Københavns Miljøregnskab

Transkript

1 Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December Teknik- og Miljøforvaltningen

2 Tema: Klima og energi Emne: CO2 og energiforbrug Mål for CO2 og energiforbrug: Københavns CO2-udledning skal i 2015 være reduceret med mindst 20 % set ift (Miljømetropolen, 2007). København skal være CO2-neutral i 2025 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Varmeforbruget skal i 2025 være reduceret med 20 % set ift (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) Hvad er gjort i 2014 CO2-udledningen i København stammer primær fra elforbruget, der udgør 41 % af udledningen. De to andre store kilder er varmeforbruget samt trafikken, der står for hhv. 24 % og 31 % af udledningen. For en mere udførlig gennemgang af alle faktorer i CO2-beregningen kan henvises til kommunens CO2-regnskab jf. nedenstående link. København er koblet op det nationale elnet, hvorfor tiltag andre steder i Danmark vil have afsmitning i København. Positive tiltag inden for Københavns grænser, og som kommunen har haft væsentlig indflydelse på, kan modregnes i CO2-udledningen jf. nedenfor. Hvad er opnået København nåede målet om at reducere CO2-udledningen med 20 % ift allerede i I 2014 har København taget endnu et stort skridt hen imod CO2-neutralitet i Således er CO2-udledningen ift reduceret med hele 13 %. Hvor vindens energiindhold i 2013 var lidt under gennemsnittet, var 2014 et gennemsnitsår. Derfor er andelen af kul som brændsel til elproduktion faldet, og andelen af vind steget Den samlede reduktion i perioden fra 2005 til 2014 er opgjort til 31 %. Dette er realiseret selvom kommunen i perioden har haft en befolkningstilvækst på 14 %. Den CO2-udledning, som undgås, fordi der produceres elektricitet på vedvarende energikilder i kommunen, er godskrevet, dvs. fratrukket, CO2-udledningen fra elforbruget i København. Godskrivningen betyder, at CO2-udledningen fra elforbruget i 2014 reduceres fra 0,807 mio. tons til 0,663 mio. tons. Uden godskrivningen er den samlede CO2-udledning i 2014 faldet godt 30 % ift. basisåret I Danmark som helhed udledte én kilowatt-time el i gennemsnit godt 19 % mindre CO2 i 2014 end i 2013 og godt 36 % mindre end i Faldet fra 2013 til 2014 kan primært tilskrives en øget vindproduktion samt, at danske elværker har produceret og importeret mindre kulbaseret el end året før. Den samlede reduktion i perioden kan væsentligst ud over øget vindproduktion - henføres til øget brug af biomasse i kraftvarmeproduktionen. Fjernvarmeforbruget er i 2014 faldet ca. 14 % ift. 2013; primært fordi 2014 var mildere end At CO2- udledningen er faldet hele 19 % skyldes øget brug af biomasse i kraftvarmeproduktionen. I forhold til 2013 udledte én kilowatt-time fjernvarme i 2014 således knap 6 % mindre CO2 og i forhold til 2005 er faldet

3 hele 32 %. Selve fjernvarmeforbruget er faldet fra GWh i 2010 til GWh i 2014 svarende til et fald på godt 23 %. CO 2 -UDLEDNINGEN FORDELT PÅ AKTIVITETER (MED GODSKRIVNING FOR VE-ELPRODUKTION) tons El Fjernvarme Trafik Øvrige Mål ENERGIFORBRUG FORDELT PÅ SEKTORER - EKSKLUSIV TRANSPORT GWh El Fjernvarme Bygas og olie Hvad er planlagt 360 MW eller mere end 100 vindmøller skal være opsat til havs og til lands i 2025 som led i Københavns klimaindsats. Tre vindmøller på Prøvestenen i København blev indviet i januar 2014, hvoraf den ene er solgt som andele til københavnere m.fl. Fem vindmøller på Lolland og tre i Billund er idriftsat og yderligere tre vindmøller er under anlæg ved Knuthenborg. HOFOR arbejder løbende på en udvikling af en portefølje af projekter, som bygherre på Københavns vindmølleprojekter. Nationalt indebærer energiforliget fra 2012 bl.a., at der i alt opføres MW nye land- og havmøller i

4 Danmark i den kommende årrække. Dette vil også bidrage positivt til Københavns CO2-regnskab på grund af det sammenhængende elnet. Avedøreværkets blok 2 kan køre på 100 % biomasse (træpiller) til varmeproduktion. Der er p.t. forhandlinger mellem Dong Energy og VEKS om ombygning af Avedøreværkets blok 1 til biomasse. Det forventes, at der falder en aftale på plads og at blokken herefter kan køre på 100 % biomasse til varmeproduktionen i stedet for kul. Amagerværkets blok 1 er omstillet til træpiller, og der bruges i dag biomasse til kraftvarmeproduktion. HOFOR overtog pr. 1/ Amagerværket fra Vattenfall. HOFOR har valgt at etablere en ny blok til erstatning for den eksisterende, AMV3. Den nye blok, kaldet Bio4, skal køre på træflis og kapaciteten forventes at blive lidt større end den eksisterende blok 3. Den nye blok forventes at være i drift i Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jens Sperling, Bydata [email protected] Link til mere info: Københavns Kommune: CO2-regnskaber CO2-regnskab - Open Data København

5 Tema: Klima og energi Emne: CO2-reduktion fra vedvarende energi Mål for vedvarende energi: I 2025 er København med til at sikre en elproduktion baseret på vedvarende energi, der samlet overstiger byens elforbrug (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Der er opstilet 360 MW (100 vindmøller) til havs og til lands i 2025 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). I 2025 er der installeret solceller svarende til 1 % af elforbruget i København (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). I 2025 er Københavns kraftvarmeproduktion omstillet til biomasse og fjernvarmen er CO2-neutral (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Hvad er gjort i 2014 Produktionen af vedvarende energi både i København og i resten af landet er en væsentlig årsag til at Københavns CO2-udledning i 2014 er reduceret med omkring 31 % i forhold til 2005 og er således et vigtigt element på vejen mod CO2-neutralitet i De initiativer i Københavns klimaplan 'KBH 2025 Klimaplanen', som giver de største CO2-reduktioner, handler om etablering af produktionen af vedvarende energi (VE). Væsentligst er omstilling fra kul til biomasse på kraftvarmeværkerne i København, etablering af landvindmøller i og uden for kommunen samt etablering af kystnære havvindmøller. Derudover omfatter klimaplanen initiativer i forhold til fremme af solceller og etablering af geotermi. Hvad er opnået I 2013 var produktion af el fra vedvarende energikilder inden for Københavns kommunegrænse 414 GWh, og det samlede elforbrug var på GWh. Produktionen af el fra vedvarende kilder svarede således til omkring 18 % af elforbruget i København. Det tilsvarende tal for 2012 var 21 %. VE-elproduktion i Københavns Kommune, Samlet elproduktion i MWh/år Forsyningsform Solceller Vindmøller Affald (korrigeret for fossil andel) Biomassebaseret el (1) I alt (1) Opgørelsesmetoden er ændret for årene og oplyses herefter direkte af Amagerværket (HOFOR). Indeholder ligeledes et bidrag

6 fra(biofos anlæg på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen. For at København kan blive CO2-neutral skal mest muligt af fjernvarmen være produceret af vedvarende energikilder. Københavns Kommune indgår et fjernvarmesystem, der dækker det meste af hovedstaden. I forhold til kommunens klimamål er det derfor afgørende, hvor stor en del af den samlede fjernvarmeproduktionen i hovedstadsområdet, der udgøres af CO2-neutral vedvarende energi. Den samlede CO2-udledning fra fjernvarme i 2014 er opgjort til 0,384 mio. ton CO2 ækvivalenter. Det svarer til et fald på 19 % i forhold til 2013, primært som følge af fald i forbruget af fjernvarme i de private husholdninger. Hvad er planlagt 360 MW eller mere end 100 vindmøller skal være opsat til havs og til lands i 2025 som led i Københavns klimaindsats. Tre vindmøller på Prøvestenen i København blev indviet i januar 2014, hvoraf den ene er solgt som andele til københavnere m.fl. Fem vindmøller på Lolland og tre i Billund er idriftsat og yderligere 3 vindmøller er under anlæg ved Knuthenborg. HOFOR arbejder løbende på en udvikling af en portefølje af projekter, som bygherre på Københavns vindmølleprojekter. Nationalt indebærer energiforliget fra 2012 bl.a., at der i alt opføres MW nye land- og havmøller i Danmark i den kommende årrække. Dette vil også bidrage positivt til Københavns CO2-regnskab på grund af det sammenhængende elnet. Avedøreværkets blok 2 kan køre på 100 % biomasse (træpiller) til varmeproduktion. Der er p.t. forhandlinger mellem Dong Energy og VEKS om ombygning af Avedøreværkets blok 1 til biomasse. Det forventes, at der falder en aftale på plads og at blokken herefter kan køre på 100 % biomasse til varmeproduktionen i stedet for kul. Amagerværkets blok 1 er omstillet til træpiller, og der bruges i dag biomasse til kraftvarmeproduktion. HOFOR overtog pr. 1/ Amagerværket fra Vattenfall. HOFOR har valgt at etablere en ny blok til erstatning for den eksisterende, AMV3. Den nye blok, kaldet Bio4, skal køre på træflis og kapaciteten forventes at blive lidt større end den eksisterende blok 3. Den nye blok forventes at være i drift i Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jens Sperling, Bydata, [email protected] Link til mere info: Københavns Kommune: CO2-regnskaber CO2-regnskab - Open Data København

7 Tema: Klima og energi Emne: Reduktion i elforbruget Mål for elforbrug: Elforbruget i Københavns handels- og servicevirksomheder skal i 2025 være reduceret 20 % set ift (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) Elforbruget i Københavns husholdninger skal i 2025 være reduceret 10 % set ift (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) Hvad er gjort i 2014 Kommunens miljønetværk Grønne Erhverv har været partner i det EU-finansierede projekt Carbon 20, som er gennemført under Green Cities i perioden københavnske virksomheder har deltaget i Carbon 20- projektet. Virksomhederne har sammen med kommunen arbejdet med CO2-reduktion på virksomhedsniveau. Målet har været en reduktion i CO2-udledning med 20 % i perioden i hver virksomhed. Carbon 20 projektet blev i 2013 afrapporteret og afsluttet med en konference med international deltagelse. En kortlægning viser, at handels- og servicevirksomheder elforbrug udgør 56 % af det samlede erhvervsmæssige elforbrug og 40 % af det samlede elforbrug i København. Kortlægningen, der indeholder oplysninger om, hvilke brancher, der forbruger mest el, vil blive anvendt som prioriteringsværktøj. Hvad er opnået Elforbruget er årsagen til mere end 40 % af CO2-udledningen fra København. Derfor er indsatsen for at nedbringe elforbruget selvsagt af afgørende betydning for kommunens mål om at blive CO2-neutral. Det samlede elforbrug er faldet med ca. 7 % fra 2010 (2.510 GWh) til 2014 (2.332 GWh). I samme periode er befolkningen i København vokset med ca. 7 %. Resultaterne fra Carbon 20 har vist, at de deltagende virksomheder har opnået en energibesparelse på 22 %. I et handels- og serviceprojekt blev der i 2013 iværksat fem pilotprojekter, som alle havde fokus på brancher med et højt elforbrug. Resultatet af disse har bl.a. dannet baggrund for udvælgelse af fire nye projekter som gennemføres i Elforbruget i de private husholdninger er i perioden faldet med knap 6 % og i kommunens/off. bygninger med hele 25 %

8 KØBENHAVNS ELFORBRUG (GWh) I 2014 FORDELT PÅ SEKTORER 179 GWh 63 GWh 487 GWh Kommunale og andre of f entlige institutioner Private husholdninger 940 GWh 663 GWh Handels- og servicevirksomheder Industri (inkl. Landbrug og gartnerier) Bygge- og anlæg Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Vedr. Carbon 20: Erik Jørgensen, Grønne Erhverv, [email protected] Øvr. Jens Sperling, Bydata, [email protected] Link til mere info: Københavns Kommune: CO2-regnskaber CO2-regnskab - Open Data København

9 Tema: Klima og energi Emne: Fjernvarme Mål for fjernvarme: Varmeforbruget skal i 2025 være reduceret 20 % set ift (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). I 2025 er Københavns kraftvarmeproduktion omstillet til biomasse og fjernvarmen er CO2-neutral (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Hvad er gjort i 2014 I Københavns Kommune dækkes 98 % af varmeforbruget af fjernvarme (den resterende del af varmeforbruget i København dækkes hovedsageligt af oliefyr eller elvarme til individuel opvarmning). Træ og halm samt fornybare materialer i affaldet regnes som vedvarende energikilder og er dermed CO2- neutrale. I 2014 var fjernvarmens CO2-neutrale andel godt 53 %, hvilket er syv procentpoint mere i forhold til 2013, hvilket især skyldes en større andel biobrændsler i kraftvarmeproduktionen, som har erstattet fossile brændsler. Tilsvarende har en større andel affald også været med til at erstatte fossile brændsler og en mindre andel olie spidslast, er blevet erstattet af naturgas til spidslastproduktion. 67 % af energien fra affaldet regnes som vedvarende energi. De resterende 33 % er baseret på fossile fraktioner i affaldet, som består af plast. Målsætningen om, at København skal være CO2-neutral i 2025 indeholder et ambitiøst mål om, at den fossile del af affaldet i form af plast skal sorteres fra affaldet i stedet for at blive brændt af. Hvad er opnået Det samlede forbrug af fjernvarme i 2014 var godt 2 % lavere end i 2010, når forbruget justeres for, at nogle år er koldere end andre (såkaldte graddage ). Dette skal dog ses på den baggrund, at København i samme periode har haft en befolkningstilvækst på godt 7 %. Så varmeforbruget vokser ikke selv om befolkningstallet stiger.

10 KØBENHAVNS FJERNVARMEFORBRUG (GWH) I 2014 FORDELT PÅ SEKTORER Kommunale og andre offentlige institutioner 949 Private husholdninger Handels- og servicevirksomheder Industri Hvad er planlagt Forventningen er, at varmeforbruget på længere sigt vil falde samtidig med, at København vokser. Årsagen til dette er bl.a. de stadigt strammere krav i bygningsreglementet samt de øgede energispareforpligtigelser, der blev indført med energiforliget i Avedøreværkets blok 2 kan køre på 100 % biomasse (træpiller) til varmeproduktion. Der er p.t. forhandlinger mellem Dong Energy og VEKS om ombygning af Avedøreværkets blok 1 til biomasse. Det forventes, at der falder en aftale på plads og at blokken herefter kan køre på 100 % biomasse til varmeproduktionen i stedet for kul. Amagerværkets blok 1 er omstillet til træpiller, og der bruges i dag biomasse til kraftvarmeproduktion. HOFOR overtog pr. 1/ Amagerværket fra Vattenfall. HOFOR har valgt at etablere en ny blok til erstatning for den eksisterende, AMV3. Den nye blok, kaldet Bio4, skal køre på træflis og kapaciteten forventes at blive lidt større end den eksisterende blok 3. Den nye blok forventes at være i drift i Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jens Sperling, Bydata, [email protected] Link til mere info: Københavns Kommune: CO2-regnskaber CO2-regnskab - Open Data København

11 Tema: Klima og energi Emne: Københavnernes el- og varmeforbrug Mål for husholdningernes el-forbrug: Elforbruget i Københavns husholdninger skal i 2025 være reduceret med 10 % i forhold til 2010 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Hvad er gjort i 2014 De private husholdninger står for mere end en fjerdedel af Københavns elforbrug og over halvdelen af varmeforbruget. Derfor har det stor betydning for kommunens CO2-udledning, at københavnernes forbrug af el og varme i boligen reduceres. Når kul bliver udfaset til fordel for biomasse i fremtidens fjernvarmeproduktion i København, bliver varmen desuden dyrere set fra en samfundsøkonomisk synsvinkel. Der er derfor store økonomiske gevinster at hente ved at reducere energiforbruget. På den måde kan København samtidig minimere behovet for investeringer i ny energiproduktion. Hvad er opnået I 2014 havde københavnerne i gennemsnit et elforbrug på ca kwh. Det gennemsnitlige elforbrug per københavner er faldet med ca. 12 % siden Faldet er ikke helt så stort, når der ses på københavnernes samlede elforbrug, men alligevel ca. 7 % selvom byen samtidig er vokset 7 %. Når CO2-udledningen i samme periode er faldet mere end elforbruget, skyldes det, at produktionen af el i stigende grad baseres på vedvarende energikilder som fx vind. Opvarmningen af boligen udgør den største del af en københavners energiforbrug, nemlig omkring kwh om året. Forbruget af varme i boligen afhænger af mange forhold, bl.a. bygningens størrelse, alder og hvor godt den er vedligeholdt, men også af beboernes adfærd. Forbruget af varme påvirkes også af ude-temperaturen og korrigeres derfor undertiden for antallet af graddage i løbet af året, der kan sammenholdes med et gennemsnitligt referenceår. Udviklingen fra år til år kan således bedre følges uafhængigt af udsving i udendørs temperaturer. Den årlige CO2-udledning fra københavnernes gennemsnitlige forbrug af fjernvarme (korrigeret for antal graddage) er faldet med 150 kg. CO2 per indbygger siden 2010 og 280 kg. CO2 siden Det skyldes især omlægningen af fjernvarmeproduktionen fra kul til biomasse på Amagerværket. I 2014 førte én kilowatt-time fjernvarme til en CO2-udledning på 100 g. I 2010 var den tilsvarende CO2- emissionsfaktor for fjernvarme 122 g. Fra 2010 til 2014 er den gennemsnitlige CO2-udledning per kwh således faldet med 18 %. I 2014 førte én kwh el til 346 g. CO2, mens én kwh fjernvarme førte til 100 g. CO2. Det betyder, at en sparet kwh el reducerer CO2-udledningen tre til fire gange så meget som en sparet kwh varme.

12 2.000 GENNEMSNITLIGT ELFORBRUG OG CO 2 -UDLEDNING I HUSHOLDNINGER Elf orbrug CO2-udledning kwh/indbygger Kg CO2/indbygger GENNEMSNITLIGT VARMEFORBRUG OG CO2-UDLEDNING I HUSHOLDNINGER Fjernvarmef orbrug CO2-udledning kwh/indbygger Kg CO2/indbygger Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jens Sperling, Bydata, [email protected] Link til mere info: Københavns Kommune: CO2-regnskaber CO2-regnskab - Open Data København

13 Tema: Grøn og blå hovedstad Emne: Klimatilpasning Mål: I København skal 30 % af hverdagsregnen afkobles fra kloakken frem mod 2110 ved at anvende grønne (beplantning) og blå (vand) løsninger på overfladen (Skybrudsplan, 2012) I København skal skybrudsløsninger medvirke til, at der ikke sker skader i byen ved 100 års skybrud, og at der ikke står mere end 10 cm vand på terræn (Skybrudsplan, 2012). Klimatilpasning tilpasning til fremtiden vejr. Københavns Kommune vedtog i 2011 Københavns Klimatilpasningsplan. Planen bygger på FN s klimapanels (IPCC) prognoser, der forudsiger, at der i løbet af de næste 100 år kan forventes en stigning i den årlige regnmængde (nedbør) på 30 % og op mod 1 meter højere vandstand i havet som følge af klimaforandringer. I fremtiden forventes antallet af perioder, hvor der vil falde meget regn på kort tid - de såkaldte skybrud at stige. Det vil få store konsekvenser for byen og hverdagslivet. Klimatilpasningsplanen beskriver, hvordan byen sikres mod fremtidens ændrede klima bl.a. den stigende mængde hverdagsregn, skybrud og stigende havvandsstand. Hverdagsregn I København løber en stor del af den regn, der falder, i kloaksystemet. Den begrænsede kapacitet i kloaksystemet og på renseanlæggene betyder, at når det regner meget, vil en del af det blandende spildevand og regnvand løbe over til vandløb, søer og havnen. Hvis de fremtidige større mængder af regnvand ikke skal resultere i udledning af større mængder blandet spildevand og regnvand til bl.a. havnen, skal regnvandet væk fra kloakken. Dette kan gøres ved at håndtere regnvandet på overfladen, så det ikke løber i kloakken. I København vil det ske ved at tilbageholde regnvandet i grønne og blå strukturer, hvor vandet kan ledes hen og f.eks. anvendes til vanding eller indgå som rekreativt element, inden det nedsiver eller fordamper. På den måde kan regnvandet indgå i det naturlige vandkredsløb, og man undgår at overbelaste kloaksystemet og renseanlæggene med regnvand. Skybrud Skybrudsplanen for København, der blev vedtaget i 2012, beskriver målene for sikring af byen mod skybrud, således at byen sikres til at kunne håndtere en regn af en intensitet, der statistisk set kun forekommer en gang pr. hundrede år, på en måde, så der ikke sker skader på byen. Kommunen har i 2013 og 2014 udarbejdet konkrete planer til håndtering af skybrud, hvori det beskrives, hvordan sky-brudsløsningerne kan kombineres med bl.a. udvikling af byens grønne og rekreative områder. Håndtering af hverdagsregn og skybrud skal samtænkes for at give en samlet løsning for regnvand. Den samlede skybrudsplan forventes politisk færdigbehandlet i Havvand Hvis der til den vandstand, der var under stormen Bodil i 2013, lægges en meter, vil det i København medføre betydelige skader. Der er derfor iværksat yderligere arbejde mhp. fremtidig stormflodssikring af København. Grøn klimatilpasning forebygger følgerne af et varmere vejr Klimatilpasningen kan koordineres med udviklingen af et grønnere København, således at der i løsningerne indgår grønne områder, der kan tilbageholde vand og modvirke opvarmning af byen under hedebølger. Behovet for grønne og blå strukturer, der kan afhjælpe hedebølger er kortlagt. Samtidig er der set på

14 hvilket potentiale disse områder rummer for udvikling af biologisk mangfoldighed, rekreative funktioner mm. Grøn Klimatilpasning udvikles, så det kan bruges til at kvalificere de grønne regnvandsløsninger og sikre, at den grønne og blå struktur prioriteres i den overordnede planlægning. Grøn Klimatilpasning udmøntes i en overordnet visionsplan, der beskriver byens grønne struktur i sin helhed, når byen er klimatilpasset. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jan Rasmussen, Klima, [email protected] Link til mere info: Københavns Kommune: Klimatilpasning