Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling

Transkript

1 Dok. ansvarlig: NMJ Sekretær: Sagsnr: Doknr: 11. december 2014 Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling 1. Kortfattet beskrivelse af tariferingsmetoden Dansk Energi anmelder hermed tariferingsprincipper for egenproducenter, dvs. kunder med installationstilsluttede solcelleanlæg, husstandsvindmøller og øvrige anlæg (fx mikrokraftvarmeanlæg). Metoden i nærværende følger overordnet samme principper, som Energitilsynet har godkendt den 25. marts Metoden i nærværende omfatter kun egenproducenter uden produktionsmåling. For alle egenproducenter med produktionsmåling anvendes de principper, der er godkendt ved afgørelse af 25. marts Tariferingen af egenproducenter uden produktionsmåling indeholder følgende 3 elementer: - Abonnementsbetaling for omkostninger til kundeforholdet. - Almindelig nettarif af den målte leverede elektricitet. Nettariffen svarer til den normale nettarif efter den nuværende tariferingsmodel, og som alle andre kunder også betaler. - Rådighedsbetaling. Rådighedsbetaling er en betaling for kapacitet, som ikke dækkes via nettariffen. Betales som et fast årligt beløb på 65 DKK, der pristalsfremskrives. I forhold til godkendelse af 25. marts 2014 adskiller nærværende sig ved, at egetforbruget fra produktionen for de omfattede kunder ikke umiddelbart kan måles, da de ikke har produktionsmåler. Dermed kan der heller ikke umiddelbart opgøres grundlag for en rådighedstarif. De betaler i stedet en fast årlig rådighedsbetaling på 65 DKK ex. moms. Idet nærværende anmeldelse kun adskiller sig fra godkendelsen af 25. marts 2014 på dette punkt, er anmeldelsen koncentreret herom. I lighed med godkendelsen af 25. marts 2014 inkluderer tariferingen af egenproducenter en abonnementsbetaling samt betaling af tarif for målt leveret mængde el. Metoderne herfor følger fortsat principperne i godkendelsen af 25. marts 2014, hvorfor der henvises til godkendelsen for denne del. Nærværende anmeldelse vedrører udelukkende kundernes betaling for at anvende eldistributionsnettet og vedrører ikke afregning af transmissions og systembetaling, afgifter og PSO.

2 2. Elforsyningslovens prisbestemmelser Det fremgår af Elforsyningslovens (EFL) 73, at fastsættelse af tariffer skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Energitilsynets sekretariat har til Dansk Energi oplyst, at den eneste mulighed for at dispensere for udgangspunktet om at de enkelte køberkategorier skal betale, de omkostninger de giver anledning til, vedrører netselskabernes metodeudvikling, jf. EFL 73 a, stk. 2. Her tænkes der ret snævert på situationer, hvor selskaberne i en kortere periode for et afgrænset antal kunder f.eks. kan lave forsøg med dynamiske tariffer (tidsmæssig tarifdifferentiering). I forhold til tarifering af kunder med solceller, husstandsvindmøller og øvrige egenproducerende anlæg åbner EFL dermed ikke mulighed for at dispensere fra det kostægte tarifferingsprincip, som fremgår af EFL 73. Det gælder alle egenproducenter og dermed også for årsnettoafregnede egenproducenter. 3. Egenproducerende anlæg gør det ikke billigere at distribuere strømmen Strøm når kunderne via elnettet. Eksempelvis producerer kraftværker strøm og sender den ud på det overliggende elnet på et højt spændingsniveau. Strømmen løber ned gennem elnettet, hvor det får det rette spændingsniveau, inden det kommer ud af stikkontakten. Elnettet skal altid indrettes efter, at det kan levere den strøm, som forbrugerne maksimalt har behov for på ethvert tidspunkt i året. Solceller, husstandsvindmøller og øvrige egenproducerende anlæg kan imidlertid kun nedbringe trækket på elnettet i de timer, hvor de producerer strøm, og disse kunder vil have behov for at få leveret strøm via elnettet når anlægget ikke producerer strøm (fx når vinden ikke blæser eller anlægget tages ud af drift pga. vedligehold). Omkostninger til at drive og vedligeholde elnettet er i vid udstrækning faste og påvirkes stort set ikke af, om et egenproducerende anlæg producerer strøm eller ej. Det er behovet for kapacitet, der er afgørende. Derfor ændrer et egenproducerende anlæg i praksis ikke omkostningerne til distribution af strøm. Etablering af solceller, husstandsvindmøller og øvrige egenproducerende anlæg reducerer mængden af leveret elektricitet til kunder, men resulterer altså ikke i en tilsvarende reduktion af netselskabernes omkostninger. Af denne årsag indebærer anvendelse af det omkostningsægte princip, at disse kunder stort set skal betale samme beløb for anvendelse af elnettet som kunder uden husstandsvindmøller og øvrige egenproducerende anlæg betaler. 4. Overordnet tariferingsmetode for kunder med egenproducerende anlæg Herunder uddybes de nye tariferingsprincipper til fastlæggelse af tariffer, abonnementer og rådighedsbetaling for kunder med husstandsvindmøller og øvrige egenproducerende anlæg. Tariferingsmetoden indebærer, at tariferingen sker efter ensartede principper for alle kunder med solceller, hustandsvindmøller og øvrige egenproducerende anlæg, uanset hvilke muligheder for nettofisering af afgifter og PSO der måtte eksistere for de enkelte Afregningsgrupper 1-6, jf. Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter, udarbejdet af Energinet.dk i juni

3 Tariferingen indeholder følgende elementer: - Abonnementsbetaling for omkostninger til kundeforholdet. - Almindelig nettarif af den målte leverede elektricitet. Nettariffen svarer til den normale nettarif efter den nuværende tariferingsmodel, og som alle andre kunder også betaler. - Rådighedsbetaling. Rådighedsbetaling er en betaling for kapacitet, som ikke dækkes via nettariffen. Betales som et fast årligt beløb på 65 DKK, der pristalsfremskrives. I lighed med godkendelsen af 25. marts inkluderer tariferingen af egenproducenter en abonnementsbetaling samt betaling af tarif for målt leveret mængde el. Metoderne herfor følger fortsat principperne i godkendelsen af 25. marts 2014, hvorfor der henvises til godkendelsen for denne del Manglende målingsgrundlag for betaling af rådighedstarif Kunder skal som udgangspunkt betale nettarif af den målte elektricitet leveret fra net og rådighedsbetaling for egenproduktionen der forbruges. For installationstilsluttede anlæg med produktionsmåling opgøres egenproduktion på baggrund af målt produceret elektricitet. For solcelleanlæg under 50 kw, husstandsvindmøller under 25 kw (og for andre egenproduktionsanlæg under 11 kw) er der intet lovkrav om produktionsmåling. Disse kunders egenproduktion kan altså ikke umiddelbart måles. For kunder med installationer med produktionsanlæg uden krav om måling er der 2 muligheder for at få fastsat deres rådighedsbetaling - Måling: En kunde kan mod betaling bede sit netselskab om at opsætte en måler til måling af anlæggets produktion af elektricitet. Kunden vil i så fald skulle betale rådighedstarif og vil ikke være omfattet af denne anmeldelse - Uden måling: I det tilfælde hvor kunden ikke ønsker at opsætte en produktionsmåler vil der opstå et behov for at fastlægge en anden betaling for de omkostninger kundens egetforbrug giver anledning til. Der vil her skulle betales en fast årlig rådighedsbetaling, som uddybes i det følgende. Rådighedsbetaling er en betaling for kapacitet, som ikke dækkes via net tariffen. Det reducerer ikke omkostningerne når en egenproducent reducerer trækket fra nettet, da en kunde med et egenproducerende anlæg skal kunne trække strøm fra elnettet på ethvert tidspunkt. Kunder med egenproduktion giver i sagens natur heller ikke anledning til lavere kapacitetsomkostninger fordi deres produktion er umålt. I praksis ville alternativet til en fast betaling for kunder uden produktionsmåling derfor være estimation af forbruget for samtlige egenproducenter af denne type. Den metode, der var udtænkt og anmeldt jf. godkendelsen af 25. marts 2014 vurderedes imidlertid at ville medføre væsentlige administrative udfordringer og omkostninger. Dansk Energi har således forespurgt sig i 3

4 branchen, og flere netselskaber meddeler, at de administrative omkostninger ved indførelsen af en individuel rådighedstarifering ud fra en estimationsmetode være betydelige og at omkostningerne formentlig vil overstige tarifprovenuet. Branchen vurderer derfor, at det ikke er hensigtsmæssigt at indføre en individuelt beregnet rådighedsbetaling for egenproducenter uden produktionsmåling. Imidlertid er det heller ikke umiddelbart muligt at fritage disse kunder for betaling for rådigheden til netkapacitet, jf. EFL Eftervisning af rådighedsbetaling Kunder med egenproduktion giver ikke anledning til lavere kapacitetsomkostninger fordi deres produktion er umålt. De skal derfor betale en rådighedsbetaling, der står i rimeligt forhold til, hvad de ville have betalt, hvis deres produktion kunne måles. Det vil sige rådighedsbetalingens størrelse skal estimeres efter den model, de ellers ville være afregnet efter, hvis deres produktion blev målt. For installationstilsluttede produktionsanlæg over målingsgrænserne (se ovenfor) skal der ifølge Energinet.dks tekniske forskrifter (Forskrift D1 og bilag til forskrift E) foretages måling og indberetning af kvarters- eller timeværdier for nettoproduktionen, M1. Både M1, M2 og M3 måles. Kunden betaler nettarif af målingen M3 (for levering fra net) Kunden betaler rådighedsbetaling af egetforbruget af produceret energi opgjort ved M0=M1-M2 Dette princip overføres også til estimationen af et rimeligt niveau for den faste rådighedsbetaling ved at estimere størrelsen af M0 for et typisk anlæg og pålægge denne en gennemsnitlig rådighedstarif. Kunden ville da betale rådighedstarif af egetforbruget af produceret estimeret ved M0*=M1*-M2. Det er Dansk Energis vurdering, at ca. 90 % af produktionen (M1) vil blive fødet ud i nettet (M2). Derfor estimeres M0 til 10 % af M1. 4

5 Anlæggets produktion af elektricitet (M1) estimeres ved at anvende anlæggets maksimaleffekt P peak og multiplicere med den forventelige benyttelsestid: M1* = P peak T benyt For at fastsætte M1 skal den typiske benyttelsestid og anlægsstørrelse derfor vurderes. Benyttelsestid for produktionsanlæg: I estimationen af en rådighedsbetaling vil de to centrale elementer være anlæggets peak effekt (P peak ) og benyttelsestiden (T benyt ) Benyttelsestiden for solceller og husstandsvindmøller afhænger blandt andet af anlæggets placering og de lokale forhold. Der anvendes derfor en standard-benyttelsestid svarende til den benyttelsestid det vurderes, at de fleste anlæg efter type vil kunne præstere. Produktionsanlæg Benyttelsestiden i timer (T benyt) Solceller 800 Husstandsvindmøller Øvrige egenproducerende anlæg Dansk Energi bemærker, at der er valgt en standard benyttelsestider på grundlag af følgende observationer: - SKAT anvender i juridisk vejledning E.A.4.3.4, at VE-anlæggets produktion skal måles eller beregnes med følgende årlige produktion pr. kw installeret effekt: for solcelleanlæg 800 kwh, vindmøller kwh, øvrige anlæg udgør produktionen pr. kw kwh. - Energinet.dk skriver i Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter (Bilag til forskrift E). Heraf fremgår, at benyttelsestiden for solceller antages til 800 timer for vindmøller til timer og for øvrige anlæg til timer. Skats juridiske vejledning kan ses her: Energinet.dk s retningslinjer kan ses her: r.pdf Sandsynliggørelse af rådighedsbetaling ved forskellige anlægsstørrelser: For at beregne rådighedsbetalingen antages som nævnt ovenfor at 10 pct. af produktionen forbruges samtidigt. Herved kan egetforbruget ved hjælp af ovenstående benyttelsestider estimeres for anlæg af forskellig størrelse. Der anvendes en rådighedstarif på 15,62 øre/kwh, hvilket 5

6 Fuldlasttimer svarer til branchens gennemsnitlige C-tarif fratrukket et fradrag på 1,5 øre/kwh for nettab og energispare-indsats. Resultatet fremgår af nedenstående tabel. Rådighedstarif for anlæg af forskellig størrelse Anlægsstørelse (kw) (DKK) (Solcelle-anlæg) (Husstandsvindmølle) (øvrig egenproduktionsanlæg De fleste anlæg ligger i en størrelse omkring 4-6 kw og er solcelle-anlæg. Her ville betalingen ligge i niveauet DKK, hvilket ikke adskiller sig væsentligt fra de fastsatte 65 DKK. Meget store solcelleanlæg og installationstilsluttede møller vil opleve en rabat på op mod 500 DKK. Denne rabat forudsætter dog en tilslutning på C-niveau, idet individuelt udmålt rådighedstarif ville følge den almindelige tarifering i forhold til spændingsniveau. En standardiseret rådighedsbetaling vil ikke være mindre omkostningsægte end den nuværende praksis, og en estimeret rådighedsbetaling vil under alle omstændigheder mangle den nødvendige præcision til at det fuldt kan argumenteres at den kan udmåles på individuelt niveau. Niveauet på 65 DKK sikrer endvidere at de mindre solcelleanlæg som gruppe ikke betaler et større provenu, end de ville have gjort hvis de havde betalt de standardiserede rådighedstariffer der fremgår af ovenstående tabel. Som gruppe vil solcelleanlæg på 6 kw eller mindre betale et provenu på ca. 5,6 mio. DKK på landsplan ved en fast betaling på 65 DKK. Det betyder, at mindre anlæg alt-andet-lige betaler lidt mere, mens 6 kw-anlæg betaler lidt mindre. Nettoeffekten er beskedne 11 TDKK. Som gruppe holdes de små solcelleejere skadesløse. Provenu fra fast rådighedsbetaling TDKK Anlægsstørrelse (kw) Antal anlæg (stk.) Provenu ved rådighedstarif (TDKK) Provenuændring ved 65 DKK (TDKK) , , , Total Det skal endvidere bemærkes, at nettoproducenter til enhver tid kan vælge at få opsat en produktionsmåler, og blive afregnet rådighedstarif af deres faktiske egetforbrug. 6

7 Det er på baggrund af ovenstående Dansk Energis vurdering, at en fast rådighedsbetaling på 65 DKK p.a. er objektiv og ikke-diskriminerende og står i forhold til hvilke omkostninger, denne type netkunder (egenproducenter uden produktionsmåling) giver anledning til. 7