Udskiftning af større cirkulationspumper
|
|
|
- Sara Jespersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type, der typisk er manuelt trinregulerbar i trin. I langt de fleste tilfælde kan der spares meget energi ved at udskifte til en A-mærket pumpe. Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler udskiftning af cirkulationspumpen, hvis den ikke er en A-mærket pumpe. Denne energiløsning gælder for ejendomme over 500 m2. Der henvises til de tilsvarende energiløsninger for mindre ejendomme. Anbefaling til cirkulationspumpe Cirkulationspumpen skal være A-mærket i henhold til Europumps kriterier. A-mærkede cirkulationspumper finder du i de forskellige fabrikanters salgsmateriale. Fordele Elbesparelse Lavere CO₂-udledning God økonomi Ingen merpris ved udskiftning Mindre støj i rør og radiatorventiler samt fra pumpen Gennemgang af varmeanlæg Inden eksisterende cirkulationspumper udskiftes, er det en god ide at gennemgå varmeanlæggetfor at sikre, at den nye pumpe kommer til at passe til behovet. Følgende bør om muligt gennemgås: Indreguleringen af fordelingskredsene samt radiatorerne Tryktab i fordelingskredsene Type af fordelingskredse - enkelt- eller dobbeltshuntede kredse Behovsvariationer over tid for de enkelte fordelingskredse 1
2 Udskiftning af større cirkulationspumper Dimensionering Cirkulationspumpens flow og tryk vil som regel være: Flow: Tryk: 1-2,5 liter/m 2 /h 3-5 mvs 5-7 mvs Den mindste værdi er for en velisoleret bygning og den højeste værdi er for en dårligt isoleret bygning Bygning på op til m2 - størst tryk ved anlæg med fjernvarmeveksler Bygning på m2 - størst tryk ved anlæg med fjernvarmeveksler Man bør dog også beregne den nye pumpes dimensionerende flow Qmax og tryk Hmax mere præcist, og derfor skal du vide: om pumpen slukkes i sommerperioden den dimensionerende temperaturdifferens ΔTdim, dvs. forskellen på temperaturen i frem- og returløbet på den koldeste vinterdag GUF: Varmeforbrug: ΔTdim: Graddageuafhængigt forbrug [-] Årligt varmeforbrug [MWh] Forskellen mellem temperaturen i frem- og returløbet den koldeste vinterdag [ C] hvad det årlige varmeforbrug På baggrund af det årlige varmeforbrug kan man beregne det dimensionerende flow, Qmax, og det dimensionerende differenstryk, Hmax, på følgende måde, hvis man ikke har målinger. Hvis GUF ikke kendes kan nedenstående værdier anvendes: Beboelsesejendom: 25 % Daginstitution/skole: 10 % Qmax = Hmax = 3,6 (1 - GUF) varmeforbrug 2,6 4,2 ΔTdim 0,0082 (1 - GUF) varmeforbrug 2,6 [m 3 /h] +2,0[mVs] Administrationsbygning: 10 % Hvis du har beregnet Qmax og Hmax med den nævnte tommelfingerregel eller ovenstående formler, og den eksisterende pumpe giver langt højere tryk og/eller flow, bør du kontrollere, om der er særlige forhold, der nødvendiggør en større pumpe end beregnet. 2
3 Energibesparelse På omdrejningsregulerbare pumper er det muligt at vælge mellem følgende reguleringsformer: Fast trin (omdrejningstal) Bruges kun, hvis et varierende tryk fra pumpen giver problemer for styringen af varmeanlæggets blandekredse Konstanttrykregulering Differenstrykket over pumpen holdes konstant uafhængig af pumpens flow Udskiftning af større cirkulationspumper Proportionaltryksregulering Ved denne form for regulering sker en gradvis reduktion eller forøgelse af pumpens differenstryk afhængigt af flowet. Denne regulering kan give den største energibesparelse. Ud fra de beregnede værdier for Qmax og Hmax er det nu muligt at beregne energiforbruget for den eksisterende pumpe og en ny energieffektiv pumpe. Afhængigt af om det er et-strengsanlæg eller et to-strengsanlæg, og om pumpen slukkes i sommerperioden, skal der beregnes enten tre eller fire volumenstrømme ud fra nedenstående tabel(fire, hvis pumpen er i drift alle årets timer). En-strengsanlæg Flow pr. 1 m3/h Qmax [-] 0,957 0,941 0,921 0,904 To-strengsanlæg Flow pr. 1 m3/h Qmax [-] 0,893 0,852 0,802 0,760 Driftstimer [timer] Hvis cirkulationspumpen anvendes om sommeren bruges alle værdierne i tabellen, således at der regnes med fire volumenstrømme og driftstider. Hvis pumpen standses om sommeren, bruger man ikke værdierne i den nederste linje ikke (tre volumenstrømme og driftstider). Der skal nu findes sammenhængende værdier for flow samt effektoptag før og efter udskiftningen af pumpen. Effektoptaget for den eksisterende og den nye regulerbare pumpe aflæses eksempelvis på pumpekurver eller findes med pumpevalgsprogrammer på nettet. Fremgangsmåden illustreres med nedenstående eksempel. Der er tale om en etageejendom med et årligt varmeforbrug på MWh. Ejendommens cirkulationspumpe kører hele året, den dimensionerende temperaturdifferens er ΔT dim : 25 C, GUF er opgjort til 28% og det er et to strengs varmeanlæg. Først beregnes de dimensionerende forhold Qmax og Hmax: Qmax = Hmax = 3,6 (1-0,28) ,6 4,2 25 0,0082 (1-0,28) ,6 = 19 m3/h +2,0 = 6,6 mv To-strengsanlæg Flow pr. 1 m3/h Qmax [-] 0,893 0,852 0,802 0,760 Volumenstrøm [m3/h] 17,0 16,2 15,2 14,4 Driftstimer [timer]
4 Udskiftning af større cirkulationspumper Energibesparelse (fortsat) Til sidst findes pumpekurven for den eksisterende pumpe frem. Med et katalog eller et pumpevalgsprogram findes kurver for en energieffektiv pumpe i den rigtige størrelse, idet der nedenfor er valgt en pumpe, som kører med proportionaltryksregulering. Kurve med driftspunkter for nuværende pumpe Kurve med driftspunkter for ny pumpe 4
5 Udskiftning af større cirkulationspumper Energibesparelse (fortsat) Effektoptaget for fire volumenstrømme er aflæst for begge pumper og anført i nedenstående tabel. Volumenstrøm [m3/h] Effektoptag, gammel pumpe [kw] 1 Effektoptag, ny pumpe [kw] 2 Driftstimer [timer] 3 Energibesparelse [kw/år] (1-2) x 3 17,0 0,65 0, ,2 0,63 0, ,2 0,62 0, ,2 0,60 0, Årlig elbesparelse Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Elpris: 2,30 kr. pr. kwh Årlig elbesparelse Årlig økonomisk besparelse Årlig CO 2 -besparelse kwh 2,30 kr./kwh x kwh = kr. 0,440 kg/kwh x kwh = 737 kg Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Dimensionering Pumpefabrikanterne har online dimensioneringsprogrammer, som kan anvendes til at finde den mest energioptimale cirkulationspumpe: WebCAPS fra Grundfos ( Online pumpevalgsprogram fra Smedegaard ( Wilo-Select fra Wilo ( Montage Pumpen monteres mekanisk og elektrisk efter fabrikantens anvisninger, dvs. bl.a. med motorakslen i vandret position. Eftersyn Cirkulationspumper er normalt vedligeholdelsesfri, og der er derfor ikke krav om eftersyn. 5
6 Udskiftning af større cirkulationspumper Tjekliste Undersøg Spørgsmål Svar Løsning Cirkulationspumpens alder Er cirkulationspumpen ældre end 15 år? Ja [ ] Nej [ ] Hvis ja: se 1 Cirkulationspumpens indstilling Er cirkulationspumpen trinreguleret, og er den indstillet på det højeste trin? Ja [ ] Nej [ ] Hvis ja: se 2 Cirkulationspumpens driftstid Er cirkulationspumpen i drift året rundt? Ja [ ] Nej [ ] Hvis ja: se 3 1. Cirkulationspumpens alder Den eksisterende cirkulationspumpes alder har stor betydning for pumpens energiforbrug, idet ældre pumper normalt har en effektivitet, der er langt dårligere end moderne pumper. Det gælder, uanset om pumperne er trinregulerbare. 2. Cirkulationspumpens indstilling Ældre trinregulerbare cirkulationspumper vil i mange tilfælde være konstant indstillet på det højeste trin - typisk trin 3. Ved denne pumpeindstilling udnytter man ikke pumpens mulighed for reduceret pumpetryk i overgangsperioderne om foråret og efteråret. 3. Cirkulationspumpens driftstid Cirkulationspumpens driftstid har stor betydning for energiforbruget. Pumpen bør slukkes udenfor fyringssæsonen eller som minimum i sommermånederne. Virksomhedens stempel og logo: Yderligere information Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 6
Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede
Solvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk
Solvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især
energiløsninger til installationer Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011
energiløsninger til installationer Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.
Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis
Solvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Udskiftning af varmtvandsbeholder
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret
Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret
Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede
Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling
Energiløsning UDGIVET JUNI 2010 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller
Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
ENERGILØSNINGER. til installationer. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013
ENERGILØSNINGER til installationer Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.
Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis
Indregulering af varmeanlæg
GUIDE Indregulering af varmeanlæg i parcelhuse og andre mindre bygninger INDHOLD INDREGULERING AF VARMEANLÆG... 3 Symptomer på manglende indregulering... 3 Definition på indregulering... 3 Et anlæg i balance...
Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre
Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde
Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Syddansk erhvervsskole
Syddansk erhvervsskole Allan Tingkær Bygningsreglement 2010 Særlige krav til klimaskærm: Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet areal ved trykprøvning med
Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.
Screening af energiforbruget
Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver
Energioptimering af bygning 1624 Frederiksborggade 15 Forslag nr.: 03 Elbesparelse 97.351 kwh/år 146.027 kr./år Varmebesparelse 0 kwh/år 0 kr.
Energioptimering Rådgiver fra Energi Nord: Steen Lund Sømod tlf. 9936 9776 Dato: 16. august 2013 Dok.id-903963 Kundedata Firma:ATP Ejendomme Sag nr.: 001-00710-01 Kontaktperson: Christian Mølholm Telefon
Konvertering fra oliekedel til fjernvarme
Energiløsning Konvertering fra oliekedel til fjernvarme I enfamiliehuse, der opvarmes med oliekedler, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt fjernvarme.
Konvertering til fjernvarme. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel
Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Konvertering til fjernvarme
Energiløsning Konvertering til fjernvarme UDGIVET MARTS 2010 - REV. JUNI 2010 I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt
Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele
Energiløsning UDGIVET juni 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller
Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder. Fordele. Lavere CO 2. Bræddegulv Indskudsler Efterisolering 75 mm
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder Et gulv over en uopvarmet kælder isoleret med mindre end 100 mm bør efterisoleres til nedenstående
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT
VALG AF PUMPE -inkl. regulering... umper
VALG AF PUMPE -inkl. regulering... umper I N D H O L D S F O R T E G N E L S E PUMPEVALG - INKL. REGULERING 3 REGULERINGSFORMER OG ENERGIEFFEKTIVITET 4,5,6 ENERGIFORDELINGEN 7 PUMPEVALG OG POTENTIALE,
Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 5.8 MWh Fjernvarme, 257 kwh el
SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arendalsvej 330 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-020153 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Programversion: EK-Pro,
Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Udvendig efterisolering af letbetonvægge
Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført
Efterisolering af hulrum i etageadskillelser
Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk
Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.
BBR-nr.: 851-033602 Energimærkning nr.: 200004243 Gyldigt 5 år fra: 04-01-2008 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Beatesmindevej 6 Postnr./by: 9210 Aalborg SØ BBR-nr.: 851-033602 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Fordele. Lavere CO₂-udledning. Vindpap. Afstandsliste for ventilation Bræddebeklædning. Sokkelpuds. Dræn
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 - REVIDERET JUNI 201 Efterisolering af sokkel Ikke isolerede eller kun ringe isolerende sokler bør efterisoleres. Efterisolering af sokkel kan udføres som et selvstændigt
Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.
Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter
Energirådgivning i i Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter Energibevidst projektering LCC Life Circle Cost Levetidsomkostninger
Efterisolering af kældergulv. Fordele
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af kældergulv Et kældergulv, som er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal brydes op fx i
Installationsvejledning for TIGRIS Maxishunt 6560898 / 010409 1/12
6560898 / 010409 1/12 Installationsvejledning for TIGRIS Maxishunt Klik dig ind på www.wavin.dk eller kontakt Wavins vvs-afdeling på tlf. 8696 2000, hvis du har brug for råd og vejledning omkring gulvvarmesystemer.
Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel
Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler
Standardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser Version: 5.1 Gyldig fra: 02.02.2016 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse
Renovering af belysningsanlæg
Energiløsning kontorejendomme UDGIVET AUGUST 2018 Renovering af belysningsanlæg Gamle og udtjente belysningsanlæg er ofte dyre i drift. Der er typisk både høje energiudgifter og store omkostninger forbundet
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fælleshus Søagerpark 81 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. august 2012 Til den 6. august 2022. Energimærkningsnummer
John Kepny-Rasmussen. KAB Energiområdet
John Kepny-Rasmussen KAB Energiområdet Ingeniør, EMO-konsulent Varmecentralen Fokus påp energibesparelser Energileverandørerne rerne Driftspersonalet Beboerne Sparepotentiale hvor? Varmtvandsproduktionen?
Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm. Termoruder 26.700 24.300 32.700 27.600 38.700 32.200 20.100 17.700 25.900 20.900 31.700 25.
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til jordvarme I et hus med en ældre oliekedel eller lignende beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas
Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret
Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolere gulv mod kælder 451 m³ Naturgas 3240 kr. 72730 kr. 22.
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndermarksvej 1A Postnr./by: 6560 Sommersted BBR-nr.: 510-018840 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
