Indhold. Vejledning i værdiopbevaring 2. Indledning 3. Definitioner 3. Kategori 1 Værdiopbevaringsenheder 4. Kategori 2 Værdiskabe 5

Transkript

1 Indhold Vejledning i værdiopbevaring 2 Indledning 3 Definitioner 3 Kategori 1 Værdiopbevaringsenheder 4 Kategori 2 Værdiskabe 5 Kategori 3 Sikringsskabe 5 Kategori 4 Gamle pengeskabe 6 Kategori 5 Gitterskabe/pladeskabe 7 Kategori 6 Andre skabe 7 Eksempler på mærkning af skabe 8 Vejledende beløbsgrænser for værdiopbevaringsenheder 9 Vejledende beløbsgrænser for kontantautomater 10 1

2 Vejledning i værdiopbevaring Denne vejledning er udarbejdet for at sikre, at der i medlemsselskaberne så vidt muligt bruges ensartede principper ved dækning af indbrudstyveri fra og skader på pengeskabe. Vejledningen skal give et indblik i de forskellige typer af pengeskabe, både de gamle der i dag findes hos brugerne og de nye, som markedsføres af diverse leverandører. Vejledningen kan desuden anvendes som forsikringsbranchens og politiets fælles rådgivningsgrundlag i situationer, hvor virksomheder, forretningsindehavere eller privatpersoner ønsker rådgivning omkring eksisterende værdiopbevaringsenhed eller ved valg af en tilsvarende ny. Kontanter er tyvens drøm For at begrænse mulighederne for at virkeliggøre denne drøm, kræver forsikringsselskaberne, at rede penge, pengerepræsentativer og værdipapirer opbevares i værdiopbevaringsenheder, der er afpasset efter enhedens styrke samt den eventuelle elektroniske overvågning af denne. 2

3 Indledning Vejledningen, der er udarbejdet af Rigspolitichefens Kriminalpræventive Sektion og F&P, indgår som en del af F&P s klassificering m.v. af mekaniske sikringsforanstaltninger. Vejledningen omfatter også værdiopbevaringsenheder, der er testet og klassificeret efter den europæiske standard EN , ligesom den omfatter værdiopbevaringsenheder, der er testet efter PRE-standarden pren Størstedelen af de test, der er foretaget efter pren , er foretaget af Verband der Sachversicherer e.v. (VdS) i Tyskland. Ændringer i de nordiske landes standarder for certificering af værdiopbevaringsenheder, jf. den fælles internordiske standard, INSTA 610, er tidligere indarbejdet. I Sikringskataloget bind 2, fane 130, findes en oversigt over de værdiopbevaringsenheder, der er testet jf. INSTA 610, 611 og 612 samt de gamle nordiske standarder f.eks. DS Denne oversigt, der udgives af Dansk Standard, forventes senere udvidet med en tilsvarende oversigt over enheder, der er klassificeret jf. den nye europæiske standard. Tilsvarende findes under fane 110 i Sikringskatalogets bind 2 en fortegnelse over sikringsskabe testet og klassificeret jf. Standardtyvmetoden hovedgruppe 2. I vejledningen er F&P s revision pr af de for medlemsselskaberne vejledende beløbsgrænser indarbejdet. Definitioner Skabe, der anvendes som indbrudssikring, har varierende modstandsevne over for indbrudsangreb. Modstandsevnen er afhængig af skabenes aflåsning og konstruktion samt det værktøj og den eller de angrebsmetoder, der anvendes. Hovedskillelinien går mellem de såkaldte indbrudstestede skabe og de øvrige skabe. Der findes i de forskellige europæiske og oversøiske lande en række testmetoder, som har til formål at beskrive skabenes teoretiske modstandsevne i forskellige risikosammenhænge. I forhold til indbrudssikringen er det dog alene den fysiske indbrudstest, som er relevant. Værdiopbevaringsenheder, der er testede som brandsikre i en eller flere timer, yder normalt ingen modstandsevne over for indbrud. Tidligere har det alene været testmetoder jf. de nordiske standarder: INSTA Internordisk Standard DS NS SFS SS SIS Dansk Standard Norsk Standard Finsk Standard Svensk Standard Svensk Standard Skafor Standardtyvmetoden , hovedgruppe 2, der har været anerkendt som relevante testmetoder. 3

4 Fra den anerkendes endvidere værdiopbevaringsenheder testet jf. et forslag udarbejdet af CEN Europæisk komité for Standardisereing til en fælles standard: pren Europæisk Standard, hvor (pr) er en oplysning om, at der er tale om et udkast til en standard, der dog betragtes som færdigarbejdet. Kategori 1 Værdiopbevaringsenheder testet efter pren (dateret august 1993 og senere) INSTA 610 DS 2121 NS 5089 SFS 3529 SS 3000 Skabe, som er certificeret efter disse standarder, er forsynet med mærkat indeholdende: Firmanavn, typebetegnelse, fabrikationsår, produktnummer samt klasse/pointtal. Endvidere vil navnet på prøvningsinstituttet normalt fremgå. Mærkaten er fastgjort på indersiden af døren. Såvel let som tungt (professionelt) håndværktøj er anvendt ved testen. For skabe testet jf. pren-standarden er modstandsevnen over for indbrudsangreb angivet i klasser ved anvendelse af romertal fra 0 til X. Standarden stiller ingen krav om minimumsvægt, hvorfor skabe, der vejer under 250 kg, skal fastgøres til stabil bygningsdel ved anvendelse af det i standarden beskrevne forankringshul(ler), hvis udtræksstyrke skal svare til minimum 50 kn (ca kg) for klasse 0, I, II og III samt 100 kn (ca kg) for klasse IV og højere. Efter fastgørelse til stabil bygningsdel skal den samlede udtræksstyrke tilstræbes at modsvare ovenstående krav. Såfremt producenten eller importøren ikke har udarbejdet konkrete anvisninger for fastgørelse i overensstemmelse med ovennævnte, henvises der, hvad angår fastgørelsesmetoder, til afsnittet herom for sikringsskabe (kategori 3), fane, emne 60, blad 01. For skabe testet jf. de øvrige standarder er modstandsevnen over for indbrudsangreb angivet i point minimumskravet for at opnå certificering er 40 point. Standarderne stiller endvidere krav om en vægt på minimum 300 kg, hvorfor der ikke findes generelle krav om fastgørelse. En værdiopbevaringsenhed, der er certificeret efter en af ovennævnte standarder, er egnet til beskyttelse af penge/pengerepræsentativer og/eller værdigenstande (tyvetækkelige varer) mod indbrudstyveri. 4

5 Kategori 2 Værdiskabe testet efter SIS Skabe indbrudsprøvet efter en tidligere svensk industri standard, der i 1975 blev ophævet og erstattet af Svensk Standard, SS Skabe, der er certificeret efter denne standard, er forsynet med mærkat indeholdende: Firmanavn, typebestemmelse, SIS samt en af følgende betegnelser V1, V2, V2S eller V3 Mærkaten er fastgjort på indersiden af døren. Betegnelsen V1, V2, V2S, V3 er udtryk for modstandsevne over for indbrudsangreb. Laveste certificering er V1. Såvel let som tungt (professionelt) håndværktøj er anvendt ved indbrudsprøvningen af de højst certificerede skabe, og herefter gradueret til den laveste certificering V1, hvor der udelukkende er anvendt let håndværktøj. Værdiskabe skal foruden at klare testen opfylde kravene til en fastsat minimumsvægt: V1: Vægt min. 300 kg. V2 og V2S: Vægt min. 700 kg. V3: Vægt min. 700 kg. Et værdiskab, der er certificeret efter denne standard, er egnet til beskyttelse af penge/pengerepræsentativer og/eller værdigenstande (tyvetækkelige varer) mod indbrudstyveri. Kategori 3 Sikringsskabe testet efter Standardtyvmetoden , hovedgruppe 2. Skabe indbrudstestet på Dansk Teknologisk Institut og klassificeret efter denne prøvningsmetode kan være forsynet med en mærkat med teksten: SKAFOR SIKRINGS- SKAB eller F&P, model/type og standardtyvprøvningsnummer samt en af klassificeringsfarverne GUL, GRØN, BLÅ eller RØD. Ved indbrudsprøvningen er udelukkende anvendt let håndværktøj. Skabenes modstandsevne over for indbrudsangreb er udtrykt i farven GUL, GRØN, BLÅ eller RØD, hvor GUL er den laveste og RØD den højeste. Sikringsskabe med vægt under 250 kg forudsættes fastboltet til fast bygningsdel. Fastboltningen skabe under 250 kg skal efter den ske ved mindst 4 punkter med minimum 10 mm bolte. 5

6 Fastgørelsen skal ske til stabil bygningsdel ved anvendelse af gennemgående bolte eller ved anvendelse af tilsvarende ekspansionsbolte/klæbeankre, hvis indgreb er minimum 100 mm. Til at modvirke gennemtrækning af møtrikkerne gennem skabets bund og sider ved forsøg på bortfjernelse af skabet skal der anbringes tykke spændeskiver med en stor diameter mellem møtrikkerne og skabets indvendige bund/side(r). Fastspændingen (møtrikkerne) skal ske fra skabets indvendige sider. Boltene/limankrene skal placeres så tæt på skabets indvendige hjørner som muligt og må maks. placeres 100 mm fra disse. Sikringsskabe klassificeret efter denne prøvningsmetode er egnet til at beskytte værdigenstande (tyvetækkelige varer) mod indbrudstyveri. Eventuelt kan mindre summer af penge/pengerepræsentativer placeres i disse skabe. Kategori 4 Gamle pengeskabe tidligere benævnt egentlige pengeskabe, hvilket er fællesbetegnelsen for jern- eller stålskabe, der er fremstillet såvel før som efter Skabene har ikke været underkastet en af de førnævnte testmetoder, men de er fabrikeret med henblik på at modstå indbrudstyveri. Skabene er sædvanligvis fremstillet af stålplader, som er svejset i alle sammenføjninger og forsynet med en dør af samme tykkelse som selve skabets konstruktion. Dørens rigeltræk aflåses med en pengeskabslås (kombinationslås og/eller dobbeltkamlås). Låsesystemet påvirker tre eller flere bevægelige rigler i dørforkanten samt tre eller flere bevægelige rigler i bagkanten (som alternativ kan dørens bagkant eller faste rigler danne indgreb med karmen i hængselsiden). Låsesystemet kan være beskyttet ved hjælp af sprængsikring og/eller skæresikring. Foruden låsesystemet er det parametre som skabets vægtykkelse og vægt, der er afgørende for modstandsevnen. a) De bedste af disse skabe er udført i min. 2 mm tyk helsvejset yderstålplade, ca. 10 cm tykt betonlag samt en inderstålplade, og dørens forkant er udført i min. 6 mm stålplade. Vægten er afhængig af rumfanget, men skal være over 700 kg. b) En ringere konstruktion er min. 1,5 mm tyk, helsvejset yderstålplade, ca. 8 cm tykt betonlag samt en inderstålplade. Vægten er afhængig af rumfanget, men skal være over 250 kg. 6 c) Den ringeste konstruktion af egentlige pengeskabe er skabe udført alene af min. 4 mm tyk yderstålplade.

7 Disse skabe skal fastgøres til gulv eller væg, idet vægten, som er afhængig af rumfanget, alene skal overstige 90 kg. Alle tre grupper (a, b, c) af gamle pengeskabe (egentlige pengeskabe) er egnet til at beskytte værdigenstande (tyvetækkelige varer) mod indbrudstyveri. Eventuelt kan mindre summer af penge/pengerepræsentativer placeres i disse skabe. På grund af ukendskab til disse skabes modstandsevne mod indbrudsangreb, vil anvendelsen være betinget af forsikringsselskabets accept. Kategori 5 Gitterskabe/pladeskabe testet efter Standardtyvmetoden , hovedgruppe 1. Skabe indbrudstestet på Teknologisk Institut og klassificeret efter denne prøvningsmetode kan være forsynet med en mærkat med teksten: SKAFOR GITTERSKAB/ PLADESKAB eller F&P, model/type og standardtyvprøvningsnummer samt en af klassificeringsfarverne GUL, GRØN, BLÅ eller RØD. Ved indbrudsprøvningen er udelukkende anvendt let håndværktøj. Skabenes modstandsevne over for indbrudsangreb er udtrykt i farven GUL, GRØN, BLÅ eller RØD, hvor GUL er den laveste og RØD den højeste. Gitter-/pladeskabe skal altid være solidt fastgjort til fast bygningsdel. Fastgørelsen bør ske som beskrevet for sikringsskabe under kategori 3. Gitter-/pladeskabe er fremstillet til beskyttelse af tyvetækkelige varer og inventar i forretninger m.v. Skabene kan ikke benyttes til beskyttelse af penge/pengerepræsentativer mod indbrudstyveri. Kategori 6 Andre skabe F.eks. brandskabe/brandbokse dataskabe, disketteskabe dokumentskabe tyndpladeskabe/møntbokse jernskabe/jernkister arkivskabe og lignende. Dette er forskellige betegnelser for diverse stålskabe, som umiddelbart kan ligne egentlige pengeskabe. Disse skabe, der er fremstillet i overensstemmelse med deres benævnelse (og evt. brandtestede), kan i forsikringsmæssig sammenhæng alene sidestilles med almindeligt gemme f.eks. en aflåst skrivebordsskuffe. De er alle uegnede til beskyttelse af penge/pengerepræsentativer mod indbrudstyveri. 7

8 Eksempler på mærkning af skabe Kategori 1 Værdiopbevaringsenheder Skabe testet jf. pren eller jf. EN Mærkningen kan være forskellig, alt efter hvilket prøvningsinstitut der har foretaget testen. I tvivlstilfælde kan leverandøren afkræves dokumentation. Skabe testet jf. INSTA 610 DS 2121 NS 5089 SFS 3529 SS 3000 Kategori 2 Værdiskabe Skabe testet jf. SIS Kategori 3 Sikringsskabe Skabe testet jf. Standardtyvmetoden, , hovedgruppe 2 Kategori 4 Gamle pengeskabe Mærkning ukendt Kategori 5 Gitter-/pladeskabe Skabe testet jf. Standardtyvmetoden, , hovedgruppe 1. Mærkaten kan være GUL, GRØN, BLÅ eller RØD 8 Kategori 6 Andre skabe Mærkning ukendt

9 Vejledende beløbsgrænser for værdiopbevaringsenheder Vejledende beløbsgrænser for opbevaring af rede penge i aflåste værdiopbevaringsenheder Kategori / point / klasse Beløb i INSTA-testede skabe kan forhøjes med kr ,- for hvert point mellem point og tilsvarende med kr ,- for hvert point mellem ved placering jf. sikringsniveau I. Ved elektronisk overvågning kan den aktuelle faktor til forhøjelse af beløbet udledes af skemaet. Kategori 1 EN , INSTA-610 og DS-2121 NOTE: visse skabe er testet efter (pr-standard) pren Kategori 2 Værdiskabe testet jf. SIS gammel svensk industristandard Kategori 3 Sikringsskabe testet jf. Standardtyvmetode, hovedgruppe 2 Kategori 4 Gamle pengeskabe uden test Kategori 5 og 6 Pladeskabe testet jf. Standardtyvmetoden, hovedgruppe1, samt f.eks. brand- og dokumentskabe Øvrige sikringforanstaltninger Alle værdiopbevaringsenheder under 250 kg skal fastboltes Sikringsniveau I (Skafor-godkendte låseenheder på alle yderdøre) Automatisk indbrudsalarmanlæg (omfang C) eller bokskontakt Overvåget alarmoverførsel Automatisk indbrudsalarmanlæg (omfang C) samt bokskontakt Overvåget alarmoverførsel med identifikation EN INSTA-610 DS-2121 Kroner Kroner Kroner klasse point point I II III IV V VI 300 VII 420 VIII IX X Forsikringsselskabernes individuelle acceptpolitik SIS klasse Kroner Kroner Kroner V V V2 S V Skafor klasse Kroner Kroner Kroner GUL GRØN BLÅ RØD

10 Vejledende beløbsgrænser for kontantautomater Beregninger viser, at der i dag findes ca kontantautomater i Danmark. Disse automater er sikret ved hjælp af forskellige typer af værdiopbevaringsenheder (pansringer og omslutningssafes) samt elektronisk overvågning i form af bokskontakt(er) og eventuel objektovervågning (PIR-detektor) af automatens bagside. Det skønnes, at der indenfor de nærmeste år vil blive installeret yderligere ca. 600 kontantautomater i Danmark. I den forbindelse er nye typer af værdiopbevaringsenheder på vej ind på markedet. Det er derfor vigtigt, at kvaliteten af kommende værdiopbevaringsenheder til kontantautomater i Danmark forbliver tilfredsstillende. Tilsvarende vil det for alle automaters vedkommende være vigtigt, at det opbevarede beløb står i forhold til den udførte mekaniske og elektroniske tyverisikring. Tyverisikring af kontantautomater vejledende beløbsgrænser Vejledende kr. 1 mio. kr. 1,5 mio. kr. 3 mio. kr. beløbsgrænser Type omslutningssafe Dansk produkt Hot Lips 1) Hot Lips 1) Hot Lips 1) Tysk standard RAL 626/3 RAL 626/3 RAL 626/3 Fransk standard APSAD - klasse C2 APSAD - klasse C2 APSAD - klasse C2 Nordisk standard 612 INSTA >100 point INSTA >100 point INSTA >100 point INSTA >240 point Europæisk standard EN klasse A3 EN klasse A3 EN klasse A3 EN klasse A7 Supplerende Fastgøres jf. Fastgøres jf. Støbt sokkel, Støbt sokkel, mekanisk og testforudsætninger testforudsætninger samt fastgørelse af samt fastgørelse af elektronisk samt fabrikantens samt fabrikantens skab/sokkel og skab/sokkel og tyverisikring anvisninger anvisninger sokkel/gulv 2) sokkel/gulv 2) Tidslås 3) Tidslås 3) Tidslås 3) ELLER OG OG Overfaldstryk Overfaldstryk Overfaldstryk (på eller ved skabet) (på eller ved skabet) (på eller ved skabet) Integreret alarm Integreret alarm Integreret alarm Integreret alarm med overvåget med overvåget med overvåget med overvåget signaloverførsel 4) signaloverførsel 4) signaloverførsel 4) signaloverførsel 4) 1) Omslutningssafes, der benævnes Hot Lips, er et ældre dansk produkt, hvis navn kan henføres til skabets udseende mod gaden/publikum. Skabene var tidligere meget anvendt og produceredes/produceres af firmaet Carl Seifert A/S, Danmark. Skabet er af Dansk Teknologisk Institut vurderet til ca. 100 INSTA point. 2) Værdiopbevaringsenheden skal fastgøres til soklen jf. testforudsætninger samt fabrikantens anvisninger. Soklen, hvis vægt minimum bør være 350 kg, skal fastgøres til gulvet ved anvendelse af minimum 6 stk. HILTI HSL-TZ M16/50 ekspansionsbolte eller minimum 6 stk. M ekspansionsbolte eller limankre. Gulvet skal være udført af minimum 200 mm beton. Udtrækningsværdien skal efter montagen være mindst 10 tons. 3) En tidslås (suppleringslås) sikrer elektronisk, at døren til værdiopbevaringsenheden først kan åbnes f.eks. 30 minutter efter påvirkning af en kontakt, der betjenes ved hjælp af et kodetastatur. Låsen monteres med henblik på imødegåelse af røveri. 10

11 4) Integreret alarm er et udtryk for seismiske/termiske detektorer, der monteres af automatproducenten inde i værdiopbevaringsenheden. Alternativt kan der monteres bokskontakter (kombineret seismisk/termisk) på skabets side og dør. Signalet skal overføres til en kontrolcentral via bankens eksisterende AIA-anlæg. Signaloverførslen skal som minimum være overvåget mod simpel afbrydelse. I særlige tilfælde kan der kræves krypteret overvågning, der sikrer mod manipulation i krydsfelt eller tilsvarende. 11