CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

Transkript

1 BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K [email protected] Tlf: CVR nr CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS Carsten Thirsing Miljø og plan

2 Indholdsfortegnelse Resume 3 Sammenfatning af CO 2 -regnskabet 3 Indledning 4 BIOFOS pejlemærker mod Metodik for opstilling af CO2- og energiregnskabet 4 Systemgrænser, der er benyttet i BIOFOS CO 2 -regnskab 4 CO 2 -bidrag, som er medtaget i regnskabet 5 CO 2 -neutrale bidrag, der ikke er medtaget i CO 2 -regnskabet 6 Opstilling af energiregnskab 6 Præsentation af CO 2 -beregninger for BIOFOS 6 Resultater af CO 2 -beregninger for Renseanlæg Lynetten 7 Resultater af CO 2 -beregninger for Renseanlæg Avedøre 1 Resultater af CO 2 -beregninger for Renseanlæg Damhusåen 13 Samlet resultat af CO 2 -beregninger for BIOFOS 16 Udvikling i CO 2 -emissionerne for 213 og Energiregnskab for BIOFOS 19 El-selvforsyningsgrad for Renseanlæg Avedøre 19 El-selvforsyningsgrad for Renseanlæg Damhusåen 2 El-selvforsyningsgrad for BIOFOS 2 Energiregnskab for BIOFOS 21 Sammenfatning af CO 2 - og energiregnskabet for BIOFOS 23 Referencer 25 Side 2 af 25

3 Resume Resume af CO 2 -regnskabet I forhold til referenceåret er CO 2 -udledningerne fra BIOFOS i 214 reduceret markant. Årsagen til dette er et væsentligt lavere energiforbrug og et mindre forbrug af kemikalier, der benyttes ved spildevandsrensningen og slambehandlingen. Samtidig er energiproduktionen væsentligt forøget, så der sælges mere fjernvarme i forhold til referenceåret. 214 er det første år, hvor der leveres biogas fra Renseanlæg Lynetten til bygasnettet. Salget af biogas bevirker, at BIOFOS samlede CO 2 -ækv. udledning reduceres væsentligt. Hvis energiproduktion og salg af biogas medtages, så er CO 2 -udledningen fra BIOFOS i forhold til referenceåret reduceret med 64 %. Ændringerne i CO 2 -udledningen fremgår af nedenstående tabel. BIOFOS CO 2 -regnskab Referenceår 214 Reduktion i pct. CO 2 -ækv. ton CO 2 -ækv. ton Uden energiproduktion Med energiproduktion Med energiproduktion og salg af biogas Tabel : Sammenfatning af CO 2 -regnskabet for BIOFOS for BIOFOS vil ikke være CO 2 -neutral, så der fra BIOFOS samlet vil være en nul CO 2 -udledning, svarende til ingen CO 2 -udledning. Dette skyldes primært forbruget af ressourcer og energi, primært som el der købes fra nettet og CO 2 -emissionen fra lattergas der dannes ved den biologiske kvælstof fjernelse. Resume af energiregnskabet I forhold til referenceåret er energiforbruget i BIOFOS reduceret væsentligt. Samtidig er energiproduktionen også forøget markant. Dette betyder, at BIOFOS i 214 nu er netto energiproducerende. Der sælges 23 % mere energi, end der kræves for at drive renseanlæggene, hvilket fremgår af nedenstående tabel 1. BIOFOS Energihovedtal Referenceår MWh 214 MWh Ændring MWh Reduktion i pct. Indgående energistrømme Udgående energistrømme Netto energiforbrug (+ overskud, - underskud) Energiselvforsyningsgrad i pct Tabel 1: Energihovedtal for BIOFOS for referenceåret og 214 Det betyder, at pejlemærket for BIOFOS Hele BIOFOS er netto energiproducerende i 225, allerede er opnået i 214. Side 3 af 25

4 Indledning Lynettefællesskabet og Spildevandscenter Avedøre har i de seneste år udarbejdet CO 2 -regnskabet i de to tidligere selskaber. På baggrund af data fra 214, udarbejdes der et samlet CO 2 - regnskab for BIOFOS for alle 3 renseanlæg. CO 2 -regnskabet for BIOFOS er udarbejdet efter metodikken beskrevet i afsnittet nedenfor. CO 2 -regnskabet er opstillet med reference til 25 for Renseanlæg Lynetten (RL) og Renseanlæg Damhusåen (RD). Referenceåret for Renseanlæg Avedøre (RA) er valgt til 27 og ikke 25. Dette skyldes, at en række politiske mål for Renseanlæg Avedøre blev fastsat ud fra referenceåret 27. Uanset hvilket referenceår man vælger, kan man få beregnet ændringerne i CO 2 -udledningerne og derved CO 2 -regnskabets udvikling i forhold til referenceåret. Det er også muligt at følge udviklingen af emissionerne over flere år. BIOFOS pejlemærker mod 225 BIOFOS strategi mod 225 indeholder fire pejlemærker. Disse pejlemærker er: - Alle restprodukter fra vores kerneprocesser genanvendes eller nyttiggøres i Hele BIOFOS er CO 2 -neutral i Hele BIOFOS en netto energiproducerende i Al planlægning, koordination, styring og drift af regn- og spildevandshåndtering betragtes som et sammenhængende system i hele BIOFOS opland i 225 Metodik for opstilling af CO 2 - og energiregnskabet BIOFOS CO 2 -regnskab er udarbejdet ved hjælp best practice på området i henhold til DAN- VA s vejledning nr. 88 CO 2 -regnskab for forsyninger en guide og nationale CO 2 -emissionsfaktorer. Beregningerne når frem til en samlet drivhusgasudledning, som er opgjort i CO 2 - ækivalenter (CO 2 -ækv.). Det vil sige, at alle andre drivhusgasser, der udledes, bliver omregnet til, hvad de svarer til i CO 2 -enheder. Dette gør resultaterne mere håndgribelige og lettere at sammenligne. CO 2 -udledningen fra hjælpestoffer (ressourcer) medtager de indirekte drivhusgasbidrag, som er sket i forbindelsen med udvinding og bearbejdning af stofferne. De nødvendige data (energiforbrug/-produktion, ressourceforbrug, transport mv.) er taget fra miljøberetningen for de pågældende år. Det er således kun driftsmæssige bidrag, der medtages i CO 2 -regnskabet. Selve etableringen af renseanlægget (konstruktioner og maskiner mv.) samt nedbrydning og bortskaffelse af renseanlæggets konstruktioner og maskiner efter endt levetid er således ikke medtaget i CO 2 -regnskabet. Systemgrænser, der er benyttet i BIOFOS CO 2 -regnskab Figur 1 nedenfor viser, hvilke systemgrænser der er valgt til beregningen af CO 2 -regnskabet. I CO 2 -regnskabet, der opstilles for Renseanlæggene Lynetten, Avedøre og Damhusåen, benyttes samme model og systemgrænser. Side 4 af 25

5 Figur 1: Systemgrænser, som benyttes ved udarbejdelse af CO 2 -regnskabet CO 2 -bidrag, som er medtaget i regnskabet De CO 2 -bidrag, som er medtaget i beregningerne er kort beskrevet nedenfor. Af de ikke-neutrale CO 2 -bidrag er alle de væsentligste bidrag medtaget i beregningerne. Disse er opgjort i følgende kategorier: Energiforbrug: Elektricitet, fjernvarme og fyringsolie Energiproduktion: Elektricitet og fjernvarme Ressourceforbrug: Fældningskemikalier, polymerer og andre hjælpestoffer i vand- og slambehandlingen Transport: Intern transport, slamtransport fra Renseanlæg Damhusåen til Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Avedøre samt slamtransport til andre eksterne behandlere af slam Metan: Læk fra lager- og rådnetanke samt frigivelse fra spildevandet Lattergasemission: Forsøg på Renseanlæg Lynetten har kvantificeret mængden af N 2 O, der frigives under vandbehandlingen. I beregningerne antages det, at der på alle renseanlæg frigives en konstant mængde N 2 O pr. omsat mængde NH 4 -N Ressourcer, hvilke der er brugt relativt lidt af på renseanlæggene, og som derfor ikke bidrager nævneværdigt til den samlede CO 2 -udledning, er ikke medtaget i CO 2 -regnskabet. Det skal endvidere bemærkes, at der i CO 2 -regnskabet er benyttet el-emissionsfaktoren, der beregnes efter den nationale opgørelse for el-produktion i Danmark og udarbejdes af Energinet Danmark. Her beregnes emissionsfaktoren hvert år på baggrund af forbruget af fossile brændsler og de CO 2 -neutrale energikilder så som halm, vind, solceller mv. for den danske elproduktion. Da Danmark i øjeblikket gennemgår en omstilling til mere grøn el-produktion afspejledes dette i de benyttede faktorer og giver dermed BIOFOS en yderligere reduktion i CO 2 udledningen. #1) Fordelingen mellem de forskellige brændselstyper i for referenceårene og 214 fremgår af nedenstående tabel 2. For de reducerede CO 2 -udledninger, som følge af et mindre el-forbrug på renseanlæggene, skyldes 45 % af reduktionen af CO 2 -udledningen el-besparelser på renseanlæggene, og 55 % skyldes el-sektorens omlægning til grøn el-produktion, som det også fremgår af tabel 2. Andelen af vind, vand og sol baseret el-produktion steget fra 17 % i 25 til 47 % i 214. Side 5 af 25

6 Brændselsfordeling i % (Energinet Danmark) Kul og brunkul Naturgas Vind, vand og sol Affald, biomasse og biogas Olie 5 7 Atomkraft Tabel 2: Brændselsfordeling af el leveret til forbrug (Energinet Danmark, 215) CO 2 -neutrale bidrag, der ikke er medtaget i CO 2 -regnskabet I forbindelse med drift af renseanlæggene er der en række CO 2 -bidrag, som er CO 2 -neutrale og derfor ikke skal medregnes i BIOFOS CO 2 -udledning. Et bidrag anses for at være CO 2 -neutralt, når det er CO 2, der alligevel vil blive frigivet på et senere tidspunkt. Eksempelvis, for afbrænding af biogas eller slam vil den CO 2, der produceres/udledes, svare til den mængde CO 2, der alligevel ville blive frigivet ved omsætning af slammet i naturen. De væsentligste CO 2 -neutrale udledninger for BIOFOS renseanlæg er fra: Slamafbrænding Afbrænding af egenproduceret biogas CO 2 -frigivelse i luftningstankene Udledt spildevands sekundære drivhusgasudledning ved nedbrydning i miljøet BIOFOS forbrug af de-icing væske (propylenglycol), som er et restprodukt fra Københavns Lufthavn Opstilling af energiregnskab I energiregnskabet opgøres alle væsentlige ind- og udgående energistrømme. Alle strømme omregnes til energiindhold i MWh, så der kan opstilles en energibalance. Energiregnskabet opstilles for hvert af de tre renseanlæg og samlet for BIOFOS. I energiregnskabet medtages følgende energistrømme: El-forbrug total El købt fra nettet El-egenproduceret Fyringsolie Diesel, benzin og flaskegas benyttet til transport Biogas solgt til bygasnettet Fjernvarme købt fra nettet Fjernvarme solgt til nettet På baggrund af det ovenstående forbrug udarbejdes en energibalance for referenceåret og 214. Ud fra energibalancen beregnes det resulterende netto energioverskud og energiselvforsyningsgraden. For el beregnes også el-selvforsyningsgraden, der angiver, hvor stor en del af den egenproducerede el der dækker det samlede el-forbrug. Præsentation af CO 2 -beregninger for BIOFOS CO 2 -regnskabet for drift af renseanlæggene for referenceåret og 214 er opgjort og præsenteret i de følgende afsnit. Data for referenceår og 214 er sammenlignet, og for de to kategorier, energiforbrug og ressourceforbrug, er der vist nærmere detaljer for fordelingen mellem de Side 6 af 25

7 ton CO2-ækv. enkelte komponenters bidrag til CO 2 -udledningen. Det er kun den ikke-neutrale del af CO 2 - udledningen, der er beregnet og som præsenteres. Til sidst i rapporten præsenteres det samlede CO 2 -regnskab for BIOFOS, ligesom der præsenteres årsgrafer for udviklingen i CO 2 -udledningen i 213 og 214 sammenlignet med referenceåret. Resultater af CO 2 -beregninger for Renseanlæg Lynetten Den nedenstående figur 2 viser CO 2 -udledningen i referenceåret 25 og 214 fordelt på de seks hovedkategorier. Netto CO 2 -udledningen var i referenceåret t CO 2 -ækv. I 214 var netto CO 2 -udledningen reduceret til 4.4 t CO 2 -ækv. uden salg af biogas. Hvis biogassalget medtages er netto CO 2 -udledningen reduceret til 91 t CO 2 -ækv. 16. Renseanlæg Lynetten Salg af biogas (6 % metan) Metan udledning i alt (CH4) Lattergas - vandbehandling (N2O-N ) Transport i alt Ressourcer i alt Energiforbrug fratrukket produktion -6. Referenceår 214 Netto udledning Figur2: Netto CO 2 -udledning fra Renseanlæg Lynetten fordelt på hovedkategorier Som det fremgår af figuren, er hovedårsagen til den markant reducerede CO 2 -ækv.-udledning et væsentligt mindre netto energiforbrug. Samtidig giver salg af biogas fra Renseanlæg Lynetten en CO 2 -reduktion i netto udledningen af CO 2 -ækv. på t CO 2 -ækv. Dette fordi den producerede biogas fortrænger bygas i Københavns bygasnet produceret på baggrund af naturgas. Ændringerne i energiforbruget fremgår af nedenstående tabel 3. Af tabel 3 kan man se, at netto energiforbruget på renseanlægget er blevet reduceret markant. Årsagen til dette skyldes følgende forhold: Et mindre el-forbrug, det er reduceret med 33 % Et mere energieffektivt slamforbrændingsanlæg, samt at det ved ombygning og optimering af varmesystemet samlet har været muligt at forøge varmesalget med 42 % Side 7 af 25

8 ton CO2-ækv. Forbruget af fyringsolie på forbrændingsanlægget er blevet reduceret med 95 %, da det ikke mere er nødvendigt at benytte fyringsolie til støttefyring i samme grad som tidligere. Årsagen til dette er det nye energieffektive forbrændingsanlæg Bidraget fra udledning af metan og lattergas kan kun reduceres i mindre omfang. Produktionen af lattergas ved kvælstofomsætningen, og hvordan den kan reduceres, er tema for et igangværende udviklingsprojekt Lagas, hvor BIOFOS deltager. Renseanlæg Lynetten Referenceår t CO 2 -ækv. 214 t CO 2 -ækv. Energiforbrug Energiproduktion Energiforbrug fratrukket produktion Tabel 3: Energiforbrug og energiproduktion på Renseanlæg Lynetten Fordelingen mellem de enkeltvise kilder til CO 2 -bidrag i 214 i figur 3 viser, at energiforbruget udgør den største andel af det samlede CO 2 -bidrag. CO 2 -bidraget fra udledningen af metan og lattergas udgør 2 % af det samlede CO 2 -bidrag. Transport og ressourceforbrug (kemikalier, polymer og andre hjælpestoffer) udgør mindre en 1 % af det samlede CO 2 -bidrag. Lattergas - vandbehandling (N2O-N ) 15% Transport i alt % Ressourcer i alt 7% Renseanlæg Lynetten 214 Metan udledning i alt 5% Energiforbrug 73% Figur 3: Procentvis fordeling af de enkelte kategoriers CO 2 -bidrag for Renseanlæg Lynetten Det samlede CO 2 -bidrag fra forbrug af ressourcer på Renseanlæg Lynetten i 214 er faldet med 14 % i forhold til 25 og udgør 7 % af CO 2 -udledningen. Fordelingen af ressourceforbruget på underkategorier er vist i figur 4. Side 8 af 25

9 t CO2-ækv. ton CO2-ækv. Renseanlæg Lynetten Figur 4: Ressourceforbrugers CO 2 -bidrag, opdelt på underkategorier for Renseanlæg Lynetten Referenceår 214 Jern(III)klorid NaOH i alt Ca(OH)2 Aluminiumsklorid Polymerer Natriumhypochlorit Det væsentligste bidrag til reduktionen er et markant mindre forbrug af fældningskemikalier. Reduktionen i forbruget af fældningskemikalier er en konsekvens af implementeringen af den avancerede kemikaliedoseringsstyring på vandbehandlingen på Renseanlæg Lynetten. Det øgede forbrug af kalciumhydroxid (Ca(OH) 2 ) skyldes implementering af et nyt forbrændingsanlæg med tilhørende røggasrensning. Forbruget af polymer er steget i forhold til referenceåret, da der er etableret forafvanding af det biologiske slam, før dette pumpes på rådnetankene, hvilket har forøget forbruget af polymer Renseanlæg Lynetten Referenceår 214 Varmesalg (til ekstern) El-salg fra gasmotor El-forbrug Fyringsolie Varmeforbrug (købt eksternt) Figur 5: Fordeling af energiforbrug og energiproduktion fordelt på energiformer på Renseanlæg Lynetten I forhold til referenceåret kan man på figur 5 se, at el-forbruget på Renseanlæg Lynetten er blevet væsentligt reduceret. Dette skyldes et mindre el-forbrug til vandbehandlingen og et mindre el-forbrug på den nye slamforbrændingsovn. En del af denne reduktion i CO 2 -udledningen resulterende fra el-forbruget skyldes den danske el-sektors omstilling til grøn strøm. Forbruget af olie til støttefyring på slamforbrændingsovnen er også reduceret markant, ligesom varmesalget til fjernvarmenettet er forøget væsentligt. Side 9 af 25

10 ton CO2-ækv. Resultaterne af CO 2 -regnskabet for Renseanlæg Lynetten er opsummeret i nedenstående tabel 4. Renseanlæg Lynetten Reference år 214 Reduktion i pct. CO 2 -ækv. ton CO 2 -ækv. ton Uden energiproduktion Med energiproduktion, uden salg af biogas Med energiproduktion, inkl. salg af biogas Tabel 4: Udledning af ton CO 2 -ækv. fra Renseanlæg Lynetten i referenceår og 214 Resultater af CO 2 -beregninger for Renseanlæg Avedøre Den nedenstående figur 6 viser CO 2 -udledning i referenceåret 27 og 214 fordelt på de fem hovedkategorier. Netto CO 2 -udledningen var i referenceåret 5.55 t CO 2 -ækv. I 214 var netto CO 2 -udledningen reduceret til t CO 2 -ækv. 6. Renseanlæg Avedøre Metan udledning i alt (CH4) Lattergas - vandbehandling (N2O-N ) Transport i alt Ressourcer i alt Energiforbrug fratrukket produktion Referenceår 214 Netto udledning Figur 6: Netto CO 2 -udledning fra Renseanlæg Avedøre fordelt på hovedkategorier Som det fremgår af figuren, er hovedårsagen til den markant reducerede CO 2 -ækv.-udledning et væsentligt mindre netto energiforbrug. Ændringerne i energiforbrug fremgår af nedenstående tabel 5. Af tabel 5 kan man se, at netto energiforbruget på renseanlægget er blevet reduceret markant. Årsagen til dette skyldes følgende forhold: Et mindre el-forbrug, det er reduceret med 25 % Side 1 af 25

11 El-produktionen er dog faldet med 21 %. Årsagen til dette er en mindre driftstid på gasmotoren i 214 og en deraf følgende reduceret el-produktion Forbruget af fyringsolie på forbrændingsanlægget er i forhold til referenceåret steget med 38 %. Årsagen til dette er, at der i 214 er brændt slam fra eksterne forsyninger. I referenceåret blev der kun afbrændt Renseanlæg Avedøres egen slamproduktion Samlet set er energiforbruget fratrukket produktionen omregnet til ton CO 2 -ækv. faldet med 2 % i forhold til referenceåret. Ligesom på Renseanlæg Lynetten kan bidraget fra udledning af metan og lattergas kun reduceres i mindre omfang. Produktionen af lattergas ved kvælstofomsætningen, og hvordan den kan reduceres, er tema for et igangværende udviklingsprojekt Lagas, hvor BIOFOS deltager. Renseanlæg Avedøre Referenceår t CO 2 -ækv. 214 t CO 2 -ækv. Energiforbrug Energiproduktion Energiforbrug fratrukket produktion Tabel 5: Energiforbrug og energiproduktion på Renseanlæg Avedøre Fordelingen mellem de enkeltvise kilder til CO 2 -bidrag i 214 i figur 7 viser, at energiforbruget udgør den største andel af det samlede CO 2 -bidrag. CO 2 -bidraget fra udledningen af metan og lattergas udgør 2 % af det samlede CO 2 -bidrag. Transport og ressourceforbrug (kemikalier, polymer og andre hjælpestoffer) udgør mindre en 1 % af det samlede CO 2 -bidrag. Lattergas - vandbehandling (N2O-N ) 17% Transport i alt % Renseanlæg Avedøre 214 Metan udledning i alt 5% Ressourcer i alt 9% Energiforbrug 69% Figur 7: Procentvis fordeling af de enkelte kategoriers CO 2 -bidrag for Renseanlæg Avedøre Det samlede CO 2 -bidrag fra forbrug af ressourcer på Renseanlæg Avedøre i 214 er faldet med 21 % i forhold til 27 og udgør 9 % af CO 2 -udledningen. Fordelingen af ressourceforbruget på underkategorier er vist i figur 8. Side 11 af 25

12 t CO2-ækv. ton CO2-ækv. Renseanlæg Avedøre Jern(III)klorid NaOH i alt Ca(OH)2 Aluminiumsklorid Polymerer Figur 8: Ressourceforbrugets CO 2 -bidrag, opdelt på underkategorier for Renseanlæg Avedøre 18 Referenceår 214 Natriumhypochlorit Det samlede CO 2 -bidrag fra forbrug af ressourcer i 214 er steget med 9 % i forhold til 27, og udgør 9 % af CO 2 -udledningen. Stigningen skyldes, ud over et større polymerforbrug til slamafvandingen, et øget forbrug af kemikalier til slamforbrændingsanlæggets røggasrensning grundet afbrænding af slam fra eksterne forsyninger (i 27 blev der kun afbrændt RA s egen slamproduktion). Renseanlæg Avedøre Varmesalg (til ekstern) El-salg fra gasmotor El-forbrug Fyringsolie Varmeforbrug (købt eksternt) -3. Referenceår 214 Figur 9: Fordeling af energiforbrug og energiproduktion fordelt på energiformer på Renseanlæg Avedøre I forhold til referenceåret er el-forbruget på Renseanlæg Avedøre blevet væsentligt reduceret. Denne reduktion er 25 % og skyldes et mindre el-forbrug til vandbehandlingen. En del af denne reduktion i CO 2 -udledningen fra det mindskede el-forbrug skyldes den danske el-sektors omstilling til grøn strøm. I løbet af 215 vil etablering af ny mere energieffektiv bundbeluftning på Renseanlæg Avedøre være tilendebragt. Dette vil forventeligt medføre et markant fald i el-forbruget på omkring 15 %, og således markant ændre billedet i figur 9. Side 12 af 25

13 ton CO2-ækv. Fra 216 vil den producerede biogas på Renseanlæg Avedøre blive opgraderet til naturgas og solgt til naturgasnettet. Dette vil yderligere reducere CO 2 -udledningen fra Renseanlæg Avedøre. Resultaterne af CO 2 -regnskabet for Renseanlæg Avedøre er opsummeret i nedenstående tabel 6. Renseanlæg Avedøre Reference år 214 Reduktion i pct. CO 2 -ækv. ton CO 2 -ækv. ton Uden energiproduktion Med energiproduktion, uden salg af biogas Med energiproduktion, inkl. salg af biogas Tabel 6: Udledning af ton CO 2 -ækv. fra Renseanlæg Avedøre i referenceår og 214 Resultater af CO 2 -beregninger for Renseanlæg Damhusåen Den nedenstående figur 1 viser CO 2 -udledningen i referenceåret 25 og 214 fordelt på de fem hovedkategorier. Netto CO 2 -udledningen var i referenceåret 3.32 t CO 2 -ækv. I 214 var netto CO 2 -udledningen reduceret til 2.56 t CO 2 -ækv. 3.5 Renseanlæg Damhusåen Metan udledning i alt (CH4) Referenceår 214 Lattergas - vandbehandling (N2O-N ) Transport i alt Ressourcer i alt Energiforbrug fratrukket produktion Netto udledning Figur 1: Netto CO 2 -udledning fra Renseanlæg Damhusåen fordelt på hovedkategorier Som det fremgår af figur 1, er hovedårsagen til den markant reducerede CO 2 -ækv.-udledning et væsentligt mindre netto energiforbrug. Ressourceforbruget er ligeledes reduceret, men udledningen af metan og lattergas CO 2 -ækv. er steget en smule. Side 13 af 25

14 Ændringerne i energiforbrug fremgår af nedenstående tabel 7. Af tabellen kan man se at netto energiforbruget på renseanlægget er blevet reduceret markant. Årsagen til dette skyldes følgende forhold: Et mindre el-forbrug, det er reduceret med 24 %. Den væsentligste årsag til det mindre energiforbrug er implementeringen af den avancerede styring af vandbehandlingen på Renseanlæg Damhusåen, hvilket har mindsket el-forbruget I forhold til referenceåret har energiproduktionen været på stort set samme niveau. Samlet set er energiforbruget fratrukket produktionen faldet med 57 % i forhold til referenceåret. Bidraget fra udledning af metan og lattergas kan kun reduceres i mindre omfang. Produktionen af lattergas ved kvælstofomsætningen, og hvordan den kan reduceres, er tema for et igangværende udviklingsprojekt Lagas, hvor BIOFOS deltager. Renseanlæg Damhusåen Referenceår t CO 2 -ækv. 214 t CO 2 -ækv. Energiforbrug Energiproduktion Energiforbrug fratrukket produktion Tabel 7: Energiforbrug og energiproduktion på Renseanlæg Damhusåen Fordelingen mellem de enkeltvise kilder til CO 2 -bidrag i 214 i figur 11 viser, at energiforbruget udgør den største andel af det samlede CO 2 -bidrag. CO 2 -bidraget fra udledningen af metan og lattergas udgør 34 % af det samlede CO 2 -bidrag. Transport og ressourceforbrug (kemikalier, polymer og andre hjælpestoffer) udgør 11 % af det samlede CO 2 -bidrag. Renseanlæg Damhusåen 214 Metan udledning i alt 7% Lattergas - vandbehandling (N2O-N ) 27% Energiforbrug 55% Transport i alt 1% Ressourcer i alt 1% Figur 11: Procentvis fordeling af de enkelte kategoriers CO 2 -bidrag for Renseanlæg Damhusåen Det samlede CO 2 -bidrag fra forbrug af ressourcer på renseanlæg Damhusåen i 214 er faldet med 33 % i forhold til 25 og udgør 1 % af CO 2 -udledningen. Fordelingen af ressourceforbruget på underkategorier er vist i figur 12. Side 14 af 25

15 t CO2-ækv. ton CO2-ækv. Renseanlæg Damhusåen Jern(III)klorid NaOH i alt Ca(OH)2 Aluminiumsklorid Polymerer Natriumhypochlorit Referenceår 214 Figur 12: Ressourceforbrugets CO 2 -bidrag, opdelt på underkategorier for Renseanlæg Damhusåen Det væsentligste bidrag til reduktionen er et markant mindre forbrug af fældningskemikalier. Reduktionen i forbruget af fældningskemikalier er en konsekvens af implementeringen af den avancerede kemikaliedoseringsstyring på vandbehandlingen på Renseanlæg Damhusåen. Forbruget af polymer er af samme størrelsesorden i 214 som for referenceåret. Renseanlæg Damhusåen Varmesalg (til ekstern) El-salg fra gasmotor El-forbrug Referenceår 214 Fyringsolie Varmeforbrug (købt eksternt) Figur 13: Fordeling af energiforbrug og energiproduktion fordelt på energiformer på Renseanlæg Damhusåen I forhold til referenceåret er el-forbruget på renseanlæg Damhusåen blevet reduceret. Dette skyldes et mindre el-forbrug til vandbehandlingen. En del af denne reduktion i CO 2 -udledningen fra det mindskede el-forbrug skyldes den danske el-sektors omstilling til grøn strøm. I forhold til referenceåret er varmesalget til nettet er Side 15 af 25

16 ton CO2-ækv. forøget med 25 %, egenproduktion af strøm fra gasmotor er i forhold til referenceåret faldet med 18 %. Dette fald skyldes større udetid af gasmotoren i forhold til referenceåret. Resultaterne af CO 2 -regnskabet for Renseanlæg Damhusåen er opsummeret i nedenstående tabel 8. Renseanlæg Damhusåen Reference år 214 Reduktion i pct. CO 2 -ækv. ton CO 2 -ækv. ton Uden energiproduktion Med energiproduktion, uden salg af biogas Med energiproduktion, inkl. salg af biogas Tabel 8: Udledning af ton CO 2 -ækv. fra Renseanlæg Damhusåen i referenceår og 214 Samlet resultat af CO 2 -beregninger for BIOFOS BIOFOS samlede netto udledning af ikke-neutrale CO 2 -bidrag er for referenceåret beregnet til ton CO 2 -ækv. og for 214 beregnet til 21.6 ton CO 2 -ækv. uden indregning af egen energiproduktion. Hvis energiproduktion medtages, er CO 2 -udledningen for referenceåret t CO 2 -ækv. og for ton CO 2 -ækv. Hvis salget er biogas medtages er netto CO 2 -udledningen reduceret til 8.33 t CO 2 -ækv. Netto CO 2 -udledningen fra BIOFOS er vist i figur BIOFOS - netto CO 2 -udledning Salg af biogas (6 % metan) Metan udledning i alt (CH4) Lattergas - vandbehandling (N2O-N ) Transport i alt Ressourcer i alt Energiforbrug fratrukket produktion -5. Referenceår 214 Netto udledning Figur 14: Netto CO 2 -udledning fra BIOFOS fordelt på hovedkategorier Reduktionen i CO 2 -udledningen for 214 i forhold til referenceåret er opstillet i nedenstående tabel 9. Når energiproduktion medtages, er udledningerne af ton CO 2 -ækv. reduceret med 5 % i forhold til referenceåret. Side 16 af 25

17 CO 2 -udledningen er i tabellen også sat i forhold til antal indbyggere i oplandet (1.. personer). På den måde er også erhverv og industri medregnet som bidrag fra indbyggerne, hvilket måske nok er lidt konservativt. BIOFOS Uden energiproduktion Med energiproduktion Med energiproduktion og salg af biogas Referenceår CO 2 -ækv. ton 214 CO 2 -ækv. ton Reduktion i pct. Pr. pers. i 214 CO 2 -ækv. kg Tabel 9: Udledning af ton CO 2 -ækv. fra BIOFOS i referenceår og 214, % reduktion samt kg CO 2 -ækv. pr. person i 214. Med en gennemsnitlig udledning på 8.34 kg CO 2- ækv. pr. indbygger i Danmark (21) #2) fremgår det, at CO 2 -ækv.-bidraget fra rensning af spildevand udgør mindre end 1 %. Det kan diskuteres, i hvilket omfang det er rimeligt at medregne hele energiproduktionen på anlæggene, idet en stor del (fjernvarmen) ikke bruges på selve virksomheden, men i Københavns fjernvarmenet. Det forekommer dog urimeligt, at straffe BIOFOS CO 2 -mæssigt for at levere CO 2 -neutral energi i stedet for selv at anvende den. Det samme gælder for den meget store mængde biogas, der sælges til bygasnettet i København. Der blev i 214 solgt næsten 2,5 mio. Nm 3 til bygasnettet. Ved beregningerne er anvendt de nationale emissionsfaktorer for energi, som i mange tilfælde afviger fra de lokale. Ved brug af førstnævnte tilskrives man samme CO 2 -bidrag for samme energiforbrug, uanset hvor i landet virksomheden er beliggende. Det muliggør sammenligninger internt og eksternt. Ved skift mellem energiformer etc. i virksomheden bør man derfor ved beregning af CO 2 -reduktionen benytte de lokale emissionsfaktorer. Side 17 af 25

18 t CO2-ækv. ton CO2-ækv. Udvikling i CO 2 -emissionerne for 213 og 214 Resultatet af CO 2 -regnskabet for 213 og 214 er vist i nedenstående tabel 15, hvor netto CO 2 - udledningen er vist. BIOFOS - Netto CO 2 -udledning Netto CO2- udledning Referenceår Figur 15: Netto CO 2 -udledning fra BIOFOS for 213 og 214 I figur 16 er netto CO 2 -udledningen for 213 og 214 yderligere opdelt på de seks hovedkategorier. Som man kan se, er salget af biogas den vækstligste årsag til den reducerede netto CO 2 - udledning for 214 sammenlignet med 213. BIOFOS CO 2 -udledning Salg af biogas Metan udledning i alt (CH4) Lattergas - vandbehandling (N2O-N ) Transport i alt Ressourcer i alt Energiforbrug fratrukket produktion -5. Referenceår Figur 16: Netto CO 2 -udledning fra BIOFOS fordelt på hovedkategorier for 213 og 214 Side 18 af 25

19 Energiregnskab for BIOFOS Energiregnskabet for drift af renseanlæggene for referenceåret og 214 er opgjort og præsenteres i de følgende afsnit. Data for referenceåret og 214 er sammenlignet. Da der ikke er el-produktion på Renseanlæg Lynetten, er det kun muligt at beregne el-selvforsyningsgraden for Renseanlæg Avedøre og Renseanlæg Damhusåen. El-selvforsyningsgrad for Renseanlæg Avedøre Avedøre referenceår 44% El fra nettet 56% El-produktion gasmotor Figur 17: El-selvforsyningsgrad for Renseanlæg Avedøre for referenceåret Avedøre % El fra nettet 54% El-produktion gasmotor Figur 18: El-selvforsyningsgrad for Renseanlæg Avedøre for 214 Som det fremgår af figur 17 og 18, er andelen af egenproduceret el steget fra 44 % til 46 % i 214 i forhold til referenceåret. Side 19 af 25

20 El-selvforsyningsgrad for Renseanlæg Damhusåen Damhusåen referenceår 48% El fra nettet El-produktion gasmotor 52% Figur 19: El-selvforsyningsgrad for Renseanlæg Damhusåen for referenceåret 9% Damhusåen 214 El fra nettet 4% El-produktion gasmotor El-produktion solceller 51% Figur 2: El-selvforsyningsgrad for Renseanlæg Damhusåen for 214 Som det fremgår af figur 19 og 2 er andelen af egenproduceret el steget fra 48 % til 6 % i 214 i forhold til referenceåret. Dette skyldes en stabil drift af gasmotoren samt at solcelleanlægget, der blev etableret i foråret 213 på Damhusåen, har produceret strøm svarende til 9 % af el-forbruget på Renseanlæg Damhusåen. El-selvforsyningsgrad for BIOFOS Samlet set betyder det, at 23 % af strømforbruget i BIOFOS dækkes af egenproduceret strøm, enten produceret på gasmotoren på Renseanlæg Avedøre eller Renseanlæg Damhusåen og på solcelleanlægget på Renseanlæg Damhusåen. Side 2 af 25

21 1% BIOFOS % El fra nettet El-produktion gasmotor El-produktion solceller 77% Figur 21: El-selvforsyningsgrad for BIOFOS for 214 BIOFOS Referenceår 214 Ændring Reduktion i pct. El-hovedtal MWh MWh MWh El-forbrug El-produktion gasmotor El-produktion - solceller Tabel 1: El-forbrug og -produktion for BIOFOS for referenceåret og 214 Tabel 1 viser, at el-forbruget i BIOFOS i forhold referenceåret er reduceret med MWh, svarende til en samlet reduktion i el-forbruget på 1 %. El-produktionen på gasmotor har ligget stabilt på ca til 11.4 MWh. Energiregnskab for BIOFOS Energihovedtallene for BIOFOS er vist i nedenstående tabel 11. Alle ind- og udgående energistrømme er omregnet til energiindhold i MWh. I de indgående energistrømme indgår følgende energistrømme: El-forbrug Fyringsolie Diesel, benzin, flaskegas til transport Købt fjernvarme fra nettet I de udgående energistrømme indgår følgende energistrømme: Egenproduceret el på gasmotor Egenproduceret el på solceller Salg af biogas til nettet Salg af fjernvarme til nettet BIOFOS Energihovedtal Referenceår MWh 214 MWh Ændring MWh Reduktion i pct. Indgående energistrømme Udgående energistrømme Netto energiforbrug (+ overskud, - underskud) Energiselvforsyningsgrad i pct Tabel 11: Energihovedtal for BIOFOS for referenceåret og 214 Side 21 af 25

22 I tabel 11 kan man se, at summen af de indgående energistrømme er reduceret med MWh fra referenceåret til 214 svarende til en reduktion på 24 %. Samtidig er summen af de udgående energistrømme forøget markant svarende til en forøgelse på MWh. Dette svarer til en forøgelse på 68 %. Den væsentligste årsag til denne stigning skyldes energiindholdet i den egenproducerede biogas på Renseanlæg Lynetten, der sælges til bygasnettet i København. Energiindholdet i gassen svarer til en energimængde på MWh. Alt i alt betyder det markant reducerede energiforbrug og den stærkt forøgede energiproduktion og derved forøgede energisalg, at BIOFOS i 214 nu er netto energiproducerende. Der sælges 23 % mere energi, end der kræves for at drive renseanlæggene. Dette betyder, at pejlemærket for BIOFOS om, at Hele BIOFOS er netto energiproducerende i 225, allerede er opnået i 214. Med den forventede forøgelse af biogassalget i 215 for Renseanlæg Lynetten med 2,5 mio. Nm 3 til 5, mio. Nm 3 forventes et endnu større netto energioverskud i 215 og derved en endnu højere energiselvforsyningsgrad i 216. El-forbruget på Renseanlæg Avedøre forventes at falde med 1-15 % som følge af de nye bundbeluftningssystem, som etableres i 215. Side 22 af 25

23 t CO2-ækv. Sammenfatning af CO 2 - og energiregnskabet for BIOFOS Sammenfatning af CO 2 -regnskabet I forhold til referenceåret er CO 2 -udledningerne fra BIOFOS i 214 reduceret markant. Årsagen til dette er et væsentligt lavere energiforbrug og et mindre forbrug af kemikalier, der benyttes ved spildevandsrensningen og slambehandlingen. Samtidig er energiproduktionen væsentligt forøget, så der sælges mere fjernvarme i forhold til referenceåret. 214 er det første år, hvor der leveres biogas fra Renseanlæg Lynetten til bygasnettet. Salget af biogas bevirker, at BIOFOS samlede CO 2 -ækv. udledning reduceres væsentligt. Hvis energiproduktion og salg af biogas medtages, så er CO 2 -udledningen fra BIO-FOS i forhold til referenceåret reduceret med 64 %. Ændringerne i CO 2 - udledningen fremgår af nedenstående tabel 12. BIOFOS CO 2 -regnskab Referenceår CO 2 -ækv. ton 214 CO 2 -ækv. ton Reduktion i pct. Uden energiproduktion Med energiproduktion Med energiproduktion og salg af biogas Tabel 12:Sammenfatning af CO 2 -regnskabet for BIOFOS for BIOFOS vil ikke være CO 2 -neutral, så der fra BIOFOS samlet vil være en nul CO 2 -udledning, svarende til ingen CO 2 -udledning. Dette skyldes primært forbruget af ressourcer og energi, primært som el der købes fra nettet og CO 2 -emissionen fra lattergas der dannes ved den biologiske kvælstof fjernelse. Udviklingen i CO 2 -udledningen opdelt på hovedkategorier for referenceåret, 213 og 214 fremgår af figur 22. BIOFOS CO 2 -udledning Salg af biogas Metan udledning i alt (CH4) Lattergas - vandbehandling (N2O-N ) Transport i alt Ressourcer i alt Energiforbrug fratrukket produktion -5. Referenceår Figur 22: BIOFOS CO 2 -udledning for referenceåret, 213 og 214 Side 23 af 25

24 Sammenfatning af energiregnskabet I forhold til referenceåret er energiforbruget i BIOFOS reduceret væsentligt. Samtidig er energiproduktionen også forøget markant. Dette betyder, at BIOFOS i 214 nu er netto energiproducerende. Der sælges 23 % mere energi, end der kræves for at drive renseanlæggene, hvilket fremgår af nedenstående tabel 13. BIOFOS Energihovedtal Referenceår MWh 214 MWh Ændring MWh Reduktion i pct. Indgående energistrømme Udgående energistrømme Netto energiforbrug (+ overskud, - underskud) Energiselvforsyningsgrad i pct Tabel 13: Energihovedtal for BIOFOS for referenceåret og 214 Det betyder, at pejlemærket for BIOFOS Hele BIOFOS er netto energiproducerende i 225, allerede er opnået i 214. Side 24 af 25

25 Referencer #1) Energinet Danmark, miljødeklaration af strøm Hjemmeside: #2) UNSTATS Millennium Indicators (CDIAC) Hjemmeside: / CT Side 25 af 25