GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

Transkript

1 GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m. 59

2 Fra nedbør til råvand Vandværkets indvindingsopland er det område, hvorfra vandet strømmer til vandværkets kildeplads og dermed indvindingsboringer. I vandværkets indvindingsopland findes grundvandsmagasinet og derfor vandværkets mængde af råvaren, som er udgangspunkt for at levere det naturligt rene drikkevand til forbrugerne. Jordlagsforholdene og nedbørsmængden er afgørende for, hvor meget grundvand, der kan dannes i indvindingsoplandet. Desuden kan komplicerede jordlagsforhold medføre, at indvindingsoplandet er vanskeligt at fastlægge. Indvindingsoplandet kortlægges derfor som et tilnærmet område for grundvandsdannelsen. Det er miljøcentrenes opgave at foretage kortlægningen den hydrogeologiske kortlægning, som udgør grundlaget for indsatsplanen. Vandværkerne kan få oplysninger omkring potentialekort, kortlægning, indvindingsopland, forureningskilder, indsatsplaner m.m. hos det pågældende miljøcenter. Nedbøren påvirkes af luftforurening og er dermed påvirkelig overfor såvel lokale som globale forhold, f.eks. syreregn fra større industriområder til sprøjtning lokalt på marken i indvindingsoplandet. Derfor skal man ikke bestille prøvetagning til boringskontrol i perioder, hvor der er risiko for sprøjtning i nærområdet. Kort fortalt indeholder jorden forskellige jordlag, som vandet siver ned igennem. Muldlag Lerlag Sand og grus I muldlaget findes et astronomisk højt antal af bakterier og organismer, og her foregår det første vigtige trin af rensningen. Her omsættes de bionedbrydelige pesticider, olie, spildevand, m.m. Muldlaget udgør derfor en vigtig beskyttelse af grundvandet. I sandlaget renses vandet for bakterier og organismer og i lerlag mest med hjælp af kemiske forbindelser eller tilbageholdelse (tæt) af stoffer. Turen gennem jordens rensningsanlæg gør vandet rent, sterilt og beriger det med salte og mineraler, så det smager godt. 60

3 Men jorden kan også afgive stoffer til vandet, som kan føre til en forurening. Vandet kan desværre transportere forureningen med ned til grundvandet. Vi ved i dag, at mange (ofte nu forbudte stoffer/sprøjtemidler) kan sive gennem jorden opløst i vandet. Vi ved derfor også i dag, at vi ikke bare kan smide alt muligt ud på jorden og regne med, at jorden renser tilstrækkeligt. Indtil midten af 80 erne var det desværre ikke almindelig viden. Derfor blev f.eks. landmænd vejledt til at nedgrave sprøjteemballage m.m. og sprøjtemidler blev brugt uhæmmet af landbruget og parcelhusejere. Vi har også eksempler på, at Præfix (årsag til BAM) også er anvendt af vandværksfolk omkring boringer for at holde ukrudtet væk. Gamle brønde udgør ligeledes en trussel mod grundvandet. Her får overfladevand og evt. forurenet vand en smutvej ned til vores grundvand. Herved løber forurenede stoffer»udenom«jordlagenes naturlige rensefilter. Spørgsmålet er, om mange stoffer, som måles i det dybe grundvand, kan stamme fra utætte boringer, nedsivning i gamle brønde og undersøgelsesboringer. Det er derfor vigtigt at udnytte lokalt kendskab til gamle boringer og brønde, så disse kan blive lukket forskriftsmæssigt. Grundvandets indhold af opløste luftarter, metaller og salte kan variere meget fra sted til sted. Grundvandet inddeles i forskellige typer på baggrund af indholdet af visse stoffer samt især hvor meget ilt, der er i vandet. I forbindelse med indsatsplanlægning kan vandværket selv gøre meget for at sikre rent drikkevand. Når det område, som grundvandet dannes i, er kortlagt, kan alle, som bor ovenpå»drikkevandet«, informeres og hver især gøre sit til, at vandet fortsat forbliver af god kvalitet. Her kan analyseprogrammer fra både egen og andres boringer gøre gavn til løbende kontrol og dermed til prioritering af den nødvendige indsats i tæt samarbejde mellem vandværk, og dem som bor ovenpå vandet. Ud over punkt-, linje- og fladeforureninger kan vandværkets egne boringer i sig selv udgøre en trussel. Det skal forstås på den måde, at forkert indvindingsstrategi (for store råvandspumper) kan medføre store sænk- 61

4 En skitse over boringens opbygning ses af figuren her. Det er meget vigtigt, at pumpen ikke placeres for dybt, og sænkningen af vandspejlet sker ned i boringens filter. Dette kan medføre hurtig fældning af jern og mangan, og lukker filteret. Boringen udbygges bedst med en overbygning, hvori de tekniske installationer monteres. ninger lokalt omkring boringen. Hvis der pumpes med for store råvands-pumper, kan det betyde lokal nedsivning af nitrat, ilt og andre stoffer. Ilt kan igen betyde reaktioner i grundvandsmagasinet, så f.eks. nikkel- indholdet stiger (især i kalkmagasiner på Sjælland). Analyseresultater fra råvand i boringer med store sænkninger kan under visse betingelser også svinge meget selv over døgnet. Det vil derfor være meget svært at anvende analyser til at måle en tendens i udviklingen. Indvinding af råvand til drikkevandsproduktion sker fra en eller flere boringer på vandværkets kildeplads. Boringerne er vandværkets fundamentale forudsætning for at kunne levere den nødvendige og tilstrækkelige mængde drikkevand til forbrugerne. Det er derfor af den største betydning for vandværkets eksistens at overvåge og vedligeholde boringerne. Desværre er dette ofte det mest forsømte kapitel i vandværkets drift og vedligeholdelsesplan. For at sikre en stabil og sikker drift på vandværket er regelmæssig tilsyn, vedligeholdelse, overvågning af boringerne samt pejling alfa og omega. Opbygning og indretning Boringens data fremgår af den boreprofil, som brøndboreren afleverer efter etableringen af boringen. Boreprofiler kan desuden rekvireres hos GEUS, se nærmere i ordforklaringen. 62

5 Boreprofilen angiver boringens fysiske udførelse, dvs. tykkelsen og arten af de gennemborede jordlag, boringens totale dybde, dimensionen af forerøret og filterets placering, gruskastningens tykkelse og sammensætning, vandspejlet i ro og sænkningen ved prøvepumpningen og boringens specifikke kapacitet. For boringer i kalk anvendes dog ikke altid filtersætning, og gruskastning finder ikke sted. Endelig giver borejournalen oplysning om, hvor der er foretaget afpropning af sekundære vandførende lag for at undgå opblanding af forskellige vandkvaliteter. Her kan du læse mere: FVD: Håndbog om analyser nr. 4 FVD: Håndbog om tilstandsrapport nr. 5 Sammen sikrer vi drikkevandet! 63