anlæg ( StyringReguleringOvervågning ) vurderes det nærmere mht. faktisk behov for udvidelse af rentvandstank samt planlægning af ny boring til erstatning for B1. Administration/økonomi/ledelse/bestyrelsesansvar/forsikring og organisation Det kan være hensigtsmæssigt også at få foretaget en analyse af vandværkets øvrige drift. Tilstandsrapporten tager sig p.t. kun af det rent tekniske. Bestyrelsen kan overveje, om der er emner angående det administrative, som også skal med under en senere opdatering af tilstandsrapporten. Møde i bestyrelsen om denne rapport : Det anbefales, at rapporten gennemgås for bestyrelsen eller udvalgte personer i bestyrelsen, hvilket kan drøftes i den samlede bestyrelse. I den forbindelse kan der foretages rettelser af evt. fejl samt justeringer efter bestyrelsens ønsker. De forskellige forslag drøftes, og det vurderes, hvilke forslag til opgaver der skal gennemføres nu eller en gang i fremtiden (prioritering). Herefter kan de opgaver, som bestyrelsen ønsker gennemført, indgå i en handlingsplan 2005, som bestyrelsen drøfter og evt. godkender. I bilag 17 er der beskrevet et konkret forslag til handlingsplan samt et hjælpeskema til den endelige handlingsplan, som bestyrelsen anbefales at indføre. Her findes også illustreret forslag til undersøgelse af boring 2 med henblik på ombygning af de åbne boringer til lukkede filterboringer på langt sigt (efter behov). Samtidig opstilles og prioriteres konkret plan for opgaver, tidsplan og budget, samt hvem der har ansvaret for opgavernes gennemførelse. Forslag til dagsorden 1. Gennemgang af Tilstandsrapport 2. Forslag til handlingsplan 3. Forslag til Vandværkspasser-system 4. Egen indsatsplan 5. Videre forløb 6. Evt. Side 5

6 Indvinding, kildeplads og boringer: Beskrivelse, Indvindingsopland Indvindingsoplandet ligger i et område med særlig drikkevandsinteresse. Der indvindes fra et dybtliggende og godt beskyttet grundvandsmagasin med en meget høj ydelse. Amtets kortlægning forventes færdig i 2005 og planlægges afsluttet med indsatsplan i Der foreligger ikke noget endeligt kort med angivelse af indvindingsopland. Inden der udarbejdes indsatsplan vil der foreligge en kortlægning af sårbarhed, forureningskilder samt indvindingsoplandet. Indsatsplanen vil angive opgaver i forhold til grundvandsbeskyttelsen opdelt i opgaver for vandværket, kommunen, amtet. Vurdering, Indvindingsopland Vandværket deler reservoir med Ringsted Vandforsyning samt Københavns Energi, og det vil derfor være behov for at få gennemført en samlet indvindingsstrategi og forebyggelsesstrategi. Denne opgave vil naturligt blive gennemført i forbindelse med amtets kortlægning og efterfølgende opstilling af en indsatsplan for grundvandets beskyttelse. Det anbefales derfor, at allerede nu forbereder et konkret udspil til forslag og krav til den kommende kortlægning og plan for indsats. Ligeledes anbefales det, at vandværket allerede tager fat på egen indsatsplan og indfører forebyggelse i forhold til egen forbrugere, se herom senere ( informationssystem). Endelig kan vandværket beslutte at sætte fokus på forureningskilder i vandværkets nærområde og få aftale med bl.a. amt og kommune om information vedrørende kortlagte forureningskilder. Der bør desuden indføres et regelsæt med kommunen om informationspligt til vandværket i tilfælde af nye sager om forurening i vandværkets nærmere definerede interesseområde. Side 6

7 Indvinding, kildeplads og boringer: Beskrivelse, Kildeplads Vandværket indvinder fra 3 boringer. Boring 1 / DGU nr er 88 m dyb Boring 2 / DGU nr er 80 m dyb. Boring 3 / DGU nr er 100 m dyb. B2 Boring 1 ligger inde på vandværket ( ny afdeling ). Boring 2 ligger på græsplæne i forbindelse med boligområde, og boring 3 ligger ved vandværkets administrationsbygning ved P- plads. Kildepladsen er således beliggende i byområde med de heraf følgende muligheder for både gamle og nye punktforureningskilder. Som nævnt under afsnit om indvindingsopland anbefales dels forebyggelsesstrategi og at få indført et informationssystem i forhold til kommunen. B1 Administrationsbygning B3 B2 B1 B3 Som det ses af amtets kort tv. ligger B2 på en grund, der er klassificeret som Jordforurening V1. Der er også forurenede grunde i nærheden af B1 og B3. Vurdering, Kildeplads Det anbefales, at der indføres en skånsom indvindingsstrategi, så der sikres en maksimal levetid for vandværkets kildeplads. Prøvepumpning ved Ringsted kommunale værker viser, at Benløse Rundings kildeplads er sammenhængende med Ringsted vandværkets kildeplads, og den gennemførte korttidspumpning på B3 med pejling i B1 og B2 den 29/4 viser også, at de 3 indvindingsboringer har en direkte hydraulisk sammenhæng. Den hurtige udbredelse af vandstandsændringer ( potentialemåling) viser samtidigt, at reservoiret er artesisk og velbeskyttet. Side 7

8 Indvinding, kildeplads og boringer Boringernes jordlag er illustreret på tegningen herunder. Borejournaler er vedlagt som bilag højde over havet Kote 0 = havet Overflade ( m) Kote Boring 1 - DGU nr Boring 2 - DGU nr Boring 3 - DGU nr Forklaring Grundvandsstand Forerørets længde Sand og grus Ler Selandien ler Selandien kalk Små smeltevandslag Vurdering boringer I 1993 har enten B1 eller B2 været renoveret mht. pumpe/stigrør. En af de 2 boringer har ikke været kontrolleret i 15 år. Vi viser oplæg til omdannelse af boring 2 fra åben boring til lukket boring. Plan gennemføres, såfremt der opstår behov *). *) tæring af forerør / tegn på sammenstyrtning Boring 2 bør undersøges med flowlog. For boring 3 udarbejdes der plan for ombygning efter behov og mindre dykpumpe eller frekvensstyret, så man har den fordel at kunne indstille til samme kapacitet som B1 + B2. Vurdering råvandsanalyser og indvindingsboringernes tilstand: Vandværkets råvand har en god kvalitet. Råvandet er svagt reduceret med et lille indhold af ammonium og jern. Der er ingen mangan af betydning. Jernindholdet ligger i gennemsnit lavt for boring 1 og 3, men boring 2 har et højt jernindhold i starten af pumpningen, men det falder til samme lave niveau som boring 1 og 3, når pumpen har kørt et stykke tid. Ved fremtidige prøvetagninger på boringerne er det vigtigt, at pumpen har kørt min. 15 minutter inden prøven udtages. Variationen kan skyldes opløsning af rustpartikler fra forerøret. Endelig er indholdet af total og ortho fosfat ens og på lavt niveau, som viser, at der ikke er iblandet overfladevand, og derfor kan det konkluderes, at der findes en god beskyttelse, og forerørene p.t. er tætte. Prøverne samt sænkningerne under pumpningen viser en samlet god tilstand på vandværkets indvindingsboringer. Se bilag 9 og 11. Side 8

9 Indvinding, kildeplads og boringer Boring 2 har den laveste specifikke ydelse, og den er faldende, hvilket kan skyldes jernudfældning. Se bilag 11 med tabel for sænkningsforløb under korttidspumpning. Som nævnt under opgaver kan der være behov for udsyring i første omgang. Forslag til opgaver : Indvindingsopland Forebyggende indsats mod punktforureningen gennem oplysning af borgerne og indførelse af eget informationssystem Plan for vandværkets holdninger til kortlægning og indsatsplan. Kildeplads Indarbejde en rutine for information fra kommunen/amtet vedrørende nye og gamle punktforureninger. Bør indgå i vandværkets handlingsplan og beredskabsplan. Plan for skånsom indvindingsstrategi ved frekvensstyret indvinding af B3. Eksisterende pumper anvendes så vidt muligt. Fastholde indvindingsstrategien for B1 og B2. På sigt monteres også frekvensstyring på dykpumper i B1 og B2, se dimensioneringsforslag alternativ 2 - bilag 16, i forbindelse med planlægning af ny styring og evt. udvidelse af vandværkets rentvandsreservoir. Gennemføre geofysiske logs/målinger af indstrømningsflow i B2 og herved udarbejde en plan for ombygning af indvindingsboringer, når det på et tidspunkt bliver nødvendigt ( når eksisterende forerør i jern på et tidspunkt viser tæring/utæthed ). Se illustration i bilag 17. Der kan samtidig udtages bund- og topprøver af grundvandet i reservoiret. Boring 1 Dæksel hæves cm over gulv Vi anbefaler optagning og renovering af pumpe og stigrør. Der er tvivl om stigrøret Vi anbefaler udskiftning af stigrørsslanger til rustfri stål - som ved B3 Udarbejde plan for erstatningsboring til B1 evt. Boring 2 Mangler ventil Bedre udluftning Afmontering af den overskydende del af el-kabel = bedre driftsøkonomi Tætnes med puds Vi anbefaler udskiftning af stigrørsslanger til rustfri stål - som ved B3 Kortlægning af råvandsledning, sikre rettigheder/tinglysning Undersøge B2 med flowlog ( se bilag 17) og lave program/plan for ombygning fra åben til lukket filterboring, når der opstår et konkret behov. Side 9

10 Indvinding, kildeplads og boringer Boringen viser i øvrigt faldende specifik ydelse, hvilket kan skyldes udfældning af jern/ okker. Måske skal den udsyres, men det vil under alle omstændigheder være en fordel med en undersøgelse. Måske skal den i første omgang udsyres. Undersøgelsen vil vise, hvor vandet strømmer ind i B2. Med stor sandsynlighed kan undersøgelsen også vise, hvilke muligheder der findes ved B1 og B3. B1 har dog så lille en diameter, at der ikke skal planlægges en renovering men en erstatningsboring ude ved det gamle administrationshus lige øst for vandværket. Denne plan iværksættes som nævnt, hvis der opstår behov, dvs. ved tæring af forerør eller tegn på sammenstyrtning. En anden mulighed er at planlægge ny boring sammen med udvidelse af rentvandsbeholder mod øst. Boring 3 Bedre udluftning Fastgøre dæksel (kan løftes af) Tætne med puds Anlæggelse af pumpesump med manuel eller elektrisk lænsepumpe. Kortlægning af råvandsledning ( tinglyses) Plan for skånsom indvinding ved frekvensstyret indvinding. Der er udført prøvepumpning af boringerne, for at se om B3 er i forbindelse med de 2 andre boringer. Se resultaterne i bilag 11. Det ses, at sænkningen i B3 forplantes hurtigt til B1 og B2. Der er altså bevis for, at de 3 indvindingsboringer pumper fra samme artesiske reservoir, med et tæt lerlag som beskyttelse. Havde det overliggende lag haft en dårlig beskyttelse, ville sænkningerne ikke kunne slå igennem på den korte tid. Amtets kortlægning/modelberegninger vil dokumentere dette samt kunne anvise en nogenlunde placering af vandværkets indvindingsopland. Råvandsledning og flow. Som nævnt bør der laves en kortlægning af råvandsledningernes placering, da man ellers risikerer, at der placeres bygninger m.m. over ledningerne, eller man ikke kan komme til at reparere m.m. Der findes elektronisk flowmåling af boringernes ydelser ( se eksempel på aflæsning næste side, kapacitetstal i parentes ). Råvandet fra B3 deles til filter øst og vest. Delingen sker ved indstilling af skydeventil i toppen af iltningstårn. Det anbefales at indstille flow, så der kommer samme mængde råvand til øst/vest-filtre, uanset om B3 eller B1/B2 kører. Herved foregår den mest optimale rensning. Drøftes, se mere under anlæg. Komponentregister i Vandværks-passer system. Opgave. Det anbefales at få registreret alle de vigtigste komponenter for kildeplads/boringer/ råvandspumper, stigrør, el, råvandsrør, iltningstårn/rislebakker m.m.. Der kan angives nærmere detaljer for alder, restlevetid, løbende tilstandskontrol/overvågning og logbog. Side 10

11 Beskrivelse af anlægget Vandet indvindes fra 3 boringer. Råvandet pumpes fra boringerne til rislebakker og videre til iltningstårne, hvor den lille rest af Methan beluftes bort. Fra det ene (vest) iltningstårn ledes vandet til rensning i forfilter og efterfølgende i 2 efterfiltre. Fra det andet iltningstårn (øst) ledes vandet til 4 efterfiltre. Fra filtrene ledes vandet i rentvandsbeholdere. 4 stk. VLTstyrede trykpumper pumper vandet videre ud til forbrugerne. Der er 2 udgange. Vandværket forsyner ca forbrugere. Vandværket består af : Komponent Type Alder Kapacitet Boring 1 - DGU nr Grundfos 30 (28) m³/t Boring 2 - DGU nr Grundfos Boring 3 - DGU nr Grundfos SP 77-4 Råvandsmåler 2 rislebakker og 2 iltningstårne Elektronisk 25 (23) m³/t 70 (63) m³/t 7 åbne filtre - 1 forfilter og 6 efterfiltre i alt ca. 70 m³/t 2 rentvandsbeholdere Øst og vest á 100 m³ 200 m³ 1 udpumpningsanlæg 4 x CR 30 pumper 120 m³/t 1 vandmålere Elektronisk 2 udgange Rislebakker Iltningstårne Forfilter Åbne sandfiltre Udgange Boring 1 - DGU nr Boring 2 - DGU nr Boring 3 - DGU nr Rentvandstanke Udpumpningsanlæg Side 11

12 Beskrivelse af anlægget - fortsat Vandværket er bygget i 1950 erne og udvidet i midten af 1970 erne. Det oprindelige vandværk betegnes som den gamle afdeling ( vest ), og udvidelsen betegnes som den nye afdeling ( øst ). Gamle afdeling vest : Forfilter ( ca. 2.5 m² ) + 2 efterfiltre ( á ca. 4 m² ). I den gamle afdeling indvindes vandet fra B1 ( ca. 30 m³/t) og ca. 50 % fra B3. Fra rislebakken og ned gennem iltningstårnet til reaktionsbassin ledes vandet til forfilter med sten/grus og herefter til 2 efterfiltre med sand, hvorefter det ledes til rentvandsbeholderen. Nye afdeling - øst : 4 stk. filtre ( á ca. 1.5 m² = 6 m² ) I den nye afdeling indvindes vandet fra B2 ( 25 m³/t ) og ca. 50 % fra B3. Fra rislebakken og ned gennem iltningstårnet til reaktionsbassin ledes vandet til 4 efterfiltre med sand, hvorefter det ledes til rentvandsbeholderen. Boring 1 ligger i rentvandsbeholderen under den nye afdeling øst. Fordelingen af vand fra B3 til filter øst og vest skal ske i samme forhold som B1/B2. B3 bør drosles til ca. 55 m³/t, indtil der monteres frekvensstyring ( strømbesparelse ), så der ikke længere er behov for drosling. Rislebakker : hullerne skal løbende holdes åbne, da de ellers ikke virker efter hensigten. ( tabt træsko fjernes!! ) Iltningstårne : udluftning og tætninger sikres med insektnet og puds. Reaktionsbassiner og indvending iltningstårn : Inspektion hver 5 år i rutine. Filtre : Montering af tappehaner efter hvert filter til årlig driftskontrol for rensning af mangan og jern. Der laves forsøg med mindre skylning. Ventil ved forfilter, vest-afdeling samt konstateret utæthed ved pakning m.m. (vand på gulv) renoveres Råvandsanalyserne viser en variation i jernindholdet ( se bilag med grafer over analyser ), men det vurderes, at råvandet i gennemsnit har et lavt jernindhold på ca. 0.3 mg/l ( der kan dog være tvivl om B2, som undersøges nærmere ) og et meget lavt manganindhold. Normtallet for rensning af jern er ca. 750 g jern pr. m² filter. På nuværende tidspunkt skylles hver 100/110 timer ( ca. hvert 4. døgn), og der fjernes ca. 180 g jern pr. døgn altså ca. 720 g jern for hver skylning. Dette svarer altså til normtallet for 1 m² filter og vandværket har 14 m². Derfor foreslås det, at vandværket laver trinvis forsøg med at nedsætte skylninger til først halvdelen, hvorefter der tages driftsanalyser fra hvert filter. Program udarbejdes, så forsøget styres. Side 12

13 Beskrivelse af anlægget - fortsat Skylning Gl. og ny anlæg skyller hhv. efter 110 & 100 timer efter uret, uanset hvor meget råvand der er behandlet. Skylning i turnus 1 4. Der skylles med luft i 2,5 min. og herefter med vand i 3 min. I filter 2 - ny afdeling øst virker skylning med luft ikke optimalt. Der eksperimenteres med længere tidsintervaller mellem skylninger, se bilag om energibesparelse. Se også afsnit om filtre. Vand på gulvsituation (uheldssituation) Der er huller og afløb ved sokkel, hvor vand på gulvet kan løbe ud. Dette vurderes som i orden ved mindre uheld/utætheder, overløb filtre og mindre rørsprængninger. Det anbefales dog at sikre mod nedløb til rentvandsbeholder og B1 ved at hæve nedgang til B1 og montere 2 stk. nye nedgange til rentvandsbeholder 1 og 2. Der er indført alarm vand på gulv. Rentvandstank God sigtbarhed i rentvandsbeholderne øst og vest. Inspektion indføres f.eks. rutinemæssigt hver 5. år, jfr. løbende tilstandskontrol i vandværks-passer systemet. Udarbejde projekt for udvidelse af rentvandsbeholder, idet forsyningssikkerheden herved forbedres, og det giver bedre mulighed for at indvinde mere jævnt ( skånsom indvinding på sigt ). Udpumpning VLT styring samt reservepumper, hvis VLT styring svigter. Er forbundet til alarmsystemet, høj/lav vandstand. Ved renovering af styringssystem anbefales at tage stilling til det gamle udpumpningsanlæg, som kun benyttes, hvis VLT-styringen skulle svigte. Det anbefales at indføre en mindre slavepumpe til det lave natforbrug. Herved spares strøm. Bør indgå i planlægning af nyt styresystem (SRO-anlæg). Styring og Alarmanlæg Sabotage + alarmering med bl.a. bevægelsescensor på værket vurderes samlet set som tilfredsstillende og velfungerende. El-tavle, styring af råvand, styring af skylning, udpumpning samt reserveudpumpning er opbygget løbende over en årrække, og systemet bærer også præg af at være udvidet/udviklet i forhold til løsning af konkrete opståede problemer. Systemet kan derfor gøres mere hensigtsmæssigt og enkelt via ombygning til et PC-baseret SRO-anlæg. Det anbefales at udarbejde en funktionsbeskrivelse af det nuværende system i vandværkspasser systemet, idet dette vil lette problemer ved afløsning af vandværks-passer i ferie situationer m.m. Side 13

14 Beskrivelse af anlægget - fortsat Det anbefales at udarbejde et konkret projekt for modernisering af el-tavle, styrings- og alarmanlæg koblet til vandværkets PC i administrationsbygningen ( indføre SRO-anlæg ). Det moderniserede system skal samtidig kunne styre ønsket om skånsom indvinding, så man udnytter muligheden for en større normal variation i rentvandsbeholder, en mere jævn indvinding fra boringerne og ønsket om at minimere skylning samt skylle filtre i nattetimerne. Som skylningen p.t. fungerer, kan der ofte skylles i dagtimerne med maksimalt forbrug, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Alene en bedre styring af skylning ( udføres i nattetimerne ) kombineret med et mindre skyllebehov og styret indvinding med frekvensstyret indvinding vil vise, at behovet for udvidelse med større rentvandsbeholder bliv mindre og måske kan undgås. Det er oplyst, at en ændring af skylletiderne kræver en ændring af det nuværende anlæg. Forsyningssikkerhed. I forbindelse med strømsvigt har vandværket mulighed for at åbne for nødforsyning til Ringsted Vandforsyning. Ringsted har nødstrømsanlæg. Det vurderes derfor, at vandværket er rimeligt godt stillet med forsyningssikkerhed. Spørgsmålet om investering i eget nødstrømsanlæg kan tages op på et senere tidspunkt ( bør p.t. prioriteres ret lavt i handlingsplanen ). Side 14

15 Skitse over anlægget Udgang Vest Nedgang til rentvandstank Kapselblæser Affugter Flowmåling Gl. afdeling Efterfiltre Skyllepumpe El-tavle Niveaumåler Kompressor Gl. pumper Forfilter Iltningstårne Niveaustyring El-tavle VLT Reservepumper Boring 1 Ny afdeling Skyllepumpe B3 B2 Åbne sandfiltre Flowmåler Udgang Øst Nedgang til rentvandstank Kapselblæser Side 15

16 Fotos Boring 1 Erik ved Boring 2 Boring 3 Iltningstårne med inspektionsdæksler Fordeling af råvand fra B3 til de 2 iltningstårne Iltningstårn Filtre i gl. afdeling Filtre i ny afdeling Et kig ned i den gamle rentvandsbeholder Et kig ned i den nye rentvandsbeholder Udpumpningsanlæg Udpumpning til øst og vest Side 16

17 Fotos Vandværkets facade mod syd Facaden mod vest Øst facaden (lager under halvtag) Ved siden af vandværket mod øst ligger den gamle administrationsbygning Gl. mødelokale benyttes nu til printerrum Kontor i den nye administrationsbygning Kapselblæser ny afd. Filtre i ny afdeling Nedgang boring 1 på vandværk - ny afdeling. Flowmåler i ny afd. Reserve udpumpningsanlæg Gammel stempelpumpe i gl. afd. Side 17

18 Fotos fortsat... Rislebakke øverst i iltningstårn Kapselblæser gl. afd. Kompressor Vandstand i rentvandstank Forfilter i gl. afd. Skyllevandskummer Filter Ny afdeling Skylning med luft Ny afdeling Skyllevand til skyllekanaler Ny afdeling Side 18

19 Vurdering af anlægget, samt forslag til opgaver Vurdering af anlægget. Vandværket er i fin og velholdt stand, dog trænger visse komponenter til justering og renovering, hvilket fremgår af det følgende: Vurdering af drikkevandsanalyser (evt. grafer) : Drikkevandet har en fin kvalitet uden anmærkninger. Det anbefales, at der sammen med vandværks-passer system indføres en årlig driftsprøve fra hvert filter for opløst jern og ammonium, som vil vise tilstanden for det enkelte filter, i alt 6 prøvesæt. Vandværks-passersystemet vil i øvrigt vise kvalitetsparametrene grafisk, så det giver en god og enkel oversigt. Der er ikke fundet tegn på forureninger i drikkevandet eller råvandet. Forslag til opgaver i oversigt ( se nærmere under beskrivelse ): Bygninger Den gamle administrationsbygning Bruges p.t. kun som printerrum. Ved indførelse af nyt SRO-anlæg kobles til PCér i ny administrationsbygning. Grunden kan på sigt benyttes til ny rentvandsbeholder Plan for erstatningsboring til B1. Genbrug af skyllevand og ny boring drøftes, men er det nu en god ide? Vandværket Facaderenovering med stålplader, planlagt Maling inde på vandværket, - kontakt malerfirma for godkendt maling. Murværket er planlagt renoveret Vinduer lukkes med facadeplader og puds (falder af) Renovering af tag (buler i pap) - planlagt inden åbent hus i oktober. Iltningstårn Inspektionsdæksler til iltningstårne er ikke tætte. Puds er gået løs og skal pudses op. Gummipakning skal laves, så smådyr og insekter ikke har adgang. Haner ved rislebakker sandblæses og males Stålplader foran iltningstrapper Træsko skal fjernes Side 19

20 Vurdering af anlægget, samt forslag til opgaver, fortsat. Filtre Filterdriften optimeres. Se under beskrivelse. Der er planlagt overløbsrør, reparation af murværk og maling. Husk kraftig skylning efter maling Forny forværk (mere tæt = mindre behov for affugtning) Skydelåger af plexiglas indsættes i gl. og ny afdeling Filter 2 virker ikke med luft Bedre iltning, hvilket kan gøres ved kompressor, men der vil ikke være problemer med ilt, hvis B3 frekvensreguleres. Skylning Evt. halvere frekvensen (uændret skylletid) Plan for reduceret skyl ( optimering ). Det forventes, at der kan spares vand og strøm. Når SRO-anlæg haves indstilles til skylning i nattetimer Rentvandsbeholdere Nye dæksler til rentvandsbeholdere Plan for udvidelse af beholderkapaciteten ( bedre forsyningssikkerhed ) Diverse bemærkninger: 2 steder med utætheder ved ventiler. Kompressor og ventiler tjekkes (kompressor starter tit - tyder på vand i kompressor) Forslag til ændret styring: Nyt SRO-anlæg planlægges. Projektforslag udarbejdes. Det undersøges, om der er ledige kabler ført til gavlen på administrationsbygning til PLC styring Forslag til flowmåling - til justering af fordeling af råvand fra B3 til de 2 afdelinger. Thompson overløb: En nem konstruktion til måling af samlet flow fra filtrene til rentvandsbeholder kan udføres ved nedløb til rentvandsbeholdere. Der udarbejdes en graf, så man ved aflæsning af vandspejl foran overløb let kan aflæse vandmængden pr/time. Kan laves meget illustrativt, og samtidig er det nemt at se, hvad hver boring yder samt fordelingen af vand fra B3. Der kan laves en graf. Vandstand cm m³/t Side 20

21 Bilag Bilag 1 Tilstandsvurdering (side 22) Bilag 2 Tilstandsrapport - skematisk fremstilling (side 23) Bilag 3 Tilstandsvurdering indvindingsopland, kildeplads og bygning (side 25) Bilag 4 Tilstandsvurdering boringer (side 26) Bilag 5 Tilstandsvurdering komponenter i vandværket (side 29) Bilag 6 Tilstandsvurdering andet (side 30) Bilag 7 Ledelse og organisation (side 31) Bilag 8 Administration og økonomi (side 32) Bilag 9 Gennemførelse af undersøgelser med grafer m.m (side 33) Bilag 10 Analyse test (side 38) Bilag 11 Prøvepumpninger (side 39) Bilag 12 Pejlinger i ro/drift for boringer (side 43) Bilag 13 Sammensætning af forbrugere (side 45) Bilag 14 Udvikling i forbrug (side 46) Bilag 15 Energivurdering (side 47) Bilag 16 Kapacitetsdiagram (side 48) Bilag 17 Forslag til handlingsplan, ombygning af boring, flow-log (side 52) Side 21

22 Bilag nr. 1 Tilstandsvurdering En tilstandsrapport indeholder en samlet beskrivelse og vurdering af vandværkets funktion, dimensioneringer og indsamling af data herunder en vurdering af de bemærkninger, som er nedskrevet af vandværkspasser i tjekskema, logbog, aflæsningsskema, pejleskemaer m.m. samt resultatet af det årlige grundige eftersyn af boringer, pumper, vandbehandling, rentvandsbeholder m.m. Ved eftersynet vurderes også, om egenkontrollen er tilstrækkelig. Vandværkets egen løbende tilstandstjek og den årlige tilstandsrapport kan medføre tilkald af ekspertise udefra til hjælp med forslag og løsninger af problemer. Formålet er at opdage problemer i tide forebyggende vedligeholdelse. I en tilstandsrapport har vi valgt at give en vurdering af tilstanden på vandværkets vigtigste hoveddele nemlig : - Indvindingsoplandet, kildeplads og bygning (bilag 3) - Komponenter i vandværket (bilag 4) - Boringer / Indvindingsanlæg (bilag 5) - Andet (bilag 6) Som standard er der afsat 4 sider (bilag 3-6) til tilstandsvurderingerne. Selve vurderingen består af en i ord nærmere beskrivelse af vurderingen og evt. en talkarakter, hvis dette skønnes relevant. Der anvendes en karakterskala fra 1 til 5, og denne karakterskala gælder både enkeltdele og den samlede tilstandsvurdering : 5 = Udmærket 4 = God 3 = Middel 2 = Under middel (se anbefaling) 1 = Dårlig (denne karakter bør følges op med aktive handlinger til forbedringer kan udløse påbud fra kommunen. Tomt felt = Kan ikke vurderes (er måske ikke relevant) Karakteren for den samlede tilstand er ledsaget af en forklarende tekst med forslag til ændringer eller måske blot forslag til en nærmere undersøgelse. En oversigt over de typer af egenkontroller, et vandværk kan udføre, samt tilhørende forslag til brug af skemaer findes i modulet EGENKONTROL i Vandværkets Styring. Side 22

23 Bilag nr. 2 Tilstandsrapport. Skematisk fremstilling. Vurdering af vandværker foretages af to instanser: 1: Offentlig myndighed = kommunen 2: Vandværkets egen kontrol og løbende driftskontrol og vurdering Det er vandværkets ansvar at levere vand til forbrugerne der overholder drikkevandsbekendtgørelsen herunder specielt kvalitetskravene. Skematisk kan det beskrives på følgende måde med hovedområder: Offentligt tilsyn Vandværkets tilstand Organisering og drift Teknisk Analysekontrol Ledelse Administration/ økonomi Drift Det offentlige tilsyn omfatter primært kommunens tilsyn med at de givne grænseværdier overholdes. Opgaverne er som følger: Offentligt tilsyn Teknisk Analysekontrol Årligt tilsyn Lovbefalede analyser - Kontrol af grænseværdier Godkende takster Side 23

24 Vandværkets egen driftskontrol og tilstandsrapport. Der bør løbende foretages en tilstandsvurdering som fremgår af efterfølgende figur. Denne vurdering udmyntes i en tilstandsrapport, som anbefaler nogle handlinger. Det er så op til bestyrelsen, ud fra disse forslag, at vedtage en handlingsplan der afpasses efter de økonomiske og praktiske forhold, samt at sikre at planen føres ud i livet. Tilstandsrapporten omfatter følgnede emner: Vandværkets tilstand Organisering og drift Ledelse Administration/ økonomi Drift Vision og målsætninger Regnskab og opkrævning Vandværk Indvinding Strategi og indsatsplaner Rapportering Behandlingsanlæg og tanke Kildeplads Handlingsplan Regulativ Udpumpning - ledningsnet Boringer og råvandsledninger Beredskabsplan Samarbejdsrelationer Driftsdata - overvågning Driftsdata - overvågning Samarbejdsrelationer Forsikringer Ledningsregistrering Analyseovervågning Vedtægter Forhold til forbrugere Analyseovervågning Rapportering Krav og specifikationer Kontakt til FVD/ kontaktudvalg Side 24

25 Bilag nr. 3 TILSTANDSVURDERING Indvindingsoplandet, kildeplads og bygning Tilstand Vurdering, detaljer, bemærkninger Karakter Naturlig beskyttelse 4 Udseende 4 Forureningskilder By / *) 3 Kortlægning 4 Indsatsplan Planlagt 4 Bygninger funktionel tilstand **) 3 Samlet vurdering 3-4 Bemærkninger, handling m.m. : *) Det foreslås, at der forebygges mod fremtidig forureninger gennem oplysning. **) Se opgaver - plan for visse renoveringer foreligger. Side 25

26 Bilag nr. 4 TILSTANDSVURDERING Boring 1 Tilstand Boring Vurdering, detaljer, bemærkninger Karakter DGU nr. ( lokal nr. ) - tydelig afmærkning Pumpetype Grundfos 30 m³/t 5 Stigrør? - undersøges 2 Boring forerørsforsegling Flangekobling 3 Tørbrønd 3 Overbygning Pejlbarhed 4 Prøvehane 4 Udluftning Ingen udluftning 2 Aflåsning Inde på værket Risiko for nedsivning overfladevand 3 Råvandspumpe 2 *) Vandmåler Flowmåler 4 Råvandsledning generelt 3 Råvandskvalitet 4 Seneste boringskontrol udført 23/ Samlet vurdering Se forslag til renovering 3 Bemærkninger, handling, m.m. *) 1993 har enten B1 eller B2 været renoveret mht. pumpe/stigrør. En af de to boringer har ikke været kontrolleret i 15 år (siden 1990) Se forslag til renovering på sigt. Side 26

27 TILSTANDSVURDERING Boring 2 Tilstand Boring Vurdering, detaljer, bemærkninger Karakter DGU nr. ( lokal nr. ) - tydelig afmærkning Pumpetype Grundfos 25 m³/t 5 Stigrør 2 Boring forerørsforsegling 3 Tørbrønd Kun enkelte fejl, se opgaver 4 Overbygning Pejlbarhed 5 Prøvehane 5 Udluftning 2 Aflåsning 5 Risiko for nedsivning overfladevand 3 Råvandspumpe *) Vandmåler 4 Råvandsledning generelt Kortlægges, se opgaver 2 Råvandskvalitet 4 Seneste boringskontrol udført 28/ Samlet vurdering 3 Bemærkninger, handling, m.m. *) Se bemærkninger i tilstandsvurderingen af B1. Boring ombygges efter behov. Se illustration/forslag under opgaver, boringer. Side 27

28 TILSTANDSVURDERING Boring 3 Tilstand Boring Vurdering, detaljer, bemærkninger Karakter DGU nr. ( lokal nr. ) - tydelig afmærkning Pumpetype Grundfos SP m³/t 3 Stigrør Rustfrit stål 5 Boring forerørsforsegling 5 Tørbrønd Mindre fejl, se opgaver 3 Overbygning 4 Pejlbarhed 5 Prøvehane 5 Udluftning Se opgaver 2 Aflåsning 5 Risiko for nedsivning overfladevand 4 Råvandspumpe 4*) Vandmåler 4 Råvandsledning generelt Kortlægges, se opgaver 3 Råvandskvalitet 4 Seneste boringskontrol udført 10/ Samlet vurdering *) 4 Bemærkninger, handling, m.m. *) Plan for ombygning efter behov og mindre dykpumpe eller frekvensstyret, hvilket giver den fordel, at den kan indstilles til samme kapacitet som B1 og B2. 5 Side 28

29 Komponenter i vandværket TILSTANDSVURDERING Tilstand Vurdering, detaljer, bemærkninger Karakter Råvandstank/reaktionsbassin 3 Iltningsanlæg Muligvis for ringe beluftning 3 Vandbehandlingsanlæg filtre, funktion, vedligeholdelse Filterskylning - kapselblæser, pumpe, kompressor Stor pumpe i B3 justeres ned 3 *) 3 Afløbsforhold til filterskylning Kloak **) 2 Rentvandsbeholder - aflåsning, vedligehold Hydrofor - trykprøvning, vedligehold Bilag nr m³ 2 Kompressor Defekt - undersøges 2 Elektronisk trykstyring Renoveres 2 Rentvandspumper Renoveres 2 Affugter / fugtproblemer Ny 5 Hovedmåler 4 El-installation Står for at skulle renoveres 2-3 Alarm-anlæg Ok 3 Drikkevandskvalitet 5 Forsyningsledninger generelt Stort svind 3 Svind 8-10 % Samlet vurdering 3 Bemærkninger, handling, m.m. *) Enkelt filter skyller dårligt (luft). Skal optimeres, se opgaver **) Plan for reduceret skyl og på langt sigt ny rentvandstank + genbrug af skyllevand. Side 29

30 Bilag nr. 6 TILSTANDSVURDERING Andet Tilstand Vurdering, detaljer, bemærkninger Karakter Styr på væsentlige dokumenter Ok 4 Analyser kontrolprogram, system over data Ok 4 Beredskabsplan OK 4 Plan for opgaver Igangsat 3 Vandværkspasser-system Komponentbeskrivelse /-logbog Anbefales Egenkontrol Driftsdata + bearbejdet 4 Forbrugerinformation Kan indgå i informationssystem Forsikringer Samlet vurdering 4 Bemærkninger, handling, m.m. Side 30

31 Bilag nr. 7 Ledelse og organisation I denne tilstandsrapport lægges vægten på driften, men ledelse og organisation er også af stor betydning for et veldreven og velfungerende vandværk. Vi berør kun emnet overfladisk ved at stille spørgsmål Beskrivelse Er information tilgængelig for alle bestyrelsesmedlemmer eller er der kun en der kender til driften etc. Er det let at få et nyt medlem oplært? Vil det være let at overdrage formandsjobbet til en i bestyrelsen? Afløser bør have instruktioner i den daglige drift! Har vandværket en beredskabsplan? Har vandværket en beskrivelse over fordelingen af arbejdet ( vandværkspasser )? Har vandværket jobbeskrivelser, beskrivelser af arbejdsrutiner og betjening af maskiner? Er der lavet aftaler om evt. honorering? Hvornår er vedtægter og forretningsorden ajourført? Gennemgang af regulativ, regionplan og indsatsplanlægning? Gennemgang af vandforsyningsplan med henblik på ændringer af indvindingsstrategi i hele kommunen? Udfører vandværket løbende egenkontrol? Får bestyrelsen løbende rapporter fra driften? Har bestyrelsen overvejet et samarbejde om en nødforsyning med nabovandværker? Samarbejdet med myndigheder og kontaktudvalg vurderes? Har vandværket tilknyttet eksterne personer/firmaer til praktiske opgaver? Bør evt. overvejes for at lette arbejdet for bestyrelsen. Vurdering Det vurderes, at Benløse Runding har en velfungerende ledelse og organisation. På den anden side er det velkendt, at emnet skal behandles løbende for at fastholde en god organisation og ledelse. Forslag til opgaver Vi anbefaler vandværket, at der i bestyrelsen drøftes, om der er behov for en nærmere analyse ved evt. deltagelse fra DVN/FVD s konsulenter. Deltagelse i kurser m.m. DVN produkter til bestyrelsen på det tekniske område kan gennemgås, såfremt bestyrelsen ønsker dette (bestyrelsesringbind, API, vandværks-passer system, Arkiv- & Journalsystem, m.m.) Side 31

32 Bilag nr. 8 Administration og økonomi I denne tilstandsrapport lægges vægten, som før nævnt, på driften, men også det administrative er også af stor betydning for et veldreven og velfungerende vandværk. Vi berører kun emnet overfladisk ved at stille spørgsmål Beskrivelse Har bestyrelsen budget som rækker flere år frem? Har bestyrelsen et godt overblik mht. økonomien? Løbende ajourføring af værdiansættelser og afskrivninger? Laver vandværket kalkulation af vandprisen og tilslutningsbidrag? Bruges der eksterne personer/firmaer eller er det noget der overvejen? Er der fuldstændig styr på papirgang og planlægning? Er der behov for en gennemgang af faciliteter, computere, programmer, arkivsystemer, regnskabssystem og ansatte? Registreres der løbende hændelser der sker på vandværk, ledningsnet og hos forbrugere? Er vandværket og bestyrelsen forsikret? - bestyrelsesansvar? Informeres forbrugerne som foreskrevet? Kontrollerer vandværket priserne på analyser? Vurdering Veldrevent vandværk med stærk økonomi. Forslag til opgaver Få et tjek af det administrative. DVN/ FVD s konsulenter kan kontaktes for rådgivning og vejledning omkring vedtægter, takster, forsikringer, samarbejder, behov for kurser m.m. Side 32

33 Gennemførelse af undersøgelse og resultater. Korttidsprøvepumpning af boringer Bilag nr. 9 Undersøgelse af boringer er udført ved korttidsprøvepumpning, pejling og udtagning af vandprøver til analyse. På de næste sider ses resultaterne fra undersøgelsen som grafer og blanketter vedlagt. B1 - DGU nr Nitrat mg/l B2 - DGU nr Nitrat mg/l min 15 min min 15 min B3 - DGU nr B1 - DGU nr Nitrat mg/l Chlorid mg/l min 15 min min 15 min B2 - DGU nr B3 - DGU nr Chlorid mg/l Chlorid mg/l min 15 min min 15 min Side 33

34 Resultater og præsentation af data B1 - DGU nr Jern mg/l B2 - DGU nr Jern mg/l 2 2 1,5 1, ,5 0, min 15 min min 15 min B3 - DGU nr B1 - DGU nr Jern mg/l Mangan mg/l 2 0,2 1,5 0,15 1 0,1 0,5 0, min 15 min min 15 min B2 - DGU nr B3 - DGU nr Mangan mg/l Mangan mg/l 0,2 0,2 0,15 0,15 0,1 0,1 0,05 0, min 15 min min 15 min Til orientering er anførte grænseværdier kun gældende for drikkevand. Side 34

35 Resultater og præsentation af data B1 - DGU nr B2 - DGU nr Total-P Total-P 0,30 0,30 0,25 0,25 0,20 0,20 0,15 0,15 0,10 0,10 0,05 0,05 0, min 15 min 0, min 15 min B3 - DGU nr B1 - DGU nr Total-P Orto-P 0,30 0,30 0,25 0,25 0,20 0,20 0,15 0,15 0,10 0,10 0,05 0,05 0, min 15 min 0,00 2 min 15 min B2 - DGU nr B3 - DGU nr Orto-P Orto-P 0,30 0,30 0,25 0,25 0,20 0,20 0,15 0,15 0,10 0,10 0,05 0,05 0,00 2 min 15 min 0,00 2 min 15 min Til orientering er anførte grænseværdier kun gældende for drikkevand. Side 35

36 Resultater og præsentation af data B1 - DGU nr Ammonium B2 - DGU nr Ammonium 0,75 0,75 0,60 0,60 0,45 0,45 0,30 0,30 0,15 0,15 0, min 15 min 0, min 15 min B3 - DGU nr Ammonium 0,75 0,60 0,45 0,30 0,15 0, min 15 min Til orientering er anførte grænseværdier kun gældende for drikkevand. Side 36

37 Afgang vandværk : Afgang vandværk Jern mg/l Afgang vandværk Jern mg/l 0,10 0,10 0,08 0,08 0,05 0,05 0,03 0,03 0,00 Gl. filter, B1 + B2 Ny filter, B1+B2 0,00 Gl afd., Filter 1 Ny afd., Filter 2 Afgang vandværk Mangan mg/l Afgang vandværk Mangan mg/l 0,02 0,02 0,015 0,015 0,01 0,01 0,005 0,005 0 Gl. filter, B1 + B2 Ny filter, B1+B2 0 Gl afd., Filter 1 Ny afd., Filter 2 Til orientering er anførte grænseværdier kun gældende for drikkevand. Side 37

38 Bilag nr. 10 Analyse test Udtagningsdato : Klokken Boring nr. Jern mg/l Temperatur C Ledningsevne ms/m 16:47 2 9,7 51,9 17:00 2 9,7 43,8 13:32 3 9,8 48,0 13:45 3 9,9 47,4 Side 38

39 Prøvepumpningsskema Lokalitet - Boring 1 - DGU nr Bilag nr. 11 Benløse Rundings vandværk Dato for prøvepumpning: 28/ Målepunkt = MP Beskrivelse I forhold til terræn (m) Kl. t. (min) Vandstand m. u. MP Sænkning m Specifik ydelse m³/t/m Kap. m³/t Udtaget vandprøve Bemærkninger 17: ,64 17: ,03 17: ,04 X 17: ,04 17: ,06 17: ,08 0, X Stop 17: ,60 Tilbagepejling 17: ,66 Info-boks : 26/ Ydelse : 10 m³/t Sænkning : 0,5 meter Specifik ydelse : 20,0 m³/t/m DGU nr Boring 1 18,3 18,4 18,5 18,6 18,7 18,8 18,9 19,0 19,1 19,2 17:30 17:31 17:32 17:35 17:40 17:45 17:46 17:48 Tilbagepejling : Side 39

40 Prøvepumpningsskema Lokalitet - Boring 2 - DGU nr Bilag nr. 11 Benløse Rundings vandværk Dato for prøvepumpning: 28/ Målepunkt = MP Beskrivelse I forhold til terræn (m) 1,05 m u.t. Kl. t. (min) Vandstand m. u. MP Sænkning m Specifik ydelse m³/t/m Kap. m³/t Udtaget vandprøve Bemærkninger 16: ,01 16: ,66 X 16: ,42 16: ,55 17: ,62 5,61 4,5 25 X Stop 17:00:30 0,5 18,65 Tilbagepejling 17: ,68 17: ,02 Info-boks : 30/ Ydelse : 36 m³/t Sænkning : 2,8 meter Specifik ydelse : 12,9 m³/t/m DGU nr Boring 2 0,0 16:45 16:47 16:50 16:55 17:00 17:00 17:01 17:05 5,0 10,0 Tilbagepejling : 15,0 20,0 25,0 Side 40

41 Prøvepumpningsskema Lokalitet - Boring 3 - DGU nr Benløse Rundings vandværk Bilag nr. 11 Dato for prøvepumpning: 28/ Målepunkt = MP Beskrivelse I forhold til terræn (m) 58 cm u.t. Kl. t. (min) Vandstand m. u. MP Sænkning m Specifik ydelse m³/t/m Kap. m³/t Udtaget vandprøve Bemærkninger 13: ,28 13: ,20 13: ,28 X 13: ,31 13: ,35 13: ,37 1, X Stop 13:45:30 0,5 17,40 Tilbagepejling 13: ,35 13: ,33 13: ,30 Info-boks : 18/ Ydelse : 70 m³/t Sænkning : 7,7 meter Specifik ydelse : 9,1 m³/t/m DGU nr Boring 3 16,6 16,8 17,0 17,2 17,4 17,6 17,8 18,0 18,2 18,4 18,6 13:30 13:31 13:32 13:35 13:40 13:45 13:45 13:46 13:48 Tilbagepejling : Side 41

42 Prøvepumpningsskema Lokalitet - Boring 1, 2 og 3 Benløse Rundings vandværk Bilag nr. 11 Dato for prøvepumpning: 29/ Målepunkt = MP Kl. t. (min) Vandstand m. u. MP Boring 1 Vandstand m. u. MP Boring 2 Vandstand m. u. MP Boring 3 Bemærkninger 09: ,57 16,84 17,30 Start B3 10: ,57 17,00 10: ,79 17,02 18,44 11:20 95 Stop B3 11: ,62 16,90 17,37 13: ,60 16,86 17,33 Formål: Er der sammenhæng i reservoir B1/B2 og B3. B1/B2 har stået stille natten over, B3 har stået stille i en time Beskrivelse Testpumpning Boring 1 Boring 2 Boring 3 15,5 16,0 16,5 17,0 17,5 18,0 18,5 19,0 Tilbagepejling : 09:45 10:10 10:45 11:20 11:40 13:00 Ved pumpning med boring 3 er der samme sænkning i både boring 1 og boring 2. Det betyder, at alle 3 boringer henter vandet fra et sammenhængende reservoir. Side 42

43 Bilag nr. 12 Pejling i ro / drift for boring 1 B1 - DGU nr Pejlinger i ro og drift 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 I drift I ro Målepunkt Pejling i ro / drift for boring 2 : B2 - DGU nr Pejlinger i ro og drift 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 I drift I ro Målepunkt Side 43

44 Bilag nr. 12 Pejling i ro / drift for boring 3 B3 - DGU nr Pejlinger i ro og drift 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 I drift I ro Målepunkt Pejlinger i ro og drift er udarbejdet udfra data modtaget fra vandværket. Boring 2 viser den største sænkning. Boring 1 og 3 har en minimal sænkning. I løbet af årene kan det ses, at B1 og B3 er blevet bedre ( øget specifik ydelse ), mens B2 er blevet ringere ( dog stadigvæk ok. ), hvilket kan skyldes udfældning af jern/okker. En undersøgelse vil vise, om boringerne på sigt kan ombygges og hvordan, og undersøgelsen kan desuden vise, om B2 med fordel skal udsyres. Side 44

45 Forbrugere og årligt forbrug Bilag nr. 13 Sammensætning af forbrugere 2004 År År År År Total antal forbrugere Ca Total indvinding m³/år Total udpumpning m³/år *) Total forbrug til skylning m³/år Total svind m³/år Total import af vand m³/år Total eksport af vand m³/år Husstande i parcelhuse Ca Husstande i etageejendomme Ca. 700 Landbrugsejendomme m/dyrhold Landbrugsejendomme u/dyrhold Fritidshuse Andre erhvervsvirksomheder 4 Gartnerier Hoteller, camping o. lign. Institutioner 4 Bemærkninger, handling, fremtidigt forbrug, særlige forhold til nødforsyning/beredskab, andre vandværker m.m. *) Oplyst årlig forbrug: Side 45

46 Bilag nr. 14 Udviklingen i forbrug : Udpumpet vand m³ ( ) Forbruget har været faldende i perioden Herefter ser det ud til at det bliver mere stabil. Dimensioneringen af vandværket afhænger af evt. fremtidig leverance af vand til Ringsted vandværk. Side 46

47 Bilag nr. 15 Energivurdering : I denne tilstandsrapport lægges vægten, som før nævnt, på driften, men en energivurdering af anlæggets energikilder er også af stor betydning for et veldreven og velfungerende vandværk. Vi berører kun emnet overfladisk ved at stille spørgsmål Beskrivelse Optimering af skylning Indvindingsstrategi Ændret udpumpning ( indføre f.eks. slavepumpe ) Vurdering Det vurderes, at der kan spares energi ved at vurdere ovennævnte punkter nærmere. Forslag til opgaver Der kan gennemføres beregninger af de enkelte projekters investering og energibesparelsen kan bl.a. ses i forhold til forventet tilbagebetalingstid. Det vil dog være helt oplagt at optimere filterdriften, da besparelse af skyllevand vil være en direkte energibesparelse uden nogen anlægsomkostning. De øvre forslag til energibesparelse kan afvente en samlet vurdering i forhold til SRO-anlæg, da det vil være naturlig at optimere energiforbruget i forbindelse med en analyse af modernisering af el-tavle, pumpestyring m.m. Side 47

48 Bilag nr. 16 Samlet kapacitets og dimensionerings forhold. Indvinding behandling reservoir udpumpning, samt behov. Status Indvindingskapacitet m³/t : Behandlingskapacitet m³/t B1(30) + B2(25) + B3(70) = 125 m³/t Ny ca.: 5 m/t x 6 m² = 30 m³/t Gl. ca.: 5 m/t x 8 m² = 40 m³/t Beholdningskapacitet m³ 200 m³ (20 m³ over 10 t.) Udpumpningskapacitet i m³/t 4 x 30 = 120 m³/t Erfaringer i praksis: Ny afd. : max. 35 m³/t Gl. afd. : Forfilter max. 29 m³/t Efterfilter max. 35 m³/t Forbrug - Årlig i m³ Antal forbrugere m³ 1750 Døgn middel forbrug i m³ 575 m³ Time middel forbrug i m³ 24 m³ Maksimum timeforbrug 78 m³ (51 m³ målt 10/11-04) Kapacitetsdiagram m 3 /t Indvinding Behandling Beholdning Udpumpning Middel og Maks. timeforbrug Reservekapacitet Vandværket har en god dimensionering og en pæn overkapacitet. B3 kan reguleres, så kapaciteten passer til summen af B1 og B2. Se bemærkninger senere. Side 48

49 Bilag nr. 16 Samlet kapacitets og dimensionerings forhold. Indvinding behandling reservoir udpumpning. Alternativ I Indvindingskapacitet m³/t : Behandlingskapacitet m³/t B1(30) + B2(25) + B3(55/70) = 125 m³/t Ny ca.: 5 x 6 = 30 m³/t Gl. ca.: 5 x 8 = 40 m³/t Beholdningskapacitet m³ 200 m³ (20 m³ over 10 t.) Udpumpningskapacitet i m³/t 4 x 30 = 120 m³/t Erfaringer i praksis: Ny afd. : max. 35 m³/t Gl. afd. : Forfilter max. 29 m³/t Efterfilter max. 35 m³/t Forbrug - Årlig i m³ Antal forbrugere m³ 1750 Døgn middel forbrug i m³ 575 m³ Time middel forbrug i m³ 24 m³ Maksimum timeforbrug 78 m³ (51 m³ målt 10/11-04) Kapacitetsdiagram m 3 /t Indvinding Behandling Beholdning Udpumpning Middel og Maks. timeforbrug Reservekapacitet Reelt er maks. forbrug nok noget lavere. Trin 1: indføre frekvensstyret indvinding på B3, så der kan indvindes 55 m³/t i normal situation til fordeling mellem filter øst og vest. Se bemærkninger senere. Side 49

50 Bilag nr. 16 Samlet kapacitets og dimensionerings forhold. Indvinding behandling reservoir udpumpning. Alternativ II Indvindingskapacitet m³/t : Frekvensstyret indvinding (SRO) Behandlingskapacitet m³/t Uændret Beholdningskapacitet m³ evt. fordobles Udpumpningskapacitet i m³/t Indføre slavepumpe Forbrug - Årlig i m³ Antal forbrugere B1(20/30) + B2(20/25) + B3 (40/70) = 125 m³/t Ny ca.: 5 x 6 = 30 m³/t Gl. ca.: 5 x 8 = 40 m³/t 200/400 m³ (20/40 m³ over 10 t.) 3 x x 16 = 106 m³/t m³ 1750 Døgn middel forbrug i m³ 575 m³ Erfaringer i praksis: Ny afd. : max. 35 m³/t Gl. afd. : Forfilter max. 29 m³/t Efterfilter max. 35 m³/t Time middel forbrug i m³ 24 m³ Maksimum timeforbrug 78 m³ (51 m³ målt 10/11-04) Kapacitetsdiagram m 3 /t Indvinding Behandling Beholdning Udpumpning Middel og Maks. timeforbrug Reservekapacitet Med en stor rentvandstank er der overskud til en mere jævnt indvinding og dermed en levetidsforlængelse af vandværkets kildeplads. Se bemærkninger senere. Side 50

51 Bilag nr. 16 Bemærkninger til kapacitetsskema med grafisk illustration: Status og alternativ I : I skemaet ses de kapaciteter som er målt/oplyst for indvinding, filterkapaciteter, rentvandstank og udpumpning. Der vil næppe opstå et markant større behov i fremtiden, dog kan der opstå et ønske om udveksling af vand med nabovandværk, men dette er dog usikkert. Det vil derfor være mest fornuftigt, at vurdere vandværkets kapacitetsbehov ud fra eget nuværende behov. På kort sigt vil det være mest fornuftigt, at fortsætte indvindingen fra B1 og B2 som det foregår p.t. Indvindingen fra B3 kan med fordel ændres til frekvensstyret indvinding, så den kan indstilles til f.eks. 55 m³/t ( svarende til B1 + B2 ), og vandet skal fordeles, som når B1 og B2 kører. Ved at indføre frekvensstyret indvinding på B3 opnås den fordel, at man udgår at køre med droslet pumpe og dermed strømbesparelse, samt vandmængden over filterne bliver ens, uanset om det er gruppe 1 (B1 + B2) eller B3 der kører. Alternativ II På langt sigt ønskes en mere skånsom indvinding fra de 3 boringer, så indvindingen kører med varierende ydelse i forhold til behovet. Der indføres en normal rytme over døgnet, som følger en normal vandstandsudvikling i rentvandsbeholderen. Dette kan med fordel gennemføres med eller uden udvidelse af rentvandsbeholder. Man kan også mere enkelt indføre en frekvensstyring med manuel betjening, så B1 og B2 eksempelvis indstilles til 20 m³/t hver og B3 sættes til 40 m³/t. Drøftes nærmere. Det vil være en fordel at bygge en større rentvandsbeholder, så vandværket råder over 400 kubikmeter mod nu ca Den nye beholder kan planlægges udvidet mod øst, og der kan samtidig planlægge en erstatningsboring til B1 på grunden. Side 51

52 Bilag nr. 17 Forslag til Handlingsplan : På baggrund af tilstandsrapporten 2005 med forslag til handlingsplan kan bestyrelsen arbejde videre med vedtagelse af en egentlig handlingsplan for 2005 og fremad. Handlingsplanen kan række flere år frem, og den kan også omfatte andre forhold end de rent tekniske og driftsmæssige forhold. Der vil være et behov for at se nogle år ud i fremtiden med hensyn til vandbehov og samarbejde med nabovandværker samt aftaler om nødforsyning. Tilstandsrapport og handlingsplan som styringsredskab for bestyrelsen: Tilstandsrapporten bør opdateres årligt, og det samme gælder for handlingsplanen Det kan vedtages, at foreslåede opgaver eller et udvalg af opgaver skal gennemføres, samt der vedtages en plan for hvem, hvornår, hvordan! Der kan opstilles en foreløbig liste med opgaverne samt foreløbigt budget. Ved større opgaver vil det ofte være nødvendigt at udarbejde skitseforslag Der kan også være store opgaver, som kræver udbudsmateriale og udbud til 2 eller flere leverandører. På næste side ses et hjælpeskema, som bestyrelsen m.fl. kan benytte for at få et bedre overblik. Her følger nogle forslag i stikord ( se nærmere detaljer under beskrivelse og forslag til opgaver ) 1. Plan for renoveringer og mindre opgaver som nævnt i oplægget. En samlet liste laves for mindre vedligeholdelsesopgaver. 2. Vandværks-passer system med løbende tilstandskontrol. 3. Justering af skylleforbrug ( trinvis forsøg med nedskæring af skylleforbrug og samtidig udtage driftsprøver for opløst jern) 4. Indføre frekvensstyret indvinding på B3 ( samme pumpe ) 5. Planlægge modernisering af styretavle og indføre SRO-anlæg til PC på administrationskontoret. 6. Plan for forebyggelse i indvindingsopland ( informationssystem/forebyggelse ) 7. Undersøgelse og udarbejde plan for ombygning af åbne indvindingsboringer, så man kender mulighederne for forandringer af boringer, når der opstår et behov i fremtiden. 8. Plan for justering af udpumpning, mindre strømforbrug ( gennemføres sammen med pkt. 4) 9. Hæve nedgang rentvandstank ( nye nedgange anbefales). 10. Arkiv- & Journalsystem med bestyrelsesringbind ( kan betragtes som kursus ) 11. Overveje forbedringer af forsyningssikkerheden Side 52

53 Bilag nr. 17 Hjælpeskema - opgaver, typer Tekst Udføres Planlægges Udføres Hvem?? Budget straks Nu senere ikke initial Indvindingsopland : Informationssystem Kildeplads / boringer : Mindre renoveringer Frekvensstyret indvinding på Boring 3 Undersøge boringer mhp. ændring til lukket boring Bygninger / rentvandsbeh. : Mindre renoveringer Justering af udpumpning Hæve nedgang rentvandsbeh. Vandværkets teknik : Justering af skylleforbrug Styretavle + SRO anlæg Styring / kontrol : Vandværks-passer system Arkiv- & journalsystem Side 53

54 Indvinding, kildeplads og boringer Bilag nr. 17 Ombygning af boring Boringen er i eksemplet vist udført i kalk, men kunne også være udført i opsprækket palæocæn ler / grønsandskalk. FØR EFTER DGU nr DGU nr Åben kalkboring med forerør af jern. - ofte kan der være utætheder ved svejsninger eller jernrøret kan være tæret igennem. Ombygget med lukket filter og utæthederne er nu spærret med ekspanderende ler. Vandet tvinges ind i den ønskede dybde. Den åbne boring ombygges til en lukket boring med filter og rent grundvand strømmer nu ind i boringen. Denne løsning kombineres med montering af mindre råvandspumpe hvilket ofte er en fordel for vandværket også mindre strømforbrug. Mange vandværker kører med for store indvindingspumper. Mindre pumpe betyder mindre sænkning og nedsat risiko for ødelæggende lodret nedsivning langs forerøret eller indsivning via utætheder. Side 54

55 Bilag nr. 17 Eksempel på flow-log : Side 55