CO 2 -opgørelse, Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
|
|
- Nicklas Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011
2
3 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES 5 BESKRIVELSE AF ANVENDTE DATA 6 Målinger 6 Energidata 7 Materialedata 7 Beskrivelse af udeladte data 7 DATATABEL 8 USIKKERHEDER 8 REFERENCER 9 3
4 Formål CO 2 -opgørelsen for oparbejdning af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder er udført med henblik på at kvantificere: CO 2 -belastningen fra selve sorteringsanlægget og tilknyttet transport CO 2 -belastningen fra de enkelte led i hele oparbejdningskæden inklusiv potentielle besparelser ved fremstilling af papir, pap og plast frem for fra jomfruelige ressourcer. Opgørelsen kan således danne grundlag for forbedrende tiltag på oparbejdningsanlægget samt anvendes som teknisk baggrundsdokument for information til kommunale kunder samt virksomheder der leverer til anlægget. Fakta Anlæg/teknologi/proces: Sorteringsanlæg ved Stena Averhoff, Brøndby Ejer: STENA Averhoff+Co A/S, Banemarksvej 40, 2605 Brøndby Affaldstype: Papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder Mængde: Årligt ca tons fordelt på 23% avispapir, 33% blandet papir, 43% bølgepap og 1% plast. År: Data stammer fra målinger udført i 2009, men skønnes at være gældende generelt mange år frem (5-10 år). Resultat De direkte CO 2 -udledninger fra sortering, makulering, intern transport og presning i baller skyldes forbrænding af diesel i køretøjer på anlægget samt naturgas til opvarmning af haller. De udgør ca. 6,5 kg CO 2 -ækvivalenter pr. ton modtaget papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder. De indirekte CO 2 -udledninger skyldes transport af papir, pap og plast til anlægget samt produktion af el, naturgas og diesel, der anvendes på anlægget. Transporten til anlægget er indregnet i det omfang den forestås af Stena selv (70 %). Dette bidrag er ca. 13,5 kg CO 2 pr. ton modtaget papir, pap og plast. Det udsorterede papir og pap transporteres til behandlere i Europa, mens plastmaterialet eksporteres via Hamburg til Kina. Transporten med lastbil giver samlet CO 2 -belastning på 30 kg CO 2 per ton. Heri er ikke medregnet skibstransport til Kina af den ene procent plast, da dette bidrag er lille (< 4 kg CO 2 eq). Det sorterede papir, pap og plast balles og eksporteres hovedsageligt til papiranlæg i Danmark, Sverige og Tyskland. De vægtede gennemsnitlige besparelser for materialegenanvendelse var på 2304 kg CO 2 eq. pr ton, forudsat at den træmasse som anvendes til energiproduktion ved papirfremstilling, godskrives med kul som marginal 4
5 energiforsyning. Tallet er en gennemsnitsværdi og værdier i intervallet mellem kg CO 2 eq. kan være relevant for specifikke fraktioner og behandlingsanlæg (Ref 2). Herfra skal trækkes ovennævnte CO 2 emissioner fra direkte, opstrøms og nedstrøms CO 2 belastninger til transport og forarbejdning, på hhv. 7,6 + 13, kg CO 2 eq pr ton papir, pap og plast, hvilket giver en gennemsnitlig besparelse på 2243 kg CO 2 eq pr ton papir, pap og plastic håndteret af Stena Averhoff. Ejers vurdering af opgørelsen CO 2 -belastningen fra indsamling, oparbejdning og videreforsendelse til genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder er ca. 61 kg CO 2 -ækvivalenter pr. indsamlet ton papir, pap og plast og væsentlig mindre end den besparelse, der forventes opnået ved at genanvende det udsorterede papir, pap og plast (ca kg CO 2 - ækvivalenter pr. indsamlet papir, pap og plast). Det er derfor vigtigt, at papir, pap og plast indsamles på genbrugspladser samt at virksomheder sorterer så meget som muligt til genanvendelse. Selvom CO 2 -belastningen fra indsamling er af mindre betydning for den samlede gevinst ved genanvendelse af papir, pap og plast, bør besparelser også søges identificeret her i form af effektive transporter og energibesparende maskineri. Beskrivelse af anlæg/teknologi/proces Pap, papir og plast indsamles dels på kommunale genbrugspladser og på virksomheder, institutioner og butikker. Nogle kommuner og virksomheder forestår selv transporten (30%). På Stena Averhoff A/S modtages alle fraktioner hovedsageligt som kildesorteret materiale fra nogle virksomheder som butikker er det ofte i baller. Hvis materialet er sorteret godt nok og ballet, sættes det på lager til videre forsendelse til pap eller papirvirksomhed uden forarbejdning. Materiale der ikke er ballet hældes ud på gulvet (en mindre del på bånd) hvor det ses igennem af kyndigt personale, der fjerner f.eks. plaststykker eller andet materiale, der ikke skal med i den pågældende fraktion. Når materialet er ballet sættes det på lager i de forskellige kvaliteter som er bølgepap samt mindst 2 typer papir: avispapir og blandet papir (hvidt papir og reklamer mv.). En del af fraktionen blandet papir stammer fra fortroligt papir der modtages i aflåste beholdere. Denne fraktion makuleres inden den balles til afsætning. Frasorteret plast fra genbrugsstationer mv. balles og sættes på lager. Især virksomheder leverer enkelte plastfraktioner som folie og dunke fra kasserede produktioner. Den videre forarbejdning af materialet sker ved forsendelse af hele vognlæs af forskellige typer papir, pap og plast til papirfabrikker i Danmark, Sverige og Tyskland. Plastfraktionen transporters til Hamburg hvor den afskibes til Kina. 5
6 Flowdiagram med procentvis fordeling af 1 ton modtaget blandet papir, avispapir, bølgepap og plast Beskrivelse af anvendte data Målinger Alle forbrug er opgivet af Stena Averhoff A/S, og er fordelt på de behandlede fraktioner forholdsvis efter vægten i Forbrug af el, naturgas og diesel er opgjort på grundlag af regnskabstal og måleraflæsninger på Stenas adresse i Brøndby inkl. produktionshaller og administration. For transport til Stena er medregnet dieselforbrug for den del hvor Stena fortager transporten. Transport til Stena som forestås af virksomheder og kommuner er ikke medregnet og udgør skønsmæssigt 30%. For transport fra Stena til papiranlægget er der beregnet hvor mange km de forskellige fraktioner er transporteret til de forskellige papiranlæg i Danmark og udlandet. 6
7 Transport af plastmaterialet mangler skibstransport fra Hamburg til Kina med containerskib som dog udgør mindre en 1% af den samlede besparelse ved materialegenanvendelsen. Energidata Elektricitet antages produceret ved kulbaseret kraft-varmeværk med en CO 2 -belastning på 0,863 kg CO 2 /kwh inkluderende produktion af kul, transport af kul samt transmissionstab (Ref 1). Produktion af diesel svarer til en CO 2 -belastning på 0,5 kg CO 2 pr. l diesel (Ref 1), mens forbrænding af diesel svarer til en CO 2 -belastning på 2,7 kg CO 2 pr. l diesel (Ref 1). Produktion og levering af naturgas svarer til en CO 2 -belastning på 0,3 kg CO 2 per m 3 naturgas, men forbrænding af naturgas svarer til en CO 2 -belastning på2,2 kg CO 2 per m 3 (Ref. 1) Data for transport indeholder energiforbrug ved transport af fuldt lastede nye store lastbiler tillagt 50% tom returkørsel (Ref. 1). Materialedata Det antages at pap, papir og plast substituerer anvendelse af jomfruelige halvfabrikata for pap, avispapir, andet papir samt PE-plast. For plast antages 100 % genanvendelse efter sorteringen. Data for materialebesparelsen er fra Ref. 1. Der er en række processer som ikke er medtaget i CO 2 -opgørelsen da de anses for at være ubetydelige. Disse processer er opstillet i nederste række i CO 2 -data-tabellen. Følgende besparelser er benyttet (negativ værdi angiver besparelse): Avispapir: CO 2 pr. ton avispapir-masse Pap: kg CO 2 pr. ton pap-masse Blandet papir: kg CO 2 pr. ton papir-masse Plast (PE): kg CO 2 pr. ton PE- granulat Beskrivelse af udeladte data En række processer og data er udeladt af forskellige grunde: Transport mellem genbrugsstation og modtagefilialer er udeladt hvis den ikke forestås af Stena. Skønsmæssigt udgør den ca 4 kg CO 2 pr ton hvis transporten ansættes til samme niveau som den del Stena transporterer. Transport og bortskaffelse af affald fra sorteringsanlægget er udeladt, da det udgør mindre end ½ % af den samlede mængde. Vedligeholdelse og slitage af anlægget er ikke medtaget. Det udgør formentlig langt under ½ procent. Anvendelse af metaltråd til baller er ikke medtaget da det skønnes at være ubetydelig og fordi tråden må formodes at blive genbrugt efter leveringen. 7
8 Datatabel CO 2 -opgørelsen er sammenfattet i nedenstående tabel opdelt efter indirekte, opstrøms bidrag, direkte bidrag fra anlægget, samt indirekte, nedstrøms bidrag. Belastninger er positive tal mens besparelser er negative tal. Alle tal i tabellen er pr. ton modtaget pap, papir og plast ( tør vægt). Opstrøms CO 2 -bidrag (indirekte) Direkte CO 2 -bidrag Nedstrøms CO 2 -bidrag (indirekte) Ca. 13,5 kg CO 2 -eq/ton Ca. 7,6 kg CO 2 -eq/ton kg CO 2 -eq/ton Omregnet til kg CO 2 -eq/ton: Produktion af diesel: 1,3 Produktion af elektricitet: 12,2 Produktion af Naturgas 0,1 Omregnet til kg CO 2 -eq/ton: CO 2 -fossil fra diesel forbrænding: 7,0 CO 2 -fossil fra naturgas forbrænding: 0,6 Omregnet til kg CO 2 -eq/ton: Genanvendelse af avis papir : -713 Genanvendelse af blandet papir: -717 Genanvendelse af bølgepap: -859 Genanvendelse af PE-plast : -15 Transport med lastvogn til papirfabrik: +40 Medtaget (enhed/ton vv): Produktion af diesel til Stenas egne lastbiler og trucks: 2,6 liter Produktion af elektricitet til brug i sorteringsanlæg og adm.: 12,2 kwh Produktion af Naturgas til brug i lagerhal og adm.: 0,26 m 3 Ikke medtaget: Transport til anlæg hvis den ikke gøres af Stenas egne biler (ca 30% af den samlede dieselforbrug til lastbiler = ca 1 liter diesel, som udleder 0,4 kg CO 2 eq ved fremstilling) Medtaget (enhed/ton vv): Forbrænding af diesel: 2,6 liter Brug af elektricitet: 12,2 kwh Forbrænding af naturgas: 0,26 m 3 Ikke medtaget: Vedligeholdelse af anlæg og maskiner Udslip af flygtige organiske forbindelser fra anlæg Anvendelse af metalbånd til baller Transport af affald til forbrænding fra sortering (<0,5%) Transport af de 30% som tilføres anlægget af eksterne vognmænd. Udgør skønsmæssigt 2 kg CO 2 eq. Medtaget (enhed/ton vv) Genanvendelse af 230 kg avispapir Genanvendelse af 330 kg blandet papir Genanvendelse af 430 kg bølgepap Genanvendelse af 10 kg PE-plast Transport med lastvogn til fabrik 297 tkm Ikke medtaget: Forbrænding af rejekt 0,5% (= 5kg) Sortering af plast i Kina Skibstransport af 1% (= 10 kg pr ton) plast til Kina (0,010 t * km = 100 tkm. Ifølge Ref 1. udleder skibstransport mellem 0,002 og 0,042 kg CO 2 eq. pr tkm, dvs. mellem 0,2 og 4 kg CO 2 pr ton for plast i blandet materiale behandlet af Stena A/S. Usikkerheder Den største usikkerhed vedrører de indirekte bidrag til besparelse ved substitution af træmasse ved fremstilling af pap, avispapir og andet papir. I de angivne værdier er antaget at marginalen til energi fra træmasse er kul, hvilket anses for den mest sandsynlige langsigtede marginal (Ref. 1). Hvis der kun indregnes godskrivning af kul ved fremstilling af avispapir, og de andre papirtyper regnes som CO 2 -neutrale fordi de anvender træmasse som energiforsyning, vil godskrivningen kun stamme fra avispapir og plast, og det samlede Stena Averhoff stadig være CO 2 -besparende (Ref 1). 8
9 Datagrundlaget er faktiske forbrugsdata i 2009 hos Stena Averhoff vedr. direkte emissioner, bortset fra ekstern transport der er opgjort på grundlag af kendte transportafstande og fragtmængder i 32 ton hængertræk, der fyldes helt men returneres tomme. Datagrundlaget er således meget sikkert. Ved opdeling i pap, avispapir, blandet papir og plast opnås en bedre fordeling af den eksterne transport og substitution, mens de interne energiforbrug ikke ændres da der er tale om gennemsnit for de forskellige typer materiale. Da plast eksporteres til især Kina for genanvendelse, kendes ikke de faktiske substitutioner af PE ved genanvendelse, som i skemaet antaget fuldt udnyttet som PE polymer. De væsentligste udeladelser er transport til anlægget som ikke foretages af Stena (30%) samt transport af plast (som udgør 1% af den modtagne mængde) til forarbejdning i Kina. I alt skønnes de to poster at udgøre mindre end 8 kg CO 2 eq, hvilket udgør under 0,5 % af den samlede gevinst ved genanvendelse. Referencer Ref. 1. CO 2 opgørelser i den danske affaldsbranche en vejledning. affald danmark og Dakofa, København, oktober 2011( 9
CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser
CO 2 -opgørelse 2009 Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 USIKKERHEDER 5 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 6 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereCO 2 -opgørelse 2007/08/09
CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs merePræsentation. Ole Dall, Seniorkonsulent, Sdu. Mail: Old@kbm.sdu.dk
Præsentation Ole Dall, Seniorkonsulent, Sdu - Affaldsindikatorer, 2003 - TAF- affaldsplan, 2005-2008 - Waste Management Sdu, 2010-11 - Klimatjek.dk, 2009 - CO2 ved affaldsbehandling, 2010 - Topwaste, 2011-2014
Læs mereCO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche
CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Kom godt i gang! 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Skabelon for CO 2 opgørelse... 3 Formål... 3 Fakta... 4 Resultat... 4 Ejers vurdering
Læs mereAffaldvarme Århus. CO 2 -opgørelse 2007. Håndtering og kompostering af haveaffald fra genbrugsstationer
Affaldvarme Århus CO 2 -opgørelse 2007 Håndtering og kompostering af haveaffald fra genbrugsstationer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereIndledning CO2-vejledningen. CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Introduktion, koncept og basisdata
CO2-vejledningen CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Introduktion, koncept og basisdata Thomas H Christensen Dakofa Marts 2012 Indledning Formålet med denne vejledning i CO 2-opgørelser er at
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mere2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereFørst beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.
NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med
Læs mereMission mulig Da ordbogen blev udvidet
Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission Mulig, værdiagent, værdibeholder og værdiselskab. Renosyd fik sat dagsordenen, da den nye indsamlingsordning skulle træde i kraft i 2012 Noget af det vigtigste
Læs mereOdense Kommune CO 2 regnskab 2008-09
Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...
Læs mereBilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model
Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune
Læs mereIndsamling af pap, plast og metal
Forsøg med Indsamling af pap, plast og metal Resultater og konklusioner for service, økonomi og miljø - 2011 Indhold 1 Resumé...3 2 Indledning...3 3 Indsamling i tre forsøgsområder...4 4 Sortering af affaldet
Læs mereMiljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense
Odense Renovation A/S Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense Rapport August 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12
Læs mereEnergi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet
Notat Dato: 25. juli 2011 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet affald I dette notat redegøres der for energiforbrug og miljøbelastning
Læs mereOversigt over forsøgsområder
Affaldsforsøget Bedre sortering i større samlede bebyggelser Oversigt over forsøgsområder Fællesbilag Bilag 1 til alle delrapporter TIL GAVN FOR KLIMA OG MILJØ FORSØG 2015 AFFALD OG GENBRUG Bilag 1 Oversigt
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende
Læs mereRudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)
Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom
Læs mereEnvironmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions
Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via www.e-boks.dk Anders Schmidt
Læs merePART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx
PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner...
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereEKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.
EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,
Læs mereKlimakommune Brønderslev
Klimakommune Brønderslev Klimahandlingsplan 2009 Indhold Indledning...Side 3 Kommunale bygninger...side 4 Kommunens kørsel...side 7 Affaldsområdet (AVV)...Side 9 Øvrige områder...side 13 Sammendrag...Side
Læs mereEnergi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede
Læs mereKommunikationsmateriale under forsøg
Affaldsforsøget Bedre sortering i større samlede bebyggelser Kommunikationsmateriale under forsøg Bilag 4 til delrapport 5 om Kommunikation TIL GAVN FOR KLIMA OG MILJØ FORSØG 2015 AFFALD OG GENBRUG Fuld
Læs mereContainerhaven Rudersdal Kommune
Containerhaven Rudersdal Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Fra årets start blev Containerhavens åbningstider harmoniseret med kommunens anden genbrugsplads, og antallet af åbningstimer blev dermed
Læs mereMiljøvurdering af affaldshierarkiet
Bilag til rapporten: Miljøvurdering af affaldshierarkiet Afgangsprojekt af Peter Holm Anne Merrild Aalborg Universitet, Civilingeniøruddannelsen i Miljø- og Energiplanlægning Jannick Schmidt Indholdsfortegnelse
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens
Læs mereAffaldPlus & CO2-regnskabet
AffaldPlus & CO2-regnskabet Oplæg ved DAKOFAs klimanetværksmøde 6. november 2012 v/henrik Wejdling, AffaldPlus CO2-regnskab, baseret på Klimakompasset 1 Frustrationer Hvor blev gevinsterne af? Fra den
Læs mere2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereMere sortering Mindre bøvl
Mere sortering Mindre bøvl Ny affaldshåndteringsplan: Det hele bliver hentet ved husstanden TEKNIK OG MILJØ Du får to beholdere I Horsens Kommunes affaldshåndteringsplan lægger vi op til et nyt system,
Læs mereKørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereAmagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING
Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes
Læs mereCO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE Side 1 af 8
CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE 2017 Side 1 af 8 Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.
Læs mereAffaldsplanværktøj. Jord & Affald Den 19. august 2015 VEJLEDNING. 1 http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2013/01/978-87-92903-80-8.
VEJLEDNING Jord & Affald Den 19. august 2015 Affaldsplanværktøj Et værktøj for kommuner til beregning af genanvendelsesprocenten samt estimering af potentialer og aktuelle indsamlingseffektiviteter for
Læs mereEn samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.
Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
Læs mere- Behandling af genbrugsaffald efter bortskaffelse - Skolebusser, offentlig og privat transport, samt specialtransporter og lign.
CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE 2016 Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. I dette
Læs mereGrønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:
Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...
Læs mereØkonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering
Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat
Læs mereKlimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse
Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5
Læs mereBilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2
Side 1 af 46 Bilag 1 Side 2 af 46 Side 3 af 46 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Emballageaffald: Papir/pap 3.1.4 Emballageaffald:
Læs mereStamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Lærer børnene at spare på forbrug Affaldssortering (- kompost) Grønne indkøb (rengørings- og vaskemidler + hårde hvidevarer) Ikke
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereReno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder
Notat Dato 10. marts 2015 Til Fra Bestyrelsen Administrationen Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder En meget stor del af de opgaver, som Reno Djurs har ansvaret for, løses af private
Læs mereCO₂ regnskab for Aarstidernes kasseforretning
CO₂ regnskab for Aarstidernes kasseforretning 20122015 Denne udgave er opdateret: 21042016 Indtransport Mellemtransport Sluttransport Firmarejser Pendling Energi Emballage Papir 1. Indledning Som økologisk
Læs mereIndhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN
Læs mereSide 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden
Læs mereDirekte genbrug Nordforbrænding
Direkte genbrug Nordforbrænding Affaldskontoret ApS maj 2014 Direkte genbrug Affaldskontoret er af Nordforbrænding blevet anmodet om at opstille en tids- og handleplan, samt tilhørende økonomi for et forsøg
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.
Læs mereAffald fra husholdninger ALBERTSLUND
Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereNYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND?
NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND? STATUS OG MULIGHEDER DEBATOPLÆG Denne folder belyser i kort form affaldsordningerne og genanvendelsen for husholdningerne i den nuværende situation og effekter ved at indføre
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereBilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune
Bilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune 16. juni, 2007 Anna Warberg Larsen Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold DIESELMÅLINGER... 2 RESTAFFALD...
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereSådan sorterer du dit affald
PAPIR RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD KARTON METAL PLAST GLAS Sådan sorterer du dit affald Fællesløsning TEKNIK OG MILJØ RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD PAPIR KARTON METAL PLAST GLAS
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereDrøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig
Læs mereGenbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2012 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2012 oplevet et mindre fald i mængder og besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4
Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent
Læs mereSupplement 2015 CSR. redegørelse
CSR redegørelse 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger. Derfor har vi udarbejdet
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereOmrådet er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.
MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter konto 01.38 og vedrører indsamling, transport og
Læs mereDragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:
Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereDatakilder. -kilder for drift af renseanlæg og vandværker tilknyttet Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.
-regnskab 2018 Introduktion Formål med kortlægningen Regnskabet kortlægger Skanderborg Forsyningsvirksomheds for drift af virksomhedens renseanlæg og vandværker i 2018 på baggrund af DANVA vejledning
Læs mereUdarbejdet den 15. marts 2013. Miljø- og klimaredegørelse 2012
Udarbejdet den 15. marts 2013 Miljø- og klimaredegørelse 2012 Indhold 1. Oplysninger om virksomheden 3 2. Ledelsens beretning 3 3. Beskrivelse af virksomheden 4 Virksomhedens aktiviteter 4 Corporate social
Læs mereGenbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,
Læs mereJens Stræde Bondesen Fagkoordinator AffaldGenbrug Tlf.: 21 77 87 33 Mail: jsb@dinforsyning.dk
Oplæg Rybners 2015 Kontaktoplysninger Jens Stræde Bondesen Fagkoordinator AffaldGenbrug Tlf.: 21 77 87 33 Mail: jsb@dinforsyning.dk Kontakt til DIN forsyning Tlf.: 74 74 74 74 post@dinforsyning.dk 2 Dagsorden
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereCO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015
CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereVejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche
Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereIndbyggertal pr. 1. januar. Indirekte
Notat Notat til Dialogforum Jord & Affald J.nr. MST-7034-00001 Ref. pehem/ jehni/lived Den 29. september 2011 Kommunernes indberetninger af omkostninger til indsamling af udtjente bærbare batterier og
Læs mereNOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune
NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald
Læs mereOrientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004. Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave
Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004 Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG
Læs merePå Miljø- og Teknikudvalgets møde den 2. december 2015 blev handleplan for øget sortering af husholdningsaffald i Rudersdal Kommune fremlagt.
NOTAT Projekt Handleplan for øget sortering af husholdningsaffald Kunde Rudersdal Kommune Notat nr. 2 Dato 215-12-16 Til Fra Kopi til Tanja Ladefoged Dorte Hvid-Jacobsen 1. Klimaeffekt ved øget sortering
Læs mereFremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer
FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:
Læs mereMiljøredegørelse 2011
Miljøredegørelse 2011 Indholdsfortegnelse 1. Oplysninger om virksomheden side 2 2. Ledelsens beretning side 3 3. Virksomhedens historie side 4 4. Miljø og energipolitik side 4 5. Arbejdsmiljøpolitik side
Læs mereUndersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland
Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland og Claus Petersen Dato: 5. juni 2017 Projekt: 620 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Fremgangsmåde...
Læs mereKlimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse
Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...
Læs mereBORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen
BORGERNE OG AFFALDET I KAVO Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 580 borgere fra Slagelse og Sorø Kommune har svaret på spørgsmålene 98 % mener, at henkastet
Læs mereSådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)
Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER
Læs mereRefleksioner over konsekvenser af ny definition på MSW og beregning af genanvendelsesprocenter
Refleksioner over konsekvenser af ny definition på MSW og beregning af genanvendelsesprocenter v/henrik Wejdling, AffaldPlus DAKOFAs konference 20.03.18 Husholdningsaffald Definition Gældende Nye Ingen
Læs merePræsentation. Udviklingsplan 2011-2013. Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart
Præsentation Virksomhedens navn Middelfart Kommune Renovationsvæsenet Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart Telefonnummer E-mail adresse Antal pladser eller antal elever Personalenormering Budgetramme i
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt
Læs mereKLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereInden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.
Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:
Læs mereRudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven
Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser
Læs mereEffektive pakkeløsninger. -til dine forsendelser
Effektive pakkeløsninger -til dine forsendelser Boblepose Luft beskytter og vejer minimalt, hvilket er grunden til, at bobleposer er populær til forsendelse. Det luftpolstrede og vandafvisende indre beskytter
Læs mere