KASTELSMØLLEN CITADELLET FREDERIKSHAVN ØSTERVOLD KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R KASTELSMØLLEN CITADELLET FREDERIKSHAVN ØSTERVOLD KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Nadja Sunde Thorbjørnsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Journalnummer: / Kommune: København Adresse: Kastelsmøllen, 2100 København Ø Etab. 101 Bygn. 28 Betegnelse: Kastelsmøllen Fredningsår: 1918 Omfang: Vindmøllen i Kongens Bastion BYGNINGSBESKRIVELSE Kastellets vindmølle er opført på Kongens Bastion tæt på de to magasinbygninger, Søndre- og Nordre Magasin, hvor kornet blev opmagasineret, herefter bragt til møllen og som mel blev bragt tilbage til bageriet i Søndre magasin. Møllen i Kastellet er af type en såkaldt hollandsk mølle med galleri også kaldet omgang. I modsætning til den ældre stubmølle, hvor hele møllehuset kan drejes (efter vindens retning) om en midtstillet stub, er det ved den hollandske møllekonstruktion kun møllehatten, der skal drejes. Møllen er bygget i fem etager. Undermøllen er en massiv grundmuret, ottekantet konstruktion med stræbepiller, som understøtter de otte støtteben, der udgør møllekroppens tømrede hovedkonstruktion. En muret skillevæg adskiller køreporten fra magasinrummet, hvorfra en trappe fører op til de øvreliggende lofter. Køreporten er belagt med brosten, gulvet i magasinrummet med mursten på kant. To svære stolper, der hviler på granitsten udgør sammen med den murede skillevæg og broloftets bjælkelag et dobbeltunderstøttende dragerværk, der optager kræfter og vibrationer fra møllens gående dele aksler, kværne etc. Kastelsmøllen på Kongens Bastion. Oven på undermøllen findes broloftet (2. etage). I midten står den svære tømmerkonstruktion, der bærer møllens lodrette hovedaksel. Med et vægtstangsprincip kan aksler og kværne på kværnloftet ovenover justeres, og her kan brohesten hæves for at lette kværnens løber den roterende kværnsten fra den fastliggende kværnsten. Fra broloftet er udgang til omgangen, der omslutter møllen. Herfra tilrigges møllens vinger med sejl. Kværnloftet herover (3. etage) er udstyret med tre melkværne, hvis møllesten er udhugget i natursten af vulkansk oprindelse. På kværnloftet tilføres kværnene kornet, som skal males. På lorisloftet (4. etage) findes to hejseværker til sækkene, som bliver løftet og firet

3 3 ned gennem de underliggende etager. Ordet lorisloft stammer fra hollandsk luierig, der betyder hejseværk. Øverst er hatloftet (5. etage). Her findes vingeakslen med det store hathjul. Omkring hathjulet ligger persen, som er møllens bremse. Persen kan betjenes fra omgangen via et reb og en persestang, der rager ud bagest i hatten. Møllekroppen og den løgformede møllehat er spånbeklædt. Beklædningen er vedligeholdt med trætjære. Vingerne er udført i et stykke fuldtømmer og et stykke halvtømmer, som er skrammet sammen i spænd, således at vingernes svaj dannes. Vingerne har hækværk og er sejlførende. Møllen har manuelt krøjeværk i form af en svans, der forsynet med et spil. Vinduerne er antagelig jævngamle med møllekroppen dvs. fra Karmene har ¾-staf profil. Overdækningerne ved vindueskvistene er beklædt med kobber. Undermøllens portfløje er ældre og anses for at være oprindelige, men renoverede. Kastelsmøllens drejelige hat med møllevingerne. BYGNINGSHISTORIE Opførelsen af den første mølle på Kastelsvolden omtales i februar 1718, men den var angiveligt først rejst og taget i brug 10 år senere. På dette tidspunkt i 1728 opbygges en lille træbro gående fra den vestlige gavl af Nordre Magasin over til Kongens Bastion, ad hvilken kornet kunne transporteres over til møllen, og det forarbejdede korn altså melet kunne transporteres tilbage til bageriet. Da vi bl.a. fra inventariet fra 1709 ved, at Kastellets store bageri på daværende tid og adskillige årtier frem lå i Søndre Magasin, må en tilsvarende træbro også have stået ved vestgavlen af den søndre magasinbygning. De to nævnte træbroer er ikke vist på de ældstkendte tegninger af Nordre- og Søndre Magasin S.C. Geddes opmåling fra 1754 og en senere opmåling fra 1817 men ses på Steenstrups opmålinger fra 1829 (fig. 1 og 3). Et af maleren Christian Købke s stemningsbilleder fra Kastellet viser udsigten fra loftet på kornmagasinet ved bageriet med træbroen uden for den åbenstående tagluge (fig. 2). Billedet er malet i 1831, og angiver sandsynligvis udsigten fra den murede gavlkvist i Nordre Magasin. Træbroen havde her et nedadskrånende forløb mod volden (jf. Steenstrups opmålinger fig. 1).

4 4 Fig. 2. Udsigt fra loftet på kornmagasinet. Maleri af Chr. Købke, Statens Museum for Kunst. Fig. 1. Nordre Magasin. Opmåling fra Rigsarkivet. Den ældste vindmølle på Kastellet var en stubmølle. Hidtil havde man klaret sig med håndmøller og hestetrukne møller til formaling af kornet. En del af kornet blev dog også forarbejdet på voldmøllerne på Københavns fæstning. I 1785 var den første stubmølle tilsyneladende udtjent og blev erstattet af en ny, som militæretaten købte for rigsdaler. Den genrejste stubmølle er vist på Steenstrups opmåling fra 1829 (fig. 4), og ses endvidere på Købkes maleri fra 1833 (fig. 5).

5 5 Fig. 3. Søndre Magasinbygning. Opmåling fra Rigsarkivet. Under en kraftig storm i januar 1846 knækkede stubmøllens aksel og møllen faldt til jorden. Den nye vindmølle, som året efter blev rejst var en såkaldt hollandsk mølle. Den blev opført lidt længere ude mod bastionens spids, hvor den stadig står (fig. 6 - en opmåling af møllen fra 1926). En lille plade opsat på møllen bærer Chr. VIII s navnetræk og årstallet Møllebyggeren var tømrermester F.C. Balslöv bosiddende i København. I 1903 opføres et maskinhus til bageriet på nordsiden af Søndre Magasin. Den traditionelle måde at male korn på ophørte hermed, og møllen på Kongens Bastion mistede sin primære funktion. I 1908 tages Kastelsmøllen ud af drift.

6 6 Fig. 5. Stubmøllen på Kastelsvolden (udsnit). Maleri af Chr. Købke, Statens Museum for Kunst. Fig. 4. Stubmøllen på Kastelsvolden. Opmåling fra Rigsarkivet. Møllen fungerer i dag som museum og bliver smukt vedligeholdt. I 1980 blev møllehatten repareret og forsynet med nyt krøjeværk og egespånbeklædningen blev partielt fornyet. Efter en rutinemæssig afprøvning af vingerne i 1983 knækker de og må fornyes. I 2001 bliver egespånene på møllekroppens sydvestvendte sider fornyet.

7 7 Fig. 6. Opmåling af Kastelsmøllen, 1926 KILDER Lene Gerd Larsen: Møllen på Kastellet. Bygningshistorisk udredning Nikolaj Hyllestad: Plejeplan for Møllen i Kastellet. Jan Herluf Krabbe: Kastellet gennem 300 år. Kbh Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger. Rigsarkivet, Forsvarets Bygningstjeneste, Etablissements- og bygningstegninger. MILJØMÆSSIG VÆRDI Kastelsmøllen er den sidste vindmølle, der blev rejst på Kongens Bastion til formaling af kornet, som leveredes til bageriet i Søndre- og Nordre Magasin. Møllen indgik som et markant vartegn i bybilledet som en blandt flere af Københavns voldmøller. Møllen må med dens beliggenhed på Kastelsvolden stadig anses for værende et værdifuldt indslag i bybilledet og besidder af samme grund en væsentlig miljømæssig værdi.

8 8 KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi ved Kastelsmøllen knytter sig til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur, vinger, omgang og krøjeværk fortæller historien om det lokalt orienterede, og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine, vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til vindmøllens høje placering på Kastelsvolden, hvor møllen let har kunnet fange vinden fra alle verdenshjørner. Møllens nærhed til Søndre Magasin, som ses i baggrunden. I Kastelsmøllens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle materialeholdning på gulve og vægge, det synlige bjælkelag og bræddelofter. Hertil kommer den traditionelle indretning med portgennemkørslen, de bevarede lofter og enkle ligeløbstrapper, der ved arbejdet i møllen har givet let passage op gennem møllen. Endelig knytter der sig betydelig kulturhistorisk værdi til det intakte, bevarede mølleri, herunder kværne, sigter og hejseværk, der i fysisk form fortæller historien om det lokalt orienterede, før-industrielle danske landbrug. ARKITEKTONISK VÆRDI Møllen er en produktionsbygning, der byggeteknisk hviler på en lang håndværkstradition med anvendelse af gedigne materialer, veludførte detaljer og gode proportioner. Den arkitektoniske værdi er knyttet til møllens funktionsbestemte og karakteristiske løgformede møllehat, som giver møllen, med tilhørende vinger, en let genkendelig silhuet. Møllens form er skulpturel og yderst kontrastfuld mellem de skiftende materialer og farver. Mens den nederste del er tung og kraftig virker den øverste del der imod let med sin spånbeklædning. Tillige relaterer værdierne sig til vinduernes udførelse med de spinkle og diagonalstillede sprosser samt galleriets lette konstruktion og relativt åbne værn. Møllens nederste murede del med galleriomgangen. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER I Kastelsmøllen knytter de bærende fredningsværdier sig til i det ydre til beliggenheden på Kastelsvolden, revleportene, den grundmurede, rødkalkede undermølle, møllekroppen med galleri udført i træværk med spånbeklædning, den spånklædte, den løgformede hat med vindfløj og det manuelle krøjeværk med svans, krøjebjælker, krøjestivere og spil. Hertil kommer alle ældre og Mølleværket.

9 9 traditionelle detaljer herunder vinduer og døre samt den traditionelle farve- og materialeholdning. I Kastelsmøllens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til møllens vogngennemkørsel, møllekroppens inddeling i lofter, til hejseværket, gangværket, ligeløbstrapper og luger samt den traditionelle materialeholdning. Herunder også samtlige dele af det intakte mølleinventar til kornforarbejdning. ANBEFALINGER Ingen angivet.