Vejledning til frivillige kæder

Transkript

1 Vejledning til frivillige kæder Journal nr. 3/ /SEK/KB Rådsmødet den 31. august 2005 Baggrund 1. Den 1. juli 2005 blev gruppefritagelsen for horisontale aftaler om kædesamarbejde i detailhandelen ophævet. Ophævelsen skete som konsekvens af styrelsens analyse af de frivillige kæders konkurrenceforhold, der mundede ud i en anbefaling om at ophæve kædegruppefritagelsen (der henvises til mødet den 25. maj 2005, hvor rådet tilsluttede sig ophævelsen). 2. Både kæderne og deres organisationer har været enige i undersøgelsens hovedkonklusioner og har støttet en ophævelse af gruppefritagelsen. Det betyder, at kædernes aftaler nu skal vurderes efter konkurrencelovens almindelige regler. I den forbindelse har kæderne og deres organisationer dog forudsat, at der til erstatning af gruppefritagelsen blev udarbejdet en vejledning. 3. Konkurrencestyrelsens har derfor udarbejdet Vejledning til frivillige kæder. 4. Vejledningen retter sig primært mod traditionelle frivillige kæder, dvs. detailhandelskæder, der er dannet via samarbejdsaftaler mellem selvstændige butiksejere. Men vejledningen er søgt udarbejdet, så den også kan anvendes af kæder inden for service- og håndværkserhvervene og af andre kædetyper, så som franchisekæder, grossiststyrede kæder mv. 5. Udkastet til vejledning forelægges rådet, da vejledningen beskriver de principper, som styrelsen foreslår skal danne grundlag for den fremtidige bedømmelse af frivillige kædesamarbejder. Det bemærkes dog, at der er taget højde for, at vejledningen ikke foregriber fremtidige afgørelser, som rådet, ankenævnet eller EU s konkurrencemyndigheder måtte træffe (vejledningens side 3, afsnit 3). 6. Udkastet har været i høring hos Dansk Handel & Service (DHS), Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), Foreningen af Frivillige kæder i Danmark (Frida), De Samvirkende Købmænd (DSK), Håndværksrådet, Dansk Industri, Forbrugerrådet, Advokatrådet, Dansk Ejendomsmæglerforening, Forbrugerstyrelsen og en række kæder, herunder Coop Danmark. Høringssvar 7. Der er modtaget skriftlige høringssvar fra Coop Danmark, Håndværksrådet, HTS, DSK, Forbrugerrådet, Advokatrådet og Dansk Ejendomsmæglerforening (vedlægges som bilag 2-8). DHS (der også dækker Frida og de hørte kæder, undtagen Coop Danmark) har svaret telefonisk. 8. DSK, Forbrugerrådet, Dansk Ejendomsmæglerforening og DHS har meddelt, at man ikke har bemærkninger til vejledningen. 9. Coop Danmark har i høringssvaret (bilag 2) henvist til de bemærkninger, som Coop Danmark tidligere er kommet med, bl.a. til rapporten om frivillige kæder. Disse bemærkninger var koncentreret om kæders mulighed for at udelukke bestemte leverandører, hvor Coop Danmark fandt, at der burde holdes en mulighed åben for at udelukke bestemte leverandører, hvis instrumentet bruges med forsigtighed og ikke misbruges til at understøtte ulovlig købsbinding. 1/5

2 10. Håndværksrådet har foreslået en præcisering af de to første afsnit i vejledningen, side 10. Herudover har Håndværksrådet med henvisning til forskellige eksempler peget på, at også håndværks- og servicekæder bør have mulighed for at annoncere med fælles maksimumpriser eller vejledende priser både for varer, for standardtjenesteydelser og for kombinationer af varer/ydelser. 11. HTS finder det generelt problematisk, at vejledningen ikke tager højde for problemer i relation til konkurrencelovens 11 og opfordrer til, at der medtages afsnit under de enkelte punkter i vejledningen, der er adresseret til dominerende kæder. Herudover har HTS konkrete bemærkninger til vejledningens punkt 4, 6, 8 og Advokatrådet har foreslået, at der medtages konkrete henvisninger til Kommissionens retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 81 på horisontale samarbejdsaftaler. Vurdering Coop Danmarks bemærkninger 13. Det er styrelsens vurdering, at der allerede er taget højde for Coop Danmarks tidligere bemærkninger om at nuancere forbudet mod fælles boykot af leverandører. I forhold til det første udkast til kæderapporten er der således åbnet for, at udelukkelse kan kræves, hvis den pågældende leverandørs produkter ikke lever op til kædens koncept. Det er desuden præciseret, at der intet er til hinder for, at kædeselskabet informerer medlemmerne, hvis der ikke har kunnet opnås en tilstrækkeligt fordelagtig aftale med en leverandør. 14. Styrelsen finder ikke, at der er grundlag for yderligere indrømmelser på dette punkt. Håndværksrådets bemærkninger 15. Konkurrencestyrelsen har omformuleret de afsnit om informationsudveksling (vejledningen, side 10, afsnit 1 og 2), som Håndværksrådet har peget på. 16. Konkurrencestyrelsen har ligeledes efterkommet Håndværksrådets ønske om en præcisering af, at håndværks- og servicekæder er ligestillede med detailhandelskæder, når det gælder fælles annoncering med maksimumpriser på varer (vejledningen, side 13, afsnit 2). 17. Derimod finder styrelsen, at fælles prisannoncering for tjenesteydelser som hovedregel vil være i strid med konkurrencelovens 6. Hér må det bl.a. tages i betragtning, at der er den væsentlige forskel på varer og ydelser, at varerne er identiske, uanset hvilken forretning der sælger dem, mens kvaliteten i håndværksarbejde og tjenesteydelser kan variere meget fra virksomhed til virksomhed. Selv om visse ydelser er mere standardprægede end andre, vil det være vanskeligt om ikke umuligt at lave en langtidsholdbar afgrænsning og opremsning af, hvilke ydelser der hører til den ene og den anden kategori. 18. Dertil kommer, at prisnormeringen typisk kun eller i det væsentlige vedrører avancen på de annoncerede varer, når en detailhandelskæde fastsætter maksimumpriser i forbindelse med en tilbudskampagne. En maksimumpris på en ydelse omfatter derimod så at sige prisen fra grunden af. Serviceerhverv udbyder desuden relativt få ydelser i modsætning til detailhandelens sortimenter på ofte mange tusinde varer. Tilbud på en ydelse fra en servicekæde (fx et stort serviceeftersyn, et mæglerhonorar osv.) vil også i den forstand ofte være mere omfattende. En mere omfattende normering blandt den enkelte servicekædes medlemmer ville indebære, en stor risiko for, at hele branchens priskonkurrence neutraliseres. 19. Selvom det ikke kan udelukkes, at der, som nævnt i Håndværksrådets brev, kan være områder, hvor fælles annoncering med maksimumpriser for standardydelser eller 2/5

3 kombinationssalg alligevel vil være acceptabelt, bør udgangspunktet i vejledningen dog fortsat være en advarsel mod at indgå sådanne aftaler. [1] 20. Konkurrencestyrelsen har derfor fastholdt, at der ikke generelt kan gives grønt lys for fælles prisfastsættelse og udmelding af priser på tjenesteydelser, men har i overensstemmelse med Håndværksrådets ønske foretaget en lille opblødning i teksten, så forbudet er knapt så kategorisk (jf. ændringerne under vejledningens punkt 9.2, side 13). HTS bemærkninger 21. Konkurrencestyrelsen finder det ikke hensigtsmæssigt at efterkomme HTS ønske om at udvide vejledningen til at omfatte dominerende kæders adfærd. For det første er vejledningen adresseret til de kæder, der tidligere var omfattet af den nu ophævede gruppefritagelse, og gruppefritagelsen omfattede ikke kæder med en dominerende stilling på markedet. For det andet ville vejledningen blive meget omfattende, hvis den også skulle medtage principper for, hvad dominerende kæder må, og hvad de ikke må i forhold til konkurrencelovens 11, og dermed ville formålet at give kæderne et enkelt og nemt tilgængeligt arbejdsredskab gå tabt. Endelig har styrelsens undersøgelser vist, at der kun er ganske få frivillige kæder, som på enkelte produktmarkeder kan antages at have en dominerende stilling, og en vurdering af sådanne kæders aftaler og adfærd bør under alle omstændigheder vurderes konkret ud fra de enkelte markeders karakteristika. 22. Herudover har HTS haft konkrete bemærkninger til vejledningens punkt 4, 6, 8 og Til punkt 4 (forretningsplacering og optagelse af nye medlemmer) har HTS foreslået, at det præciseres, at kæderne kan vælge at træffe deres beslutninger på baggrund af en skønsmæssig vurdering i de konkrete tilfælde. 24. Det er styrelsens opfattelse, at vejledningen allerede tilkendegiver, at kæderne kan basere deres beslutninger på en vis grad af skøn. Men det er forudsat, at en kædes beslutninger om antal kædebutikker og deres placering tilsigter en effektivitetsfremmende forbedring af kædens konkurrenceevne. HTS forslag indebærer en risiko for, at tilsidesætte dette formål, og styrelsen finder derfor ikke grundlag for at imødekomme forslaget. 25. Til punkt 6 (markedsføring) har HTS ønsket en uddybning af, hvad der menes med at begrænse virksomhedens mulighed for passivt salg, og hvordan man når frem til den konklusion. 26. Konkurrencestyrelsen er enig i, at den oprindelige formulering kunne give anledning til forståelsesproblemer, og styrelsen har derfor ændret teksten under punkt 6.2 (side 9, første afsnit). 27. Til punkt 8 (købsforpligtelser) har HTS efterlyst bemærkninger om rabat- og bonusaftaler og tilkendegivet, at det bør slås fast, at aftaler om rabat og bonus mellem kædeselskab og medlemmer bør være tilladt, selv om rabat-/bonussatserne ikke er omkostningsbetingede. Desuden mener HTS, at et kædesamarbejde drejer sig om at være loyale over for hinanden, og at der derfor også bør være nogle bemærkninger omkring vedtægtsbestemte (dvs. horisontale) rabataftaler. 28. Konkurrencestyrelsen finder ikke, at der, som ønsket af HTS, kan gives en generel tilladelse til, at kæder indgår loyalitetsskabende rabat- og bonusaftaler. De aftaler om rabat og bonus, der er knyttet til kædemedlemmernes indkøb, indgås i øvrigt som hovedregel med leverandørerne, og det vil derfor i hvert enkelt tilfælde være den pågældende leverandørs 3/5

4 markedsposition, der er afgørende for vurderingen af, om en rabataftale er konkurrenceretligt acceptabel. Konkurrencestyrelsen finder heller ikke, at der kan åbnes mulighed for, at kædemedlemmerne indbyrdes kan vedtage eller samordne deres rabatter. 29. Til punkt 9 (prisaftaler) har HTS foreslået, at det af vejledningen kommer til at fremgå, at leverandører lovligt kan fastsætte en mindstepris, når der er tale om varemærker, som leverandøren mener vil forringes, hvis forhandlerne sælger dem til spotpriser i en udsalgssituation. Desuden mener HTS, at kæder især dominerende kæder bør have tilladelse til at forbyde medlemmerne at indgå rabataftaler med bestemte købergrupper. 30. Konkurrencestyrelsen kan ikke imødekomme disse forslag. Forbudet mod fastsættelse af bindende videresalgspriser er absolut og kan ikke fraviges, blot fordi leverandøren sælger mærkevarer, og forhandlerne er medlem af en kæde. 31. Det vil heller ikke kunne accepteres, at kæder forbyder medlemmerne at indgå aftaler med bestemte rabatforeninger. Det ville dels svare til, at man tillod en vis styring af medlemmernes pris- og rabatpolitik og dels, at man tillod udelukkelse af bestemte leverandører (i dette tilfælde leverandører af organiserede rabatordninger). Advokatrådets bemærkninger 32. Advokatrådet har henvist til, at horisontale prisaftaler som hovedregel er i strid med traktatens artikel 81 og finder, at denne hovedregel samt forudsætningerne for undtagelse bør understreges og præciseres i vejledningen. Desuden har Advokatrådet foreslået, at der i vejledningen henvises til de tommelfingerregler for markedsandele, der fremgår af Kommissionens retningslinjer for horisontale samarbejdsaftaler. 33. Det er Konkurrencestyrelsens opfattelse, at en henvisning til de nævnte regler i Kommissionens retningslinjer vil være uhensigtsmæssig. Det er korrekt, som påpeget af Advokatrådet, at det efter EU-praksis som hovedregel er forbudt at indgå horisontale aftaler om priser (herunder også maksimumpriser). Men det er i den forbindelse værd at bemærke, at der ikke findes EU-praksis rettet mod detailhandelskæder, og at Kommissionens retningslinjer for horisontale samarbejdsaftaler heller ikke forholder sig specifikt til detailhandelskæder, men omfatter alle former for horisontalt samarbejde. 34. Når der i vejledningen gives grønt lys for, at kæderne kan aftale maksimumpriser til brug for deres fælles annoncering af varer, er dette baseret på en erfaringsmæssig og konkret vurdering af, at en sådan prisreklame har en positiv og konkurrencefremmende markedspåvirkning og dermed ikke er omfattet af forbudet i konkurrencelovens Det er desuden understreget i vejledningen, at alle andre former for horisontalt prissamarbejde er forbudt, og Konkurrencestyrelsen finder, at det vil give anledning til unødvendig usikkerhed hos kæderne, hvis der, som foreslået af Advokatrådet, medtages en særskilt præcisering af Kommissionens retningslinjer, der i øvrigt slet ikke forholder sig til detailhandelskæders fælles annoncering. 36. Konkurrencestyrelsen finder heller ikke, at en henvisning til tommelfingerreglen om 15 % markedsandel i Kommissionens retningslinjer vil tjene noget formål. Vejledningen til de frivillige kæder er søgt udformet, så den kan anvendes af alle ikke-dominerende kæder, og en specifik henvisning til en bestemt markedsandelstærskel har alt andet lige en tendens til at blive opfattet som et kategorisk krav. Som nævnt tager Kommissionens retningslinjer ikke særskilt sigte på frivillige kæder, og det er styrelsens opfattelse at en henvisning til Kommissionens tommelfingerregel vil virke mod hensigten med vejledningen. 4/5

5 Afgørelse 37. Rådet tilslutter sig, at vejledningen offentliggøres i sin nuværende form. [1] Det er i den forbindelse værd at bemærke, at den særlige bestemmelse i gruppefritagelsen for vertikale aftaler (artikel 2, stk. 2) om, at også kæder er omfattet af gruppefritagelsen, kun gælder detailhandelskæders aftaler om køb, salg og videresalg af varer og altså ikke kæders salg af tjenesteydelser. 5/5