Nye bestemmelser om opsætning af summationsmåler hos egenproducenter

Transkript

1 Politik, love og regler Nr. 19/2019 Især til: Netselskaber Elleverandører Elproducenter Dok. ansvarlig: HHO Sekretær: Sagsnr: s Doknr: d Nye bestemmelser om opsætning af summationsmåler hos egenproducenter Fremadrettet skal der opsættes summationsmålere hos nye egenproducenter og eksisterende egenproducenter skal have udskiftet deres fasemåler, hvis de anmoder om det, mod egenbetaling af meromkostninger. Det fastlægges i nye bestemmelser i målerbekendtgørelsen. Opsætning af summationsmålere udløser indtægtsrammetillæg, mens egenbetalingen formentlig forudsætter metodegodkendelse af ny konkret tariferingsmetode for udskiftning af fasemåler hos egenproducenter. Ingen af Dansk Energis eksisterende standardgebyrer er anvendelige hertil. Dansk Energi er i dialog med myndighederne om den konkrete udmøntning af indtægtsrammetillæg og metoden for egenbetaling. Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget (målerbekendtgørelsen) trådte i en fornyet udgave i kraft den 1. februar 2019 (vedlagt). Den nye udgave (også omtalt i høringsversion i medlemsinfo 84 / 2018) løser fase- og summationsmåleproblematikken hos egenproducenter. Fremadrettet skal fjernaflæste målere, der opsættes hos egenproducenter, således være summationsmålere som defineret i bekendtgørelsens 1, stk. 3. Endvidere kan egenproducenter, som har en fasemåler, anmode om at få den skiftet til en summationsmåler mod betaling af dokumenterede meromkostninger til udskiftningen, jf. bekendtgørelsens 11, stk. 2. Det er vigtigt, at sådanne egenproducenter oplever, at netselskaber tager vel imod og ekspederer sådanne anmodninger, selvom der lige nu ikke foreligger en egentlig godkendt standardmetode til opkrævning af disse meromkostninger, og selvom der kan være en praktisk leveringstid på målere og målersystemer. Metodegodkendelse Forsyningstilsynet bemærkede i høringen, at opkrævningen af meromkostninger hos egenproducenter formentlig ville kræve metodegodkendelse efter elforsyningslovens 73a og 73b. Det har Energistyrelsen nu bekræftet overfor

2 Medlemsinfo nr. 19/2019 side 2 Dansk Energi. Dette tager tid og derfor vil der være en periode, hvor anmodninger må ekspederes uden at netselskabet konkret kan oplyse egenproducentens egenbetaling for den nye måler. Dette er ikke hensigtsmæssigt, men desværre en nødvendig følge af lovgivningen. Dansk Energi er i dialog med Forsyningstilsynet om en rimelig og administrerbar brancheløsning for, hvordan metoden for egenbetalingen kan fastlægges, herunder hvordan en metodegodkendelse kan foregå mest smidigt og hurtigst muligt. Ud fra en forudsætning om, at samtlige kunder med fjernaflæste målere allerede betaler for afskrivning og forrentning af den eksisterende måler og principielt også fremtidige målere (inkl. montering) via deres abonnement, vil en forceret udskiftning af en måler udløse en meromkostning for kunden svarende til restafskrivningerne på den måler, der nedtages, samt eventuelle meromkostninger ved administration og håndtering af henvendelsen samt opsætning af måleren i målersystemet. Denne meromkostning kan opgøres konkret for den enkelte egenproducent, som et gennemsnit for netselskabet eller for den sags skyld som et gennemsnit for branchen. Hvis den opgøres konkret for den enkelte egenproducent eller som et gennemsnit for netselskabet, kan der opstå situationer, hvor egenproducenter skal betale vidt forskellige beløb for at få monteret en summationsmåler, særligt som følgende af variation i de konkrete restafskrivninger på de fasemålere, der skal nedtages. Dette er ikke hensigtsmæssigt og vil ikke blive opfattet som rimeligt. En rimelig løsning kunne derfor være, at branchen anmelder et nyt standardgebyr på brancheniveau svarende til de gennemsnitlige restafskrivninger på fjernaflæste fasemålere samt eventuelle meromkostninger ved administration og håndtering af henvendelsen samt opsætning af måleren i målersystemet. Dette er Dansk Energi pt. i dialog med Forsyningstilsynet om, og vi forventer snart at kunne orientere nærmere herom. Indtil vi har mere klarhed over metoden for fastsættelse af egenbetalingen, er netselskaberne desværre nødt til at oplyse egenproducenter, der anmoder om udskiftning af en eksisterende fasemåler, om at egenbetalingen imidlertid endnu ikke er godkendt af myndighederne og at der derfor ikke kan oplyses en konkret pris. Det kan evt. oplyses, at egenbetalingen formentlig vil ligge i størrelsesordenen kr., men at det er med forbehold for efterfølgende myndighedsgodkendelse af den konkrete betaling. Indtægtsrammeforhøjelse Efter målerbekendtgørelsens 9, stk. 2 og 3, kan omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag forhøjes med dokumenterede meromkostninger ved opsætning af fjernaflæste målere, der opfylder kravene i målerbekendtgørelse. Dette gælder også opsætning af summationsmålere hos egenproducen- 2

3 Medlemsinfo nr. 19/2019 side 3 ter og uanset om der er tale om opsætning hos en ny egenproducent eller hos en eksisterende egenproducent, der anmoder om det jf. 11, stk. 2. Ved udskiftning af fasemålere, der ikke tidligere har været omfattet af indtægtsrammeforhøjelse for udrulning af fjernaflæste målere efter målerbekendtgørelsen, meddeles en forhøjelse efter normal praksis jf. Forsyningstilsynets model for beregning heraf. Det indebærer konkret, at restafskrivningerne på den nedtagne måler udløser en tilsvarende forhøjelse i udskiftningsåret (jf. 9, stk. 2). Derudover meddeles en forhøjelse (jf. 9, stk. 3), der opgøres som forskellen i investeringen (afskrivninger og forrentning) mellem en måler, der opfylder målerbekendtgørelsens krav, og en elektronisk, ikke-fjernaflæst måler, der alternativt skulle opsættes på tidspunktet, hvor den eksisterende måler skulle have været udskiftet alligevel, dvs. ved udløbet af restlevetiden. Ved udskiftning af fasemålere, der allerede er omfattet af indtægtsrammeforhøjelse for udrulning af fjernaflæste målere efter målerbekendtgørelsen, har vi drøftet en mere enkel, administrerbar løsning med Forsyningstilsynet. Den vil indebære, at en allerede godkendt forhøjelse til afskrivning og forrentning (jf. 9, stk. 3) videreføres samtidigt med, at der meddeles forhøjelse i udskiftningsåret svarende til restafskrivningerne på den nedtagne fasemåler (jf. 9, stk. 2). Dermed undgås omfattende administration ved, at en tidligere meddelt forhøjelse først skal nedjusteres, hvorefter der så skal opgøres en ny forhøjelse for den enkelte udskiftning af en fasemåler til en summationsmåler. Denne enkle løsning forudsætter naturligvis, at omkostninger til indkøb, montering og håndtering af summationsmåleren ikke er væsentligt forskellige fra tidligere afholdte omkostninger til indkøb, montering og håndtering af fasemåleren. I dialogen med Forsyningstilsynet drøfter vi også, om der kan opgøres en standardiseret forudsætning for restafskrivninger på nedtagne fasemålere for yderligere at smidiggøre administrationen både for netselskaberne og for Forsyningstilsynet. I alle tilfælde vil ansøgninger om forhøjelser for udskiftninger til summationsmålere hos egenproducenter foretaget efter den 1. februar 2019 skulle indgives i 2020 i Forsyningstilsynets ansøgningsskema hertil. Relevante nye felter i ansøgningen vil fremgå af det ansøgningsskema, Forsyningstilsynet udsender i 2020 for reguleringsåret Det bemærkes endvidere, at Forsyningstilsynet er på trapperne med opdateret model og ansøgningsskema vedr. udrulning af fjernaflæste målere for Såvel model som ansøgningsskema viderefører hidtidig praksis, men der er foretaget en mindre tilpasning af model og skema for at sikre en smidig administration af overgangen til ny regulering. 3

4 Medlemsinfo nr. 19/2019 side 4 Vente- og leveringstid Der kan således blive tale om, at egenproducenter kan komme til at vente et stykke tid, inden de kan få oplyst størrelsen på egenbetalingen for en anmodet målerudskiftning efter den nye målerbekendtgørelse. Dette skal egenproducenten naturligvis oplyses om, men det bør ikke forsinke netselskabets målerudskiftning, hvis den ønskes af egenproducenten. Andre forhold kan dog give en del vente- og leveringstid. Netselskabers bestilling og specifikation af summationsmålere og målesystemer er ikke nødvendigvis udført inden en nye bekendtgørelses ikrafttræden den 1. februar 2019 og dette kan i værste fald tage adskillige måneder. Dette skal egenproducenten naturligvis også oplyses om. Afklarede spørgsmål til Energistyrelsen Med Energistyrelsens høringsnotat og justering til den endelige udgave af bekendtgørelsen er Dansk Energis bemærkninger i høringssvaret blevet efterkommet. I høringsnotatet gives således en tolkning af summationsmålerdefinitionen som efterkommer Dansk Energi bekymring om øjeblikkelighed og øjeblikkelighed skal således forstås som værende inden for måleren almindelige operationsområde, der sikrer MID-direktivets overholdelse. Tilsvarende er det gjort klart at eksisterende målere hos kunder, der efter den 1. februar 2019 ændres til at blive egenproducenter, som udgangspunkt beholder den eksisterende måler, og vil kunne anmode om at få den skiftet til en summationsmåler, på linje med egenproducenter, der var egenproducenter før denne dato. Uafklarede spørgsmål til Energistyrelsen Grundet at der i praksis, som ovenfor nævnt kan være leveringstid, kan der stilles spørgsmål om: Hvis egenproducenten ønsker det, må netselskabet så efter 1. februar opsætte en fasemåler, så ventetiden bliver kort? o Og er kunden så derpå i en situation, hvor kunden så på linje med andre, hvor målere er fra før 1. februar 2019 mod egenbetaling kan få den udskiftet til en summationsmåler? o Og vil kunden kunne bede om kompensation for at være blevet afregnet efter en fasemåler i kortere eller længere tid som følge af ovenstående? Ligeledes er følgende spørgsmål kommet: Hvis en eksisterende fjernaflæst fasemåler, alene benyttes som envejsmåler og vil skulle om-programmeres til to-vejs, hvis kunden bliver 4

5 Medlemsinfo nr. 19/2019 side 5 egenproducent, anses en sådan måler så som eksisterende fjernaflæst i bekendtgørelsens forstand? Dansk Energi har skrevet til Energistyrelsen for at få de nævnte spørgsmål afklaret. Med venlig hilsen Henrik Hornum [email protected] Dir. tlf Og Mia Frydensberg Ravn [email protected] Dir. Tlf

6 BEK nr 75 af 25/01/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 7. marts 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget 1) I medfør af 20, stk. 2, 22, stk. 4, 28, stk. 3, og 69, stk. 5, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 17. januar 2019, og efter forelæggelse for Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg fastsættes efter bemyndigelse i henhold til 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr af 15. december 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser: Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på netvirksomheders fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet hos slutbrugere. Stk. 2. Ved slutbruger forstås i denne bekendtgørelse en fysisk eller juridisk person, hvis levering eller aftag af elektricitet i nettet er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. 20, stk. 1, nr. 4, i lov om elforsyning. Stk. 3. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Egenproducent: En elforbruger, som er 100 pct. samme juridiske enhed eller person som den, der producerer elektricitet eller varme og elektricitet med henblik på helt eller delvis at dække eget energiforbrug. 2) Summationsmåler: En fjernaflæst elmåler, der foretager summering af energien ud fra en tidsmæssig integration af den øjeblikkelige fortegnsafhængige effekt for hver fase. Idriftsættelse af fjernaflæste elmålere 2. Netvirksomhederne skal sikre, at der inden den 31. december 2020 er idriftsat fjernaflæste elmålere hos alle slutbrugere. Stk. 2. Fjernaflæste elmålere skal opfylde kravene i 4-7, jf. dog 11. Stk. 3. En fjernaflæst elmåler, der opfylder kravene i 4-7, kan ikke udskiftes med en elmåler, som ikke opfylder disse krav. 3. Ved installation af fjernaflæste elmålere hos slutbrugere skal netvirksomhederne informere og rådgive slutbrugerne om anvendelsen af fjernaflæste elmålere og potentialet for brugen af disse. Tekniske krav til fjernaflæste elmålere 4. En fjernaflæst elmåler skal kunne 1) registrere aftag og levering af elektricitet i det kollektive elforsyningsnet særskilt og med en registrering hvert 15. minut eller med kortere intervaller, 2) ændre indstillinger for registreringsfrekvensen via et fjernaflæsningssystem, og 3) lagre målte data til brug for forbrugsafregning. Stk. 2. Målersystemet skal kunne registrere forsyningsafbrud hos forbrugeren og på forespørgsel fra netvirksomheden overføre afbrudsdata. Stk. 3. En fjernaflæst elmåler, der opsættes hos en egenproducent, skal være en summationsmåler. 1

7 5. En fjernaflæst elmåler skal være i stand til at videreformidle målte data om aftag og levering af elektricitet for de enkelte tidsserier til netvirksomheden og en ekstern enhed. Den fjernaflæste elmåler skal som minimum kunne bringes til at vise akkumulerede værdier for aftag og levering af elektricitet samt den aktuelle elektriske effekt. 6. Intervallet for overførsel af målte data til netvirksomheden skal kunne justeres og tilpasses selskabernes afregnings- og faktureringsrutiner i henhold til forskrifter udstedt af Energinet. Stk. 2. Målte data skal til enhver tid kunne indhentes fra den fjernaflæste elmåler af netvirksomheden. 7. Det skal være muligt for forbrugeren efter åbne standarder at tilkoble eksterne enheder til den fjernaflæste elmåler og løbende udtage forbrugsrelevante data, jf. 5. Stk. 2. Overførsel af data skal være sikret via kryptering eller lignende. Stk. 3. Tilkobling af eksterne enheder skal kunne foretages af lægmand uden at bryde plomber eller lignende. Netvirksomheden kan beslutte, at aktivering skal foretages eksternt af netvirksomheden. Dette må ikke påføre forbrugeren unødige ekstraomkostninger. Stk. 4. Udtagning af data må ikke være til gene for netvirksomheders brug af den fjernaflæste elmåler. Formidling af data til datahub 8. Netvirksomhederne indsender timemålte forbrugsdata til datahubben fra de af netvirksomhedernes slutbrugere, hvor der er idriftsat fjernaflæste elmålere, når der i forskrifter udstedt af Energinet er indført en model for timeafregning af alle slutbrugere. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte en tidsfrist for Energinets udstedelse af forskrifter, der indfører en model for timeafregning af alle slutbrugere. Dokumenterede meromkostninger for netvirksomhederne 9. Forsyningstilsynet kan, jf. bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder, efter ansøgning forhøje omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret for netvirksomheder, der har dokumenterede meromkostninger som følge af krav om udskiftning og opgradering af elmålere til fjernaflæste elmålere, fremskyndelse af investeringer i fjernaflæste elmålere og indsendelse af timemålte forbrugsdata til datahubben. Stk. 2. Omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret kan forhøjes med dokumenterede meromkostninger ved fremskyndelse af investeringer som følge af tidsfristen i 2, stk. 1, eller en anmodning efter 11, stk. 2. Stk. 3. Omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret kan forhøjes med dokumenterede meromkostninger til udskiftning eller opgradering af elmålere til fjernaflæste elmålere, der opfylder kravene i 4-7, jf. 2, stk. 1. Stk. 4. Omkostningsrammen kan forhøjes med øgede driftsomkostninger som følge af forskrifter udstedt af Energinet om indsendelse af timemålte forbrugsdata, jf. 8, stk. 1. Stk. 5. Forsyningstilsynet anvender standardiserede forudsætninger for forhøjelse af omkostningsrammen som følge af øgede driftsomkostninger efter stk. 4. Forsyningstilsynet kan anvende standardiserede forudsætninger for forhøjelse af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret som følge af dokumenterede meromkostninger efter stk. 2 og 3. Ved udarbejdelse af standardiserede forudsætninger i forhold til stk. 2 og 3 tager Forsyningstilsynet bl.a. hensyn til en forventet levetid på 15 år for elmålerne og netvirksomhedernes sparede omkostninger til den relevante alternative investering, der indtil den 31. december 2020 vil være en elektronisk ikke-fjernaflæst elmåler. Stk. 6. En netvirksomhed kan efter reglerne i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder én gang årligt ansøge Forsyningstilsynet om en forhøjelse af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret for det eller de år, hvor de dokumenterede meromkostninger er afholdt, jf. stk Muligheden for at få godkendt en forhøjelse af omkostningsrammen og det samlede forrent 2

8 ningsgrundlag i reguleringsåret bortfalder, såfremt Forsyningstilsynet ikke har modtaget en ansøgning rettidigt, jf. bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder. Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar Stk. 2. Bekendtgørelse nr af 3. december 2013 om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget ophæves. 11. De fjernaflæste elmålere, der allerede var idriftsat den 3. december 2013, men ikke opfylder alle kravene i 4-7, kan forblive i drift i de pågældende elmåleres restlevetid, såfremt de kan benyttes til indsendelse af timemålte forbrugsdata til datahubben, jf. 8, stk. 1, jf. dog stk. 2. Stk. 2. En netvirksomhed der har idriftsat en fjernaflæst elmåler, som ikke opfylder kravene i 4, stk. 3, hos en egenproducent, skal udskifte denne til en summationsmåler, hvis egenproducenten anmoder herom. Egenproducenten skal afholde de dokumenterede meromkostninger for udskiftningen. Stk. 3. I målersystemer med fjernaflæste elmålere som nævnt i stk. 1, finder 2, stk. 2, ikke anvendelse ved udskiftning af enkelte defekte fjernaflæste elmålere og tilslutning af nye fjernaflæste elmålere. Energistyrelsen, den 25. januar 2019 Martin Hansen Vicedirektør / Lars Nielsen 3

9 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ophævelse af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1. Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester, EU-Tidende 2015, nr. L 241, side 1. 4